Fagre nye verden. Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer. Christian Martinez. Freelance-journalist. Telefon:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagre nye verden. Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer. Christian Martinez. Freelance-journalist. Telefon: 30 24 19 32"

Transkript

1 Fagre nye verden Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer Christian Martinez Freelance-journalist Telefon: Hjemmeside:

2 To skosælgere tager til Afrika. Den ene ringer hjem og siger, at her kan han ikke sælge sko, fordi alle går barfodet. Den anden ringer hjem og siger, at markedspotentialet er enormt, fordi alle går barfodet. Populært ordsprog

3 INDLEDENDE ORD Det er ikke længe siden, at Latinamerika var bedst kendt for bananrepublikker og militærdiktaturer. De eneste økonomiske tal, der skabte overskrifter, var relateret til inflationen eller udlandsgælden. Men det er på høje tid at revidere billedet. Politisk, økonomisk og kulturelt er regionen i opbrud. De demokratiske institutioner har vokset sig stærke og regionale kæmper som Mexico, Brasilien og Argentina oplever massiv økonomisk vækst indenfor alle brancher. Rammerne er sat. Det eneste, der mangler, er danske virksomheder. Der er allerede store danske virksomheder på plads i Latinamerika. Mærsk-lastbiler buldrer afsted på støvede landeveje fra Mexico til Argentina og Novos fabrikker fylder godt i landskabet i Brasilien. Til gengæld er Danmarks små og mellemstore virksomheder fraværende. Hidtil har kun et fåtal taget skridtet over Atlanten trods regionens økonomiske vækst og politiske stabilitet. Spørgsmålet er hvorfor? De følgende sider giver et svar og præsenterer forslag, der måske kan få samhandlen op i gear. Budskabet er simpelt. Der er behov for promovere et nyt syn på det latinamerikanske marked i det danske erhvervsliv. Og der er behov for at opstille en strategi, der kan køre på begge sider af Atlanten. Overskriften er "Fagre nye verden" fordi, den Nye Verden i dag tager sig radikalt anderledes ud end for blot to årtier siden. Det er tid at tage konsekvensen af dette og udnytte det momentum, som er i fuld gang. Hvis ikke nu, hvornår så?

4 BAGGRUND Udsigten fra Italia-bygningen i São Paulo er et betagende og skræmmende syn. Verdens tredjestørste by tæller over atten millioner indbyggere og har bredt sig ud over et areal på størrelse med Fyn. På Avenida Paulista står de futuristiske skyskrabere side om side og folk på gaden glider forbi hinanden i et rasende tempo. Dyre slipsedrenge, tatoverede teenagere, bevæbnede sikkerhedsvagter, børnefamilier på udflugt. De eneste, der står stille, er de subsistensløse, der helt har opgivet ævret. São Paulo huser vilde kontraster indenfor få meters afstand. Der er i princippet ingen forskel mellem dette gadebillede og tilsvarende billeder fra Beijing eller Moskva. Samme kontraster, samme muligheder. Alligevel foretrækker danske virksomheder at investere i Kina eller Rusland, selvom de må begynde from scratch. Det skal også forstås helt bogstaveligt, for de må i sagens natur lære et helt nyt alfabet, uanset om det er kinesisk eller kyrillisk. Men hvad er det helt konkret, der afholder små og mellemstore danske virksomheder fra at investere i Latinamerika? Det er nærliggende at søge svar hos en af de danske virksomheder, der har størst erfaring i felten. Novo Nordisk har opereret i knap 25 år i Brasilien og driver i dag den største insulinfylde-fabrik udenfor Danmark i Montes Claros. Virksomheden har i årenes løb investeret over en milliard kroner i Brasilien. Ifølge Jesper Høiland, direktør i Novo Nordisk International Operations, er der flere gode grunde til, at især de mindre danske virksomheder holder sig væk. "Danmark har jo ikke de store historiske relationer med Latinamerika, som fx Spanien eller Portugal. Det skaber måske en større forsigtighed. Man skal heller ikke undervurdere afstanden. Det tager tolv timer at flyve til Brasilien, og det kan på sigt resultere i en enorm udskrivning for mindre virksomheder", siger han. Høiland mener, at det latinamerikanske marked er et svært marked at operere i som dansk virksomhed. Der er ofte problemer med handelsrestriktioner, og så er arbejdsstrukturen tungere end vi er vant til i Danmark. "I et land som Brasilien er fagforeningerne store, og det kan gøre det vanskeligt for nye spillere", fortæller han. Den helt store hurdle er imidlertid de kulturelle barrierer, som ifølge direktøren er en medvirkende årsag til at holde danskerne ude. Sproget er en udfordring for de fleste virksomheder og Høiland mener, at selve arbejdskulturen kan være svær at tackle. Brasilianerne er i en dansk målestok mindre disciplinerede, men de er til gengæld inspirerende at lave forretninger med. Man kan sammenligne det med deres

