Bankernes risikostyring og corporate governance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankernes risikostyring og corporate governance"

Transkript

1 Forfatter: Afleveringsdato: Stud.merc.(jur.) Anders Rasmussen 1. september 2010 Vejleder: Lektor Hanne Birkmose Institut: Erhvervsjuridisk Institut Kandidatafhandling Bankernes risikostyring og corporate governance - i lyset af den nye selskabslov, ændringerne i lov om finansiel virksomhed og den finansielle krise Handelshøjskolen Aarhus Universitet September, 2010

2 Executive Summary In the wake of the financial crisis it is of great interest to analyze the corporate governance system within financial institutions. Specifically the analysis allows the recent reformation of the Danish Companies Act and the special rules regulating financial institutions to be addressed and the effects of these new rules on corporate governance in the banks to be discussed. The financial crisis exposed an inadequate risk management in banks. Banks had financed a long-term deposit deficit on the interbank market and the process of leveraging had driven demand in the goods market up, causing the assets to be overvalued. When the US subprime crisis hit the international financial markets a liquidity crisis emerged causing wide spread problems for the banks and consequently starting the process of deleveraging. In particular the financial crisis revealed a lack of balance between risk and return within the banking sector. Such behaviour is according to the concept of corporate governance economically inefficient. Stakeholders performing control is a way of achieving an effective corporate governance system. Different types of Control Enhancing Mechanisms (CEM s) are allowed according to the Danish Companies Act. Voting and ownership ceilings, socalled lock-in mechanisms, are widely used by banks making owners unable to exercise effective control. The board of directors has an important role in the Danish governance system both as a principal decision-maker and in terms of the control of the daily management. The board of directors needs to be independent of the daily management to perform effective control. The special rules regulating financial institutions ensure a formal independence, however, the actual independence can be questioned. The supervisory authority oversees the financial institutions and ensures that the legislation is respected. The financial crisis revealed that an economically inefficient behaviour could be exercised while in compliance with current legislation. Consequently the supervisory authority cannot actually effect the management.

3 The various CEM s are characterized by significant differences. Dual class shares centralises the control around certain shareholders while lock-in mechanisms disperse the control. The reformation of the legislation has not reflected these differences. The new Companies Act introduces a two-tier management structure. The two-tier system naturally secures formal independence within the management, however, as it is not demanded that companies implement this management system, the effects are viewed to be limited. A major area of reformation in the rules regulating financial institutions is the role of the supervisory authority. The supervision has been made more proactive and the regulative power has been extended to a degree, at which areas related to central management now can be influenced by the supervisory authority. Various points of critique can be applied with regard to the latter; e.g. the competition dynamics between financial institutions. The fact that the new Companies Act does not affect the internal corporate governance system of a bank implies that there still exists a lack of effective control. The new role of the supervisory authority makes it possible to influence the management to a different degree than before.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion Problemformulering Afgrænsning og struktur Metode Bankvirksomhed Introduktion Finansielle institutioner er bindeled Afkast og risiko Udlån og samfundsøkonomien Den finansielle krise Introduktion Udlånsvækst Ufinansieret vækst En gros-indlån Sammenhængen mellem gældsætning og aktivpriser Kapitalarbitrage; en global tendens Globale finansielle markeder på godt og ondt Risikostyring Introduktion En afvejning mellem afkast og risiko Systematisk og usystematisk risiko Likviditetsrisiko Kreditrisiko Kreditrisiko og uventet tab Mangelfuld risikostyring Kontrol af ledelsen Introduktion Ledelsens adfærd Corporate governance Ejerstruktur Reglerne om kapitalstruktur Kapitalstrukturen i bankerne Markedet for corporate control...30

5 5.5. Incitamentsaflønning Regler angående incitamentsaflønning Reglerne om incitamentsaflønning Spredt ejerskab og incitamentsaflønning af ledelsen Ledelsens uafhængighed Bankernes ledelsesmodel Ledelsen i bankerne Tilsyn Finanstilsynet Finanstilsynet og bankerne Delkonklusion De nye regler Introduktion Erhvervsvirksomheder, men en særlig form De nye regler Den nye selskabslov Lovændringerne i FIL Ejerskab og de nye regler Kapitalejernes rolle Kapitalstruktur og den nye selskabslov Ejerstruktur og de nye regler i FIL Ledelsens uafhængighed og de nye regler Tilsyn Finanstilsynet og de nye regler i FIL Finansiel stabilitet Delkonklusion Bankerne og de nye regler Introduktion Ejerstruktur Ledelsens uafhængighed Finanstilsynets rolle Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 59

6 1. Indledning 1.1. Introduktion Den ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, udtalte i 2006 til Finanstilsynets konference om Finansielle kriser hvordan opstår de hvordan kan de bekæmpes at: Når det går godt for samfundsøkonomien - går det godt for pengeinstitutterne. Det ser vi i disse år. I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom om man skulle have lyst til det. 1 Ser man tilbage på såvel den samfundsøkonomiske udvikling som udviklingen i pengeinstitutterne, synes Peter Straarups udtalelse i 2006 blot at være den ene side af sagen. Noget tyder på, at man passende kan tilføje: Og går det dårligt for bankerne, går det også dårligt for samfundsøkonomien. De økonomiske udsigter var i årerne før meget lovende. Lønningerne steg, huspriserne steg, arbejdsløsheden faldt, efterspørgslen i samfundet var stor og det var svært at forestille sig, at tingene kunne se meget anderledes ud. Samfundsøkonomien kørte i højeste gear, optimisme var at spore overalt og der var ikke mange der brugte tid på at bekymre sig om, at den økonomiske situation kunne være anderledes, men pludselig blev højkonjunktur afløst af tider med stigende arbejdsløshed, faldende efterspørgsel og faldende aktivpriser. 3 De danske banker kom pludselig i problemer og en bredere økonomisk krise startede, som ændrede de generelle økonomiske udsigter. 4 Bankerne er blevet udskældt for at være grådige pengemaskiner og en aggressiv udlånspolitik anses som hovedårsagen til den finansielle krise. 5 Agerede de ud fra en forudsætning om, at de økonomiske love var blevet sat ud af spil og hvorfor kunne bankernes udlånspolitik få så vidtgående konsekvenser? I kølvandet på den finansielle krise er reguleringsarbejdet begyndt og nationale som internationale initiativer ser dagens lys. I et nationalt perspektiv er en ny lov om aktie- 1 Citat fra Peter Straarup, Finansielle kriser: Hvad har den finansielle sektor lært af 90 erne, 2006 s I et makroøkonomisk perspektiv indtraf krisen i slutningen af 2007, hvor der konstateres negativ vækst i BNP. Se herom i Anders Grosen, Bankernes prissætning af lån før og efter finanskrisen, 2010 s Se herom Finn Østrup, Gældsproblemet i dansk økonomi, 2009 s. 21 f. Se desuden om den makroøkonomiske udvikling: The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s. 14 f. (Denne rapport omtales i det følgende som Larosiére-rapporten.) 4 Jf. Anders Grosen, Finansernes genopbygning de særlige danske problemer, 2009 s. 2 f. 5 Jf. Anders Grosen, Bankers prissætning af lån før og efter finanskrisen, 2010 s

7 og anpartsselskaber (selskabsloven) trådt i kraft og de særlige regler, der regulerer finansielle virksomheder er blevet ændret, hvorfor det er relevant at undersøge hvorledes disse reviderede retsregler forholder sig til de problemstillinger i banksektoren som den finansielle krise udstillede Problemformulering Banksektoren har gennem længere tid været under stor bevågenhed i såvel juridiske som økonomiske sammenhæng. Denne afhandling søger at forene en juridisk og en økonomisk behandling af sektoren. Formålet med afhandlingen er at undersøge risikostyringen i bankerne og at undersøge konsekvenserne af corporate governance systemet i disse. Dette bliver gjort med henblik på at kommentere den nye selskabslov og udvalgte ændringer i lov om finansiel virksomhed. Indledningsvist beskrives de grundlæggende karakteristika ved en banks virksomhedsudøvelse med henblik på at diskutere de grundlæggende dilemmaer i at drive bankvirksomhed. På baggrund heraf, analyseres den finansielle krise og risikostyringen i en bank. I lyset af den finansielle krise er det relevant at foretage en generel analyse af kontrollen af ledelsen i bankerne. En sådan analyse gør det muligt at undersøge konsekvenserne af den nye selskabslov og ændringerne i lov om finansiel virksomhed Afgrænsning og struktur Af ovenstående fremgår det, at emnet for denne afhandling afgrænses således, at der udelukkende fokuseres på Danmark. Afhandlingen forholder sig isoleret set til de børsnoterede banker. 6 Motivationen bag en behandling af bankernes risikostyring har i høj grad været den finansielle krise, da en utilstrækkelig risikostyring netop udstilles under sådanne 6 Afhandlingen omtaler en undersøgelse vedrørende de børsnoterede banker primo

8 omstændigheder. Den finansielle krise fungerer dog ikke som et decideret omdrejningspunkt i afhandlingen. Afhandlingen beskæftiger sig med den grundlæggende virksomhedsudøvelse i en bank, dvs. at modtage indlån og drive udlånsvirksomhed. Dette betyder bl.a. at behandlingen af bankernes risikostyring koncentrerer sig om likviditetsrisiko og kreditrisiko. Afhandlingen antager følgende form: I afsnit 2 undersøges virksomhedsudøvelsen i en bank og de grundlæggende dilemmaer i bankernes risikostyring belyses. Afsnit 3 behandler den finansielle krise og beskriver bankernes valgte forretningsmodel. Afsnit 4 behandler risikostyringen i bankerne og analyserer bankernes styring af likviditetsrisiko og kreditrisiko op til den finansielle krise. I afsnit 5 belyses ledelsens adfærd og det analyses, hvorledes bankernes interessenter har mulighed for at yde effektiv kontrol af ledelsen. Derudover analyseres bestyrelsens uafhængighed. Konsekvenserne af den nye selskabslov og udvalgte lovændringer i lov om finansiel virksomhed analyseres i afsnit 6. I afsnit 7 behandles konsekvenserne af de nye regler. Afsnit 8 konkluderer og der perspektiveres afslutningsvist i afsnit 9 til anbefalingerne for god selskabsledelse Metode Den erhvervsjuridiske metode ligger til grund for behandlingen af banksektoren. Den erhvervsjuridiske metode bruges ofte til at analyse juridiske problemstillinger i et selskab, hvorfor det i litteraturen argumenteres, at den erhvervsjuridiske metode er et ledelsesredskab til at identificere og håndtere problemer. 7 Den erhvervsjuridiske metode er en retsdogmatisk metode. 8 Retsdogmatikken er den traditionelle juridiske metode, hvor gældende ret undersøges på baggrund af analyse og fortolkning af retskilder. 9 I denne afhandling er udgangspunktet dog ikke gældende ret, set i forhold til en given 7 En erhvervsjura indrettet med henblik på juridisk styring tager sit udgangspunkt i de virksomhedsdispositioner, hvis retlige sider den skal belyse, dvs. problemorienteret. Citat fra Børge Dahl, Erhvervsjura, 2008 s Jf. Børge Dahl, Erhvervsjura som ledelsesredskab, 1990 i Niels Ørgaard, FSRs årsskrift Se eksempelvis Jens Evald, Retskilderne og den juridiske metode, 2000 og samme, At tænke juridisk,

