ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check."

Transkript

1 ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland Landboforening... 4 Landsplan... 5 Opsummering... 6 Business Check Søer... 6 Regnskabsresultater Slagtesvin... 6 Djursland Landboforening... 6 Landsplan... 7 Opsummering... 8 Business Check Slagtesvin... 8 Regnskabsresultat Markbrug... 8 Djursland Landboforening... 8 Landsplan... 9 Opsummering Business Check Mark Indledning Regnskabsåret 2008 er afsluttet og en del af regnskaberne er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings database. Det er de regnskaber, der indgår i de forskellige regnskabsanalyser, med samme ejendomme i 2008 og Generelt viser regnskabsresultaterne også i år en meget stor spredning i driftsresultatet. Det skyldes, dækningsbidragets størrelse og hvor store kapacitetsog finansieringsomkostninger bedrifterne har i ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. Business Check En relativ ny mulighed for benchmarking i landbruget er Business Check, hvor resultater fra de pågældende bedrifter bliver opgjort efter fælles retningslinier og sammenlignet enkeltvis. For at komme med i den officielle statistik skal bedrifterne have en vis størrelse. Spec. for opgørelsesmetoden i Business Check er, at man her fordeler alle omkostninger (herunder bl.a. kapacitets og finansieringsomkostninger) ud på bedriftens produktionsgrene, hvor alle arbejdstimer er aflønnet. Det opgjorte resultat er således restbeløb til risiko og overskud. Resultaterne opgøres pr. enhed som f.eks. pr. årsko, pr. årsso, pr. producerede slagtesvin og pr. ha. For nuværende er der ikke nogen bedrifter fra Djursland Landboforening med i opgørelsen af Business Check, men er man interesseret, vil der være mulighed for at indgå i en sådan form for 1

2 benchmarking. Ønskes yderligere oplysninger om Business Check (generelt eller supplerende talmateriale) kan henvendelse rettes til driftsøkonomikonsulent Erik Engvang, Efterfølgende er kort kommenteret nogle resultater fra Business Check som supplement til de generelle regnskabsresultater. Regnskabsresultater Kvæg Djursland Landboforening Sidste år bestod den bedste halvdel af store kvægbedrifter. I år er det de mindre kvægbedrifter, der hører til den bedste halvdel. Det skyldes, ændring i produktionsøkonomien generelt slår kraftigere i gennem i store besætninger i forhold til mindre besætninger. Tabel 1 Indtjening for kvægbedrift opdelt efter driftsresultat i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.)i alt 39 bedrifter. Antal årskøer Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB 69,7 61,1 65,4 61,6 Finans. omk. i % af landbr. akt. 3,2 2,6 4,7 3,5 Finans. omk. i % af DB 40,6 26,1 49,4 31,8 Finans. omk. i % af gæld 8,1 5,8 8,7 6,2 Kg. EKM pr. Årsko Kr. pris pr. kg. EKM 2,77 2,39 2,81 2,42 Generelt var finansieringsomkostningerne steget mærkbart fra 2007 til Grunden var dels betydelige investeringer, højere renteniveau og dels tab på kursregulering af finansielle instrumenter herunder futures, swaps, terminsforretninger mv. Som tallene viser, så var kvægbedrifterne sårbare overfor rentestigninger, da kapacitets og finansieringsomkostningerne tilsammen var over 110 % af dækningsbidraget. Rentestigninger har indflydelse bedriftens finansieringsomkostninger, og har dermed en negativ indflydelse på driftsresultatet, som er det, landmanden har til aflønning af egen arbejdsindsats og forrentning af egenkapitalen. Landsplan På landsplan havde kvægbedrifterne ligeledes opnåede et større dækningsbidrag i 2008, da bedrifterne havde opnået en højere pris pr. kg EKM. Endvidere havde den bedste halvdel opnået et større udbytte pr. årsko, mens den dårligste halvdel oplevede et fald i ydelsen pr. årsko. 2

3 Tabel 2 Indtjening for kvægbedrift opdelt efter driftsresultat i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.)i alt konventionelle bedrifter. Antal årskøer Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB 55,8 55,2 74,9 65,6 Finans. Omk. i % af landbr. akt. 3,6 3 5,7 3,6 Finans. Omk. i % af DB 34,9 29,8 72,9 42,8 Finans. Omk. i % af gæld 6,4 5,4 7,6 5,2 Kg. EKM pr. årsko Kr. pris pr. kg. EKM 2,73 2,34 2,69 2,33 Det var især finansieringsomkostningerne, der steg i 2008 for kvægbedrifter på landsplan. Udgifter til investering og efterfølgende større renteudgifter til kreditlån steg forholdsvis meget i Men også kursregulering af finansielle instrumenter steg kraftigt. Det var specielt den dårligste halvdel, der havde en meget stor stigning i finansielle omkostninger, hvilket kan henføres til kursregulering af finansielle instrumenter. Disse højere finansieringsomkostninger havde en indflydelse på faldet i driftsresultatet. Hvor den bedste halvdel kom ud med et overskud, mens den dårligste halvdel oplevede et kraftigt fald i driftsresultatet, og indkasserede et underskud for Opsummering I 2008 havde mange kvægbedrifter beskæftiget sig med finansielle instrumenter, herunder swaps, futures og terminsforretning. Det resulterede i mange tilfælde i tab, hvoraf nogle er realiseret, medens andre ikke er realiseret. Den betydelige stigning i finansieringsomkostninger for den dårligste halvdel kunne i væsentliggrad henvises til tab på finansielle instrumenter. Gennemsnitlig havde kvægbedrifterne på Djursland et indekserings og kursregulerings tab på kr pr. bedrift i For den dårligste halvdel var tabet kr pr. bedrift. På landsplan var gennemsnittet kr pr. bedrift, og for den dårligste halvdel var tabet kr pr. bedrift. Tallene viser store forskelle i tab for den dårligste halvdel og gennemsnittet for alle kvægbedrifter i undersøgelsen. Det betyder, at der var en del kvægbedrifter, der ikke havde tabt så meget eller ligefrem havde gevinst på finansielle instrumenter i Men der var også mange kvægbedrifter, der havde lidt et stort tab i 2008 på finansielle instrumenter. Business Check Kvæg I de offentliggjorte tal for Business Check Kvæg indgår 48 bedrifter fra hele landet med gennemsnitlig 215 årskøer. 3

4 De 10 bedste bedrifter havde et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr pr. årsko, hvor det for alle bedrifterne gennemsnit var kr pr. årsko. Det var et lidt højere udbytte på 300 kg EKM og en lavere stykomkostning pr. årsko, der gjorde forskellen. Årets resultat efter ejer aflønning for de 10 bedste bedrifter var gennemsnitlig på kr pr. årsko. For alle bedrifterne var gennemsnittet kr. 10 pr. årsko. Den store forskel i resultatet var en bedre omkostningsstyring af kapitalomkostningerne samt den bundne kapital pr. årsko var betydelig mindre ved de 10 bedste bedrifter. Regnskabsresultater Søer Djursland Landboforening Smågriseproduktionen oplevede i 2008 et mere normalt bytteforhold mellem afregningspris på svin og foderpris. Foderprisen faldt i 2. halvår af 2008, mens svinenoteringen lå på et højere niveau de sidste 3 kvartaler af 2008 i forhold til første kvartal. Generelt opnåede smågrisebedrifterne i forhold til 2007 en stigning i bruttoudbyttet pr. årsso, da der gennemsnitligt blev produceret flere smågrise pr. årsso samt en højere notering for smågrise. Tabel 3 Indtjening for smågriseproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.)i alt 19 bedrifter. Antal årssøer Producerede smågrise Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4,6 3,7 3,8 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 5,7 4,3 5,8 4,6 Smågrisebedrifterne fik et større dækningsbidrag i 2008 end i Det selvom den gennemsnitlige foderpris var højere i 2008 end i Et bedre udbytte pr. so og en højere afregningspris gav samlet et større dækningsbidrag. Finansieringsomkostningerne steg meget i Renteudgifter til realkredit og pengeinstitut steg dels pga. investeringer og deraf følgende merudgift til renter og dels generel rentestigning. Udgifter til tab på kursregulering af finansielle instrumenter steg meget i Det var dog ikke alle tab, der var realiseret. Gruppen den dårligste halvdel oplevede et tab på finansielle instrumenter på kr pr. bedrift. 4

5 Smågrisebedrifterne var ligesom kvægbedrifterne meget sårbare overfor fremtidige rentestigninger, da regnskabet ikke havde plads til stigende omkostninger. Det selvom foderprisen var faldet, og afregningsprisen på smågrise var stigende i Landsplan Også på landsplan opnåede smågrisebedrifterne en stigning i bruttoudbytte pr. årsso. Der blev gennemsnitligt produceret en gris pr. årsso mere samt bedre afregningspris pr. gris i forhold til Smågrisebedrifterne opnåede et bedre dækningsbidrag, da bytteforholdet mellem smågrise og foder blev bedre for smågriseproduktionen i Tabel 4 Indtjening for smågriseproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.)i alt 613 bedrifter. Antal årssøer Producerede smågrise Areal, ha Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 3,9 3,2 5,9 3,9 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 6 4,9 7,3 5,1 Kapacitetsomkostningerne for den dårligste halvdel var i 2008 større end dækningsbidraget. Det er specielt energiomkostninger og lønningsudgifter, der er de store udgifter. Hvis dækningsbidraget ikke kan dække kapacitetsomkostninger, er der i realiteten ikke kapital til betaling af finansieringsomkostningerne. Indeksering og kursregulering af finansielle instrumenter gav et underskud på kr pr. smågrisebedrift for den dårligste halvdel i Endvidere steg renteudgifterne meget i Stigningen kom dels fra investeringer og deraf større lån, og dels generel rentestigning. På landsplan steg tabet på finansielle instrumenter voldsomt, og gav et underskud i 2008 på kr Også her var der en stigning i renteudgifterne for Den dårligste halvdels omkostningsandel af dækningsbidraget er i alt over 200 %. Det gør det svært for smågrisebedrifterne at få et positivt driftsresultat. 5

6 Opsummering Generelt opnåede smågriseproduktionen et bedre bytteforhold mellem smågrise og foder i Samtidig producerede hver årsso lidt flere smågrise. Det havde en positiv indflydelse på dækningsbidraget. Desværre oplevede bedrifterne en stigning i omkostningerne, der gjorde, de fik et betydeligt underskud i driftsresultatet. Kapacitets og finansieringsomkostningerne er for smågrisebedrifterne alt for store i forhold til dækningsbidraget. Det gælder både for Djursland og landsplan. Den store stigning i omkostninger kom fra finansielle instrumenter, hvor der gennemsnitligt pr. smågrisebedrift var meget store tab. Forventningerne til 2009 er et gennemsnitligt underskud i driftsresultatet for smågriseproduktion, selvom bytteforholdet mellem smågrise og foderpris også er forbedret i Dermed er der mulighed for smågriseproduktionen ikke er nær så afhængig af afregningsprisen for smågrise. Eksporten af smågrise er i første halvår af 2009 steget med 42 %, hvilket vil give bedrifterne et større bruttoudbytte pr. årsso. Business Check Søer Der er 76 svinebedrifter med i undersøgelsen. Generelt havde svinebedrifterne ikke kunne forrente den investerede kapital i Det gennemsnitlige afkast var i 2008 på 3,5 %. En lille forbedring i forhold til 2007, hvor afkastet var på 5,5 %. For bedrifter med Sohold og produktion af 30 kg grise lå antallet af søer gennemsnitlig på 771. Som producerede 26 smågrise pr. årsso. Det gav gennemsnitlig for alle bedrifter et dækningsbidrag pr. årsso kr Hvilket var lidt bedre end 2007, der gav et dækningsbidrag på kr pr. årsso. For de fem bedst bedrifter blev dækningsbidraget i gennemsnit kr pr. årsso i 2008 mod kr pr. årsso i Det højest opnåede dækningsbidrag var kr pr. årsso og lavest opnåede dækningsbidrag kr pr. årsso. Differencen på højest opnåede og lavest opnåede var primært antallet producerede smågrise og pris pr. solgt gris. Årets resultat gav top fem et underskud på kr. 122 pr. årsso. For alle bedrifterne gav årets resultat et underskud på kr pr. årsso. Generelt var der lighed mellem bedrifternes kapacitets og kapitalomkostninger, differencen mellem top fem og resten skyldes markant forskel i bruttoudbytte. Regnskabsresultater Slagtesvin Djursland Landboforening Den gennemsnitlige notering for slagtesvin var i 2008 højere end i Det gav svineproducenterne et merudbytte pr. slagtesvin. Desværre blev en del af merudbyttet udlignet af et fald i bruttoudbytte fra andre landbrugsaktiviteter og større mark og foderomkostninger. Tilsammen gav det et fald i dækningsbidraget i forhold til året før. Forskellen på om slagtesvinebedriften er med i den bedste halvdel eller den dårligste halvdel er foderomkostningerne pr. slagtesvin. Den dårligste halvdels foderomkostninger var i 2008 kr. 288 pr. slagtesvin. Mens foderomkostninger hos den bedste halvdel var kr. 205 pr. slagtesvin. Hvis foderomkostningerne var den samme i begge halvdele ville den dårligste halvdel i 2008 have haft 6

7 en merindtjening på kr pr. bedrift. Denne besparelse på foderomkostninger ville give et driftsresultat på næsten nul i Tabel 5 Indtjening for slagtesvineproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.) I alt 20 bedrifter. Producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4 2,2 3,5 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 4,4 3,1 5,4 4,6 Den bedste halvdel indkasserede et stort tab på finansielle instrumenter på kr i Renteudgifter til dels investeringer og dels renteforhøjelser steg en del i Alt i alt blev finansieringsomkostningerne 3 dobbelt i 2008 i forhold til 2007 for den bedste halvdel. Landsplan På landsplan opnåede svineproducenterne et merudbytte pr. solgt slagtesvin. Merudbyttet kunne ikke opveje en stigning i foderomkostningerne. Hvilket gav et fald i dækningsbidraget for Tabel 6 Indtjening for slagtesvineproduktion opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 hele landet.(1000 kr.) I alt 568 bedrifter. Producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 4 4,4 4,3 4,4 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 5,9 5 7,4 5,3 Den dårligste halvdels dækningsbidrag var ikke nok til at betale kapacitetsomkostningerne. Det var udgifter til energi, vedligeholdelse og lønningsomkostninger, der var de store poster i Det er 7

8 kritisk, når kapacitetsomkostningerne er større end dækningsbidraget, da der så ikke vil være fri likviditet til betaling af finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne er for den dårligste halvdel en del større end dækningsbidraget. Et stort tab på kursregulering af finansielle instrumenter og en stigning i renteudgifterne pga. investeringer og renteforhøjelser giver finansieringsomkostninger, der er en del højere end dækningsbidraget. En del af tabet på de finansielle instrumenter er dog ikke realiseret. Opsummering Den dårligste halvdel af svineproducenterne på Djursland kunne i 2008 have fået et driftsresultat på nul kr., hvis foderomkostningerne pr. slagtesvin var de samme som den bedste halvdels foderomkostninger pr. slagtesvin. Kapacitetsomkostningerne på landsplan for den dårligste halvdel var større end dækningsbidraget. Hvilket er særdeles kritisk, da dækningsbidraget sammen med EU tilskuddet gerne skal dække kapacitets og finansieringsomkostninger samt ejers aflønning og forrentning af egenkapital. Business Check Slagtesvin For bedrifter med slagtesvin lå antallet af produceret slagtesvin gennemsnitlig på for alle bedrifter, mens for top fem var antallet gennemsnitlig på Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin for top fem bedrifterne blev kr. 131, mens det gennemsnitlig for alle bedrifter blev kr. 82. Det var en lille forbedring for top fem i forhold til 2007s dækningsbidrag på kr. 127 pr. produceret slagtesvin. For alle bedrifter var der gennemsnitlig sket et fald i dækningsbidraget fra kr. 99 pr. produceret slagtesvin i Top fem bedrifterne fik gennemsnitlig et årets resultat pr. produceret slagtesvin på kr. 16 mod kr. 7 i Gennemsnitlig havde alle bedrifterne opnået et årets resultat pr. produceret slagtesvin på kr. 90 mod kr. 46 i Faldet i resultat fandtes i højere kapacitets og kapitalomkostninger i Det var energi, løn og renteomkostninger, der var steget i 2008 i forhold til Regnskabsresultat Markbrug Djursland Landboforening Kornpriserne var meget høje første halvår af 2008 og henover efteråret faldt priserne til et noget lavere niveau, men stadigvæk højere end normalt. Planteavlerne opnåede gennemsnitligt en noget bedre pris pr. kg solgt korn i 2008 end Bruttoudbyttet forblev dog det samme eller gik en smule tilbage i Planteavlernes markomkostninger steg i Med samme eller faldende bruttoudbytte, faldt dækningsbidraget for Kapacitetsomkostningerne for den bedste halvdel var i 2008 højere end dækningsbidraget. Det er ikke holdbart i længden, da dækningsbidraget gerne skal betale for kapacitets og finansieringsomkostningerne. I 2008 oplevede planteavlerne i den dårligste halvdel et realiseret eller urealiseret tab i kursregulering af finansielle instrumenter på kr Endvidere steg renteudgifterne som følge af investeringer og højere renter. 8

9 Tabel 7 Indtjening for markbrug opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for Djursland Landboforening.(1000 kr.) I alt 55 bedrifter. Antal ha Kr. pr. solgt korn 1,58 1,06 1,60 1,07 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 1,7 1,3 2,9 2,4 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 4,5 2,9 6,8 4,2 Landsplan På landsplan opnåede planteavlerne en forbedret afregningspris for planteavl i Og gennemsnitlig faldt bruttoudbyttet lidt for planteavl i 2008, mens markomkostningerne steg en smule. Tilsammen gav det et fald i dækningsbidraget. Tabel 8 Indtjening for markbrug opdelt efter driftsresultat, samme ejendomme i 2007 og 2008 for hele landet.(1000 kr.) I alt bedrifter. Antal ha Kr. pr. solgt korn 1,51 1,17 1,46 1,23 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger EU tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur Kap. omk. i % af DB Finans. omk. i % af landbr. akt. 2,1 2 3,8 3,1 Finans. omk. i % af DB Finans. omk. i % af gæld 6,3 5,5 7,2 5,7 Den dårligste halvdels dækningsbidrag kunne i 2008 ikke dække kapacitetsomkostningerne. Hvilket er problematisk, da dækningsbidraget gerne skal dække både kapacitets og finansieringsomkostninger. Dækningsbidraget for den dårligste halvdel ville heller ikke kunne dække finansieringsomkostningerne. Det er kursregulering af finansielle instrumenter og større renteudgifter fra investering og renteforhøjelser, der gør finansieringsomkostninger større end 9

10 dækningsbidraget. På sigt er det ikke holdbart, at omkostningerne er mere end dobbelt så store som dækningsbidraget. Opsummering Selvom planteavlerne opnåede en højere gennemsnitspris i 2008 end i 2007, må 2008 betegnes som et dårligt år for planteavlerne. Omkostningerne for planteavlerne var i 2008 alt for høje i forhold til det udbytte planteavlerne opnåede. Det var ofte kursregulering af finansielle instrumenter, der gav planteavlerne et underskud i driftsresultatet. Dog havde den bedste halvdel på landsplan overskud for driftsresultatet. Business Check Mark Analysen er opdelt i kornavl, fabriksroer og kartofler. Desværre er der kun få analyser med i Business Check Mark. Endvidere er der stor forskel i planteavlernes økonomiske resultat. De fem bedste kornavler havde et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr pr. hektar. Det bedste dækningsbidrag var kr pr. hektar, mens den dårligste af top fems dækningsbidrag var kr pr. hektar. Gennemsnitlig for alle bedrifters dækningsbidrag var kr pr. hektar. Den dårligstes dækningsbidrag var kr pr. hektar. Kornavlernes salgspris pr. kg hvede var kr. 1,53, mens salgsprisen for byg var kr. 1,46 for Når kapacitets og kapitalomkostningerne var betalt, havde de fem bedste bedrifter gennemsnitlig kr pr. hektar i rest til jordleje og risiko ekskl. EU støtte og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Gennemsnittet for alle bedrifterne var ekskl. EU støtte kr. 196 pr. hektar og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Det gennemsnitlige dækningsbidrag for roeravler var på kr pr. hektar. Rest til jordleje og risiko ekskl. EU støtte var gennemsnitlig på kr. 831 pr. hektar, og inkl. EU støtte kr pr. hektar. Det dårligere resultat for roeravler end kornavler skyldtes større maskinomkostninger. Den eneste kartoffelavler der var med i analysen fik et dækningsbidrag på kr pr. hektar og et resultat ekskl. EU støtte på kr pr. hektar. Med EU støtte blev rest til jordleje og risiko kr. 808 pr. hektar. Også her skyldtes det dårligere resultat større maskinomkostninger. 10

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi

Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund

Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund Notering slagtesvin -2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56 Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret Gns. 10,35 9,50 9,00 8,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere