ÅRSBERETNING FOR DANSKE KREDS 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING FOR DANSKE KREDS 2010"

Transkript

1 2010

2 Tekst: Journalist Carsten Rasmussen Foto: Jasper Carlberg Layout: Katrine Kruckow Tryk: Datagraf ÅRSBERETNING FOR DANSKE KREDS 2010

3 Formandskabet i Danske Kreds Hvis vi igen vil være nummer 1 i Danmark Banken er i gang med et langt sejt træk for at styrke sit omdømme blandt danskerne. Men skal medarbejderne gå rundt og få ondt i maven?, spørger formandskabet Steen Lund Olsen, Per Alling Toubro og Carsten Eilertsen Med den ene hånd vil man bruge medarbejderne til at udvide forretningen og få nye kunder, mens man med den anden hånd skal gå rundt og frygte for sit arbejde Når man sidder i bestyrelsen for Danske Bank-koncernen, er man optaget af, at banken har mistet både markedsandele og må kæmpe det bedste for at bringe sit image tilbage til fordums styrke. En særlig opgave for de medarbejdervalgte er at bringe medarbejderfokus med ind i bestyrelsen, idet mange medarbejdere savner medarbejderplejen, som kan lede tilbage til stoltheden over at arbejde i Danmarks store, solide bank. Danske Bank er på rette vej, men det går ikke så hurtigt frem på image, som det gør forretningsmæssigt, siger Per Alling Toubro og fortsætter: Vi har det skidt med, at banken har et dårligt image, for det går ud over vores medlemmer, der møder kunden direkte, fordi vi ikke synes, at det er fair, at banken har fået det image, siger formanden, og hans kollega i bestyrelsen, Carsten Eilertsen, tilføjer: De aktionærvalgtes gang på jorden i bestyrelsen er at tilgodese aktionærernes interesser. Vores gang i bestyrelsen er at tilgodese medarbejdernes interesser. Næstformand Steen Lund Olsen ser en kedelig udvikling i flere af de problemer, der kommer op i Danske Kreds forhandlingsudvalg: Ud over at der forsvinder job ud af landet, skal der mindre til, før en kollega får en påtale eller en advarsel. Opstår der en vanskelig situation i forbindelse med en opgave, banken skal have løst, kan vi se, at velviljen ikke er på samme niveau som før, siger Steen Lund Olsen, der oplever et skærpet tilsyn på medarbejderne både personligt og fagligt. På årets medlemsmøder hørte formandskabet gang på gang, hvordan der er mindre plads til at tage hånd om det menneskelige, siger Carsten Eilertsen: Taler vi om en tragisk social begivenhed, som når en kollega rammes af cancer, er der stadig stor velvilje, men ikke hvis en kollega løber ind i en kombination af dårligt samarbejde, dårlig performance og oven i bliver ramt af sygdom. Den teknologiske udvikling gør, at vi bliver færre medarbejdere, men koncernen tager også offensive skridt til at styrke realkreditorganisationen med 75 nye medarbejdere. Det er en positiv historie, siger Per Alling Toubro: Endelig har man lyttet til, at det var en forkert beslutning at splitte Realkredit Danmark ad i atomer. Nu går man tilbage og laver realkreditkontorer 12 steder i landet. Når vi ser på servicerådgivere, så er det et spørgsmål om kundernes adfærd. Den hurtige rådgivning kan kanaliseres over på kundelinjen og netbanken, og snart kan kunden lægge sit kreditlån om i netbanken. Kunderne kan stadig gå i filialen, men et gebyr vil regulere det, forudser Carsten Eilertsen: I flere år har vi frygtet, at der bliver en nedgang i efterspørgslen på den type arbejde, som servicerådgiverne laver i dag. Ondt i maven Når Per Alling Toubro er ude og møde medlemmerne, går han alt for ofte hjem med en oplevelse af, at folk ikke har det særlig godt. Mange går rundt med en frygt for at miste jobbet. Man skal som medarbejder få ondt i maven, når man mister en kunde. Sådan stod der på en af de plancher, en bankdirektør viste sine medarbejdere på et medlemsmøde, fortæller Steen Lund Olsen. Medarbejderne skal frygte konsekvenserne, hvis de ikke sørger for, at Danske Bank igen kan blive nummer 1 i Danmark, var budskabet. Med den ene hånd vil man bruge medarbejderne til at udvide forretningen og få nye kunder, mens man med den anden hånd skal gå rundt og frygte for sit arbejde. Men nogle gange kan det tage lang tid at få gode, langstrakte kundeforhold, understreger Steen Lund Olsen. Hvis kulturen skal gå i retning af amerikanske vaskepulversælgere, så får banken da for alvor nogle problemer med sit image over for kunderne og ikke mindst hos medarbejderne, siger Carsten Eilertsen, der også ser modsatte tendenser: Mange medarbejdere trives rigtig godt med den nye kultur, hvor du må se i øjnene, at hvis du ikke gør det godt, kan du miste dit job. 4 5

4 Vi skal uddanne os til at sidde på en anden stol Kompetence Danske Kreds vil ikke bare være tilskuer til en udvikling, hvor store dele af medarbejderne langsomt, men sikkert står uden brugbare kompetencer, siger Kirsten Guntofte, der er ansvarlig for arbejdet med kompetence Det går alt for trægt. Danske Bank er ikke særlig parat til at lade medarbejdere kompetenceudvikle til andre job end dem, de lige sidder i. Mens det er muligt at få kompetenceudvikling til det job, man sidder i, er det svært at få uddannelse, hvis man vil udvikle sig til et andet job. Det er ret væsentligt at få taget hul på den problemstilling, siger Kirsten Guntofte, der har ansvaret for Kredsens arbejde med kompetence. Hidtil har der ikke været samme opmærksomhed om kompetence for alle medarbejdergrupper, men det ændrer digitaliseringen på, for det betyder, at der bortfalder job, og vi får travlt med at kompetenceudvikle de medarbejdere, hvis job bliver digitaliseret, og sørge for, at de kan bestride andre job enten i koncernen eller uden for koncernen. Jo flere vi kan beholde, og som kan dygtiggøre sig, jo bedre. For mig at se må det også være billigere for banken, siger Kirsten Guntofte. Særlig udsat er de på supportområderne, hvor de sidder med de centraliserede rutineopgaver, der kommer ind fra kunderådgiverne. Ifølge Bankens filosofi er, at man lærer mere ved at sidde ved siden af hinanden end ved at tage ud af huset for at lære Danske Kreds bruger banken ikke mange ressourcer på kompetenceudvikling her. I Backoffice er cirka 250 medarbejdere på vej igennem et kompetenceafklaringsprojekt, der netop søger at motivere folk ud fra, hvis de ikke skal sidde her, hvad så? Tilsvarende lever medarbejdere inden for it dagligt med truslen om outsourcing af deres arbejdsopgaver, så it-medarbejdere har samme behov for udvikling og efteruddannelse som alle andre. Til gengæld er det glædeligt, at banken bruger mange ressourcer på kompetenceudvikling i filialnettet. Alt, hvad der er kundevendt, skal være helt oppe på tæerne for at sikre indtjeningen og få kunderne ind. Det er der bestemt fornuft i, siger Kirsten Guntofte og forklarer, at banken kører efter en strategi, hvor de 90 procent er kompetenceudvikling i form af træning i eget job. Træningen er som bekendt e-learning og sidemandsoplæring ud fra devisen, at man lærer mest i jobbet. De sidste 10 procent er face to face-kursus uden for banken. Bankens filosofi er, at man lærer mere ved at sidde ved siden af hinanden end ved at tage ud af huset for at lære. Men hvis du ikke kommer ud, går du glip af andre impulser, mener Kirsten Guntofte. Ikke desto mindre er banken meget optaget af at få udviklet servicerådgiverne både fagligt og personligt, og de sætter fokus på 800 servicerådgivere, som alle får et tilbud om kompetenceafklaring. Danske Kreds presser på for at få udviklingstilbud til vores servicerådgivere. Servicerådgiverne er bankens ansigt og de første, som kunderne møder i filialen. De kolleger er vigtige, og de skal gøres bevidste om den værdi, de har. Et højere niveau I 2011 tager Danske Bank 90 nye graduates ind. Desuden forventer man 48 finansøkonomer og 23 finansbachelorer, mens der kun bliver plads til 15 af de gammeldags elever. De tager elever med et højere niveau som udgangspunkt. Det stiller jo krav til dem, de nye skal samarbejde med, ligesom de nye elevtyper også er med til at højne niveauet hos alle medarbejdere. Overenskomstbestemmelsen på uddannelsesområdet er medlemmernes sikkerhed for, at de har ret til at vedligeholde og udbygge deres kompetencer. Vi kunne tænke os, at der både blev en ret og en pligt til uddannelse. Det ville tage den dårlige samvittighed, som medarbejdere kan have over at melde sig til et kursus, for så skal kollegerne klare deres arbejde, mens de er væk, siger Kirsten Guntofte og tilføjer, at hvis man ikke udvikler sig, sidder man på kanten af stolen. Finansforbundet har dokumenteret, at uddannelsesniveauet påvirker chancen for at finde nyt job efter en opsigelse. Jo højere uddannelse og jo mere efteruddannelse, jo bedre er man garderet, når det gælder et nyt job. 6 7

5 arbejdsliv Det grænseløse arbejde er kommet for at blive Derfor skal vi opbygge nogle systemer, så arbejdet ikke bliver så grænseløst, at der slet ikke bliver plads til at restituere sig Det grænseløse arbejde er muligt, fordi det i højere grad kan være sådan, at opgaverne bestemmer ens arbejdstid. Det stiller krav til lederne, siger Kredsens ansvarlige for Arbejdsliv, Susanne Arboe Vi har arbejdet rigtig meget med stress, fordi der også har været en stigning i de sidste mange år, og det grænseløse arbejde er jo også en måde at gå lidt bag om stress på for at se, om vi kan gøre noget ved problemerne: Vi kan begynde at sige til folk, at de også selv må tage hånd om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Mange arbejder med projekter, og vi hører mange, der gerne vil arbejde på andre tidspunkter end 8-16, siger Susanne Arboe. Hun minder om, at man altid skal sørge for at have aftaler med sin chef, for selv om man arbejder hjemmefra, har man stadig en aftalt arbejdstid. Det nytter ikke uden videre at arbejde 60 timer. Selv om du arbejder anderledes, skal du stadig holde øje med, at du arbejder det antal timer, du er ansat til og får løn for. Det er også lederens pligt at fortælle medarbejderne det, uanset at det grænseløse arbejde er kommet for at blive, for mange medarbejdere er rigtig glade for den fleksibilitet. Men som forbund skal vi også støtte dem, der ikke trives med det. Derfor skal vi opbygge nogle systemer, så arbejdet ikke bliver så grænseløst, at der slet ikke bliver plads til at restituere sig med sin familie, understreger Susanne Arboe, der også mener, at fagforeningen skal være på banen, når det handler om at afdække medarbejdernes kerneopgaver, ligesom medlemmerne skal tage debatten: En leder skal være mere spids på at vurdere det rimelige i det antal opgaver, som en medarbejder har, hvis de faktisk ikke kan klares på en normal arbejdstid. Vold og trusler Danske Kreds og koncernen kom ud af 2010 med en konsensus om, at vi ikke var lykkedes med det forebyggende arbejde omkring stress: Mens vi i 2009 havde 129 tilfælde af arbejdsrelateret stressramte, så vi en stigning til 195 i Men er det retvisende tal? Til hvert eneste møde hører jeg, at folk er stressede, siger Susanne Arboe og undrer sig over, at medlemmerne ikke henvender sig. Hvorfor hører Danske Kreds noget andet, end tallene viser? Susanne Arboe er overbevist om, at selv om man ikke henvender sig til stresslinjen, kan man være rigtig presset. Men nu, hvor koncernen har erkendt problemet med forebyggelse af stress, er det også et indsatsområde for Arbejdsmiljøudvalget i Vold og trusler har været et fokusområde i Arbejdsmiljøudvalget i 2010: Vores holdning er, at det er helt uacceptabelt, at medarbejderne skal udsættes for trusler og forskellige former for chikane fra kunder, siger Susanne Arboe, og der er et godt samarbejde i Arbejdsmiljøudvalget om tiltag over for tilfælde af vold og trusler. Her er Kredsen og koncernen meget enige, og vi har nul tolerance, understreger Susanne Arboe, der er helt på det rene med, at mange danskere har fået det sværere, og at finanskrisen påvirker kunderelationen meget. Om det er en lille erhvervsdrivende, der er presset på kreditten, eller en bistandsklient, så bliver det mere og mere konfliktfyldt at være medarbejder i banken. Som nævnt gennemførte koncernen en APV, og støj er igen et af de store arbejdsmiljøproblemer. Folk bliver meget forstyrret af støj, der gør noget ved stresstærsklen. Man er jo presset i filialerne til at holde flere kundemøder, men der er måske ikke mødelokaler nok, så kundemøder foregår i storrummet. Tilsvarende er det til stor gene, at der bliver talt mere i telefon, siger Susanne Arboe og tilføjer, at det hører med, at i nogle filialer står kunderne meget i kø. Problemerne prøver koncernen at gøre noget ved, idet støj er et af fokusområderne for Arbejdsmiljøudvalget i

6 sektorvilkår og regulering sektorvilkår og regulering Regulering fra EU bliver strammere og strammere Certificering af rådgivere og risikomærkning af investeringsprodukter er meget snart en realitet. Men hvad sker der med de rådgivere, der ikke består?, spørger Kirsten Ebbe Brich, der er ansvarlig for Sektorvilkår og regulering Ansvarsområdet Sektorvilkår og regulering (SVOR) beskæftiger sig med sektorens udvikling. Det kan godt lyde lidt abstrakt, men det påvirker i høj grad vores arbejdsvilkår, siger Kirsten Ebbe Brich, der er ansvarlig for SVOR. SVORs fokusområde er regulering af den finansielle sektor. Vi arbejder med ansvarlig regulering både nationalt og internationalt. Det drejer sig om ikke at overregulere. Det skal være ansvarligt både over for medarbejderne og over for sektoren, så det ikke bliver umuligt at drive virksomhed, siger Kirsten Ebbe Brich og fortsætter: Der bliver mere og mere regulering, og den bliver strammere og strammere, og rigtig meget kommer fra EU. Man har for eksempel besluttet certificering af rådgivere, der har med investeringsprodukter at gøre. Finansforbundet har været en central aktør i arbejdet med de nye regler for risikoklassifikation af investeringsprodukter samt certificering kollegerne har jo fulgt de regler, der nu engang har været, og det skal de ikke klandres for af investeringsrådgivere, der forventes at træde i kraft i løbet af 2011 og Man sorterer produkterne i røde, gule og grønne, afhængig af gennemskueligheden for kunden og risikoen ved investeringen. Røde er de sværest gennemskuelige for kunden og de produkter, hvor man kan tabe hele eller mere end det investerede beløb. Som det ser ud nu, skal certificering i de grønne og gule produkter styres lokalt med forretningsgange og intern uddannelse. For at rådgive om røde produkter skal man imidlertid bestå en test hvert tredje år, siger Kirsten Ebbe Brich. Foreløbig afventer koncernen, at man bliver enige om en sektorløsning. Af konkurrencehensyn og for at sikre vore kollegers mobilitet er vi enige med koncernen om, at en sektorløsning er at foretrække, siger Kirsten Ebbe Brich og stiller spørgsmålet, hvad der skal ske med de rådgivere, der ikke består. Her skal fagforeningen træde i karakter og være med til at finde en løsning, sådan at disse kolleger kan blive i virksomheden. Desuden ser jeg gerne, at koncernen forpligter sig til at give medarbejderne den nødvendige tid til at uddanne sig i de komplekse og teoretiske produkter, siger hun bestemt. Professionelle I SVOR har vi ligeledes fokus på sektorens image. Vi vil som fagforening gerne gøre vores til at styrke sektorens omdømme hos danskerne. Image er man årtier om at opbygge, mens det kan blive ødelagt på en enkelt uge, siger Kirsten Ebbe Brich om en af de store konsekvenser af finanskrisen. Det er urimeligt, at den enkelte medarbejder bliver stillet til regnskab for dårlige boliglån i USA og en finanskrise, som han/hun dybest set ikke er ansvarlig for. Kollegerne har jo fulgt de regler, der nu engang har været, og det skal de ikke klandres for. Med en certificering kan vi vise over for kunder og omverden, at vi er professionelle medarbejdere, der ved, hvad vi har med at gøre, understreger Kirsten Ebbe Brich. Finansforbundet har længe presset på for at få indført en anonym whistleblower-ordning, der skal gælde for alle ansatte i den finansielle sektor: Danske Kreds mener, at der skal være en mulighed for medarbejderne til at komme af med en viden til en uvildig instans, så man ikke sætter sit job på spil. Også her går vi ind for en sektorløsning, siger Kirsten Ebbe Brich og tilføjer, at det er til trods for, at vi jo har en whistleblower-ordning i Danske Bank, som vi også følger op på for at sikre, at den er uvildig og sikrer anonymitet

7 Medlem og forbund Vi skal gøre det lidt mere ungdommeligt Hvis man bare siger rød fane og snakker i fagforeningsterminologi, står de unge af Der er et generationsskifte i gang blandt tillidsmændene, og vi har faktisk stor succes med at få den yngre generation ind på pladserne, siger Kredsens ansvarlige for området Medlem og forbund (MOF), Søren Schlanbusch Det er blevet vanskeligere at få unge og akademikere ind i Finansforbundet. Mange af dem er ikke født til finanssektoren, men de er indtil videre ansat i en bank. Vi skal have disse akademikere som vores medlemmer, siger Kredsens ansvarlige for området Medlem og forbund (MOF), Søren Schlanbusch: Vores største problem er, at dem, vi har udset til at hverve, er vores tillidsmænd, og vores tillidsmandgruppe afspejler ikke medarbejdersammensætningen i banken. Finansforbundet har givet hvervning topprioritet. Og hidtil har vi haft stigende organisationsgrad, men vigende medlemstal. Dygtige tillidsmænd er vores grundstamme. Danske Kreds kan se, at der er et generationsskifte i gang blandt tillidsmændene, og vi har faktisk stor succes med at få den yngre generation ind på pladserne, siger Søren Schlanbusch og tilføjer, at man som ung balancerer mellem at ville have det gode familieliv og en succesfuld karriere. Vi skal gøre det lidt mere ungdommeligt og mere spiseligt for de unge mennesker at komme ind på tillidsmandsuddannelsen. Hvis man bare siger rød fane og snakker i fagforeningsterminologi, står de unge af. For unge mennesker skal det være kompetencegivende, og de skal kunne bruge det i forhold til deres karriere. Hvis de går til et møde, så skal der være faglig tyngde i. Men også en fredagsbar trækker i unge mennesker. De elsker den her What is in it for me!, understreger Søren Schlanbusch. I november blev der gennemført et kick-off-seminar på Kobæk Strand med repræsentanter fra Kreds Nordea, Nykreds og Danske Kreds. Formålet var at sætte fokus på, hvordan Finansforbundet får flere medlemmer i første omgang blandt unge og akademikere i sektoren. Seminaret producerede en lang række gode ideer, som nu skal vurderes politisk. Nytter ikke at skælde ud Det hænger også sammen med, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Før i tiden var det sådan, at unge blev ansat som elever, og de fleste blev efterfølgende ved med at arbejde i finanssektoren. I dag har man så mange stier at gå efter, og unge har mange valgmuligheder. Men vi kan ikke stå og skælde ud, hvis vi vil have dem med, mener Søren Schlanbusch. Danske Kreds mangler fortsat tillidsmænd mange steder i koncernen. Og vi har ikke nok tillidsmænd, der afspejler de nye medarbejdergrupper. Vi har en udfordring i at få akademikere til at være tillidsmænd. Mange af vores tillidsmænd føler ikke, at de har tiden til at udføre deres erhverv, og vi mærker, at de bliver presset på tid. Der bliver set skævt til tillidsmanden, når han ikke tager fra med henvisning til, at han skal passe sit faglige arbejde. Derfor har vi gentagne gange taget det op over for ledelsen og sagt, at tillidsmænd bidrager meget positivt til koncernen, der bør give den nødvendige tid, siger Søren Schlanbusch. I 2010 har Danske Kreds holdt små medlemsmøder rundt om i landet. Rigtig mange tillidsmænd tog imod tilbuddet om at arrangere et medlemsmøde lokalt. På programmet var bestyrelsen i Danske Kreds, og de havde fået besked om, hvad man ønskede på dagsordenen, siger Søren Schlanbusch, der har været glad for både det lille møde i Hedensted og i boligservice i København. Især er det dejligt at mødes med små grupper af medlemmer, fordi folk snakker og deltager i de mere intime medlemsmøder. Tillidsmændene har også mulighed for at bestille medlemsmøder. I København mødte 500 medlemmer frem og mødte Thyra Frank. Det var et møde for alle medarbejdere i København, både ikke-medlemmer og medlemmer. De penge bruger vi gladeligt, siger Søren Schlanbusch

8 En medarbejders bedste garanti er efteruddannelse Beskæftigelsespolitik og velfærd En medarbejders bedste garanti for at komme tilbage i beskæftigelse eller holde på sit job er at have efteruddannelse, siger Hans Erik Rasmussen, der er ansvarlig for området Beskæftigelsespolitik og velfærd Af bankens Ligelønsredegørelse fremgår, at de kvindelige medarbejdere endnu ikke har samme ambitionsniveau som den mandlige del I Danske Bank har vi ikke haft de store fyringsrunder i 2010, men vi har haft noget drypvis fyring, hvor det ikke er til at se et mønster i det overhovedet, siger Hans Erik Rasmussen, der er ansvarlig for området Beskæftigelsespolitik og velfærd (BOV). Finansforbundet har gennemført en undersøgelse af dem, der er opsagt som følge af krisen. Blandt andet viste det sig, at uddannelsesniveauet både har betydning for risikoen for at blive opsagt og chancen for at finde nyt job efter en fyring. En medarbejders bedste garanti for at komme tilbage i beskæftigelse er at have efteruddannelse, siger Hans Erik Rasmussen og tilføjer, at Danske Kreds har startet en debat om sygdom, hvilket også har at gøre med at beholde sit job. I 2008 fik vi en ny lov om sygefravær, hvor arbejdsgiveren inden fire uger skal holde en samtale med den syge medarbejder og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan. Danske Kreds har sendt materiale til tillidsmændene om den nye lov, og hvordan den håndteres i sygesamtalen. Pointen i den nye lov er fastholdelse. Vi kan se, at koncernen har strammet lidt op omkring sygesamtaler. Det mærker Kredsen på antallet af henvendelser. Lunten er måske blevet lidt kortere omkring sygefravær, og derfor er vi inde og klæde vores tillidsmænd endnu bedre på til at udfylde tillidsmandens rolle, når en kollega er sygemeldt. Det hele er så nyt, og tillidsmændene skal have noget mere hjælp til det, tilføjer Hans Erik Rasmussen. Manglende ambitioner Ligestilling er jo ikke bare et virksomhedsproblem, men det er lige så meget et spørgsmål om holdning til ambition. For eksempel er 72 procent af lederstillingerne i den danske del af Danske Bank-koncernen fyldt ud med mandlige medarbejdere. Af bankens Ligelønsredegørelse fremgår, at de kvindelige medarbejdere endnu ikke har samme ambitionsniveau som den mandlige del. Det bliver interessant, i hvilken udstrækning vi som kreds kan påvirke udviklingen, siger Hans Erik Rasmussen, der ikke kan forestille sig, at de 52 procent af medarbejderne, der er kvinder, ikke har samme potentiale til at blive dygtige ledere. Hvis vi skal tage de positive briller på, så har banken ikke været imod, at der skal være flere kvinder på topposterne, men der er bare ikke sket så meget. Måske fordi lederne rundt i banken ikke motiverer deres kvindelige medarbejdere, eller det kan være, at kvinden ikke selv ønsker det på grund af børn, eller fordi manden har et godt betalt job, siger Hans Erik Rasmussen

9 Så længe lønnen stiger, er det meget godt løn- og jobvurderingsudvalget Til den årlige udviklingssamtale er det vigtigt, at løndelen ikke overskygger udviklingen, siger Carsten Eilertsen, der er Kredsens ansvarlige i Løn- og jobvurderingsudvalget Igennem adskillige år har medarbejderne i Danske Bank fået løn efter den stol, de sidder på. Løn på stolen eller Danske Løn er en klar forbedring, der bestemt ikke kom til verden af sig selv, og der er stadig mulighed for forbedringer. Danske Bank-koncernen vil gerne have mere fleksibilitet og noget elastik, de kan trække i, forklarer næstformand Carsten Eilertsen: Hvis vi ikke står imod og kæmper for, hvad vi synes er retfærdigt, så bliver den gode lønmodel bare udhulet. Med udgangspunkt i at være korrekt lønindplaceret går medarbejderen til den årlige udviklingssamtale, hvor man også taler løn med sin chef. I udviklingssamtalen har lønnen at gøre med ens performance, og Den ultimative frygt er at få at vide, at man er så dårlig, at man skal sættes ned i løn man taler om, hvor medarbejderen ser sig selv i fremtiden, og hvilke planer lederen kan have. Jeg forstår udmærket, hvis nogle medarbejdere frygter, at løndelen kommer til at overskygge udviklingssamtalen. Den ultimative frygt er at få at vide, at man er så dårlig, at man skal sættes ned i løn, siger Carsten Eilertsen og understreger, at Danske Kreds har en klar aftale med banken om, at lønnen ikke skal ødelægge det fremadrettede perspektiv i udviklingssamtalen. Hvis en medarbejder har problemer med sin performance, skal det ikke komme som en bombe under udviklingssamtalen. Der må man forinden have haft en budgetopfølgningssamtale eller performancesamtale, hvor man har set et mønster, og hvad der kan gøres. Carsten Eilertsen er ikke bange for at gøre status over en lønmodel, som de fleste medarbejdere er godt tilfredse med. Gennem de seneste år er Danske Kreds også lykkedes i forhold til HR, der har taget godt imod vores input til indhold og udformning af udviklingssamtalen. Danske Kreds har ikke performance som første fokus eller salg til kunderne, men vi er helt på det rene med, at det går banken meget op i. Når banken stiller krav, skal der også være nogle muligheder og rettigheder for medarbejderne, og det forsøger vi at kæmpe for, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at banken ikke har noget ønske om en elevatorløn, hvor folk bliver sat op og ned i løn: Vores lønmodel har hele tiden indeholdt, at du kan sættes op i individuelt tillæg, hvis du gør det bedre, og du kan sættes ned, hvis du gør det dårligere. Men det kan tælles på en hånd om året, at en medarbejder sættes ned i løn. Danske Bank går meget op i at måle rådgivningen helt ned til den enkelte rådgiver ved at se på, hvordan kunderne svarer efter en rådgivning. De såkaldte MOT-målinger (Moment of Truth) er ikke aftalestof, men Danske Kreds har fra starten været med på råd. Vi forstår udmærket, at hvis det ikke er i top, kan en medarbejder være bange for rapporten. Der er altid nogle, der i perioder performer dårligere, men der har vi en fælles forståelse for, at der skal være nogle muligheder for at forbedre sin indsats, altså et udviklingsværktøj. En medarbejder kan også se sandheden i øjnene og bede sin leder om at komme over i en anden jobfunktion. Ifølge Carsten Eilertsen er der stadig en del vedligeholdelsesarbejde på Danske Løn. Ud over x antal kompetencekrav har man opfundet My Learning, så det til de fleste jobprofiler er beskrevet, hvilke forudsætninger man skal have på plads i sin jobfunktion for at kunne udvikle sig. Danske Kreds forsøger at være en sparringspartner, der kan gå ind, hvis der opstår nye krav, for at undgå, at det bliver en kattelem for ændring af jobbet, forklarer Carsten Eilertsen og slutter: Vi har et virkeligt godt samarbejde med banken, og de fleste medlemmer er godt tilfredse. Så længe lønnen stiger, så er det i hvert fald meget godt

10 hvervning Vi målretter, så vi kan tiltrække akademikere Vi står med en kæmpe opgave, fordi rekrutteringen til bankerne i dag er anderledes. Der ansættes for eksempel flere akademikere, siger Helle Brøndum, der er ansvarlig for Kredsens indsats for hvervning af nye medlemmer Det er ved at slutte for de tider, hvor banken ansatte unge som elever, som blev uddannet i virksomheden og blev i finanssektoren til pensionsalderen. Hvis ikke vi får nye medlemmer ind i folden, så kan vi godt pakke sammen i løbet af nogle år, fordi der er mange medlemmer fra vores trofaste medlemsskare, som går på pension, siger Helle Brøndum og fortsætter: Vi står med en kæmpe opgave, fordi rekrutteringen til bankerne i dag er anderledes. Der ansættes for eksempel flere akademikere, der er organiseret andre steder. I banken møder vi medarbejdere, der har en anden indgang til fagforeningen. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi er mange sammen om en fælles sag. Det er lidt ligesom et sammenskudsgilde, hvor nogle glemmer at medbringe maden, siger Helle Brøndum, der kalder Finansforbundet for Danmarks bedste fagforening, men mange ved ikke, hvad organisationen står for og kan tilbyde. Man bør være organiseret i den organisation, der har forhandlingsretten med virksomheden. Det er Finansforbundet, der har forhandlingsretten, og derfor skal akademikere være hos os, og derfor målretter vi vores tilbud, så vi kan tiltrække akademikere, fortæller Helle Brøndum om den store hverveindsats, Finansforbundet er i gang med. Hvervning med henblik på at øge organisationsprocenten er meget højt prioriteret. Sammen med Nykreds og Kreds Nordea er Danske Kreds i gang med at finde nye initiativer over for de medarbejdere i sektoren, som de vil hverve. I den anledning holdes gode arrangementer for akademikere, hvoraf nogle foregår i arbejdstiden. Det er godt, at Finansforbundet har taget fat om det, og at de tre store virksomheder i København går sammen, fordi alle de store grupper ikke-medlemmer befinder sig i en radius af to kilometer fra Finansforbundet. Aktive tillidsmænd Tillidsmændene har fået flere og anderledes opgaver. Sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne har tillidsmændene fået til opgave at holde øje med stress, og så skal de være psykologisk orienterede. Tilmed skal den fremtidige tillidsmand ikke kun rådgive, men også kunne påtage sig hverveopgaver og kunne formidle Finansforbundets tilbud til medlemmerne. Vores tillidsmandsuddannelse er god, selv om den hele tiden skal holdes tidssvarende og have løftet kompetenceniveauet, så tillidsmænd bliver respekteret af deres chefer. Man siger jo, at tillidsmandsuddannelsen er bedre end bankernes lederuddannelse. Også fordi der er meget personlig udvikling i den, understreger Helle Brøndum og glæder sig over, at tillidsmandsuddannelsen tæller med og står på cv et i Danske Bank-koncernen. Vi skal bare synliggøre det, vi gør. Tillidsmændene skal vise flaget, og uddannelsen skal være synlig, og det gælder om at få tillidsmænd de steder, hvor vi mangler, og vi har ikke nok tillidsmænd, der afspejler de nye medarbejdergrupper. Danske Kreds bruger i dag sit tillidsmandssystem mere aktivt, og Kredsen er begyndt at give vores meninger videre via tillidsmandssystemet. Tillidsmandsystemet er tovholder på vores budskab. Det gør jo også, at vores medlemmer kan se, at vi har en holdning til livet i danske Bank-koncernen, og forhåbentligt også kan se, hvor vores fokus ligger, som jo ikke er det strengt forretningsmæssige, for det er de så gode til i banken, slutter Helle Brøndum. Det er Finansforbundet, der har forhandlingsretten, og derfor skal akademikere være hos os 18 19

11 forhandlingsudvalget Lunten er blevet kortere Selv om vi er igennem den værste finanskrise, mærker Danske Kreds, hvordan arbejdsgiverne presser citronen og udfordrer vores overenskomst til det yderste, siger næstformand Steen Lund Olsen fra Forhandlingsudvalget V i mærker, at overenskomsten har muliggjort en mere individuel hverdag, så mange strikker deres hverdag sammen i en blanding af egne og arbejdspladsens behov. Ikke nødvendigvis efter overenskomstens bogstav. Sådan siger Steen Lund Olsen fra Forhandlingsudvalget, der sidder med flere kasketter. Den vigtigste er at forhandle virksomhedsoverenskomst (VOK). I 2010 blev Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening enige om at forlænge den eksisterende overenskomst med yderligere et år. Resultatet blev, at lønnen stiger med 1,07 procent per 1. april Vi havde ellers gjort klar til en konference og set kravene igennem, men det hele blev aflyst. I forhold til VOK fandt der ikke egentlige forhandlinger sted. De lokale forhandlinger, der fulgte forlængelsen, var mest noget med at rette satser og tillæg, eller hvis der er noget overenskomsttekst, hvor vi ikke har været skarpe nok, forklarer Steen Lund Olsen. En anden kasket for Forhandlingsudvalget er at behandle medlemshenvendelser eller ligefrem medlemssager, der ikke kan løses mellem den lokale ledelse og sagsbehandlerne i Danske Kreds. Så tager Forhandlingsudvalget over, og her keder de sig ikke. Vi oplever et stigende antal sager. I hvert fald er arbejdsmængden i udvalget stigende. Vi mærker, at arbejdsgiverne prøver vores rammer af, og vi oplever større opfindsomhed, når det gælder om at komme ud i nogle hjørner af overenskomsten. Desuden er lunten kortere til at give en påtale eller komme med en advarsel til en medarbejder, siger Steen Lund Olsen. Optaget af fleksibilitet Både arbejdstager og arbejdsgiver har en lyst til at kunne plukke i overenskomsten. I perioden med små børn er det fint at arbejde fra 8 til 16, mens man i andre perioder arbejder ud over de faste tider. I Danske Bank VOK er individuel fleksibel arbejdstid en integreret del af arbejdstidsbestemmelserne, så der er en absolut grænse for ugentlig arbejdstid på 48 timer. Vi oplever både fordele og ulemper ved vores protokollat om fleksibel arbejdstid. Ledelsen har nogle gange en opfattelse af, at nogle medarbejdere går til et tagselvbord, hvor de bare arbejder derudad. Vi minder medarbejderne om at bruge deres opsparede timer, men vi kan se, at mange er gode til at få lagt lidt tid til side, men 300 timer er i grunden mange at have stående, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at Danske Kreds er uenig med koncernen om, hvad der skal indgå i opgørelsen af de 48 timer. Det skal afgøres i en voldgiftssag: Selvfølgelig vil jeg gerne have, at så meget som muligt tæller, men jeg vil også gerne have trukket en streg i sandet, at sådan her er det, siger han og henviser til problemer med påskeugen, hvor Danske Bank typisk har lagt konverteringer, fordi der er mange sammenhængende dage, hvor banken er lukket. Så siger banken, at kun nogle dage skal tælle med. Vi siger, om du har en omsorgsdag, feriedag eller flekser, tæller det, som om du er til stede. I februar lancerede Danske Bank-koncernen et nyt tilbud til nogle af medarbejderne med arbejdsmobil om, at de selv købte en mobiltelefon, men fik tilskud og abonnement betalt af koncernen. Danske Kreds synes, at det er meget mærkeligt, at man nu vil blande arbejde og privatmobilen sammen. Det overordnede spørgsmål er, hvordan koncernen forholder sig til, at tilbuddet ikke fremmer en fornuftig balance mellem medarbejdernes privatliv og arbejdsliv. Skal man så slukke mobilen, når man er på ferie, med det resultat, at ingen kan få fat i en? Det er meget uheldigt at melde ud, at man vil afskaffe arbejdsmobilen til fordel for et uigennemsigtigt tilbud, siger Steen Lund Olsen. Vi mærker, at arbejdsgiverne prøver vores rammer af, og vi oplever større opfindsomhed, når det gælder om at komme ud i nogle hjørner af overenskomsten 20 21

12 Vi har pustet liv i vores bonusgruppe internationalt I Danske Unions har 2010 været første år som formel organisation, der kan påvirke CR-politikken og tage fat i udbredelsen af bonus, siger formand for Danske Unions Per Alling Toubro I takt med den stigende internationalisering har Danske Bank-koncernen etableret sig transnationalt. Vi ser i Danske Bank, hvordan flere og flere centrale beslutninger gælder i alle de lande, hvor koncernen har afdelinger. Derfor har det været nødvendigt, at der også på fagligt plan er et samarbejde over landegrænserne. Danske Unions har nu formaliseret samarbejdet og haft den stiftende generalforsamling har været første år som formel organisation, der kan indgå tværnationale aftaler med koncernen, der dækker medarbejdere i flere lande. Formand for Danske Kreds Per Alling Toubro er også formand for Danske Unions: Med formaliseringen af Danske Unions mener vi, at vi har taget et stort og vigtigt skridt ind i fremtiden. På de interne linjer har vi brugt en del kræfter på at fordele arbejdet, der ellers har ligget 100 procent på Danske Kreds. Men vi har jo ikke vedvarende ressourcer til at køre hele Danske Unions sekretariatsarbejde, så det har vi fået lavet om på, forklarer Per Alling Toubro og tilføjer, at det også er vigtigt for ledelsen. Danske Bank har nu et internationalt medarbejderorgan, som de kan forhandle med om de emner, der går på tværs og ikke er reguleret af nationale love og overenskomster. Danske Unions har lagt ansvaret ud, så posten som næstformand går på skift to år ad gangen mellem landene bortset fra Danmark, der som største organisation har formandsposten. I denne periode har nordmændene næstformandsposten. Irerne har ansvaret for vores kommunikation, og finnerne har ansvaret for den kommende generalforsamling. Processen med at få lavet en struktur og organisationsform, der passer alle lande, har været lærerig og sund for samarbejdet, og det har givet os en bedre forståelse af kulturelle forskelligheder, siger Per Alling Toubro. CR-politikken er forskellig fra land til land, men der er ingen tvivl om, at den bedste er dansk Seniorpolitik i alle lande På den indholdsmæssige front arbejder Danske Unions på at påvirke koncernens CR-politik, så den bliver lidt mere ensrettet. CR-politikken er forskellig fra land til land, men der er ingen tvivl om, at den bedste er dansk, blandt andet med en seniorordning, som de andre lande ikke har. Så vi arbejder for en seniorpolitik, som bliver dækkende for alle landene, for vi er trods alt én koncern, siger Per Alling Toubro, der udmærket ved, at det ikke er en let sag: Skal vi lave noget fælles, er vi selvfølgelig nødt til at se på de enkelte landes meget forskellige overenskomster, fordi de kan være blokerende. Men inden for CR-politikken er der mulighed for at gøre noget fælles, hvis koncernen vil, tilføjer Per Alling Toubro. Tidligere har vi haft en arbejdsgruppe til at se på bonus, men det arbejde har ligget stille, fordi man i Danmark i 2008 og 2009 afskaffede alle former for bonus bortset fra i Danske Markets og Danske Capital, hvor en del af lønnen er resultatløn: Nu er man så igen begyndt med bonus, selv om det er forskelligt fra land til land. Derfor har vi pustet liv i vores bonusgruppe for at undersøge, hvad man har af bonus i de enkelte lande. I Danmark er der for eksempel ikke bonus ude i filialerne, mens det er anderledes i andre lande. Det er selvfølgelig også dagligdagsproblemer, Danske Unions diskuterer, ligesom landene hjælper og støtter hinanden. Per Alling Toubro kan for eksempel fortælle, at Danske Unions var meget inde over hele pensionsproblemet i Irland

13 kommunikation Hjemmesiden bringer holdninger og nyheder Portalen er en helt central kanal, fordi den har så stor en eksponering for vores målgruppe af medlemmer og ikke-medlemmer Medlemmer, der besøger hjemmesiden, kommer primært via nyhedsmails eller koncernens portal. Vi overvejer hele tiden, hvordan vi får bedst mulig kommunikation for pengene, siger Kredsens ansvarlige for Kommunikation, Sanne Lauridsen Når det gælder kommunikation, har Danske Kreds sat meget ind på at skabe synlighed og minde medlemmerne om, hvad de egentlig kan få for deres medlemskroner, siger Kredsens ansvarlige for Kommunikation, Sanne Lauridsen. I 2010 har Danske Kreds løftet hele paletten af kommunikationskanaler, vi benytter. Hjemmesiden, medlemsbladet Danske Kreds, koncernens portal og TM-informationer. For Danske Kreds fungerer hjemmesiden som den kanal, hvor vi bringer holdninger og nyheder, der kan illustrere værdien af medlemskabet af Finansforbundet, siger Sanne Lauridsen, der er helt på det rene med, at et besøg på hjemmesiden kræver aktiv handling fra medlemmernes side, og indholdet skal derfor være relevant og aktuelt for dem. Imidlertid kan Kredsen ikke bare antage, at et medlem har læst et budskab, hvis vi alene har bragt det på hjemmesiden, uanset at 72 procent er enige i, at hjemmesiden umiddelbart giver et positivt indtryk. Danske Kreds er begyndt at bruge koncernens portal, specielt til at annoncere for vores arrangementer. Portalen er en helt central kanal, fordi den har så stor en eksponering for vores målgruppe af medlemmer og ikke-medlemmer. Her fokuserer vi på medlemstilbud og på emner relateret til overenskomsten, forklarer Sanne Lauridsen og tilføjer, at det giver mange tilmeldinger til arrangementerne: Portalen er et sted, hvor medarbejderne går ind hver dag. Faktisk har vi pligt til at læse portalen. Bladet i hånden Når Danske Kreds har noget på portalen, er der en henvisning til hjemmesiden. Vi har forsøgt at gøre hjemmesiden mindre rodet og mere interessant at komme ind på. På hjemmesiden er et helt nyt tiltag formandens klumme. Klummen bliver læst, og den bliver ikke taget ilde op, men modtaget som et kærkomment nyt tiltag. Formanden har manglet et sted, hvor han kunne skrive en mere personlig mening om, hvad der sker i Danske Bank-koncernen. Vi får ros for det, siger Sanne Lauridsen. Medlemmerne oplever generelt kommunikationen fra Danske Kreds som professionel og værdiskabende. To ud af tre medlemmer læser bladet Danske Kreds i en eller anden grad. Bladet får medlemmerne i hånden. Men på nogle af de store centraler ligger bladet i bunker i et fjernt rum. Derfor er det besluttet, at fra sommeren 2011 kommer bladet til medlemmerne på hjemmeadressen sammen med Magasinet Finans. TM-informationerne bliver stort set læst af alle tillidsmænd. Til gengæld er det kun 65 procent, der altid videreformidler relevant information til medlemmerne. Vores TM-information er blevet strammet sprogligt op, og vi har optimeret indhold og arbejdet med budskaberne, for vi vil gerne have det videre til medlemmerne, siger Sanne Lauridsen

14 Vi er lykkedes med politisk påvirkning hovedbestyrelsen En fagforening bliver nødt til at interessere sig for meget andet end de snævre løn- og arbejdsforhold, siger Kredsens tre repræsentanter i Finansforbundets hovedbestyrelse, René Holm, Knud Grøngaard og Peter Gaardsdal Sørensen Det viser, at vi som fagforening bliver nødt til at interessere os for meget andet end de snævre løn- og arbejdsforhold Efter finanskrisen er en bølge af regulering skyllet ind over de finansielle virksomheder. Baggrunden er naturligvis, at staten måtte gå ind og hjælpe sektoren. Men hvis politikerne kaster sig ud i overregulering, kan det hæmme den vækst, Danmark har brug for. Derfor kom Finansforbundet tidligt med et samlet bud på, hvordan man fremmer forebyggelse af nye finanskriser. På ret kurs kalder vi det. Det er virkelig lykkedes Finansforbundet med På ret kurs at komme igennem med en politisk påvirkning af mange emner i sektoren. Det viser, at vi som fagforening bliver nødt til at interessere os for meget andet end de snævre løn- og arbejdsforhold. Regulering af sektoren har direkte betydning for vores medlemmers daglige arbejde, siger Peter Gaardsdal Sørensen, og Knud Grøngaard tilføjer: Ser vi på landkortet, bliver der over de næste år færre pengeinstitutter. Nogle går ned som Amagerbanken, mens andre mindre pengeinstitutter går sammen, som det sker på Fyn. Men fusioner betyder, at nogen bliver ramt på deres job, for der er altid nogen, der bliver tilovers, og nøgternt set kommer især de administrative medarbejdere i spil. René Holm peger på de administrative stramninger, der gør, at banken skal bruge utrolig mange ressourcer på at udvikle systemer, som kan leve op til de krav, som stilles: Banken får en ordentlig stak papirer hver dag fra Finanstilsynet om forskellige ting, de skal leve op til. Finanstilsynet kommer også ud og kigger på kreditgivningen. Vi knokler i Danske Bank for at blive bedre til at håndtere kredit, siger René Holm og tilføjer: Politikerne forsøger at stramme op, og alle de opstramninger kommer også i forhold til produkterne og ikke mindst rådgivningsdelen. Lønsum eller skat Finansforbundet har gennem hele krisen været en aktiv medspiller i forhold til politikere og embedsmænd. Blandt andet har vi fået indflydelse på udformningen af risikoklassifikationen af investeringsprodukter og på den uddannelse og certificering af rådgivere, der træder i kraft i Knud Grøngaard siger: De faglige repræsentanter i bankerne tager det her op og får sat fokus på, hvad der er på vej, og hvilke vilkår medarbejderne har for at få kompetenceløft til at klare de nye opgaver. Finansforbundet arbejder målrettet på at få beskatningen af den finansielle sektor flyttet væk fra lønsum og over på en anden beskatningsform som balanceskatten for at sikre, at virksomhederne ikke har et ekstra incitament til at afskedige medarbejdere i sektoren. Lønsumsafgiften er jo en skat, som sektoren fik pålagt i stedet for moms, så derfor kan man nok ikke komme uden om en skat, men det behøver jo ikke at være på arbejdet, siger Peter Gaardsdal Sørensen. Arbejdsgiverne frygter jo, hvad der kan komme i stedet. Kommer der en forhøjelse på lønsumsafgiften, så kan arbejdsgiverne bare reducere i antallet af medarbejdere, så har de neutraliseret den stigning. I forhold til en afgift på overskuddet eller omsætningen så er lønsumsafgiften måske mere overskuelig for arbejdsgiverne, siger Rene Holm og konstaterer, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for, at selv om lønsummen bliver forhøjet, så kan de neutralisere stigningen. Det er så enkelt for arbejdsgiverne, så de kæmper jo imod at få et andet system. Knud Grøngaard kalder det nemt for specielt de store koncerner som Nordea og Danske Bank, der har nemmere ved at flytte tingene rundt fra land til land. Når de rasler med sablerne og truer med yderligere outsourcing, er det et signal om, at enhver omkostning på arbejdskraften er et problem i disse år

15 budget 2011 danske kreds jubilæumsfond Budget for 2011 Danske Kreds tkr.2010 Årsregnskab for Bestyrelsen for Danske Kreds Jubilæumsfond Kontingentandel (19 %) kr Rejserefusion kr Indtægter i alt kr Politiske ansvarsområder: Sektorvilkår og Regler kr (Internationalt arbejde) Beskæftigelse Og Velfærd Herunder Møder & Pensionsudvalg kr Arbejdsliv Herunder møder AM-repræsentanter kr Kompetenceudvikling Herunder Temamøder kr Medlemmer Og Forbund Herunder Medl.- TM- & OTM møder & Seminar kr Kommunikation Herunder kredsblad og informationer kr Nyt OTM / Forhandling kr Nyt Pension kr Økonomi Skat kr Løn og Jobvurdering kr Nyt IT-klubben kr Drift Generalforsamling kr Jubilæums- Gaver og Blomster kr I alt medlemsrettede udgifter kr Kredsbestyrelsen kr Bestyrelsesuddannelse kr Lands- & Repræsentantskabsmøder kr Kontorholdsomkostninger kr Inventar & Maskiner kr Øvrige udgifter kr Rejserefusion kr Rente & Udbytte kr Driftsregnskab 1. januar til 30. december Indtægter: Kontantrenter kr. 45,60 Udbytte kr ,50 Kr ,10 Udgifter: Legater kr ,00 Udgifter legatuddeling kr ,00 Udbytteskat kr. 130,34 Resultat kr ,76 Status pr. 30. december Aktiver: Rentekonto kr ,41 Kapitalkonto kr. 13,45 Værdipapirdepot kr ,20 I alt kr ,06 Passiver: Grundkapital kr ,00 Rådighedskapital: 1. januar 2009 kr ,32 - kursregulering kr ,02 + årets resultat kr ,76 Til Rådighed kr ,06 I alt kr ,06 Per Alling Toubro Sanne Lauridsen Torben Pedersen Søren Dankelev Kirsten Kongsted Jeg har revideret og kontrolleret ovenstående regnskab. Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret. København, 20. januar 2011 Lisbeth Josephsen Budgetteret underskud kr Torben Pedersen, kredsbestyrelsen 29

16 delegerede Repræsentantskabet Foruden kredsbestyrelsen består Danske Kreds delegation af syv områdetillidsmænd, hvoraf to er suppleanter til kredsbestyrelsen Klaus Pedersen Sofie Scandorph Chr. Carl Hansen Anne-Mette Lynge Bjarne Leif Andersen Charlotte Hoffmann Suppleant Dorte Bielefeldt Suppleant Repræsentantskabet påser, at landsmødets retningslinjer følges og er rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen samt drøfter regnskaber og budgetter. Endvidere behandles overenskomstkrav og resultatet af overenskomstforhandlingerne. 30

17

Danske Kreds. Årsregnskab 2012

Danske Kreds. Årsregnskab 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Danske Kreds CVR-nr. 10 51

Læs mere

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER . DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2015 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når

Læs mere

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER . DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2016 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når

Læs mere

Bestyrelsens næstformand, Carsten Eilertsen, bød velkommen, og meddelte at formanden ikke kunne deltage i generalforsamlingen på grund af sygdom.

Bestyrelsens næstformand, Carsten Eilertsen, bød velkommen, og meddelte at formanden ikke kunne deltage i generalforsamlingen på grund af sygdom. Den 20. maj 2010, kl. 11.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Danske Kreds (CVR-nr. 10 51 28 40) ("Kredsen") på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Bestyrelsens næstformand, Carsten Eilertsen,

Læs mere

KANDIDATER OPSTILLET TIL DANSKE KREDS BESTYRELSE

KANDIDATER OPSTILLET TIL DANSKE KREDS BESTYRELSE GENERALFORSAMLING 2013 VALGAVIS Ved generalforsamlingen 2013 skal der vælges en formand og 11 bestyrelsesmedlemmer. Du kan læse mere om kandidaterne til Danske Kreds bestyrelse her i valgavisen. Der er

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

KANDIDATER VALGAVIS GF 2016 TIL GENERAL- FORSAMLINGEN bestyrelsesmedlemmer (for 3 år) 3 bestyrelsessuppleanter (for 3 år)

KANDIDATER VALGAVIS GF 2016 TIL GENERAL- FORSAMLINGEN bestyrelsesmedlemmer (for 3 år) 3 bestyrelsessuppleanter (for 3 år) VALGAVIS GF 2016 KANDIDATER TIL GENERAL- FORSAMLINGEN 2016 10 bestyrelsesmedlemmer (for 3 år) Bente Bang Carsten Eilertsen* Dorte Bielefeldt* Gerner Svendsen* Kirsten Ebbe Brich* Kirsten Guntofte* Kirsten

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

UDVIKLINGSSAMTALEN. Guide til Performance Appraisal (PA) 2015

UDVIKLINGSSAMTALEN. Guide til Performance Appraisal (PA) 2015 Guide til Performance Appraisal (PA) 2015 Din udviklingssamtale får det bedste forløb, hvis både du og din leder er godt forberedt til samtalen. Derfor har Danske Kreds udarbejdet denne guide, som du kan

Læs mere

Danske Kreds CVR-nr Carl Gustavs Gade 2, Høje Taastrup. Årsregnskab 2016

Danske Kreds CVR-nr Carl Gustavs Gade 2, Høje Taastrup. Årsregnskab 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Danske Kreds CVR-nr. 10 51

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag 16. maj 2013 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Rekruttering og valg af kredsbestyrelsesmedlemmer

Rekruttering og valg af kredsbestyrelsesmedlemmer Præambel Et konstruktivt samarbejde mellem Jyske Bank og Jyske Bank Kreds er af stor betydning for bankens medarbejdere og banken. Kredsbestyrelsen og bankens ledelse har en fælles opgave i at varetage

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

å r s b e r e t n i n g f o r DA n s K e K r e D s / e n v i r K s om h e D s K r e D s i f i n A n s f o r bu n D e t / A pr i l 2 013 årsberetning

å r s b e r e t n i n g f o r DA n s K e K r e D s / e n v i r K s om h e D s K r e D s i f i n A n s f o r bu n D e t / A pr i l 2 013 årsberetning årsberetning for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / april 2013 årsberetning beretning I denne beretning kan du læse om Danske Kreds arbejde det seneste år og de værdier, der ligger

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale FORBUND Stå stærkt som AMR Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale 2 FOA STÅ STÆRKT SOM AMR Indhold Sammen gør vi forskellen for arbejdsmiljøet 3 FOA giver dig 3 løfter 4

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152)

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152) Tilfredshed 213 Svarprocent: 97% (147/152) Strategi og Ledelse 1 [] 7 68 65 74 72 [] [-6] 71 74 4 2 Tilknytning Omdømme Overordnet ledelse Samarbejde & Videndeling Nytænkning & Udvikling Tillid Retfærdighed

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

Stil krav til din udvikling

Stil krav til din udvikling Stilkrav.dk Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen på dagsordenen Når medarbejderen går ind

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere