ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check."

Transkript

1 ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland Landboforening... 4 Landsplan... 5 Opsummering... 6 Business Check Søer... 6 Regnskabsresultater Slagtesvin... 6 Djursland Landboforening... 6 Landsplan... 7 Opsummering... 8 Business Check Slagtesvin... 8 Regnskabsresultat Markbrug... 8 Djursland Landboforening... 8 Landsplan... 9 Opsummering Business Check Mark Indledning Regnskabsåret 2008 er afsluttet og en del af regnskaberne er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings database. Det er de regnskaber, der indgår i de forskellige regnskabsanalyser, med samme ejendomme i 2008 og Generelt viser regnskabsresultaterne også i år en meget stor spredning i driftsresultatet. Det skyldes, dækningsbidragets størrelse og hvor store kapacitetsog finansieringsomkostninger bedrifterne har i ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. Business Check En relativ ny mulighed for benchmarking i landbruget er Business Check, hvor resultater fra de pågældende bedrifter bliver opgjort efter fælles retningslinier og sammenlignet enkeltvis. For at komme med i den officielle statistik skal bedrifterne have en vis størrelse. Spec. for opgørelsesmetoden i Business Check er, at man her fordeler alle omkostninger (herunder bl.a. kapacitets og finansieringsomkostninger) ud på bedriftens produktionsgrene, hvor alle arbejdstimer er aflønnet. Det opgjorte resultat er således restbeløb til risiko og overskud. Resultaterne opgøres pr. enhed som f.eks. pr. årsko, pr. årsso, pr. producerede slagtesvin og pr. ha. For nuværende er der ikke nogen bedrifter fra Djursland Landboforening med i opgørelsen af Business Check, men er man interesseret, vil der være mulighed for at indgå i en sådan form for 1

2 benchmarking. Ønskes yderligere oplysninger om Business Check (generelt eller supplerende talmateriale) kan henvendelse rettes til driftsøkonomikonsulent Erik Engvang, Efterfølgende er kort kommenteret nogle resultater fra Business Check som supplement til de generelle regnskabsresultater. Regnskabsresultater Kvæg Djursland Landboforening Sidste år bestod den bedste halvdel af store kvægbedrifter. I år er det de mindre kvægbedrifter, der hører til den bedste halvdel. Det skyldes, ændring i produktionsøkonomien generelt slår kraftigere i gennem i store besætninger i forhold til mindre besætninger. Tabel 1 Indtjening for kvægbedrift opdelt efter driftsresultat i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.)i alt 39 bedrifter. Antal årskøer Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB 69,7 61,1 65,4 61,6 Finans. omk. i % af landbr. akt. 3,2 2,6 4,7 3,5 Finans. omk. i % af DB 40,6 26,1 49,4 31,8 Finans. omk. i % af gæld 8,1 5,8 8,7 6,2 Kg. EKM pr. Årsko Kr. pris pr. kg. EKM 2,77 2,39 2,81 2,42 Generelt var finansieringsomkostningerne steget mærkbart fra 2007 til Grunden var dels betydelige investeringer, højere renteniveau og dels tab på kursregulering af finansielle instrumenter herunder futures, swaps, terminsforretninger mv. Som tallene viser, så var kvægbedrifterne sårbare overfor rentestigninger, da kapacitets og finansieringsomkostningerne tilsammen var over 110 % af dækningsbidraget. Rentestigninger har indflydelse bedriftens finansieringsomkostninger, og har dermed en negativ indflydelse på driftsresultatet, som er det, landmanden har til aflønning af egen arbejdsindsats og forrentning af egenkapitalen. Landsplan På landsplan havde kvægbedrifterne ligeledes opnåede et større dækningsbidrag i 2008, da bedrifterne havde opnået en højere pris pr. kg EKM. Endvidere havde den bedste halvdel opnået et større udbytte pr. årsko, mens den dårligste halvdel oplevede et fald i ydelsen pr. årsko. 2

3 Tabel 2 Indtjening for kvægbedrift opdelt efter driftsresultat i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.)i alt konventionelle bedrifter. Antal årskøer Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB 55,8 55,2 74,9 65,6 Finans. Omk. i % af landbr. akt. 3,6 3 5,7 3,6 Finans. Omk. i % af DB 34,9 29,8 72,9 42,8 Finans. Omk. i % af gæld 6,4 5,4 7,6 5,2 Kg. EKM pr. årsko Kr. pris pr. kg. EKM 2,73 2,34 2,69 2,33 Det var især finansieringsomkostningerne, der steg i 2008 for kvægbedrifter på landsplan. Udgifter til investering og efterfølgende større renteudgifter til kreditlån steg forholdsvis meget i Men også kursregulering af finansielle instrumenter steg kraftigt. Det var specielt den dårligste halvdel, der havde en meget stor stigning i finansielle omkostninger, hvilket kan henføres til kursregulering af finansielle instrumenter. Disse højere finansieringsomkostninger havde en indflydelse på faldet i driftsresultatet. Hvor den bedste halvdel kom ud med et overskud, mens den dårligste halvdel oplevede et kraftigt fald i driftsresultatet, og indkasserede et underskud for Opsummering I 2008 havde mange kvægbedrifter beskæftiget sig med finansielle instrumenter, herunder swaps, futures og terminsforretning. Det resulterede i mange tilfælde i tab, hvoraf nogle er realiseret, medens andre ikke er realiseret. Den betydelige stigning i finansieringsomkostninger for den dårligste halvdel kunne i væsentliggrad henvises til tab på finansielle instrumenter. Gennemsnitlig havde kvægbedrifterne på Djursland et indekserings og kursregulerings tab på kr pr. bedrift i For den dårligste halvdel var tabet kr pr. bedrift. På landsplan var gennemsnittet kr pr. bedrift, og for den dårligste halvdel var tabet kr pr. bedrift. Tallene viser store forskelle i tab for den dårligste halvdel og gennemsnittet for alle kvægbedrifter i undersøgelsen. Det betyder, at der var en del kvægbedrifter, der ikke havde tabt så meget eller ligefrem havde gevinst på finansielle instrumenter i Men der var også mange kvægbedrifter, der havde lidt et stort tab i 2008 på finansielle instrumenter. Business Check Kvæg I de offentliggjorte tal for Business Check Kvæg indgår 48 bedrifter fra hele landet med gennemsnitlig 215 årskøer. 3

4 De 10 bedste bedrifter havde et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr pr. årsko, hvor det for alle bedrifterne gennemsnit var kr pr. årsko. Det var et lidt højere udbytte på 300 kg EKM og en lavere stykomkostning pr. årsko, der gjorde forskellen. Årets resultat efter ejer aflønning for de 10 bedste bedrifter var gennemsnitlig på kr pr. årsko. For alle bedrifterne var gennemsnittet kr. 10 pr. årsko. Den store forskel i resultatet var en bedre omkostningsstyring af kapitalomkostningerne samt den bundne kapital pr. årsko var betydelig mindre ved de 10 bedste bedrifter. Regnskabsresultater Søer Djursland Landboforening Smågriseproduktionen oplevede i 2008 et mere normalt bytteforhold mellem afregningspris på svin og foderpris. Foderprisen faldt i 2. halvår af 2008, mens svinenoteringen lå på et højere niveau de sidste 3 kvartaler af 2008 i forhold til første kvartal. Generelt opnåede smågrisebedrifterne i forhold til 2007 en stigning i bruttoudbyttet pr. årsso, da der gennemsnitligt blev produceret flere smågrise pr. årsso samt en højere notering for smågrise. Tabel 3 Indtjening for smågriseproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.)i alt 19 bedrifter. Antal årssøer Producerede smågrise Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4,6 3,7 3,8 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 5,7 4,3 5,8 4,6 Smågrisebedrifterne fik et større dækningsbidrag i 2008 end i Det selvom den gennemsnitlige foderpris var højere i 2008 end i Et bedre udbytte pr. so og en højere afregningspris gav samlet et større dækningsbidrag. Finansieringsomkostningerne steg meget i Renteudgifter til realkredit og pengeinstitut steg dels pga. investeringer og deraf følgende merudgift til renter og dels generel rentestigning. Udgifter til tab på kursregulering af finansielle instrumenter steg meget i Det var dog ikke alle tab, der var realiseret. Gruppen den dårligste halvdel oplevede et tab på finansielle instrumenter på kr pr. bedrift. 4

5 Smågrisebedrifterne var ligesom kvægbedrifterne meget sårbare overfor fremtidige rentestigninger, da regnskabet ikke havde plads til stigende omkostninger. Det selvom foderprisen var faldet, og afregningsprisen på smågrise var stigende i Landsplan Også på landsplan opnåede smågrisebedrifterne en stigning i bruttoudbytte pr. årsso. Der blev gennemsnitligt produceret en gris pr. årsso mere samt bedre afregningspris pr. gris i forhold til Smågrisebedrifterne opnåede et bedre dækningsbidrag, da bytteforholdet mellem smågrise og foder blev bedre for smågriseproduktionen i Tabel 4 Indtjening for smågriseproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.)i alt 613 bedrifter. Antal årssøer Producerede smågrise Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 3,9 3,2 5,9 3,9 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 6 4,9 7,3 5,1 Kapacitetsomkostningerne for den dårligste halvdel var i 2008 større end dækningsbidraget. Det er specielt energiomkostninger og lønningsudgifter, der er de store udgifter. Hvis dækningsbidraget ikke kan dække kapacitetsomkostninger, er der i realiteten ikke kapital til betaling af finansieringsomkostningerne. Indeksering og kursregulering af finansielle instrumenter gav et underskud på kr pr. smågrisebedrift for den dårligste halvdel i Endvidere steg renteudgifterne meget i Stigningen kom dels fra investeringer og deraf større lån, og dels generel rentestigning. På landsplan steg tabet på finansielle instrumenter voldsomt, og gav et underskud i 2008 på kr Også her var der en stigning i renteudgifterne for Den dårligste halvdels omkostningsandel af dækningsbidraget er i alt over 200 %. Det gør det svært for smågrisebedrifterne at få et positivt driftsresultat. 5

6 Opsummering Generelt opnåede smågriseproduktionen et bedre bytteforhold mellem smågrise og foder i Samtidig producerede hver årsso lidt flere smågrise. Det havde en positiv indflydelse på dækningsbidraget. Desværre oplevede bedrifterne en stigning i omkostningerne, der gjorde, de fik et betydeligt underskud i driftsresultatet. Kapacitets og finansieringsomkostningerne er for smågrisebedrifterne alt for store i forhold til dækningsbidraget. Det gælder både for Djursland og landsplan. Den store stigning i omkostninger kom fra finansielle instrumenter, hvor der gennemsnitligt pr. smågrisebedrift var meget store tab. Forventningerne til 2009 er et gennemsnitligt underskud i driftsresultatet for smågriseproduktion, selvom bytteforholdet mellem smågrise og foderpris også er forbedret i Dermed er der mulighed for smågriseproduktionen ikke er nær så afhængig af afregningsprisen for smågrise. Eksporten af smågrise er i første halvår af 2009 steget med 42 %, hvilket vil give bedrifterne et større bruttoudbytte pr. årsso. Business Check Søer Der er 76 svinebedrifter med i undersøgelsen. Generelt havde svinebedrifterne ikke kunne forrente den investerede kapital i Det gennemsnitlige afkast var i 2008 på 3,5 %. En lille forbedring i forhold til 2007, hvor afkastet var på 5,5 %. For bedrifter med Sohold og produktion af 30 kg grise lå antallet af søer gennemsnitlig på 771. Som producerede 26 smågrise pr. årsso. Det gav gennemsnitlig for alle bedrifter et dækningsbidrag pr. årsso kr Hvilket var lidt bedre end 2007, der gav et dækningsbidrag på kr pr. årsso. For de fem bedst bedrifter blev dækningsbidraget i gennemsnit kr pr. årsso i 2008 mod kr pr. årsso i Det højest opnåede dækningsbidrag var kr pr. årsso og lavest opnåede dækningsbidrag kr pr. årsso. Differencen på højest opnåede og lavest opnåede var primært antallet producerede smågrise og pris pr. solgt gris. Årets resultat gav top fem et underskud på kr. 122 pr. årsso. For alle bedrifterne gav årets resultat et underskud på kr pr. årsso. Generelt var der lighed mellem bedrifternes kapacitets og kapitalomkostninger, differencen mellem top fem og resten skyldes markant forskel i bruttoudbytte. Regnskabsresultater Slagtesvin Djursland Landboforening Den gennemsnitlige notering for slagtesvin var i 2008 højere end i Det gav svineproducenterne et merudbytte pr. slagtesvin. Desværre blev en del af merudbyttet udlignet af et fald i bruttoudbytte fra andre landbrugsaktiviteter og større mark og foderomkostninger. Tilsammen gav det et fald i dækningsbidraget i forhold til året før. Forskellen på om slagtesvinebedriften er med i den bedste halvdel eller den dårligste halvdel er foderomkostningerne pr. slagtesvin. Den dårligste halvdels foderomkostninger var i 2008 kr. 288 pr. slagtesvin. Mens foderomkostninger hos den bedste halvdel var kr. 205 pr. slagtesvin. Hvis foderomkostningerne var den samme i begge halvdele ville den dårligste halvdel i 2008 have haft 6

7 en merindtjening på kr pr. bedrift. Denne besparelse på foderomkostninger ville give et driftsresultat på næsten nul i Tabel 5 Indtjening for slagtesvineproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.) I alt 20 bedrifter. Producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4 2,2 3,5 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 4,4 3,1 5,4 4,6 Den bedste halvdel indkasserede et stort tab på finansielle instrumenter på kr i Renteudgifter til dels investeringer og dels renteforhøjelser steg en del i Alt i alt blev finansieringsomkostningerne 3 dobbelt i 2008 i forhold til 2007 for den bedste halvdel. Landsplan På landsplan opnåede svineproducenterne et merudbytte pr. solgt slagtesvin. Merudbyttet kunne ikke opveje en stigning i foderomkostningerne. Hvilket gav et fald i dækningsbidraget for Tabel 6 Indtjening for slagtesvineproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 hele landet.(1000 kr.) I alt 568 bedrifter. Producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4 4,4 4,3 4,4 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 5,9 5 7,4 5,3 Den dårligste halvdels dækningsbidrag var ikke nok til at betale kapacitetsomkostningerne. Det var udgifter til energi, vedligeholdelse og lønningsomkostninger, der var de store poster i Det er 7

8 kritisk, når kapacitetsomkostningerne er større end dækningsbidraget, da der så ikke vil være fri likviditet til betaling af finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne er for den dårligste halvdel en del større end dækningsbidraget. Et stort tab på kursregulering af finansielle instrumenter og en stigning i renteudgifterne pga. investeringer og renteforhøjelser giver finansieringsomkostninger, der er en del højere end dækningsbidraget. En del af tabet på de finansielle instrumenter er dog ikke realiseret. Opsummering Den dårligste halvdel af svineproducenterne på Djursland kunne i 2008 have fået et driftsresultat på nul kr., hvis foderomkostningerne pr. slagtesvin var de samme som den bedste halvdels foderomkostninger pr. slagtesvin. Kapacitetsomkostningerne på landsplan for den dårligste halvdel var større end dækningsbidraget. Hvilket er særdeles kritisk, da dækningsbidraget sammen med EU tilskuddet gerne skal dække kapacitets og finansieringsomkostninger samt ejers aflønning og forrentning af egenkapital. Business Check Slagtesvin For bedrifter med slagtesvin lå antallet af produceret slagtesvin gennemsnitlig på for alle bedrifter, mens for top fem var antallet gennemsnitlig på Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin for top fem bedrifterne blev kr. 131, mens det gennemsnitlig for alle bedrifter blev kr. 82. Det var en lille forbedring for top fem i forhold til 2007s dækningsbidrag på kr. 127 pr. produceret slagtesvin. For alle bedrifter var der gennemsnitlig sket et fald i dækningsbidraget fra kr. 99 pr. produceret slagtesvin i Top fem bedrifterne fik gennemsnitlig et årets resultat pr. produceret slagtesvin på kr. 16 mod kr. 7 i Gennemsnitlig havde alle bedrifterne opnået et årets resultat pr. produceret slagtesvin på kr. 90 mod kr. 46 i Faldet i resultat fandtes i højere kapacitets og kapitalomkostninger i Det var energi, løn og renteomkostninger, der var steget i 2008 i forhold til Regnskabsresultat Markbrug Djursland Landboforening Kornpriserne var meget høje første halvår af 2008 og henover efteråret faldt priserne til et noget lavere niveau, men stadigvæk højere end normalt. Planteavlerne opnåede gennemsnitligt en noget bedre pris pr. kg solgt korn i 2008 end Bruttoudbyttet forblev dog det samme eller gik en smule tilbage i Planteavlernes markomkostninger steg i Med samme eller faldende bruttoudbytte, faldt dækningsbidraget for Kapacitetsomkostningerne for den bedste halvdel var i 2008 højere end dækningsbidraget. Det er ikke holdbart i længden, da dækningsbidraget gerne skal betale for kapacitets og finansieringsomkostningerne. I 2008 oplevede planteavlerne i den dårligste halvdel et realiseret eller urealiseret tab i kursregulering af finansielle instrumenter på kr Endvidere steg renteudgifterne som følge af investeringer og højere renter. 8

9 Tabel 7 Indtjening for markbrug opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.) I alt 55 bedrifter. Antal ha Kr. pr. solgt korn 1,58 1,06 1,60 1,07 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 1,7 1,3 2,9 2,4 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 4,5 2,9 6,8 4,2 Landsplan På landsplan opnåede planteavlerne en forbedret afregningspris for planteavl i Og gennemsnitlig faldt bruttoudbyttet lidt for planteavl i 2008, mens markomkostningerne steg en smule. Tilsammen gav det et fald i dækningsbidraget. Tabel 8 Indtjening for markbrug opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.) I alt bedrifter. Antal ha Kr. pr. solgt korn 1,51 1,17 1,46 1,23 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 2,1 2 3,8 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 6,3 5,5 7,2 5,7 Den dårligste halvdels dækningsbidrag kunne i 2008 ikke dække kapacitetsomkostningerne. Hvilket er problematisk, da dækningsbidraget gerne skal dække både kapacitets og finansieringsomkostninger. Dækningsbidraget for den dårligste halvdel ville heller ikke kunne dække finansieringsomkostningerne. Det er kursregulering af finansielle instrumenter og større renteudgifter fra investering og renteforhøjelser, der gør finansieringsomkostninger større end 9

10 dækningsbidraget. På sigt er det ikke holdbart, at omkostningerne er mere end dobbelt så store som dækningsbidraget. Opsummering Selvom planteavlerne opnåede en højere gennemsnitspris i 2008 end i 2007, må 2008 betegnes som et dårligt år for planteavlerne. Omkostningerne for planteavlerne var i 2008 alt for høje i forhold til det udbytte planteavlerne opnåede. Det var ofte kursregulering af finansielle instrumenter, der gav planteavlerne et underskud i driftsresultatet. Dog havde den bedste halvdel på landsplan overskud for driftsresultatet. Business Check Mark Analysen er opdelt i kornavl, fabriksroer og kartofler. Desværre er der kun få analyser med i Business Check Mark. Endvidere er der stor forskel i planteavlernes økonomiske resultat. De fem bedste kornavler havde et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr pr. hektar. Det bedste dækningsbidrag var kr pr. hektar, mens den dårligste af top fems dækningsbidrag var kr pr. hektar. Gennemsnitlig for alle bedrifters dækningsbidrag var kr pr. hektar. Den dårligstes dækningsbidrag var kr pr. hektar. Kornavlernes salgspris pr. kg hvede var kr. 1,53, mens salgsprisen for byg var kr. 1,46 for Når kapacitets og kapitalomkostningerne var betalt, havde de fem bedste bedrifter gennemsnitlig kr pr. hektar i rest til jordleje og risiko ekskl. EU støtte og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Gennemsnittet for alle bedrifterne var ekskl. EU støtte kr. 196 pr. hektar og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Det gennemsnitlige dækningsbidrag for roeravler var på kr pr. hektar. Rest til jordleje og risiko ekskl. EU støtte var gennemsnitlig på kr. 831 pr. hektar, og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Det dårligere resultat for roeravler end kornavler skyldtes større maskinomkostninger. Den eneste kartoffelavler der var med i analysen fik et dækningsbidrag på kr pr. hektar og et resultat ekskl. EU støtte på kr pr. hektar. Med EU støtte blev rest til jordleje og risiko kr. 808 pr. hektar. Også her skyldtes det dårligere resultat større maskinomkostninger. 10

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 December 2013 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets

Læs mere

Nøgletal i rådgivningen

Nøgletal i rådgivningen Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks 1 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014 Landbruget om 10 år Ved Nørresundby Bank Kristian Skov d. 17. juni 2014 Hvordan ser landbruget ud i 2050? Ifølge bogen 2050 Der bli r et yndigt land Hvordan ser landmanden ud i 2050? - Kompetencer, ejerformer

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring Internt regnskab 27 Intern regnskab Bemærkninger 28 Produktionsgrundlag 29 Virksomhedens nøgletal 30 Resultatopgørelse - intern 31 Balance - intern 33 Egenkapitalforklaring 34 Pengebinding 35 Specifikationer

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Risiko Håndsoprækning CHF på minimum 9 kr? Euro

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere