Mht. udkast til Byrådets fokusområder er rammen for indholdet i de enkelte temaer flg.:

Transkript

1 Udkast til Byrådets fokusområder - arbejdspapir SOKK, PJCH, KLBT / Dette arbejdspapir indeholder udkast til Byrådets fokusområder, efterfulgt af en beskrivelse af baggrund for Kommuneplan 2013 / Byrådets fokusområder, med dele der kan anvendes som forord/velkomst til Kommuneplan Mht. udkast til Byrådets fokusområder er rammen for indholdet i de enkelte temaer flg.: [hovedtema Sammenhæng og Tilgængelighed/Medborgerskab] 1. Samarbejde, fælles identitet og tilgængelighed Byrådets vil den åbne, lyttende og samarbejdende kommune hvor det aktive medborgerskab er i centrum. Byrådet vil gennem samarbejder synliggøre Haderslev Kommunes kvaliteter og sikre tilgængelighed. Byrådet vil udnytte den særlige placering vi har imellem Trekantområdet og grænseregionen i forbindelse med bosætning, arbejdspladser og turismeudvikling. [hovedtema Erhverv og Uddannelse] 2. Udvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune Byrådet ønsker gennem samarbejde med erhvervsliv og uddannelser at styrke områdets position. Gennem partnerskaber og en fornyet samarbejdskultur vil byrådet udvikle Haderslev Kommunes omdømme til et område med vækst og innovation. Ved etablering af fyrtårne vil byrådet markere og synliggøre vores kvaliteter som bosætnings-, erhvervs- og uddannelseskommune. [hovedtema Bosætning og Levesteder] 3. Rammen for det gode hverdagsliv Byrådet ønsker, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur- og fritidsaktiviteter, samt den gode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, er udgangspunkt for at styrke og sikre en varieret bosætning. Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter som rammen om det gode og trygge hverdagsliv og nærmiljø. [hovedtema Sundhed og bæredygtighed] 4. En sund og bæredygtig kommune Byrådet ønsker at Haderslev Kommune er en sund, tryg og bæredygtig kommune at leve og bo i. Kommunens miljø og naturværdier indgår i, bruges og respekteres i en sund og bæredygtig bosætning, erhvervs- og rekreativ udnyttelse. Byrådet ønsker at kommunen er kendt for en klar og stærk profil i forbindelse med energirigtigt byggeri. Det gælder både i forbindelse med erhvervsstruktur, uddannelse og konkret planlægning, byggeri og renovering. 1

2 Den digitale kommuneplan: I den digitale kommuneplan indgår og erstatter Byrådets fokusområder følgende: Denne del af kommuneplanen vil udgøres af flg. site-map: Byrådets fokusområder Overskrift: Haderslev Kommunens vision og Byrådets fokusområder Sammenhæng og Tilgængelighed Overskrift: Samarbejde, fælles identitet og tilgængelighed Erhverv og Uddannelse Overskrift: Udvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune Bosætning og Levesteder Overskrift: Rammen for det gode hverdagsliv Sundhed og Bæredygtighed Overskrift: En sund og bæredygtig kommune 2

3 [introduktion / indledende tekst ] Haderslev Kommunens vision og Byrådets fokusområder I Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Den attraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament af bæredygtighed og sundhed. Her samarbejder borgere, erhvervsliv og uddannelser for at skabe og udvikle fremtidens muligheder. Kommunens stærke kvaliteter er i enhver sammenhæng synlige, tydelige og nemt tilgængelige. Byrådet vedtog visionen sammen med planstrategien i De danner afsæt for byrådets udpegning af en række fokusområder, der har særlig opmærksomhed i kommuneplan Hvert fokusområde indeholder en række mål og særlige planlægningsmæssige hensyn, som indgår i den kommunale virksomhed. Byrådets ønsker med Byrådets fokusområder at sætte fokus på handlinger. Arven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegn Planstrategien satte fokus på det aktive medborgerskab og det medansvar, som alle i kommunen kan påtage sig med hensyn til udviklingen af kommunen, af lokalsamfundet og af den enkelte borger. Der er hele tiden behov for at skabe synergier med de aktuelle ressourcer. Udgangspunktet er, at de kommunale midler er under pres, og med stadig færre til at betale for flere, ser dette mønster ikke ud til at ændre sig. Medborgerskabets forståelse og bidrag er derfor afgørende for en fortsat tilpasning af kommunale serviceydelser og nye udviklingssamarbejder. Det levede liv synliggør områdets kvaliteter Det er afgørende, at initiativer og handlinger bidrager til at bruge og synliggøre områdets identitet. Et resultat af opfølgningen på Planstrategi 2011 er derfor, at Identitet og Synlighed nu sammen med Medborgerskab får den centrale rolle som medspiller og forudsætning for mål og handlinger i de enkelte fokusområder. 1 I den digitale kommuneplan, er der link til Planstrategi

4 [hovedtema Sammenhæng og Tilgængelighed/Medborgerskab] Samarbejde, fælles identitet og tilgængelighed Byrådets vil den åbne, lyttende og samarbejdende kommune hvor det aktive medborgerskab er i centrum. Byrådet vil gennem samarbejder synliggøre Haderslev Kommunes kvaliteter og sikre tilgængelighed. Byrådet vil udnytte den særlige placering vi har imellem Trekantområdet og grænseregionen i forbindelse med bosætning, arbejdspladser og turismeudvikling. Hvor står vi? [styrker og udfordringer] De bedste og mest autentiske formidlere af Haderslev-områdets kvaliteter er vores egne beboere og brugere. De er med til at forme områdets identitet, og det er gennem deres aktiviteter og livsudfoldelse at de medvirker til at skabe god opmærksomhed om området. Det er som gode ambassadører for lokalsamfundet, området, interessefællesskabet, at der skabes et øget kendskab til og forventeligt en øget interesse for hvad der sker i Haderslev kommune, i Sønderjylland etc. Haderslev Kommunes store geografiske udstrækning er en særlig udfordring i forhold til at sikre sammenhæng og tilgængelighed, og ikke kun i forhold til fysisk fremkommelighed, men i lige så høj grad i forhold til den mentale opfattelse af tilhørsforhold til hele kommunen. Ud over de større byer med deres servicetilbud og arbejdspladser har borgerne tilknytning til mange forskellige steder, såvel indenfor som udenfor kommunens grænser. Tilgængelighed til dagligdagens ærinder og gøremål arbejde, skole, uddannelse, indkøb, service, rekreation kultur og fritid m.v. - er derfor af central betydning. Det handler helt konkret om at sikre forbindelser, veje, stier, buslinjer og adgangsforhold, også for befolkningsgrupper med særlige behov, herunder både ældre og handicappede. Sammenhæng i trafikforbindelser er vigtige, men trafiksikkerhed spiller samtidig en væsentlig rolle i forhold til, hvorvidt den enkelte borger oplever sammenhæng i sin dagligdag og tilgængelighed. En usikker skolevej, kan betyde udstrakt brug af bil frem for fx cykel. Tilgængelighed handler samtidig om, at den enkelte borger og ikke mindst kommunen gør sin viden, erfaringer og holdninger tilgængelige for hinanden. Men information alene sikrer ikke sammenhængskraft. Det er dialogen mellem borgerne imellem og kommunen, at der oparbejder og udvikler viden og skaber grundlag for en fælles forståelse for vores potentialer og for fremtidens vilkår. Det er her grundstenen lægges til samarbejde for løsning af vores udfordringer. Det kræver sammenhold og trække på fælles hammel for at stå sig bedre i forhold til løsningen af fremtidens opgaver. Sammenhæng drejer sig således også om at kunne se sammenhæng i alle vores aktiviteter og udnytte fordelene heraf. Som kommunal virksomhed er det vigtigt til stadighed at have opmærksomhed på økonomiske gevinster gennem effektivisering, og udfordringen ligger her i, at kunne fastholde og gerne forbedre vores service overfor vores borgere, virksomheder m.fl.. Gennem medborgerskab og samarbejde kan vi i fællesskab være med til at sikre en hensigtsmæssig fremtid for kommunen. Tiden siden 2007 har bragt Haderslev Kommune et stykke af vejen i forhold til sammenhæng og tilgængelighed, men der vil fortsat gå en tid før ordet kommunen opfattes som en fælles identitetsskabende betegnelse. 4

5 Den centrale placering af vores uddannelsesinstitutioner og dermed større afstand og vanskelig fremkommelighed for unge i yderdistriktet, udfordrer os på behovet for at kunne tiltrække flere unge til at tage en uddannelse. Det er af ressourcemæssige årsager nødvendigt at tilpasse den kollektive trafik, men omvendt er det også nødvendigt at være opmærksom, ikke kun på de bosætningsmæssige men også de uddannelsesmæssige udfordringer og konsekvenser, der kan være ved forskellige fremtidsscenarier for den kollektive trafik. Videnserhverv og den højtuddannede arbejdskraft har tendens til at søge mod byer og områder, som er synlige, som kan udfordre og som rummer væsentlige kulturelle, oplevelsesmæssige muligheder og tilbud. De større byer står her stærkt i forhold til de mindre, men hvad angår de oplevelsesmæssige muligheder står Haderslev på mange områder stærkt, problemet er, at vi ikke i tilstrækkelig grad magter at sætte os selv på landkortet, at synliggøre tilbuddene. I samarbejde med vores nabokommuner og med støtte fra Region Syddanmark kan vi afsøge muligheder, udvikle og gennemføre fælles strategier for markedsføring af områdets potentialer såvel erhvervs- og uddannelsesmæssigt som bosætningsmæssigt overfor det øvrige Danmark såvel som overfor den nordtyske region. Vores placering i Det østjyske Bybånd og i direkte tilknytning til E 45 gør, at vi har let og hurtig tilgængelighed til resten af Danmark, ligesom vores stationsnærhed til jernbanenettet har bidraget til vores betydning som pendlerkommune. Den lette tilgængelighed til E 45 kan yderligere udnyttes ved lokalisering af nye erhvervs- og bosætningsmuligheder i dens nærhed. Vi er en af de største turistkommuner hvad angår overnatningskapacitet i sommerhuse og på campingpladser. Vi har muligheder for at udnytte dette potentiale i langt højere grad, hvis vi samtidig er i stand til at synliggøre og formidle vores mange unikke natur- og landskabstilbud, samt ikke mindst vores stærke historie og kulturhistoriske arv, som vores sønderjyske bånd har medvirket til at tildele os med rund hånd. Rekreative stiforbindelser kan medvirke til at sammenbinde og gøre oplevelsestilbuddene tilgængelige og sikre en helhedsoplevelse. Også i forhold til vores ønske om at være bosætningskommune og med målet om at tiltrække flere borgere, er synligheden af oplevelsesmæssige tilbud og deres tilgængelighed af væsentlig betydning. Når det drejer sig om at fastholde liv på landet, og at tiltrække nye beboere til landsbyerne er det identitetsskabende arbejde vigtigt for ejerskabet, og at især de nuværende beboere indtager ambassadørrollen i formidlingen af tilbuddene. Hvor vil vi hen? [politiske mål] Byrådet vil arbejde for, at skabevil den åbne, lyttende og samarbejdende kommune, herunder samarbejde med borgere, virksomheder, institutioner m.fl. for løsning af fremtidens udfordringer. skabe bedre sammenhæng og tilgængelighed, såvel i forhold til arbejdspladser / virksomheder, uddannelsestilbud, natur-, kultur- og fritidstilbud, som i forhold til adgang til informationer. opbygge en fælles identitet som sammenholds- og sammenhængskraft, og som synlighedsskabende indadtil som udadtil. skabe sikre skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, især for unge og ældre borgere 5

6 understøtte dialog med borgere, lokalsamfund, interessegrupper med henblik på at opretholde og udvikle lokale aktiviteter og tilbud. nytænke og udvikle offentlige serviceydelser og tilbud, herunder undersøge samspil mellem lokalt udbud af henholdsvis offentlig service og service leveret af civilsamfundet. Hvordan når vi derhen? [handlinger allerede igangsatte initiativer og nye initiativer] Frivilligt arbejde og det aktive medborgerskab vil blive understøttet af forskellige initiativer. Dels vil der blive udarbejdet en politik for det aktive medborgerskab og samarbejde med frivillige, som ramme for dialogen og samspillet mellem kommune, borgere og øvrige aktører. Desuden vil det aktive medborgerskab blive understøttet og udviklet ved hjælp af faste kontakter i den kommunale administration, og via møde- og netværkssteder med sundhedshuse og biblioteker som indgang til frivillighedsområdet. Vi vil konstant afsøge og afprøve nye muligheder for indgåelse af samarbejder, såvel med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner som borgere, herunder indgå partnerskabsaftaler hvor det giver mening for alle parter. Markedsføring af Haderslev Kommune vil foregå på baggrund af en fælles platform og i en form for borger- og brugerbåret identitetsbeskrivelse af området, med udgangspunkt i hvad de sætter pris på i forbindelse med det at bruge, leve, bo og arbejde i Haderslev kommune. Vi vil udvikle og anvende en dialogmodel med henblik på at indgå partnerskabsaftaler. Dette vil være en platform for samarbejder mellem kommunen og lokalsamfund med henblik på at afsøge muligheder for at udvikle og opretholde aktiviteter i bygninger, på anlæg, m.m. ligesom vi skal udvikle nye partnerskaber om aktiviteter for børn, unge og ældre. Vi vil afsøge og afprøve nye informationsmedier i bestræbelserne på at nå ud til alle borgere og gøre borgerne tilgængelige, herunder ved tiltag som projektværksteder, digital kanalstrategi, samt støtte, vejledning og uddannelse i informationssøgning Vi vil ved prioritering have fokus på den offentlige service, hvor Haderslev by understøttes og udbygges som fyrtårn Vi vil geare den kommunale administration til understøttelse af medborgerskabet Vi vil i samarbejde med borgerne afdække vores mange oplevelsesmæssige tilbud, fra natur og landskab til historie og kulturhistorie og formidle dem ved markedsføring, målrettet potentielle nye borgere, virksomheder og turister. Vi vil i samarbejde med landdistrikterne udforme strategier for inddragelse, samarbejde, medbestemmelse, medansvar og delagtiggørelse i udviklingsøjemed idégenerering, identitetsskabelse og ejerskab. Vi vil arbejde for at Hærvejsmotorvejen får en placering og tilkobling så det fremmer og tilgodeser udvikling af Haderslev Kommune. Vi vil udarbejde en plan for rekreative stier til forbindelse mellem oplevelsestilbud, målrettet turisterne 6

7 Vi vil arbejde for en opgradering af den kollektive trafik mellem centerbyerne Vojens og Gram samt kommunebyen Haderslev, bl.a. med henblik på at skabe øget tilgængelighed til lokale såvel som regionale uddannelser samt kommunale servicetilbud Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning [illustrative beskrivelser af hvordan temaet og de politiske mål understøttes ] Vi vil inddrage borgere i forbindelse med lokalplanlægning hvor det findes hensigtsmæssigt for kvalitetssikring i forhold til behov og ønsker til områdernes indretning, samt med henblik på identitets-og ejerskabsfølelse til lokalområdet. Ved udarbejdelse af lokalplaner vil vi have fokus på fysisk tilgængelighed for alle ved planlægning for trafiksikre vej- og stiforbindelser i by som på land, mellem bolig og offentlig som privat service, arbejdssted, skole og institution, det overordnede vejnet, såvel som ved sikring af forbindelser til rekreative områder og oplevelsesmæssige tilbud. Vi vil have fokus på E 45 ved udlæg af fremtidige bolig- og erhvervsarealer. 7

8 [hovedtema Erhverv og Uddannelse] Udvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune Byrådet ønsker gennem samarbejde med erhvervsliv og uddannelser at styrke områdets position. Gennem partnerskaber og en fornyet samarbejdskultur vil byrådet udvikle Haderslev Kommunes omdømme til et område med vækst og innovation. Ved etablering af fyrtårne vil byrådet markere og synliggøre vores kvaliteter som bosætnings-, erhvervs- og uddannelseskommune. Hvor står vi? [styrker og udfordringer] Erhvervsstrukturen forandrer sig konstant såvel nationalt som lokalt. I det tæt forbudne hjemlige og udenlandske marked er der en direkte sammenhæng i udviklingen. Således vil udviklingen i og de generelle konkurrencevilkår i forhold til produktionserhverv også fremover lægge et stort pres på de private virksomheder. Ændringerne har for Haderslev Kommune betydet et tab af mere end arbejdspladser over en 10-årig periode [tjek tal og periode] 2. Dertil kommer et væsentligt tab af offentlige arbejdspladser som led i koncentrationer og omstruktureringer (Haderslev Sygehus, politi- og domstolsreformen, flytning af Fødevarekontrollen [tjek tal og periode] ). Landbrugserhvervet er på lignende vis under konstant forandring, og samtidig er det et af de erhverv, der er rammesat af en omfattende lovgivning. Endvidere sættes rammen nationalt såvel som internationalt i sammenhæng med fx miljøhensyn, fødevareproduktion og finansiering. Forandringerne stiller krav om omstilling og uddannelse, og i Haderslev Kommune er arbejdsstyrken generelt uddannet for dårligt til fremtidens job. Der er i stigende omfang efterspørgsel på viden og særlige kompetencer. I den sammenhæng er kommunens placering tæt på Trekantområdet både en styrke og en svaghed. En styrke fordi kommunens borgere og virksomheder kan drage fordel af et stort og varieret erhvervs- og uddannelsestilbud, og en svaghed fordi en lang række investeringer og udviklingstiltag vil være rettet mod det i forvejen arbejdspladsintensive og attraktive nordlige naboområde. Haderslev har vel at mærke nogle oplagte kvaliteter i kraft af en mangfoldighed i kulturarv, natur- og landskabsoplevelser og livligt kultur-, idræts- og fritidsliv. Alle kvaliteter der er oplagte turismepotentialer. Haderslev Kommune står med nogle uddannelsesmæssige udfordringer, der viser sig på flere måder. Dels er der en kønsmæssig forskel ved, at piger overvejende tager en uddannelse, mens drenge i stadig stigende grad ikke tager nogen uddannelse [tjek tal]. Dels medvirker konkurrencen mellem uddannelsesinstitutioner til, at uddannelsestilbuddene koncentrerer sig og placerer sig centralt, hvormed afstand og vanskelig fremkommelighed for nogle unge kan stå i vejen for at uddanne sig. For kommunens vedkommende eksisterer der konkret et spændende og meget sammensat uddannelsestilbud bestående af ungdomsuddannelser og mellemlange uddannelser, som vel at mærke alle er koncentreret i Haderslev by. Sammenhængen mellem omdømme som attraktiv uddannelsesby og kultur- og fritidsliv er særdeles stærk, og koblingen til bykvaliteter og hverdagsliv er således klar! 2 I den digitale kommuneplan, er der link til statistisk materiale i form af Kontur, Region Syddanmark. [evt. til Det Gode Liv-indeks Haderslev]. 8

9 Samlet set er der tale om konstante forandringer, der kræver stor opmærksomhed og aktiv kommunal indsats. Men den kommunale indsats gør det ikke alene. Der vil være behov for at afstemme indsatser på tværs af en række forskellige aktører, dækkende såvel offentlige, private som frivillige organisationer. Dette forudsætter samarbejdskultur og partnerskaber i tæt dialog og velforgrenede netværk. Hvor vil vi hen? [politiske mål] Byrådet vil arbejde for at skabe et forbedret erhvervsklima med fokus på bedre rammevilkår for erhvervslivet, styrke Haderslevs erhvervsposition og omdømme. Der skal være kommunalt fokus på etablering af ny servicetilgang, da vi ved at kommunen har en stor rolle som myndighed og katalysator for udvikling generelt samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at sikre uddannelsesdækning, viden- og kompetenceudvikling. Der skal være fokus på en generel højnelse af uddannelsesniveauet i kommunen. udvikle et stærkt samarbejde med erhvervsliv og uddannelse omkring en målrettet efter-/uddannelsesindsats inden for energirigtigt byggeri. Der skal være fokus på sammenhænge på synergier, fx mellem energirigtigt byggeri og energioptimering, arbejdspladser, miljø og husstandsøkonomier. samarbejde med erhvervsliv og uddannelse omkring en målrettet indsats på job og uddannelse inden for sundhed og velfærdsløsninger sikre en professionalisering af turisme- og oplevelsestilbuddene. Dette skal ske i samarbejde med og understøttet af det lokale og ildsjæles engagement Arbejde for flere praktikpladser målrettet de lokale og nære uddannelser i og omkring kommunen gennem samarbejder mellem uddannelser og erhvervsliv [dette og de næste punkter afstemmes ift. aktuelle aftaler fx med Haderslev Erhvervsråd] Sikre flere lærepladser for de unge, bl.a. med henblik på at fastholde dem i området i nogle år og for fortsat at have en tilknytning til arbejdsmarkedet Satse på små og mellemstore virksomheder i området og udvikle på lokale muligheder og udfordringer. Fx i forbindelse med virksomheder og uddannelser inden for byggeri og håndværk i forhold til bæredygtighed, energiudnyttelse/optimering og bevaringsinteresser/-kvaliteter Arbejde målrettet på en videreudvikling af nichevirksomheder/produktioner, energinørder, innovation og iværksætteri Arbejde for etablering af et konferencecenter og overnatningsfaciliteter i tilknytning hertil Hvordan når vi derhen? [handlinger allerede igangsatte initiativer og nye initiativer] Erhvervsklima og Haderslevs omdømme som bosætnings-, uddannelses- og erhvervskommune styrkes gennem forpligtende og fornyende dialog og samarbejde med erhvervsliv og uddannelser. Dette sker med udgangspunkt i den nyetablerede model for erhvervsservice- og fremme, Haderslev Erhvervsråd (fra 2013 og frem). Udvikling i erhvervsklimaet understøttes ved nyetablerede tiltag som: 24-timers erhvervsservice virksomhedskontaktordning med kontaktpersoner for kommunens 40 største virksomheder 9

10 Dialog og udviklingssamarbejde med erhvervslivet gennem Dialog- og koordinationsforum dialog og samarbejdsforum med landbruget Der vil blive udarbejdet en erhvervspolitik i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter. Erhvervspolitikken vil blandt andet sigte på etablering af fyrtårne på erhvervsområdet. Desuden vil der blive etableret en kommunal task-force, der varetager henvendelser fra erhvervslivet. Hurtig sagsbehandling kan have afgørende betydning for handlerum og muligheder i erhvervslivet. Kommunen vil vedvarende være opmærksom på nye samarbejdsrelationer og -muligheder med henblik på en helhedsorienteret indsats omkring uddannelse og beskæftigelse. Blandt de fora vi kender i dag i den sammenhæng kan bl.a. nævnes Syddansk EU-kontor, Udviklings Råd Sønderjylland, Væksthus Syddanmark, Vækstforum, Haderslev Erhvervsråd, Haderslev Ungdomsråd, Haderslev Uddannelsesråd, Haderslev Dialog og Koordinationsforum m.fl. Haderslev Kommune er på vej til at indgå en samarbejdsaftale med UC Syddanmark, som vil dække en række forskellige områder. Dette indebærer bl.a. en understøttelse af UC Syddanmarks campusudvikling, forskningssamarbejde, udvikling af samarbejde om sundhedsfremme, udvikling af nye uddannelser og erhvervsfremmeinitiativer, der kan understøtte jobmuligheder for eksisterende og ikke mindst kandidater fra de nyere uddannelser inden for sundhed og ernæring, sono og visuel kommunikation. I forhold til at fastholde og udbygge Haderslev som en uddannelsesby er der flere væsentlige faktorer. I et samlet attraktivt ungdomsmiljø indgår blandt andet gode, billige ungdomsboliger og lejligheder, hvor unge kan trives. I det samlede miljø indgår tillige foreninger, ungdomsskole, ungdomsklubber, bibliotek og aktivitetssteder. I den fortsatte planlægning vil der derfor være fokus på at udvikle og planlægge udbygning af kultur-, idræts- og fritidstilbud samt muligheder for naturoplevelser. Disse tilbud skal være med til at give de unge en god ballast til et liv videre i et demokratisk og tolerant samfund. I forhold til uddannelse vil Haderslev Kommune løbende arbejde på at fastholde og tiltrække attraktive grund- og mellemuddannelser. Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning [illustrative beskrivelser af hvordan temaet og de politiske mål understøttes ] 10

11 [hovedtema - Bosætning og levesteder] Rammen for det gode hverdagsliv Byrådet ønsker, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur- og fritidsaktiviteter, samt den gode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, er udgangspunkt for at styrke og sikre en varieret bosætning. Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter som rammen om det gode og trygge hverdagsliv og nærmiljø. Hvor står vi? [styrker og udfordringer] Haderslev Kommune er præget af et varieret og bredt udbud af bosætningsmuligheder både i forhold til boligtyper og i forhold til nærhed til forskellige bymæssige, historiske, landskabelige og kulturelle oplevelser. Kommunens placering i umiddelbar tilknytning til Trekantområdet og med gode trafikale forbindelser mod både nord og syd er kvaliteter, som kan udnyttes og udvikles yderligere. Et lavere prisniveau på ejerboliger end i fx Trekantområdet, og i kombination med god tilgængelighed, kan udnyttes som en styrkeposition. Bosætningen er mere end nogensinde afhængig af adgang til jobmuligheder, infrastruktur, bymiljøer og et rigt udbud af kultur- og fritidstilbud. Gode serviceydelser for alle aldre spiller naturligt også en rolle. Det generelle mønster for danskernes til- og fraflytninger er kendetegnet ved, at flytninger hovedsageligt sker regionalt og som regel i de unge og familiestiftende år. Det er derfor særligt nødvendigt med en fastholdelses- og tiltrækningsindsats over for disse målgrupper. Vil Haderslev Kommune målrette sig potentielle tilflyttere nationalt, er der behov for at det sker i et samarbejde med landsdelens øvrige aktører. Kommunens særlige kendetegn og styrker skal bruges målrettet i forhold til at fastholde nuværende indbyggere og tiltrække fremtidige borgere. I den sammenhæng er kulturarv og kulturmiljø væsentlige omdrejningspunkter og ressourcer. Blandt nogle af områdets stedbundne kvaliteter kan nævnes Teatret Møllen, musiklivet, Tørning Mølle og Gram Slot. Blandt potentialer af nyere dato kan nævnes Isarenaen i Vojens og det kommende SkateCity placeret centralt på Haderslev havn. Havnen er desuden under omdannelse og revitalisering med en kombination af attraktive erhvervslokaler, uddannelsesinstitution, boliger og kulturfaciliteter. Haderslev som domkirkeby er ligeledes en væsentlig ressource, som yderligere er aktuelt ved markeringen af 500-års jubilæet i 2017 af den Lutherske reformation. Landdistrikterne defineret som de geografiske områder der ligger uden for kommunebyen, Haderslev, og centerbyerne Vojens og Gram, rummer en masse liv og kvaliteter. Landdistrikterne er på mange områder under pres i forhold til såvel befolknings- som erhvervsog detailhandelsudviklingen, hvilket blandt andet har indflydelse på betingelserne for at opretholde kollektiv trafikbetjening. Under hensyntagen til fortsat bosætningsmulighed for tilflyttere, ældre og handicappede, og under hensyn til fortsat sikring af skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, især for unge og ældre borgere, er der behov for til stadighed at finde en balance og afveje målgrupper og omkostninger i forhold til hinanden. På institutions- og skoleområdet er der arbejdet med at få Haderslevreformen omsat. Det betyder, at der er sket en tilpasning med henblik på at gøre børn og unge klar til de udfordringer, som de bliver mødt med senere i livet. Der er et særligt fokus på at få skabt 11

12 organisationsformer, der fremmer tidlige, tværfaglige og sammenhængende pasnings- og skoletilbud samt muligheder for at skabe meningsfuld inklusion, hvor alle børn og unge føler sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber, der fremmer mulighederne for, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne tilpasning vil fortsætte en række år fremover. Blandt andet som følge heraf er der behov for i fællesskab at udvikle nye, anderledes og tidssvarende forsamlingsfaciliteter og fællesaktiviteter i landdistrikterne. Landdistrikterne er præget af en mangfoldighed af natur og landskabsværdier og rekreative muligheder til glæde for såvel lokale borgere, byboere og besøgende. Her eksisterer yderligere et potentiale for at styrke og videreudvikle området. Hvor vil vi hen? [politiske mål] Byrådet vil arbejde for, at nytænke og målrette markedsføringen af kommunen, med særligt fokus på Haderslev som fyrtårn. fremme og sikre Haderslev som et attraktivt bosætningsområde, med udgangspunkt i den forskellighed hele kommunen rummer, og de særlige kvaliteter som de enkelte områder tilbyder. fokusere på de fremtidige familiestrukturer og livsstile i den kommende planlægning for nye områder og i forbindelse med omdannelsen og fremtidssikring af bestående by- og boligområder. bo- og levestederne i kommunen fremstår som attraktive bosætningssteder med gode fysiske rammer og med adgang til natur og gode og fornuftige trafikforhold. udvikle en langsigtet strategi for kommunebyen, Haderslev, og centerbyerne Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder. styrke og videreudvikle områdets arkitektoniske kvaliteter og bykvaliteter, herunder bevare områdets kulturmiljøer samt kulturhistoriske bygninger og anlæg. udvikle, synliggøre og formidle områdets særlige landskabelige, historiske og kulturelle kendetegn. inddrage og udnytte den righoldige kulturarv i Haderslev i alle relevante planer og projekter, herunder med afsæt i Haderslev Kulturarvsstrategi anvende kulturarven og den fælles identitet som fundament og motor for udvikling og bosætning i området. Hvordan når vi derhen? [handlinger allerede igangsatte initiativer og nye initiativer] I Haderslev Kommuneplan 2013 er der primært fokus på udviklingsmulighederne inden for boliger og erhverv, men også områder til fritid og oplevelser, med hovedvægten på området Haderslev Hammelev og udgangspunkt i tilgængelighed til E45. I den kommunale planlægning er der særlig opmærksomhed på bosætningsmuligheder i forhold til Haderslev by, færdiggørelse og omdannelse af nuværende byområder, området ved Haderslev Sygehus, Hammelev og områderne ved Ribe Landevej samt i de motorvejsnære områder ved Moltrup/Bramdrup. 3 I den digitale kommuneplan, er der link til Haderslevs Kulturarvsstrategi

13 Der vil blive udarbejdet en strategi for udviklingen af Haderslev, Vojens og Gram med konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur, trafik, rekreative områder m.m. Et særligt fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kultur indgår heri. Vi vil have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder, herunder understøtte udviklingsprocesser som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. Vi vil til stadighed have fokus på særlige markedsføringsgrupper og indsatser, eksempelvis i forhold til store offentlige og private virksomheders strukturændringer, som fx sygehusændringerne, ATP, forsvarets institutioner m.m. Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning [illustrative beskrivelser af hvordan temaet og de politiske mål understøttes ] I planlægning af nye og omdannelse/fremtidssikring af eksisterende by og boligområder anvendes landskab, natur og miljø til rekreative og oplevelsesprægede omgivelser samt til sikring af klima og drikkevand. Endvidere stilles der krav om indtænkning af sunde rammer og sammenhæng med nære omgivelse, fx ved stiforbindelser. 13

14 [hovedtema Sundhed og bæredygtighed] En sund og bæredygtig kommune Byrådet ønsker at Haderslev Kommune er en sund, tryg og bæredygtig kommune at leve og bo i. Kommunens miljø og naturværdier indgår i, bruges og respekteres i en sund og bæredygtig bosætning, erhvervs- og rekreativ udnyttelse. Byrådet ønsker at kommunen er kendt for en klar og stærk profil i forbindelse med energirigtigt byggeri. Det gælder både i forbindelse med erhvervsstruktur, uddannelse og konkret planlægning, byggeri og renovering. Hvor står vi? [styrker og udfordringer] I 2011 blev resultaterne af den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? offentliggjort. Undersøgelsen viser, at vi i Haderslev Kommune generelt har udfordringer på folkesundhedsområdet. 11,3 % af borgerne i Haderslev Kommune har et dårligt fysisk helbred og 10,6 % har et dårligt mentalt helbred. I figur X nedenfor er udvalgte indikatorer for borgerne sundhedstilstand i Haderslev Kommune og Region Syddanmark angivet. Figur X: Udvalgte sundhedsindikatorer, Haderslev Kommune og Region Syddanmark, 2010, andel af borgere +15 år. 60% 50% 40% 30% 20% Haderslev Kommune Region Syddanmark 10% 0% Ryger dagligt Overskrider anbefaling for alkoholindtag Har usundt kostmønster Har stillesiddende fritidsaktivitet Er overvægtig I 2012 vedtog Byrådet kommunens anden sundhedspolitik. Sundhedspolitikken indeholder overordnede målsætninger og konkrete handlingsplaner inden for såvel den borgerrettede som patientrettede forebyggelse. I Haderslev Kommune tager arbejdet med forebyggelse udgangspunkt i KRAMS-områderne (kost, rygning, alkohol, motion samt stress, sol og seksuel sundhed). 14

15 Gennem puljen Haderslev i Bevægelse er der blandt andet arbejdet med udvikling af faciliteter, der skal forbedre borgerne muligheder for at være mere fysisk aktive. Der er etableret udendørs fitnesspladser samt anlagt sundhedsspor, orienteringsspor og skovfitness, ligesom der er givet støtte til anlæg af stiforløb og små broer rundt om i kommunen. Kendetegnet for arbejdet er, at det i høj grad er gennemført i samarbejde med frivillige. Siden 2010 har Udvalget for Sundhed og Forebyggelse arbejdet med etablering af sundhedscentre i Haderslev Kommune. På nuværende tidspunkt arbejdes på en model, hvor der etableres et sundhedscenter i Vojens med kommunale og private sundhedstilbud og et sundhedscenter i Haderslev med en kombination af kommunale, regionale og private sundhedstilbud. Klimaændringer medfører at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr med flere ekstremer i form af fx kraftigere regnskyl og storme. Der forventes også en generel vandstandsstigning i havene omkring os. Klimaændringer medfører mindst to strategiske udfordringer for Haderslev Kommune. Vi skal sikre en hensigtsmæssig lokal tilpasning til uundgåelige konsekvenser af klimaændringer. Vi skal samtidig også forholde os til, hvordan vi lokalt kan bidrage til at mindske CO 2 belastningen til atmosfæren for herigennem at medvirke til at langt mere negative konsekvenser som følge af klimaændringer kan undgås i fremtiden. Aktuelle lokale tiltag der kan henføres til klimaudfordringen i Haderslev Kommune har indtil nu bestået af: Haderslev Kommune har i 2009 vedtaget en energipolitik for kommunens ejendomme. Politikken indeholder bl.a. en målsætning om, at forbruget af energi og vand skal nedbringes med minimum 10 % inden 2014 set i forhold til Kurveknækkeraftalen [status?] Fokus på klimaudfordringen i det af Byrådet nedsatte indsatsudvalg Energirigtig Byggeri, som i 2012 er fremkommet med en række anbefalinger. Inddragelse af lokal regnvandsbortskaffelse og lavenergibyggeri i arbejdet med lokalplaner Inddragelse af klimahensyn ved større kloakrenoveringsprojekter [status?] Hvor vil vi hen? [politiske mål] Byrådet vil arbejde for, at sikre rammer for det gode og sunde liv. Der skal være fokus på såvel den fysiske som den mentale sundhed. Den forebyggende indsats skal styrkes, blandt andet for at sikre at flest mulige også i den tredje alder - kan være maksimalt selvhjulpne og med overskud til at deltage aktivt i medborgerskabets muligheder og tilbud. Forebyggelse er et nøgleord og de koordinerede tilbud og kvalitet er vigtige. der skal være samværs-, aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for forskellige aldersgrupper og kulturer/livsformer. Der vil være fokus på den gode opvækst for børn og unge, og de ældre og udsatte grupper skal støttes i deres muligheder for at udfolde og udnytte deres potentialer og sammenhæng med det øvrige samfund. understøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt liv. vi har en kommune, der på det klimamæssige område gennem planlægning og indretning henholdsvis kan tilpasse sig de klimamæssige ændringer eller udnytte dem som fremtidige kvaliteter i såvel byområder som i landskabet. Vi gennem planlægning og handlinger arbejder for en markant nedbringelse af den nuværende udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Som udgangspunkt sigter vi mod en reduktion af CO2 udledningen, der svarer til de landspolitiske målsætninger. 15

16 Hvordan når vi derhen? [handlinger allerede igangsatte initiativer og nye initiativer] Ved at planlægge og arbejde for at skabe de samarbejdsmæssige, mentale og fysiske rammer for en sund og klimaparat kommune. Ved at sundhed og bæredygtighed udgør grundlaget for det gode levested og en attraktiv og varieret bosætning (i hele kommunen). Ved at understøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt liv, med fokus på medborgerskabets muligheder og de forskellige aldersgruppers særlige muligheder og behov Ved at have sundhedshuse i Vojens og Haderslev (og et sundhedstilbud i Gram). Ved at energirigtigt byggeri har en klar og stærk profil. Ved at udforme og vedtage en klimastrategi, der sigter mod at reducere den lokale udledning af drivhusgasser. I Klimastrategien fastsætter vi vores lokale visioner og målsætninger samt beskriver hvilke kort- og langsigtede lokale handlemuligheder der skal til for at realisere målene. Strategiens fokus vil i første omgang være på kommunens egen virksomhed samt forsyningsvirksomheder. Ved at udforme og vedtage en lokal handleplan for klimatilpasning. Planen skal afdække eventuelle umiddelbare konsekvenser for Haderslev Kommune som følge af klimaændringen. Den skal også indeholde forslag til konkrete handlemuligheder for, hvordan vi kan tilpasse os sådanne mulige udfordringer. Handleplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan Ved at udarbejde en cyklist- handlingsplan Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning [illustrative beskrivelser af hvordan temaet og de politiske mål understøttes ] Der er fokus på sundhed og tryghed i forbindelse med indretning af eksisterende og nye byrum og boligområder. Byrummene indrettes, så de giver tryghed og inspirerer og opfordrer til fysisk udfoldelse og socialt samvær. Lokal afledt regnvand (LAR) kan anvendes rekreativt, som miljøforbedrende foranstaltning og i en mere systematisk tilgang også som konkrete elementer i klimatilpasningen. Havnepromenaden i Haderslev herunder Kulturøen indrettes som aktivitetsområde med særlig fokus på bevægelse og motion. En mulig cykelstiforbindelse mellem havnen og midtbyen langs det nedlagte banetracé skal kunne anvendes til flere formål som fx motionsløb, skating o.lign. Vi kan stille særlige krav til energiform, miljøtilpasning og bebyggelsen i nye bolig/byområder. En energi- og varmeplan / strategisk energiplan vil blive udarbejdet frem mod udgangen af Energiplanlægningen vil indgå som et indsatsområde i klimastrategien. 16

17 Forord / velkomst / baggrund: Fra byrådets indsatsområder til fokus i den kommende planperiode Byrådets Vision samt Planstrategi 2011 og Strategi for Lokal Agenda 21 er Byrådets udgangspunkt for udarbejdelsen af forslaget til Haderslev Kommuneplan 2013 og dermed for fastlæggelse af indsatser for udviklingen af kommunen. I processen med Planstrategi 2011 udstak Byrådet pejlemærkerne for vores indsatser på kort som langt sigt inden for 5 temaområder symboliseret ved kronbladene på en blomst, og hvor medborgerskabet har en helt central betydning og placering i forhold til temaerne. Planstrategiens temaer er: Synlighed Bosætning og Levesteder Erhverv og Uddannelse Sammenhæng og Tilgængelighed Sundhed og Bæredygtighed Som et naturligt led i planstrategiarbejdet og for at målrette planstrategien valgte Byrådet at tage den hidtidige vision Haderslev Kommune, på vej til 2017 op til revision. Den nye vision udgør herefter overliggeren for kommunens samlede aktiviteter: I Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Den attraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament af bæredygtighed og sundhed. Her samarbejder borgere, erhvervsliv og uddannelser for at skabe og udvikle fremtidens muligheder. Kommunens stærke kvaliteter er i enhver sammenhæng synlige, tydelige og nemt tilgængelige. Siden Planstrategi 2011 blev vedtaget i december 2011, er en række af Planstrategiens indsatsområder blevet bearbejdet dels gennem arbejdet i 3 særlige udvalg og dels gennem andre aktiviteter som er søsat, herunder samarbejdet på erhvervsfremme-området. De 3 særlige og midlertidige indsatsudvalg har hver især afrapporteret overfor Byrådet og afleveret deres anbefalinger, og initiativer til opfølgning på anbefalingerne er allerede søsat. Udvalgene havde fokus på Velfærd og frivillighed, Energirigtigt byggeri og Bosætning og markedsføring. Afrapporteringerne og anbefalingerne understøtter og accelererer på god måde planstrategiens temaer og indsatsområder og tilføjer samtidig et nyt gennemgående og sammenbindende tema, nemlig identitet. Byrådet er enigt i, at synliggørelsen og brugen af identiteten i Haderslev kommune er vigtig og meningsgivende i store som små sammenhænge. Byrådet har derfor strammet planstrategiens blomst op således, at identitet nu indgår i sammenhæng med det oprindelige tema synlighed og tilsammen omslutter medborgerskabet. Herved får Identitet og Synlighed nu en central rolle som medspiller og forudsætning for øvrige temaer og indsatsområder. Blomsten har derved gennemløbet en proces - fra 5 kronblade til 4 kronblade - firkløveret. 17

18 Med fokusområder peges dels på en række konkrete indsatser til efterlevelse af de mål i planstrategien som Byrådet har fundet særligt relevante at forfølge, dels på konkrete indsatser som foranlediget af arbejdet i de 3 særlige udvalg, og endelig er nogle af indsatserne udtryk for forfølgelse af allerede igangsatte initiativer. Byrådet ønsker med Byrådets fokusområder at der sættes fokus på handling. Planstrategiens indsatsområder er med stor variation i omfang og tyngde. Med Byrådets fokusområder i Kommuneplan 2013 er det ønsket at tydeliggøre, hvorledes planstrategiens 41 indsatsområder forfølges i den samlede kommunale virksomhed. I Kommuneplan 2013 udgør Byrådets fokusområder overliggeren for kommuneplanens mål, retningslinjer og rammer. Nogle af fokusområderne har været lettere at håndtere og er således lettere at identificere i kommuneplanens bestemmelser end andre, hvilket skyldes den forskelligartede karakter nogle har fokus på handling i form af konkrete aktiviteter andre har fokus på proces i form af samarbejde / medborgerskab, og endelig skal iagttages den store variation i kommuneplanens bestemmelser som er bestemmende for aktualiteten, det vil sige, at indsatsområderne kun har en afsmitning der hvor det giver mening! Som hovedregel vil Byrådets fokusområder først og fremmest være at finde i kommuneplanens mål, dernæst i mindre udstrækning i retningslinjerne, og i rammerne for lokalplanlægningen vil indsatsområderne primært være at finde i de overordnede generelle rammer for hele kommunen. Byrådets fokusområder skal derfor ikke alene ses i sammenhæng med kommuneplanen, men også ses som Byrådets ønsker til forfølgelse gennem vores øvrige virksomhed og aktiviteter, såvel gennem politikker, planer, dispositioner og handlinger. 18

19 Skitse til visualisering af sammenhæng mellem Byrådets fokusområder og Kommuneplan 2013 Byrådets fokusområder Kommuneplanens Hovedstruktur og Retningslinjer for arealanvendelsen MÅL RETNINGSLINJER Kommuneplanens GENERELLE RAMMER FOR HELE KOMMUNEN Rammer for Lokalplanernes RAMMER indhold 19