REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER"

Transkript

1 REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER G A P P E N D I X I dette appendix skal vi se på registreringen (bogføringen) i handelsvirksomheder og servicevirksomheder, hvorfor vi vælger at gruppere posterne i resultatopgørelsen efter art. Produktionsvirksomheder behandler vi i appendix H. Konteringsvejledning Den kontoplan (se fig side 228) vi anvender er forenklet i forhold til praksis. I praksis kan man se meget omfattende kontoplaner, der dog alle har de samme hovedgrupper som vi har. Det er specifikationsgraden i kontoplanen, der er meget større, da den bl.a. også skal tilpasses virksomhedens organisation. Når der er mange konti at vælge mellem, når et bilag skal bogføres, vil virksomheden som regel udarbejde en konteringsvejledning (konteringsinstruks). I appendix I på kan du se konteringsvejledningen for den kontoplan, vi anvender i dette lærebogssystem. 1. Momssystemet Ved gennemgangen af bogføringsreglerne i appendix A så vi bort fra moms. Moms er en afgift (forbrugsskat) til staten, som den private forbruger skal betale. Staten opkræver imidlertid ikke selv momsen hos forbrugerne. Opkrævningen af momsen har staten pålagt virksomhederne. Virksomheder, som har en årsomsætning på mere end kr , skal registreres hos SKAT. I forbindelse med registreringen modtager virksomheden et CVR-nummer (Centrale Virksomheds Register). Ordet moms er en forkortelse af ordet merværdiomsætningsafgift. Som ordet siger, er det en afgift, der beregnes af den merværdi, der tilføres varen i virksomheden. Salgsmoms Hver gang en virksomhed sælger (omsætter) en vare, skal virksomheden opkræve 25 % af varens pris til SKAT. Den opkrævede moms, som kaldes salgsmoms, skal virksomheden senere afregne med SKAT. 1

2 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Salgsmoms er den moms, som virksomheden opkræver for SKAT ved salg af varer. Konto Salgsmoms viser det beløb, virksomheden skylder SKAT. Købsmoms Når virksomheden køber varer, er der også tillagt 25 % i moms. Den moms, virksomheden betaler ved køb af varer, kaldes købsmoms. Købsmomsen får virksomheden refunderet (tilbagebetalt) af SKAT. Købsmoms er den moms, som virksomheden skal betale ved køb af varer. Konto Købsmoms viser det beløb, virksomheden har tilgode hos SKAT. Momsafregning Virksomheden skal altså betale salgsmomsen til SKAT og have købsmomsen tilbagebetalt af SKAT. Det gøres i praksis ved at købsmomsen modregnes i salgsmomsen, hvorefter forskellen indbetales til SKAT. Momsafregning er den moms, der skal afregnes med SKAT. Konto Momsafregning viser forskellen mellem salgsmoms og købsmoms i afregningsperioden. Eksempel En virksomhed har købt og solgt et parti varer: Varekøb... kr Varesalg... kr Moms (købsmoms). kr Moms (salgsmoms) kr I alt... kr I alt... kr For det parti varer skal virksomheden afregne følgende med SKAT: Salgsmoms... kr Købsmoms... kr Momsafregning... kr

3 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G At momsen er en merværdiomsætningsafgift kan også ses af følgende: Varesalg... kr Varekøb... kr Fortjeneste (merværdi). kr % = kr i moms Eksemplet kan illustreres således: Leverandører (købsfaktura) Virksomhed Kunder (salgsfaktura) Varekøb... kr Moms... kr I alt... kr Salgsmoms (opkrævet)... kr Købsmoms (betalt)... kr Momsafregning... kr Varekøb... kr Moms... kr I alt... kr SKAT Momsafregning... kr Vedrørende moms gælder følgende hovedregel: Hver gang en vare købes og sælges, bliver varen pålagt 25 % i moms. Forskellen mellem salgsmoms og købsmoms skal afregnes med SKAT. De fleste varer er pålagt moms, der kan medregnes i købsmomsen af den købende virksomhed. Men der er nogle undtagelser: Nogle omkostningsvarer og tjenesteydelser er ikke pålagt moms, f.eks. frimærker, forsikringspræmier, ejerafgift på biler, lægeattester og avisabonnementer. I mange tilfælde er der heller ikke moms på husleje. Visse omkostningsvarer er pålagt moms, som virksomheden imidlertid ikke må medregne i købsmomsen og derved få den refunderet. Det gælder f.eks. omkostninger til repræsentation 1, hotelophold og sponsorater til sportsklubber. I de tilfælde bliver købsmomsen altså en omkostning for virksomheden. 1: blomster, vin, tobaksvarer, spiritus og chokolade 3

4 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Momsafregning med SKAT Hvornår skal virksomheden afregne med SKAT? Det afhænger af virksomhedens størrelse. Små virksomheder med en omsætning på under 1 mio. kr. pr. år skal afregne halvårligt. Mellemstore virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. skal afregne kvartalsvis, og store virksomheder med en omsætning på over 15 mio. kr. skal afregne hver måned. Normalt vil den opkrævede salgsmoms være større end købsmomsen, så virksomheden skal indbetale forskellen til SKAT. Hvis købsmomsen i en periode er større end salgsmomsen, vil virksomheden modtage forskellen fra SKAT. Det kan f.eks. være tilfældet ved start af en virksomhed, eller i en periode, hvor der er investeret meget i virksomheden. Når periodens momsgæld skal betales til SKAT, kan betalingen ske på to forskellige måder: Virksomheden udfylder et girokort og overfører beløbet fra virksomhedens bankkonto til SKAT s girokonto. Virksomheden anvender SKAT s TastSelv, hvor virksomheden angiver oplysningerne via internettet og overfører betalingen via PBS eller HomeBanking. I samlekontoen Andre kreditorer indgår momsregnskabet, der f.eks. kan bogføres på følgende konti: Momsafregning Købsmoms Salgsmoms Eksempel I eksemplet, hvor virksomheden købte og solgte et parti varer, var salgsmomsen kr og købsmomsen kr Virksomheden skal derfor indbetale kr til SKAT. Hvis virksomheden betaler ved træk på kassekreditten, skal betalingen bogføres således, se næste side: 4

5 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Kassekredit Momsafregning Debet Kredit Debet Kredit (Saldo) Bilag 1340 (momsafregning) 2. Vareregnskabet Handelsvirksomheder (grossister og detailhandlere) køber varer hos leverandører (varekreditorer) og sælger varerne videre til kunderne (varedebitorerne). Handelsvirksomhedernes idé er at købe ind i store partier til fordelagtige kostpriser (anskaffelsespriser) hos forskellige leverandører og sammensætte et sortiment, som de videresælger til kunderne i mindre partier til salgspriser, der er højere end deres kostpriser. Servicevirksomhedernes idé er, at tilbyde et serviceprodukt (serviceydelse), som ikke er et håndgribeligt produkt. I forbindelse med serviceydelsen kan servicevirksomheden anvende forskellige materialer. En frisør anvender bl.a. hårshampo og hårfarve, og en tandlæge bruger bl.a. sølv- og porcelænsfyldninger og guldkroner. Både handelsvirksomheder og servicevirksomheder er meget interesseret i at følge med i, hvor meget de tjener på deres varer og serviceydelser. Virksomhederne må derfor løbende registrere følgende: Varekøb, der er kostværdien (anskaffelsesværdien) for de købte varer Varesalg, der er salgsværdien for de solgte varer Vareforbrug, der er kostprisen ( anskaffelsesprisen) for de solgte varer 2.1 Varekøb Når handelsvirksomheden køber varer til videresalg hos leverandører, lægges varerne på lager, indtil de bliver solgt. Leverandøren af et parti varer sender en faktura (købsfaktura), hvoraf det fremgår, hvor meget den købende virksomhed skal betale for varerne, og hvilke betalingsbetingelser, der er tale om. 5

6 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Betalingsbetingelserne kan f.eks. være følgende: Kontant betaling Betaling pr. 30 dage netto (eller et andet antal dage) Løbende måned + 30 dage Kontant betaling: Fakturabeløbet skal betales ved modtagelsen af varerne. Betaling pr. 30 dage netto: Kunden skal betale senest 30 dage efter fakturadatoen. Løbende måned + 30 dage: Kunden får kredit i resten af måneden + 30 dage. Det vil sige, at kreditten kan varierer fra 30 dage til 60 dage, afhængig af hvornår købet finder sted. På fakturaen forkortes løbende måned ofte til Lb. md. Når virksomheden modtager et parti varer fra en leverandør, kontrollerer man, om varerne er som lovet. Hvis nogle af varerne er behæftet med fejl, kan det tænkes, at virksomheden returnerer disse varer eller kræver en dekort (nedslag i prisen). Hvis leverandøren erkender at varerne er fejlbehæftet, sender han en kreditnota til kunden, så kunden kun skal betale fakturabeløbet minus kreditnotabeløbet. Varestrøm Leverandører (Varekreditorer) Varekøb Returvarer Virksomhed Bilag Kvitteret faktura: Faktura: Kreditnota: Kontant varekøb Varekøb på kredit Returvarer Dekort Fig. G.1 Varestrømme og bilag mellem leverandør og virksomhed. I gennemgangen af vareregnskabet vil vi bruge virksomheden Sporttex, der handler med sports- og fritidstøj, både fra en butik og som e-handel via internettet. 6

7 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Eksempel Sporttex har købt 100 fritidssæt kontant. Da fakturabeløbet er betalt kontant, har leverandøren kvitteret for betalingen. Derfor modtager Sporttex en kvitteret faktura. Bilag 1440: Kvitteret faktura 100 Fritidssæt... kr Moms... kr Betalt ved check trukket på kassekreditten... kr Ved bogføringen skal der anvendes følgende 3 konti: 1. Varelager, der har en debetsaldo, skal forøges, hvorfor konto Varelager debiteres for kr Købsmoms, der har en debetsaldo, skal forøges, hvorfor konto Købsmoms debiteres for kr Kassekreditten, der har en kreditsaldo, skal forøges, hvorfor konto Kassekredit krediteres for kr Varelager Købsmoms Kassekredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit (Saldo) Sporttex har modtaget en faktura fra Sportsdress A/S for køb af træningsdragter. Sportsdress A/S s betalingsbetingelse er pr. 30 dage net to. Bilag 1441: Faktura fra Sportsdress A/S, konto nr Træningsdragter kr Moms kr Fakturabeløb kr

8 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Ved bogføringen skal der anvendes følgende 3 konti: Varelager Købsmoms Sportsdress A/S Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit (Saldo) Af de modtagne træningsdragter var 20 behæftet med så alvorlige fejl, at de blev returneret. Sporttex har modtaget følgende kreditnota: Bilag 1520: Kreditnota fra Sportsdress A/S, konto nr Returvarer... kr Moms... kr I alt... kr Ved bogføringen af en kreditnota skal der bruges de samme konti som ved bogføringen af fakturaen (bilag 1441). Ved bogføringen af en kreditnota skal der bogføres i modsat side af bogføringen af en faktura Varelager Købsmoms Sportsdress A/S Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Når fakturabeløbet forfalder til betaling, skal der betales forskellen mellem fakturabeløbet og kreditnotabeløbet. Sporttex vælger at betale Spotsdress A/S via netbanken. I forbindelse med overførslen udskrives en kvittering. Bilag 1580: Netbankkvittering Fra kassekreditten er der overført... kr til SportsdressA/S, konto nr

9 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Kassekredit Sportsdress A/S Debet Kredit Debet Kredit Netbankkvittering (Betaling) Herefter er gælden til Sportdress A/S betalt, hvorefter saldoen er 0. Man siger også, at gælden (fakturaen) er udlignet. 2.2 Varesalg Når en virksomhed sælger varer, kan det ske på 2 måder: Kontant varesalg (varesalg mod kontant betaling) Varesalg på kredit Uanset om varesalget sker mod kontant betaling eller på kredit, skal indtægterne (varesalget) forøges. Forskellen på kontantsalg og kreditsalg er, hvornår virksomheden modtager betaling for de solgte varer. Kontant varesalg I en butik vil det kontante varesalg ofte blive registreret via kasseterminaler. Det gælder både når kassemedarbejderen modtager kontanter, og når kunden betaler ved hjælp af dankort eller kreditkort. Dagens kontantsalg vil da blive bogført på baggrund af det, der er registreret på kasseterminalen enten elektronisk eller på en kassestrimmel. I andre butikker udskrives der en kontantsalgsnota, der er en form for faktura. Eksempel I Sporttex er dagens kontantsalg følgende: Bilag 1450: Kasseterminalopgørelse Kontanter... kr (heraf moms kr ) Dankortbetaling... kr (heraf moms kr ) I alt... kr Heraf er kr salgsmoms ( ) Kundernes dankortbetalinger overføres via PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service) til Sporttex bankkonto (Konto Bankindestående). 9

10 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 1. Varesalg, der har en kreditsaldo, skal forøges, hvorfor konto 1100 Varesalg krediteres for kr Salgsmoms, der har en kreditsaldo, skal forøges, hvorfor konto Salgsmoms krediteres for kr Kassebeholdning, der har en debetsaldo, skal forøges, hvorfor konto Kasse skal debiteres for kr Bankbeholdningen, der har en debetsaldo, skal forøges, hvorfor konto Bank debiteres for kr Varesalg Salgsmoms Kasse Bank Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit (saldo Dagens kontantsalg forøger nettoomsætningen med kr og de likvi de beholdninger med kr Af de likvide beholdninger skal der senere afregnes kr med SKAT. Varesalg på kredit Sporttex har også leveret fodboldtrøjer med tryk til den lokale fodboldklub FB, konto Bilag 1457: Faktura nr til FB, konto nr Foldboldtrøjer med tryk... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage. Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 1100 Varesalg Salgsmoms FB Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit

11 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Fodboldklubben FB, konto , returnerer et holds trøjer, da der var fejl i de påtrykte numre og navne. Sporttex sender derfor en kreditnota til foldboldklubben, så de kun skal betale forskellen mellem fakturabeløbet og kreditnotabeløbet, når fakturaen forfalder til betaling. Bilag 1468: Kreditnota nr. 40 til FB, konto nr Foldboldtrøjer retur... kr Moms... kr. 495 I alt... kr Ved bogføringen af kreditnotaen skal der bruges de samme konti som i bilag Da kreditnotaen skal formindske de tidligere bogførte fakturabeløb, skal beløbene på kreditnotaen føres i modsat side af beløbene fra fakturaen Varesalg Salgsmoms FB Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Fra banken har Sporttex modtaget en kontoudskrift, hvoraf det fremgår, at fodboldklubben FB har indbetalt kr på fakturaens forfaldstidspunkt Bank FB Debet Kredit Debet Kredit Kontoudskrift (Indbetaling) Af konto FB kan du se, at Sporttex ikke længere har et tilgodehavende hos fodboldklubben FB, da saldoen nu er kr Vareforbrug En handelsvirksomheds idé er at købe varer af producenter og/eller grossister, som de videresælger til kunderne med fortjeneste. Når en periodes fortjeneste skal opgøres, skal det være forskellen mellem de solgte varers 11

12 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder salgsværdi (nettoomsætning) og de solgte varers kostværdi (vareforbrug) der skal indgå i opgørelsen. Nu vil det imidlertid være sjældent, at hele en periodes varekøb også bliver solgt i perioden. Virksomheden skal derfor opgøre, hvor meget de selv har givet for de solgte varer. Vareforbrug er værdien af de solgte varer opgjort til kostpriser (anskaffelsespriser). Når virksomheden køber varer, bogføres de på konto Varelager, indtil varerne sælges. Når varerne sælges, skal de solgte varer opgjort til anskaffelsespris (kostpris) overføres til konto 2100 Vareforbrug. Registreringen af overførslen fra varelager til vareforbrug kan foregå på 2 måder: Den direkte metode Den indirekte metode Den direkte metode Ved den direkte metode registreres vareforbruget samtidigt med at vare salget registreres. Den direkte registrering af vareforbruget er især overkommelig, hvis virksomheden sælger få varer, f.eks. en bilforhandler eller en møbelhandler, der sælger designmøbler. Eksempel Møbelmessen er en møbelhandler, der bl.a. forhandler en dansk designet sofa. Møbelmessen har modtaget følgende faktura for køb af 10 sofaer: Bilag 1120: Faktura fra Møbeldesign A/S, konto stk. Sofa model Lux á kr kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling: Lb. md dage En kunde, der har bestilt en sofa, afhenter sofaen og betaler kontant. Møbel messen udskriver en kontantsalgsnota og et internt bilag: 12

13 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Bilag 1121: Kontantsalgsnota nr stk. Sofa model Lux... kr Moms... kr I alt... kr Bilag 1122: Internt bilag nr. 614 Anskaffelsespris på 1 stk. solgt Sofa model Lux... kr De 3 bilag bogføres således: Varelager Købsmoms Møbeldesign A/S Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Købsfaktura Vareforbrug Debet Kredit Internt bilag Varesalg Salgsmoms Kasse Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Kontantsalgsnota Ved at sammenholde konto 1100 Varesalg og konto 2100 Vareforbrug kan du nu se, hvor meget Møbelmessen har tjent på salget af sofaen: Varesalg... kr Vareforbrug... kr Bruttofortjeneste... kr Saldoen på konto Varelager viser nu, at værdien på de 9 sofaer på lageret er kr Der er efterhånden også mange forretninger, der via et stregkodemærke på varerne registrerer såvel varesalget som vareforbruget, når kunden ekspederes via kasseterminalen. Varesalget fremgår af kassestrimlen og vareforbruget registreres f.eks. i en database, der er tilkoblet kasseterminalen. 13

14 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Eksempel I Superland, der forhandler dagligvarer, er dagens varesalg opgjort til følgende: Bilag 1812: Internt bilag nr. 220 Dagens kontantsalg... kr Heraf udgør moms kr Bilag 1813: Internt bilag nr. 221 Dagens vareforbrug... kr Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 1100 Varesalg Salgsmoms Kasse Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag (kassestrimmel) 2100 Vareforbrug Varelager Debet Kredit Debet Kredit Bilag (database) Andre virksomheder anvender IT-baserede økonomistyringssystemer, hvori der også er et lagerstyringssystem. Når fakturaen udskrives til kunden, registreres varesalget, salgsmoms og tilgodehavendet hos kunden, og samtidigt registreres overførslen fra varelager til vareforbrug. Herved er det muligt løbende at se, hvor stort vareforbruget er, samt hvor meget der er på varelageret. Nu kan man dog ikke altid være sikker på, at det der står registreret på varelagerkontoen også er på varelageret rent fysisk. Det kan nemlig forekomme, at der er svind på varelageret, f.eks. at nogle varer bliver dårlige (ukurante), så de fjernes fra varelageret, eller at der forekommer tyveri. 14

15 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Den indirekte metode Så selv om virksomheden anvender den direkte metode til registrering af vareforbruget, skal virksomheden også foretage optælling af varelageret. Mange, især små virksomheder, anvender altid optælling af varelageret, når de skal opgøre en periodes vareforbrug. Så hvis de ønsker at opgøre indtjeningen pr. kvartal, skal de optælle varelageret hvert kvartal. Alle virksomheden skal mindst en gang om året optælle varelageret for at tjekke, om det registrerede varelager også er til stede. Du har måske bemærket, at nogle forretninger holder lukket på grund af status. Det skyldes, at de skal foretage lageroptælling. Ved den indirekte metode registreres det løbende varekøb på varelagerkontoen, og ultimo perioden optælles varelageret, hvorefter vareforbruget kan beregnes således: Varelager primo... X + Varekøb i perioden... X Til disposition i perioden... X Optalt varelager ultimo... X Vareforbrug i perioden... X Eksempel I Sporttex udarbejdes der kvartalsregnskaber. Til brug for opgørelsen af kvartalets vareforbrug foreligger der følgende oplysninger: Varelager primo januar... kr Varekøb i januar kvartal... kr Optalt varelager ultimo marts... kr Vareforbruget for januar kvartal kan herefter beregnes således: Bilag 1620: Internt bilag nr. 80 Varelager primo... kr Varekøb i januar kvartal... kr Til disposition i januar kvartal... kr Optalt varelager ultimo marts... kr Vareforbrug i januar kvartal... kr

16 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: Varelager 2100 Vareforbrug Debet Kredit Debet Kredit Bilag Af konto Varelager kan du se, at saldoen i parentes er summen af primolageret og periodens varekøb. Og efter at periodens vareforbrug er bogført, er saldoen lig med det optalte varelager ultimo marts. 2.4 Kontering og konteringsark Arbejdet med bogføringen kan tilrettelægges på forskellige måder. I nogle virksomheder indføres de kontrollerede bilag først på et konteringsark. Herefter konteres bilagene på konteringsarket. At kontere vil sige at vælge de relevante konti (kontonumre), samt hvilke beløb der skal debiteres og krediteres på kontiene. Til sidst indtastes de konterede konti på computeren. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende uddrag af et konteringsark, hvor bilagene er konteret, se næste side. 16

17 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Nr.: 110 Konteringsark Dato: Bilag Konto Beløb Tekst nr. nr. Debet Kredit 1610 Faktura fra PUMA, konto Sportstøj... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage Kreditnota fra PUMA, konto Dekort p.g.a. fejl... kr Moms... kr I alt... kr Faktura til Ajax, konto Sportsstrømper... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage 1613 Internt bilag nr Vareforbrug i april kvartal... kr Afstemning Fig. G.2 Et eksempel på et konteringsark. Når bilagene på konteringsarket er bogført, vil kontiene se således ud: Varelager Købsmoms PUMA Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Vareforbrug Debet Kredit Bilag Fortsættes næste side 17

18 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Fortsat fra forrige side 1100 Varesalg Salgsmoms Ajax Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Andre eksterne omkostninger Vareforbruget er en ekstern omkostning, idet det er varer, der er købt af leverandører udefra. Der skal imidlertid afholdes en række andre omkostninger for at en virksomhed kan fungere. De øvrige driftsomkostninger der købes udefra, kaldes Andre eksterne omkostninger og de indgår i kontorammens gruppe 3 Andre eksterne omkostninger, der indeholder følgende konti: 3100 Salgsfremmende omkostninger 3200 Lokaleomkostninger 3400 Bilers driftsomkostninger 3900 Øvrige omkostninger Da der er tale om omkostningskonti er bogføringsreglen: Omkostningskonti, der har en debetsaldo, forøges ved debiteringer og formindskes ved krediteringer. Kontiene debiteres for fakturabeløbet eksklusive moms og krediteres, hvis der modtages kreditnotaer fra omkostningskreditorerne (Andre kreditorer), hvis der f.eks. gives dekorter p.g.a. fejl, eller hvis der skal omposteres, fordi der er bogført forkert på kontiene. Andre kreditorer Hvis leverandørerne af omkostningsvarer eller serviceydelser giver kredit på betalingen, anvendes konto Andre kreditorer. Kontoen er en samlekonto for alle omkostningskreditorer. Kontoen underopdeles ved at den enkelte omkostningskreditor får sit eget 6 cifrede kontonummer. 3.1 Salgsfremmende omkostninger Konto 3100 Salgsfremmende omkostninger fører regnskab med omkostninger, der er afledt af virksomhedens anvendelse af promotionpara 18

19 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G metrene, der indsættes for at forøge nettoomsætningen. Af typiske eksempler kan nævnes annoncering for virksomhedens produkter i aviser, magasiner og TV, salgsbrochurer, deltagelse i udstillinger og messer, udstillings- og dekorationsmateriale o.l. Eksempel I Sporttex er der modtaget følgende fakturaer: Bilag 1710: Faktura fra DanTryk A/S, konto Salgsbrochurer... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage. Bilag 1711: Faktura fra Lokalavisen, konto Annonce i uge kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage. Bilag 1712: Kreditnota fra Lokalavisen, konto Dekort p.g.a. fejl... kr Moms... kr I alt... kr Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 3100 Salgsfremmende omkostninger Købsmoms DanTryk A/S Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Lokalavisen Debet Kredit Bilag Bilag

20 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder 3.2 Lokaleomkostninger Konto 3200 Lokaleomkostninger fører regnskab med alle de omkostninger, det er nødvendigt at afholde, for at lokalerne kan anvendes i det daglige arbejde. Af typiske eksempler på lokaleomkostninger kan nævnes husleje, lys, varme, rengøring, maling og anden vedligeholdelse. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende bilag: Bilag 1730: Netbankkvittering Husleje for juli... kr Beløbet er overført fra Bankkontoen Bilag 1731: Faktura fra NESA, konto Elforbrug i 2. kvartal... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr Bilag 1732: Faktura fra Clean ApS, Rengøring i juli... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling senest den Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 3200 Lokale omkostninger Købsmoms Bank Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag NESA Debet Kredit Bilag Clean ApS Debet Kredit Bilag

21 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G 3.3 Bilers driftsomkostninger Konto 3400 Bilers driftsomkostninger fører regnskab med alle de omkostninger, der afholdes til kørsel og vedligeholdelse af virksomhedens biler. Kontoen omfatter f.eks. omkostninger til benzin eller dieselolie, olie, bilens forsikring, ejerafgift og reparation og serviceeftersyn. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende bilag vedrørende varebilen: Bilag 1750: Faktura fra Q8, konto Dieselolie... kr Moms... kr. 700 Fakturabeløb... kr Betaling pr. 15 dage. Bilag 1751: Faktura fra Ford, konto Serviceeftersyn... kr Moms... kr. 600 Fakturabeløb... kr Betaling pr. 14 dage. Bilag 1752: Faktura fra Danica, konto Bilforsikring... kr Betaling pr. 30 dage Bilers driftsomkostninger Købsmoms Q8 Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Ford Debet Kredit Bilag DANICA Debet Kredit Bilag

22 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder 3.4 Øvrige omkostninger Konto 3900 Øvrige omkostninger anvendes til de omkostningsarter, der ikke vedrører de andre omkostningskonti. Det vil sige, at der på kon toen bogføres flere forskellige omkostningsarter, der hver især ikke har den store økonomiske betydning for virksomheden, idet alle betydningsfulde omkostningsarter bør have deres egen konto. Af eksempler på omkostningsarter der føres på konto 3900 Øvrige omkostninger kan nævnes telefon, porto, revisionshonorar, kontorartikler, repræsentation (ikke salgsfremmende), reparation af inventar, kontingenter til faglige foreninger, rejseomkostninger ol. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende bilag: Bilag 1760: Kvitteret faktura fra restaurant Skovly 4 Menuer... kr Vin... kr. 900 Betalt kontant... kr Beløbet er inklusive moms. Momsen kan ikke medregnes i købsmomsen. Bilag 1761: Kvitteret faktura fra Handelsstandsforeningen Kontingent for 3. kvartal betalt kontant... kr Bilag 1762: Kvitteret faktura fra Byens Boghandel Kuglepenne... kr. 200 Papir... kr Subtotal... kr Moms... kr. 300 Betalt kontant... kr Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 3900 Øvrige omkostninger Købsmoms Kasse Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Bilag

23 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G 4. Personaleomkostninger Virksomhedens personaleomkostninger bogføres ifølge kontoplanen på samlekontoen 4100 Personaleomkostninger, der kan underopdeles på følgende konti: 4100 Personaleomkostninger 4110 Lønafregning 4120 ATP-bidrag 4.1 Lønseddel og lønudbetalingsbilag Hvis du har et fritidsjob, får du sikkert en lønseddel, hvor du kan se, hvor meget du har tjent, og hvor meget du får udbetalt. Den udbetalte løn er mindre end den løn, du har aftalt med arbejdsgiveren, da alle ansatte skal betale forskellige bidrag til det offentlige. Virksomheden er forpligtet til at tilbageholde bidragene og overføre beløbene til det offentlige. De fleste lønmodtagere skal betale følgende bidrag: ATP-bidrag AM-bidrag A-skat Eksempel Martine Hald, der arbejder i Sporttex, har modtaget følgen de lønseddel: Lønseddel Lønperiode: September 2010 Lønmodtager: Arbejdsgiver Martine Hald Sporttex Vestervej 10 Hovedgaden Odense SV 5000 Odense C Cpr.nr Se nr Bruttoløn ,00 ATP-bidrag 90,00 = Bidragsgrundlag ,00 AM-bidrag % 1.616,00 = A-indkomst ,00 Fradrag ifølge skattekort = Trækgrundlag Nedrundet trækgrundlag A-skat oprundet til hele kr ,00 Til udbetaling ,00 Fig. G.3 Eksempel på en lønseddel. 23

24 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Bruttoløn Bruttolønnen er den løn, der er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver eller den overenskomstmæssige løn, der er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiverorganisationerne. ATP-bidrag ATP er en forkortelse af Arbejdsmarkedets TillægsPension. Det er en pensionsordning, der supplerer folkepensionen. Arbejdsgiveren skal tilbageholde ATP-bidraget for alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år (65 år), der arbejder mindst 9 timer pr. uge eller 39 timer pr. måned. Bidragets størrelse afhænger af hvor mange timer lønmodtageren arbejder. For en fuldtidsansat udgør bidraget kr. 23,70 pr. uge for en ugelønnede og kr. 90,00 pr. måned for månedslønnede. Arbejdsgiveren skal bidrage med det dobbelte af medarbejderens bidrag, dvs. kr. 47,40 pr. uge for ugelønnede og kr. 180,00 pr. måned for månedslønnede. Virksomheden skal opgøre ATP-bidraget pr. kvartal og indbetale det skyldige beløb til ATP-fonden senest 14 dage efter. Bruttolønnen med fradrag af ATP-bidrag kaldes bidragsgrundlag eller AM-indkomst. AM-bidrag AM-bidrag er en forkortelse af ArbejdsMarkedsbidrag. AM-bidraget har til formål at dække statens udgifter til dagpenge til arbejdsløse, arbejdsmarkedsuddannelser, forskellige orlovsordninger og efterløn. AM-bidraget beregnes med 8 % (2010) af bidragsgrundlaget. Virksomheden skal indbetale AM-bidraget senest den 10. i den efterfølgende måned. Bidragsgrundlaget med fradrag af AM-bidraget kaldes A-indkomst eller skattepligtig indkomst. A-skat Der skal betales A-skat af lønindtægten. På baggrund af oplysninger om den enkelte lønmodtagers indkomstforhold, herunder lønindtægt og fradragsberettigede udgifter, udarbejder SKAT en forskudsopgørelse, der sendes til lønmodtageren. Sammen med forskudsopgørelsen modtager 24

25 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G lønmodtageren et skattekort, der enten er et hovedkort/bikort eller et frikort. Der udstedes et frikort, hvis den skattepligtige indkomst er meget lav. Hovedkortet/bikortet indeholder oplysninger om fradrag og trækprocent. På baggrund af disse oplysninger beregner arbejdsgiveren lønmodtagerens A-skat, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til SKAT senest den 10. i efterfølgende måned. A-indkomsten med fradrag af A-skat overføres til lønmodtagerens lønkonto i et pengeinstitut. Lønudbetalingsbilag Ved lønudbetalingen udarbejder virksomheden som regel et samlebilag, dvs. et bilag hvor alle ansattes lønudbetaling er samlet. Dette lønudbetalingsbilag er udgangspunktet for bogføringen. 4.2 Bogføring af lønudbetalingsbilag Da hele lønsummen ikke betales samtidigt, skal der anvendes følgende konti i forbindelse med lønudbetalingen: Konti der skal bruges ved lønudbetaling Omkostningskonti 4110 Lønafregning 4120 ATP-bidrag Passivkonti Skyldigt ATP-bidrag Skyldigt AM-bidrag Skyldig A-skat Kassekredit (eller en anden bankkonto) Kontiene , og er underkonti til samlekontoen Andre kreditorer. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende bilag vedrørende lønudbetalingen i september. Se næste side. 25

26 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Bilag 1820: Lønudbetalingsbilag for september (kr.) Bruttolønnen fordeles og Bruttoløn debiteres på: 4120 ATP-bidrag ATP-bidrag Lønafregning Bidragsgrundlag (AM-indkomst) Bruttolønnen fordeles og krediteres på: AM-bidrag Skyldigt ATP-bidrag A-indkomst Skyldigt AM-bidrag A-skat Skyldig A-skat Til udbetaling Kassekredit Fig. G.4 Registrering af et lønudbetalingsbilag. Bilag 1821: Intern Virksomhedens ATP-bidrag for september... kr Bilagene bogføres således: Skyldigt 4120 ATP-bidrag ATP-bidrag Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Skyldigt Skyldig 4110 Lønafregning AM-bidrag A-skat Kassekredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Selvom Sporttex kun har udbetalt kr til løn i september, er lønomkostningen i september kr , fordelt med kr på konto 4120 ATP-bidrag og kr på konto 4110 Lønafregning. Forskellen, der er de skyldige beløb på Skyldigt ATP-bidrag, Skyldigt AM-bidrag og Skyldig A-skat, skal senere overføres til ATP-huset i Hillerød og til SKAT. 26

27 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G 4.3Bogføring af skyldige bidrag og skatter. Det skyldige AM-bidrag og den skyldige A-skat i eksemplet skal afregnes senest den 10. oktober, og det skyldige ATP-bidrag skal betales senest den 14. oktober. Betalingen kan foregå ved elektronisk overførsel eller ved brug af et giroindbetalingskort. Eksempel I Sporttex er der overført følgende beløb til SKAT og ATP-huset: Bilag 1830: Internt bilag AM-bidrag for september... kr A-skat for september... kr Overført fra kassekreditten... kr Bilag 1837: Internt bilag ATP-bidrag for juli kvartal... kr Overført fra kassekreditten. Bilagene bogføres således: Skyldigt Kassekredit AM-bidrag Debet Kredit Debet Kredit (19.600) Bilag Bilag Skyldig A-skat Debet Kredit (72.400) Bilag Skyldig ATP-bidrag Debet Kredit (8.100) Bilag

28 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder 5. Anlægsaktiver Hvis du vil starte en virksomhed, er det som regel nødvendigt at anskaffe nogle anlægsaktiver. Anlægsaktiver er aktiver, der som regel anvendes i flere år i virksomheden. 5.1 Køb af anlægsaktiver Afhængig af hvilken virksomhed du vil starte, kan der være tale om bygninger, biler og forskelligt driftsmateriel og inventar. Driftsmateriel og inventar er en fællesbetegnelse for kontormøbler, reoler, IT-udstyr, kasseterminaler, betjeningsdiske o.l. En igangværende virksomhed kan naturligvis også få brug for at anskaffe ekstra anlægsaktiver, f.eks. ved stigende aktivitet. Det kan også tænkes, at nedslidte eller forældede anlægsaktiver skal udskiftes med nye anlægsaktiver. Årsregnskabsloven stiller krav om, at man i virksomhedens regnskab kan se, hvor meget kostværdien (anskaffelsesværdien) er på de anlægsaktiver, der er i virksomheden. I handels- og servicevirksomheder skal vi kende til følgende anlægsaktiver: Biler Driftsmateriel og inventar Biler Ved køb af biler skal der betales en registreringsafgift til staten, hvis størrelse afhænger af bilens pris. Ud over registreringsafgiften skal der også betales moms. Momsen beregnes af anskaffelsesprisen eksklusive moms. Ved køb af personbiler kan momsen ikke medregnes i købsmomsen. Virksomheden må derfor ikke bogføre momsen på konto Købsmoms. Beløbet inklusive moms skal debiteres på konto Biler. Hvis der derimod er tale om vare- og lastbiler, der udelukkende bruges til erhvervsmæssig kørsel, må momsen gerne bogføres på konto Købsmoms. 28

29 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Ved køb af en bil bogføres den samlede anskaffelsesværdi på konto Biler. Hvis virksomheden f.eks. skal have påmalet et logo, debiteres udgiften hertil ligeledes på konto Biler. Hvis virksomheden både har personbiler og vare- og lastbiler, vil man i praksis som regel opdele konto Biler, så der er en konto for personbiler og en konto for vare- og lastbiler. Vi anvender imidlertid konto Biler både til personbiler og vare- og lastbiler. I eksempler og opgaver vil det fremgå, hvis momsen ikke kan medregnes i købsmomsen. Eksempel I Sporttex køber man både en personbil og en varebil. Varebilen får påmalet et logo. Bilag 1850: Faktura fra Ford 1 stk. Mondeo personbil... kr Leveringsomkostninger... kr I alt... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Beløbet er overført fra kassekreditten. Momsen kan ikke medregnes i købsmomsen. Bilag 1851: Faktura fra Ford 1 stk. Mondeo varebil... kr Leveringsomkostninger... kr I alt... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Beløbet er overført fra kassekreditten. Bilag 1852: Faktura fra Automal ApS Påmaling af logo på varebil... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Beløbet er overført fra kassekreditten. Bilagene skal bogføres som vist på næste side: 29

30 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Biler Købsmoms Kassekredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Bilag Inventar På konto Driftsmateriel og inventar debiteres den samlede anskaffelsesværdi på det købte inventar inklusive eventuelle opstillings- og monteringsudgifter. Det vil sige, det det har kostet indtil inventaret er klar til brug i virksomheden. Det kan f.eks. tænkes, at købte reoler skal samles og sættes op af en håndværker. Udgiften til håndværkeren skal også debiteres på konto Driftsmateriel og inventar. Hvis købt inventar returneres eller der opnås en dekort (prisnedslag), fordi der var mangler ved det købte inventar, modtager virksomheden en kreditnota fra leverandøren. Kreditnotaen skal krediteres på konto Driftsmateriel og inventar og konto Købsmoms og debiteres på en konto under Andre kreditorer. Eksempel I Sporttex foreligger der følgende bilag: Bilag 1866: Faktura fra Dansk Inventar, konto Lagerreoler... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage. Bilag 1867: Kreditnota fra Dansk Inventar, konto Dekort p.g.a. ridser i lagerreoler... kr Moms... kr I alt... kr Bilag 1868: Faktura fra Jensen & Søn Opstilling af lagerreoler... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Beløbet er overført fra kassekreditten. 30

31 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Bilagene skal bogføres således: Driftsmateriel og inventar Købsmoms Dansk Inventar Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Kassekredit Debet Kredit Bilag På konto Driftsmateriel og inventar kan du nu se, at den samlede anskaffelsesværdi for reolerne hat været kr Afskrivning på anlægsaktiver Selv om anlægsaktiver har en længerevarende værdi for virksomheden, forringes værdien med tiden og brugen af anlægsaktivet. Værdiforringelsen kan både skyldes slitage og forældelse. En bils værdi falder f.eks. fordi den bliver forældet, da der kommer nye og bedre modeller, men værdiforringelsen bestemmes også af, hvor mange kilometer den har kørt, og hvordan den er vedligeholdt. En del driftsmateriel og inventar udskiftes også inden det er nedslidt. Det gælder f.eks. IT-udstyr, hvor der hele tiden udvikles nye og bedre produkter. Værdiforringelsen på anlægsaktiver, der skal føres som en omkostning, kaldes afskrivninger. Afskrivninger er en beregnet omkostning over forbruget af anlægsaktiver. Afskrivninger på anlægsaktiver er periodens vurderede forbrug (værdinedgangen) af anlægsaktiver. Virksomheden skal vurdere, hvordan anlægsaktivet skal afskrives i brugstiden. Det gør man som regel ved anskaffelsen af anlægsaktivet, hvor man udarbejder en afskrivningsplan. I kapitel 27 ser vi nærmere på, hvilke afskrivningsmetoder der kan anvendes ved udarbejdelsen af afskrivningsplanen. 31

32 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Ved bogføringen af afskrivninger skal vi anvende følgende konti: 5100 Afskrivning på biler 5200 Afskrivning på driftsmateriel og inventar Akkumulerede afskrivninger på biler Akkumulerede afskrivninger på driftsmateriel og inventar Konti for akkumulerede afskrivninger fører regnskab med, hvor meget der i alt er afskrevet på anlægsaktiverne, siden anlægsaktiverne blev anskaffet. Konti for akkumulerede afskrivninger modregnes i anlægsaktivets anskaffelsesværdi, når man skal se, hvilken værdi anlægsaktivet vurderes at have i løbet af brugstiden. Denne vurderede værdi kaldes anlægsaktivets bogførte værdi. Et anlægsaktivs bogførte værdi er anskaffelsesværdien minus de akkumulerede afskrivninger. Eksempel I Sporttex skal man have bogført årets afskrivninger på biler og inventar. Bilag 2051: Internt bilag Årets afskrivninger ifølge afskrivningsplan: Biler... kr Inventar... kr Bilaget skal bogføres således: 5100 Afskrivning Akkumulerede på biler Biler afskrivninger på biler Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit ( ) ( ) Bilag Afskrivning Akkumulerede på driftsmateriel Driftsmateriel afskrivninger på og inventar og inventar driftsmateriel og inventar Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit ( ) ( ) Bilag

33 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Efter at årets afskrivninger er foretaget, kan bilernes og inventarets bogførte værdi opgøres således: Biler Driftsmateriel og inventar Anskaffelsesværdi Akkumulerede afskrivninger Bogført værdi De biler, virksomheden bruger, har kostet kr ved anskaffelsen. Da de har haft nogle af bilerne i flere år, er der før årets afskrivning afskrevet kr Og efter årets afskrivning vurderer man, at bilerne har en bogført værdi på kr Den bogførte værdi er den værdi, bilerne vurderes at have for virksomheden. 6. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er aktiver, der ændres mange gange i årets løb. For likvide beholdninger køber virksomheden varer til videresalg. Hvis de købte varer sælges på kredit, får virksomheden et tilgodehavende hos varedebitorer. Når varedebitorerne betaler, forøges de likvide beholdninger, som anvendes til at købe nye varer og til at nedbringe gæld til varekreditorer og anden kortfristet gæld osv. Omsætningsaktiver er aktiver der ændres i takt med aktiviteten (indkøb og afsætning) ændres. I kontorammen er der følgende kontogrupper under omsætningsaktiver: 121 Handelsvarer 122 Tilgodehavender 123 Likvide beholdninger 6.1 Varelager I kontoplanen står der samlekonto ved varelagerkontoen. Mange virksomheder vælger at underopdele varelagerkontoen på varegrupper eller varenumre, for at få en bedre lagerstyring. 33

34 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Ved varekøb debiteres lagerkonti for fakturabeløbet eksklusive moms og krediteres for kreditnotabeløb eksklusive moms ved returvarer og dekorter (se afsnit 2.1 side 9). De solgte varer opgjort til kostpris (anskaffelsespris) krediteres enten i forbindelse med salget ved den direkte metode eller periodevis ved den indirekte metode (se afsnit 2.3 side 16). Varelageret skal ifølge bogføringsloven optælles mindst én gang pr. år. 6.2 Tilgodehavender I kontogruppe 122 Tilgodehavender er der 2 konti: Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser (Samlekonto) Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser (varedebitorer) Konto Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser er en samlekonto, der viser virksomhedens tilgodehavende hos alle kunderne. I den daglige bogføring skal hver enkelt kunde have sit eget kontonummer, så det er muligt at se, hvor meget hver enkelt kunde skylder virksomheden. Renteindtægter Ved kreditsalg kan det forekomme, at en kunde ikke kan betale til den aftalte tid ifølge salgsfakturaen. Hvis betalingsfristen ikke overholdes, skal kunden betale renter af det skyldige beløb for den forlængede kredittid. De renter, kunden skal betale, er en renteindtægt for virksomheden. Eksempel I Sporttex foreligger følgende bilag: Bilag 1710: Faktura til HB 32, konto Diverse sportsbeklædning... kr Moms... kr Fakturabeløb... kr Betaling pr. 30 dage Bilag 1715: Kreditnota til HB 32, konto Returvarer... kr Moms... kr. 500 I alt... kr

35 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Bilag 1735: Rentenota til HB 32, konto % rente for forlængelse af kredit i 60 dage... kr. 500 Bilagene skal bogføres således: 1100 Varesalg Salgsmoms HB 32 Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Bilag Bilag Renteindtægter Debet Kredit Bilag Når den forlængede kredittid er udløbet, skal kunden betale kr i stedet for kr , hvis kunden havde betalt til tiden Periodeafgrænsningsposter Konto Periodeafgrænsningsposter anvendes ved årsafslutningen. Ved afslutningen af et regnskabsår kan det forekomme, at virksomheden har købt nogle omkostningsvarer, der ikke er brugt, eller at virksomheden har forudbetalt omkostninger, f.eks. husleje og forsikringer. Da omkostningskontiene kun skal indeholde årets omkostninger, skal de beløb der vedrører det kommende regnskabsår, krediteres på omkostningskontiene og debiteres på konto Periodeafgrænsningsposter. Eksempel I Sporttex foreligger følgende interne bilag: Bilag 1790: Internt bilag Beholdning af salgsbrochurer... kr Forudbetalt husleje... kr Forudbetalt bilforsikring... kr

36 APPENDIX G Registrering i handels- og servicevirksomheder Bilaget skal bogføres således: 3100 Salgsfremmende omkostninger Periodeafgrænsningsposter Debet Kredit Debet Kredit Beholdning af salgsbrochurer Lokaleomkostninger Debet Kredit Forudbetalt husleje Bilers driftsomkostninger Debet Kredit Forudbetalt bilforsikring Når det nye regnskabsår er åbnet, overføres periodeafgrænsningsposterne til de respektive omkostningskonti. 6.3 Likvide beholdninger En virksomhed skal råde over likvide beholdninger, så den kan betale sine købsfakturaer og anden gæld, efterhånden som forpligtelserne forfalder til betaling. Når virksomheden kan betale til tiden, siger man, at virksomheden er likvid. I modsat fald er virksomheden illikvid. I kontoplanen er der 2 konti under kontogruppen likvide beholdninger: Kasse Bankindestående Der er tale om aktivkonti, som virksomheden kan anvende ved betalinger. De fleste virksomheder har også en passivkonto, som de kan anvende ved betalinger, nemlig konto Kassekredit (se afsnit 7 side 44) Kasse Konto Kasse debiteres når virksomheden modtager indbetalinger i form af pengesedler, mønter og checks, og krediteres når virksomheden anvender kontanter ved udbetalinger. 36

37 Registrering i handels- og servicevirksomheder APPENDIX G Ifølge bogføringsloven skal en virksomhed løbende foretage kasseafstemninger for at kontrollere, om den bogførte kassebeholdning også ligger i kassen i form af sedler, mønter og checks. I virksomheder med mange ind- og udbetalinger kan der forekomme kassedifferencer. Hvis den optalte kassebeholdning er mindre end den bogførte kassebeholdning, skal konto Kasse krediteres for differencen, og konto 3900 Øvrige omkostninger skal debiteres. Er den optalte kassebeholdning større end den bogførte kassebeholdning, skal konto Kasse debiteres for differencen, og konto 3900 Øvrige omkostninger skal krediteres. Af sikkerhedsmæssige, økonomiske og praktiske grunde vil virksomheden ikke have en stor kassebeholdning. Den vil i stedet løbende indsætte kontanter og checks på en bankkonto Bankindestående Konto Bank, der også kaldes foliokonto, er en indskudskonto. Det vil sige, at virksomheden har et tilgodehavende (indestående) i banken. Et tilgodehavende i banken vil blive tilskrevet renter, der er en rente indtægt for virksomheden. Indbetalinger Virksomheden kan selv indsætte kontanter og checks fra kassen på bankkontoen. Derudover kan bankkontoen anvendes til at modtage indbetalinger fra kunder (HomeBanking), hvis kontonummeret i banken fremgår af salgsfakturaerne til kunderne. Udbetalinger Virksomheden kan hæve kontanter på bankkontoen og anvende kontoen til at overføre beløb til leverandørernes bankkonti, der som regel fremgår af købsfakturaerne. Kontoudskrift fra banken Virksomheden modtager med jævne mellemrum en kontoudskrift eller et kontoudtog, der viser hvor meget der er hævet og indsat siden virksomheden modtog den sidste kontoudskrift. Saldoen på bankkontoen viser, hvor meget der ifølge bankens registreringer indestår på kontoen. Når virksomheden modtager kontoudskriften, bør man kontrollere, om 37

Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder. 1100 Nettoomsætning. 2100 Vareforbrug. 3100 Salgsfremmende omkostninger

Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder. 1100 Nettoomsætning. 2100 Vareforbrug. 3100 Salgsfremmende omkostninger Appendix B Niveau C Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder 1100 Nettoomsætning notaer til kunder: Returvarer og returemballage Dekorter Kontantsalg Faktura til kunder:

Læs mere

KONTERINGSVEJLEDNING FOR HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

KONTERINGSVEJLEDNING FOR HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER KONTERINGSVEJLEDNING FOR HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER I A P P E N D I X 1100 Varesalg notaer til kunder: Kontantsalg Returvarer og returemballage Faktura til kunder: Varesalg på kredit (salg) Vareforbrug

Læs mere

Appendix B Niveau E+D

Appendix B Niveau E+D Appendix B Niveau E+D Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder 1100 Nettoomsætning notaer til kunder: Returvarer og returemballage fra kunder Dekorter til kunder Kontantsalg

Læs mere

Bilag E: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder

Bilag E: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder Konteringsvejledning Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Returvarer og returemballage fra kunder Dekorter til kunder 1100: Nettoomsætning (Saldo) Kontantsalg af varer, tjenesteydelse og emballage salg

Læs mere

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver. 2110: Variable produktionsomkostninger. 2210 Lokaleomkostninger (produktion)

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver. 2110: Variable produktionsomkostninger. 2210 Lokaleomkostninger (produktion) Konteringsvejledning Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Returvarer og returemballage fra kunder Dekorter til kunder 1100: Nettoomsætning (Saldo) Kontantsalg af varer, tjenesteydelse og emballage salg

Læs mere

Bilag C: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder

Bilag C: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder C: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder 1100: Nettoomsætning Returvarer og returemballage Kontantsalg fra kunder salg Dekorter til kunder 2100: Vareforbrug Overførsel

Læs mere

INTRODUKTION TIL BOGFØRING

INTRODUKTION TIL BOGFØRING INTRODUKTION TIL BOGFØRING A A P P E N D I X Forudsætningen for, at der kan udarbejdes regnskaber, er, at de daglige transaktioner, dvs. handlinger der har økonomiske konsekvenser for virksomheden, registreres

Læs mere

Økonomistyringssystem

Økonomistyringssystem NIVEAU C Økonomistyringssystem I Vejledning til e-conomic, niveau D, lærte du, hvordan du bogfører og udskriver rapporter i økonomistyringssystemet e-conomic. Dette kapitel bygger videre på den viden og

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER

REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER APPENDIX Opgave H.1 I Kovax A/S, der producerer specielle rengøringsmidler til slagterier og mejerier, foreligger der følgende grupperede resultatposter for 2010

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Eksempler på inventar Anlægsaktiver og værditab Køb af inventar på kredit Registrering af inventarkøb

Læs mere

ET FORENKLET REGNSKABSFORLØB

ET FORENKLET REGNSKABSFORLØB ET FORENKLET REGNSKABSFORLØB B A P P E N D I X I appendix A har du lært bogføringsreglerne, og hvordan der dagligt føres regnskab på konti på baggrund af bilag. I dette kapitel vil vi via et forenklet

Læs mere

REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER APPENDIX Opgave G.1 I engroshandelsvirksomheden ShirTex, der importerer og afsætter T-shirts med tryk til mindre forretninger, foreligger følgende resultatkonti

Læs mere

Lønseddel Lønperiode: Marts 2009

Lønseddel Lønperiode: Marts 2009 Lønseddel Lønperiode: Marts 2009 Indkomstmodtager: Frederikke Frederiksen Frederiksvej 15 7000 Fredericia Arbejdsgiverens navn og adresse: Sportsnyt Østergade 2 8800 Viborg Personnummer: 200280-1864 Arbejdsgivernummer:

Læs mere

Økonomistyringssystem

Økonomistyringssystem NIVEAU D Økonomistyringssystem Et økonomistyringssystem er et elektronisk system, hvori virksomheden opretter sin egen kontoplan og bogfører alle virksomhedens bilag. I lærebog og opgavesamling til Erhvervsøkonomi,

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(DAT.)-, HA(JUR.)-, HA(INT)-studiet 1. del Vintereksamen 3. august 2000 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve er

Læs mere

Kapitel 8 Vareregnskabet

Kapitel 8 Vareregnskabet Kapitel 8 Vareregnskabet Varekøb Opgave 8.1 1. Registrer følgende bilag for Emil: 12110 Varelager 14261 Købsmoms 12310 Kasse Bilag 212 11.000 2.750 13.750 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142203 Computergrossisten

Læs mere

Man har i Mikkels Dyrerige registreret følgende indtægter og omkostninger for år 1:

Man har i Mikkels Dyrerige registreret følgende indtægter og omkostninger for år 1: Opgave 4.1 Mikkels Dyrerige MIKKELS DYRERIGE Man har i Mikkels Dyrerige registreret følgende indtægter og omkostninger for år 1: Omsætning kr. 850.000 Salgsfremmende omk. kr. 20.000 Renteomkostninger kr.

Læs mere

17.2k Fashion Shoe [F01]

17.2k Fashion Shoe [F01] 17.2k Fashion Shoe [F01] Rikke Bæk startede for 1½ år siden skobutikken Fashion Shoe. Hun benytter programmet C5 til den daglige bogføring. Rikke ønsker din hjælp til bogføringen af bilag den 01/07 2011.

Læs mere

24.2b Guldhjertet [G11]

24.2b Guldhjertet [G11] 24.2b Guldhjertet [G11] 21. november 2011. Knud Gullmann er uddannet i guldsmedeforretningen Guldhjertet i Ringe, hvor han har været ansat indtil ejeren for kort tid siden gik på pension. Den 1. oktober

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse n Afslutning af: Resultatopgørelsen Balancen Afslutning Fashion SHOE skal nu udarbejde årsregnskab for

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(DAT.)-, HA(JUR.)-, HA(INT)-studiet 1. del Vintereksamen 18. januar 2000 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 17.2 Årsregnskab Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 17.2 Årsregnskab Indholdsfortegnelse Resultatopgørelsen Balancen Afslutning & link 17.2 Årsregnskab På

Læs mere

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomhed Kontoplan Enkeltmandsvirksomhed Nummer Navn 1000 OMSÆTNING 1001 Varesalg, indland 1002 Varesalg, eksport indenfor EF 1003 Varesalg, eksport udenfor EF 1010 Igangværende arbejder primo 1011 Igangværende

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 23.4 Opstilling af årsregnskabet Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 23.4 Opstilling af årsregnskabet Indholdsfortegnelse Resultatopgørelsen Balancen Afslutning

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 8.4 Varesalg på kredit Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Konto 12210: Varedebitorer Varesalg på kredit (faktura til en kunde) nota til

Læs mere

17.2g Salon Hairstyle [S01]

17.2g Salon Hairstyle [S01] 17.2g Salon Hairstyle [S01] Tomas Haahr startede 1. januar 2011 sin egen frisørsalon under navnet Salon Hairstyle. Frisørsalonen ligger i Saksild, hvor Tomas Haahr har lejet et godt beliggende forretningslokale

Læs mere

Vareflow i en handelsvirksomhed

Vareflow i en handelsvirksomhed Vareflow i en handelsvirksomhed Leverandør Handelsvirksomhed Kunde Varer Lager Betaling Kreditor Varesalg Varer Faktura Vareforbrug Debitor Betaling Vareflow i en produktionsvirksomhed Leverandør Produktionsvirksomhed

Læs mere

Bill Junior Case 4 Caselignende IT-baseret opgave Erhvervsøkonomi niveau D

Bill Junior Case 4 Caselignende IT-baseret opgave Erhvervsøkonomi niveau D Bill Junior Case 4 Caselignende IT-baseret opgave Erhvervsøkonomi niveau D Casen kan løses efter kapitel 20. Der er udarbejdet skabeloner i Word og Excel, som skal bruges til at løse opgaverne i casen.

Læs mere

24.2g Mikkels Dyrerige [M11]

24.2g Mikkels Dyrerige [M11] 24.2g Mikkels Dyrerige [M11] 2. august 2011 Mikkel Ravn har i en årrække været ansat i en zoologisk have og har nu etableret sin egen dyrehandel i København. A. Hent C5-regnskabet M11, sæt systemdato og

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 9.1 Registrering af andre eksterne Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 9.1 Registrering af andre eksterne Indholdsfortegnelse Konto 3100: Salgsfremmende Konto

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Sommereksamen 7. august 2002 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport PSL (F5)

Personlig virksomhed, årsrapport PSL (F5) Personlig virksomhed, årsrapport PSL (F5) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter personskatteloven.

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport PSL (I5)

Personlig virksomhed, årsrapport PSL (I5) Personlig virksomhed, årsrapport PSL (I5) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter personskatteloven.

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com 052420_EØ-D 08/09/05 13:26 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Casebaseret eksamen Erhvervsøkonomi Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Løn Side 1 Opgave 2 Afskrivninger

Læs mere

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 1 (25%) Korn- og Foderstofkompagniet, Nykøbing Mors Bank: Morsø Bank Kassekredit konto nr. 76-435648-152 1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 2 (25 %)

Læs mere

Opgave 24.1c: Økonomistyring i Mikkels Dyrerige AXAPTAopgave SYSL7

Opgave 24.1c: Økonomistyring i Mikkels Dyrerige AXAPTAopgave SYSL7 Opgave 24.1c Økonomistyring i Mikkels Dyrerige For denne virksomhed foreligger følgende caseopgave SYSL7, der kan løses i tilknytning til kapital 24. Mikkel Ravn har i en årrække været ansat i en zoologisk

Læs mere

24.2a Café Tusindfryd [C11]

24.2a Café Tusindfryd [C11] 24.2a Café Tusindfryd [C11] 20. november 2011. Den 1. juli 2011 åbnede Julie Sommer Café Tusindfryd. Den 20/11 2011 ønsker hun din hjælp med bogføringen. A. Hent C5-regnskabet C11, sæt systemdato og opret

Læs mere

Typeopgave. Del 1 30 % Del 2 25 % Del 3 20 % Del 4 25 % I alt 100 % Vejledning:

Typeopgave. Del 1 30 % Del 2 25 % Del 3 20 % Del 4 25 % I alt 100 % Vejledning: Erhvervsøkonomi Niveau C Typeopgave Dette opgavesæt består af 4 dele, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Del 1 30 % Del 2 25 % Del 3 20 % Del 4 25

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Vintereksamen 18. januar 2001 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen VEJL. LSN Denne 3-timers

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 14.2 Kasserapport Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 14.2 Kasserapport Indholdsfortegnelse Registrering af bilag i kasserapport Afslutning af kasserapport

Læs mere

Regnskab: Eksempel 2010

Regnskab: Eksempel 2010 Blandaware ApS Blandalen 22 3459 Blåstrup Regnskab: Side 2 Omsætning 259 - Vareforbrug og fremmed arbejde 1.605 - DÆKNINGSBIDRAG I -1.346 - Lønninger 0 - DÆKNINGSBIDRAG II -1.346 - Øvrige omkostninger

Læs mere

REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER

REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER REGISTRERING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER H A P P E N D I X De fleste af de produkter du bruger i det daglige, er fremstillet af produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder adskiller sig en del fra handels-

Læs mere

Frivillig opgave kan afleveres. Hvis der er mindst 3 opgaveløsere på den afleverede opgave vil instruktorerne rette den og levere den tilbage.

Frivillig opgave kan afleveres. Hvis der er mindst 3 opgaveløsere på den afleverede opgave vil instruktorerne rette den og levere den tilbage. HA-, HA(DAT.)-, HA(JUR.)-, BA-int-studiet 1. del Frivillig opgave i bogføring, efteråret 2002 Frivillig opgave kan afleveres. Hvis der er mindst 3 opgaveløsere på den afleverede opgave vil instruktorerne

Læs mere

DATO: 21. MAJ 2015 INDHOLD

DATO: 21. MAJ 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU D DATO: 21. MAJ 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Niveau E. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. Indhold:

Erhvervsøkonomi. Niveau E. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. Indhold: De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Erhvervsøkonomi Niveau E Indhold: Opgave 1 Årsregnskab Side 2 Opgave 2 Registrering Side 2 Opgave 3 Likviditetsbudget

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Vintereksamen 17. januar 2002 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU: D 8. JANUAR 2015

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU: D 8. JANUAR 2015 CASEEKSAMEN ERHVERVSØKONOMI NIVEAU: D 8. JANUAR 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2005. Dansk Backgammon Forbund Klareboderne 10, 1. 1115 København K

ÅRSREGNSKAB 2005. Dansk Backgammon Forbund Klareboderne 10, 1. 1115 København K ÅRSREGNSKAB 2005 Dansk Backgammon Forbund Klareboderne 10, 1. 1115 København K Indholdsfortegnelse Ledelseserklæring side 3 Revisionspåtegning side 4 Resultatopgørelse for tiden 1. januar - 31. december

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Vintereksamen 18. januar 2001 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 8.3 Varekøb på kredit Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Konto 14220: Varekreditorer Varekøb på kredit (faktura fra en leverandør) Kreditnota

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Sommereksamen 9. august 2001 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 8.5 Vareforbrug Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Varekøb (eksempel) Varesalg (eksempel) Vareforbrug Bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Erhvervsøkonomi. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052419_EØ-C 08/09/05 13:26 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Casebaseret eksamen Erhvervsøkonomi Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Opdeling i varegrupper Side

Læs mere

Personlig virksomhed, virksomhedsdel (handel) (H8)

Personlig virksomhed, virksomhedsdel (handel) (H8) Personlig virksomhed, virksomhedsdel (handel) (H8) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes til at udarbejde årsrapporten for en personlig drevet handelsvirksomhed (én ejer). Rapporten er primært

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Saldobalancen Resultatopgørelsen Balancen Afslutning & link til video Fashion SHOE skal nu i gang med

Læs mere

Typeopgave. Del 1 45 % Del 2 35 % Del 3 20 % I alt 100 % Vejledning:

Typeopgave. Del 1 45 % Del 2 35 % Del 3 20 % I alt 100 % Vejledning: Erhvervsøkonomi Niveau D Typeopgave Dette opgavesæt består af 3 dele, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Del 1 45 % Del 2 35 % Del 3 20 % I alt 100

Læs mere

Erhvervsøkonomi niveau D

Erhvervsøkonomi niveau D Erhvervsøkonomi niveau D Handelsvirksomheden MusikGalleriet For denne virksomhed foreligger følgende caseopgave: SYSG3. I denne opgave anvendes hovedmenuerne Økonomi og Kreditor i AXAPTA. Per Karlskov

Læs mere

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D D A P P E N D I X Som omtalt i kapital 12 om det eksterne regnskab er der skemapligt med hensyn til, hvordan en resultatopgørelse skal se ud. Skemaerne

Læs mere

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) Side 1 af 9 Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) A/S NUTS har netop ansat Claus Konto som bogholder i deres maskinfabrik. A/S NUTS producerer specialkomponenter

Læs mere

Præsentation Opdeling af nettoomsætning. Uddelingskopier. Se præsentationen med animationer på

Præsentation Opdeling af nettoomsætning. Uddelingskopier. Se præsentationen med animationer på 21.2 Opdeling af nettoomsætning og vareforbrug Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 21.2 Opdeling af nettoomsætning og vareforbrug Indholdsfortegnelse Underkonti

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 22.2 Bogføring af løn og øvrige personaleomkostninger Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk 22.2 Bogføring af løn og øvrige personaleomkostninger Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. Indhold:

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. Indhold: De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005 Side 1 af 7 sider Casebaseret eksamen Erhvervsøkonomi Niveau D Indhold: Opgave 1 Finansiering Side 2 Opgave 2A Registrering i AXAPTA 3.0 Side 2 Opgave 2B Registrering

Læs mere

17.2c Mikkels Dyrerige [M01]

17.2c Mikkels Dyrerige [M01] 17.2c Mikkels Dyrerige [M01] Mikkel Ravn har i en årrække været ansat i en zoologisk have. Han ønsker nu at etablere egen virksomhed. Han har i mange år drømt om sin egen dyrehandel. Da der for kort tid

Læs mere

Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. Årsrapport 2008/09

Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. Årsrapport 2008/09 Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. CVR nr. 22 72 41 18 Årsrapport 2008/09 RSM plus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Jens Baggesens Vej 90 N, DK-8200 Århus N Tlf.: (+45) 8612 7888, Fax: (+45) 8612

Læs mere

Kontonr. Kontonavn Type D/K-Konto MK

Kontonr. Kontonavn Type D/K-Konto MK Kontoplan Side : 1 1000 RESULTATOPGØRELSE Tekst 1001 Omsætning Tekst 1010 Salg af varer/ydelser m/moms Konto Kreditkonto 1020 Salg af varer til udland Konto Kreditkonto 1021 Salg af ydelser til udland

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport virksomhedsdel DRØ (H5)

Personlig virksomhed, årsrapport virksomhedsdel DRØ (H5) Personlig virksomhed, årsrapport virksomhedsdel DRØ (H5) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes til at udarbejde årsrapporten for en personlig drevet virksomhed (én ejer). Rapporten er primært

Læs mere

Kontoplan. Standard MBS. Stellar Office Pro 7.50-010. Side 1 Dato 14-04-2014. Kontonr 1 R E S U L T A T

Kontoplan. Standard MBS. Stellar Office Pro 7.50-010. Side 1 Dato 14-04-2014. Kontonr 1 R E S U L T A T Side 1 1 R E S U L T A T 10 Varesalg 10000 Varesalg Udg25 10100 Varesalg uden moms 10400 Konsulentopgaver Udg25 10500 Timer Udg25 10600 Varesalg diverse Udg25 10800 Afgivne rabatter Udg25 10900 Forsendelse

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Hvad er privatforbrug? Konto 1. Ejeren hæver likvide midler til privatforbrug 2. Virksomhedens betaler

Læs mere

Erhvervsøkonomi niveau D

Erhvervsøkonomi niveau D Erhvervsøkonomi niveau D Servicevirksomheden TrimHouse For denne virksomhed foreligger følgende caseopgave: SYSG4. I denne opgave anvendes hovedmenuerne Økonomi og Kreditor i AXAPTA. Connie Ramberg startede

Læs mere

Esbjerg Autocenter ApS CVR-nr. 29829837. Årsrapport 2013

Esbjerg Autocenter ApS CVR-nr. 29829837. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Frodesgade 125 Postboks 200 6701 Esbjerg Telefon 79 12 84 44 Telefax 79 12 84 55 www.deloitte.dk Esbjerg Autocenter ApS CVR-nr. 29829837

Læs mere

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8)

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes som supplement til en ekstern årsrapport i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for et selskab. Rapporten

Læs mere

Erhvervsøkonomi niveau C

Erhvervsøkonomi niveau C Erhvervsøkonomi niveau C Handelsvirksomheden GolfStrømmen For denne virksomhed foreligger følgende caseopgave: SYSH6. Søren Bjørn startede for ca. 2 år siden sin egen golfforretning i København. Han har

Læs mere

Erhvervsøkonomi niveau E, D og C

Erhvervsøkonomi niveau E, D og C Erhvervsøkonomi niveau E, D og C Handelsvirksomheden EntrePreNøhren For denne virksomhed foreligger følgende caseopgave: SYSH5. Preben Nøhr overtog for et par år siden et firma i Vejle, som handler med

Læs mere

Erhvervsøkonomi. Registrering. KONTERINGSARK Dato: 30.04.2005. Bilag nr. Tekst nr. Debet Kredit

Erhvervsøkonomi. Registrering. KONTERINGSARK Dato: 30.04.2005. Bilag nr. Tekst nr. Debet Kredit Erhvervsøkonomi Opgave 1 Registrering, årsregnskabet, regnskabsanalyse, afskrivninger og budget. Se sekvens 8 På konto. Familien Skovby har udarbejdet et budget, hvor alle udgifter til ombygningen af sommerhuset

Læs mere

CASEEKSAMEN. FAG erhvervsøkonomi NIVEAU: E

CASEEKSAMEN. FAG erhvervsøkonomi NIVEAU: E CASEEKSAMEN FAG erhvervsøkonomi NIVEAU: E DATO 8. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar

Læs mere

Bogføringspligt ifølge bogføringsloven (BFL)

Bogføringspligt ifølge bogføringsloven (BFL) Bogføringspligt ifølge bogføringsloven (BFL) Ja Er virksomheden omfattet af statens regnskabsvæ sens eller kommunernes styrelse? Nej Er virksomheden erhvervsdrivende eller udøves erhvervsaktiviteter i

Læs mere

Interessentskab, årsrapport DRØ (H7)

Interessentskab, årsrapport DRØ (H7) Interessentskab, årsrapport DRØ (H7) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes til at udarbejde årsrapporten for et interessentskab med op til 10 interessenter. Rapporten er primært tænkt som et

Læs mere

Erhvervsøkonomi Niveau B

Erhvervsøkonomi Niveau B Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve september 2006 06-0-6 Erhvervsøkonomi Niveau B Dette opgavesæt består af 5 dele, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende

Læs mere

Jyderup Stations Vandværk A.m.b.a. Søbæksparken 12 A og B 4450 Jyderup. CVR-nummer: 34 67 57 67. ÅRSRAPPORT 1. januar 2015 til 31.

Jyderup Stations Vandværk A.m.b.a. Søbæksparken 12 A og B 4450 Jyderup. CVR-nummer: 34 67 57 67. ÅRSRAPPORT 1. januar 2015 til 31. Søbæksparken 12 A og B 4450 Jyderup CVR-nummer: 34 67 57 67 ÅRSRAPPORT 1. januar 2015 til 31. december 2015 3. regnskabsår INDHOLDSFORTEGNELSE Selskabsoplysninger... 3 Bestyrelsespåtegning... 4 Den uafhængige

Læs mere

470370 - ID 4 U Bryggen ApS https://secure.e-conomic.com/secure/rapport/saldobalance.asp?noget=...

470370 - ID 4 U Bryggen ApS https://secure.e-conomic.com/secure/rapport/saldobalance.asp?noget=... 1 af 7 06-05-2015 14:02 Rapporter» Regnskab» Saldobalance for perioden 01.10.14-06.05.15 Konto: 1-26000 (NB! Indeholder muligvis ikke-bogførte posteringer i kassekladderne.) Nr. Navn Perioden År til dato

Læs mere

OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du

OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du CASEEKSAMEN EØ NIVEAU: C DATO: 25. maj 2016 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du INDHOLD Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2006. Dansk Backgammon Forbund Ndr. fasanvej 224,1 2200 København

ÅRSREGNSKAB 2006. Dansk Backgammon Forbund Ndr. fasanvej 224,1 2200 København ÅRSREGNSKAB 2006 Dansk Backgammon Forbund Ndr. fasanvej 224,1 2200 København Indholdsfortegnelse Ledelseserklæring side 3 Revisionspåtegning side 4 Resultatopgørelse for tiden 1. januar - 31. december

Læs mere

Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang. e-conomic opgaver til FED Erhvervsøkonomi

Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang. e-conomic opgaver til FED Erhvervsøkonomi Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang e-conomic opgaver til FED Erhvervsøkonomi 1 Erhvervsøkonomi Opgaver til afsnit 17.3 Opgave 17.3a 1. juli: Økonomistyring i

Læs mere

Erhvervsøkonomi. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau E. Indhold: Kasseafstemning og likviditet

Erhvervsøkonomi. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau E. Indhold: Kasseafstemning og likviditet De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Erhvervsøkonomi Niveau E Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Anlægsaktiver Vareregnskab Kasseafstemning og likviditet Årsregnskab

Læs mere

For ØSC-kunder udsendes nærmere beskrivelse af processen fra Statens Administration.

For ØSC-kunder udsendes nærmere beskrivelse af processen fra Statens Administration. Feriepenge i eindkomst Pr. 1. januar 2012 overgik indberetning af feriepenge til eindkomst. Moderniseringsstyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning som hjælp til behandling af sager om feriepenge.

Læs mere

Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68

Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68 Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68 Årsrapport 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16. juni 2014. Bruno Jensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Harmoniseret kontoplan for akvakultur 2014

Harmoniseret kontoplan for akvakultur 2014 Skema 1: Identifikationsoplysninger anlæg: Anlæggets identifikationsnummer Anlæggets navn Lokalsted/Postboks Identifikationsoplysninger anlæg: Anlægsnummer Anlæggets navn Virksomhed/Ejer (navn) Virksomhed/Ejer

Læs mere

Terndrup Idrætscenter 69298613. Terndrup halvej 5. 9575 Terndrup SE...: 69298613. Aktuel PR.01.2015-30.06.2015 Sidste år PR.01.2014-30.06.

Terndrup Idrætscenter 69298613. Terndrup halvej 5. 9575 Terndrup SE...: 69298613. Aktuel PR.01.2015-30.06.2015 Sidste år PR.01.2014-30.06. 69298613 Terndrup halvej 5 9575 Terndrup SE...: 69298613 Aktuel PR.01.2015-30.06.2015 Sidste år PR.01.2014-30.06.2014 Råbalance med sidste år Dato 03/09-15 06:49 Side 2 RESULTATOPGØRELSE SVØMMEHALLEN 105

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier 4.4 Bogføringsregler (2 af 2) Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Lærebogens farvesystem Rød (saldo) Omkostningskonto Omkostningskonti er røde For eksempel

Læs mere

Selskab, intern årsrapport (D7)

Selskab, intern årsrapport (D7) Selskab, intern årsrapport (D7) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes til at udarbejde den interne årsrapport for et selskab. Rapporten er meget detaljeret. Der er endvidere en pengestrømsopgørelse

Læs mere

Hvidovre Curling Club c/o Allan Pedersen Poppel Allé 8 2650 Hvidovre. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012. BUDGET 1. januar til 31.

Hvidovre Curling Club c/o Allan Pedersen Poppel Allé 8 2650 Hvidovre. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012. BUDGET 1. januar til 31. Hvidovre Curling Club c/o Allan Pedersen Poppel Allé 8 2650 Hvidovre CVR-nummer: 25643569 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 og BUDGET 1. januar til 31. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningens

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.14 30.09.15 S TATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Indholdsfortegnelse Lagermodulet

Indholdsfortegnelse Lagermodulet Navision Stat 3.6 - juni 2004 Indholdsfortegnelse Lagermodulet Lageropsætning... 4 Generelt... 4 Lokation... 4 Nummerering... 4 Dimensioner... 5 Vare-bogføringsgrupper... 6 Enheder... 7 Lokationer... 8

Læs mere

Årsregnskab 2013. HØRVÆVSMUSEET PÅ KRENGERUP 2.013 2012 Difference

Årsregnskab 2013. HØRVÆVSMUSEET PÅ KRENGERUP 2.013 2012 Difference HØRVÆVSMUSEET PÅ KRENGERUP 2.013 2012 Difference Årsregnskab 2013 Beregnet antal gæster à 35,00 3.300 3734 DRIFTEN: Resultat 2012 Resultat 2011minus = mindre Kr. pr. beregnet gæst Indtægter: kr. Kr. Kr.

Læs mere

CASEEKSAMEN. Erhvervsøkonomi NIVEAU: E. Torsdag, den 21. maj 2015

CASEEKSAMEN. Erhvervsøkonomi NIVEAU: E. Torsdag, den 21. maj 2015 CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU: E Torsdag, den 21. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar

Læs mere

Regnskabsinstruks. Denne instruks beskriver, hvorledes de enkelte poster og noter i en feriefonds årsrapport skal opgøres og specificeres.

Regnskabsinstruks. Denne instruks beskriver, hvorledes de enkelte poster og noter i en feriefonds årsrapport skal opgøres og specificeres. Bilag 3 Regnskabsinstruks Indledning I kapitel 6 i bekendtgørelse om feriefonde mv. er der fastsat regler om aflæggelse af årsrapport og driftsbudget for en feriefond. Årsrapporten samt noterne til denne

Læs mere

Holbæk Rørmontage ApS

Holbæk Rørmontage ApS Holbæk Rørmontage ApS Tåstrup Møllevej 4B, 4300 Holbæk CVR-nr. 32 22 54 11 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 9. marts 2015 Som dirigent:... Thorbjørn Mortensen

Læs mere