Offentlig forskning for private midler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig forskning for private midler"

Transkript

1 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder

2 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: E-post: Publikationen kan også hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: Tryk: GP-TRYK A/S Oplag: 500 ISBN: Trykt udgave: Internet udgave:

3 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2011

4

5 Indhold > Forord 5 Samarbejdsformer 7 Donation 7 Forskningssamarbejde 7 Køb af en forskningsydelse 7 Indgåelse af en aftale (uanset samarbejdsform) 8 Aftalens parter 8 Indgåelse af en aftale 8 Aftalens udformning 8 Løsning af tvister 9 Overordnede rammer for et samarbejde (uanset samarbejdsform) 10 Forskningsfrihed 10 Rettigheder 10 Offentlighed og offentliggørelse 11 Konkurrenceforhold 11 Løn- og ansættelsesforhold 11 Donation 14 Projektbeskrivelse 14 Relationen mellem parterne 14 Forskningsfrihed 15 Rettigheder 15 Offentliggørelse 15 Forskningssamarbejde 16 Projektbeskrivelse 16 Parternes bidrag til samarbejdet 16 Forskningsfrihed 16 Rettigheder 17 Offentliggørelse 17 Køb af en forskningsydelse 18 Projektbeskrivelse 18 Parternes bidrag til samarbejdet 18 Forskningsfrihed 18 Rettigheder 18 Offentliggørelse 19 Relevante love og regler 20

6 4

7 Forord > Samarbejde med offentlige forskningsmiljøer er en del af nøglen til vækst i omsætning og produktivitet i private virksomheder. Også universiteterne kan vinde meget ved samarbejdet med både små og store private virksomheder. Derfor er der over en årrække afsat flere midler til det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation, som støtter den erhvervsrettede forskning og samspil mellem universiteter og erhvervsliv. For yderligere at stimulere den private opbakning til universitetsforskningen har regeringen netop lanceret en matchfond. Den skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fra fonde og fra privatpersoner. Usikkerhed omkring rammerne for samarbejde mellem private virksomheder og universiteter kan imidlertid gøre det svært at gå i gang. Det er en barriere, som vi skal forsøge at overvinde. Der er skrevet meget om dette emne, og pjecen er ikke et forsøg på at nytænke området. Pjecen er tænkt som et værktøj til at skabe et overblik over de forhold, som man skal være opmærksom på ved samarbejder mellem private virksomheder og universiteter om forskning. Pjecen er et udtryk for, hvad der er god skik i forbindelse med forskningssamarbejder. Den retter sig primært til private virksomheder og fonde, der ønsker at medfinansiere offentlig forskning. Alle spørgsmål og problemer kan naturligvis ikke løses ved denne pjece, men med pjecen i hånden skulle processen gerne blive lidt mere overskuelig. Der kan desuden hentes hjælp både på universiteterne og i Universitets- og Bygningsstyrelsen. God læselyst. Jens Peter Jacobsen 5

8 6

9 Samarbejdsformer > Overordnet set er der tre typer af samarbejde mellem private virksomheder eller erhvervsdrivende fonde og universiteterne om forskning: 1. Donation 2. Forskningssamarbejde 3. Køb af en forskningsydelse Sondringen mellem de tre typer af samarbejde er vigtig, da den private virksomheds eller fonds mulighed for indflydelse og medvirken er meget forskellig alt efter, hvilken type der er tale om. Donation Den første type af samarbejde er de tilfælde, hvor en privat virksomhed eller fond giver et økonomisk bidrag til en forsker eller et universitet for at støtte den forskning, der udøves. Forskningssamarbejde Den anden type af samarbejde er mere forskelligartet og dækker over et spektrum af samarbejdsformer - fra korte specifikke samarbejder til længerevarende samarbejder med et bredere sigte. Fælles for dem er, at der etableres et egentligt forskningssamarbejde, hvor begge parter bidrager aktivt og deltager i det fælles forskningsprojekt. Køb af en forskningsydelse Den tredje type af samarbejde er de kommercielle tilfælde, hvor en privat virksomhed betaler et universitet for at løse en klart defineret forskningsopgave. 7

10 Indgåelse af en aftale (uanset samarbejdsform) > I dette og næste kapitel beskrives nogle mere overordnede forhold, som parterne med fordel kan tage stilling til, inden en privat virksomhed eller en erhvervsdrivende fond medfinansierer offentlig forskning lige meget hvilken type af samarbejde, finansieringen falder indenfor. I de efterfølgende kapitler vil særlige forhold for de tre typer af samarbejde blive belyst. Aftalens parter Ved alle de tre typer indgås en aftale mellem den private virksomhed eller fonden og universitetet. Aftalens kompleksitet kan dog variere meget. Universiteterne er selvejende institutioner og kan derfor selv indgå aftaler med private virksomheder eller fonde. På universiteterne er det altid ledelsen, der indgår aftaler om samarbejder om forskning. Rektor, eller den som rektor har delegeret sin kompetence til, skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet. Det skal på den anden side selvfølgelig også være klart, hvem der tegner den private virksomhed eller fonden. Det skal altid være klart for begge parter, hvem der tegner selve projektet på såvel universitetet som i den private virksomhed eller fonden ikke mindst i forhold til offentligheden. Indgåelse af en aftale Ved indgåelsen af en aftale om et samarbejde om forskning uanset om det er køb af en enkelt forskningsydelse, et egentligt forskningssamarbejde eller en donation er det en fordel at bruge den nødvendige tid på at skabe klarhed omkring parternes forventninger til projektet og til hinanden. Særligt kan der være behov for at være tydelige omkring parternes rettigheder og forpligtelser. Dette vil lette både aftaleindgåelsen og det kommende samarbejde. Det bør desuden overvejes, om der ved kontraktindgåelsen er brug for eksperthjælp til afklaring af særlige spørgsmål eller advokatbistand til selve kontraktudarbejdelsen. Det vil især være relevant ved større og mere komplekse samarbejder. I forbindelse med aftalens indgåelse og under projektet kan det anbefales, at der er så stor gennemsigtighed som muligt i de beslutninger, der tages, og måden, hvorpå de tages. Der er bred interesse for universiteternes samarbejde med private virksomheder og fonde, og der kan derfor komme spørgsmål fra offentligheden. Dette er som regel ikke noget problem, når blot begge parter er forberedte på det. Aftalens udformning Som oftest har det enkelte universitet en helt klar praksis for indgåelse af aftaler med private virksomheder eller fonde. Der er udarbejdet modelaftaler, som kan anvendes ved indgåelse af en aftale om et forskningssamarbejde. Modelaftalerne er udarbejdet sådan, at de kan tilpasses det konkrete forskningssamarbejde. Modelaftalerne findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside ( Dette site har også en samlet værktøjskasse, som blandt andet indeholder manualer, Q&A mv. 8

11 Selvom der findes en fast praksis, bør det altid ved indgåelsen af en aftale om et samarbejde tydeligt defineres, hvilket konkret forskningsprojekt der samarbejdes om, og hvilket indhold det mere præcist har. Ved donationer er det ikke altid nødvendig at beskrive forskningsprojektet. Det vil afhænge af donationens karakter. Som regel vil der dog i alle tilfælde være behov for en afklaring af, om samarbejdet skal have en bestemt tidsmæssig udstrækning, eller om samarbejdet løber, indtil opgaven er løst uanset hvor lang tid det måtte tage. Der bør desuden tages stilling til, om aftalen skal kunne genforhandles, og hvilke forhold der skal kunne udløse en genforhandling, som for eksempel det tilfælde, at en bestemt forsker med en ekspertise, der er afgørende for projektets succes, opsiger sin stilling. Løsning af tvister Ved alle former for samarbejde kan der opstå tvister, interessekonflikter mv. Det er derfor en fordel, at der tages højde for løsningen af eventuelle tvister allerede i aftalen. Hvis den private virksomhed eller fonden har hovedsæde uden for Danmark, er det vigtigt, at der tages stilling til, efter hvilket lands regelsæt eventuelle tvister skal løses. Det er muligt at aftale, at tvister i sidste ende løses ved domstolene eller ved en voldgift. Af hensyn til forretningshemmeligheder og ikke mindst det tidsmæssige aspekt kan voldgiftsløsningen være at foretrække. 9

12 Overordnede rammer for et samarbejde (uanset samarbejdsform) > Universiteterne er som offentlige institutioner underlagt nogle overordnede rammer, som ikke kan fraviges. Disse rammer kan have betydning for universiteternes samarbejde med private virksomheder eller erhvervsdrivende fonde om forskning lige meget hvilken type af samarbejde, der er tale om. Forskningsfrihed Helt grundlæggende skal alle former for samarbejder indeholde en forskningsmæssig interesse for universitetet. Projektet skal med andre ord falde inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, hvilket betyder, at projektet skal ligge inden for universitetets profil, og det er universitetets ansvar at sikre dette. Universiteterne har desuden forskningsfrihed. Det betyder, at en privat virksomhed eller fond ikke kan give universitetet påbud om at forske i en bestemt retning, ligesom det heller ikke er muligt ved samarbejder at begrænse den forskning, der i øvrigt sker ved universitetet. Den private virksomhed eller fonden kan heller ikke påvirke selve forskningens udøvelse og naturligvis heller ikke resultaterne. Hvis den private virksomhed eller fonden har særlige ønsker til samarbejdet, for eksempel at der skal forskes inden for et bestemt forskningsområde, eller at bestemte forskere skal tilknyttes projektet, må dette drøftes, inden aftalen indgås. Resultatet af drøftelserne bør naturligvis fremgå af aftalen. Derudover har den enkelte forsker forskningsfrihed, hvilket betyder, at forskeren selv vælger emne, fremgangmåde og metode, når forskeren ikke er pålagt opgaver. Pålagte opgaver kan for eksempel være undervisning eller opgaver i forbindelse med myndighedsbetjening, eller når en privat virksomhed køber en forskningsydelse af universitetet. Rettigheder Udgangspunktet er, at den person, der har skabt en opfindelse, har rettighederne til den. Eventuelle patentrettigheder tilfalder normalt også opfinderen. Universiteterne har imidlertid krav på at få overdraget de til opfindelsen knyttede rettigheder fra deres ansatte mod et rimeligt vederlag. Ophavsretten til edb-programmer, som er frembragt under udførelse af arbejde for universitetet eller efter universitetets anvisninger, overgår ligeledes til universitetet, hvorfor universitetet kan råde over disse (og altså indgå aftale herom). Man skal dog være opmærksom på, at forskningsresultater af intellektuel karakter, så som litterære værker, behandles anderledes. Som udgangspunkt kan universitetet kun råde over tilknyttede rettigheder (og kan derfor kun indgå aftale med en privat virksomhed herom), hvis der er indgået en specifik aftale med den ansatte. I de følgende kapitler behandles alene de rettigheder, som universitetet kan råde over. Vejledning om vilkårene for overdragelse af forskningsresultater af intellektuel karakter, så som litterære værker, kan hentes hos Videnskabsministeriet. Universitetet kan på egne og på forskerens vegne ved forudgående aftale med den private virksomhed aftale hel eller delvis afståelse af de rettigheder, der fremkommer ved projektet. Hvor langt universitetets afståelse af rettigheder kan række, vil blandt andet afhænge af, hvor vigtigt forskningsområdet og -resultatet er for universitetets kerneområde. 10

13 Spørgsmålet om retten til forskningsresultater kan være kompliceret ved samarbejder, fordi rettighederne kan være delt mellem parterne. Også derfor er det meget vigtigt, at der i kontrakten er skabt klarhed over, hvem de enkelte rettigheder tilfalder. Universiteterne har ofte en særlig enhed for teknologioverførsel (techtrans), som understøtter universiteternes arbejde med patentansøgninger og kommercialisering af opfindelser. Ofte vil denne også kunne vejlede den private virksomhed, hvis det ønskes. Der kan eventuelt også hentes vejledning hos Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside ( findes også en værktøjskasse, hvor der kan hentes inspiration. Offentlighed og offentliggørelse Universiteterne er omfattet af regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Universiteterne skal derfor overholde de samme spilleregler vedrørende offentlighed, mulighed for aktindsigt, skriftlighed, begrundelse af afgørelser mv. som alle andre offentlige institutioner. Hvis universitetet har investeret offentlige ressourcer i et projekt, er der desuden pligt til offentliggørelse. Selve tidspunktet for offentliggørelsen kan dog afstemmes parterne imellem. For eksempel kan det være nødvendigt at give parterne tid til at indgive patentansøgning. Offentliggørelsen må dog ikke trækkes unødigt ud. Den private virksomhed kan have lagt oplysninger til grund for et projekt, som må anses for forretningshemmeligheder. Forretningshemmeligheder må naturligvis ikke offentliggøres. Hvad der er forretningshemmeligheder, skal afgøres helt konkret i det enkelte tilfælde. Universiteterne kan også have interesser, som hindrer offentliggørelse af oplysninger. Det kan for eksempel være interesser, der knytter sig til statens sikkerhed, landets forsvar, udenrigspolitik eller udenrigsøkonomi. Konkurrenceforhold Konkurrencelovgivningen og EU s statsstøtteregler kan medføre begrænsninger for, hvor meget et universitet, som jo er finansieret af statslige midler, kan involvere sig med en privat virksomhed. Det er især i de tilfælde, hvor forskningsprojektet kan give den private virksomhed en konkurrencemæssig fordel. Ved større og komplekse forskningsprojekter vil det derfor være relevant at være opmærksom på konkurrence- og statsstøttereglerne. I disse tilfælde kan der hentes vejledning hos Konkurrencestyrelsen, eller man kan overveje at gøre brug af en advokat. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på universiteterne er reguleret af statens almindelige overenskomster, regler og aftaler. En privat virksomhed eller fond kan stille som betingelse for en donation eller et samarbejde, at forskningen udføres af bestemte personer. Det kan for eksempel være relevant, hvor der er behov for at sikre særlige forskningskompetencer omkring et projekt. Beslutninger om ansættelse ved universitetet træffes imidlertid altid af universitetets 11

14 ledelse. Den private virksomhed kan ikke stille krav om, at bestemte personer ansættes ved et universitet. Stillinger ved universiteterne skal som altovervejende hovedregel slås op. Opslag af videnskabelige stillinger kan dog i visse tilfælde undlades, for eksempel hvis den private virksomhed har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelsen. Opslag kan også undlades, hvis en såkaldt søgekomité finder, at der er en særlig kvalificeret kandidat til stillingen, og et bedømmelsesudvalg finder, at denne kandidat er klart bedre kvalificeret end andre, der kunne komme i betragtning ved et normalt opslag. I sådanne tilfælde kan rektor beslutte at tilbyde kandidaten ansættelse uden opslag. Denne metode omtales "kaldelse". Det er muligt at foretage en samlet ansættelse af en hel forskergruppe. Også ved gruppeansættelser kan opslag undlades, hvis mindst halvdelen af de penge, som skal finansiere ansættelsen af forskergruppen, kommer fra eksterne bevillingsgivere. Alle ansøgere til en videnskabelig stilling skal bedømmes af et bedømmelsesudvalg eller af en eller flere sagkyndige. Dette gælder også ansøgere til stillinger, der er eksternt finansieret. Ved ansættelse af hele forskergrupper skal der ske bedømmelse af hvert enkelt medlem af gruppen. 12

15 13

16 Donation > Ved en donation giver en privat virksomhed eller en erhvervsdrivende fond et økonomisk bidrag eller anden støtte til en forsker eller et universitet for at støtte den forskning, der udøves. Den aftale, der indgås, kan sidestilles med et gavebrev. I den rene variant har den private virksomhed eller fonden ingen indflydelse på forskningsprojektet, da der alene gives et bidrag til universitetets forskning. Den private virksomhed eller fonden vil dog ofte ønske at opstille visse betingelser for pengenes anvendelse, som for eksempel inden for hvilke områder pengene skal anvendes eller af hvilken forsker. Hvis der er tale om donation af bygninger, kan der være ønsker til for eksempel funktionalitet eller bygningernes udseende. En donation fra en erhvervsdrivende fond vil ofte være friere end en donation fra en privat virksomhed, idet fonden er bundet af sit formål og sine uddelingsbestemmelser. En fond må således ikke opstille betingelser, der kan medføre, at det i sidste ende bliver fonden, der primært får glæde af forskningsprojektets resultater. Projektbeskrivelse Det kan være, at den private virksomhed eller fonden ønsker at støtte forskning i en specifik sygdom eller ønsker at støtte en navngiven forsker, der har særlig ekspertise inden for et felt, der har interesse for den private virksomhed eller fonden. Dette vil som udgangspunkt kunne aftales, hvis forskningens emne ligger inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, og der ikke sker begrænsninger i forskningsfriheden. Det kan også være, at den private virksomhed eller fonden ønsker at få navngivet et auditorium med virksomhedens eller fondens navn eller på anden måde ønsker at kunne drage reklamemæssig nytte af donationen. Dette er som alt overvejende udgangspunkt ikke et problem, men rækkevidden af den reklamemæssige udnyttelse bør dog fastlægges. Er det en bygning, der doneres, kan den private virksomhed eller fonden have visse ønsker til for eksempel den arkitektoniske udformning af bygningen. Sådanne ønsker er som oftest ikke et problem. Hvis ønskerne til bygningen har en sådan karakter, at de kan begrænse universitetets mulighed for at bruge bygningen til det formål, bygningen blev givet til, kan det være nødvendigt med en nærmere drøftelse heraf. Alle betingelser forbundet med donationen bør beskrives så klart som muligt, så parterne ikke på et senere tidspunkt kan blive uenige herom. Relationen mellem parterne Udgangspunktet er, at den private virksomhed eller fonden alene bidrager økonomisk eventuelt koblet med et ønske om at kunne anvende donationen i kommercielt (reklamemæssigt) øjemed. Ud over donation af et pengebeløb, kan en donation som nævnt dog også bestå af andre mere fysiske ting, for eksempel en forsknings- eller laboratoriebygning, en byggegrund (eller andet areal) eller forskningsudstyr. Donationen kan også være en kombination af et pengebeløb og en fysisk genstand. 14

17 Den private virksomheds eller fondens bidrag det være sig penge eller fysiske ting bør altid være så klart beskrevet, at der ikke senere kan opstå tvivl herom. Består donationen af fysiske ting, bør der i aftalen tages stilling til, hvem der dækker eventuelle relaterede udgifter, så som forsikring, vedligeholdelse, omkostninger ved afskaffelse mv. Forskningsfrihed Som nævnt har universitetsforskere forskningsfrihed. Det gælder naturligvis også for forskere, som får glæde af en donation. I forbindelse med donationen kan forskningens overordnede hovedformål være mere eller mindre fastlagt ved aftale. I så fald har den eller de pågældende forskere dog stadig frihed til at vælge fremgangsmåde og metode. Hvis donationen går til en navngiven forsker uden andre betingelser, har forskeren fuld forskningsfrihed. Det samme vil være udgangspunktet, hvis der for eksempel doneres laboratorieudstyr. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Det vil derfor som udgangspunkt være forskeren, der har retten til de eventuelle forskningsresultater, som donationen har givet mulighed for at skabe. Rettighederne vil oftest være overdraget til universitetet, idet universitetet i visse tilfælde har krav på at få overdraget patentrettighederne fra deres ansatte mod et rimeligt vederlag. Hvis der er indgået en aftale om, at den private virksomhed eller fonden kan bruge donationen i reklamemæssig sammenhæng, er det vigtigt, at der ikke ej heller i offentligheden kan opstå tvivl om, at det ikke er den private virksomhed eller fonden, der har rettighederne til forskningsresultaterne. Offentliggørelse Den private virksomhed eller fonden får ikke med en donation mulighed for at kontrollere publiceringen af universitetets forskning. 15

18 Forskningssamarbejde > Forskningssamarbejdsmodellen vil ofte finde anvendelse, hvor den private virksomhed har behov for bistand til et projekt, som virksomheden ønsker at bygge videre på bagefter. Modellen har blandt andet den fordel, at den private virksomhed (og dens medarbejdere) deltager aktivt i projektet, hvorved der er god mulighed for overførsel af viden fra universitetet til den private virksomhed og omvendt. Den aftale, som indgås, er en gensidig forpligtende samarbejdsaftale. Forskningssamarbejder vil være en del af universitetets almindelige virksomhed. Der kan dog af hensyn til den private virksomhed være behov for at opgøre universitetets bidrag til samarbejdet særskilt. Projektbeskrivelse Et forskningssamarbejde kan antage mange forskellige former. Det kan for eksempel være, at universitetet deltager i udviklingen af enkeltdele af et projekt, fordi den private virksomhed mangler en helt særlig og specifik viden, som universitetet kan bidrage med. Der kan dog også være tale om større og mere længerevarende samarbejder, hvor sammenkoblingen af den private virksomheds viden og universitetets viden giver mulighed for at opnå helt nye resultater. Universiteterne har behov for at kunne samarbejde med flere private virksomheder på samme tid. Derfor har universiteterne vanskeligt ved at love den private virksomhed eksklusivitet. På den anden side har private virksomheder dog også en forventning om, at der ikke er andre identiske forskningsprojekter i gang samtidig, da det vil kunne give problemer blandt andet i relation til ophavsret. Det er derfor vigtigt, at der i samarbejdsaftalen tages stilling til, hvad forskningssamarbejdet dækker, herunder samarbejdets tidsmæssige udstrækning og bestemte forskeres involvering, da det eventuelt kan medføre begrænsninger for universitetets samarbejde med andre private virksomheder. Universitetet kan ikke indgå en aftale, som medfører begrænsninger, der går udover, hvad der er nødvendigt for at beskytte den private virksomheds rettigheder og forretningshemmeligheder, ligesom det heller ikke er muligt at begrænse den forskning, der i øvrigt sker ved universitetet, bortset fra det der er nødvendigt for at beskytte den private virksomheds rettigheder. Parternes bidrag til samarbejdet I de fleste tilfælde vil begge parter bidrage med medarbejdere, men det bør i alle tilfælde afklares præcist. Det bør også afklares, hvem der stiller forskningsudstyr og lokaler til rådighed og ikke mindst i hvilket omfang samt hvem der finansierer eventuelle udgifter til vedligeholdelse og afskaffelse af forskningsudstyr mv. Forskningsfrihed Forskningsprojekter er ofte drevet af de involverede forskeres interesse og nysgerrighed for et område. Det kan derfor være svært at skelne mellem pålagte opgaver og fri forskning. Hvis der ikke skelnes klart, vil udgangspunktet være, at de universitetsansatte forskere selv vælger emne, fremgangsmåde og metode. Med andre ord bliver der tale om fri forskning for de universitetsansatte forskere, hvis ikke der er taget stilling til emne, fremgangsmåde og metode i aftalen eller på anden vis, for eksempel i ansøgningen fra forskeren. 16

19 Man bør dog være opmærksom på, at medarbejdere fra den private virksomhed muligvis vil være anderledes stillet. Det bør derfor klart tilrådes at afklare disse rammer på forhånd, sådan at de enkelte medarbejderes forskning kan spille sammen. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Hvis det kun er universitetets ansatte, der har deltaget i den forskningsmæssige del af projektet, vil rettighederne som udgangspunkt tilfalde universitetet, medmindre der er aftalt andet. Det bør konkret aftales, hvem rettighederne skal tilfalde, i de tilfælde hvor begge parter har stillet ansatte til rådighed, da der ellers kan blive tvivl om, hvem rettighederne tilfalder. Hvor langt universitetets afståelse af rettigheder kan række, vil blandt andet afhænge af, hvor vigtigt forskningsområdet og -resultatet er for universitetets kerneområde. Offentliggørelse Når der er tale om et samarbejde, hvor universiteterne investerer ressourcer, er der en pligt til offentliggørelse. Tidspunktet for offentliggørelsen og omfanget af offentliggørelsen afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men offentliggørelsen må ikke trækkes unødigt ud. 17

20 Køb af en forskningsydelse > Ved køb af en forskningsydelse er der ofte tale om en enkeltstående transaktion. Det vil sige, at en privat virksomhed henvender sig til et universitet med et konkret problem, som skal løses. Der kan dog også være tale om køb af flere sammenhængende ydelser. Der løses med andre ord en klart defineret forskningsopgave, og den aftale, som indgås, kan sidestilles med en almindelig købekontrakt. For universitetet er der tale om indtægtsdækket virksomhed. Den forskningsydelse, der købes, skal derfor være en naturlig udløber af universitetets almindelige forskningsvirksomhed, og universitetet skal kunne adskille produktionen fra dets øvrige opgaver. Projektbeskrivelse Det kan være en konsulentopgave, der skal udføres, eller et produkt, der ønskes testet, analyseret eller videreudviklet. Oftest vil det dreje sig om opgaver, hvor den private virksomhed mangler den nødvendige viden eller kompetence til selv at løse opgaven, og hvor universitetet kan løse opgaven ud fra den erfaring og viden, der allerede er på universitetet. Den private virksomhed bør være så specifik som mulig i deres opgavebeskrivelse til universitetet og eventuelt inddrage universitetet, som kan komme med input til, hvorledes opgaven formuleres. Universitetet kan kun indgå aftaler om forskningsydelser, der ligger inden for dets forskningsstrategiske rammer. Aftalen må derfor ikke begrænse universitetets forskning på andre områder. Parternes bidrag til samarbejdet Det er universitetet, der leverer forskningsydelsen og den nødvendige arbejdskraft. Den private virksomheds bidrag til samarbejdet består typisk i, at den private virksomhed betaler universitetet for ydelsen. Hvis den private virksomhed derudover skal bidrage til løsning af opgaven, bør det klart defineres, hvordan og med hvad. Hvis universitetet låner udstyr eller andet til brug for opgaveløsningen, bør dette udlån klart defineres, herunder bør forhold som eksempelvis forsikring, udlånsperiode og eventuelle restriktioner for brugen af lånt udstyr afklares. Forskningsfrihed Universitetsforskere udfører normalt de opgaver, der er forbundet med leveringen af forskningsydelsen, som såkaldte pålagte opgaver (modsætningen hertil er den frie forskning, hvor emne, fremgangsmåde og metode vælges af forskeren). Den private virksomhed kan derfor blandt andet under hensyntagen til, hvad der er god videnskabelig praksis aftale med universitetet, hvordan opgaven skal løses, sådan at valg af forskningsmetode fastlægges i kontrakten. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Når universiteterne sælger forskningsydelser som indtægtsdækket virksomhed, vil parterne dog typisk aftale, at retten til universitetets opfindelser overdrages til rekvirenten. I de tilfælde, hvor den private virksomhed selv har op- 18

21 fundet et nyt produkt, som de betaler universitetet for at afprøve, er det fortsat den private virksomhed, der har rettighederne. Spørgsmålet om rettigheder bør drøftes på forhånd og bør desuden afspejles i den aftale, der indgås mellem den private virksomhed og universitetet. Offentliggørelse Den private virksomhed vil ofte købe en forskningsydelse i forbindelse med udviklingen af et nyt produkt og vil derfor have et behov for at hemmeligholde resultatet af universitetets arbejde eller i det mindste kunne styre offentliggørelsen heraf. Ved køb af en forskningsydelse har universitetet som altovervejende hovedregel ikke investeret ressourcer i projektet (idet arbejdskraften er betalt via køb af forskningsydelsen), og der er derfor ikke pligt til offentliggørelse. Hvis der derimod er investeret offentlige ressourcer i projektet, er der pligt til offentliggørelse. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at den private virksomhed gives tid til at gennemlæse den endelige rapport, inden den offentliggøres, blandt andet af hensyn til beskyttelse af eventuelle forretningshemmeligheder. Dette skal dog ikke ses som en mulighed for den private virksomhed til at rette, tilføje, ændre mv. i rapportens resultater eller konklusioner. 19

22 Relevante love og regler > Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter (universitetsloven) Bekendtgørelse nr. 210 af 17. marts 2009 af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner Lovbekendtgørelse nr. 753 af 17. juni 2010 om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner (techtransloven) Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 som ændret ved bekendtgørelse nr. 577 af 28. maj 2010 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 972 af 13. august 2010 af konkurrenceloven, og regler udstedt i henhold til loven, samt EF-traktatens regler om konkurrence EF-traktatens regler om statsstøtte og EU's rammebestemmelser om statsstøtte til forskning, udvikling og innovation ( Bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer (udbudsbekendtgørelsen) Cirkulære nr. 2 af 13. januar 2010 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret) Cirkulære nr af 9. december 2005 om selvforsikring i staten mv. ( Finansministeriets Budgetvejledning ( Vejledning om prisfastsættelse ( 20

23

24 Yderligere information (Det nationale netværk for teknologioverførsel) (Universitets- og Bygningsstyrelsen) (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) Samarbejdsaftaler mellem universiteter og erhvervsvirksomheder Forskningsministeriet (august 2000) Retningslinjer for universiteternes samarbejde med private virksomheder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (januar 2005) Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (februar 2009)

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner LBK nr 210 af 17/03/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og

Læs mere

Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder

Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder Forskningsog Innovationsstyrelsen 1 Kort om mig Teamleder i Opfinderrådgivningen Kommerciel baggrund Faglig interesse:

Læs mere

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Skabelonen er udformet mhp. at kunne fungere inspirerende for ledere, der indgår aftaler med eksterne partner om forskningssamarbejde. Som

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Flere levedygtige opstartsvirksomheder fra DTU DTU ønsker, at der etableres nye levedygtige virksomheder baseret på viden og teknologi fra DTU. Det

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Resultatkontrakt 2015 2016. mellem. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Kommune

Resultatkontrakt 2015 2016. mellem. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Kommune Resultatkontrakt 2015 2016 mellem Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 9 Aftalens parter Nærværende kontrakt indgås mellem: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L

Læs mere

Universitetshospitalernes

Universitetshospitalernes Universitetshospitalernes retningslinjer for håndtering af interessekonflikter December 2005 Universitetshospitalernes retningslinjer for håndtering af interessekonflikter i forbindelse med virksomhedsetablering,

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Aftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling

Aftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling Projektindhold Kontraktudarbejdelse Kommercialisering Aftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Et samarbejde til begges gavn 3 Forskellige

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU DTU SSA PH.D. ERHVERVS-PH.D. 2015 SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU ERHVERVS-PH.D.-ORDNINGEN mellem Danmarks Tekniske Universitet [Institut] Anker Engelunds Vej 1 DK-2800 Kgs.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Resume af vigtigste punkter:

Resume af vigtigste punkter: Pizzeria betingelser - s. 1 Resume af vigtigste punkter: Her forklares det i korte træk de vigtigste ting du siger ja til ved at acceptere kontrakten. Gratis pizzabakker Prisen for pizzabakkerne med reklamer

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

1) Hvordan stemmer meddelelsen fra direktionen på Herlev og Gentofte Hospital overens med den politiske beslutning?

1) Hvordan stemmer meddelelsen fra direktionen på Herlev og Gentofte Hospital overens med den politiske beslutning? Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 11. maj 2016 Spørgsmål nr.: 017-16 Dato: 2. februar

Læs mere

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum Økonomihåndbog Indholdsfortegnelse 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum... 1 Udgifter der dækkes... 2 Regnskab... 2 1.2 Netværksgrupper... 3 Regnskab... 3 1.3 Støtteformer... 4 Gaver og bidrag uden

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242. Senest opdateret af HR&O 15. maj 2012 I forbindelse med ikrafttrædelse af ny ansættelsesbekendtgørelse pr. 1. april 2012 har Københavns Universitet fastlagt nedenstående supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening Direktørkontrakt med kommentarer Maskinmestrenes Forening Denne direktørkontrakt er udarbejdet af Maskinmestrenes Forening med udgangspunkt i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgivernes pligt til at

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

2008/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september Fremsat den 30. oktober 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander) Forslag.

2008/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september Fremsat den 30. oktober 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander) Forslag. 2008/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og

Læs mere

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Erhvervsmæssig nyttiggørelse af rettigheder m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Erhvervsmæssig nyttiggørelse af rettigheder m.v. UDKAST 30. juni 2008 Forslag til lov om ændring af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Erhvervsmæssig nyttiggørelse af rettigheder m.v.) 1 I lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) BEK nr 1039 af 27/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

UDKAST Samarbejdsaftale

UDKAST Samarbejdsaftale UDKAST Samarbejdsaftale Mellem Roskilde Kommune Køgevej 80 4000 Roskilde (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde

Læs mere

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 12-08-2011 SAGSNR.: 2011-2670 ID NR.: 134018 Høring -

Læs mere

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø Februar 2013 Rammeaftale for samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense M og University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø 1. Præambel Denne rammeaftale har til

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for HD

Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) har i juni 2012 udstedt en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen for erhvervsrettede

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Grundlæggende retningslinjer, der skal støtte den enkelte forsker og forskergruppe på Health i at planlægge, gennemføre og afslutte et forskningsprojekt

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

MobileStatus Software licens aftale

MobileStatus Software licens aftale MobileStatus Software licens aftale Version 2.2 www.blueposition.com Alle firma og produkt navne omtalt i dokumentet er varemærker eller registrerede varemærker af deres respektive ejere. MobileCTI, MobilePBX,

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Forsknings og innovationsstyrelsen Eliteforskning

Forsknings og innovationsstyrelsen Eliteforskning Forsknings og innovationsstyrelsen Eliteforskning Karakteristik EliteForsk er igangsat i 2006 af videnskabsministeren som en ramme for tiltag, der har til formål at finde, styrke og pleje nogle af landets

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund

OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund DDF - spillefilm OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund 1 Gyldighedsområde 1.1 Denne overenskomst gælder for de aftaler vedrørende manuskriptarbejder

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere?

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? eller Hvad er strafferammen for samarbejde med lægeindustrien? Michael Larsen Professor, overlæge,

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Samarbejdsaftale. deltagelse som printmedie i Galathea 3 Ekspeditionen. mellem

Samarbejdsaftale. deltagelse som printmedie i Galathea 3 Ekspeditionen. mellem Samarbejdsaftale om deltagelse som printmedie i Galathea 3 Ekspeditionen mellem Dansk Ekspeditionsfond c/o Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K (i det følgende

Læs mere

Vejledning til standardansættelseskontrakt mellem en Pro/Golfklub og en Assistent

Vejledning til standardansættelseskontrakt mellem en Pro/Golfklub og en Assistent Vejledning til standardansættelseskontrakt mellem en Pro/Golfklub og en Assistent Denne vejledning omfatter generelle retningslinjer til den af PGA og DGU udarbejdede standardansættelseskontrakt for golftræner

Læs mere

BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1596 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET MOMSFORHOLD for I. Indledning Denne vejledning har til formål at give en kort introduktion til en række momsemner. Håndbogen er ikke udtømmende, men vi har valgt at beskrive de emner, der erfaringsmæssigt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE November 2013

SAMARBEJDSAFTALE November 2013 Sagsnr. 057282-0001 jcj/ekr SAMARBEJDSAFTALE November 2013 Mellem Videncentret for Landbrug Sektion vedrørende videncentret, Heste Agro Food Park 15 8200 Aarhus N (herefter benævnt "Videncentret for Heste")

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. ordblindeundervisning Driftsoverenskomst mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Københavns VUC vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes

Læs mere

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016 Kontrakt Generalsekretær Amnesty International Danmark Januar 2016 Parter Der er dags dato indgået ansættelsesaftale mellem: Amnesty International Danmark (i det følgende kaldet AIda) Gammeltorv 8, 1457

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

UDKAST. Anvendelsesområde

UDKAST. Anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. I medfør af 26, stk. 2, 3 og 5, i lov

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart?

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart? Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

INTERESSEKONFLIKTER. københavns universitet. Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter

INTERESSEKONFLIKTER. københavns universitet. Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter københavns universitet INTERESSEKONFLIKTER Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter En praktisk guide til universitetets forskere INTERESSEKONFLIKTER Københavns

Læs mere