Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Tilskud til Maritimt Center fra 2011 og frem Fælles fynsk erhvervsudvikling Budgetkontrol 30. april Budgetlægningen Selektive besparelser Revisionen - Delberetning nr. 5 - Temarevision, indsats mod misbrug af sociale ydelser.4 7. Orientering om borgerservice Orientering Næste møde...7

2 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 09/41296 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 2. Tilskud til Maritimt Center fra 2011 og frem 09/44334 Beslutningstema: Fastlæggelse af niveau for tilskud til Maritimt Center fra 2011 og frem. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede den 19. januar 2010 at forhøje tilskuddet til Maritimt Center med kr., fra kr. til kr. Tilskudsforhøjelsen vedrører kun 2010 og Turistforeningen/Maritimt Center blev samtidig anmodet om en redegørelse for initiativer, der fra 2011 kan reducere tilskudsbehovet til det budgetlagte niveau. I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning fremsendte Turistforeningen den 29. marts 2010 et brev til kommunen, hvori foreningen redegør for økonomien og tilskudsbehovet i relation til Maritimt Center og kommenterer på forslag til selektive besparelser for I forlængelse af Turistforeningens henvendelse blev der på et møde med foreningen redegjort for Økonomiudvalgets ønske om en konkret redegørelse for, hvilke konsekvenser en fastholdelse af tilskuddet på kr. fremover vil få omfang og sammensætning af Maritimt Centers aktiviteter. I mødet blev samtidig drøftet Turistforeningens ønske om, at Maritimt Center gradvis overtager feriepengeforpligtelsen for centrets medarbejdere i stedet for den nu aftalte model, hvor kommunen har forpligtelsen så længe bemandingen i Maritimt Center ikke ændres. Der forligger nu en fornyet redegørelse fra Turistforeningen. Økonomiske konsekvenser: I budget 2010 er der i overslaget for 2011 afsat kr. (2010-pl) til tilskud til Maritimt Center. Administrationen kan ikke pege på finansiering af et permanent forhøjet tilskudsniveau. Såfremt det besluttes af indfri kommunens feriepengeforpligtelse vil engangsudgiften hertil kunne finansieres af udviklingspuljen. 1

3 Erhvervsudvalget s møde den Indstilling: Administrationen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget, at Maritimt Center gradvis - i forbindelse med personaleudskiftning - overtager feriepengeforpligtelsen for ansatte i centret. Det indebærer, at kommunens forpligtelse i forhold til nuværende personale udløses, hvilket for 2010 indebærer en udgift på kr., hvortil kommer udgifter i forbindelse med fratrædelse i 2010, erhvervsudvalget drøfter ansøgning om forøgelse af tilskuddet fra 2011 samt finansieringen heraf. Bilag: Åben - Redegørelse af 29/3-10 fra Turistforeningen vedr. Maritimt Center Åben - Møde med Turistforeningen for Sydfyn 17 maj 2010 Åben - Redegørelse fra Turistforeningen af 7. juni Maritimt Center tilskud Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstilles. Erhvervsudvalget kan ikke anvise finansiering af det permanent forhøjede tilskud. 3. Fælles fynsk erhvervsudvikling 10/18495 Beslutningstema: Orientering vedr. oplæg til fælles fynsk erhvervsudvikling. Bilag: Åben - Fælles fynsk erhvervsudvikling Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til orientering. 4. Budgetkontrol 30. april /37659 Beslutningstema: SVL Godkendelse af budgetkontrol pr. 30. april 2010 på Erhvervsudvalgets budgetområde. Sagsfremstilling: Budget- og regnskabsafdelingen fremsender budgetkontrol pr. 30. april 2010 på erhvervsudvalgets områder: 2

4 Erhvervsudvalget s møde den Serviceudgifter, Erhverv og Turisme, Borgerservice og IT. Budgetkontrollen viser en forventning om et regnskabsresultat på 91,2 mio. kr., et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. I det forventede regnskabsresultat er indarbejdet effektuering af de udmeldte rammebesparelser, samt et merforbrug på IT området fra I forbindelse med "genåbning" af budget 2010, blev der udmeldt en samlet besparelsesramme for Erhvervsudvalget på 1,4 mio. kr., dækkende en rammebesparelse, et situationsbestemt ansættelsesstop samt en 15% nedskrivning af problemområderne. På erhvervsudvalgets møde i maj, er det besluttet, at gennemføre de udmeldte sparekrav fra 2010 og fremover, bl.a. ved besparelser på Office Licenser og lønmidler. Samtidig blev der tilført IT et beløb til snitflader mellem kontorsystemer som SMED-udvalget havde påpeget i deres høringssvar. Forskellen mellem det oprindelige og korrigerede budget omhandler primært flytning af budgetbeløb til/fra andre udvalg, en samlet specifikation fremgår af budgetkontrollen. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte politikområder fremgår af vedlagte budgetkontrol. Anlæg: Der er på anlægsområdet ikke afsat midler i Der er overført en restbevilling fra 2009 vedrørende renovering af borgerservice butikken på 0,3 mio. kr., projektet afsluttes inden sommerferien. Salg af erhvervsjord er fra lagt under Erhvervsudvalget. Fra 2009 overføres manglede indtægter fra salg af erhvervsjord på 13,4 mio. kr., heraf forventes det at 4,0 mio. kr. indgår i september 2010, restbeløbet på 9,4 mio. kr. vil skulle overføres til Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetkontrollen godkendes. Bilag: Åben - Budgetkontrol pr. 30. april 2010 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 5. Budgetlægningen Selektive besparelser 3

5 Erhvervsudvalget s møde den /8058 Beslutningstema: SVL Orientering om budgetlægningen 2011 på Erhvervsudvalgets område, herunder forslag til selektive besparelser. Sagsfremstilling: I forbindelse med Økonomiudvalgets overordnede drøftelser af selektive besparelser i budgetlægningen for 2011 på mødet den 23. marts 2010, blev det besluttet, at det samlede katalog med beskrivelser af de enkelte forslag skulle forelægges udvalget den 18. maj 2010, hvorefter materialet skulle sendes i høring og forelægges i de enkelte fagudvalg. Oversigt og beskrivelser af forslag til selektive besparelser på Erhvervsudvalgets område vedlægges til orientering. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser fremgår af de vedlagte beskrivelser. Lovgrundlag: Administrationen indstiller til udvalget, at orienteringen om budgetlægningen for , herunder forslag til selektive besparelser tages til efterretning Bilag: Åben - Oversigt over selektive besparelser Erhvervsudvalget Åben - Beskrivelse af selektive besparelser erhverv Beslutning i Erhvervsudvalget den : Taget til efterretning. 6. Revisionen - Delberetning nr. 5 - Temarevision, indsats mod misbrug af sociale ydelser 09/33818 Beslutningstema: SVL Godkendelse af delberetning nr. 5 for regnskabsåret 2009 "Temarevision omhandlende kommunens indsats mod misbrug af sociale ydelser". Sagsfremstilling: Velfærdsfærdsministeriet udsendte den 9. marts 2009 en vejledning til samtlige kommuner i landet med 8 fokuspunkter som kommunerne fremadrettet skulle overholde for at sikre en korrekt udbetalingen af sociale ydelser. Helheds Orienteret Sagsbehandling var således ikke længere en KAN-opgave men en SKAL-opgave. 4

6 Erhvervsudvalget s møde den Revisionen har nu gennemført en temarevision af området, som opfølgning på Velfærdsministeriets vejledning fra marts Temarevisionen og resultatet heraf er beskrevet i Delberegning nr. 5 for regnskabsåret 2009 Temarevision omhandlende kommunens indsats mod misbrug af sociale ydelser Af revisionens konklusioner på side 114 og 115 fremgår bl.a. at det er revisionens opfattelse, at Svendborg Kommune generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges. at kommunen allerede i år 2000 nedsatte en kontrolgruppe for at styrke indsatsen, jf. vedtagne politiske retningslinjer. Kontrolgruppen samarbejder med andre forvaltninger/myndigheder samt gennemfører virksomhedskontrol i samarbejde med SKAT. at i de sager om misbrug af sociale ydelser, som har været omfattet af gennemgangen, har kommunen konkret reageret med krav om tilbagebetaling eller brug af andre sanktionsmuligheder, jf. kommunens forretningsgang for disse sager. at det er revisionens opfattelse, at kommunen i tilstrækkeligt omfang dokumenterer og begrunder de sager, som har været omfattet af gennemgangen, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. at kommunen generelt oplyser borgeren om dennes oplysningspligt. Det sker samtidig med ansøgning og/eller bevilling af ydelsen og ved økonomiske opfølgninger i de enkelte sagstyper. at kommunen undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. Forretningsgangen efterleves, jf. vores stikprøvevise gennemgang af sager, hvor der er mistanke om misbrug af sociale ydelser Ledelsen i Borgerservice bemærker endvidere, at der til kontrolgruppen er udmeldt klare holdninger fra ledelsen i forhold til etisk og moralsk, at sikre borgerens restsikkerhed i sagsbehandlingen. at kontrolgruppens arbejde i de seneste 10 år har medført, at en del kommuner har henvendt sig for at opnå supervision inden for området. I den forbindelse har medarbejderne, der besidder høje faglige kompetencer på området, delt metoder, arbejdsbeskrivelser og erfaringer med disse kommuner. 5

7 Erhvervsudvalget s møde den Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Delberetning nr. 5 er udsendt til byrådets medlemmer pr. mail den 2. juni Indstilling: Administrationen indstiller, at Delberetning nr. 5 indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Bilag: Åben - Delberetning nr temarevision om indsats mod misbrug af sociale ydelser Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstilles. 7. Orientering om borgerservice 08/11558 Beslutningstema: Orientering om rammer, vilkår og udvikling af Borgerservice i Svendborg Kommune. Der afsluttes med en rundvisning i Borgerservice. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til orientering. 8. Orientering 09/41296 Beslutningstema: Sager til orientering. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: Administrationen: 6

8 Erhvervsudvalget s møde den Næste møde 09/

9 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:45 Henrik Nielsen Bjarne Hansen Christian Kaastrup Grete Schødts Morten Petersen 8

10 Bilag: 2.1. Redegørelse af 29/3-10 fra Turistforeningen vedr. Maritimt Center Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 81177/10

11

12

13

14

15 Bilag: 2.2. Møde med Turistforeningen for Sydfyn 17 maj 2010 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

16 Økonomi Budget- og regnskabsafdelingen Rådhuset Ramsherred Svendborg Møde med Turistforeningen for Sydfyn 17. maj 2010 Tlf Fax Deltagere: Formand for Turistforeningen Allan Mariager Turistchef Carsten Nielsen Kultur, Plan og Erhvervsdirektør Tim Jeppesen Økonomidirektør John Jensen 25. maj 2010 Mødereferent: John Jensen Baggrunden for mødet var Turistforeningens brev af 29. marts 2010 til Svendborg kommune. Sagsid. 07/44965 Afdeling: Udvikling og Erhverv Ref. EGEINH I brevet redegøres for tre økonomiske mellemværender mellem foreningen og kommunen. - Udsigt til besparelser i 2011, der evt. vil påvirke kommunens tilskud til Turistforeningen. - Tilskud til Maritimt Center fra Feriepengeforpligtigelse for ansatte i Maritimt Center. Turistforeningens synspunkt på besparelsesforslag 2011 indgår som høringssvar i den igangværende proces, evt. i form af fornyet/justeret skrivelse fra foreningen. I forhold til tilskud til Maritim Center udarbejder Turistforeningen en konkret redegørelse for, hvilke konsekvenser en nedsættelse af tilskuddet i forhold til det faktiske 2010 niveau vil få, anført så præcist på enkeltaktiviteter som foreningen finder muligt. Redegørelsen danner grundlag for en forelæggelse for Erhvervsudvalget/Økonomiudvalget i juni (10. juni 2010) Med hensyn til feriepenge vil kommunen søge tilslutning til, at Maritim Center gradvis overtager forpligtelsen vedr. nyansættelser. Det indebærer, at kommunen udbetaler feriegodtgørelse på det tidspunkt hvor medarbejdere ansat før 1. januar 2007 fratræder. Udgiften hertil udgjorde i kr., hvortil kommer udgifter i forbindelse med fratrædelse i Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

17 Bilag: 2.3. Redegørelse fra Turistforeningen af 7. juni Maritimt Center tilskud Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

18 Svendborg Kommune Erhvervsudvalget cc. dir. Tim Jeppesen Svendborg d. 7. juni 2010 Redegørelse vedr. Maritimt Center tilskud. Siden Turistforeningen for Sydfyn overtog Maritimt Center pr. 1. januar 2008 er der lagt mange kræfter og økonomiske midler i centret. Overtagelsen skete blødt efter et 2007, hvor vi havde fulgt driften af centret tæt, og i samarbejde med centrets daglige leder havde udfærdiget et budget for Dette budget fulgte beløbsstørrelsen fra 2007, - hvilket gav mulighed for et aktivitetsniveau på højde med tidligere, og på linje med kommunens forventninger. Der måtte imidlertid ekstra forhandlinger til, før vi fik de lovede kr., - hvilket også viste sig at blive nødvendigt i Dette til trods for at vi havde en klar aftale med kommunen ved budgetforhandlingerne sommeren Vi er nu igen blevet anmodet om at komme med en redegørelse for initiativer, der fra 2011 kan reducere tilskudsbehovet til det budgetlagte niveau ( kr.). Maritimt Center har på intet tidspunkt kunnet drives med tilskud på kr., og det var med en klar aftale om tilskud på min kr. i 2007 at vi gik ind i dette samarbejde. Vi finder det således ikke muligt at drive et center med det høje aktivitetsniveau som i dag, hvis tilskuddet beskæres, idet den eneste variable udgift, der kan reguleres er personaleposten. Det giver således ikke mening at bortskære den marginale markedsføringspost, da dette forventeligt vil føre til lavere indtægter. Reduceres bemandingen, har vi ikke ressourcer til at gennemføre aktiviteterne, og hermed falder indtægterne ligeledes bort. For at oppebære et aktivitetsniveau som i dag, vil det minimum kræve 2½ ansatte personer, - hvilket svarer til personaleomkostninger på ca kr. Lokaler, vand, varme, rengøring m.m kr. Kontorhold, kontingenter, porto, telefon, revision, regnskab m.m kr. Sejlskibsbroen kr. Markedsføring kr. Rejser, kørsel, møder kr. I alt kr. Dette finansieres gennem: Tilskud fra kommunen kr. Sponsorer kr. Kontingenter kr. Aktiviteter kr. Sejladser kr. I alt kr.

19 Kort sagt, hvis tilskuddet reduceres: - Vil det ikke være muligt at bevare stillingen som projektmedarbejder / charterkoordinator, hvorfor vi må indstille aktiviteten med chartersejlads - Aktivitetsniveauet vil falde væsentligt, idet der ikke er personale nok, til at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter. I øvrigt finder vi det højest overraskende, at man vil beskære beløbet til Maritimt Center samtidig med at der i kommuneplanen, utallige steder henvises til det maritime miljøs betydning for byens udviklingsmuligheder, samt at det er byrådets mål at sikre og udvikle det maritime oplevelseselement i området. Man går faktisk så vidt, at det maritime liv (sammen med det kreative og det sunde liv) er udvalgt til at sikre Svendborg vækst i årene fremover. Der er siden overtagelsen af MCD i begyndelsen af 2008 foretaget en række tiltag, tilpasninger og koordineringer af arbejdet. Som eksempler kan nævnes: fælles telefonpasning koordinering af brochurer, messedeltagelse, annoncering mv. udveksling af personale bogholderifunktionen har været udført af turistbureauet i 2 år uden at det budgetterede årlige honorar på kr. er betalt, idet dette ville have forøget de konstaterede underskud personaleressourcerne er blevet tilpasset i 2010, efter en betragtelig nedgang i charteraktiviteten i 2009 der er opnået besparelser på forsikringer og abonnementer de maritime oplevelser er blevet udpeget som et indsatsområde for den fynske turisme aktivitetsniveauet i Maritimt Center er forøget væsentligt i løbet af de seneste 2 år bådmessen Fyn til søs er blevet igangsat, er allerede godt besøgt, og har stor bevågenhed i branchen. I år er der således 32 udstillere fra hele landet. Svendborg Kommune har været en god medspiller på mange af disse handlinger, - og benytter i større og større grad centret til forskellige aktiviteter. Eksempelvis kan nævnes aktiviteter for skoler, børnehaver og daginstitutioner møder i relation til Svendborg Festdage, Cittaslow, Svendborg Filmdage, kulturelt Netværk m.fl. På indtægtssiden vil der naturligvis blive gjort hvad der er muligt for at skaffe flere charterbookinger, - hvilket vil være vanskeligt uden markedsføringsmidler. I 2010 vil chartermarkedet stadig være ramt af finanskrisen, hvilket kan vise sig at være vores store chance for at få endnu flere skibe i vores stald. Der er tale om et ret gennemskueligt marked, der har været præget af 4-5 charter-formidlere. Èn er gået konkurs, en anden vil gerne intensivere samarbejdet med os, og de to øvrige i Helsingør, forsøger at samle kræfterne. Vi har gode chancer for at flere skibe vil knytte sig til os i 2010, hvis vi er i stand til at tilbyde dem et velfungerende bookingsystem og en god service. Begge dele anser vi som mulige, med det nuværende set-up. En mulig indtægtskilde kunne findes i forbindelse med sekretariatsopgaver for skibet Fylla, som p.t. er i overvejelser omkring placering af sekretariat. Vi mener at vi i Maritimt Center vil være særligt kompetente og naturlige partnere for disse opgaver.

20 På længere sigt arbejdes der med en endnu mere udbygget charterfunktion, der skal kunne give større indtægter, og være med til at stadfæste Svendborgs styrkeposition inden for de maritime oplevelser. For at kunne leve op til forventningerne, og medvirke til den potentielle vækst, anmoder vi derfor om at tilskuddet til Maritimt Center som minimum kommer til at udgøre de hidtidige kr. Vi håber på forståelse for vore argumenter, og stiller naturligvis gerne op til drøftelse, hvis der måtte være spørgsmål, eller ønske om uddybning af forholdene. Med venlig hilsen Allan Mariager formand Carsten V. Nielsen turistchef

21 Bilag: 3.1. Fælles fynsk erhvervsudvikling Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

22 8enest revideret d. 8/6-10 Fælles fynsk fokus - et oplæg til en stærkere fynsk erhvervsudvikling mod 2020

23 Fynsk indhold 1. Formål Fælles fynsk fokus Fynsk organisering på erhvervsområdet i dag Fynsk økonomi på erhvervsområdet i dag Forslag til strategi Forslag til organisering Fremdrift på kort og lang sigt Fynske Bilag

24 1. Formål På foranledning af kommunaldirektørerne og borgmestrene i de fynske kommuner, har en gruppe af udviklings- og erhvervschefer siden efteråret 2009 arbejdet med et oplæg, der skal sikre en stærkere fælles fynsk erhvervsudvikling. Efter indledende drøftelser i Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn er opgaven blevet konkretiseret således at nærværende papir rummer et forslag til fælles fynsk fokus i form af vision, strategi, målsætninger, organisering, finansiering samt en tidsplan for det fremadrettede arbejde. Det fælles fynske oplæg til en mere fokuseret erhvervsindsats rummer forslag om en samling af ressourcerne inden for områderne: Udviklingsprojekter, turistområdet, erhvervsservice, eventområdet og opbygningen af kompetencer indenfor markedsføring, fundraising, analyse og evaluering. Oplægget er grundlæggende i vision, mål og strategi bygget op om en vidtgående model for et fremtidigt fælles samarbejde. Man kan forestille sig en trinvis realisering heraf. Kernen fra start er i givet fald de projektorganiserede udviklingstiltag og ressourcer hertil. Processen lægger op til en reel opstart af en fælles fynsk indsats og organisering fra 1. januar Arbejdsgruppen, juni 2010 Erik Meldgaard, Henning Quick, Christian Tønnesen og Mads Graves 2

25 2. Fælles fynsk fokus a. Koordination og optimering af indsats Ved at fokusere, koordinere og optimere indsatserne opnås en markant positiv effekt på en lang række ønskede målsætninger i forhold til de investerede ressourcer. Det er konklusionen efter nogle år med en række forprojekter, der lover godt for det fremtidige samarbejde og styrker behovet for et mere formelt og tættere samarbejde. På det erhvervspolitiske område er det tydeligt, at den enkelte kommune kan være for lille og regionen er for stor til, at en optimal operationalisering af de mange potentialer kan eksekveres. De eksisterende projekter er gode og synes rigtige, men en del af dem mangler tyngde og fundament til for alvor at vokse sig store og stærke. Der er i dag endvidere en række oplagte større projekter, som er vigtige at få løbet i gang, men som vanskeligt lader sig gennemføre uden et stærkere fynsk samarbejde herom. Samtidig er et vist udsyn nødvendigt. Kravet til fynsk handling tydeliggøres når man rundt i det omgivende landskab kan se masser af eksempler på subregionale initiativer. (SVUF, TRIN, URS etc.) I det økonomiske perspektiv er fokus: Mere værdi for de samme penge. Udgangspunktet for dette oplæg er: hvordan sikres en tilgang, der hedder: sammen er vi stærkest på Fyn. b. Fyns brændende platform A. Udviklingen på en lang række socioøkonomiske parametre kører i hastig fart uden om Fyn. Lav beskæftigelse, tung erhvervsstruktur, lavt uddannelsesniveau er klassiske fynske påhæftninger i nationale og regionale strukturbeskrivelser. Transformeringen fra industri til videnssamfund går for langsomt. B. Den organisering der er i det fynske i dag er samlet set ikke stærk nok ifht. følgende afgørende temaer: 1) etablering og drift af stærke projekter, der opnår den nødvendige volumen og dermed effekt. 2) At øge andelen af den eksterne medfinansiering lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. 3) At sikre en optimal ressourceudnyttelse både i.f.t til servicedelen og udviklingsdelen af fynsk erhvervsfremme. c. Fynsk vision At Fyn i løbet af de kommende 10 år skal blive et af de mest velstående områder i Danmark. d. Fynske mål Udvikling En fælles fynsk erhvervspolitisk satsning etablerer projekter, der direkte og på en effektfuld måde understøtter tre overordnede mål: 3

26 Inden 2020 skal Fyn - skabe 7500 stillinger til højtuddannede medarbejdere - øge den samlede beskæftigelse med medarbejdere - øge produktiviteten pr. ansat i private erhverv med kroner pr. person. Herudover skal en fælles fynsk indsats øge den eksterne medfinansiering på erhvervsudviklingsprojekter, så Fyn som minimum opnår sin forholdsmæssige andel af regionale, nationale og internationale midler set i fht. befolkningsstørrelsen. (Den eksisterende andel skal synliggøres og et præcist mål for fremgangen bør fastsættes) Service På Fyn skal sikres en professionel og enstrenget erhvervsservice både indenfor erhverv og turisme som bidrager til at skabe vækst Serviceapparatet skal - understøtte arbejdet med udviklingsmålene - med én indgang sikre at den enkelte virksomhed får den bedst mulige og tilpassede rådgivning - tiltrække turister til øen og give dem en optimal service under opholdet Udviklingstiltag og service skal ske med afsæt i den relevante geografi for kunden uden skelen til kommunegrænser. Fyn skal med fokus på global og national konkurrence samarbejde lokalt og regionalt. e. Fynske forudsætninger Den fynske velstand er under landsgennemsnittet og langt under potentialet. To af nøglefaktorerne er: produktiviteten i den private sektor og erhvervsdeltagelsen. En øget beskæftigelse og øget produktivitet øger den værdi der skabes pr. beskæftiget person og dermed øger værdiskabelsen som opgøres som bruttotilvækst. Region Syddanmark har både været mærket af lavere produktivitet og beskæftigelse end resten af landet som helhed og arbejdsstyrken forventes yderligere at falde med 4 % over de næste 20 år. Dette aflæses også i målingen af den økonomiske vækst i regionerne, hvor Syddanmark har de laveste væksttal. Region Syddanmark og Fyn har styrkepositioner i brancher som jern- og metalindustri, landbrug gartneri, skovbrug og nydelsesmiddelindustrien. Disse brancher, og andre der karakteriseres af produktionsvirksomheder, har en forholdsvis lav produktivitet. Det er derfor særlig vigtigt at der sættes særligt fokus på at øge produktiviteten i de brancher, som Fyn har styrkepositioner i, samt på langt sigt at indtænke en omstilling, der vil flytte arbejdsstyrken til mere højproduktive erhverv. En fællesfynsk strategi vil have som overordnet mål at løfte velstandsniveauet, ved at imødegå de udfordringer der i Erhvervs- og vækstpolitikken for Odense fra 2007 betegnes som: De traditionelle erhvervsmæssige styrker er presset af globaliseringen De fremspirende klynger når ikke op på kritisk masse, hvor de skaber værdi 4

27 For mange står udenfor arbejdsstyrken De fynske kommuner har således grundlæggende fælles forudsætninger og vilkår som f.eks. lavere produktivitet, lavere indtægt og lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet. Et tæt erhvervspolitisk samarbejde kommunerne imellem vil have langt større kraft i forhold til at gøre noget ved de ovenstående udfordringer, fordi man vil kunne skabe bedre resultater og udnytte ressourcerne bedre uden at den lokale erhvervspolitiske forankring mistes. Derved er det afgørende for at udnytte vækst- og udviklingspotentialet på Fyn, at de fynske kommuner anerkender at de er hinandens forudsætning i arbejdet med at øge velstandsniveauet. Det er ligeledes afgørende at udvikle og styrke de fællesfynske potentialer og styrkepositioner med stærke partnerskaber mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt den offentlige sektor, således at innovation og klyngedannelse styrkes. 5

28 3. Fynsk organisering på erhvervsområdet i dag Landkort over erhvervsorganisationer på Fyn Den fynske organisering på erhvervsområdet er kendetegnet af en høj kompleksitet, hvilket illustreres i nedenstående diagram, samt bilag. ERHVERVSFREMME Erhvervsservice Udviklingsprojekter Turisme Væksthus Fælles projekter Sport Event Fyn Havørredprojektet Film Fyn Miljøforum Fyn Udviklingsforum Odense Sydfyns Udviklingssamarbejde Syddansk Turisme Koordinerende forum Assens Svendborg Lokale erhvervsservicekontorer + lokale projekter Østfyn Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Langeland Øvrige kommunale projekter Fynsk Uddannelsesstrategi Miljøforum Fyn Velfærdsteknologi RoboCluster Energiklynge Fionia Projekt Fynske Fødevare IKT Udvikling i jern-, metal- og mekatronikbrancherne EcoCluP Destination Fyn Havørred Fyn Sport Event Fyn Film Fyn Fælles fynsk eventorganisation Odense Lufthavn Kerteminde Assens Svendborg Lokale turismekontorer + lokale projekter Østfyn Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Langeland

29 Det samlede antal service- og udviklingsorganisationer er i dag meget stort. Erhvervs- og turismeservice og diverse projektorganiserede udviklingstiltag kører i egne spor med egne bestyrelser m.v. I serviceorganisationerne arbejdes også i varierende grad med større el. mindre udviklingsprojekter. Eventområdet har også sine egne institutioner og endda flere af dem. Styrken i dag er, at aktiviteterne udspringer af lokalt engagement ( ildsjælekultur ) og er bundet op på organisationer, der har stort ejerskab til de pågældende institutioner og projekter. Projektorganiseringerne er ofte individuelt tilpasset de enkelte projekter. Svagheden er vanskeligheder med at opnå kritisk masse i volumen og professionelle kompetencer samt med koordinering og fælles prioriteringer af nye tiltag og styrkelse af projekter med højt potentiale for vækst. De meget lokale afsæt og spredte fokuseringer matcher ikke de globale udfordringer og perspektiver for fremtidig vækst. De matcher derfor heller ikke i tilstrækkelig grad det perspektiv målgrupper for indsatsen efterspørger. Eksempler på større projekter, som har et stort potentiale, men hvor de seneste års arbejde har vist store vanskeligheder med at få løbet dem i gang eller ekspanderet dem og hvor vi derfor har tabt megen tid fra erkendelsen af udfordringer og potentialer til fælles handling: - Klyngeudvikling inden for mekatronik og fødevarer (store truede beskæftigelsesområder) - Udnyttelse af vækstmuligheder indenfor sundhed og velfærdsteknologi - Udvikling af øens samlede turistpotentialer - FilmFyn Den nuværende organsering betyder et samlet set stort ressourceforbrug til administration (opbygning, styring, drift m.v), koordinering m.m. Gennemsigtigheden i systemet er meget ringe set både fra en kundeside og beslutningstagere (både politikere, erhvervs- og organisationsfolk). Vedlagt som bilag er til eksempel vist diagrammer over den organisatoriske opbygning omkring et par udviklingsprojekter. Endvidere er den organisatoriske opbygning for Udviklingsforum Odense og for Sydfyns UdviklingsSamarbejde vist. Det forekommer oplagt at vurdere muligheder for at rationalisere det samlede forbrug af ressourcer og vurdere om de optimale styringskompetencer er tilstede både i forhold til det strategiske og det operationelle niveau. Udfordringen ved en samling af kræfterne i en ny struktur vil være at fastholde et fortsat lokalt engagement. 4. Fynsk økonomi på erhvervsområdet i dag Vedlagt en oversigt over hvad de enkelte kommuner i dag anvender af erhvervsfremmemidler fordelt på udviklingsprojekter samt erhvervsservice og turismeservice. Se bilag Forslag til strategi Hvorfor overhovedet en ny strategi:

30 Den eksisterende struktur er i for høj grad præget af en lang række enkeltstående initiativer, der konkurrerer med hinanden om begrænsede ressourcer. Og uden at der er tale om en samlet strategisk styring. Det vurderes, at det er gældende for både service og udviklingsområdet. Strategien for et fælles fynsk fokus og fremtidigt samarbejde bygger på følgende hovedelementer: OVERORDNET 1. Der etableres et Udviklingsforum Fyn (UF)med en tilhørende udviklings- og driftsorganisation for fynsk erhvervsfremme. (Forslag til organisering er uddybet i efterfølgende kapitel.) 2. UF skal danne ramme om en fælles fynsk indsats for at nå de opstillede mål (jf. afsnit 2) UDVIKLING Det skal ske ved igangsætning af fælles fynske udviklingstiltag og koordinering af øvrige tiltag med særligt fokus på 3 oplagte indsatsområder de kommende år: Fynske vækst- og rammevilkår (ex. Uddannelse, hovedinfrastruktur, Lindø..) Klynge-og brancheudvikling (ex. Sundhed/velfærd, mekatronik, fødevarer,..) Oplevelsesøkonomiske satsninger (ex. Turisme, events,.) Endvidere skal UF styrke den fynske erhvervs- og turismeservice enten gennem at tilbyde en enhedsorganisation eller et styrket subregionalt samarbejde på Fyn. 3. UF skal sikre, - at der fastlægges konkrete mål for de enkelte udviklingstiltag, - at der rejses finansiering hertil - en professionel projektorganisering og -styring, - højt ejerskab i.f..t nøgleinteressenter - løbende effektmåling og vurdering. - samlet prioritering af udviklingsressourcerne (projekter) indenfor erhvervsudvikling, turisme og events. 4. UF skal forestå løbende fælles strategi- og analysearbejde for fynsk erhvervsudvikling tæt koordineret med relevante bidrag fra andre aktører (ex. Konturanalyserne fra regionen). Der vurderes at ligge et væsentligt rationale heri. UF skal løbende levere nøgletal, der er anvendelige for de enkelte kommuner. UF skal herunder evne at identificere lokale udfordringer og potentialer, bl.a til brug for de strategiske beslutninger om indsatser samt til evalueringer, der er relevante for de enkelte kommuner. F.eks. skal både i analyse og strategi kunne understøttes, at nogle kommuner er defineret som udkantskommuner med særlige behov for opgørelser og muligheder for at tiltrække ressourcer udefra til udviklingstiltag. 5. UF skal forenkle organisering og administration omkring nuværende projektportefølje. Det skal ske med respekt for historik i de enkelte projekter. Endvidere i respekt for betydningen af, at nødvendig ekspertice og nøgleinteressenter er knyttet tæt til og har ejerskab til de forskellige projekter. Også i forhold til konkrete projekter skal UF kunne håndtere, at der er lokale forskelle i udfordringer og muligheder. Fx de særlige forhold, der knytter sig til udkantkommunerne. 8

31 6. UF skal ikke nødvendigvis selv styre og drive fælles udviklingsprojekter og andre fælles tiltag, men kan indgå kontrakter med andre parter herom. F.eks. kan nogle udviklingsprojekter nok med fordel fortsat forankres i selvstændige måske eksisterende organisationer, hvor UF alene tilbyder administrativ service og professionel hjælp til opbygning af organisation. Et projekt som Destination Fyn vil man formentlig også indgå kontrakt med en ekstern part om at udvikle med inddragelse af kompetencer fra egen organisation/lokale enheder. ERHVERVS- OG TURISMESERVICE 7. UF skal opbygge og tilbyde kommunerne deltagelse i en enhedsorganisation omkring en fremtidig enstrenget erhvervsservice. UF skal tilbyde en fortsat lokal indgang til servicen med afsæt i lokale kontorer. UF skal samtidig varetage fynske interesser i forhold til Vækstforum og andre samarbejdspartnere. Bla. skal UF arbejde for forenkling af den samlede styring af erhvervservicen. Herunder fx sikre, at de fynske kommuner indgår en fælles kontrakt med Væksthuset. Videre skal UF sikre et samlet set koordineret serviceapparat og et stærk fælles fagligt miljø for de ansatte i de lokale serviceenheder og i UF med tætte relationer til Væksthuset. Styrkelse af kompetencer samt udnyttelse af rationaler skal i fokus både i forhold til definering og udførelse af opgaver. Der skal være et stærkt fokus på det, der dokumenteret virker. I flere kommuner sidder politikere og administration i en slags bestillerfunktion i en BUM-lignende model. Lokale ønsker og behov skal fortsat indgå i, men der vurderes med fordel at kunne ske en professionalisering af bestillersiden og koordinering på tværs af kommuner. Den lokale forankring til erhvervslivet, som flere steder også er økonomisk engageret i erhvervskontorernes opgaver, skal fortsat sikres. Lokale servicekontorer skal således fortsat inddrage og samarbejde med de lokale erhvervsråd og foreninger i deres virke. Modellen rummer mulighed for at kommunerne ved forskelle i økonomisk bidrag kan købe forskellige niveauer for den lokale erhvervsservice samtidig med at fordelene i en enhedsorganisation opnås. NB: Vi skal i dette afsnit evt. som et vedlagt bilag gerne have præciseret den klare arbejdsdeling vi ser mellem væksthus og lokal erhvervsservice. Kommer væksthuset med bud her?? Hvis dette ikke bliver klar må vi som minimum henvise til at der fortsat udestår et meget vigtigt arbejde hermed. Alternativ model : Et mindre vidtgående alternativ, er at økonomi og styring af lokal erhvervsservice fastholdes lokalt. Evt defineres dette i første omgang for en tidsbegrænset periode på fxbudget 2011, hvorefter modellen evalueres.. Lokale erhvervskontorers eventuelle engagement i diverse udviklingstiltag bør dog fra start skulle sammenfattes i fælles handlingsplaner for disse og behandles i UF med henblik på at sikre koordinering og sikre fokus på optimering af ressourcer og mulig synergi. UF kan ved denne model evt. tilbyde kommunerne bistand i forhold til deres bestillerfunktion. 9

32 8. UF skal tilsvarende opbygge og tilbyde kommunerne deltagelse i en fynsk enhedsorganisation for service på turismeområdet. UF skal fortsat tilbyde lokal turistservice med afsæt i lokale bureauer el. lokal service organiseret på anden vis (som fx i Assens i dag). UF skal samtidig varetage fynske interesser i.f.t. Syddansk turisme og andre samarbejdspartnere og sikre et samlet set koordineret serviceapparat og et stærkt fælles fagligt miljø for de ansatte i de lokale serviceenheder. Som under pkt. 7 kan modellen sikre en professionalisering og koordinering af bestillerfunktionen. De lokale servicekontorer skal tilsvarende - som på erhvervsområdet - inddrage og samarbejde tæt med de lokale turistforeninger og det lokale turisterhverv. Modellen rummer mulighed for at kommunerne ved forskelle i økonomisk bidrag kan købe forskellige niveauer for den lokale erhvervsservice samtidig med at fordelene i en enhedsorganisation opnås. Alternativ: Et mindre vidtgående alternativ, er at økonomi og styring af lokal turismeservice fastholdes lokalt evt indtil videre for en periode på fx budget Lokale turistkontorers eventuelle engagement i udviklingstiltag bør dog sammenfattes i fælles handlingsplaner for disse og behandles i UF med henblik på at sikre koordinering og sikre fokus på optimering af ressourcer og mulig synergi. Det svarer vel i hovedtrækkene til den handlingsplan koordineringsgruppen for den fynske turisme og syddansk turisme i dag udarbejder. Den drøftes og godkendes i dag i KMDF og BMF og foreslås så fremover behandlet i UF. UF vil her kunne foretage tværgående prioriteringer, som er det kommunerne som hovedfinansiører af udviklingstiltagene efterlyser. Også i forhold til turismeservicen vil UF kunne tilbyde kommunerne bistand til bestillerfunktionen. EVENTOMRÅDET 9. UF skal danne ramme om en fælles fynsk eventorganisation, der kan koordinere og igangsætte større fynske eventtiltag. Sport Event Fyn lægges således ind i UF. Ligeledes vil det være naturligt, at kommunerne lægger de projekt- og evt. administrative ressourcer, der anvendes på større events over i UF. (Vel kun Odense og Svendborg, der reelt har sådanne lokale eventorganiseringer og egentlige eventressourcer?.) 10

33 Antal arbejdspladser Antal højtuddannede/uddannelsesniveau Produktivitet Den fælles fynske erhvervsstrategi skal indeholde: Strategiske indsatsområder Finansieringsmodel Involveringen af triple-helix i erhvervsstrategien Handlingsplan Organiseringen: sekretariat, styregruppe Effektmåling og overvågning af udviklingen Der skal opsættes specifikke mål for hvert af projekterne og disse skal indgå i de overordnede mål for hvert af indsatsområderne. Det anbefales at knytte effektmåling til de enkelte projekter, således at der for hvert år dannes et billede af i hvor høj en grad projekterne bidrager til opfyldelsen af strategien. Samtidig anbefales det at overvåge udviklingen i centrale forhold for de overordnede indsatsområders initiativer. Disse centrale forhold kunne være udviklingen i indkomstniveauet, produktiviteten og velstandsniveauet. Disse generelle indikatorer, vil give et billede af om udviklingen er på rette vej, samt hvorvidt der skal justeres på nogle faktorer i strategien. Samspil med eksisterende strategier i regionen og kommunerne Ved et kig hen over eksisterende kommunale erhvervsstrategier og -udviklingsprojekter ses følgende oplagte 3 fælles fynske indsatsområder: Fynske vækst- og rammevilkår Klynge- og brancheudvikling Oplevelsesøkonomi Det bør tilstræbes at de fællesfynske projekter tænkes sammen med den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Region Syddanmarks erhvervsmæssige satsningsområder er Klyngeudvikling, Oplevelsesøkonomi, Det sunde liv, Menneskelige ressourcer, Forskning, innovation & nye teknologier, samt Iværksætteri. Sammenlignes de fællesfynske indsatsområder med de ovenfor nævnte satsningsområder, er der eksakt sammenhæng i Oplevelsesøkonomi og den fynske oplevelsesøkonomi og turisme. Indsatsområdet Klynge- og brancheudvikling knytter sig naturligt til Klyngeudvikling samt Forskning, innovation & nye teknologier. Fynske vækst- og rammevilkår er sammenfaldende med Menneskelige ressourcer, idet der er sammenfald på uddannelsesområdet. Det sunde liv, er ikke direkte et indsatsområde i den fælles fynske strategi, men vil indgå i strategien i sammenhæng med beskrivelsen af supersygehuset på Fyn, idet der vil opstå et stort potentiale i kommercialiseringen af forskningen samt udforskningen af dertil relaterede områder. Iværksætteri er ligeledes et indsatsområde der ikke figurerer i den fællesfynske indsats som et særskilt projekt. Det vurderes at iværksætteri-indsatsen og den konkrete erhvervsservice er godt forankret i respektive kommuner og 11

34 den lokale virksomhedsrettede erhvervsservice, hvorfor den ikke medtages i den fællesfynske projektoversigt. Næste fase i det fælles fynske erhvervsarbejde bør handle om erhvervsservice og kommunernes overtagelse af ansvaret for væksthusene. Den regionale udviklingsplan komplementerer regionens erhvervsstrategi og dermed de fællesfynske indsatsområder, der har fokus på tiltrækning af borgere og virksomheder, højne uddannelsesniveauet, øge erhvervstilvæksten samt oplevelses og turismehvervet. Sammenhæng og tilgængelighed, hører til indsatsområdet fynske vækst- og rammevilkår, der fokuserer på forbedring og udvidelse af infrastrukturen. Hierarkisk indplaceret for en fælles fynsk erhvervsstrategi denne plads: Regional Udviklingsplan 1. Bo og leve 2. Læring og viden 3. Vækst og velstand 4. Oplevelse og fritid 5. Sammenhæng og tilgængelighed Erhvervsudviklingsstrategi 1. Klyngeudvikling 2. Oplevelsesøkonomi 3. Det sunde liv 4. Menneskelige ressourcer 5. Forskning, innovation og nye teknologier Fælles fynsk strategi Fynske kommuners udviklings- og erhvervsstrategier Opgaven for den fælles fynske erhvervsstrategi bliver altså ikke at afløse eksisterende lokale strategier eller ændre retning i fht. regionale og nationale strategier, men skal udstikke en fælles fynsk retning inden for en række fynske satsningsområder og fungere som et filter for de konkrete projekter, der ønskes sat i værk med udgangspunkt i en fælles finansieringsmodel. Målet er at fokusere kraftigere på fælles projekter med tilstrækkelig volumen til opnå den nødvendige gennemslagskraft. Et resultat af den fælles front skal bl.a. være at gøre Fyn og fynske projekter skarpere i fht. den handleplan, Vækstforum arbejder efter samt at påvirke udformningen af regionens strategi og handleplaner. Hvis kommunerne optræder enkeltvis eller i bedste fald i par fremstår det for ukoordineret og ufokuseret med det resultat, at ressourcerne tildeles andre, der lykkedes bedre med samarbejdet. De fælles fynske projekter kan betegnes som fase 1 i en stærkere fælles fynsk fokusering på erhvervsområdet. Den næste fase bør arbejde med en styrkelse af den samlede lokale 12

35 erhvervsservicefunktion. Dette arbejde skal koordineres med processen for Væksthusenes overgang til kommunerne i sommeren og efteråret Det foreslås at et arbejde med at transformere Udviklingsforum Odense til Udviklingsforum Fyn sættes i gang med det samme. Udviklingsforum Fyn vil således blive den organisatoriske ramme, der initierer, godkender og sikrer finansiering og drift af de enkelte projekter. Flere af dem i selvstændige organiseringer og juridiske enheder placeret rundt i de fynske kommuner. Arbejdet med at etablere Udviklingsforum Fyn tager udgangspunkt i den ramme man kender i dag fra Udviklingsforum Odense. Et konkret forslag til evt. nyt grundlag og præcis repræsentation forelægges de fynske borgmestre i efteråret Forslag til organisering a. Organisering af Udviklingsforum Fyn Med en ny organisering er det formålet at sammentænke og koordinere initiativer på erhvervsfremmeområdet på Fyn, således at den skitserede organisering forenkles ved en enstrenget organisationsstruktur og dannelsen af Udviklingsforum Fyn, der vil referere til Borgmesterforum Fyn. Udviklingsforum Fyn vil være en selvejende institution, der vil bestå af en, for de fynske kommuner, repræsentativ bestyrelse, hvis opgave er at prioritere, initiere, implementere og evaluere projekter i henhold til den fælles fynske strategi. Udviklingsforum Fyn vil prioritere de fællesfynske projekter og ligeledes anskue de lokale projekter for udviklingspotentialer. Områderne erhvervsfremme, erhvervsservice samt turisme vil blive en del af Udviklingsforum Fyn. Inddragelsen af erhvervsområder kan gennemføres i flere tempi. Området erhvervsudvikling er dét område, der som udgangspunkt danner grunden for den fælles fynske organisering og fælles fynsk strategi, hvorfor dette område naturligt indgår i den fælles satsning for alle de fynske kommuners vedkommende. Det anses som en konkurrencemæssig fordel for Fyn, at områderne erhvervsservice og turisme ligeledes indgår i den fælles satsning. Med etableringen af fælles stabsfunktioner indenfor områderne markedsføring, økonomi, analyse og 13

36 Repræsentantskab med borgmestrene Forretningsudvalg Kontrakt/ reference Udviklingsforum Fyn (bestyrelse) Direktør Markedsføring m.m. Økonomi/Administration/m.m. Erhvervsservice Erhvervsudvikling Turisme Projekter Projekter Service Projekter Service. 14

37 Fyn og de eksterne aktører Foruden sammentænkningen af de lokale tiltag på Fyn, er det ligeledes afgørende at positionere Fyn i forhold til eksterne parter. Strategi Fyn skal foruden de tværfynske samarbejder have udsyn på mulige synergier, eksterne midler og samspil med eksterne aktører. En sametænkning af Fyn i én organisation, med en fælles målrettet strategi skal styrke Fyns position også som samarbejdspartner i såvel regionale som nationale projekter med udsyn på de internationale markeder.. Internationalt EU-kontor Nationalt og regionalt Væksthus og Vækstforum FYN Subregionalt URS, TRIN, SVUF Lokalt Den lokale erhvervsservice 15

38 7. Fremdrift på kort og lang sigt juni: Kommunaldirektørforeningen Fyn præsenteres for de foreløbige overvejelser juni: Borgmesterforum Fyn behandler forslaget. - Juni-september: Prioriteringen af fynske erhvervsudviklingsprojekter forberedes. Forslag til etablering af Udviklingsforum Fyn og sekretariatsbetjening forberedes og behandles. - November: Udviklingsforum Fyn beslutter sammensætningen af projektporteføljen og den økonomiske fordeling. 16

39 8. Fynske Bilag Økonomioversigt Erhvervsservice...A Økonomioversigt - Turisme...B Økonomioversigt Erhvervsudvikling...C Organisering af Sport Event Fyn...D Organisering af Havørred Fyn...E Organisering af Sydfyns UdviklingsSamarbejde I/S...F Organisering af Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn...G 17

40 Økonomioversigt Erhvervsservice De fynske kommuners budget 2010 på Erhvervsserviceområdet. Erhvervsservice AK FMK KK LK Nordfyn Nyborg OK SK ÆK Bruxelleskontor ? ? Erhvervskontor Turist- og erhvervsforening

41 Økonomioversigt - Turisme De fynske kommuners budget 2010 på turismeområdet. Turisme Budget 2010 Kommunalt bidrag 2010 AK FMK KK LK Nordfyn Nyborg OK SK ÆK Syddansk Turisme Turisme projekter Naturturisme Nationalpark Det Sydfynske Øhav Cykelturisme Sejlerstævne Øhavets dag Fonden Fyn Tour Robotfestival DM fest Blomsterfestival HCA Julemarked HCA's fødselsdag Lokale turismekontorer Turistkontor Turisme og erhverv I alt

42 Økonomioversigt Erhvervsudvikling De fynske kommuners budget 2010 på erhvervsudviklingsområdet. Tal der er angivet med grøn, er de ønskede budgetter, såfremt projekterne vurderes at have fællesfynsk potentiale. 3

43 Organisering af Sport Event Fyn Repræsentantskab Repræsentantskabet består af 10 fynske kommuner, idrætsforbund med aktiviteter på Fyn, samt de tilknyttede erhvervsorganisationer. Sport Event Fyns bestyrelse (10 medlemmer) Direktør Souschef EM i fodbold for døve Marketing, kommunikation og web H. C. Andersen Maraton EuroGym 2010 Sport Event Fyn er en selvejende institution. Bestyrelsen, der er den øverste ledelse af Sport Event Fyn, består af 10 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af Borgmesterforum Fyn 1 medlem udpeges af Industri og Handelskammeret for Odense 1 medlem udpeges af Fonden Fyntour. 1 medlem udpeges af Fyns ErhvervsCenter 1 medlem udpeges af Sport Event Fyns bestyrelse 1 medlem udpeges af Fynske Idrætsforbund 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Fyn 1 medlem udpeges af Danmarks Idræts-Forbund Formandskabet består af Formanden og Næstformanden Sport Event Fyns sekretariatsleder samt Odense Kommunes Fritidschef er sekretariat for formandskabet. Repræsentantskabet består af 10 fynske kommuner, idrætsforbund med aktiviteter på Fyn, samt de tilknyttede erhvervsorganisationer. Adgang til repræsentantskabsmødet har repræsentanter fra de kommuner, repræsentanter fra og medlemmer af Industri og Handelskammeret Odense, Fyns ErhvervsCenter og Fonden FynTour. Endvidere har Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Fyn, Foreningen Fynske Idrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbund, samt 2 repræsentanter fra hvert Specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, med aktiviteter på Fyn, adgang til repræsentantskabsmødet. 4

44 Organisering af Havørred Fyn Sekretariat Odense Kommune varetager sekretariatfunktionen. Sekretariatet består af en projektleder og en sekretær. Styregruppe Styregruppen består af en repræsentant fra hver kommune. Den har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for at kontrakterne bliver overholdt, og at projektet udvikler sig. Vandløbs-projektgruppe Vandløbs-projektgruppen er repræsenteret ved alle 10 kommuner på Fyn. Gruppens opgave er at bidrage til udviklingen af bedre vandløb blandt andet gennem restaurering. Følgegruppe Fyns Laksefisk Følgegruppen består af Elsesmindes forstander, driftslederen for klække- og opdrætsanlægget, to repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund, en repræsentant for Odense Kommune samt en repræsentant udpeget af det fynske forum for kommunaldirektører. Følgegruppe Syddansk Turisme Følgegruppen kan bestå af en repræsentant fra hver kommune. Gruppen skal følge Syddansk Turismes arbejde og være rådgivende og vejledende over for den. Gruppen er sammensat af 6 medlemmer fra Assens-, Kerteminde-, Nordfyns-, og Svendborg Kommune samt repræsentant for de Sydfynske Kommuner og Havørred Fyns sekretariat 5