Bankernes risikostyring og corporate governance

Transkript

1 Forfatter: Afleveringsdato: Stud.merc.(jur.) Anders Rasmussen 1. september 2010 Vejleder: Lektor Hanne Birkmose Institut: Erhvervsjuridisk Institut Kandidatafhandling Bankernes risikostyring og corporate governance - i lyset af den nye selskabslov, ændringerne i lov om finansiel virksomhed og den finansielle krise Handelshøjskolen Aarhus Universitet September, 2010

2 Executive Summary In the wake of the financial crisis it is of great interest to analyze the corporate governance system within financial institutions. Specifically the analysis allows the recent reformation of the Danish Companies Act and the special rules regulating financial institutions to be addressed and the effects of these new rules on corporate governance in the banks to be discussed. The financial crisis exposed an inadequate risk management in banks. Banks had financed a long-term deposit deficit on the interbank market and the process of leveraging had driven demand in the goods market up, causing the assets to be overvalued. When the US subprime crisis hit the international financial markets a liquidity crisis emerged causing wide spread problems for the banks and consequently starting the process of deleveraging. In particular the financial crisis revealed a lack of balance between risk and return within the banking sector. Such behaviour is according to the concept of corporate governance economically inefficient. Stakeholders performing control is a way of achieving an effective corporate governance system. Different types of Control Enhancing Mechanisms (CEM s) are allowed according to the Danish Companies Act. Voting and ownership ceilings, socalled lock-in mechanisms, are widely used by banks making owners unable to exercise effective control. The board of directors has an important role in the Danish governance system both as a principal decision-maker and in terms of the control of the daily management. The board of directors needs to be independent of the daily management to perform effective control. The special rules regulating financial institutions ensure a formal independence, however, the actual independence can be questioned. The supervisory authority oversees the financial institutions and ensures that the legislation is respected. The financial crisis revealed that an economically inefficient behaviour could be exercised while in compliance with current legislation. Consequently the supervisory authority cannot actually effect the management.

3 The various CEM s are characterized by significant differences. Dual class shares centralises the control around certain shareholders while lock-in mechanisms disperse the control. The reformation of the legislation has not reflected these differences. The new Companies Act introduces a two-tier management structure. The two-tier system naturally secures formal independence within the management, however, as it is not demanded that companies implement this management system, the effects are viewed to be limited. A major area of reformation in the rules regulating financial institutions is the role of the supervisory authority. The supervision has been made more proactive and the regulative power has been extended to a degree, at which areas related to central management now can be influenced by the supervisory authority. Various points of critique can be applied with regard to the latter; e.g. the competition dynamics between financial institutions. The fact that the new Companies Act does not affect the internal corporate governance system of a bank implies that there still exists a lack of effective control. The new role of the supervisory authority makes it possible to influence the management to a different degree than before.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion Problemformulering Afgrænsning og struktur Metode Bankvirksomhed Introduktion Finansielle institutioner er bindeled Afkast og risiko Udlån og samfundsøkonomien Den finansielle krise Introduktion Udlånsvækst Ufinansieret vækst En gros-indlån Sammenhængen mellem gældsætning og aktivpriser Kapitalarbitrage; en global tendens Globale finansielle markeder på godt og ondt Risikostyring Introduktion En afvejning mellem afkast og risiko Systematisk og usystematisk risiko Likviditetsrisiko Kreditrisiko Kreditrisiko og uventet tab Mangelfuld risikostyring Kontrol af ledelsen Introduktion Ledelsens adfærd Corporate governance Ejerstruktur Reglerne om kapitalstruktur Kapitalstrukturen i bankerne Markedet for corporate control...30

5 5.5. Incitamentsaflønning Regler angående incitamentsaflønning Reglerne om incitamentsaflønning Spredt ejerskab og incitamentsaflønning af ledelsen Ledelsens uafhængighed Bankernes ledelsesmodel Ledelsen i bankerne Tilsyn Finanstilsynet Finanstilsynet og bankerne Delkonklusion De nye regler Introduktion Erhvervsvirksomheder, men en særlig form De nye regler Den nye selskabslov Lovændringerne i FIL Ejerskab og de nye regler Kapitalejernes rolle Kapitalstruktur og den nye selskabslov Ejerstruktur og de nye regler i FIL Ledelsens uafhængighed og de nye regler Tilsyn Finanstilsynet og de nye regler i FIL Finansiel stabilitet Delkonklusion Bankerne og de nye regler Introduktion Ejerstruktur Ledelsens uafhængighed Finanstilsynets rolle Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 59

6 1. Indledning 1.1. Introduktion Den ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, udtalte i 2006 til Finanstilsynets konference om Finansielle kriser hvordan opstår de hvordan kan de bekæmpes at: Når det går godt for samfundsøkonomien - går det godt for pengeinstitutterne. Det ser vi i disse år. I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom om man skulle have lyst til det. 1 Ser man tilbage på såvel den samfundsøkonomiske udvikling som udviklingen i pengeinstitutterne, synes Peter Straarups udtalelse i 2006 blot at være den ene side af sagen. Noget tyder på, at man passende kan tilføje: Og går det dårligt for bankerne, går det også dårligt for samfundsøkonomien. De økonomiske udsigter var i årerne før meget lovende. Lønningerne steg, huspriserne steg, arbejdsløsheden faldt, efterspørgslen i samfundet var stor og det var svært at forestille sig, at tingene kunne se meget anderledes ud. Samfundsøkonomien kørte i højeste gear, optimisme var at spore overalt og der var ikke mange der brugte tid på at bekymre sig om, at den økonomiske situation kunne være anderledes, men pludselig blev højkonjunktur afløst af tider med stigende arbejdsløshed, faldende efterspørgsel og faldende aktivpriser. 3 De danske banker kom pludselig i problemer og en bredere økonomisk krise startede, som ændrede de generelle økonomiske udsigter. 4 Bankerne er blevet udskældt for at være grådige pengemaskiner og en aggressiv udlånspolitik anses som hovedårsagen til den finansielle krise. 5 Agerede de ud fra en forudsætning om, at de økonomiske love var blevet sat ud af spil og hvorfor kunne bankernes udlånspolitik få så vidtgående konsekvenser? I kølvandet på den finansielle krise er reguleringsarbejdet begyndt og nationale som internationale initiativer ser dagens lys. I et nationalt perspektiv er en ny lov om aktie- 1 Citat fra Peter Straarup, Finansielle kriser: Hvad har den finansielle sektor lært af 90 erne, 2006 s I et makroøkonomisk perspektiv indtraf krisen i slutningen af 2007, hvor der konstateres negativ vækst i BNP. Se herom i Anders Grosen, Bankernes prissætning af lån før og efter finanskrisen, 2010 s Se herom Finn Østrup, Gældsproblemet i dansk økonomi, 2009 s. 21 f. Se desuden om den makroøkonomiske udvikling: The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s. 14 f. (Denne rapport omtales i det følgende som Larosiére-rapporten.) 4 Jf. Anders Grosen, Finansernes genopbygning de særlige danske problemer, 2009 s. 2 f. 5 Jf. Anders Grosen, Bankers prissætning af lån før og efter finanskrisen, 2010 s

7 og anpartsselskaber (selskabsloven) trådt i kraft og de særlige regler, der regulerer finansielle virksomheder er blevet ændret, hvorfor det er relevant at undersøge hvorledes disse reviderede retsregler forholder sig til de problemstillinger i banksektoren som den finansielle krise udstillede Problemformulering Banksektoren har gennem længere tid været under stor bevågenhed i såvel juridiske som økonomiske sammenhæng. Denne afhandling søger at forene en juridisk og en økonomisk behandling af sektoren. Formålet med afhandlingen er at undersøge risikostyringen i bankerne og at undersøge konsekvenserne af corporate governance systemet i disse. Dette bliver gjort med henblik på at kommentere den nye selskabslov og udvalgte ændringer i lov om finansiel virksomhed. Indledningsvist beskrives de grundlæggende karakteristika ved en banks virksomhedsudøvelse med henblik på at diskutere de grundlæggende dilemmaer i at drive bankvirksomhed. På baggrund heraf, analyseres den finansielle krise og risikostyringen i en bank. I lyset af den finansielle krise er det relevant at foretage en generel analyse af kontrollen af ledelsen i bankerne. En sådan analyse gør det muligt at undersøge konsekvenserne af den nye selskabslov og ændringerne i lov om finansiel virksomhed Afgrænsning og struktur Af ovenstående fremgår det, at emnet for denne afhandling afgrænses således, at der udelukkende fokuseres på Danmark. Afhandlingen forholder sig isoleret set til de børsnoterede banker. 6 Motivationen bag en behandling af bankernes risikostyring har i høj grad været den finansielle krise, da en utilstrækkelig risikostyring netop udstilles under sådanne 6 Afhandlingen omtaler en undersøgelse vedrørende de børsnoterede banker primo

8 omstændigheder. Den finansielle krise fungerer dog ikke som et decideret omdrejningspunkt i afhandlingen. Afhandlingen beskæftiger sig med den grundlæggende virksomhedsudøvelse i en bank, dvs. at modtage indlån og drive udlånsvirksomhed. Dette betyder bl.a. at behandlingen af bankernes risikostyring koncentrerer sig om likviditetsrisiko og kreditrisiko. Afhandlingen antager følgende form: I afsnit 2 undersøges virksomhedsudøvelsen i en bank og de grundlæggende dilemmaer i bankernes risikostyring belyses. Afsnit 3 behandler den finansielle krise og beskriver bankernes valgte forretningsmodel. Afsnit 4 behandler risikostyringen i bankerne og analyserer bankernes styring af likviditetsrisiko og kreditrisiko op til den finansielle krise. I afsnit 5 belyses ledelsens adfærd og det analyses, hvorledes bankernes interessenter har mulighed for at yde effektiv kontrol af ledelsen. Derudover analyseres bestyrelsens uafhængighed. Konsekvenserne af den nye selskabslov og udvalgte lovændringer i lov om finansiel virksomhed analyseres i afsnit 6. I afsnit 7 behandles konsekvenserne af de nye regler. Afsnit 8 konkluderer og der perspektiveres afslutningsvist i afsnit 9 til anbefalingerne for god selskabsledelse Metode Den erhvervsjuridiske metode ligger til grund for behandlingen af banksektoren. Den erhvervsjuridiske metode bruges ofte til at analyse juridiske problemstillinger i et selskab, hvorfor det i litteraturen argumenteres, at den erhvervsjuridiske metode er et ledelsesredskab til at identificere og håndtere problemer. 7 Den erhvervsjuridiske metode er en retsdogmatisk metode. 8 Retsdogmatikken er den traditionelle juridiske metode, hvor gældende ret undersøges på baggrund af analyse og fortolkning af retskilder. 9 I denne afhandling er udgangspunktet dog ikke gældende ret, set i forhold til en given 7 En erhvervsjura indrettet med henblik på juridisk styring tager sit udgangspunkt i de virksomhedsdispositioner, hvis retlige sider den skal belyse, dvs. problemorienteret. Citat fra Børge Dahl, Erhvervsjura, 2008 s Jf. Børge Dahl, Erhvervsjura som ledelsesredskab, 1990 i Niels Ørgaard, FSRs årsskrift Se eksempelvis Jens Evald, Retskilderne og den juridiske metode, 2000 og samme, At tænke juridisk,

9 virksomhed, men i stedet anskues retsreglerne i forhold til virksomheder i en bredere sammenhæng (banker i Danmark). 10 Da den erhvervsjuridiske metode er problemorienteret, inddrages økonomisk teori til at forstå de forhold som er problemskabende. 11 Den økonomiske teori anvendes til at belyse bankernes forretningsmodel, position i samfundet og risikostyring. Den økonomiske teori består hovedsageligt af teori fra det finansielle og makroøkonomiske fagområde. Finansieringsteori er erhvervsøkonomisk teori, der beskæftiger sig med investering i projekter, herunder værdiansættelse og risiko. 12 Makroøkonomisk teori beskæftiger sig med økonomiske sammenhænge i samfundet. 13 Der foretages en retsøkonomisk analyse af, hvordan lovgivningen er og hvilke konsekvenser det har. 14 En sådan analyse bruges som et redskab til at forstå konsekvenser af eksisterende eller ny lovgivning i jagten på økonomisk effektivitet. 15 Denne afhandling behandler generelle problemkomplekser som anerkendes i selskabsretten. Det følger af litteraturen, at selskabsretten i disse tider udvikler sig dynamisk, da økonomisk teori, fx vedrørende kapitalstruktur, influerer denne. 16 Dette udtrykker et ønske om at sikre optimale forhold, som fremmer en økonomisk effektiv udnyttelse af et selskabs ressourcer. 17 Netop derfor, er det relevant at anvende retsøkonomien. 10 Dette anses dog ikke for noget problem, jf. Henrik Zahle, At forske ret, 2007 s. 212: Retsfilosofisk refleksion skal således rette sig mod de problemer, som findes i det aktuelle forskningsprojekt, ikke de problemer, som kan tilføres det udefra på grundlag af en abstrakt retsfilosofisk forestilling om, hvordan forskning bør foregår. 11 Børge Dahl, Erhvervsjura, 2008 s Se herom eksempelvis Jacob Aqraou, Finansieringsteori, Se herom eksempelvis Jesper Jespersen, Introduction to macroeconomic theory, 2005 og E. Damsgård Hansen, Hovedtræk ved makroøkonomisk teori, I retsøkonomien skelnes mellem den deskriptive og normative analyse. Se herom bl.a. M.B. Andersen, Ret & Metode, 2002 og i det hele taget om retsøkonomien i Robert Cooter og Thomas Ulen, Law & Economics, Jf. T. Riis, Retsøkonomi, 1999 s f og S. W. Waller, The law & Economics Virus, 2007 s Jf. Paul Krüger Andersen og Nis Jul Clausen, Børsretten I, 2007 s. 185 f. Om de økonomiske teorier, se eksempelvis Kevin Keasey, Steve Thompson and Mike Wright, Corporate governance, Peer Schaumburg-Müller argumenterer, at kapitalmarkedsretten har et naturligt samfundsmæssigt perspektiv grundet de finansielle virksomheders centrale rolle i samfundet jf. Peer Schaumburg-Müller, Kapitalmarkedsret, 2004 s. 15. Det er i samfundets interesse at der sker en økonomisk effektiv udnyttelse af en virksomheds ressourcer og derfor kan det argumenteres, at målsætningen med selskabsretten og kapitalmarkedsretten til dels den samme. 4

10 2. Bankvirksomhed 2.1. Introduktion Kapitalmarkedet er den institution i samfundsøkonomien, der formidler kontakt mellem aktører med finansieringsbehov (låntager), og aktører som søger at få forrentet deres opsparing (långiver). Finansielle virksomheder, herunder banker, varetager denne væsentlige samfundsopgave. Peer Schaumburg-Müller nævner, at de [finansielle virksomheder] er led i samfundets infrastruktur, først og fremmest ved deres indsats med betalingsformidling, kreditformidling, risikoudligning, samt gennem varetagelse af generelle sociale og velfærdsmæssige funktioner. Den finansielle sektor er også et vigtigt hjælpeerhverv for det øvrige erhvervsliv 18. Banker har en central rolle i denne infrastruktur, og de har indflydelse på vilkårene for økonomisk vækst i samfundet. 19 Afhandlingen beskæftiger sig med den traditionelle del af det at drive bankvirksomhed, nemlig forholdet mellem at yde lån og samtidig at kunne honorere forpligtelser overfor indskydere, hvorfor det er vigtigt at forstå en banks incitament for at øge udlån og for at minimere beholdningen af likvide midler. Afsnittet tjener til forståelsen af dilemmaerne i en banks risikostyring Finansielle institutioner er bindeled I Lombard Street beskriver Walter Bagehot, at en bank er karakteriseret ved, at den forvalter andres penge. Han udtaler, at Lombard Street (pengemarkedet) er en organisation af kredit, hvor indskud i banker ejes af andre. 20 Banker modtager indskud fra offentligheden og yder lån for egen regning. Det er indskuddene, der danner grundlag for udlånsvirksomheden, da muligheden for at yde lån naturligvis er betinget af, at banken har midler til rådighed. Det synes umiddelbart logisk, at fysiske eller juridiske personer, med henholdsvis et ønske om at udlåne og et ønske om at låne, med fordel direkte kan indgå aftale med 18 Citat fra Peer Schaumburg-Müller, Kapitalmarkedsret, 2004 s Jf. Beate Reszat, European Financial Systems in the Global Economy, 2005 s Jf. Walter Bagehot, Lombard Street, 1873 s

11 hinanden for derved at spare omkostninger til det finansielle system, som formidler kontakten mellem parterne. Som det ses af figur 2.1. kan långiver og låntager vælge at handle direkte med hinanden, handle på et organiseret marked (fx aktiemarkedet) eller handle gennem et bindeled. I det følgende analyseres alene muligheden for at handle direkte med hinanden kontra muligheden for at handle gennem et bindeled. Figur 2.1. Grundelementerne i det finansielle system 21 Et finansielt system med et bindeled er af flere årsager fordelagtigt for såvel långiver som låntager. Et bindeled sikrer, at midler kan strømme fra långiver til låntager med de lavest mulige omkostninger, den lavest mulige risiko og så effektivt som muligt. Altså består en banks rolle i at create assets for savers and liabilities for borrowers, which are more attractive to each than would be the case if the parties had to deal with each other directly 22. Forretningsmodellen for en bank har stordriftsfordele economies of scale hvilket vil fremgå i det følgende. Det er karakteristisk, at långivere ofte er mange med små opsparinger, mens låntager ofte søger store lån. En bank kan samle mange små indskud og derved yde store lån, hvorfor det ikke er et problem at matche låntagers ønsker om store lån og långivers ofte små opsparinger. 21 Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Peter Howells og Keith Bain, Financial Markets and Institution, 2007 s Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s. 6. 6

12 En bank kan reducere udlånsrisikoen, da den kan risikosprede mere effektivt såfremt der ikke er væsentlig korrelation mellem udlånene. 23 Banker har mange udlån og har udlån til mange forskellige projekter i forskellige industrier og geografiske områder, hvorfor udlånsrisikoen minimeres. Det tjener intet formål i denne sammenhæng at uddybe teorien der underbygger dette, men følgende lille betragtning øger forståelsen heraf. Antag, at to banker har X kr. at udlåne. Den ene bank A låner X kr. ud til virksomhed V1, mens bank B låner ½X kr. ud til virksomhed V1 og ½X kr. ud til virksomhed V2. Alle tre lån er ydet på lige vilkår. Kan V1 ikke betale, så har det større konsekvenser for A end det har for B; B er med andre ord mindre følsom overfor begivenheder der bevirker, at V1 ikke kan opfylde sine forpligtelser. En bank kan skabe en større portefølje af udlån, og har derfor en mindre udlånsrisiko end långiver ville have, hvis långiver og låntager indgik aftale direkte med hinanden. En bank har ofte lavere omkostninger ved at undersøge låntager. Omkostningerne antages at være de samme, hvad enten det er banken eller en långiver, der skal undersøge låntager, men til gengæld skal banken kun afholde omkostningerne én gang. Til sammenligning skal hver långiver afholde omkostninger til at undersøge den samme låntager, da långiverne som sagt ofte er mange små opsparer og låntager søger store lån. På sigt opstår der asymmetrisk information mellem långiver og banken, da banken har gavn af tidligere erhvervet information som långiver ikke har. 24 En bank har lavere transaktionsomkostninger forudsat, at bankens omkostninger (C b ) er mindre end omkostningerne for x antal långivere (C lgx ) sammenlagt med låntagers omkostninger (C lt ); altså C b < C lgx + C lt. En bank forhandler, på vegne af mange långivere, betingelserne for hvert udlån, mens hver långiver skal forhandle betingelserne på plads for sit udlån. 25 Endelig forener en bank kortsigtede indlån og langsigtede udlån. En bank har en forpligtelse til at tilbagebetale indskud, når indskyderne ønsker deres midler udbetalt. Samtidig ønsker låntager ofte at benytte et lån til at finansiere fx køb af fast ejendom, 23 Jf. Harry Markowitz, Portfolio selection, 1952 s. 77 ff. Se også Edwin J. Elton m.fl., Modern Portfolio Theory and Investment Analysis, Se nærmere om begrebet asymmetrisk information i George A. Akerlof, The Market for Lemons, For en bredere informationsøkonomisk diskussion se Michael Møller & Niels Chr. Nielsen, Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed, 2004 s. 17 f. 25 Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s

13 hvorfor udlånet har en tilbagebetalingshorisont, der er længere end den tidshorisont som indlånet har. Det er muligt at forene dette modsætningsforhold, da en bank har mange långivere og derfor kan forudsætte en fast strøm af penge ind og ud. Ofte vil strømmen ind og ud udligne hinanden; altså er nettopåvirkningen på bankens balance lille. Argumentet herfor er, at penge godt kan skifte ejermand, men at pengene ikke trækkes ud af banken (bankerne). 26 Det følger heraf, at jo flere indskydere, desto mere stabil og forudsigelig vil indskud og udtræk i en bank være. Samtidig betyder en større mængde indlån, at en bank kan foretage flere udlån, som medfører en mere konstant tilbagebetaling til banken. Den afledte effekt er, at banken kun behøver relativt få likvide midler til at honorere udtræk fra långivere, og derfor er der reelt intet modsætningsforhold mellem de kortsigtede indlån og de langsigtede udlån. Den samlede effekt er, at såvel långiver som låntager har betydelige økonomiske fordele ved at inddrage en bank som bindeled. Långiver har lavere risiko, færre omkostninger og har mulighed for at få sit tilgodehavende udbetalt når det ønskes. Låntager har ligeledes lavere omkostninger ved at optage et lån, kan finansiere langsigtede investeringer og skal betale en lavere rente for udlånet, da banken har en lavere udlånsrisiko Afkast og risiko En bank er en virksomhed der skaber afkast. Dette afkast skabes ved, at udlånene forrentes til en højere rente end indlånene honoreres med. Som en hver anden virksomhed, søger en bank at minimere omkostninger og maksimere overskud. Så længe udlånsrenten er højere end indlånsrenten, kan en bank opnå et højere afkast. En bank har en forpligtelse til at tilbagebetale indskud, når indskyderne ønsker deres midler frigivet, hvorfor banken er nødt til at have tilstrækkelig likviditet til at kunne honorere kortsigtede udtrækskrav. 27 Bankens udlånsengagementer vurderes ikke alene ud fra udlånenes risiko og afkast, men tillige i forhold til bankens evne til at honorere forpligtelser overfor sine indskydere: Credit is a set of promises to pay; will those promises be kept? Especially in banking, where the liabilities, or promises to pay, are 26 Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s. 7 f. 27 Jf. Peter Wendt, Den finansielle sektor, 2006 s

14 so large, and the time at which to pay them, if exacted, is so short, an instant capacity to meet engagements is the cardinal excellence. 28 Det er en omkostning for en bank at have likviditet til at honorere sådanne udtræk fra indskydere, da indskyderne skal have renter for deres indskud, og såfremt banken ikke kan benytte disse indskud til udlån, udgør de en omkostning. 29 Det skal konstant vurderes, hvor meget likviditet banken skal bruge for at opfylde sine indlånsforpligtelser, for i teorien vil en meget likvid bank generere lavere afkast end en bank, der er mere illikvid. Det medfører en konstant afvejning mellem afkast og sikkerhed (risiko). Da en bank søger at profitmaksimere, vil ledelsen søge en ligevægtstilstand, hvor banken har så mange udlån som muligt samtidig med, at indskydernes udtræk kan honoreres. 30 Med andre ord udgør såvel udlån som likviditet eksistensgrundlaget for en bank. Bankens evne til at generere afkast (yde lån) er alene forretningsgrundlaget for virksomhedsudøvelsen, men er ikke i sig selv udtryk for bankens sundhedstilstand. Indskydernes tillid til en bank er altafgørende for, at banken ikke oplever pludselig udtræk, som ligevægtstilstanden ikke kan bære. Har indskyderne ikke længere tillid til bankens evne til at honorere deres krav, vil indskyderne trække deres penge ud på en og samme gang, og banken vil ikke have likviditet til at honorere disse udtræk på samme tid Udlån og samfundsøkonomien Beate Reszat fremhæver, at banker kan skabe økonomisk vækst. 31 Som andre erhvervsvirksomheder køber og afsætter en bank produkter/ydelser, og sælger eller køber banken flere produkter/ydelser end tidligere, bidrager banken til den økonomiske vækst. Bliver midler kanaliseret så effektivt som muligt bidrager det også til den økonomiske vækst. Men for at forstå, hvorfor banker kan skabe vækst i et større 28 Citat fra Walter Bagehot, Lombart Street, 1873 s Jf. Peter Wendt, Den finansielle sektor, 2006 s Jf. Peter Howells og Keith Bain, Financial Markets and institutions, 2007 s. 16 og Walter Bagehot, Lombard Street, 1873 s Beate Reszat, European Finansiel Systems in the Global Economy, 2005 s Se også Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000, Den finansielle sektor efter år 2000, 1999 s. 62 f. 9

15 perspektiv, er det nødvendigt at inddrage finansiel og makroøkonomisk teori. Forskellige teoretiske skoler har forsøgt at definere begrebet vækst. 32 Følgende tjener ikke som en udtømmende redegørelse af disse, men har alene til formål at begrunde, hvorfor banker har betydning for den økonomiske vækst i samfundet. Det følger af den finansielle teori om værdiansættelse, at en virksomheds værdi bl.a. bestemmes ud fra nutidsværdien af fremtidige frie cash flows. 33 Virksomhedens nutidsværdi bliver højere, såfremt virksomhedens frie cash flows stiger. En virksomheds evne til at skabe større cash flows i fremtiden afhænger af virksomhedens evne til at minimere omkostninger og virksomhedens mulighed for at vækste. Det koster penge at vækste, hvorfor vækst skal finansieres enten gennem virksomhedens egenkapital eller ved at optage lån. Det er et faktum, at finansiering gennem lån er billigere end finansiering gennem egenkapital, hvorfor virksomheder som hovedregel vil vælge at finansiere vækst gennem lån. Forudsat at alle virksomhedens investeringer fører til vækst (øgede fremtidige frie cash flows), vil flere udlån fra banken føre til, at flere investeringer er mulige og at virksomheden kan vækste sin forretning. På det makroøkonomiske plan forsøger den endogene vækstteori at forklare, hvorledes økonomisk vækst på sigt er et resultat af den måde, hvorpå økonomiens aktører handler. 34 Det fremgår af litteraturen herom, at en ændring i tilbøjeligheden til opsparing vil påvirke den langsigtede vækst i økonomien. Under antagelse af, at det er en lukket økonomi vil hele denne opsparing blive brugt til investering. 35 Banker formidler kontakten mellem opsparing og investering, hvorfor det gælder, at flere udlån kan finansiere flere investeringer og dermed økonomisk vækst. Banker afgør, hvordan kapital allokeres i samfundet, og hvor effektivt opsparing bliver kanaliseret til investering, der fremmer den samfundsøkonomiske situation. Vækst i banksektoren, i form af øgede udlån, medfører vækst i økonomien, da banker allokerer penge til investering, som giver samfundsøkonomisk afkast. Denne samfundsmodel bevirker, at vækst i bankernes virksomhed medfører økonomisk vækst i samfundet. 32 Se herom i Robert J. Barro og Xavier Sala-i-Martin, Economic Growth, Jf. Richard A. Brealey m. fl., Fundamentals of Corporate Finance, 2005 s. 87 ff. Se også Franco Modigliani og Merton H. Miller, The Cost of Capital, Corporation Finance and the Theory of Investment. 34 Jf. Beate Reszat, European Finansiel Systems in the Global Economy, 2005 s. 158 f. 35 Jf. Evsey D. Domar, Capital Expansion, Rate of Growth, and Employment, 1946 s. 139 f. 10

16 Bankerne kan til dels selv generere denne forretningsmæssig vækst ved at have mindre likviditet til at honorere udtræk. Konsekvensen bliver da, at bankernes vækst kan drive den realøkonomiske vækst, og i en sådan situation er væksten i samfundet i en vis udstrækning betinget af bankernes øgede risiko. 11

17 3. Den finansielle krise 3.1. Introduktion En banks grundlæggende funktion er kapitalformidling. Jf. ovenstående argumentation skal en bank balancere sine udlånsengagementer, således at et forsvarligt kapitalapparat opretholdes. Den finansielle krise er interessant at betragte, da bankernes valgte forretningsmodel udstilles under en sådan krise. Bankernes forretningsmodel er omdrejningspunktet i dette afsnittet, og det belyses, hvorledes uro på de finansielle markeder udgjorde en væsentlig risiko for, at bankerne ville komme til at mangle likviditet Udlånsvækst Ufinansieret vækst I årerne, der ledte op til krisen, havde de danske banker en årlig vækst i udlån på over 20 procent. 36 Udlånsvæksten blev ikke alene finansieret gennem almindelig forretningsmæssig vækst i form af stigende indlån (indskyderindlån), men i stedet finansierede bankerne udlånsvæksten gennem gearing af deres virksomhed. Den risiko som en bank er villig til at påtage sig i jagten på afkast, er søgt reguleret gennem kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. 37 Anders Grosen argumenterer, at bankerne gearede deres forretning ved at lade en anden form for kapital finansiere udlånsvæksten. Dette reducerede egenkapitalens andel af basiskapitalen, men gjorde, at bankerne overholdte lovens kapitalkrav. 38 Bankerne brugte interbankmarkedet og i få tilfælde kreditmarkedet (i det følgende omtales interbankmarkedet og kreditmarkedet som: en gros-indlån) til at finansiere den store stigning i udlånene, hvorfor de med andre ord havde permanente indlånsunderskud. Det er dette indlånsunderskud, der blev 36 Jf. Anders Grosen, Bankers prissætning af lån før og efter krisen, Det følger bl.a. af FIL 124, at basiskapitalen skal udgøre 8 % af de risikovægtede aktiver. 38 Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s

18 bankernes akilleshæl. Bankerne havde ydet mange langsigtede illikvide udlån, der var finansieret med korte lån over de professionelle finansielle markeder. 39 Uroen på de globale finansielle markeder begyndte med boligkrisen i USA og kollapset af subprime-lånene. Investorer og långivere frygtede, hvem der reelt var eksponeret over for tab på subprime-lånene og trak deres penge ud af de globale finansielle markeder, og pludselig havde danske banker svært ved at få finansieret deres indlånsunderskud. 40 Derfor talte man om en likviditetskrise En gros-indlån For at forstå risikoen ved at finansiere indlånsunderskud gennem en gros-indlån, er det nødvendigt at forstå, hvad hensigten med disse lån er. I det følgende tages udgangspunkt i en gros-indlån ydet over interbankmarkedet. Interbankmarkedet fungerer som en handelsplads mellem banker i internationalt regi, hvor banker kan udligne indlånsoverskud og indlånsunderskud. Disse lån bliver ofte ydet for meget korte tidsperioder helt ned til en dag eller en uge. 41 De danske banker optog forud for den globale finansielle krise store lån i få udenlandske banker med kort løbetid. 42 Da krisen ramte de globale finansielle markeder blev likviditet trukket ud af disse på grund af frygten for tab, hvilket betød, at de kunstige indlån blev trukket ud af de danske banker som pludselig var i alvorlig mangel på likviditet i en verden, hvor likviditet var blevet en knap ressource. 43 De danske banker havde bragt sig i en situation, hvor de ikke havde tilstrækkelig likviditet og havde svært ved at tilvejebringe likviditet. 44 Ved at finansiere udlånsvæksten gennem interbankmarkedet var det muligt at skabe stor forretningsmæssig vækst, om end dette skete med forøget risiko i tilfælde af uro på de finansielle markeder. Bankerne havde udnyttet interbankmarkedet til en anden funktion end markedet egentligt har, og da likviditet blev trukket ud markedet fik de danske 39 Jf. Senior Supervisors Group, Risk Management Lessons from the Global Banking Crisis of 2008, 2009 s Jf. Uffe Mikkelsen, Finansiel innovation på afveje: securitisation af amerikanske subprime-boliglån, 2009 s Jf. Peter Howells & Keith Bain, Financial Markets and Institutions, 2007 s Jf. Jesper Berg og Morten L. Bech, Finansernes fald, 2009, s. 32 f. 43 Se yderligere om bankernes likviditetsproblemer i Jesper Berg og Morten L. Bech, Finansernes fald, 2009, s. 32 f. 44 Jf. The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s

19 banker problemer. Hvad der umiddelbart kunne fremstå som en attraktivt forretningsmodel, hvor udbuddet af likviditet på de globale finansielle markeder blev udnyttet til at skabe profit, viste sig at være en risikabel forretningsmodel, så snart likviditeten ikke længere var tilgængelig i samme omfang som tidligere. Det var altså uroen på de finansielle markeder, der startede den finansielle krise Sammenhængen mellem gældsætning og aktivpriser På det makroøkonomiske plan var konsekvenserne af bankernes kapitalforhold, at projekter med en positiv nutidsværdi ikke længere kunne finansieres. Samfundet var afhængig af muligheden for at få kredit (lån), og da kredit ikke længere blev givet, oplevede bankerne tab på debitorer samtidig med, at de havde svært ved at skaffe likviditet. Dette belyses i det følgende gennem teorien om gældsætning i samfundet. 45 Dette er samtidig forklaringen på, hvorfor den finansielle krise blev til en samfundsøkonomisk krise. Forud for den finansielle krise, var likviditet tilgængelig på de finansielle markeder og bankerne havde mulighed for relativt billigt at finansiere deres udlånsvækst gennem en gros-indlån. Flere udlån blev tilgængelige, og som følge heraf blev betingelserne for at opnå kredit og lån i bankerne mere fordelagtige. Det blev billigere at finansiere aktiver, hvorfor aktivernes værdi steg. Da aktiverne steg i værdi, blev det muligt at opnå større lån, som kunne finansiere yderligere aktiver. Denne cyklus medførte, at aktivernes værdi i realiteten var udtryk for gældsætningen, da det var gæld der skabte efterspørgslen i økonomien. Da krisen ramte verdensøkonomien, blev likviditet pludselig en mangelvare og den modsatte cyklus begyndte. Bankerne blev mere illikvide og blev mere konservative i deres udlånspolitik. Det blev dyrere at opnå kredit og lån og derfor blev aktiver mindre værd og bankerne reducerede yderligere muligheden for at få kredit og lån. Aktiver kunne ikke længere finansieres og skulle sælges i et marked, hvor alle ville sælge aktiver, men ingen ville købe, hvilket førte til en yderligere værdiforringelse af aktiverne. Den samfundsøkonomiske tilstand i Danmark, og i andre lande, var altså 45 Jf. John C. Hull, Risk Management and Financial Institutions, 2010 s. 400 f. 14

20 betinget af muligheden for at få kredit og lån. Da kredit og lån ikke længere kunne opnås havde det naturligvis alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien. 46 Den økonomiske vækst var betinget af bankernes øgede udlån, og da bankerne ikke længere kunne finansiere udlånene gennem en gros-indlån, kunne samfundsøkonomien ikke bære sig selv. Som følge heraf, oplevede bankerne tab på debitorer; tab som bankerne skulle bære i deres egenkapital. Da egenkapitalens andel af bankernes kapital var blevet mindre var bankerne mere udsatte for sådanne tab. Tabene var for visse banker så store, at deres egenkapital ikke kunne bære dem. 47 Samfundet var villig til vækst og højkonjunktur og ingen stoppede op og reelt værdiansatte aktiver, men deltog i opsvinget. Groft sagt fik alle del i opsvinget og ingen reagerede. Skylden for den realøkonomiske udvikling skal altså ikke alene bæres af bankerne, men bankerne valgte enkeltvist (eller sammen) den mere risikable forretningsmodel Kapitalarbitrage; en global tendens Det er en generel tendens, at de nationale finansielle kriser skyldes stor udlånsvækst. 48 Mens de danske banker overholdte kapitalkravene ved at optage kortsigtede lån over de professionelle markeder, blev et parallelt bankmarked etableret i fx USA. 49 Dvs. at i danske banker blev kapitalkravene opfyldt inden for bankernes balance, mens de amerikanske banker direkte forsøgte at omgå kapitalkravene ved at oprette nye selskaber ejet af bankerne selv. En amerikansk bank oprettede et skuffeselskab Special Purpose Vehicle (SPV) med det formål at sælge bankens udlån (subprimeboliglån 50 ) til disse selskaber. Et SPV er et selvstændigt juridisk selskab ejet af banken, og som finansierer opkøb af udlånene i banken gennem salg af korte værdipapirer på 46 Dette argument understøttes af Larosiére-rapporten, jf. The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s. 3 f. 48 The High Level Group, Report on Financial Supervision in the EU, 2009 s. 11 f. 49 Jf. Anders Grosen, Too big to fail -doktrinen står for fald, 2010 s Subprime-lånene har en hybrid struktur, hvor der betales en fast lav rente de første 2 eller 3 år og derefter en højere variabel rente. Det har vist sig, at lånene i mange tilfælde er blevet ydet til folk, der kunne finansiere lånene på den korte bane (2 til 3 år med en fast lav rente), men ikke har haft mulighed for at afdrage lånene på længere sigt. Subprime-lånene var således betinget af, at låntagerne kunne opbygge friværdi og omlægge lånet efter de 2 til 3 år. Subprime-lånene kunne altså kun eksistere så længe prisudviklingen på boligmarkedet var opadgående, jf. Adam B. Ashcraft og Til Schuermann Understanding the Securitization of Subprime Mortgage Credit, 2008 s. 16 f. 15