9 virksomhed, men i stedet anskues retsreglerne i forhold til virksomheder i en bredere sammenhæng (banker i Danmark). 10 Da den erhvervsjuridiske metode er problemorienteret, inddrages økonomisk teori til at forstå de forhold som er problemskabende. 11 Den økonomiske teori anvendes til at belyse bankernes forretningsmodel, position i samfundet og risikostyring. Den økonomiske teori består hovedsageligt af teori fra det finansielle og makroøkonomiske fagområde. Finansieringsteori er erhvervsøkonomisk teori, der beskæftiger sig med investering i projekter, herunder værdiansættelse og risiko. 12 Makroøkonomisk teori beskæftiger sig med økonomiske sammenhænge i samfundet. 13 Der foretages en retsøkonomisk analyse af, hvordan lovgivningen er og hvilke konsekvenser det har. 14 En sådan analyse bruges som et redskab til at forstå konsekvenser af eksisterende eller ny lovgivning i jagten på økonomisk effektivitet. 15 Denne afhandling behandler generelle problemkomplekser som anerkendes i selskabsretten. Det følger af litteraturen, at selskabsretten i disse tider udvikler sig dynamisk, da økonomisk teori, fx vedrørende kapitalstruktur, influerer denne. 16 Dette udtrykker et ønske om at sikre optimale forhold, som fremmer en økonomisk effektiv udnyttelse af et selskabs ressourcer. 17 Netop derfor, er det relevant at anvende retsøkonomien. 10 Dette anses dog ikke for noget problem, jf. Henrik Zahle, At forske ret, 2007 s. 212: Retsfilosofisk refleksion skal således rette sig mod de problemer, som findes i det aktuelle forskningsprojekt, ikke de problemer, som kan tilføres det udefra på grundlag af en abstrakt retsfilosofisk forestilling om, hvordan forskning bør foregår. 11 Børge Dahl, Erhvervsjura, 2008 s Se herom eksempelvis Jacob Aqraou, Finansieringsteori, Se herom eksempelvis Jesper Jespersen, Introduction to macroeconomic theory, 2005 og E. Damsgård Hansen, Hovedtræk ved makroøkonomisk teori, I retsøkonomien skelnes mellem den deskriptive og normative analyse. Se herom bl.a. M.B. Andersen, Ret & Metode, 2002 og i det hele taget om retsøkonomien i Robert Cooter og Thomas Ulen, Law & Economics, Jf. T. Riis, Retsøkonomi, 1999 s f og S. W. Waller, The law & Economics Virus, 2007 s Jf. Paul Krüger Andersen og Nis Jul Clausen, Børsretten I, 2007 s. 185 f. Om de økonomiske teorier, se eksempelvis Kevin Keasey, Steve Thompson and Mike Wright, Corporate governance, Peer Schaumburg-Müller argumenterer, at kapitalmarkedsretten har et naturligt samfundsmæssigt perspektiv grundet de finansielle virksomheders centrale rolle i samfundet jf. Peer Schaumburg-Müller, Kapitalmarkedsret, 2004 s. 15. Det er i samfundets interesse at der sker en økonomisk effektiv udnyttelse af en virksomheds ressourcer og derfor kan det argumenteres, at målsætningen med selskabsretten og kapitalmarkedsretten til dels den samme. 4

10 2. Bankvirksomhed 2.1. Introduktion Kapitalmarkedet er den institution i samfundsøkonomien, der formidler kontakt mellem aktører med finansieringsbehov (låntager), og aktører som søger at få forrentet deres opsparing (långiver). Finansielle virksomheder, herunder banker, varetager denne væsentlige samfundsopgave. Peer Schaumburg-Müller nævner, at de [finansielle virksomheder] er led i samfundets infrastruktur, først og fremmest ved deres indsats med betalingsformidling, kreditformidling, risikoudligning, samt gennem varetagelse af generelle sociale og velfærdsmæssige funktioner. Den finansielle sektor er også et vigtigt hjælpeerhverv for det øvrige erhvervsliv 18. Banker har en central rolle i denne infrastruktur, og de har indflydelse på vilkårene for økonomisk vækst i samfundet. 19 Afhandlingen beskæftiger sig med den traditionelle del af det at drive bankvirksomhed, nemlig forholdet mellem at yde lån og samtidig at kunne honorere forpligtelser overfor indskydere, hvorfor det er vigtigt at forstå en banks incitament for at øge udlån og for at minimere beholdningen af likvide midler. Afsnittet tjener til forståelsen af dilemmaerne i en banks risikostyring Finansielle institutioner er bindeled I Lombard Street beskriver Walter Bagehot, at en bank er karakteriseret ved, at den forvalter andres penge. Han udtaler, at Lombard Street (pengemarkedet) er en organisation af kredit, hvor indskud i banker ejes af andre. 20 Banker modtager indskud fra offentligheden og yder lån for egen regning. Det er indskuddene, der danner grundlag for udlånsvirksomheden, da muligheden for at yde lån naturligvis er betinget af, at banken har midler til rådighed. Det synes umiddelbart logisk, at fysiske eller juridiske personer, med henholdsvis et ønske om at udlåne og et ønske om at låne, med fordel direkte kan indgå aftale med 18 Citat fra Peer Schaumburg-Müller, Kapitalmarkedsret, 2004 s Jf. Beate Reszat, European Financial Systems in the Global Economy, 2005 s Jf. Walter Bagehot, Lombard Street, 1873 s

11 hinanden for derved at spare omkostninger til det finansielle system, som formidler kontakten mellem parterne. Som det ses af figur 2.1. kan långiver og låntager vælge at handle direkte med hinanden, handle på et organiseret marked (fx aktiemarkedet) eller handle gennem et bindeled. I det følgende analyseres alene muligheden for at handle direkte med hinanden kontra muligheden for at handle gennem et bindeled. Figur 2.1. Grundelementerne i det finansielle system 21 Et finansielt system med et bindeled er af flere årsager fordelagtigt for såvel långiver som låntager. Et bindeled sikrer, at midler kan strømme fra långiver til låntager med de lavest mulige omkostninger, den lavest mulige risiko og så effektivt som muligt. Altså består en banks rolle i at create assets for savers and liabilities for borrowers, which are more attractive to each than would be the case if the parties had to deal with each other directly 22. Forretningsmodellen for en bank har stordriftsfordele economies of scale hvilket vil fremgå i det følgende. Det er karakteristisk, at långivere ofte er mange med små opsparinger, mens låntager ofte søger store lån. En bank kan samle mange små indskud og derved yde store lån, hvorfor det ikke er et problem at matche låntagers ønsker om store lån og långivers ofte små opsparinger. 21 Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Peter Howells og Keith Bain, Financial Markets and Institution, 2007 s Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s. 6. 6

12 En bank kan reducere udlånsrisikoen, da den kan risikosprede mere effektivt såfremt der ikke er væsentlig korrelation mellem udlånene. 23 Banker har mange udlån og har udlån til mange forskellige projekter i forskellige industrier og geografiske områder, hvorfor udlånsrisikoen minimeres. Det tjener intet formål i denne sammenhæng at uddybe teorien der underbygger dette, men følgende lille betragtning øger forståelsen heraf. Antag, at to banker har X kr. at udlåne. Den ene bank A låner X kr. ud til virksomhed V1, mens bank B låner ½X kr. ud til virksomhed V1 og ½X kr. ud til virksomhed V2. Alle tre lån er ydet på lige vilkår. Kan V1 ikke betale, så har det større konsekvenser for A end det har for B; B er med andre ord mindre følsom overfor begivenheder der bevirker, at V1 ikke kan opfylde sine forpligtelser. En bank kan skabe en større portefølje af udlån, og har derfor en mindre udlånsrisiko end långiver ville have, hvis långiver og låntager indgik aftale direkte med hinanden. En bank har ofte lavere omkostninger ved at undersøge låntager. Omkostningerne antages at være de samme, hvad enten det er banken eller en långiver, der skal undersøge låntager, men til gengæld skal banken kun afholde omkostningerne én gang. Til sammenligning skal hver långiver afholde omkostninger til at undersøge den samme låntager, da långiverne som sagt ofte er mange små opsparer og låntager søger store lån. På sigt opstår der asymmetrisk information mellem långiver og banken, da banken har gavn af tidligere erhvervet information som långiver ikke har. 24 En bank har lavere transaktionsomkostninger forudsat, at bankens omkostninger (C b ) er mindre end omkostningerne for x antal långivere (C lgx ) sammenlagt med låntagers omkostninger (C lt ); altså C b < C lgx + C lt. En bank forhandler, på vegne af mange långivere, betingelserne for hvert udlån, mens hver långiver skal forhandle betingelserne på plads for sit udlån. 25 Endelig forener en bank kortsigtede indlån og langsigtede udlån. En bank har en forpligtelse til at tilbagebetale indskud, når indskyderne ønsker deres midler udbetalt. Samtidig ønsker låntager ofte at benytte et lån til at finansiere fx køb af fast ejendom, 23 Jf. Harry Markowitz, Portfolio selection, 1952 s. 77 ff. Se også Edwin J. Elton m.fl., Modern Portfolio Theory and Investment Analysis, Se nærmere om begrebet asymmetrisk information i George A. Akerlof, The Market for Lemons, For en bredere informationsøkonomisk diskussion se Michael Møller & Niels Chr. Nielsen, Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed, 2004 s. 17 f. 25 Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s

13 hvorfor udlånet har en tilbagebetalingshorisont, der er længere end den tidshorisont som indlånet har. Det er muligt at forene dette modsætningsforhold, da en bank har mange långivere og derfor kan forudsætte en fast strøm af penge ind og ud. Ofte vil strømmen ind og ud udligne hinanden; altså er nettopåvirkningen på bankens balance lille. Argumentet herfor er, at penge godt kan skifte ejermand, men at pengene ikke trækkes ud af banken (bankerne). 26 Det følger heraf, at jo flere indskydere, desto mere stabil og forudsigelig vil indskud og udtræk i en bank være. Samtidig betyder en større mængde indlån, at en bank kan foretage flere udlån, som medfører en mere konstant tilbagebetaling til banken. Den afledte effekt er, at banken kun behøver relativt få likvide midler til at honorere udtræk fra långivere, og derfor er der reelt intet modsætningsforhold mellem de kortsigtede indlån og de langsigtede udlån. Den samlede effekt er, at såvel långiver som låntager har betydelige økonomiske fordele ved at inddrage en bank som bindeled. Långiver har lavere risiko, færre omkostninger og har mulighed for at få sit tilgodehavende udbetalt når det ønskes. Låntager har ligeledes lavere omkostninger ved at optage et lån, kan finansiere langsigtede investeringer og skal betale en lavere rente for udlånet, da banken har en lavere udlånsrisiko Afkast og risiko En bank er en virksomhed der skaber afkast. Dette afkast skabes ved, at udlånene forrentes til en højere rente end indlånene honoreres med. Som en hver anden virksomhed, søger en bank at minimere omkostninger og maksimere overskud. Så længe udlånsrenten er højere end indlånsrenten, kan en bank opnå et højere afkast. En bank har en forpligtelse til at tilbagebetale indskud, når indskyderne ønsker deres midler frigivet, hvorfor banken er nødt til at have tilstrækkelig likviditet til at kunne honorere kortsigtede udtrækskrav. 27 Bankens udlånsengagementer vurderes ikke alene ud fra udlånenes risiko og afkast, men tillige i forhold til bankens evne til at honorere forpligtelser overfor sine indskydere: Credit is a set of promises to pay; will those promises be kept? Especially in banking, where the liabilities, or promises to pay, are 26 Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s. 7 f. 27 Jf. Peter Wendt, Den finansielle sektor, 2006 s

14 so large, and the time at which to pay them, if exacted, is so short, an instant capacity to meet engagements is the cardinal excellence. 28 Det er en omkostning for en bank at have likviditet til at honorere sådanne udtræk fra indskydere, da indskyderne skal have renter for deres indskud, og såfremt banken ikke kan benytte disse indskud til udlån, udgør de en omkostning. 29 Det skal konstant vurderes, hvor meget likviditet banken skal bruge for at opfylde sine indlånsforpligtelser, for i teorien vil en meget likvid bank generere lavere afkast end en bank, der er mere illikvid. Det medfører en konstant afvejning mellem afkast og sikkerhed (risiko). Da en bank søger at profitmaksimere, vil ledelsen søge en ligevægtstilstand, hvor banken har så mange udlån som muligt samtidig med, at indskydernes udtræk kan honoreres. 30 Med andre ord udgør såvel udlån som likviditet eksistensgrundlaget for en bank. Bankens evne til at generere afkast (yde lån) er alene forretningsgrundlaget for virksomhedsudøvelsen, men er ikke i sig selv udtryk for bankens sundhedstilstand. Indskydernes tillid til en bank er altafgørende for, at banken ikke oplever pludselig udtræk, som ligevægtstilstanden ikke kan bære. Har indskyderne ikke længere tillid til bankens evne til at honorere deres krav, vil indskyderne trække deres penge ud på en og samme gang, og banken vil ikke have likviditet til at honorere disse udtræk på samme tid Udlån og samfundsøkonomien Beate Reszat fremhæver, at banker kan skabe økonomisk vækst. 31 Som andre erhvervsvirksomheder køber og afsætter en bank produkter/ydelser, og sælger eller køber banken flere produkter/ydelser end tidligere, bidrager banken til den økonomiske vækst. Bliver midler kanaliseret så effektivt som muligt bidrager det også til den økonomiske vækst. Men for at forstå, hvorfor banker kan skabe vækst i et større 28 Citat fra Walter Bagehot, Lombart Street, 1873 s Jf. Peter Wendt, Den finansielle sektor, 2006 s Jf. Peter Howells og Keith Bain, Financial Markets and institutions, 2007 s. 16 og Walter Bagehot, Lombard Street, 1873 s Beate Reszat, European Finansiel Systems in the Global Economy, 2005 s Se også Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000, Den finansielle sektor efter år 2000, 1999 s. 62 f. 9

15 perspektiv, er det nødvendigt at inddrage finansiel og makroøkonomisk teori. Forskellige teoretiske skoler har forsøgt at definere begrebet vækst. 32 Følgende tjener ikke som en udtømmende redegørelse af disse, men har alene til formål at begrunde, hvorfor banker har betydning for den økonomiske vækst i samfundet. Det følger af den finansielle teori om værdiansættelse, at en virksomheds værdi bl.a. bestemmes ud fra nutidsværdien af fremtidige frie cash flows. 33 Virksomhedens nutidsværdi bliver højere, såfremt virksomhedens frie cash flows stiger. En virksomheds evne til at skabe større cash flows i fremtiden afhænger af virksomhedens evne til at minimere omkostninger og virksomhedens mulighed for at vækste. Det koster penge at vækste, hvorfor vækst skal finansieres enten gennem virksomhedens egenkapital eller ved at optage lån. Det er et faktum, at finansiering gennem lån er billigere end finansiering gennem egenkapital, hvorfor virksomheder som hovedregel vil vælge at finansiere vækst gennem lån. Forudsat at alle virksomhedens investeringer fører til vækst (øgede fremtidige frie cash flows), vil flere udlån fra banken føre til, at flere investeringer er mulige og at virksomheden kan vækste sin forretning. På det makroøkonomiske plan forsøger den endogene vækstteori at forklare, hvorledes økonomisk vækst på sigt er et resultat af den måde, hvorpå økonomiens aktører handler. 34 Det fremgår af litteraturen herom, at en ændring i tilbøjeligheden til opsparing vil påvirke den langsigtede vækst i økonomien. Under antagelse af, at det er en lukket økonomi vil hele denne opsparing blive brugt til investering. 35 Banker formidler kontakten mellem opsparing og investering, hvorfor det gælder, at flere udlån kan finansiere flere investeringer og dermed økonomisk vækst. Banker afgør, hvordan kapital allokeres i samfundet, og hvor effektivt opsparing bliver kanaliseret til investering, der fremmer den samfundsøkonomiske situation. Vækst i banksektoren, i form af øgede udlån, medfører vækst i økonomien, da banker allokerer penge til investering, som giver samfundsøkonomisk afkast. Denne samfundsmodel bevirker, at vækst i bankernes virksomhed medfører økonomisk vækst i samfundet. 32 Se herom i Robert J. Barro og Xavier Sala-i-Martin, Economic Growth, Jf. Richard A. Brealey m. fl., Fundamentals of Corporate Finance, 2005 s. 87 ff. Se også Franco Modigliani og Merton H. Miller, The Cost of Capital, Corporation Finance and the Theory of Investment. 34 Jf. Beate Reszat, European Finansiel Systems in the Global Economy, 2005 s. 158 f. 35 Jf. Evsey D. Domar, Capital Expansion, Rate of Growth, and Employment, 1946 s. 139 f. 10

16 Bankerne kan til dels selv generere denne forretningsmæssig vækst ved at have mindre likviditet til at honorere udtræk. Konsekvensen bliver da, at bankernes vækst kan drive den realøkonomiske vækst, og i en sådan situation er væksten i samfundet i en vis udstrækning betinget af bankernes øgede risiko. 11

17 3. Den finansielle krise 3.1. Introduktion En banks grundlæggende funktion er kapitalformidling. Jf. ovenstående argumentation skal en bank balancere sine udlånsengagementer, således at et forsvarligt kapitalapparat opretholdes. Den finansielle krise er interessant at betragte, da bankernes valgte forretningsmodel udstilles under en sådan krise. Bankernes forretningsmodel er omdrejningspunktet i dette afsnittet, og det belyses, hvorledes uro på de finansielle markeder udgjorde en væsentlig risiko for, at bankerne ville komme til at mangle likviditet Udlånsvækst Ufinansieret vækst I årerne, der ledte op til krisen, havde de danske banker en årlig vækst i udlån på over 20 procent. 36 Udlånsvæksten blev ikke alene finansieret gennem almindelig forretningsmæssig vækst i form af stigende indlån (indskyderindlån), men i stedet finansierede bankerne udlånsvæksten gennem gearing af deres virksomhed. Den risiko som en bank er villig til at påtage sig i jagten på afkast, er søgt reguleret gennem kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. 37 Anders Grosen argumenterer, at bankerne gearede deres forretning ved at lade en anden form for kapital finansiere udlånsvæksten. Dette reducerede egenkapitalens andel af basiskapitalen, men gjorde, at bankerne overholdte lovens kapitalkrav. 38 Bankerne brugte interbankmarkedet og i få tilfælde kreditmarkedet (i det følgende omtales interbankmarkedet og kreditmarkedet som: en gros-indlån) til at finansiere den store stigning i udlånene, hvorfor de med andre ord havde permanente indlånsunderskud. Det er dette indlånsunderskud, der blev 36 Jf. Anders Grosen, Bankers prissætning af lån før og efter krisen, Det følger bl.a. af FIL 124, at basiskapitalen skal udgøre 8 % af de risikovægtede aktiver. 38 Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s

18 bankernes akilleshæl. Bankerne havde ydet mange langsigtede illikvide udlån, der var finansieret med korte lån over de professionelle finansielle markeder. 39 Uroen på de globale finansielle markeder begyndte med boligkrisen i USA og kollapset af subprime-lånene. Investorer og långivere frygtede, hvem der reelt var eksponeret over for tab på subprime-lånene og trak deres penge ud af de globale finansielle markeder, og pludselig havde danske banker svært ved at få finansieret deres indlånsunderskud. 40 Derfor talte man om en likviditetskrise En gros-indlån For at forstå risikoen ved at finansiere indlånsunderskud gennem en gros-indlån, er det nødvendigt at forstå, hvad hensigten med disse lån er. I det følgende tages udgangspunkt i en gros-indlån ydet over interbankmarkedet. Interbankmarkedet fungerer som en handelsplads mellem banker i internationalt regi, hvor banker kan udligne indlånsoverskud og indlånsunderskud. Disse lån bliver ofte ydet for meget korte tidsperioder helt ned til en dag eller en uge. 41 De danske banker optog forud for den globale finansielle krise store lån i få udenlandske banker med kort løbetid. 42 Da krisen ramte de globale finansielle markeder blev likviditet trukket ud af disse på grund af frygten for tab, hvilket betød, at de kunstige indlån blev trukket ud af de danske banker som pludselig var i alvorlig mangel på likviditet i en verden, hvor likviditet var blevet en knap ressource. 43 De danske banker havde bragt sig i en situation, hvor de ikke havde tilstrækkelig likviditet og havde svært ved at tilvejebringe likviditet. 44 Ved at finansiere udlånsvæksten gennem interbankmarkedet var det muligt at skabe stor forretningsmæssig vækst, om end dette skete med forøget risiko i tilfælde af uro på de finansielle markeder. Bankerne havde udnyttet interbankmarkedet til en anden funktion end markedet egentligt har, og da likviditet blev trukket ud markedet fik de danske 39 Jf. Senior Supervisors Group, Risk Management Lessons from the Global Banking Crisis of 2008, 2009 s Jf. Uffe Mikkelsen, Finansiel innovation på afveje: securitisation af amerikanske subprime-boliglån, 2009 s Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s Jf. Jesper Berg og Morten L. Bech, Finansernes fald, 2009, s. 32 f. 43 Se yderligere om bankernes likviditetsproblemer i Jesper Berg og Morten L. Bech, Finansernes fald, 2009, s. 32 f. 44 Jf. The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s

19 banker problemer. Hvad der umiddelbart kunne fremstå som en attraktivt forretningsmodel, hvor udbuddet af likviditet på de globale finansielle markeder blev udnyttet til at skabe profit, viste sig at være en risikabel forretningsmodel, så snart likviditeten ikke længere var tilgængelig i samme omfang som tidligere. Det var altså uroen på de finansielle markeder, der startede den finansielle krise Sammenhængen mellem gældsætning og aktivpriser På det makroøkonomiske plan var konsekvenserne af bankernes kapitalforhold, at projekter med en positiv nutidsværdi ikke længere kunne finansieres. Samfundet var afhængig af muligheden for at få kredit (lån), og da kredit ikke længere blev givet, oplevede bankerne tab på debitorer samtidig med, at de havde svært ved at skaffe likviditet. Dette belyses i det følgende gennem teorien om gældsætning i samfundet. 45 Dette er samtidig forklaringen på, hvorfor den finansielle krise blev til en samfundsøkonomisk krise. Forud for den finansielle krise, var likviditet tilgængelig på de finansielle markeder og bankerne havde mulighed for relativt billigt at finansiere deres udlånsvækst gennem en gros-indlån. Flere udlån blev tilgængelige, og som følge heraf blev betingelserne for at opnå kredit og lån i bankerne mere fordelagtige. Det blev billigere at finansiere aktiver, hvorfor aktivernes værdi steg. Da aktiverne steg i værdi, blev det muligt at opnå større lån, som kunne finansiere yderligere aktiver. Denne cyklus medførte, at aktivernes værdi i realiteten var udtryk for gældsætningen, da det var gæld der skabte efterspørgslen i økonomien. Da krisen ramte verdensøkonomien, blev likviditet pludselig en mangelvare og den modsatte cyklus begyndte. Bankerne blev mere illikvide og blev mere konservative i deres udlånspolitik. Det blev dyrere at opnå kredit og lån og derfor blev aktiver mindre værd og bankerne reducerede yderligere muligheden for at få kredit og lån. Aktiver kunne ikke længere finansieres og skulle sælges i et marked, hvor alle ville sælge aktiver, men ingen ville købe, hvilket førte til en yderligere værdiforringelse af aktiverne. Den samfundsøkonomiske tilstand i Danmark, og i andre lande, var altså 45 Jf. John C. Hull, Risk Management and Financial Institutions, 2010 s. 400 f. 14

20 betinget af muligheden for at få kredit og lån. Da kredit og lån ikke længere kunne opnås havde det naturligvis alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien. 46 Den økonomiske vækst var betinget af bankernes øgede udlån, og da bankerne ikke længere kunne finansiere udlånene gennem en gros-indlån, kunne samfundsøkonomien ikke bære sig selv. Som følge heraf, oplevede bankerne tab på debitorer; tab som bankerne skulle bære i deres egenkapital. Da egenkapitalens andel af bankernes kapital var blevet mindre var bankerne mere udsatte for sådanne tab. Tabene var for visse banker så store, at deres egenkapital ikke kunne bære dem. 47 Samfundet var villig til vækst og højkonjunktur og ingen stoppede op og reelt værdiansatte aktiver, men deltog i opsvinget. Groft sagt fik alle del i opsvinget og ingen reagerede. Skylden for den realøkonomiske udvikling skal altså ikke alene bæres af bankerne, men bankerne valgte enkeltvist (eller sammen) den mere risikable forretningsmodel Kapitalarbitrage; en global tendens Det er en generel tendens, at de nationale finansielle kriser skyldes stor udlånsvækst. 48 Mens de danske banker overholdte kapitalkravene ved at optage kortsigtede lån over de professionelle markeder, blev et parallelt bankmarked etableret i fx USA. 49 Dvs. at i danske banker blev kapitalkravene opfyldt inden for bankernes balance, mens de amerikanske banker direkte forsøgte at omgå kapitalkravene ved at oprette nye selskaber ejet af bankerne selv. En amerikansk bank oprettede et skuffeselskab Special Purpose Vehicle (SPV) med det formål at sælge bankens udlån (subprimeboliglån 50 ) til disse selskaber. Et SPV er et selvstændigt juridisk selskab ejet af banken, og som finansierer opkøb af udlånene i banken gennem salg af korte værdipapirer på 46 Dette argument understøttes af Larosiére-rapporten, jf. The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s. 3 f. 48 The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s. 11 f. 49 Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s Subprime-lånene har en hybrid struktur, hvor der betales en fast lav rente de første 2 eller 3 år og derefter en højere variabel rente. Det har vist sig, at lånene i mange tilfælde er blevet ydet til folk, der kunne finansiere lånene på den korte bane (2 til 3 år med en fast lav rente), men ikke har haft mulighed for at afdrage lånene på længere sigt. Subprime-lånene var således betinget af, at låntagerne kunne opbygge friværdi og omlægge lånet efter de 2 til 3 år. Subprime-lånene kunne altså kun eksistere så længe prisudviklingen på boligmarkedet var opadgående, jf. Adam B. Ashcraft og Til Schuermann Understanding the Securitization of Subprime Mortgage Credit, 2008 s. 16 f. 15

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Risk Management revolutionen

Risk Management revolutionen 1 Risk Management revolutionen Temadag om Basel II Tirsdag den 20. november 2007 Anders Grosen Aarhus School of Business Aarhus University 2 Emner Risk Management revolutionen Risiko-klassifikation Hvorfor

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Måling og analyse af likviditetsrisiko ved anvendelse af SAS Risk Dimensions

Måling og analyse af likviditetsrisiko ved anvendelse af SAS Risk Dimensions Måling og analyse af likviditetsrisiko ved anvendelse af SAS Risk Dimensions Anders Ebert-Petersen, konsulent Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. Agenda 1. Indledning 2. Et overblik

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover?

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover? 1 Økonomiens dag Kreditklemme i landbruget fremover? Videnscenter for Landbrug Koldkærgård Konferencecenter, den 5. maj 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi 2 Emner Landbrugets overordnede økonomi 2003-2009

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Skyggebankernes system

Skyggebankernes system Skyggebankernes system Engelsk titel: The Shadow Banking System Af: Mathias Funch Kandidatafhandling Vejleder: Hans Keiding Sider: 79 Anslag: 181.565 Afleveret: d. 18.07.2014 Copenhagen Business School

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) 1 KvægKongres 2014 Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Kvæg Herning Kongrescenter, 25. februar 2014 Anders Grosen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Krisen alle så, men ingen reagerede på?

Krisen alle så, men ingen reagerede på? Krisen alle så, men ingen reagerede på? The credit crisis has exceeded anything I have imagined Virtually no one had foreseen the meltdown of the mortgage market. Alan Greenspan, Financial Times 24/10

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding. Maj 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Crowdfunding i Danmark Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal personer.

Læs mere

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker?

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Morgenbusiness Aarhus Universitet, 14. november 2011 Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet 1 Den danske bankkrise Under bankkrisen er

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Skyggebanker. Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler

Skyggebanker. Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler Skyggebanker Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler Engelsk titel: Shadow Banks Vejleder: Hans Keiding Afleveret: 25. juni 2013 Cand. merc(mat.) Anslag: 219.667 Antal normalsider: 111 Executive Summary

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Bankpakkerne som hensigtsmæssige kriseindgreb

Bankpakkerne som hensigtsmæssige kriseindgreb Erhvervsøkonomisk Institut Bachelorafhandling Forfattere: Jakob de Linde, HA(alm) Studienr.: 286342 Nikolaj Birkwald, HA(int) Studienr.: 300183 Mette Overbeck, HA(alm) Studienr.: 300035 Vejleder: Anders

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Kreditrisiko 24/11-2010

Kreditrisiko 24/11-2010 Kreditrisiko 24/11-2010 Agenda Introduktion og baggrund Kreditrisiko og banker Styring af kreditrisko Andre placeringsmuligheder 2 Introduktion og baggrund 3 Introduktion & baggrund I de seneste år har

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere