Fagre nye verden. Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer. Christian Martinez. Freelance-journalist. Telefon:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagre nye verden. Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer. Christian Martinez. Freelance-journalist. Telefon: 30 24 19 32"

Transkript

1 Fagre nye verden Perspektiver for fremtidens Dansk-Latinamerikanske handelsrelationer Christian Martinez Freelance-journalist Telefon: Hjemmeside:

2 To skosælgere tager til Afrika. Den ene ringer hjem og siger, at her kan han ikke sælge sko, fordi alle går barfodet. Den anden ringer hjem og siger, at markedspotentialet er enormt, fordi alle går barfodet. Populært ordsprog

3 INDLEDENDE ORD Det er ikke længe siden, at Latinamerika var bedst kendt for bananrepublikker og militærdiktaturer. De eneste økonomiske tal, der skabte overskrifter, var relateret til inflationen eller udlandsgælden. Men det er på høje tid at revidere billedet. Politisk, økonomisk og kulturelt er regionen i opbrud. De demokratiske institutioner har vokset sig stærke og regionale kæmper som Mexico, Brasilien og Argentina oplever massiv økonomisk vækst indenfor alle brancher. Rammerne er sat. Det eneste, der mangler, er danske virksomheder. Der er allerede store danske virksomheder på plads i Latinamerika. Mærsk-lastbiler buldrer afsted på støvede landeveje fra Mexico til Argentina og Novos fabrikker fylder godt i landskabet i Brasilien. Til gengæld er Danmarks små og mellemstore virksomheder fraværende. Hidtil har kun et fåtal taget skridtet over Atlanten trods regionens økonomiske vækst og politiske stabilitet. Spørgsmålet er hvorfor? De følgende sider giver et svar og præsenterer forslag, der måske kan få samhandlen op i gear. Budskabet er simpelt. Der er behov for promovere et nyt syn på det latinamerikanske marked i det danske erhvervsliv. Og der er behov for at opstille en strategi, der kan køre på begge sider af Atlanten. Overskriften er "Fagre nye verden" fordi, den Nye Verden i dag tager sig radikalt anderledes ud end for blot to årtier siden. Det er tid at tage konsekvensen af dette og udnytte det momentum, som er i fuld gang. Hvis ikke nu, hvornår så?

4 BAGGRUND Udsigten fra Italia-bygningen i São Paulo er et betagende og skræmmende syn. Verdens tredjestørste by tæller over atten millioner indbyggere og har bredt sig ud over et areal på størrelse med Fyn. På Avenida Paulista står de futuristiske skyskrabere side om side og folk på gaden glider forbi hinanden i et rasende tempo. Dyre slipsedrenge, tatoverede teenagere, bevæbnede sikkerhedsvagter, børnefamilier på udflugt. De eneste, der står stille, er de subsistensløse, der helt har opgivet ævret. São Paulo huser vilde kontraster indenfor få meters afstand. Der er i princippet ingen forskel mellem dette gadebillede og tilsvarende billeder fra Beijing eller Moskva. Samme kontraster, samme muligheder. Alligevel foretrækker danske virksomheder at investere i Kina eller Rusland, selvom de må begynde from scratch. Det skal også forstås helt bogstaveligt, for de må i sagens natur lære et helt nyt alfabet, uanset om det er kinesisk eller kyrillisk. Men hvad er det helt konkret, der afholder små og mellemstore danske virksomheder fra at investere i Latinamerika? Det er nærliggende at søge svar hos en af de danske virksomheder, der har størst erfaring i felten. Novo Nordisk har opereret i knap 25 år i Brasilien og driver i dag den største insulinfylde-fabrik udenfor Danmark i Montes Claros. Virksomheden har i årenes løb investeret over en milliard kroner i Brasilien. Ifølge Jesper Høiland, direktør i Novo Nordisk International Operations, er der flere gode grunde til, at især de mindre danske virksomheder holder sig væk. "Danmark har jo ikke de store historiske relationer med Latinamerika, som fx Spanien eller Portugal. Det skaber måske en større forsigtighed. Man skal heller ikke undervurdere afstanden. Det tager tolv timer at flyve til Brasilien, og det kan på sigt resultere i en enorm udskrivning for mindre virksomheder", siger han. Høiland mener, at det latinamerikanske marked er et svært marked at operere i som dansk virksomhed. Der er ofte problemer med handelsrestriktioner, og så er arbejdsstrukturen tungere end vi er vant til i Danmark. "I et land som Brasilien er fagforeningerne store, og det kan gøre det vanskeligt for nye spillere", fortæller han. Den helt store hurdle er imidlertid de kulturelle barrierer, som ifølge direktøren er en medvirkende årsag til at holde danskerne ude. Sproget er en udfordring for de fleste virksomheder og Høiland mener, at selve arbejdskulturen kan være svær at tackle. Brasilianerne er i en dansk målestok mindre disciplinerede, men de er til gengæld inspirerende at lave forretninger med. Man kan sammenligne det med deres

5 fodboldlandshold. De er fantastiske individualister, men knap så stærke holdspillere. Det er en kombination, som selvfølgelig giver en række fordele og ulemper, men hvis man skal vælge mellem en tysk og en brasiliansk fodboldkamp, så ved man jo, hvor der bliver tænkt mest kreativt og scoret flest mål". Høiland peger desuden på, at befolkningen i de fleste latinamerikanske lande er koncentreret i storbyer. "Det gør adgangen til forbrugeren nemmere. Byer som São Paulo er globale vækstcentre med et kolossalt potentiale", siger Høiland. Så vidt en enorm forretning med stor egenkapital i ryggen. Hvad med de små spillere? Det enorme brasilianske marked med dets mange uanede muligheder var medvirkende til at lokke danske Gassonic A/S til Brasilien i Virksomheden tæller 25 mand og producerer akustiske gaslækagedetektorer til olie- og gasindustrien. Direktør Martin T. Olesen så store muligheder i det brasilianske marked, men han stødte dog hurtigt på et praktisk problem. De fleste hjemmesider på mulige samarbejdspartnere var udelukkende på portugisisk, og vi havde svært ved at finde den rette partner. Vi måtte gå en anden vej, hvis det skulle lykkes, siger han. Olesen kontaktede Udenrigsministeriet, som satte ham i forbindelse med det danske generalkonsulat i São Paulo. Han købte en såkaldt startpakke og fik hjælp til at finde en lokal distributør. Ifølge Olesen kan en lille virksomhed som Gassonic sagtens komme til, hvis man finder den rigtige lokale partner. Men, tilføjer han, det kræver benarbejde at få en handel i hus, og det stiller store krav til den lokale distributør, som skal kende systemet indefra for at kunne påvirke beslutningstagerne. Trods en lovende start blev Gassonic nødt til at indstille aktiviteterne i landet, fordi den brasilianske regering indførte en importafgift. En ny lov krævede, at op mod 70 procent af leverancer indenfor olie og gas blev produceret af brasilianske selskaber. Det satte en stopper for virkelysten, og Olesen fortæller, at virksomheden i dag har droppet Brasilien. Han er dog ikke afvisende over for nye initiativer i fremtiden. Vi har ansat en mand med ansvar for Nord- og Sydamerika, så vi holder øjnene åbne. Hvad kan vi lære af det? De store aktører på markedet klarer sig, de små bukker under. Medmindre man ændrer strategi, bliver det næppe attraktivt for danske virksomheder at investere i Latinamerika i den nærmeste fremtid.

6 De fleste Latinamerikaeksperter og erhvervsledere ved godt hvorfor små og mellemstore danske virksomheder holder sig fra Latinamerika, selvom markedspotentialet er enormt. Sprog og kulturforskelle er en del af forklaringen, tungt bureaukrati og toldbarrierer en anden. Men det er kun en del af forklaringen. Mangel på arbejdskraft i Danmark og en rivende udvikling i nærmarkeder og emerging markets spiller også ind. Det gør det nærliggende at konkludere, at danske virksomheder ikke har tid eller kapacitet til nye investeringer. "Men begge ting kan jo købes, og det er netop når det går godt, at der er midler til at få lavet det grundige feasibility study og få registreret selskabet, så man er klar, når tiden melder sig", siger Per E. Olsen, der er direktør for DIs kontor i São Paulo. Han vurderer, at det generelt er gået skidt for mindre virksomheder, når de har forsøgt sig på det brasilianske marked. Mange har overvurderet salgsdelen og indgået i joint ventures, hvor den brasilianske partner har fået for stor en kapitaldel. Andre har ikke haft samarbejdsaftalerne i orden og har måttet give deres teknologi væk gratis", fortæller han og tilføjer, at selvom de fleste store globale virksomheder trives i byer som São Paulo, så er det ikke ensbetydende med, at det er lige godt for alle spillere. De mellemstore og små virksomheder er et mere blakket billede. Der er sande horrorstories om, hvor galt det kan gå", fortæller Olsen. Kuldsejlede joint ventures Situationen for de små aktører er så kompliceret, at han på stående fod har vanskeligt ved at pege på et eneste dansk-brasiliansk joint venture, der er endt lykkeligt. Et af problemerne er, at danske virksomheder har undervurderet den lange lead-time i Latinamerika og det tunge bureaukrati. Et fuldt registreret selskab med alle registreringer kan tage fra 180 til 360 dage. De selskaber med med en defineret Latinamerika-strategi laver selskaberne på forhånd og har dem liggende i en skuffe, til de skal reelt bruge dem. Men jeg kender kun et eller to firmaer, der rent faktisk gør dette", siger Olsen. Et andet problem er, at mange firmaer generelt har haft for travlt med at komme igang og ansat medarbejdere, der ikke kunne leve op til forventningerne. Det gælder både expats, der ikke kan sproget og brasilianske medarbejdere med inflationerede og tit meget falske curriculums", fortæller han. Han mener, at de virksomheder, der har brændt fingrene i Latinamerika generelt har været uforberedt.

7 Konklusionen er klar. Danske investorer har svært ved at finde kompetente medarbejdere og sparringspartnere i regionen. Og alt for mange ankommer uden at have en klar strategi i bagagen. Det er uheldigt. Især i lyset af den udvikling, der er i fuld gang i Latinamerika - ikke mindst hvad angår privatforbruget.

8 ET NYT LATINAMERIKA I STØBESKEEN Det ansete engelske tidsskrift The Economist skrev i august 2007 om en voksende ny middelklasse i Latinamerika under overskriften Adiós to poverty, hola to consumption. Det er et vink med en vognstang om fremtidens Latinamerika. Millioner af latinamerikanere er ganske vist stadig fattige, men mange er på vej over i middelklassens rækker. Hurtig vækst, lav inflation, øget adgang til kreditlån og en liberal handelspolitik har spillet en rolle i skabelsen af denne nye sociale klasse. Vi bevæger os hurtigere mod et middelklassesamfund, end vi kunne have forestillet os for tyve år siden. Mit bud er, at vi er ved starten på en ny epoke, udtalte den tidligere brasilianske præsident Fernando Henrique Cardoso til The Economist. Sikkert er det, at noget revolutionerende er ved at ske i hele Latinamerika. I Mexico er der tegn på, at den nye middelklasse opstår ud af den uformelle (læs: sorte) økonomi. Kulturelt og socialt set er den nok mere flosset i kanterne end den gamle middelklasse. Der er i virkeligheden tale om en lavere middelklasse, der adskiller sig fra den middelklasse, der tegnede Latinamerika i firserne. Dengang var der tale om segment, der havde gået på eliteuniversiteter og som primært fik jobs i den offentlige sektor eller statsligt drevne virksomheder. Den nye middelklasse ser anderledes ud. Mange har taget en videregående uddannelse på masseuniversiteter og flere starter egen virksomhed eller arbejder som konsulenter for virksomheder indenfor servicefagene, bioteknologi og ITindustrien. Den helt store forskel på før og nu er altså, at den ny middelklasse sætter sin lid til markedet, ikke staten. Det skyldes blandt andet den liberaliseringsproces, som har betydet, at mange statsejede virksomheder i dag er på private hænder. Selvom denne nye sociale klasse endnu er et forholdsvis ubeskrevet blad, så er den vigtig at holde øje med for danske virksomheder. Det er nemlig denne middelklasse, der i de kommende år vil efterspørge en lang række goder og serviceydelser, som Danmark kan levere. Flere forbrugere med penge på lommen Det øgede privatforbrug er en indikator på udviklingen. Det samme er den lavere inflation i regionen, som blandt andet er opnået ved en mere ansvarlig regeringspolitik og især strammere tøjler på det offentlige forbrug. Meget tyder på, at en forbrugsfest er undervejs. Salget af nye biler, computere og forbrugerelektronik slår alle rekorder i Brasilien og Mexico takket været efterspørgslen fra den nye middelklasse. Et studie foretaget af den brasilianske

9 tænketank Fernand Braudel Institute fra 2005 i lavindkomst-husholdninger i favelaer i São Paulo viste, at alle havde køleskab og farve-tv (ofte mere end et) og at næsten halvdelen havde mobiltelefon. En tredjedel ejede en bil. Forbrugsmønsteret er også ved at ændre sig. I Brasilien og Mexico strømmer nye kunder til de lokale lavpris-flyselskaber, der tilbyder en god og effektiv service. I Mexico viser en ny undersøgelse af et lavpris-flyselskab, at 47% af passagerne aldrig havde fløjet før. Det er en klar indikator på, at et ny forbruger er ved at se dagens lys i Latinamerika. Ifølge den spanske bank Banco Santander ophørte 15 millioner husholdninger med at være fattige i Latinamerika mellem 2002 og Hvis udviklingen fortsætter vil et lille flertal i regionen være middelklasse i 2010 med årlige indtægter på over dollars. Det er tydeligt i Brasilien og Mexico, som med 560 mio. mennesker står for mere end halvdelen af det samlede befolkningstal i Latinamerika. I Mexico er antallet af fattige faldet dramatisk fra 37% til 14% på bare ti år, og antallet af familier med en månedlig indtægt mellem 600 dollars og dollars er steget fra 5,7 mio. i 1996 til 10,7 mio. i I Brasilien er kurven også ved at vende. Tallene afspejler en udvikling, der har været længe undervejs. Ifølge Guillermo Perry, cheføkononom i Verdensbanken med ansvar for Latinamerika er eksporten eksploderet takket været høje priser på latinamerikanske råvarer samtidig er den også en følge af devalueringsrunder og to årtiers økonomiske reformer, der har åbnet markedet. Det har haft betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet. Der er opstået flere jobs i den formelle sektor, samtidig med at antallet af arbejdere i den sorte økonomi er faldet markant. I Mexico blev der alene sidste år skabt nye jobs. Dertil kommer en række statsstøttede velfærdsydelser. Det kommer millioner af fattige til gode i lande som Brasilien, hvor Nul Sult-programmet yder økonomisk støtte til de familier, der lader deres børn gå i skole i stedet for at arbejde. Sidst men ikke mindst er penge sendt fra immigranter i Europa og USA en stærk medvirkende faktor til at hive folk ud af slummen og ind i den nye middelklasse. Der er selvsagt et stort potentiale i dette marked for små og mellemstore danske virksomheder. Men hvad gør Danmark pt. for at stimulere investeringslysten? Mere i næste afsnit.

10 AKTUELLE INITIATIVER Brasilien er verdens førende producent af blandt andet sukker, bioethanol, kaffe og frugt, og FN vurderer, at Brasilien i 2010 vil være verdens vigtigste landbrugsland målt i samlet produktionsværdi. Eller som vicekonsul Steffen Skjoldager ved generalkonsulatet i São Paulo konstaterer: Det er verdens største køkkenhave. Det danske generalkonsulat i São Paulo ligger på Rua Oscar Freire i det fashionable Jardim-kvarter. Paris Hilton ville elske det. Gaden er en lang catwalk af blankpolerede butiksvinduer, internationale modehuse, eksklusive restauranter og en enkelt Ferrari-forhandler. Der er ni ansatte på konsulatet, der især arbejder med markedsresearch og partnersøgning til danske virksomheder. Vores hovedopgave er at analysere og observere, hvad der sker på markedet og rapportere til Danmark. Men vi får også mange henvendelser fra danske virksomheder, der overvejer at investere i Brasilien, siger Skjoldager. Der opererer i dag knap 50 danske virksomheder i Brasilien, der primært dækker energi, landbrug og medicinalindustrien. De toneangivende er tunge drenge som Mærsk, Danfoss, Danisco og Novo Nordisk. Konsulatet indførte i sommeren 2006 en inkubator-ordning, der skulle gøre springet over Atlanten nemmere for mindre danske virksomheder. Ordningen omfatter kontorfaciliteter med PH-lamper på bordene og dansk kunst på væggene, samt en sprogkyndig receptionist. Men trods det prisværdige afsæt, er der et problem. Kontoret på Rua Oscar Feire har stået klar siden sommeren 2006, men er kun blevet brugt som mødelokale af en håndfuld danske virksomheder. Der er dog en enkelt kunde i butikken, som kan love godt for fremtiden. Scandinavia Designs lejede sig ind i lokalerne i starten af Virksomheden ejes af Søren Priess Gade, der tog til Brasilien med sin hustru i januar Det lille to-mands firma sælger danske mærkevarer som Stelton, Royal Copenhagen og Georg Jensen på det brasilianske marked. Brasilien er et meget interessant marked for os, fordi her bliver solgt mange luksusvarer i den absolutte topklasse. Her er næsten 40 millioner mennesker med en købekraft svarende til en gennemsnitseuropæers. Alene i São Paulo er der en million mennesker i vores målgruppe, forklarer han. Ifølge Gade har firmaet i opstartsfasen haft gavn af den centrale adresse og mødelokalerne, hvor potentielle kunder og samarbejdspartnere bliver præsenteret for virksomhedens produkter. Han er dog først og fremmest fokuseret på forretningspotentialet og forventer at brasilianerne i de kommende måneder vil fatte interesse for det danske design.

11 Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det vil gå Scandinavia Designs, men virksomheden viser vejen for andre små danske virksomheder med ambitioner om at investere i Latinamerika. De gør det, andre taler om. Det er i høj grad et spørgsmål om at få kanaliseret succeshistorier af denne kaliber ud i offentligheden og skabe mere opmærksomhed omkring mulighederne i fx Brasilien. Dansk brohoved i Latinamerika Inkubator-ordningen fungerer i dag side om side med DI's koncept "Own Man in Brazil", der ifølge Vice Deputy Jakob Kjeldsen tilbyder "det bedste fra to verdener". Ordningen omfatter en brasiliansk ansat, superviseret af en dansk chef og sikrer en kombination af lokal knowhow og intern kontrol. DI har skabt sig et større råderum end konsulatets inkubatorordning, fordi man har etableret sig som en privat virksomhed. Kjeldsen medgiver imidlertid, at det hidtil har knebet med at lokke danske virksomheder til at benytte sig af ordningen. Der hersker ingen tvivl om at både DIs og Udenrigsministeriets initiativer er ekstremt vigtige. Men det er også nødvendigt at fastslå, at de kun er et første skridt på vejen. Det faktum, at så få danske virksomheder hidtil har benyttet sig af tilbudene viser, at der skal satses på andre områder. Slaget skal kort sagt stå i Danmark. I september 2007 lancerede Danmarks Udenrigsminister regeringens Latinamerikastrategi. Han pointerede i den anledning, at det er nu, at vi skal sikre, at Danmark skaber og udbygger relationerne til et kontinent i fremdrift. Ministeren tilføjede: Vi er til stede i Latinamerika, og vi har en strategi for en fokuseret indsats til at fremme politiske, økonomiske og kulturelle partnerskaber. Til det kan man sige, at vi nu kun mangler at være til stede i Danmark. Vi har etableret brohoveder på det latinamerikanske kontinent. Nu er det tid til at udvikle bæredygtige initiativer i Danmark. Tradition og fornyelse Det skorter ikke på dynamiske tiltag i bestræbelserne på at få Danmark frem i rampelyset på alverdens markeder. Kulturminister Brian Mikkelsens udtalte ved lancering af Creative Nation den 31. oktober 2006, at Danmark skal være verdenskendt som en kreativ nation. Creative Nation er skabt af Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Industri. Tanken er, at denne platform i fremtiden skal markedsføre danske produkter, som alle landets virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige instanser kan samles om.

12 Mikkelsen var klar i mælet, da han talte om kreativitet som fremtidens økonomi, og understregede, at skal vi opfattes som en kreativ nation, så er det helt afgørende, at vi markerer os meget stærkt inden for det kunstneriske område film, billedkunst, musik, arkitektur og design. De er ikke alene i sig selv voksende eksporterhverv, de er også afgørende for at manifestere Danmark internationalt som et kreativt kraftcenter. Men Creative Nation gik måske lidt for traditionelt til værks ved fremstødet for nylig i New York. Kampagnen blev i al fald kritiseret for at være for konventionel. Danske nyhedsmedier rapporterede, at de fleste amerikanske medier i vid udstrækning havde overset kampagnen, og at det højt profilerede trækplaster, kronprinseparret, ironisk nok var blevet dækket hovedsaglig af den australske og danske sladderpresse. Sat på spidsen er det problemet med at fortælle, at man er kreativ i stedet for at vise, at man er det. Det minder om, når folk i en jobansøgning skriver, at de "har humor" i stedet for at lade det fremgå af deres tekst. Den slags statements ender med at virke fabelagtigt humorforladte. Hvis man holder fast i tanken om Danmark som kreativ nation, og det bør man, så er det oplagt at se på de strategier, der ikke kun er rettet mod industrien eller landbruget. Ikke fordi her ikke kan tænkes kreativt, men fordi vi allerede er stærke på dette område. Det giver god mening, at udvide butikken og tale til de nye forbrugere i Latinamerika. Hvilke strategier kan man bruge for at få dem i tale? I stedet for at brande hele nationen, er det nærliggende at fokusere på produkter og virksomheder, der er repræsentative for Danmark.

13 FREMTIDIGE INITIATIVER Hvordan kommer man så videre? Ifølge Latinamerika-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School, Jan Gustafsson, er det oplagt at oprette en tænketank, der kan samle videnarbejdere fra DI, ambassaderne, de højere læreanstalter og danske virksomheder. Tænketanken skal først og fremmest identificere konkrete forhindringer, så de nemmere kan overvindes af konkrete virksomheder. Satsningen skal ifølge Gustafsson fordeles på to områder. Der skal både satses på specifikke erhverv og på specifikke geografiske områder. Det er med andre ord slut med at skyde med spredehagl. Gustafsson mener, at tiden er inde til at målrette virksomhedernes strategier, så de er klædt på til at håndtere udfordringerne. En af de primære opgaver for en latinamerikansk tænketank er at spotte behovene i de latinamerikanske markeder. Dernæst at definere en skræddersyet Latinamerikastrategi for den enkelte virksomhed, der kan matche efterspørgslen. Hvad er det vi har, som de efterspørger? Hvordan skaber vi et behov efter danske produkter? En tænketank er som bekendt ikke nogen revolutionerende idé. DIs erhvervsklub har eksisteret i mange år, så tanken er langt fra ny. Det nye består i at trække på flere kompetencer og samle ildsjæle fra forskellige fag under samme tag. Det handler om at finde nye indsatsområder og om at udveksle viden på en effektiv måde. Udfordringen er kort sagt at udvikle en platform, der sikrer resultater. Problemet med en traditionel tænketank er, at det nemt ender med en rapport ingen gider læse, og som ender sine dage på en hylde, siger Ib Ravn, der er Ph.d. og lektor i Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Ravn arbejder sammen med et forskerteam med konceptet Videnbørs, der er en innovativ og effektiv måde at skabe relationer mellem erhvervsledere på tværs af brancher. Den traditionelle måde at formidle viden på er typisk at invitere erhvervsledere til et seminar, hvor man lader en række forskellige oplægsholdere styre slagets gang med PowerPoint-præsentationer. Det er en meget effektiv måde at smadre deltagernes interesse på, konstaterer Ravn. Erhvervslivets svar på speed-dating Ifølge forskeren ender folk med at få for lidt ud af traditionelle konferencer og møder, fordi der ikke er mulighed for at networke eller udveksle ideer. Folk får nok en masse viden, men de får ingen nye kontakter.

14 I stedet forslår Ravn en ny tilgang, som han kalder Videnbørs. Videnbørs er groft sagt erhvervslivets svar på speed-dating. Vi inviterer mellem mennesker til vores konference og lader dem til at starte med sidde i en rundkreds. De får herefter et minut hver til at fortælle, hvad de kan, hvad de søger, hvilke døre de kan åbne, hvilke lande de opererer i osv., hvorefter turen går videre til den næste, fortæller Ravn. Efter præsentationen skriver deltagerne 4-5 navne ned på de personer, som de vil snakke med, og så får de knap to timer til at diskutere med deres udvalgte kandidater. Ifølge Ravn har metoden vist sig at være effektiv, dynamisk og milevidt fra PowerPoint-helvedet. Det er langt bedre at lade repræsentanter for især små virksomheder mødes faceto-face med andre ligesindede, så de hurtigt og effektivt kan få afdækket hvilke ressourcer og kompetencer der er derude, og samtidig vise, hvad de selv kan tilbyde andre, mener Ravn. Ifølge forskeren er det et spørgsmål om at gå konkret til værks og skabe personlige møder med udvalgte kandidater. Man kan jo ligeså godt udnytte, at der sidder eksportchefer rundt om i landet, som kender markedet, og som måske kan åbne døre for ens virksomhed. Man behøver ikke at starte forfra hver gang, konkluderer han. En tænketank handler med andre ord ikke kun om at få nye ideer og formidle viden på en lang række områder. Det handler ligeså meget om den måde, man skaber denne viden på. Det er nødvendigt at tænke videndeling i nye baner og dyrke flere korte og udviklende møder snarere end store forkromede halvårlige møder, hvor man præsenterer sine resultater". Uddannelse og udveksling Hvem skal så sidde med i en sådan tænketank? Det er oplagt at trække på erfarne folk fra DI, repræsentanter fra de latinamerikanske ambassader og et udsnit af danske virksomheder. De kunne fungere som et dynamisk forum med fælles mål. Men det er også oplagt at tilføje den ubekendte faktor. Videnskabsministeriet har i mange år talt for at skabe større interaktion mellem erhvervslivet og de videgående læreanstalter. Det er en mulighed, som er værd at undersøge. Der findes i dag flere uddannelser på Copenhagen Business School, der blander sprog- og kulturfag med økonomi og erhverv. Det er vigtige tiltag. Men man kan tage det skridtet videre og lade kandidatstuderende tage del i udviklingen af strategier for danske virksomheder i Latinamerika. Kandidater og forskere fra CBS ville være nyttige til research og analyse af forholdene i de enkelte markeder. Samtidig ville de

15 kunne bidrage med værdifuld kulturel viden udover sprogligt kendskab. Hvorfor ikke lave et undervisningsmodul eller en specialeafhandling på CBS, der kører parløb med tænketankens aktiviteter? Fordelene er mange. Det knytter erhvervsliv og højere læreanstalter tættere sammen, samtidig med at der skabes et forum, hvor erhvervslivet senere kan håndplukke egnede kandidater til specifikke stillinger. Præmissen er enkel: hvorfor ikke skabe et encitament så kandidater allerede mens de studerer bider skeer med den virkelige verden, fremfor teoretiske afhandlinger? Hvorfor ikke skabe grobund for et parløb mellem læreanstalter og erhvervsliv, der tager udgangspunkt i den virkelige verden? Dette parløb ville også have den effekt, at erhvervslivet ikke skulle bruge tid eller ressourcer på at "skole" nyuddannede. Gustafsson mener, at vejen frem er at uddanne flere indenfor de tværfaglige uddannelser, der kombinerer økonomi med sprog- og kulturstudier. Han bakkes op af lektor ved Handelshøjskolen i København, Ole Helmersen, der i en kronik i Berlingske Tidende den 10. oktober 2007 udtaler, at Danmark lider under en katastrofal mangel på sprogfolk. Ifølge Helmersen lever Danmark langt fra op til EUs sprogpolitik og han vurderer, at det danske erhvervsliv kommer til at lide under mangelen på kvalificeret arbejdskraft nu også hvad angår fremmedsprog. Politikere skriver og taler pænt om behovet for sproglige og interkulturelle kompetencer i globaliseringsrapporter, handlingsplaner om Danmarks konkurrenceevne osv., men når det kommer til konkret handling, sker der intet, skriver han. Netop handling er nøgleordet. En tænketank må ikke blive de gode intentionernes holdeplads. Der skal arbejdes med konkrete projekter, der kan forbedre virksomhedernes evne til at komme ind i det latinamerikanske marked. Det handler om at tænke praktisk og tage udgangspunkt i hvad det er, som danske erhvervsledere efterlyser. Og de efterlyser først og fremmest flere pålidelige og dygtige medarbejdere med lokal- og sprogkendskab. Hvordan griber vi det an her og nu? Handelskonvoj over Atlanten "En løsning på problemet ville helt klart være, at sætte gang i en udveksling af medarbejdere mellem Danmark og Latinamerika i en ekspatrieringsordning, der kunne gøre det nemmere for begge parter at forstå forretningskulturen og det samfund, de er en del af, siger Jesper Høiland fra Novo Nordisk.

16 Han taler for, at man i fremtiden opretter stillinger, der gør det attraktivt for danske medarbejdere at tage springet, gøre benarbejdet og skabe de netværk, der i fremtiden skal være brohoved for danske virksomheder. Historien viser desuden, at joint ventures ikke er den mest farbare vej for de små og mellemstore virksomheder. Hvad kan man så gøre i stedet? "Der skal startes greenfield", lyder det fra Per E. Olsen, der dog er klar over at det skaber et andet problem: "Resultaterne kommer jo typisk først det tredje år i den type projekter og de små og mellemstore virksomheder har som regel ikke tid til at vente på dette". Olsen foreslår i stedet at lave pool-samarbejder, dvs. fællesselskaber. "Man må huske på at, der er bedre tradition for at danskere indbyrdes kan lave ventures. Det ville også formindste omkostningerne betydeligt for de mindre firmaer. Det ville være oplagt at samle virksomheder i pools, der er i samme branche eller komplementerer hinanden". Olsen peger især på faggrupper som medicinalindustrien, procesudstyr til fødevareindustrien samt biskuit, chokolade og confectionary. Pool-ordningen er en praktisk løsning med flere fordele. Ligesom spanske orlogsfartøjer i kolonitiden sejlede i konvojer for at beskytte guld- og sølvtransporterne fra Sydamerika, kan danske investorer beskytte deres interesser ved at sejle den anden vej i samlet flok. Guldbarrerne er byttet ud med know-how og teknologi, men princippet er det sammen. Det er ikke kun en økonomisk fordel, men i høj grad også et incitament for virksomheder, som måske står på vippen til at investere, men som ikke tør satse butikken uden en eller anden form for rygstøtte. En tænketank kunne fungere som affyrringsrampe for denne type initiativer. Kombinationen af poolsamarbejder og en ekspatrieringsordning kunne udvikles og afprøves sammen i dette regi. Det kunne være et vigtigt skridt på vejen til at skabe netværk, der skaber resultater. Nye måder at markedsføre Danmark Samtidig er det afgørende at skabe opmærksomhed om Danmark på andre områder end de traditionelle. Det handler om at vække den latinamerikanske middelklasses interesse for europæiske produkter og i forlængelse af dette profilere danske virksomheder. "Vi skal være bedre til at finde konkrete satsningsområder, der måske ikke er så meget fokus på lige nu. Det handler om at brande Danmark på nye måder.

17 Selvfølgelig skal vi satse på innovativ teknologi indenfor energi- og landbrugssektoren, men det handler også om at slå igennem kulturelt. I de fleste lande i Latinamerika er Danmark jo stadig synonym med smørkager og H.C. Andersen. Vi skal være bedre til at lancere os som kultureksportør af film, bøger og design, siger Jan Gustafsson og fremhæver et af de senere års største danske kultursucceser. Tænk hvis de danske dogmefilm i Latinamerika blev set af andre end eliten. Det kunne virkelig åbne døre for danske producenter også i andre sektorer. Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i den voksende middelklasse i Latinamerika, der i disse år efterlyser forbrugsvarer, som Danmark er leveringsdygtig i". Gustafsson mener, at der er flere muligheder nu end i de senere år og fremhæver regeringens nye Latinamerika-strategi. "Det er jo noget nyt, at noget sådan overhovedet findes. Det er et stort fremskridt", siger han og tilføjer: "Det er vigtigt at slå fast, at Latinamerika er andet end fattigdom. Vi bliver nødt til at tænke vores forhold til regionen ud af ulandsbistanden. Sagen lige nu, er at alles øjne hviler på Kina. Det er nærmest et modefænomen. Der skal arbejdes på at skabe samme

18 AFSLUTTENDE ORD Der må nye ideer til, hvis danske investorer skal vende blikket mod Latinamerika. Når nu det lukrative marked ikke i sig selv har haft den forventede effekt, må der andre boller på suppen. Slaget om Latinamerika skal kort sagt stå i Danmark. Staten, erhvervslivet og de videregående uddannelser må i tænkeboks. Det handler om at fokusere på en mentalitetsændring og kulturudveksling, som skal gøre op med uvidenhed og fordomme på begge sider af Atlanten. Og det handler om at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, for nu at bruge en floskel. Det danske erhvervsliv står nemlig i dag i en situation, der i overført forstand minder om den, som vores to skosælgere oplevede i Afrika (jf. essayets første side). Hvordan vi griber det an vil få betydning for vores eksportbalance i forhold til Latinamerika i de kommende år. Men ret skal være ret. Der sker meget på området og tiltag som DIs "Own Man in Brazil", inkubatorordningen og Creative Nation er centrale for Danmarks position på verdensmarkedet. Men der er også et behov for at supplere med strategier, der er vendt mod hjemmemarkedet. Indsatsen bør rettes mod danske virksomheder i Danmark via tiltag, der informerer om de mange fordele og maner de fordomme i jorden, som stadig florerer ift. Latinamerika. Det er ikke nogen nem opgave at løse. Regeringen har frataget Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene muligheden for at yde risikovillig kapital eller lån i de Latinamerikanske lande, der har en årlig per capita indkomst over ca. USD 2,600. Det vil i praksis sige de største og mest attraktive markeder som Brasilien, Argentina, Chile og Mexico. Men der står andre døre på klem. Ulandsbistanden til de fattigste lande i Latinamerika kan og bør ikke opgives. Dertil er behovet for stort. Men Danmark kan blive bedre til at bruge private virksomheder i forbindelse med ulandshjælp og derved kickstarte interessen og incitamentet til at gå ind i Latinamerika. Danmark får i den anledning i en ny undersøgelse topkarakter for sin ulandsbistand af den uafhængige amerikanske tænketank Center for Global Development. Førstepladsen går til Holland, fordi hollænderne er bedre til at tiltrække private investeringer og kombinere dem med ulandsbistand. Det kunne Danmark lære af det. Det handler om at skabe opmærksomhed omkring Latinamerika i det danske erhvervsliv. Investorerne skal se fordelen ved at udforske det latinamerikanske marked, og de skal føle sig klædt på til opgaven. Det er en den ambitiøse målsætning som DI, erhvervslivet, politikerne og de højere læreanstalter sammen kan løfte. Måske som foreslået via en tænketank. Samtidig er det oplagt at markedsføre danske produkter og knowhow mere effektivt i Latinamerika. Her er en

19 helt ny middelklasse med et stort potentiale ved at sætte dagsordenen. Tiden er i al fald moden til at afprøve nye tiltag i Latinamerika. Det kræver mod og initiativ. Tør vi?

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo.

Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo. Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N. www.midtexpo.dk Kina vil i fremtiden ikke være verdens fabrik - men snarere verdens innovationsmaskine

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning?

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Table of Contents Om Popupmore Hvad er en pop up Butik Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Effektiv marketing Kontakt os 3 4 5 7 8 10 2 Om Popupmore

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

RUSLAND RYKKER NÆRMERE

RUSLAND RYKKER NÆRMERE RUSLAND RYKKER NÆRMERE Konference torsdag den 30. oktober 2008 i DI Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V Rusland er et nærmarked med en kolossal efterspørgsel og en stærk vækst. Mange

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Prospekt for Nepal 2010!

Prospekt for Nepal 2010! Prospekt for Nepal 2010! Indledning: Hvad er ideen med at ville lave et prospekt, altså en mere kommerciel tilgang til et velgørenhedsprojekt? På mange måde ligner velgørenhedsbranchen forretningsverdenen,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvorfor Nederlandene?

Hvorfor Nederlandene? Hvorfor Nederlandene? Fashion Accelerator, Kbh. 10. maj 2010 PRÆSENTATION Ambassaden Nederlandene Kultur Samarbejdsformer Pas på 2 AMBASSADEN I HAAG Ambassadøren Økonomi/politik Handel Borgerservice Domstole

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere