n y h e d s b r e v N r. 1 / i n v e s t e r i n g s r å d g i v n i n g & f o r m u e p l e j e

Transkript

1 Alm. Brand Invest n y h e d s b r e v N r. 1 / i n v e s t e r i n g s r å d g i v n i n g & f o r m u e p l e j e

2 ALM. BRAND INVEST NYHEDSBREV nr. 1 / 2008 Direktionen Orienterer / af direktør Ulla Heurlin... side 3 Markedsopdatering / af afdelingsdirektør Bo Overvad... side 4 En investeringsforening er sund fornuft / af afdelingschef Niels Stærup... side 6 Generalforsamling 2008 / af direktør Ulla Heurlin... side 8 Investeringsoversigt / af salgschef Mikael Danielsen... side 10 Afdelingsstatus / rente- og aktiebaserede afdelinger... side 12 2

3 Direktionen orienterer Kære medlem, Velkommen til årets første nyhedsbrev. Den turbulens, der var på de finansielle markeder i 2007, er fortsat ind i Den har ramt aktiemarkederne hårdt og givet nogle muligheder for obligationerne. Et godt eksempel på hvor vigtigt det er, at man har spredt sine investeringer på forskellige typer værdipapirer. De danske aktier har taget en ordentlig tur ned mest som følge af den internationale økonomiske udvikling. Når man ser på værdierne i selskaberne og læser deres vurdering af deres fremtidige indtjeningsmuligheder, er de billige i forhold til f.eks. sidste år på dette tidspunkt. BRUG DIN RÅDGIVER AKTIVT Det kan være svært at finde hoved og hale i alt det, der foregår på de finansielle markeder. Vi opfordrer til, at man som investor slår koldt vand i blodet og forholder sig til situationen ud fra ens individuelle behov. Det gør man bedst sammen med ens rådgiver, der jo både forstår ens behov og dagligt følger udviklingen på de finansielle markeder. Som foreningens formand, Søren Jenstrup sagde på generalforsamlingen, er det jo ikke sikkert, at det bedste er at sælge en investering, blot fordi den er faldet i værdi. Et fald kan i stedet være en anledning til at vente eller måske til at købe lidt mere eller noget andet, der kan supplere ens investeringer og reducere den samlede risiko. INVESTERINGSFORENINGENS FORDELE En nem måde at sprede ens investeringer på er at investere gennem en investeringsforening. I en investeringsforening investerer man i forskellige typer værdipapirer, forskellige serier og forskellige selskaber i mange forskellige brancher med forskellig geografisk placering og økonomiske vilkår. I Nyhedsbrevet kan du læse mere om, hvornår man skal vælge at investere gennem en investeringsforening. I Nyhedsbrevet kan du også læse meget mere om udviklingen på markederne i den forgangne tid. Under de enkelte afdelinger kan du læse, hvordan det gik for dem i den første del af Hvis du i år ikke havde mulighed for at deltage i vores generalforsamling, kan du her læse om, hvad der skete den 16. april på SAS Radisson Hotel på Amager. God læselyst. U L L A H E U R L I N D i r e k t ø r 3

4 MARKEDSOPDATERING (pr. 3. KVARTAL 2007) af afdelingsdirektør Bo Overvad GENERELT Den internationale finanskrise accelererede i første kvartal af Det har betydet markante udsving på de finansielle markeder, ikke mindst i USA som har været meget hårdt ramt af uroen. Uroen bredte sig til Europa og Asien, hvor de finansielle institutioner blev ramt af både de afledte effekter og direkte tab på investeringer. Usikkerheden er udbredt og dækker både over usikkerhed omkring den finansielle sektor og usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling. Den amerikanske centralbank har i flere omgange grebet ind. Det er sket på flere fronter. For det første er de officielle renter sat markant ned i flere omgange. For det andet er der sket en markant likviditetsudpumpning i det finansielle system. For det tredje har banken medvirket til at redde finanshuset Bear Sterns, og endelig accepterer de nu også belåning af mindre sikre værdipapirer i den amerikanske centralbank. Ud over disse tiltag har man bedret mulighederne for at optage traditionelle realkreditlån, og en finanspolitisk lempelse på 150 mia. dollar er vedtaget og gennemføres i slutningen af andet kvartal. De politiske indgreb har været meget markante - også i en historisk sammenhæng og effekterne af indgrebene vil vise sig i de kommende måneder. På den anden side af Atlanten har ECB valgt en hel anden attitude. De har stået fast på, at inflationen er en trussel, og at inflationsbekæmpelse er eneste målepunkt for dem. Derfor er renten fastholdt uforandret over kvartalet. Det har givet en markant anden renteudvikling end i USA, men det vil samtidig også på sigt give et helt andet afbalanceret risikobillede af den europæiske renteudvikling. Væksten i første kvartal kan meget vel vise sig at blive svagt negativ De økonomiske nøgletal i USA har gennem første kvartal vist større svaghed, end vi tidligere forventede ville være tilfældet. Væksten i første kvartal kan meget vel vise sig at blive svagt negativ. Specielt privatforbruget vurderes markant lavere end ved udgangen af Det skyldes for det første de stigende energi- og fødevarepriser, som hæmmer købe kraften, og for det andet en svagere udvikling på arbejdsmarkedet, som gør, at væksten i den samlede lønsum bliver mindre. Dertil kommer den generelle usikkerhed, som understreges af de svage tal for forbrugertilliden. De allerede gennemførte politiske indgreb ventes at ville stimulere forbruget igen, når den værste usikkerhed har lagt sig. Virksomhederne har samtidig holdt igen, både hvad angår produktion og ordreindgang, hvilket vil dæmpe investeringsaktiviteten. Bygge og anlægssektoren, der har givet et markant negativt vækstbidrag gennem efterhånden mange kvartaler viser tegn på en vis form for stabilisering, både hvad angår prisudvikling og omsætning. Der vil dog gå en rum tid, før vi igen vil se stigende aktivitet. Eneste lyspunkt for første kvartal er udviklingen i nettoeksporten, der som følge af Renter (%) 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 Index ,3 jan 08 feb 08 mar 08 apr jan 08 feb 08 mar 08 apr 08 2 år 5 år 10 år Kilde: Reuters Ecowin Kilde: Reuters Ecowin 4

5 meget svag indenlandsk vækst nyder godt af lav import og stigende eksport, bl.a. som følge af den svage dollar, bidrager positivt til væksten. Den amerikanske inflation er steget markant gennem de seneste måneder, understøttet af stigende energi- og fødevarepriser. Det vurderes også at blive tilfældet i de kommende måneder, hvorfor inflationsfrygten fortsat vil være et afgørende tema. Der er derfor en risiko for en stejling af den amerikanske rentekurve, specielt hvis Fed fortsætter de aggressive pengepolitiske lempelser. Tyskland fortsætter de positive takter i industrien - trods en stærk euro og en lav amerikansk vækst RENTEMARKEDERNE Som nævnt ovenfor vurderer vi risikoen på henholdsvis det amerikanske og det europæiske rentemarked som forskellig. Den aggressive politik i USA øger risikoen for stigende inflation og ikke mindst frygt for stigende inflation. I Europa er ankeret fast og dermed også risikoen. Den europæiske rentekurve ventes derfor ikke at blive påvirket af samme volatilitet som den amerikanske og må derfor opfattes som mere sikker. De politiske indgreb der er foretaget, vurderer vi, vil påvirke markederne positivt på længere sigt. Det er positivt for kreditspændene generelt og derfor også for det danske stat-real spændet, som vi venter vil mindskes over de kommende måneder. Der er dog fortsat en stor risiko for store udsving på markederne. De europæiske nøgletal har i modsætning til de amerikanske overrasket positivt, forstået på den måde, at den ventede afmatning har været betydelig mindre end forventet. Ikke mindst Tyskland har formået at fortsætte de positive takter i industrien på trods af en stærk euro og lavere amerikansk vækst. Nogle af de sydeuropæiske lande er dog væsentligt mere påvirket af de svagere internationale konjunkturer. Europæisk økonomi har fortsat det problem, at det indenlandske forbrug er relativt svagt, hvilket gør økonomien mere skrøbelig i tilfælde af en større økonomisk nedtur, hvilket vi dog ikke forventer. AKTIEMARKEDERNE Aktiemarkederne er generelt faldet gennem kvartalet. Det skyldes ikke mindst de store problemer i den finansielle sektor. Desuden har der været mange nedjusteringer som følge af usikkerheden omkring det fremtidige vækstbillede. Virksomheder, der ikke er relateret til finans- eller bygge og anlægsindustrien, har dog generelt præsteret både pæne regnskaber og fortsat pæne forventninger. Selv om problemerne udgår fra USA, har det amerikanske marked været blandt de bedst performende. ECB har hele tiden holdt fast i, at inflationen er den største risiko, og tallene fra første kvartal viser da også fortsat stigende inflation. Vi vurderer, at det også vil være tilfældet i andet kvartal, hvorfor vi først forventer, at ECB sætter renten ned i tredje kvartal. Rentestrukturen i Europa forventes derfor stort set uforandret gennem andet kvartal. Det generelle billede er, at aktiekurserne er faldet mere end nedjusteringerne fra virksomhederne, hvilket har betydet, at prissætningen på markederne blot er blevet endnu mere attraktiv i forhold til ved indgangen af kvartalet. Også i forhold til obligationer ventes aktierne at outperme obligationer markant over det kommende år. Få nyhedsbrevet tilsendt elektronisk Som medlem af Alm. Brand Invest kan du gratis tilmelde dig vores elektroniske service og mulighed for at modtage Nyhedsbrevet elektronisk. Send en til invest@almbrand.dk for at tilmelde dig eller gå ind på under menupunktet Afdelinger og tilmeld dig. 5

6 En investeringsforening er sund fornuft af afdelingschef Niels Stærup Investeringsforeningerne har stået for skud i mange år. Der er jævnligt artikler i dagspressen, som kritiserer for- eningerne for alt for dårlige afkast, manglende informationer og for høje omkostninger. Kritikken har i nogle tilfælde været berettiget, og under alle omstændigheder har den været medvirkende til, at foreningerne generelt har øget fokus på de omtalte områder. Vi mener dog også, at andre forhold er relevante og de glemmes mange gange i debatten. I denne artikel vil vi forsøge at skitsere nogle af fordelene ved at investere via en investeringsforening. Der er fire forhold som vi mener taler til fordel for investeringstankegangen: Investeringsstrategi Spredning Timing Omkostninger Køb en veldefineret investeringsstrategi Når man køber en investeringsforening, køber man en veldefineret og beskrevet strategi. Som investor kan det være meget svært at overskue og definere en strategi, specielt hvis man er en mindre investor, som er interesseret i investeringer, men ikke har den fornødne tid og de fornødne midler til at følge en strategi. Man kan derfor være sikker på, at den beskrevne strategi bliver overholdt og udført at et professionelt team. Risikoen for, at man som privatperson går glip at eventuelle nyheder, eller i bedste fald først opdager dem for sent, mindskes dermed betydeligt. Desuden kan det være svært som privatperson, at vurdere om de pågældende nyheder er positive eller negative, det kræver et indgående kendskab til markederne, fordi markedernes forventninger er afgørende for reaktionen på en begivenhed. Vi kender alle den fornemmelse, der opstår, når et selskab kommer med et godt regnskab. Vi tror, at aktien skal stige, men markedsforventningerne var til et endnu bedre resultat, hvorfor aktien falder. man aftaler med udenlandske mæglere, som hele tiden sikrer, at man er opdateret, og som overvåger investeringerne når vi ikke er på arbejde. Sammensætter man sin portefølje af forskellige investeringsforeninger, opnår man en endnu bedre spredning. Spredningen mellem de forskellige investeringsforeninger bør altid diskuteres med ens rådgiver, idet mange forhold som risikoaversion, tid til pension og krav til spredning bør indgå for at opnå den optimale fordeling. En del af den pris som man betaler for at investere i en investeringsforening, er købet af den veldefinerede strategi og den løbende overvågning. Spredning af din risiko Spredningen er afgørende for at undgå at blive ramt af store udsving i enkeltpapirer, det være sig aktier eller obligationer. Som privatinvestor kan det være svært at sikre en spredning på ens portefølje, som fjerner den risiko som det enkelte papir udgør. En væsentlig årsag til at spredning er vigtig kan illustreres med følge eksempel. En privatperson køber 5 aktier med lige stor andel. Et af selskaberne går konkurs, og der er et tab på 20% i porteføljen. Investerer man derimod i en forening med en spredning på 50 selskaber, et tabet betydeligt mindre. For en portefølje på kr. betyder første eksempel et tab på kr., mens det i de bredere portefølje betyder et tab på kr., altså en væsentlig forskel. Det er medvirkende til, at man kan sove bedre om natten. Index Strategien bliver endnu mere vigtig, når vi taler om de udenlandske markeder. Som investeringsforening har Kilde: Reuters Ecowin 6

7 Mange vil jo nok hævde, at investeringer i danske værdipapirer er sikre, og at man her ikke behøver så stor spredning. De seneste måneders store udsving i kurserne på danske enkeltaktier viser dog, at dette argument ikke holder. Ikke mindst på de udenlandske markeder, det være sig både aktier og obligationer, har udsvingene været meget store de seneste måneder. Det kan illustreres ved hjælp af VIX indekset, som måler udsvingene på det amerikanske aktiemarked. Her ses tydeligt at kravene til spredning er steget, hvis man skal forsikre sig mod store udsving i enkeltaktierne, som jo ligger bag hele markedets udsving. Timingen bliver rigtig For at opnå et fornuftigt afkast på porteføljen er det vigtigt, at timingen i investeringerne er rigtig. I de brede aktieafdelinger er det utroligt vigtigt, at timingen er rigtig når investeringer i forskellige geografiske områder og enkeltakter gennemføres. Det kan være politiske forhold, som afgør det fornuftige tidspunkt for en investering, det kan være valutakursmæssige forhold og ikke mindst vurderingen af konjunkturudviklingen i de pågældende områder. Ud over ovenstående forhold er det ved investeringer i obligationer vigtigt at kende de skattemæssige forhold og at kunne sikre porteføljen mod store udtrækninger. Endelig sikrer en investering i foreninger at udbetalinger generelt reinvesteres ud fra den optimale vurdering af porteføljen. Omkostningerne holdes nede Omkostningerne fremhæves altid som noget negativt ved investeringer i investeringsforeninger. Man bør dog være klar over, at man rent faktisk betaler for at foreningen varetager ovenstående med hensyn til strategi, spredning og timing. Ja, det er dyrere, end hvis man selv varetager investeringerne, men som privatperson er man ikke i stand til at varetage og overskue alle de relevante forhold, specielt ikke hvis man kun ønsker at anvende en lille del af tiden på investeringer. Mange private har en så lille fondsbeholdning, at bare det at sikre en fornuftig spredning på mange papirer betyder, at omkostningerne alligevel bliver højere end man regner med. Årlig Omkostningsprocent Der er kommet et ÅOP for investeringsforeninger, så det er blevet lettere at sammenholde udgifterne i investeringsforeninger. ÅOP samler følgende fire elementer i ét nøgletal: Årlige administrationsomkostninger i procent som det fremgår af den seneste reviderede årsrapport. Aktuelt maksimalt emissionstillæg som det fremgår af prospektet. Handelsomkostninger (inkl. beregnede kursspreads) ved løbende drift som det fremgår af resultatopgørelsen i den seneste reviderede årsrapport, gøres op i procent af den gennemsnitlige formue. Aktuelt maksimalt indløsningsfradrag som det fremgår af prospektet. ÅOP for Alm. Brand Invests afdelinger kan du se på faktasiderne. Husk at geninvestere dit udbytte! Efter generalforsamlingen har der været udlodning i de fleste afdelinger. Hvis du er medlem af en af dem, vil du have fået udbyttet sat ind kontant på din konto. Husk, at geninvestere det, så du ikke udhuler din investering. 7

8 Generalforsamlingen 2008 Af direktør Ulla Heurlin Onsdag den 16. april 2008 kl. 17 holdt vi ordinær generalforsamling på SAS Radisson Scandinavia Hotel på Amager. Formand Søren Jenstrup startede med at byde velkommen på vegne af bestyrelsen og at bede advokat Finn Overgaard om at være dirigent. Herefter aflagde Søren Jenstrup beretning om investeringsforeningens virksomhed i Søren Jenstrup tog udgangspunkt i situationen på de finansielle markeder og fortalte, at disse i 2007 var præget af turbulens en turbulens der er fortsat ind i Det har ellers været stabilt gode tider for aktiemarkederne stort set siden 2003, og var det indtil maj sidste år, hvor det for alvor vendte. I maj sidste år begyndte der at opstå rygter om en forestående krise på de finansielle markeder. Det, sammen med en stadig svagere amerikansk økonomi fik aktiemarkederne til at reagere kraftigt i negativ retning. Med det mente han, at man som investor skal benytte tiden til at tage bestik af situationen. Ikke den, der står beskrevet i avisen men den, der gælder for en selv. Det gør man bedst ved at gå ens investeringer igennem sammen med en rådgiver. Derfra kan man så vurdere om investeringerne stadig passer til ens behov og ønsker, eller om tiden måske er inde til at ændre på dem. Det er den jo ikke nødvendigvis, fordi aktiemarkederne falder. Det kan jo i stedet være en anledning til at købe lidt mere eller til at købe noget andet. Når nogle aktier eller obligationer falder i værdi, er der andre, der stiger og det er de forskelle, man som investor kan tjene penge på Det store tema blev herefter krisen på de finansielle markeder, og mange fik lært et nyt ord, nemlig subprime. Subprime er en boligfinansieringsmåde, der anvendes i USA som alternativ eller supplement til realkreditfinansiering. Der er ikke noget mystisk eller fordækt over subprime lån i sig selv. Det er måden, hvorpå nogen finansieringsinstitutter har solgt lånene og deres risici videre på, der har givet anledning til tab og dermed nervøsitet på aktiemarkederne. Det var et svært år at være investor i, og Søren Jenstrup rådede til, at man som investor i sådanne tider tager det roligt. Søren Jenstrup understregede, at det er, når det hele er mest vanskeligt at overskue, at rådet om risikospredning er endnu mere relevant. Netop i sådanne perioder er det vigtigt, at man ikke har satset for meget, f.eks. ved at have investeret i en bestemt aktie eller obligation. Når nogle aktier eller obligationer falder i værdi, er der andre, der stiger og det er de forskelle, man som investor kan tjene penge på. Det kan ligeledes være en god idé at sprede ens investeringer tidsmæssigt, dvs. købe lidt op, når man synes, at man har mulighed for det, og sælge lidt ud, når man synes, at det er tid til at tage en gevinst hjem. 8

9 Søren Jenstrup fortalte herefter om de drøftelser, bestyrelsen i efteråret havde om etiske investeringer. På den ene side er det investeringsforeningens opgave at skabe de bedste afkast til medlemmerne, på den anden side er der jo grænser for, hvad foreningen og medlemmerne vil have på deres samvittighed. En vanskelig diskussion. Det er bestyrelsens vurdering, at de bedste resultater skabes i de selskaber, der kan kombinere forretningsmæssig og økonomisk dygtighed med en ansvarlig samfundsmæssig adfærd. På foreningens hjemmeside kan du læse de retningslinjer, drøftelserne mundede ud i. der er relativt nye investeringsmæssigt. Det er f.eks. Brasilien, Argentina, Rusland, Mexico og Sydøstasien. Søren Jenstrup gav ordet til direktør Ulla Heurlin, der gennemgik resultaterne i de enkelte afdelinger var et vanskeligt år. Afslutningsvis fortalte Ulla Heurlin, at man som investor kan sammenligne afkastet af sine investeringer med afkastet i andre investeringsforeninger for at finde ud af om man får nok ud af investeringerne til den risiko, man er villig til at løbe. Risiko og afkast hænger nøje sammen. Søren Jenstrup gennemgik herefter udviklingen i foreningens formue og i omkostningerne. Foreningens omkostningsprocent er på 1,0, hvilket er det samme som sidste år. Søren Jenstrup fortalte om gennemførelse af de fire fusioner i Fusionerne var et led i bestyrelsens bestræbelser på at udvikle foreningens afdelinger, så de kan skabe de bedst mulige afkast til medlemmerne ud fra de til enhver tid værende markedsforhold. Det er vigtigt at udvikle de eksisterende afdelinger, og det er vigtigt at lave nye, når der opstår behov for det hos medlemmerne. Søren Jenstrup fortalte, at foreningen har fået tilladelse af Finanstilsynet til at oprette en ny afdeling ved navn Alm. Brand Invest, Højrenteobligationer. Inden for få uger vil der kunne købes beviser i afdelingen. Afdelingen vil investere i højrenteobligationer. Dvs. obligationer, der enten er udstedt af en virksomhed eller af en udenlandsk stat. Ved at investere i afdelingen vil man få del i de store afkast, der skabes på det marked, der kaldes emerging markets, dvs. markeder Søren Jenstrup sluttede forelæggelsen af årsrapporten med forslaget til udlodninger for 2007 og en gennemgang af afkastet pr. ultimo marts. Næste punkt på dagsordenen var forslag fra bestyrelsen om en række ændringer i foreningens vedtægter. Herefter var der valg af bestyrelse og revision. Karsten Poulsen ønskede at udtræde, og i hans sted blev Kim Berner valgt. Malene Smidt Hertz og Per Frandsen var på valg efter tur - begge blev genvalgt. Foreningens revisorer KPMG C. Jespersen har fået ny ejerstruktur og blev genvalgt i den nye struktur, nemlig som partnerselskab. Til sidst orienterede afdelingsdirektør Bo Overvad fra Alm. Brand Markets om den forventede udvikling på de finansielle markeder i resten af Dirigenten takkede for en god generalforsamling og ønskede forsamlingen en fortsat god aften. udbytte Udbytte går fra afdelingernes formue. Derfor falder formuen i de afdelinger, der udlodder en del lige efter generalforsamlingen. Pengene flytter fra afdelingernes formue over i medlemmernes lomme. Alm. Brand Invest udlodder så lidt som muligt i henhold til skattereglerne. Det gør vi, for at medlemmerne skal betale så lidt i skat af deres investeringer som muligt. Udbyttet beskattes nemlig i forbindelse med udlodningen.

10 INVESTERINGSOVERSIGT (per 31 marts 2008) Afdeling Alm. Brand Invest Obligationer Fondskode: DK Alm. Brand Invest Obligationer PENSION Fondskode: DK Alm. Brand Invest MIX Fondskode: DK Beskrivelse Afdelingen investerer som hovedregel i danske stats- og realkreditobligationer, men har også mulighed for i begrænset omfang at investere i udenlandske obligationer. Fokus vil være rettet på afkast efter skat. Afdelingen sigter mod kursstigninger og udbyttebetaling. Afdelingen investerer som hovedregel i danske stats- og realkreditobligationer, men har også mulighed for i begrænset omfang at investere i udenlandske obligationer. Fokus vil være rettet på afkast før skat. Afdelingen sigter mod kursstigninger. Afdelingen investerer i danske og udenlandske obligationer og aktier. Afdelingen sigter mod at opnå kursstigninger frem for udbyttebetaling. Alm. Brand Invest DANSKE AKTIER Fondskode: DK Afdelingen investerer bredt i danske selskaber. Afdelingen sigter mod kursstigninger frem for udbyttebetaling. Alm. Brand Invest EUROPÆISKE AKTIER Fondskode: DK Afdelingen investerer i en bred vifte af aktier noteret på børserne i Europa. Afdelingen sigter mod at opnå kursstigninger frem for udbyttebetaling. Alm. Brand Invest MILJØTEKNOLOGI Fondskode: DK Alm. Brand Invest GLOBALE AKTIER Fondskode: DK Afdelingen investerer i virksomheder, der primært beskæftiger sig med teknologier til udnyttelse af vedvarende energikilder,forureningsbekæmpelse, miljøforbedring og genbrug. Afdelinger sigter mod at opnå kursstigninger frem for udbyttebetaling. Afdelingen investerer i udenlandske aktier noteret på anerkendte børser verden over. Afdelingen sigter mod at opnå kursstigninger frem for udbyttebetaling. *) Standardafvigelsen er et mål for sandsynligheden for, at en enkelt periodes afkast ligger i nærheden af det gennemsnitlige afkast, der er opgjort for perioderne. I to ud af tre tilfælde vil afkastet være mellem afkastet +/- standardafvigelsen. I det sidste tilfælde vil afkastet med stor sandsynlighed være mellem afkastet +/- 2 x standardafvigelse. Eksempelvis vil et afkast givet ved 10% og standardafvigelse 3 være mellem 7%-13% i to ud af tre tilfælde og i sidste tilfælde stort set være mellem 4%-16%. 10

11 NB: Alm Brand Invest påtager sig intet ansvar for beslutninger truffet ved brug af denne oversigt og historiske afkast er ikke lig med fremtidige afkast. Målgruppe/Tidshorisont Historiske afkast i % Standardafvigelse/ gns. afkast (5 år) Udbytte i kr. Målgruppe: Personer med frie midler. Tidshorisont: Minimum 2 år 2003: 3,25 % 2004: 4,93 % 2005: 4,11 % 2006: 0,26 % 2007: 2,18 % SA: 2,35* GA: 4,20%** 2003: 5,25 kr. 2004: 3,50 kr. 2005: 5,75 kr. 2006: 3,00 kr. 2007: 2,00 kr. Målgruppe: Personer med pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 2 år 2003: 3,08 % 2004: 4,60 % 2005: 4,05 % 2006: 0,21 % 2007: 0,43 % SA: 2,48* GA: 2,39%** 2003: 0,00 kr.*** 2004: 0,00 kr.*** 2005: 0,00 kr.*** 2006: 3,75 kr. 2007: 4,75 kr. Målgruppe: Personer med pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 3 år 2003: 14,54 % 2004: 6,46 % 2005: 22,86 % 2006: 6,57 % 2007: 1,57 % SA: 6,72* GA: 10,40%** 2003: 0,00 kr.*** 2004: 0,00 kr.*** 2005: 0,00 kr.*** 2006: 8,00 kr. 2007: 11,50 kr. Målgruppe: Personer med pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 3 år 2003: 25,55 % 2004: 30,10 % 2005: 39,93 % 2006: 23,33 % 2007: 2,18 % SA: 14,64* GA: 24,21%** 2003: 0,00 kr. 2004: 1,00 kr. 2005: 13,75 kr. 2006: 19,75 kr. 2007: 26,00 kr. Målgruppe: Personer med frie midler, pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 3 år 2003: 12,09 % 2004: 6,17 % 2005: 16,90 % 2006: 17,50 % 2007: 2,98 % SA: 12,62* GA: 11,12%** 2003: 0,00 kr. 2004: 0,00 kr. 2005: 1,00 kr. 2006: 0,00 kr. 2007: 1,75 kr. Målgruppe: Personer med frie midler, pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 4 år 2003: 11,90 % 2004: 3,94 % 2005: 21,16 % 2006: 3,50 % 2007: 8,46 % SA: 16,89* GA: 9,79%** 2003: 0,00 kr. 2004: 0,00 kr. 2005: 0,00 kr. 2006: 0,00 kr. 2007: 0,00 kr. Målgruppe: Personer med frie midler, pensionsmidler og selskaber. Tidshorisont: Minimum 3 år 2003: 12,05 % 2004: 0,01 % 2005: 26,50 % 2006: 7,80 % 2007: 0,46 % SA: 12,01* GA: 9,18%** 2003: 0,00 kr. 2004: 0,00 kr. 2005: 0,00 kr. 2006: 0,00 kr. 2007: 1,25 kr. **) Den store afvigelse i afkastene i gennemsnit afspejler forskellen i konjunkturudviklingen i de pågældende områder. Dette viser hvor vigtigt det er som investor at sprede sin risiko og man kan ikke med sikkerhed sige at fordi Danske Aktier har givet et større gennemsnitligt afkast over de seneste 5 år end eks, Globale Aktier, så vil det også gøre det i fremtiden. ***) Ikke udbyttebetalende 11

12 Alm. Brand Invest obligationer INVESTERINGSPROFIL af porteføljemanager Johan Tesdorpf Obligationsmarkedet har i 1.kvartal 2008 været usædvanligt volatilt, og markedet har været stærkt præget af nervøsitet, panik og den igangværende kreditkrise. Renterne faldt i januar og februar måned af frygt for, at kreditkrisen vil stoppe den økonomiske vækst. Rentefald er godt for obligationer, da disse stiger i kurs, når renterne falder. Fokus ændrede sig imidlertid i marts måned, da investorerne begyndte at fokusere på inflationsfrygt i stedet for kreditkrise. Dette fik renterne til at stige lidt igen med kursfald på obligationer til følge. I Alm. Brand Invests obligationsafdelinger har vi ligget med en neutral varighed på vores obligationsporteføljer for at undgå store kursudsving i forbindelse med den høje volatilitet, vi har set på markedet. Vi har haft en overvægt af realkredit obligationer i forhold til statsobligationer. Dette har i perioder med høj nervøsitet og panik ikke været optimalt, da investorer bedst kan lide statsobligationer i krisetider. Vi fastholder dog en overvægt af realkreditobligationer, da vi forventer, at krediturolighederne i den kommende periode vil aftage, og fordi den direkte rente på realkredit obligationer er betydeligt højere end på statsobligationer. HISTORISKE AFKAST seneste 5 år 6 4,97% 5 4,11% 4 3,25% 3 2 2,22% indekseret udvikling hvad er 100kr. blevet til? År 2005 År 2004 År 2003 År 2002?År ,18% 101-2,84% Afkast år til dato 2008: 1,50% maj 05 jun 05 sep 05 nov 05 jan 06 mar 06 maj 06 jun 06 sep 06 nov 06 jan 07 mar 07 maj 07 jun 07 sep 07 nov 07 jan 08 mar 08 LØBETID 1-3 år: 66% 3-5 år: 2% 5-7 år: 5% 7- år: 27% RISIKOBAROMETER 10 største fondskoder pr. 31. marts 2008 Fondskode: DK Værdipapir Andel 2% Nykredit Realkredit 01/01/200 4,40% 2% Realkredit Danmark 01/01/200 0,26% 2% Realkredit Danmark 01/01/20,64% 2% Brfkredit 01/01/2009 8,91% 2% Nordea Kredit 01/01/2009 8,41% 2% Nykredit 01/01/2011 7,77% 2% BRFKredit 01/01/2011 6,16% 2% Kalvebod 01/11/2014 4,98% 2% Danmarks Skibskredit 4,80% 2% BRFKredit 01/01/2016 3,78% Startdato: 15. september 1997 Udbytte: Udbyttebetalende Afdeling er på IFX Udbetalt udbytte pr. bevis: 2003: 5,25 kr. 2004: 3,50 kr. 2005: 5,75 kr. 2006: 3,00 kr. 2007: 0,00 kr. Skattefri andel af udbytte pr. bevis: 2003: 1,63 kr. 2004: 0,88 kr. 2005: 2,66 kr. 2006: 0,00 kr. 2007: 0,00 kr. Formue pr. 31. marts 2008: 1167 mio. kr. 12

13 Alm. Brand Invest Obligationer Pension INVESTERINGSPROFIL af porteføljemanager Johan Tesdorpf Obligationsmarkedet har i 1.kvartal 2008 været usædvanligt volatilt, og markedet har været stærkt præget af nervøsitet, panik og den igangværende kreditkrise. Renterne faldt i januar og februar måned af frygt for, at kreditkrisen vil stoppe den økonomiske vækst. Rentefald er godt for obligationer, da disse stiger i kurs, når renterne falder. Fokus ændrede sig imidlertid i marts måned, da investorerne begyndte at fokusere på inflationsfrygt i stedet for kreditkrise. Dette fik renterne til at stige lidt igen med kursfald på obligationer til følge. I Alm. Brand Invests obligationsafdelinger har vi ligget med en neutral varighed på vores obligationsporteføljer for at undgå store kursudsving i forbindelse med den høje volatilitet, vi har set på markedet. Vi har haft en overvægt af realkredit obligationer i forhold til statsobligationer. Dette har i perioder med høj nervøsitet og panik ikke været optimalt, da investorer bedst kan lide statsobligationer i krisetider. Vi fastholder dog en overvægt af realkreditobligationer, da vi forventer, at krediturolighederne i den kommende periode vil aftage, og fordi den direkte rente på realkredit obligationer er betydeligt højere end på statsobligationer. HISTORISKE AFKAST seneste 5 år 5 4,62% 4,05% 4 3,08% ,56% indekseret udvikling hvad er 100kr. blevet til? År 2006 År 2005 År 2004 År 2003 År ,39% Afkast år til dato 2008: 1,96% maj 05 jun 05 sep 05 nov 05 jan 06 mar 06 maj 06 jun 06 sep 06 nov 06 jan 07 mar 07 maj 07 jun 07 sep 07 nov 07 jan 08 mar 08 LØBETID 0-1 år: 16% 1-3 år: 1% 7- år: 83% RISIKOBAROMETER 10 største fondskoder pr. 31. marts 2008 Værdipapir Andel 4% Denmark 15/11/ ,44% 5% Nordea Kredit 01/10/ ,99% 4% Realkredit Danmark 01/01/200 2,28% 5,00% Real.Danm. 26D s ,70% 4% BRFkredit 01/10/2028 8,79% Var% Nykredit 01/10/2028 4,72% 4% Nykredit Realkredit 01/01/2009 3,68% 4% Kommunekredit 01/07/2029 3,48% 5% BRF 01/10/2035 2,27% 4% DLR Kredit 01/10/2035 2,11% Fondskode: DK Startdato: 1. april 2002 Udbytte: Udbyttebetalende Afdeling er på IFX Formue pr. 31. marts 2008: 205 mio. kr. Bedst egnet til pensionsmidler 13