10. Klimat och energi

Transkript

1 96 Klimat och energi 10. Klimat och energi Dokumentation: - Ministerrådsförslag om handlingsprogram för energiområdet, (B 262/miljø) - Redogörelse om nordisk insats for at medvirke til et resultat i klimaforhandlingerne (Dokument 13) - Redogörelse om det nordiska globaliseringsarbetet (Dokument 6) - Medlemsförslag om kompetensdatabas inom miljö och energi (A 1463/näring) - Klimainitiativer i Norden og internationalt (Rek. *7/2007/miljö) - Miljöpolicy för Nordiska ministerrådet (Fremst. *2/2009/miljö) Ministerrådsförslag om handlingsprogram för energiområdet, (B 262/miljø) Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at sikre samarbejde mellem de nordiske lande om mest miljøeffektivt at målrette landenes krisepakker mod initiativer, der nedsætter udledningen af klimagasser på kort og langt sigt; blandt andet konkrete programmer til at fremme energirenoveringer i boliger og bygninger; herunder offentlige bygninger at gennemføre konkrete samarbejdsprojekter i forbindelse med de nordiske landes gennemførelse af EU s direktiv for vedvarende energi; herunder at undersøge mulighederne for et samarbejde om et grønt elcertifikat at arbejde for at styrke det regionale energisamarbejde i Østersøområdet i overensstemmelse med anbefalingerne fra den 18. Østersøparlamentarikerkonference og den bagvedliggende arbejdsgrupperapport at gennemføre Ministerrådsforslag B 262/miljø om Handlingsprogram for energiområdet under inddragelse af de synspunkter, der er udtrykt i Nordisk Råds nærværende betænkning om forslaget Medlemsförslag om kompetensdatabas inom miljö och energi (A 1463/näring) Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd att ett fullskaleprojekt som utvecklar modeller för vidare spridning av forskningsresultat inom EU/EES bör initieras som en del av toppforskningsinitiativet för att skapa (fri) tillgång till forskningsresultat där Norden kan vara en föregångsregion inom EU/EES Marion Pedersen övertog ledningen av förhandlingerna. Ändringar till närvarolistan: Det meddelades att Jukka Mäkelä lämnade sessionen kl og ersattes av Johan Ehn samt att Anne-Mari Virolainen lämnade sessionen kl og ersattes av Kimmo Sasi. Rådet beslöt att ändra närvarolistan i enlighet härmed. Ministerrådsförslag om handlingsprogram för energiområdet, , B 262/miljø (163) Samarbejdsminister Katrín Júlíusdóttir, B 262/miljø: Fru præsident. Herved fremlægger jeg til jeres godkendelse et nyt handlingsprogram for det nordiske energisamarbejde. Det nye energihandlingsprogram dækker perioden

2 Klimat och energi 97 og bygger videre på arbejdet med den forrige energihandlingsplan fra , som efter min mening har givet meget gode resultater. Energihandlingsprogrammet skal bidrage til en stabil og sikker energiforsyning og bæredygtig vækst og velfærd for de nordiske landes borgere ved at søge nordiske løsninger på fælles problemstillinger, og støtte forskning og udvikling af bæredygtige energisystemer for både tæt og tyndt befolkede områder. Arbejdet med harmoniseringen af det fællesnordiske elmarked er nået langt og skal fortsætte med samme styrke under det nye energihandlingsprogram. Handlingsprogrammet har særligt fokus på de tyndt befolkede områder og de arktiske egne, som allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringer. Arbejdet skal målrettes de særlige udfordringer, der her er knyttet til udviklingen af sikre og bæredygtige energisystemer. I fokus står ligeledes udvikling af miljøvenlig transport, energieffektivisering, vedvarende energi og velfungerende energimarkeder. Kampen mod klimaforandringer og indsatsen for bæredygtig vækst og øget forsyningssikkerhed giver også nye muligheder for at realisere en mere langsigtet grøn vækststrategi, hvor udvikling af nye energieffektive teknologier kan blive en central drivkraft i jobskabelsen, konkurrenceevnen og eksportmulighederne. Ud over samarbejdet inden for forskning og udvikling tager handlingsprogrammet også hensyn til et samarbejde omkring branding af de nordiske lande udadtil. Den internationale dimension er central i det nordiske energisamarbejde. Gennem et aktivt nordisk samarbejde skal landene maksimere deres regionale indflydelse inden for EU og over for Nordens naboer i både øst og vest. Derfor lægger vi inden for det nordiske energisamarbejde stor vægt på følgende ting, som vi skal arbejde intensivt på: Det første punkt er, at vi skal øge harmoniseringen af det nordiske elmarked. Det andet punkt er, at vi skal øge andelen af vedvarende energi i energisystemerne. Det tredje punkt er, at vi skal sikre en effektiv udnyttelse af energiressourcerne. Det fjerde punkt er, at vi skal bidrage til udviklingen af innovative energiteknologier. Det femte punkt er, at vi skal bidrage til udvikling af vedvarende energi i tyndt befolkede områder. Det sjette og sidste punkt er, at vi skal øge effektiviteten i og udvikle grønne drivmidler til transportsektoren. Tak for opmærksomheden. (164) Guðfríður Lilja Grétarsdóttir(Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, VG) Miljø- og Naturresurseudvalgets talsmand, B 262/miljö: På vegne af Miljø- og Naturresurseudvalget vil jeg begynde med at takke ministeren for fremlæggelsen af ministerrådsforslaget. I Miljø- og Naturresurseudvalget er vi stort set enige i de emner, som ministerrådet har valgt at prioritere. Ministerrådet har således valgt at sætte fokus på det nordiske samarbejde om at udvikle de vedvarende energikilder, at satse på energieffektiviseringer samt på forskning og teknologiudvikling i nye og klimavenlige løsninger. Desuden er der fokus på forsyningssikkerheden, de særlige forhold i tyndt befolkede områder og på det internationale samarbejde gode og vigtige udfordringer at samarbejde om i Norden. Man mener, at et avanceret og sammenhængende transmissionsnet er en forudsætning for, at man kan sikre, at de vedvarende energikilder bliver integreret i den samlede elforsyning. Her vil udvalget som et eksempel pege på mulighederne for at udbygge med store vindkraftværker i Østersøen. Med den rette udvikling af elmarkedet og en fremsynet udbygning af transmissionsnettet vil der være store muligheder for, at denne vindkraft kan komme til at udgøre en betydelig del af elforsyningen.

3 98 Klimat och energi De nordiske lande skal leve op til egne og EU's krav om en forøgelse af andelen af vedvarende energi frem mod Vi opfordrer til, at landene i størst muligt omfang samarbejder om at opfylde disse krav. Ud over de finansielle midler, der genereres i og til energisektoren, skal de muligheder, der ligger i de generelle økonomiske hjælpeordninger, krisepakker og lignende, i langt højere grad udformes, så de også understøtter en miljø- og klimavenlig udvikling. Også herved kan man være med til at understøtte den grønne og rene vækstmodel, der forhåbentlig skal blive de nordiske landes fremover. Der er vel ingen, der tør sige, at det ikke vil kunne komme på tale, at de nordiske lande inden for en overskuelig fremtid igen kunne få behov for nye krisepakker. Vi lavede i udvalget en rundspørge om de hjælpepakker, landene har gennemført i 2008 og Uden at sige for meget og med al respekt tror jeg godt, vi kan konkludere, at disse pakker for de fleste landes vedkommende udmærket kunne have været udformet med et langt mere klimabevidst sigte. Det vil vi, at man gør bedre næste gang. Vi må hele tiden huske, at det er god business at være grøn, og at det er den bedste vej ud af krisen. (165) Michael Tetzschner (Den konservative gruppen, H) Den konservative gruppens talsmand B 262/miljö: Vi trenger en ambisiøs klima-, energi- og miljøpolitikk. Tross utvikling av vindkraft, bioenergi og solenergi øker bruken av fossilt brennstoff hver eneste dag, døgnet rundt. Miljøpolitikken må ha høye mål. Målt i verbal velvilje er de nordiske landene antakelig i verdenstoppen, men det er behov for mer enn ord og visjoner for en fjern fremtid for å nå målet i Det er faktisk tvingende nødvendig å komme i gang nå. Vi har et moralsk ansvar for å ordne opp i vårt hjørne av verden, for meget av miljøretorikken går jo nettopp ut på hva andre skal gjøre, helst med en gang, i forhold til hva vi selv skal gjøre om en stund, for eksempel om 20 år. Jeg vil henlede rådets oppmerksomhet på at nasjonalstatene er de tyngste aktørene innenfor transport, bolig og byplanlegging. Cirka 40 prosent av energiforbruket i verden går til oppvarming av bygninger. Når det gjelder transport, går 30 prosent av energien i verden til å forflytte varer og personer. Statene kan i særlig grad gjennomføre konkrete beslutninger innen transportsektoren. Området er allerede underlagt politiske fellesbeslutninger, med hensyn til både finansiering, planlegging og annen regulering. I motsetning til på de aller fleste andre politikkområder er myndighetene her hovedaktører. De behøver ikke å vente på andre land, de behøver ikke i samme grad å vente på internasjonale avtaler de kan iverksette tiltak her og nå. De nordiske landene kan, uansett utfallet av København-møtet, for eksempel etablere en sammenhengende vei- og jernbanestruktur, harmonisere avgiftsregimene eller på annen måte stimulere til overgang til miljøvennlige drivstoffer. På denne bakgrunn er det et paradoks at Nordisk ministerråd har nedlagt ministerrådet for transport. Grønn transport er riktignok nevnt som tema under globaliseringskonferansene, men som underordnet tema omtales transport i svært runde, vage og uforpliktende ordelag. Tiden tillater ikke sitater, men interesserte kan selv lese rapporten fra globaliseringskonferansen i Reykjavik i februar. I den danske formannskapsrapporten for neste år er også grønn transport omtalt, på side 23, og det er de samme, nokså upresise, ord som brukes. Jeg mener at rådet må være utålmodig i spørsmålet om konkrete samarbeidsprosjekter innenfor transportområdet. Jeg mener også at vi tett bør følge ministerrådets oppfølging av dette feltet, for å sikre at grønn transport får den oppmerksomhet den fortjener. (166) Jan Lindholm (Mittengruppen, mp):

4 Klimat och energi 99 Fru president! De nordiska ländernas näringsliv ligger långt framme när det gäller både ny teknik för hållbar energiproduktion och tekniska lösningar för energibesparing. Det betyder inte att det inte skulle finnas mer att göra. Många framstående svenska tekniska innovationer på energiområdet tenderar nämligen att lättare hitta en marknad exempelvis i Tyskland än i Sverige. Det är ju inget fel att våra innovatörer skapar nya exportföretag, men vi borde vara snabbare på att ta till oss den nya tekniken i våra egna länder. Det är detta som Miljö- och naturresursutskottets förslag till rekommendation i grunden handlar om. Därför är det också viktigt att påpeka att de exempel som lyfts fram i förslaget inte ska ses som några begränsningar utan just som exempel. Det är målet att minska klimatpåverkan och utsläppen av klimatgaser som är det överordnade. Varje dag kommer det faktiskt nya idéer med lösningar som alla måste bejakas. Vi är bra på fjärrvärme i Norden. I Sverige har vi nästan helt avvecklat fossil energi för bostadsuppvärmning med hjälp av fjärrvärme. Den fossila energi som återstår i den nischen är i huvudsak den fossila energi som krävs för att driva kärnkraften, eftersom vi har en rätt stor volym elvärme i Sverige. Fjärrvärmen borde alltså bli en stor nordisk exportindustri. Den stora utmaningen är transportsektorn. Det finns två huvudspår för att ersätta fossil energi för transporter, nämligen att välja eldriven spårbunden teknik oftare och att ersätta fossila bränslen med hållbara bränslealternativ. De hållbara alternativen är många, men gemensamt för dem är att de kräver stora ytor, antingen för solceller eller vindkraftverk eller för odling av energigrödor. En viss volym fordonsgas och biodiesel kan vi framställa av avfall, men det räcker inte. Det är därför viktigt att vi snabbt verkställer den stora potential för energibesparing som finns i våra byggnader, bostäder, lokaler med mera, så att dessa energivolymer i stället kan förädlas och användas inom transportsektorn. Därför yrkar jag, fru president, bifall till utskottets förslag. (167) Landskapsregeringsledamot Roger Eriksson: Fru president! Åland ställer sig bakom ministerrådets förslag till ett handlingsprogram för energiområdet Även Åland har som målsättning att uppnå EU:s klimatmål om en 20 procents minskning av fossila bränslen. I dagsläget får vi cirka 20 procent av energin från vindkraften. I vår vision inför framtiden vill vi uppnå en energiförsörjningsgrad på procent av vindkraft för att eventuellt i framtiden bli helt självförsörjande. Lite bakgrundsfakta: Åland är en liten region med invånare. Vi är ett eget el-land med egen lagstiftning. Som ni kanske känner till blåser det på Åland av naturliga orsaker ganska mycket. Vindkraft är ett utmärkt sätt att genomföra elförsörjningen på Åland, speciellt om man beaktar att vi inte har någon tung industri och vi har korta avstånd på våra holmar. Hur skall vi uppnå detta mål? Åland stöder tanken på en gemensam nordisk elmarknad. Åland är som sagt ett eget el-land och hoppas också att vi i framtiden inte skall ha gränstariffer inom den gemensamma marknaden. Här kan vi visa på det unika nordiska samarbetet i det här fallet på energiområdet. Dessutom arbetar vi på Åland aktivt för att ingå i det finländska inmatningssystemet för vindkraft samt för en likströmskabel till det finländska fastlandet.

5 100 Klimat och energi Med dessa instrument har vi en unik möjlighet att utveckla vår vindkraft och trygga elförsörjningen, både konsumenter, producenter och framför allt klimatet till fromma. (168) Landsstyremedlem Jóhan Dahl: Fru præsident. Norden har udtænkt en ambitiøs miljø- og klimapolitik, og det er med stor interesse, at jeg har læst handlingsprogrammet for energiområdet for årene og i særdeleshed den del, som omfatter små, isolerede samfund og energiudbygning og mulighederne for at bruge disse områder i forbindelse med demonstrations- og pilotprojekter i det kommende multienergisamfund, hvor innovative energiteknologier skal afprøves. De små, nordiske samfund er i særdeleshed velegnede til at implementere demonstrationsprojekter i og til at teste intelligente driftssystemløsninger full scale, men i small scale. For eksempel har vores elselskab på Færøerne, SEV, og energiselskabet Dong indgået en samarbejdsaftale om udvikling og testning af sådanne systemer på Færøerne. Færøernes planer på energiområdet er over den kommende 10-års-periode at udbygge vores elforsyning med vedvarende energi fra de nuværende 45 procent op til 75 procent. Der begyndes med vandkraft, pumped storage og vindkraft, idet pumped storage og vindkraft supplerer hinanden godt på nettet, og det er også nødvendigt, for at transport ved brug af elkøretøjer skal kunne være bæredygtig. I øjeblikket arbejder vi på Færøerne med en strategi for elektrificering af bilparken i samarbejde med partnere fra andre nordiske lande, og vores mål er inden for de kommende år at blive Green Valley, a land of The North, og det er vel et godt eksempel på et samfund, som giver vedvarende energi den højeste prioritet. På transportsiden til søs, som i Norden er et udbredt fænomen, er det muligt at lave forsøg med alternativ energi først og fremmest på korte strækninger, og vi er opmærksomme på disse muligheder ved de forestående færgebyggerier på Færøerne. Præsident: Det, som jeg hermed lægger op til, er, at Færøerne i nordisk samarbejdssammenhæng bliver udtaget til testområde for grønne energiløsninger, specielt inden for transportområdet. Tak for opmærksomheden. (169) Alf Egil Holmelid (Den venstresosialistiske grønne gruppen, SV) Den venstresosialistiske grønne gruppens talsmand B 262/miljö: Det er gledelig at klima- og miljøvennlig energi har fått en så sentral plass i Nordisk råds arbeid. De nordiske landene må ha en ambisjon om å ligge i front når det gjelder klima- og miljøteknologi, og Nordisk Råd kan spille en viktig rolle i dette arbeidet. Jeg mener det er viktig at vi ikke bare ser på klimautfordringene som en trussel, men også som en stor mulighet for næringsutvikling og sysselsetting. På denne måten kan vi bekjempe klimakrisen og finanskrisen samtidig. Klarer vi å vise at klimasatsingen også skaper arbeidsplasser, er det lettere å skape folkelig engasjement for klimaarbeidet, og det er helt nødvendig om vi skal vinne fram. Teknologirådet i Norge har presentert en rapport som viser at industrien må starte omstilling til miljøteknologi nå for å bevare industrisysselsettingen i Norden. Nordisk industri har høyt kompetansenivå og høyt kostnadsnivå. Derfor er den lite egnet til lavkostproduksjon, men velegnet til å satse på industri som er teknologisk krevende. Uten omstilling til miljøteknologi kan Norden bli avindustrialisert i løpet av få år. Vi har flere eksempler som viser dette. I mitt hjemfylke var det for eksempel en stor metallbedrift som var truet med nedlegging. De la om til silisium for solcelleproduksjon og har nå økt sysselsettingen. Markedet for miljøteknologi er sterkt styrt av offentlige styresmakter, med reguleringer og så videre, og i større grad enn andre industrielle markeder. I tillegg er omstillingskostnadene

6 Klimat och energi 101 ved overgang til miljøvennlig teknologi tunge. Derfor er det ekstra viktig at det offentlige tar en rolle i omstillingen til miljøvennlig teknologi. Toppforskningsinitiativet i Nordisk Råd er viktig, men i tillegg trenger vi en omfattende finansiering i implementeringsfasen og for pilotanlegg. Her må vi satse offensivt for å få snudd utviklingen tidsnok. Forskning gir resultater om 20 år, pilotanlegg gir resultater om fem år. Så der må vi få noen virkemidler på plass. Norden har også et potensial for å bidra til implementering av miljøteknologi i utviklingsland. Her kan det være behov for lånegarantier for teknologieksport. Nordisk råd bør videreutvikle klimasatsingen til å bli en klima- og næringssatsing som viser at kampen mot klimakrisen også er en effektiv kamp mot den arbeidsledigheten som finanskrisen har skapt. Men det krever et sterkere samarbeid mellom offentlig og privat sektor enn det som er vanlig i dag, og her kan Nordisk råd komme med anbefalinger. Til slutt har jeg lyst til å si veldig kort at det var veldig hyggelig å høre Michael Tetzschner fra Høyre støtte venstresosialistenes tidligere initiativ for å satse mer på tog og grønn transport, og vi håper at det kommer inn i handlingsplanen og ministersamarbeidet. Debatten avslutades. Miljö- och naturresursutskottets rekommendation i anledning av B 262/miljö blev godkänd och sålunda blev Rek. 13/2009 antagen. Redogörelse om nordisk insats for at medvirke til et resultat i klimaforhandlingerne, Dokument 13 (170) Miljøminister Svandís Svavarsdóttir, Dokument 13: Frú forseti. Í dag eru einungis 39 dagar þar til COP15-fundurinn hefst og miklar væntingar til þess að fundurinn verði mikilvægur liður í því að koma í veg fyrir þá ógn sem heiminum stendur af loftslagsbreytingum. Einnig má skynja nokkrar áhyggjur um hvort okkur takist ætlunarverk okkar og það er auðvelt að finna merki sem styðja þær áhyggjur. Samningstextinn er langur og flókinn og það verður mikið verk að setja saman texta sem heimsbyggðin getur orðið sammála um á þessum örstutta tíma sem við höfum. Einnig eru efasemdir um hve fúsir þeir sem mestu máli skipta eru til að gera málamiðlanir, þær málamiðlanir sem nauðsynlegar eru til að tryggja pólitískan árangur. Ég er sannfærð um að við munum ná miklum árangri í Kaupmannahöfn og að við munum gera allt sem við getum til að tryggja að fundurinn fari vel. Það er ljóst að við munum ekki koma út úr fundarherbergjunum í Bella Center með fullkomna uppskrift að því hvernig við náum tökum á loftslagsbreytingum 21. aldarinnar. Og það er hreinlega ómögulegt með hliðsjón af þeim flóknu verkefnum sem þessi mikli vandi felur í sér. En við getum og við verðum að ná niðurstöðu um pólitískan samning með sameiginlegri sýn um hvernig við ætlum að vinna að lausn loftslagsvandans eftir gildistíma Kýótó-bókunarinnar. Þegar þeim áfanga er náð munu aðrir hlutir púsluspilsins ganga upp. Í Kaupmannahöfn verður hin stóra mynd dregin upp en það verður margt sem semja þarf um í kjölfarið. Spurningin er sú, hvernig geta Norðurlöndin lagt sitt af mörkum til að leysa loftslagsvandann, ekki aðeins á ráðstefnunni í Kaupmannahöfn heldur ekki síður í kjölfar hennar. Ég vil leggja áherslu á tvennt. Í fyrsta lagi verðum við að sýna styrk í hinni alþjóðlegu umræðu. Loftslagsbreytingarnar eru alþjóðlegt mál og ef við eigum að gera okkur vonir um að ná árangri, verðum við að vinna að málinu á alþjóðavettvangi. Norðurlöndin hafa sýnt framsýni í málinu og tekið frumkvæði í samningaviðræðunum. Öll löndin styðja takmarkið um að hitastig hækki að hámarki um tvær gráður og öll löndin styðja metnaðarfull markmið um að draga úr losun gróðurhúsalofttegunda. Norræni COP15- hópurinn hefur skoðað margar hugmyndir, efnt til funda og kynnt verkefni sem auka líkurnar á góðum árangri á loftslagsráðstefnunni.

7 102 Klimat och energi Í öðru lagi vil ég nefna að Norðurlöndin geta sjálf unnið að því að vera í fararbroddi við að draga úr hlýnun og þar með loftslagsbreytingum. Orð og loforð eru nauðsynleg en það er alltaf mikilvægt að geta bent á aðgerðir sem aðrir geta tileinkað sér. Fullyrða má að á Norðurlöndunum er þegar að finna fjölda áhugaverðra loftslagsverkefna og -tækni til að mynda hvað varðar endurnýjanlega orku, lífmassa og bætta orkunýtni. Hið sama má segja um nýjungar í stefnumótun og má í því tilliti til dæmis nefna notkun hagrænna stjórntækja, hvatningu til nýsköpunar og opinberan stuðning við umhverfisvæn verkefni. Þeir sem heimsækja Kaupmannahöfn geta til að mynda lært margt af því að skoða skipulag og samgöngukerfi í einni af reiðhjólaborgunum í okkar heimshluta. Norðurlöndin geta verið stolt af því sem þau gera nú þegar til að koma í veg fyrir loftslagsbreytingar, í síðasta Climate Change Performance Index sem German Watch gefur út tróna Norðurlöndin á toppnum. Að þessu sögðu vil ég þó undirstrika að við skulum ekki leggja of mikið upp úr listum af þessu tagi. Þar eru ekki alltaf vísindalegar forsendur sem liggja þar að baki og við megum ekki sofna á verðinum. En einn þáttur á þessum lista er verulegt áhyggjuefni, það er sá að þeir sem standa að gerð listans ákváðu að hafa þrjú efstu sætin tóm. Sem leiddi til þess að Svíþjóð komst ekki hærra en í fjórða sætið. Ástæðan er einföld, hún er sú að í raun er ekki eitt einasta land í heiminum sem gerir það sem þarf til að forðast loftslagsógnina í raun. Loftslagsvandinn getur virst enn flóknari en ella í kjölfar efnahagskreppunnar sem hefur reyndar leikið Ísland sérlega illa. Kreppan virkar sem nokkurs konar sía á vilja og fjárframlög í flestum löndum. En tækifærin eru mörg og rannsóknir sýna að heilsteypt loftslagsstefna getur haft góð áhrif á efnahagslífið. Norðurlöndin hafa verið frumherjar við þróun lýðræðislegra velferðarríkja, við getum líka verið í fararbroddi í þróun sjálfbærra samfélaga. Norðurlöndin eiga að hafa sjálfbæra þróun að leiðarljósi í öllu norrænu samstarfi í framtíðinni. Það er nú þegar sýnilegt í því frumkvæði sem Norðurlönd hafa tekið hvað varðar sjálfbærni og leiðandi hlutverk þeirra í málefnum heimskautasvæða þar sem áhrif loftslagsbreytinga er einna greinilegust. Vinnum saman að því að ná góðum árangri í Kaupmannahöfn og verum í fararbroddi í baráttunni gegn hættulegum loftslagsbreytingum og ávallt með hugmyndafræði sjálbærrar þróunar að leiðarljósi. Takk fyrir gott hljóð. Svandís Svavarsdóttirs anförande i skandinavisk översättning: Fru præsident. I dag er der blot 39 dage indtil COP15-mødet begynder, og der er store forventninger om at mødet bliver et vigtigt led i at forebygge den globale trussel, som klimaændringerne udgør. Man mærker også bekymringer for hvordan vi skal klare de opgaver, vi har sat os for, og noget tyder på, at disse bekymringer ikke er uden grund. Aftaleteksten er lang og indviklet, det er krævende at udarbejde en tekst, som alle verdens lande kan enes om i løbet af den meget korte tid, der er til rådighed. Endvidere er der tvivl om hvor villige de vigtigste parter er til at indgå et kompromis, de kompromiser, der er nødvendige for at sikre politiske resultater. Jeg er overbevist om, at vi vil opnå gode resultater i København, og at vi vil gøre alt der i vores magt for at sikre, at mødet bliver en succes. Det står klart, at vi ikke vil træde ud af møderummene i Bella Center med en færdig opskrift af hvordan vi behersker klimaændringerne i det 21. århundrede. Det er rent ud sagt umuligt, set i lyset af de komplicerede opgaver, som dette store problem indebærer. Men vi kan og vi bør nå frem til en politisk aftale med en fælles vision om hvordan vi arbejder på at løse klimaproblemet, når Kyoto-protokollen udløber. Når vi når så langt, vil andre brikker i puslespillet falde på plads. I København bliver de store linjer trukket op, men efterfølgende skal der forhandles om mange detaljer. Spørgsmålet er, hvordan kan Norden bidrage til løsningen af klimaproblemet, ikke blot på mødet i København men også og ikke mindst efter mødet. Jeg vil understrege to ting. For det første må vi demonstrere vores styrke i de internationale forhandlinger.

8 Klimat och energi 103 Klimaændringerne er globale og hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om resultater, må vi arbejde for sagen i globale fora. Norden har vist sig at være forudseende ved at tage initiativer i forhandlingerne. Samtlige lande støtter op om målet om, at opvarmningen ikke må overstige to grader, og samtlige lande støtter op om ambitiøse mål om at reducere udslip af væksthusgasser. Den nordiske COP15-gruppe har drøftet flere ideer, indkaldt til møder og præsenteret projekter, der øger chancen for gode resultater på klimatopmødet. For det andet vil jeg nævne, at Norden selv kan arbejde for at stå i spidsen når det gælder reduktion af opvarmning og dermed klimaændringerne. Ord og løfter er nødvendige, men det er altid vigtigt at kunne foreslå løsninger, som også andre kan tilegne sig. Man kan påstå, at der i Norden allerede findes mange interessante klimaprojekter og -teknik, for eksempel inden for vedvarende energi, biomasse og energieffektivitet. Det samme gælder nye strategier, her kan man blandt andet nævne anvendelse af økonomiske styremidler, incitament til innovation og offentlig støtte til miljøvenlige projekter. Når man besøger København, kan man for eksempel lære noget af byplanlægning og infrastruktur i en af regionens cykelbyer. De nordiske lande kan være stolte af det, de allerede gør for at forebygge klimaændringer. I den sidste Climate Change Performance Index, udarbejdet af German Watch, er de nordiske lande blandt de lande der får topplacering. Når dette er sagt, vil jeg dog understrege, at vi ikke skal tillægge den slags lister for stor betydning. De hviler ikke altid på et videnskabeligt grundlag, og vi må ikke hvile på laurbærrene. En ting ved denne liste vækker bekymring, det er, at forfatterne til listen har valgt at lade de tre øverste pladser stå tomme. Hvilket førte til, at Sverige havnede på fjerde plads. Grunden er enkel, der er ikke et eneste land i hele verden, der gør tilstrækkeligt til at undgå klimaændringernes trussel. Klimaproblemet kan virke endnu mere kompliceret på grund af den økonomiske krise, som for øvrigt har ramt Island særligt hårdt. Krisen virker som en slags filter på vilje og finansiering i de fleste lande. Men der er mange muligheder, og forskningen har vist, at en helstøbt klimapolitik kan have en gunstig effekt på økonomien. Norden har været pioner i udviklingen af den demokratiske velfærdsstat, vi kan også være pionerer i udviklingen af et bæredygtigt samfund. Norden bør tage udgangspunkt i bæredygtig udvikling på samtlige nordiske samarbejdsområder i fremtiden. Det kan allerede spores i de initiativer, de nordiske lande har taget, når det gælder bæredygtighed og Nordens ledende rolle i spørgsmål, der vedrører de arktiske regioner, hvor klimaændringerne har sat de tydeligste spor. Lad os arbejde sammen om at skabe gode resultater i København, og stille os i spidsen i kampen mod farlige klimaændringer, og altid med udgangspunkt i ideen om bæredygtig udvikling. Tak for jeres opmærksomhed. (171) Sinikka Bohlin (Den socialdemokratiska gruppen, s): Fru president! Jag skulle vilja ställa en fråga till miljöministern. Det blir en dag också efter Köpenhamn. Om det nu blir som många ändå befarar, att man inte når en riktigt bra överenskommelse, har ministrarna diskuterat hur vi sedan gör i Norden? Som ministern säger har vi uppnått väldigt mycket samarbete när det gäller energi, transport och byggnation. Säger vi då i Norden att vi inte behöver samarbeta mer, att vi inte behöver göra någonting eftersom inte heller någon annan vill göra någonting? Eller har ministern en mer positiv syn på morgondagen? (172) Miljøminister Svandís Svavarsdóttir: Ég þakka fyrir góða spurningu. Það er mín bjargfasta trú og skoðun að í svo stórum málum sem loftslagsmálunum og raunar fleiri viðfangsefnum 21. aldarinnar, til að mynda misrétti karla og kvenna, þá þurfum við að beita samstöðustjórnmálum, konsensuspolitik. Þess

9 104 Klimat och energi vegna snýst þetta viðfangsefni ekki bara um loftslagsógnina og hvernig við ætlum að koma út úr henni heldur um svo mörg önnur stór viðfangsefni 21. aldarinnar. Og þar getum við á Norðurlöndum sem höfum byggt okkar samfélag upp með jafnaðarmennsku fyrst og fremst að leiðarljósi verið leiðandi í samfélagi þjóðanna um það að leiða þessi stærstu viðfangsefni 21. aldarinnar, fátæktina í syðri hluta heimsins, misrétti milli karla og kvenna og loftslagsógnina með samstöðustjórnmálum þannig að við getum verið leiðandi, líka í aðferðinni en ekki bara innihaldinu. Svandís Svavarsdóttirs anförande i skandinavisk översättning: Tak for et godt spørgsmål. Det er min overbevisning, at vi, i vigtige spørgsmål som klimaet, og faktisk også når det gælder andre udfordringer i det 21. århundrede, såsom ulighed mellem mænd og kvinder, så må vi anvende konsensuspolitik. Derfor drejer denne opgave sig ikke blot om klimatruslen, og hvordan vi klarer os igennem den, men også om andre store opgaver i det 21. århundrede. Og der kan vi i Norden som allerede har opbygget et samfund, først og fremmest med udgangspunkt i lighed vi kan tage en førerposition blandt verdens lande når vi skal løse de største opgaver i det 21. århundrede: fattigdommen på jordens sydlige halvkugle, uligheden mellem mænd og kvinder og klimatruslen ved hjælp af konsensuspolitikken, således at vi kan være førende, både når det gælder metoder og indehold. (173) Jan Lindholm (Mittengruppen, mp): Fru president! Vi har haft ett flertal klimatseminarier i anslutning till sessionen. Vid dem har det presenterats åtgärdsprogram av olika slag som allesammans tydligt utgår från att vi ska stoppa höjningen av klimatgaserna vid 450 ppm koldioxidekvivalenter. Men forskarna säger att 450 ppm motsvarar 2,4 grader, och man pratar om att vi ska stoppa förändringen vid två grader. I verkligheten är det väldigt stor skillnad mellan två grader och 2,4 grader. Då undrar jag om de nordiska ministrarna arbetar med en annan agenda än den som presenteras vid seminarierna och där åtgärderna bygger på 450 ppm. Har man fler åtgärder för att nå två grader? (174) Miljøminister Svandís Svavarsdóttir: Takk fyrir þessa spurningu. Það er alveg ljóst að við höfum ekki efni á því að efast um þau miklu varnaðarorð sem sterkustu vísindamenn heims eru með uppi í þessum efnum af því að við höfum ekki annan möguleika. Við höfum einn möguleika til þess að bregðast við loftslagsógninni og sá möguleiki er núna. Þannig að við eigum að fara eins varlega og nokkur kostur og það eru alltaf einhverjir sem eru með aðrar tölur. En Norðurlöndin hafa stutt þetta takmark um að hitastigið hækki að hámarki um 2 gráður og öll löndin hafa stutt þau markmið og ég held að okkur sé sómi að því að stilla okkur upp meðal þeirra fremstu í heiminum hvað það varðar. Svandís Svavarsdóttirs anförande i skandinavisk översättning: Tak for spørgsmålet. Det er helt klart, at vi ikke har råd til at tvivle på de alvorlige advarsler, som verdens førende videnskabsfolk bringer frem på dette område, fordi at vi ikke har noget valg. Vi har en mulighed for at reagere på klimatruslen, og denne mulighed er nu. Så vi må træde lige så varsomt, vi kan, der er altid nogen der kommer med andre tal. Men Norden har tilsluttet sig målet om, at opvarmningen ikke overstiger to grader, og samtlige lande har tilsluttet sig dette, og jeg mener, at vi kan være stolte af at kunne stille os i flokken blandt de førende i verden på dette område. (175) Christina Gestrin (Mittengruppen, sfp) Presidiets talsperson, Dokument 13: Fru president! Några arbetsdryga veckor återstår till klimattoppmötet i Köpenhamn. Norden har en unik chans att vara en aktiv aktör tack vare det danska ordförandeskapet som värdland och tack vare Sveriges EU-ordförandeskap.

10 Klimat och energi 105 Det behövs nu en stark politisk vilja och modiga politiska beslut för att uppnå ett ambitiöst globalt klimatavtal. Utsläppen måste globalt skäras ner så att temperaturhöjningen inte överskrider två grader Celsius. Klimatförändringen innebär det största hotet någonsin för jordklotets miljö. Vi politiker har ett stort ansvar för att styra utvecklingen så att de skrämmande scenarierna inte förverkligas. Det är också ett faktum att det för världssamfundet på lång sikt är mycket billigare att begränsa utsläppen än att låta bli. Nordiska rådet har i samband med sessionen uppmärksammat klimatförhandlingarna och klimattoppmötet genom att på måndagen ordna ett stort klimatseminarium tillsammans med NIB. Nordiska rådets presidium har dessutom i går godkänt ett ställningstagande som riktar sig till våra regeringar i Norden. I ställningstagandet uppmanar Nordiska rådets presidium de nordiska ländernas regeringar att tillsammans starkt engagera sig i klimatförhandlingarna och verka för att ett ambitiöst globalt klimatavtal uppnås. De nordiska länderna har varit aktiva i klimatpolitiken och kan bli ännu starkare aktörer i fortsättningen. Vi kan tillsammans medverka till en progressiv klimatpolitik genom att samarbeta kring utvecklandet, forskningen och ibruktagningen av energieffektiv teknik och förnybar energi. Vi anser också att ekonomisk stimulans i våra länder skall användas till att befrämja klimatvänlig teknologi och infrastrukturella lösningar som stöder en klimatvänlig utveckling. Norden har ett särskilt ansvar i de globala klimatförhandlingarna att påminna om och lyfta fram de arktiska områden och Nordatlanten och de problem och risker som uppvärmningen innebär för den arktiska regionen. Klimatförändringen märks redan nu i de arktiska områdena och påverkar människors möjligheter att leva och bo där. Norden kan också bidra globalt till att motverka klimatförändringen genom att verka för att u-länderna får tillgång till hållbara miljöteknologier och förnybara energiformer. Vi uppmanar våra regeringar att reservera och rikta betydande resurser för detta ändamål till u-länderna. Vi är mycket glada för planerna på att i fortsättningen avsätta Nordiska utvecklingsfondens medel till klimatarbetet. Nordiska rådet stöder varmt de samarbetsinitiativ inom klimatpolitiken som ministerrådet redan nu tagit fram och önskar ett fortsatt, ännu kraftigare samarbete i framtiden. (176) Josef Motzfeldt, Vestnordisk Råd: Tak, fru præsident. Der er stadig væk folk, der tvivler på, at der virkelig sker klimaændringer i verden, men vi, som bor i Arktis, oplever påvirkningerne der, hvor vi bor. Der observeres ændringer i flora og fauna i hele landet. Der er alvorlige ændringer i permafrosten med påvirkninger af vores infrastruktur. Forandringerne rammer fangerbefolkningen hårdest. Uden havis kan fangeren blive tvunget til at aflive sine hunde. Dette kan sammenlignes med, at en bonde bliver frataget sine marker eller sine kreaturer. Klimaændringernes påvirkning af naturen medfører således også en direkte påvirkning af vores kultur. Hele Jordens balance forskydes i sammenhæng med ismassernes nedsmeltning, og de seneste målinger viser en kraftig landhævning i Grønland. Konsekvenserne af de industrielle landes forureninger oplever vi i Arktis. Spørgsmålet er dog, om denne tingenes ringe tilstand alene kan tilskrives industrien. Det er næppe tilfældet. Som beslutningstagere har vi alle muligheder for at træffe beslutninger om at begrænse og nedsætte energiforbruget yderligere ved blandt andet eksempelvis en bedre byggestil.

11 106 Klimat och energi Derfor kræver vi handling, og det skal være straks. Vi kræver, at de industrielle lande tager deres ansvar for at fremme en løsning af problemet, som de har været med til at skabe. Lad os give hinanden håndslag på at gøre noget. Det er ikke for sent at forbedre vores adfærd, når det gælder mindre ødelæggende adfærd over for naturen og over for miljøet. Det vil selvfølgelig koste, men det vil blive endnu dyrere, hvis ikke vi griber helhjertet ind nu. Ønsker vi fortsat at nyde mangfoldighed, er det bydende nødvendigt at lægge vores stil om. Tak, fru præsident. (177) Jenis av Rana (Midtergruppen, m): Tak. Der er næppe nogen tvivl om, at Grønland sammen med nogle få andre lande i verden oplever klimaændringerne hårdest. Josef fortalte om ændringer i faunaen og så videre. Jeg tænkte på, om man konkret oplever blandt folket I plejer jo at sige, at der bor folk i Arktis at de mærker de her ændringer. Jeg tænker på, om arbejdsløsheden eller fraflytningen fra bygderne ind til byerne vokser, eller andre konkrete ting. (178) Josef Motzfeldt: Tak, Jenis. Naturligvis har det en virkning på eksempelvis fiskeindustrien. Arterne trækker sig længere og længere mod nord, og det vil sige, at klimaændringerne påvirker vores bosætningsmønster. Men i første omgang er det i yderområderne, hvor fangerne bor, at livsgrundlaget og en tusindårig kultur bliver alvorligt truet og kommer under pres. Debatten avslutades och rådet beslöt att lägga Dokument 13 till handlingarna. Redogörelse om det nordiska globaliseringsarbetet, Dokument 6 (179) Samarbejdsminister Bertel Haarder, Dokument 6: Formålet med det nordiske globaliseringssamarbejde er at fokusere samarbejdet på fælles udfordringer og på fælles muligheder på områder, hvor der er en nordisk merværdi, og det vil sige, hvor en fælles indsats giver et bedre resultat end en indsats i landene hver for sig. Det vil være til gavn for borgerne og for virksomhederne, og samtidig giver vi derved det nordiske samarbejde en opgave, som giver samarbejdet stor legitimitet i befolkningerne. Statsministrene har med globaliseringsindsatsen givet os en opgave, som kun kan løses, hvis vi tænker nyt, går nye veje. Samarbejdsministrenes redegørelse til statsministrene er oversendt til Nordisk Råd. Der kan man se, hvor langt vi er kommet. Som det ses, har der i løbet af året været fokus på initiativer, som søger at understøtte et positivt resultat på klimatopmødet i København. Det gælder ikke mindst topforskningsinitiativet på klima-, miljøog energiområdet, som er et, efter min mening, vellykket flagskib. Også den store begivenhed Nordisk Energi-expo, som internationalt omtales som Nordic Climate Solution, har givet profil til det nordiske samarbejde. Under globaliseringsinitiativet med fokus på indspil til klimaforhandlingerne har den nordiske COP15-gruppe blandt andet arrangeret uformelle møder mellem de globale forhandlere. Ud over globaliseringsforummet ved rigsgrænsen i Nordsverige vil jeg også nævne globaliseringsforummet i Den Blå Lagune i Island i februar i år. Her kom der mange gode forslag på klima- og energiområdet, herunder, at Norden skulle blive the green valley of Europe. Det er en idé, som Baltic Development Forum har taget videre tidligere på denne måned. Der er også andre initiativer. For eksempel er et af de fællesnordiske initiativer under EXPO 2010 i Shanghai en nordisk klimadag. Jeg vil også nævne, at det nordiske globaliseringsinitiativ har givet genlyd andre steder i Europa, eksempelvis i de baltiske lande og i EU.

12 Klimat och energi 107 Samarbejdsministrene har netop i denne måned godkendt igangsætningen af nye initiativer: kultur og kreativitet, helse og velfærd, klimavenligt byggeri, energi og transport og escience under det nordiske forsknings- og innovationsområde. Og finansministrene er kommet med ideer på visse konkrete områder i en mulig opfølgning på COP15 i form af den såkaldte clean development mechanism og joint implementation som led i nedbringelsen af CO 2 - udledningen. De nye initiativer skal nu videreudvikles i de relevante ministerråd, og det starter i det nye år. Processen begyndte for et lille års tid siden. Når der er så mange ideer og indspil, kan alle selvfølgelig ikke få deres forslag gennemført, men der er skabt gode kompromisser. Der har været et godt samarbejde, og vi samarbejdsministre ser frem til resultaterne også af de nye initiativer og glæder os over, at stort set alle ministerråd nu er involveret i samarbejdet. Det er godt, nu trækker vi i samme retning. Jeg vil gerne takke Nordisk Råd og også Ministerrådets sekretariat med Halldòr Àsgrimsson i spidsen og også mine samarbejdskolleger. Jeg vil gerne takke dem og glæde mig over, at det, der er sket de sidste 30 år, hvor jeg enten tæt ved eller på afstand har fulgt det nordiske samarbejde, er, at vi har fået færre møder, vi har fået mindre papir, og til gengæld får vi flere resultater. Og det er den vej, vi skal fortsætte under det danske formandskab. Tak. (180) Line Barfod (Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, EL): Det er selvfølgelig fint at høre, at ministrene arbejder godt sammen det er selvfølgelig væsentligt og at der kommer mange ideer fra ministrene. Men jeg vil gerne høre, om den danske samarbejdsminister også, når Danmark er formandsland næste år, vil sikre, at man inddrager befolkningerne og de folkelige organisationer. For man kan få mange flere ideer, og man kan også få spredt ideerne langt mere, hvis man ikke kun satser på eliten, men sørger for at få det folkelige med. Og vi har nogle rigtig dygtige organisationer, både Foreningen Norden og andre folkelige organisationer, og miljøbevægelser, når vi snakker klima, og så videre, som virkelig vil kunne være med til at løfte det her område og sikre, at det også er forankret i befolkningerne. Så, vil Danmark som formandsland sikre, at det ikke kun er eliteprojekter, men at man også får den folkelige forankring med? (181) Samarbejdsminister Bertel Haarder: Det korte svar er: Jo mere, jo bedre. Jeg håber, at fru Line Barfod også bemærkede, at jeg særlig takkede Nordisk Råd for et samarbejde om globaliseringsstrategien, som efter min mening er blevet bedre og bedre. Jeg er også helt enig i, at jo mere vi kan få det nordiske samarbejde til at leve uden for rigsdagsbygningerne, jo bedre. (182) Sinikka Bohlin (Den socialdemokratiska gruppen, s): Samarbetsministern sade att det är mindre möten, mindre papper och mer resultat. Visst är det bra, för det är ingen som älskar onödiga möten eller stora pappershögar. Men jag upplever fortfarande som en del av Nordiska rådet ett demokratiskt underskott när man förbereder globaliseringsinitiativet. Vi är med, men vi är med väldigt sent. Vi får oftast ett färdigt förslag serverat. Mitt önskemål är att i framtiden när man börjar titta mer på målsättningar och uppföljning eller om det kommer nya initiativ uppifrån skulle vi, enligt den nordiska demokratiska modellen, få delta från början. (183) Samarbejdsminister Bertel Haarder: Hvis jeg ikke husker forkert, har fru Bohlin sagt det samme ved et møde i København. Vi har lyttet, og jeg glæder mig til at have et tættere samarbejde med Nordisk Råds præsidium, end vi har haft hidtil; vi skal finde ud af, hvordan og hvorledes. Jeg ved, at der er et ønske om, at vi skal have en hel dags møde. Mit forslag er, at vi starter med en halv dag og ser, hvordan det går.

13 108 Klimat och energi (184) Line Barfod, Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsperson, Dokument 6: I Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe er vi meget optaget af, at globalisering og hele den her snak om globalisering ikke kun kommer til at handle om, hvordan vi tjener flere penge, men også kommer til at handle om, hvordan vi sikrer bedre vilkår for mennesker og selvfølgelig også for miljøet. Derfor er noget af det, vi mener er afgørende, at se på, hvordan vi forbedrer vilkårene for mennesker, ikke kun i Norden, men også i resten af verden. Det, vi har set med den globalisering, der har været hidtil i verden, er desværre ofte, at det i stedet er blevet et kapløb om at gøre tingene værre, at mennesker i vores del af verden har mistet arbejdspladser, der er flyttet til blandt andet Østen, hvor der så er blevet dårligere løn- og arbejdsvilkår, end der ellers var. Derfor mener vi, at det er afgørende, at vi får en globaliseringsproces, der handler om at løfte. Derfor har et af vores forslag også været, at Svanemærket, som jo er en af de virkelig store og helt konkrete nordiske succeshistorier, skulle udvides til ikke kun at handle om miljø, men også at handle om mennesker, så vi får med, at det for os er afgørende, at de produkter, der bliver produceret, også bliver produceret af mennesker, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår og også har ret til at organisere sig for at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. En anden ting, vi har været meget optaget af i forhold til globaliseringen, er, hvordan vi kan inddrage vores befolkninger langt mere. Derfor mener vi også, at det er afgørende at se på innovation, ikke kun som noget, der foregår i nogle lukkede fora, men som noget, hvori vi virkelig kan inddrage befolkningen, og hvori både medarbejdere og brugere i den grad kan spille med. Ved miljøprisuddelingen i går blev der delt en pris ud til I Ur och Skur. Sådanne ideer om, hvordan vi får børn ud i skoven, i naturen, ideer om, hvordan vi bedre kan udvikle elbiler og mange andre ting, bør vi dele med hinanden, så mange flere kan få gavn og glæde af dem. I stedet for at se på, hvordan vi holder på vores viden, bør vi sikre, at vi deler viden med hinanden og på den måde forbedrer vilkårene. På samme måde bør vi også se på: Hvad er det for nogle ejerstrukturer, vi har? Hvad er det for et demokrati, vi har? Er den måde, vi organiserer tingene på, noget, der øger den udvikling, vi gerne vil, eller noget, der skader den? Med finanskrisen har vi set, at den måde at organisere den finansielle sektor på i hvert fald ikke holder, og at vi må finde en anden måde at gøre det på. På samme måde ser vi på energiområdet, at hvis man fuldstændig overlader det til markedskræfterne, er det ikke den vedvarende energi, der bliver udbygget; så er det kulkraftværkerne, der bliver udbygget. Derfor bliver vi nødt til også at se på og udvide demokratiet og sikre, at vi på demokratisk vis diskuterer, hvad det er for en globalisering, vi ønsker, og hvem det så er, der skal bestemme den udvikling. Det bør vi som politikere tage hånd om og gå forrest i. Tak. Debatten avslutades och rådet beslöt att lägga Dokument 6 till handlingarna. Medlemsförslag om kompetensdatabas inom miljö och energi, A 1463/näring (185) Thomas Jensen (Den Socialdemokratiske Gruppe, S) Næringsudvalgets talsperson, A 1463/næring: Fru præsident. Den Socialdemokratiske Gruppe har fremsat et medlemsforslag om, at Nordisk Ministerråd bør tage initiativ til at oprette en database med en fællesnordisk oversigt over forskning og satsninger inden for miljø og energi.

14 Klimat och energi 109 For at imødekomme de globale demografiske udfordringer, som vi står over for i de nordiske lande, bør Norden øge takten i omstillingen til vidensamfund. En fortsat økonomisk vækst er forudsætningen for at beholde og udvikle de velfærdssamfund, som er opbygget gennem tid. Forskning og udvikling er en stærk drivkraft i den omstilling til vidensamfund, som nu sker. Under industrialiseringen var og det er den fortsat den frie bevægelse af arbejdskraft, kapital og varer en vigtig forudsætning. I den globale vidensøkonomi er den fri bevægelse af kundskab en forudsætning for et lands eller en regions udvikling. Det er derfor vitalt, at vi i de nordiske lande kan skabe verdensledende miljøer, som kan tiltrække personer og virksomheder. Topforskningsinitiativet er et af de vigtigste og største programmer, som er sat i gang inden for det nordiske samarbejde. Det er derfor væsentligt, at den viden og kompetence, som opbygges inden for programmet, gøres tilgængelig for brugere i civilsamfundet. Små og mellemstore virksomheder har i mangt og meget ikke samme ressourcer og kompetencer til at tilegne sig forskningsverdenens resultater. Begrebet open access er en publiceringsform, hvor forskere gør deres publikationer frit tilgængelige for læsere på internettet. Hovedargumentet er, at det gør forskningen mere tilgængelig og muliggør, at flere kan drage nytte af den. Også inden for EU er man opmærksom på betydningen af at sprede viden og kundskab. I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i marts 2008 blev det fremført, at hvis EU skal blive en endnu mere moderne og konkurrencedygtig økonomi, må medlemslandene og EU fjerne hindringer for fri bevægelse af viden ved at skabe en såkaldt femte frihed for forskere. Den bygger blandt andet på en bedre og mere åben adgang til viden og innovation. De nordiske miljøministre udtalte ved deres møde i slutningen af maj 2009, at Norden bør styrke sin rolle som global foregangsregion, når det gælder klimavenlige teknologier. Der er et stort behov for klimavenlige teknologier, for samtidig med at vi skal sikre en global økonomisk vækst, er det altafgørende, at vi reducerer udslippet af CO 2 ganske radikalt. Udvalget mener, at det er et godt eksempel på, at spredning af forskningsresultater, for eksempel inden for topforskningsinitiativet, kan være med til at skabe øget vækst. Derfor mener udvalget, at topforskningsprogrammet på denne måde skal styrkes og gøres endnu mere relevant gennem en spredning af forskningsresultater og -viden til centrale interessenter. Udvalget mener, at der på nordisk plan bør sættes gang i et pilotprojekt for at skabe fri adgang til forskningsresultater, så Norden kan være en foregangsregion i EU og på globalt plan. Et fuldskalaprojekt, der udvikler modeller for videnspredning bør derfor initieres som en del af topforskningsinitiativet. Udvalget mener, at forslagets oprindelige idé om at skabe en kompetencebank inden for energi og miljø bør spredes til også at gælde for et arbejde for spredning inden for viden på et mere generelt plan. Topforskningsinitiativets første fase retter sig mod miljø- og energiforskning og er derfor en udmærket case til at skabe et eksperimentarium for udvikling af nye værktøjer, begreber og løsninger med et nordisk fokus på den femte frihed. Til slut skal jeg sige, at Næringsudvalget derfor foreslår, at Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd, at et fuldskalaprojekt, som udvikler modeller for videre spredning af forskningsresultater i EU/EØS, bør initieres som en del af topforskningsinitiativet for at skabe fri adgang til forskningsresultater, hvor Norden kan være en foregangsregion inden for EU/EØS. Tak. Debatten avslutades. Näringsutskottets rekommendation i anledning av A 1463/næring blev godkänd och Rek. 14/2009 sålunda antagen. Klimainitiativer i Norden og internationalt, Rek. *7/2007/miljö

15 110 Klimat och energi (186) Jan Lindholm (Mittengruppen, mp) Miljö- och naturresursutskottets talsperson, Rek. *7/2007: Miljö- och naturresursutskottet har behandlat ministerrådets svar på rådets rekommendationer om nordiska och internationella klimatinitiativ, en rekommendation som grundar sig på ett förslag från den socialdemokratiska gruppen om nordisk uppföljning av den så kallade Stern-rapporten från år Ministerrådets svar innehåller en redovisning med många positiva initiativ. Utskottet tycker att det är bra. Vi gläder oss också åt beslutet att kanalisera återflödet till Nordic Development Fund till klimatinsatser i utvecklingsländer. Stöd till utvecklingsländer är en central fråga för att nå framgång i Köpenhamn. Utskottet är däremot inte särskild nöjt med ambitionsnivån när det gäller de nordiska ländernas samarbete för att minska de egna klimatutsläppen. Utskottet efterlyser mer konkreta planer och samarbetsprojekt. Även om det är mer kostnadseffektivt att minska utsläppen i andra länder måste vi också dra vårt strå till stacken, och här finns det massor med samarbetspotential. Utvecklingsländerna förväntar sig att de rika länderna ska bidra till att bygga en hållbar framtid. Men det alternativet för utvecklingsinriktning blir inte trovärdigt förrän vi själva i den rika världen visar att vi också är beredda att byta utvecklingsspår. Norden kan inspirera och uppmuntra andra länder och regioner, och vi kan fungera som positiva förebilder för hur man bygger långsiktigt hållbart. Ett sådant agerande stärker dessutom de nordiska ländernas position i förhandlingarna. Det är också med viss besvikelse som utskottet har noterat ministerrådets svar om det nordiska samarbetet kring åtgärder för klimatanpassning. Utskottet hade önskat ett bredare perspektiv och beklagar att det inte verkar finnas ett större intresse för nordiskt samarbete på detta område. När det gäller rådets rekommendationer om att arbeta med en beredskap för kommande klimatkonflikter beklagar utskottet att de nordiska regeringarna inte har väckt frågan om en global rundabordskonferens med målet att nå konkreta handlingsplaner för att förebygga de konflikter som annars hotar i dyningarna efter en växande global klimatrelaterad migrationsvåg. Förhandlingarna om ett globalt klimatavtal efter år 2012 är i full gång. Vi får dock inte glömma bort att de svåra utmaningar som ett förändrat klimat ställer inte försvinner med ett avtal, utan vi måste hitta smarta och effektiva sätt att nå de målsättningar som vi i avtalet har förbundit oss, och naturligtvis hjälpa andra länder att göra detsamma. Därför föreslår Miljö- och naturresursutskottet att den första och den andra att-satsen i rekommendationen upprätthålls. Utskottet har också konstaterat regeringarnas avvaktande hållning till de övriga utmaningarna i rekommendationerna som vi från utskottets sida har riktat. Därför är det med visst beklagande som vi föreslår att vi ska avskriva rådets att-satser 3, 4 och 5. Det hänvisas till dagordningspunkt 17 angående beslut om Rek. *7/2007/miljø (avväntar nyt meddelande angående första och andra att-satserna till näste år;anser tredje, fjärde och femte att-sats som färdigbehandlade). Miljöpolicy för Nordiska ministerrådet, Fremst. *2/2009/miljö (187) Anita Brodén (Mittengruppen, fp) Miljö- och naturresursutskottets talsperson, Fremst. *2/2009: Jag vill börja med att tacka för en välvillig behandling av detta medlemsförslag och uttrycka min glädje över det.

16 Klimat och energi 111 I januari i år rekommenderade Nordiska rådet efter ett förslag från Miljö- och naturresursutskottet och Presidiet att Nordiska ministerrådet senast den 31 december 2009 ska färdigställa en ambitiös intern miljö- och klimatpolicy för ministerrådets egen verksamhet. I sitt svar till rådet redogör ministerrådet för de åtgärder man redan vidtagit och för det man planerar att göra för att minska sin belastning av framför allt koldioxid. Miljö- och naturresursutskottet uppskattar den insats och de initiativ ministerrådets sekretariat gjort för att göra den dagliga verksamheten mer miljöanpassad. Varje åtgärd är värdefull. I sitt svar till rådet informerar ministerrådet om intentioner att utarbeta en handlingsplan för fortsatt reduktion av miljöbelastning och koldioxidutsläpp. Utskottet välkomnar handlingsplanen och betraktar den som ett framsteg i det nordiska interna miljöarbetet. Miljö- och naturresursutskottet hoppas att sekretariatets handlingsplan blir ett konkret och ambitiöst verktyg. Vi ser också den stundande flytten av rådets och ministerrådets sekretariat till nya utrymmen i Köpenhamn som en stor möjlighet, där man kan inrymma dessa frågor. Vikten av att börja med sig själv när man vill åstadkomma en förändring kan inte nog understrykas. Därför är det så otroligt viktigt att vi också härifrån Nordiska rådet tittar på den här frågan och ser vad vi kan göra och uträtta i vår egen organisation, i våra egna partigrupper och i våra egna parlament. Där har vi också möjlighet, precis som Nordiska ministerrådet, att titta på den egna verksamheten och att upprätta en miljöpolicy och kanske till och med en miljöcertifiering av vår egen verksamhet. Då har vi möjlighet att göra skillnad i Nordiska rådet men givetvis också i Nordiska ministerrådet. (188) Landsstyremedlem Annika Olsen: Tak, fru præsident. Norden har en rig tradition for at føre en klimavenlig politik, og igennem et styrket samarbejde på klimaområdet, et styrket samarbejde, der er baseret på erfaringsudveksling, udveksling af tekniske løsninger m.m., kan de nordiske lande være med til at vise alverdens lande vejen til et bedre klima for alverdens borgere. Norden kan med sin passende størrelse bruges som laboratorium med hensyn til at afprøve nye teknologiske løsninger. I den sammenhæng har det færøske elselskab budt Færøerne frem som forsøgslaboratorium, hvor løsninger, der testes i small scale, siden hen kan vise sig at være fornuftige i full scale. I den færøske klimaplan har vi sat os for, at 75 procent af vores elproduktion skal komme fra vedvarende energikilder i Derved lægger et lille øsamfund som Færøerne sig i spidsen, når det kommer til grøn energi i verden, og kan således bruges som eksempel på, hvordan et isoleret øsamfund, der ikke har muligheder for at koble sig på et større energinet, kan løse sine energiforsyningsbehov på en klimavenlig måde. Den økonomiske krise kan bruges til noget fornuftigt i form af grøn vækst, og derfor har Færøerne sat en del økonomiske ressourcer af til isolering af offentlige bygninger, billige energilån til private husstande og vedvarende energikilder. Vi skal bruge klimaproblematikken som en mulighed til at komme ud af den økonomiske krise. Præsident: Det er vigtigt, at både store og små nationer kan føle et ejerskab til den betydningsfulde opgave, det er at holde verdens temperaturforandring under to grader i 2050, og jo flere lande, små som store, der lægger navn til den kommende aftale i København, jo stærkere og bedre bliver aftalen. Tak for opmærksomheden. Debatten avslutades. Det hänvisas till dagordningspunkt 17 angående beslut om Fremst. *2/2009 (avväntar nyt meddelande nästa år).