5 fodboldlandshold. De er fantastiske individualister, men knap så stærke holdspillere. Det er en kombination, som selvfølgelig giver en række fordele og ulemper, men hvis man skal vælge mellem en tysk og en brasiliansk fodboldkamp, så ved man jo, hvor der bliver tænkt mest kreativt og scoret flest mål". Høiland peger desuden på, at befolkningen i de fleste latinamerikanske lande er koncentreret i storbyer. "Det gør adgangen til forbrugeren nemmere. Byer som São Paulo er globale vækstcentre med et kolossalt potentiale", siger Høiland. Så vidt en enorm forretning med stor egenkapital i ryggen. Hvad med de små spillere? Det enorme brasilianske marked med dets mange uanede muligheder var medvirkende til at lokke danske Gassonic A/S til Brasilien i Virksomheden tæller 25 mand og producerer akustiske gaslækagedetektorer til olie- og gasindustrien. Direktør Martin T. Olesen så store muligheder i det brasilianske marked, men han stødte dog hurtigt på et praktisk problem. De fleste hjemmesider på mulige samarbejdspartnere var udelukkende på portugisisk, og vi havde svært ved at finde den rette partner. Vi måtte gå en anden vej, hvis det skulle lykkes, siger han. Olesen kontaktede Udenrigsministeriet, som satte ham i forbindelse med det danske generalkonsulat i São Paulo. Han købte en såkaldt startpakke og fik hjælp til at finde en lokal distributør. Ifølge Olesen kan en lille virksomhed som Gassonic sagtens komme til, hvis man finder den rigtige lokale partner. Men, tilføjer han, det kræver benarbejde at få en handel i hus, og det stiller store krav til den lokale distributør, som skal kende systemet indefra for at kunne påvirke beslutningstagerne. Trods en lovende start blev Gassonic nødt til at indstille aktiviteterne i landet, fordi den brasilianske regering indførte en importafgift. En ny lov krævede, at op mod 70 procent af leverancer indenfor olie og gas blev produceret af brasilianske selskaber. Det satte en stopper for virkelysten, og Olesen fortæller, at virksomheden i dag har droppet Brasilien. Han er dog ikke afvisende over for nye initiativer i fremtiden. Vi har ansat en mand med ansvar for Nord- og Sydamerika, så vi holder øjnene åbne. Hvad kan vi lære af det? De store aktører på markedet klarer sig, de små bukker under. Medmindre man ændrer strategi, bliver det næppe attraktivt for danske virksomheder at investere i Latinamerika i den nærmeste fremtid.

6 De fleste Latinamerikaeksperter og erhvervsledere ved godt hvorfor små og mellemstore danske virksomheder holder sig fra Latinamerika, selvom markedspotentialet er enormt. Sprog og kulturforskelle er en del af forklaringen, tungt bureaukrati og toldbarrierer en anden. Men det er kun en del af forklaringen. Mangel på arbejdskraft i Danmark og en rivende udvikling i nærmarkeder og emerging markets spiller også ind. Det gør det nærliggende at konkludere, at danske virksomheder ikke har tid eller kapacitet til nye investeringer. "Men begge ting kan jo købes, og det er netop når det går godt, at der er midler til at få lavet det grundige feasibility study og få registreret selskabet, så man er klar, når tiden melder sig", siger Per E. Olsen, der er direktør for DIs kontor i São Paulo. Han vurderer, at det generelt er gået skidt for mindre virksomheder, når de har forsøgt sig på det brasilianske marked. Mange har overvurderet salgsdelen og indgået i joint ventures, hvor den brasilianske partner har fået for stor en kapitaldel. Andre har ikke haft samarbejdsaftalerne i orden og har måttet give deres teknologi væk gratis", fortæller han og tilføjer, at selvom de fleste store globale virksomheder trives i byer som São Paulo, så er det ikke ensbetydende med, at det er lige godt for alle spillere. De mellemstore og små virksomheder er et mere blakket billede. Der er sande horrorstories om, hvor galt det kan gå", fortæller Olsen. Kuldsejlede joint ventures Situationen for de små aktører er så kompliceret, at han på stående fod har vanskeligt ved at pege på et eneste dansk-brasiliansk joint venture, der er endt lykkeligt. Et af problemerne er, at danske virksomheder har undervurderet den lange lead-time i Latinamerika og det tunge bureaukrati. Et fuldt registreret selskab med alle registreringer kan tage fra 180 til 360 dage. De selskaber med med en defineret Latinamerika-strategi laver selskaberne på forhånd og har dem liggende i en skuffe, til de skal reelt bruge dem. Men jeg kender kun et eller to firmaer, der rent faktisk gør dette", siger Olsen. Et andet problem er, at mange firmaer generelt har haft for travlt med at komme igang og ansat medarbejdere, der ikke kunne leve op til forventningerne. Det gælder både expats, der ikke kan sproget og brasilianske medarbejdere med inflationerede og tit meget falske curriculums", fortæller han. Han mener, at de virksomheder, der har brændt fingrene i Latinamerika generelt har været uforberedt.

7 Konklusionen er klar. Danske investorer har svært ved at finde kompetente medarbejdere og sparringspartnere i regionen. Og alt for mange ankommer uden at have en klar strategi i bagagen. Det er uheldigt. Især i lyset af den udvikling, der er i fuld gang i Latinamerika - ikke mindst hvad angår privatforbruget.

8 ET NYT LATINAMERIKA I STØBESKEEN Det ansete engelske tidsskrift The Economist skrev i august 2007 om en voksende ny middelklasse i Latinamerika under overskriften Adiós to poverty, hola to consumption. Det er et vink med en vognstang om fremtidens Latinamerika. Millioner af latinamerikanere er ganske vist stadig fattige, men mange er på vej over i middelklassens rækker. Hurtig vækst, lav inflation, øget adgang til kreditlån og en liberal handelspolitik har spillet en rolle i skabelsen af denne nye sociale klasse. Vi bevæger os hurtigere mod et middelklassesamfund, end vi kunne have forestillet os for tyve år siden. Mit bud er, at vi er ved starten på en ny epoke, udtalte den tidligere brasilianske præsident Fernando Henrique Cardoso til The Economist. Sikkert er det, at noget revolutionerende er ved at ske i hele Latinamerika. I Mexico er der tegn på, at den nye middelklasse opstår ud af den uformelle (læs: sorte) økonomi. Kulturelt og socialt set er den nok mere flosset i kanterne end den gamle middelklasse. Der er i virkeligheden tale om en lavere middelklasse, der adskiller sig fra den middelklasse, der tegnede Latinamerika i firserne. Dengang var der tale om segment, der havde gået på eliteuniversiteter og som primært fik jobs i den offentlige sektor eller statsligt drevne virksomheder. Den nye middelklasse ser anderledes ud. Mange har taget en videregående uddannelse på masseuniversiteter og flere starter egen virksomhed eller arbejder som konsulenter for virksomheder indenfor servicefagene, bioteknologi og ITindustrien. Den helt store forskel på før og nu er altså, at den ny middelklasse sætter sin lid til markedet, ikke staten. Det skyldes blandt andet den liberaliseringsproces, som har betydet, at mange statsejede virksomheder i dag er på private hænder. Selvom denne nye sociale klasse endnu er et forholdsvis ubeskrevet blad, så er den vigtig at holde øje med for danske virksomheder. Det er nemlig denne middelklasse, der i de kommende år vil efterspørge en lang række goder og serviceydelser, som Danmark kan levere. Flere forbrugere med penge på lommen Det øgede privatforbrug er en indikator på udviklingen. Det samme er den lavere inflation i regionen, som blandt andet er opnået ved en mere ansvarlig regeringspolitik og især strammere tøjler på det offentlige forbrug. Meget tyder på, at en forbrugsfest er undervejs. Salget af nye biler, computere og forbrugerelektronik slår alle rekorder i Brasilien og Mexico takket været efterspørgslen fra den nye middelklasse. Et studie foretaget af den brasilianske

9 tænketank Fernand Braudel Institute fra 2005 i lavindkomst-husholdninger i favelaer i São Paulo viste, at alle havde køleskab og farve-tv (ofte mere end et) og at næsten halvdelen havde mobiltelefon. En tredjedel ejede en bil. Forbrugsmønsteret er også ved at ændre sig. I Brasilien og Mexico strømmer nye kunder til de lokale lavpris-flyselskaber, der tilbyder en god og effektiv service. I Mexico viser en ny undersøgelse af et lavpris-flyselskab, at 47% af passagerne aldrig havde fløjet før. Det er en klar indikator på, at et ny forbruger er ved at se dagens lys i Latinamerika. Ifølge den spanske bank Banco Santander ophørte 15 millioner husholdninger med at være fattige i Latinamerika mellem 2002 og Hvis udviklingen fortsætter vil et lille flertal i regionen være middelklasse i 2010 med årlige indtægter på over dollars. Det er tydeligt i Brasilien og Mexico, som med 560 mio. mennesker står for mere end halvdelen af det samlede befolkningstal i Latinamerika. I Mexico er antallet af fattige faldet dramatisk fra 37% til 14% på bare ti år, og antallet af familier med en månedlig indtægt mellem 600 dollars og dollars er steget fra 5,7 mio. i 1996 til 10,7 mio. i I Brasilien er kurven også ved at vende. Tallene afspejler en udvikling, der har været længe undervejs. Ifølge Guillermo Perry, cheføkononom i Verdensbanken med ansvar for Latinamerika er eksporten eksploderet takket været høje priser på latinamerikanske råvarer samtidig er den også en følge af devalueringsrunder og to årtiers økonomiske reformer, der har åbnet markedet. Det har haft betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet. Der er opstået flere jobs i den formelle sektor, samtidig med at antallet af arbejdere i den sorte økonomi er faldet markant. I Mexico blev der alene sidste år skabt nye jobs. Dertil kommer en række statsstøttede velfærdsydelser. Det kommer millioner af fattige til gode i lande som Brasilien, hvor Nul Sult-programmet yder økonomisk støtte til de familier, der lader deres børn gå i skole i stedet for at arbejde. Sidst men ikke mindst er penge sendt fra immigranter i Europa og USA en stærk medvirkende faktor til at hive folk ud af slummen og ind i den nye middelklasse. Der er selvsagt et stort potentiale i dette marked for små og mellemstore danske virksomheder. Men hvad gør Danmark pt. for at stimulere investeringslysten? Mere i næste afsnit.

10 AKTUELLE INITIATIVER Brasilien er verdens førende producent af blandt andet sukker, bioethanol, kaffe og frugt, og FN vurderer, at Brasilien i 2010 vil være verdens vigtigste landbrugsland målt i samlet produktionsværdi. Eller som vicekonsul Steffen Skjoldager ved generalkonsulatet i São Paulo konstaterer: Det er verdens største køkkenhave. Det danske generalkonsulat i São Paulo ligger på Rua Oscar Freire i det fashionable Jardim-kvarter. Paris Hilton ville elske det. Gaden er en lang catwalk af blankpolerede butiksvinduer, internationale modehuse, eksklusive restauranter og en enkelt Ferrari-forhandler. Der er ni ansatte på konsulatet, der især arbejder med markedsresearch og partnersøgning til danske virksomheder. Vores hovedopgave er at analysere og observere, hvad der sker på markedet og rapportere til Danmark. Men vi får også mange henvendelser fra danske virksomheder, der overvejer at investere i Brasilien, siger Skjoldager. Der opererer i dag knap 50 danske virksomheder i Brasilien, der primært dækker energi, landbrug og medicinalindustrien. De toneangivende er tunge drenge som Mærsk, Danfoss, Danisco og Novo Nordisk. Konsulatet indførte i sommeren 2006 en inkubator-ordning, der skulle gøre springet over Atlanten nemmere for mindre danske virksomheder. Ordningen omfatter kontorfaciliteter med PH-lamper på bordene og dansk kunst på væggene, samt en sprogkyndig receptionist. Men trods det prisværdige afsæt, er der et problem. Kontoret på Rua Oscar Feire har stået klar siden sommeren 2006, men er kun blevet brugt som mødelokale af en håndfuld danske virksomheder. Der er dog en enkelt kunde i butikken, som kan love godt for fremtiden. Scandinavia Designs lejede sig ind i lokalerne i starten af Virksomheden ejes af Søren Priess Gade, der tog til Brasilien med sin hustru i januar Det lille to-mands firma sælger danske mærkevarer som Stelton, Royal Copenhagen og Georg Jensen på det brasilianske marked. Brasilien er et meget interessant marked for os, fordi her bliver solgt mange luksusvarer i den absolutte topklasse. Her er næsten 40 millioner mennesker med en købekraft svarende til en gennemsnitseuropæers. Alene i São Paulo er der en million mennesker i vores målgruppe, forklarer han. Ifølge Gade har firmaet i opstartsfasen haft gavn af den centrale adresse og mødelokalerne, hvor potentielle kunder og samarbejdspartnere bliver præsenteret for virksomhedens produkter. Han er dog først og fremmest fokuseret på forretningspotentialet og forventer at brasilianerne i de kommende måneder vil fatte interesse for det danske design.

11 Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det vil gå Scandinavia Designs, men virksomheden viser vejen for andre små danske virksomheder med ambitioner om at investere i Latinamerika. De gør det, andre taler om. Det er i høj grad et spørgsmål om at få kanaliseret succeshistorier af denne kaliber ud i offentligheden og skabe mere opmærksomhed omkring mulighederne i fx Brasilien. Dansk brohoved i Latinamerika Inkubator-ordningen fungerer i dag side om side med DI's koncept "Own Man in Brazil", der ifølge Vice Deputy Jakob Kjeldsen tilbyder "det bedste fra to verdener". Ordningen omfatter en brasiliansk ansat, superviseret af en dansk chef og sikrer en kombination af lokal knowhow og intern kontrol. DI har skabt sig et større råderum end konsulatets inkubatorordning, fordi man har etableret sig som en privat virksomhed. Kjeldsen medgiver imidlertid, at det hidtil har knebet med at lokke danske virksomheder til at benytte sig af ordningen. Der hersker ingen tvivl om at både DIs og Udenrigsministeriets initiativer er ekstremt vigtige. Men det er også nødvendigt at fastslå, at de kun er et første skridt på vejen. Det faktum, at så få danske virksomheder hidtil har benyttet sig af tilbudene viser, at der skal satses på andre områder. Slaget skal kort sagt stå i Danmark. I september 2007 lancerede Danmarks Udenrigsminister regeringens Latinamerikastrategi. Han pointerede i den anledning, at det er nu, at vi skal sikre, at Danmark skaber og udbygger relationerne til et kontinent i fremdrift. Ministeren tilføjede: Vi er til stede i Latinamerika, og vi har en strategi for en fokuseret indsats til at fremme politiske, økonomiske og kulturelle partnerskaber. Til det kan man sige, at vi nu kun mangler at være til stede i Danmark. Vi har etableret brohoveder på det latinamerikanske kontinent. Nu er det tid til at udvikle bæredygtige initiativer i Danmark. Tradition og fornyelse Det skorter ikke på dynamiske tiltag i bestræbelserne på at få Danmark frem i rampelyset på alverdens markeder. Kulturminister Brian Mikkelsens udtalte ved lancering af Creative Nation den 31. oktober 2006, at Danmark skal være verdenskendt som en kreativ nation. Creative Nation er skabt af Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Industri. Tanken er, at denne platform i fremtiden skal markedsføre danske produkter, som alle landets virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige instanser kan samles om.

12 Mikkelsen var klar i mælet, da han talte om kreativitet som fremtidens økonomi, og understregede, at skal vi opfattes som en kreativ nation, så er det helt afgørende, at vi markerer os meget stærkt inden for det kunstneriske område film, billedkunst, musik, arkitektur og design. De er ikke alene i sig selv voksende eksporterhverv, de er også afgørende for at manifestere Danmark internationalt som et kreativt kraftcenter. Men Creative Nation gik måske lidt for traditionelt til værks ved fremstødet for nylig i New York. Kampagnen blev i al fald kritiseret for at være for konventionel. Danske nyhedsmedier rapporterede, at de fleste amerikanske medier i vid udstrækning havde overset kampagnen, og at det højt profilerede trækplaster, kronprinseparret, ironisk nok var blevet dækket hovedsaglig af den australske og danske sladderpresse. Sat på spidsen er det problemet med at fortælle, at man er kreativ i stedet for at vise, at man er det. Det minder om, når folk i en jobansøgning skriver, at de "har humor" i stedet for at lade det fremgå af deres tekst. Den slags statements ender med at virke fabelagtigt humorforladte. Hvis man holder fast i tanken om Danmark som kreativ nation, og det bør man, så er det oplagt at se på de strategier, der ikke kun er rettet mod industrien eller landbruget. Ikke fordi her ikke kan tænkes kreativt, men fordi vi allerede er stærke på dette område. Det giver god mening, at udvide butikken og tale til de nye forbrugere i Latinamerika. Hvilke strategier kan man bruge for at få dem i tale? I stedet for at brande hele nationen, er det nærliggende at fokusere på produkter og virksomheder, der er repræsentative for Danmark.

13 FREMTIDIGE INITIATIVER Hvordan kommer man så videre? Ifølge Latinamerika-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School, Jan Gustafsson, er det oplagt at oprette en tænketank, der kan samle videnarbejdere fra DI, ambassaderne, de højere læreanstalter og danske virksomheder. Tænketanken skal først og fremmest identificere konkrete forhindringer, så de nemmere kan overvindes af konkrete virksomheder. Satsningen skal ifølge Gustafsson fordeles på to områder. Der skal både satses på specifikke erhverv og på specifikke geografiske områder. Det er med andre ord slut med at skyde med spredehagl. Gustafsson mener, at tiden er inde til at målrette virksomhedernes strategier, så de er klædt på til at håndtere udfordringerne. En af de primære opgaver for en latinamerikansk tænketank er at spotte behovene i de latinamerikanske markeder. Dernæst at definere en skræddersyet Latinamerikastrategi for den enkelte virksomhed, der kan matche efterspørgslen. Hvad er det vi har, som de efterspørger? Hvordan skaber vi et behov efter danske produkter? En tænketank er som bekendt ikke nogen revolutionerende idé. DIs erhvervsklub har eksisteret i mange år, så tanken er langt fra ny. Det nye består i at trække på flere kompetencer og samle ildsjæle fra forskellige fag under samme tag. Det handler om at finde nye indsatsområder og om at udveksle viden på en effektiv måde. Udfordringen er kort sagt at udvikle en platform, der sikrer resultater. Problemet med en traditionel tænketank er, at det nemt ender med en rapport ingen gider læse, og som ender sine dage på en hylde, siger Ib Ravn, der er Ph.d. og lektor i Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Ravn arbejder sammen med et forskerteam med konceptet Videnbørs, der er en innovativ og effektiv måde at skabe relationer mellem erhvervsledere på tværs af brancher. Den traditionelle måde at formidle viden på er typisk at invitere erhvervsledere til et seminar, hvor man lader en række forskellige oplægsholdere styre slagets gang med PowerPoint-præsentationer. Det er en meget effektiv måde at smadre deltagernes interesse på, konstaterer Ravn. Erhvervslivets svar på speed-dating Ifølge forskeren ender folk med at få for lidt ud af traditionelle konferencer og møder, fordi der ikke er mulighed for at networke eller udveksle ideer. Folk får nok en masse viden, men de får ingen nye kontakter.

14 I stedet forslår Ravn en ny tilgang, som han kalder Videnbørs. Videnbørs er groft sagt erhvervslivets svar på speed-dating. Vi inviterer mellem mennesker til vores konference og lader dem til at starte med sidde i en rundkreds. De får herefter et minut hver til at fortælle, hvad de kan, hvad de søger, hvilke døre de kan åbne, hvilke lande de opererer i osv., hvorefter turen går videre til den næste, fortæller Ravn. Efter præsentationen skriver deltagerne 4-5 navne ned på de personer, som de vil snakke med, og så får de knap to timer til at diskutere med deres udvalgte kandidater. Ifølge Ravn har metoden vist sig at være effektiv, dynamisk og milevidt fra PowerPoint-helvedet. Det er langt bedre at lade repræsentanter for især små virksomheder mødes faceto-face med andre ligesindede, så de hurtigt og effektivt kan få afdækket hvilke ressourcer og kompetencer der er derude, og samtidig vise, hvad de selv kan tilbyde andre, mener Ravn. Ifølge forskeren er det et spørgsmål om at gå konkret til værks og skabe personlige møder med udvalgte kandidater. Man kan jo ligeså godt udnytte, at der sidder eksportchefer rundt om i landet, som kender markedet, og som måske kan åbne døre for ens virksomhed. Man behøver ikke at starte forfra hver gang, konkluderer han. En tænketank handler med andre ord ikke kun om at få nye ideer og formidle viden på en lang række områder. Det handler ligeså meget om den måde, man skaber denne viden på. Det er nødvendigt at tænke videndeling i nye baner og dyrke flere korte og udviklende møder snarere end store forkromede halvårlige møder, hvor man præsenterer sine resultater". Uddannelse og udveksling Hvem skal så sidde med i en sådan tænketank? Det er oplagt at trække på erfarne folk fra DI, repræsentanter fra de latinamerikanske ambassader og et udsnit af danske virksomheder. De kunne fungere som et dynamisk forum med fælles mål. Men det er også oplagt at tilføje den ubekendte faktor. Videnskabsministeriet har i mange år talt for at skabe større interaktion mellem erhvervslivet og de videgående læreanstalter. Det er en mulighed, som er værd at undersøge. Der findes i dag flere uddannelser på Copenhagen Business School, der blander sprog- og kulturfag med økonomi og erhverv. Det er vigtige tiltag. Men man kan tage det skridtet videre og lade kandidatstuderende tage del i udviklingen af strategier for danske virksomheder i Latinamerika. Kandidater og forskere fra CBS ville være nyttige til research og analyse af forholdene i de enkelte markeder. Samtidig ville de

15 kunne bidrage med værdifuld kulturel viden udover sprogligt kendskab. Hvorfor ikke lave et undervisningsmodul eller en specialeafhandling på CBS, der kører parløb med tænketankens aktiviteter? Fordelene er mange. Det knytter erhvervsliv og højere læreanstalter tættere sammen, samtidig med at der skabes et forum, hvor erhvervslivet senere kan håndplukke egnede kandidater til specifikke stillinger. Præmissen er enkel: hvorfor ikke skabe et encitament så kandidater allerede mens de studerer bider skeer med den virkelige verden, fremfor teoretiske afhandlinger? Hvorfor ikke skabe grobund for et parløb mellem læreanstalter og erhvervsliv, der tager udgangspunkt i den virkelige verden? Dette parløb ville også have den effekt, at erhvervslivet ikke skulle bruge tid eller ressourcer på at "skole" nyuddannede. Gustafsson mener, at vejen frem er at uddanne flere indenfor de tværfaglige uddannelser, der kombinerer økonomi med sprog- og kulturstudier. Han bakkes op af lektor ved Handelshøjskolen i København, Ole Helmersen, der i en kronik i Berlingske Tidende den 10. oktober 2007 udtaler, at Danmark lider under en katastrofal mangel på sprogfolk. Ifølge Helmersen lever Danmark langt fra op til EUs sprogpolitik og han vurderer, at det danske erhvervsliv kommer til at lide under mangelen på kvalificeret arbejdskraft nu også hvad angår fremmedsprog. Politikere skriver og taler pænt om behovet for sproglige og interkulturelle kompetencer i globaliseringsrapporter, handlingsplaner om Danmarks konkurrenceevne osv., men når det kommer til konkret handling, sker der intet, skriver han. Netop handling er nøgleordet. En tænketank må ikke blive de gode intentionernes holdeplads. Der skal arbejdes med konkrete projekter, der kan forbedre virksomhedernes evne til at komme ind i det latinamerikanske marked. Det handler om at tænke praktisk og tage udgangspunkt i hvad det er, som danske erhvervsledere efterlyser. Og de efterlyser først og fremmest flere pålidelige og dygtige medarbejdere med lokal- og sprogkendskab. Hvordan griber vi det an her og nu? Handelskonvoj over Atlanten "En løsning på problemet ville helt klart være, at sætte gang i en udveksling af medarbejdere mellem Danmark og Latinamerika i en ekspatrieringsordning, der kunne gøre det nemmere for begge parter at forstå forretningskulturen og det samfund, de er en del af, siger Jesper Høiland fra Novo Nordisk.

16 Han taler for, at man i fremtiden opretter stillinger, der gør det attraktivt for danske medarbejdere at tage springet, gøre benarbejdet og skabe de netværk, der i fremtiden skal være brohoved for danske virksomheder. Historien viser desuden, at joint ventures ikke er den mest farbare vej for de små og mellemstore virksomheder. Hvad kan man så gøre i stedet? "Der skal startes greenfield", lyder det fra Per E. Olsen, der dog er klar over at det skaber et andet problem: "Resultaterne kommer jo typisk først det tredje år i den type projekter og de små og mellemstore virksomheder har som regel ikke tid til at vente på dette". Olsen foreslår i stedet at lave pool-samarbejder, dvs. fællesselskaber. "Man må huske på at, der er bedre tradition for at danskere indbyrdes kan lave ventures. Det ville også formindste omkostningerne betydeligt for de mindre firmaer. Det ville være oplagt at samle virksomheder i pools, der er i samme branche eller komplementerer hinanden". Olsen peger især på faggrupper som medicinalindustrien, procesudstyr til fødevareindustrien samt biskuit, chokolade og confectionary. Pool-ordningen er en praktisk løsning med flere fordele. Ligesom spanske orlogsfartøjer i kolonitiden sejlede i konvojer for at beskytte guld- og sølvtransporterne fra Sydamerika, kan danske investorer beskytte deres interesser ved at sejle den anden vej i samlet flok. Guldbarrerne er byttet ud med know-how og teknologi, men princippet er det sammen. Det er ikke kun en økonomisk fordel, men i høj grad også et incitament for virksomheder, som måske står på vippen til at investere, men som ikke tør satse butikken uden en eller anden form for rygstøtte. En tænketank kunne fungere som affyrringsrampe for denne type initiativer. Kombinationen af poolsamarbejder og en ekspatrieringsordning kunne udvikles og afprøves sammen i dette regi. Det kunne være et vigtigt skridt på vejen til at skabe netværk, der skaber resultater. Nye måder at markedsføre Danmark Samtidig er det afgørende at skabe opmærksomhed om Danmark på andre områder end de traditionelle. Det handler om at vække den latinamerikanske middelklasses interesse for europæiske produkter og i forlængelse af dette profilere danske virksomheder. "Vi skal være bedre til at finde konkrete satsningsområder, der måske ikke er så meget fokus på lige nu. Det handler om at brande Danmark på nye måder.

17 Selvfølgelig skal vi satse på innovativ teknologi indenfor energi- og landbrugssektoren, men det handler også om at slå igennem kulturelt. I de fleste lande i Latinamerika er Danmark jo stadig synonym med smørkager og H.C. Andersen. Vi skal være bedre til at lancere os som kultureksportør af film, bøger og design, siger Jan Gustafsson og fremhæver et af de senere års største danske kultursucceser. Tænk hvis de danske dogmefilm i Latinamerika blev set af andre end eliten. Det kunne virkelig åbne døre for danske producenter også i andre sektorer. Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i den voksende middelklasse i Latinamerika, der i disse år efterlyser forbrugsvarer, som Danmark er leveringsdygtig i". Gustafsson mener, at der er flere muligheder nu end i de senere år og fremhæver regeringens nye Latinamerika-strategi. "Det er jo noget nyt, at noget sådan overhovedet findes. Det er et stort fremskridt", siger han og tilføjer: "Det er vigtigt at slå fast, at Latinamerika er andet end fattigdom. Vi bliver nødt til at tænke vores forhold til regionen ud af ulandsbistanden. Sagen lige nu, er at alles øjne hviler på Kina. Det er nærmest et modefænomen. Der skal arbejdes på at skabe samme

18 AFSLUTTENDE ORD Der må nye ideer til, hvis danske investorer skal vende blikket mod Latinamerika. Når nu det lukrative marked ikke i sig selv har haft den forventede effekt, må der andre boller på suppen. Slaget om Latinamerika skal kort sagt stå i Danmark. Staten, erhvervslivet og de videregående uddannelser må i tænkeboks. Det handler om at fokusere på en mentalitetsændring og kulturudveksling, som skal gøre op med uvidenhed og fordomme på begge sider af Atlanten. Og det handler om at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, for nu at bruge en floskel. Det danske erhvervsliv står nemlig i dag i en situation, der i overført forstand minder om den, som vores to skosælgere oplevede i Afrika (jf. essayets første side). Hvordan vi griber det an vil få betydning for vores eksportbalance i forhold til Latinamerika i de kommende år. Men ret skal være ret. Der sker meget på området og tiltag som DIs "Own Man in Brazil", inkubatorordningen og Creative Nation er centrale for Danmarks position på verdensmarkedet. Men der er også et behov for at supplere med strategier, der er vendt mod hjemmemarkedet. Indsatsen bør rettes mod danske virksomheder i Danmark via tiltag, der informerer om de mange fordele og maner de fordomme i jorden, som stadig florerer ift. Latinamerika. Det er ikke nogen nem opgave at løse. Regeringen har frataget Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene muligheden for at yde risikovillig kapital eller lån i de Latinamerikanske lande, der har en årlig per capita indkomst over ca. USD 2,600. Det vil i praksis sige de største og mest attraktive markeder som Brasilien, Argentina, Chile og Mexico. Men der står andre døre på klem. Ulandsbistanden til de fattigste lande i Latinamerika kan og bør ikke opgives. Dertil er behovet for stort. Men Danmark kan blive bedre til at bruge private virksomheder i forbindelse med ulandshjælp og derved kickstarte interessen og incitamentet til at gå ind i Latinamerika. Danmark får i den anledning i en ny undersøgelse topkarakter for sin ulandsbistand af den uafhængige amerikanske tænketank Center for Global Development. Førstepladsen går til Holland, fordi hollænderne er bedre til at tiltrække private investeringer og kombinere dem med ulandsbistand. Det kunne Danmark lære af det. Det handler om at skabe opmærksomhed omkring Latinamerika i det danske erhvervsliv. Investorerne skal se fordelen ved at udforske det latinamerikanske marked, og de skal føle sig klædt på til opgaven. Det er en den ambitiøse målsætning som DI, erhvervslivet, politikerne og de højere læreanstalter sammen kan løfte. Måske som foreslået via en tænketank. Samtidig er det oplagt at markedsføre danske produkter og knowhow mere effektivt i Latinamerika. Her er en

19 helt ny middelklasse med et stort potentiale ved at sætte dagsordenen. Tiden er i al fald moden til at afprøve nye tiltag i Latinamerika. Det kræver mod og initiativ. Tør vi?

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Dansk Agro-Business i Brasilien

Dansk Agro-Business i Brasilien Invitation inviterer hermed til at deltage i et fælles eksportfremstød i Brasilien for den danske agro-business sektor med deltagelse på udstillingen AGRISHOW, som afholdes i Riberão Preto, delstaten São

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo.

Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo. Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo.dk Kina vil i fremtiden ikke være verdens fabrik - men snarere verdens innovationsmaskine

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning?

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Table of Contents Om Popupmore Hvad er en pop up Butik Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Effektiv marketing Kontakt os 3 4 5 7 8 10 2 Om Popupmore

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Videnrådgivernes internationale aktiviteter

Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere