KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN"

Transkript

1 KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i De foregående år var præget af en overophedning af økonomien, som det også var tilfældet i andre lande. I det danske tilfælde kom det særligt til udtryk på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet. I forbindelse med finanskrisen og det medfølgende tilbageslag faldt boligpriser, beskæftigelse og produktion derfor kraftigt. Den økonomiske genopretning begyndte i 2010, men seks år senere er dansk BNP fortsat under førkriseniveauet, jf. figur III.1. BNP er vokset væsentligt mere i flere af de lande, normalt sammenlignes med. Figur III.1 BNP 2009 = Euroområdet Anm.: Kilde: Seneste observation er 4. kvartal 2015 for og og 1. kvartal 2016 for de øvrige. Macrobond. Kapitlet er færdigredigeret den 17. maj

2 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Dansk BNPvækst i den lavere ende Aktivitetsfremgangen i siden 2009 er ikke kun afdæmpet, når der sammenlignes med udviklingen i,, og. Også når der sammenlignes med en større gruppe af lande, har væksten i BNP pr. indbygger været lav siden 2009, jf. figur III.2. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at udviklingen ikke nødvendigvis afspejler en særlig udvikling i i årene efter Væksten i var også lavere end i flere andre lande i en længere periode før Kun i , under højkonjunkturen, har væksten i dansk BNP fulgt med sammenligningslandene. Figur III.2 Årlig vækst i BNP pr. indbygger, Polen Slovakiet Ungarn Irland Japan New Zealand Australien Luxembourg Tjekkiet Østrig Schweiz Frankrig Belgien Norge Holland Finland Slovenien Portugal Spanien Italien Grækenland Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige årlige vækst over perioden. Kilde: OECD, Economic Outlook

3 III Indledning Kapitlets hovedfokus er på udviklingen siden 2009 Svag udvikling kan skyldes både strukturelle og konjunkturelle forhold Aldersforskydninger har reduceret dansk BNP-vækst også relativt til andre lande Positiv udvikling i den samlede velstand Formålet med nærværende kapitel er at se nærmere på den danske aktivitets- og velstandsudvikling siden 2009, hvor BNP i nåede et lavpunkt, og at kvantificere, i hvor høj grad denne har adskilt sig fra andre lande. Kapitlet ser også på, der også kan spores svaghedstegn længere tilbage end Den svage aktivitetsudvikling i dansk økonomi kan både være udtryk for, at den strukturelle vækst har været lav i, og at konjunkturgenopretningen har været svag. Kapitlet tager ikke endegyldigt stilling til, om den svage udvikling primært afspejler strukturelle eller konjunkturelle forhold, men der er indikationer af, at den svage vækst i nogen grad er udtryk for strukturelle forhold. Beregninger præsenteret i kapitlet peger således på, at generelle forskydninger i befolkningens aldersfordeling har reduceret den danske vækst i BNP pr. indbygger. Disse forskydninger består blandt andet i, at gruppen af årige nu udgør en større andel af befolkningen, mens gruppen af årige udgør en mindre andel. Dette har betydning for BNP-væksten, fordi arbejdsmarkedstilknytning, produktivitet og arbejdstid er højere for den sidstnævnte aldersgruppe end for den førstnævnte. Aldersforskydninger har også trukket i retning af lavere vækst i andre lande, men forskydningerne har været særlig ugunstige i. Dermed bidrager de også til at forklare, hvorfor den danske BNP-vækst i den betragtede periode har været lavere end i en række andre lande. Indbyggernes forbrugsmuligheder og velfærd afhænger imidlertid ikke blot af udviklingen i BNP, men også af en række andre forhold. I kapitlet illustreres det, at når der tages højde for nogle af de forhold, der bestemmer den samlede velstandsudvikling, tegner der sig et mindre negativt billede af udviklingen i dansk økonomi. Dette skyldes en relativ gunstig udvikling i det danske bytteforhold og nettoindkomst fra udlandet. Disse forhold udgør en væsentlig nuancering af billedet af udviklingen i dansk økonomi de senere år. 159

4 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Kapitlets opbygning I afsnit III.2 sammenlignes BNP-udviklingen i med et bredt udvalg af lande. Der foretages desuden en opdeling af BNP-væksten i bidrag fra produktivitet, erhvervsfrekvens, arbejdstid mv. I afsnittet undersøges det også, om de senere år er vokset langsommere, end hvad der kunne forventes på baggrund af udviklingen i andre lande. I afsnit III.3 undersøges det, i hvor høj grad ændringer i befolkningens aldersfordeling kan bidrage til at forklare den relativt svage danske aktivitetsudvikling. I afsnit III.4 belyses udviklingen i den samlede velstand, når der tages højde for såvel indkomst fra udlandet, aldersforskydninger og bytteforholdsændringer. I afsnit III.5 sammenfattes kapitlet. III.2 Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv Lav vækst i Væksten i dansk BNP og BNP pr. indbygger har været væsentligt lavere i årene efter finanskrisen end i de lande, ofte sammenlignes med, jf. figur III.3. Væksten var også lav i årene før krisen kun i årene , hvor dansk økonomi blev overophedet, formåede væksten i at følge med væksten i udlandet. Figur III.3 BNP og BNP pr. indbygger BNP BNP pr. indbygger 2009 = Euroområdet 2009 = Euroområdet Kilde: Macrobond og Verdensbanken, World Development Indicators. 160

5 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv også i en bred sammenligning med andre lande Den danske vækst fremstår også lav, når den sammenlignes med et bredere udvalg af lande. Blandt 26 EU- og OECDlande har kun seks lande haft en lavere vækst i BNP pr. indbygger i perioden De 26 EU- og OECD-lande er vist i figuren herunder. Landene er udvalgt ud fra en formodning om, at EU- og OECD-lande generelt ligner og ud fra et hensyn til datatilgængelighed, da de indgår i analysen nedenfor. Med undtagelse af Finland og Holland er det kun de alvorligt statsgældskriseplagede lande, der har klaret sig dårligere end. Den danske vækst hører også til blandt de laveste i perioden , jf. figur III.4. Det er således uomtvisteligt, at den danske vækst har været meget lav i en årrække. Figur III.4 Vækst i BNP pr. indbygger, pct Slovakiet Polen Tjekkiet Ungarn Slovenien Australien New Zealand Irland Østrig Luxembourg Schweiz Finland Belgien Japan Euroområdet Norge Holland Frankrig Spanien Portugal Grækenland Italien Polen Slovakiet Ungarn Irland Japan New Zealand Australien Luxembourg Tjekkiet Østrig Schweiz Frankrig Belgien Norge Holland Finland Slovenien Portugal Spanien Italien Grækenland Anm.: Kilde: Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst. OECD, Economic Outlook 98 og Verdensbanken, World Development Indicators. 161

6 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Høj vækst kan ikke forventes, da er på højt niveau Forskelle i bl.a. erhvervsstruktur kan føre til vækstforskelle Det kan imidlertid ikke uden videre forventes, at den danske vækst ligger helt i toppen blandt de 26 lande. En årsag hertil er, at BNP pr. indbygger er noget lavere i nogle af sammenligningslandene, blandt andet fordi uddannelsesniveauet, kapitalmængden pr. arbejder og anvendelse af ny teknologi befinder sig på et lavere niveau. Dermed er potentialet for forbedringer af produktiviteten større i disse lande end i. Flere af de østeuropæiske lande, herunder Polen, Tjekkiet og Slovakiet, er eksempler herpå. Det er derfor naturligt, at den danske vækst fremstår svag i forhold til disse lande. Dertil kommer, at der selv overfor lande med omtrent samme niveau for BNP pr. indbygger, eksempelvis og, kan være betydelige forskelle i blandt andet erhvervsstruktur, demografi og konjunkturforløb. Det kan føre til betydelige vækstforskelle, så det er ikke indlysende, hvilke af landene det reelt er mest rimeligt at sammenligne med. Sammenligning med syntetisk land Syntetisk kontrolmetode konstruerer et syntetisk land I det følgende anvendes en statistisk metode til at afgøre, hvilke lande bør sammenlignes med. Metoden kaldes den syntetiske kontrolmetode, jf. Abadie mfl. (2003). Metoden tager højde for forskelle i udvalgte økonomiske karakteristika mellem landene og det historiske forløb for BNP pr. indbygger. Den syntetiske kontrolmetode går ud på at foretage en sammenvejning af BNP pr. indbygger blandt et udvalg af sammenligningslande, så der konstrueres et syntetisk. Konstruktionen sker, så det syntetiske land ligner mest muligt på en række økonomiske karakteristika i en given sammenvejningsperiode. Hvis det syntetiske land formår at gengive den historiske udvikling i BNP pr. indbygger, kan det anvendes som pejlemærke for den forventelige udvikling i årene efter sammenvejningsperioden. Hvis dansk BNP pr. indbygger har udviklet sig svagere end i det syntetiske land, er fortolkningen, at har klaret sig dårligere, end det kunne forventes. 162

7 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv Syntetisk land dannes ud fra 25 sammenligningslande Det syntetiske land beregnes ved en sammenvejning af BNP pr. indbygger i de 25 EU- og OECD-lande, som indgik i sammenligningen i forrige delafsnit. Blandt de 25 lande indgår Holland, New Zealand, Norge og med store vægte i det syntetisk, jf. boks III.1. I henhold til metoden udgør en sammenvejning af netop disse lande et relevant sammenligningsgrundlag for. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed ved metoden. Resultatet er således relativt følsomt overfor valget af sammenligningslande, sammenvejningsperioden og de økonomiske karakteristika, der vælges som sammenvejningskriterie. 163

8 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Boks III.1 Beregning med den syntetiske kontrolmetode Den syntetiske kontrolmetode er en statistisk metode, som kan anvendes til at konstruere et syntetisk land, der er en sammenvejning af en række sammenligningslande. Det syntetiske land kan fungere som pejlemærke for den forventelige udvikling i et givet faktisk land. Metoden anvendes her til at konstruere et syntetisk land, der tjener som pejlemærke for udviklingen i dansk BNP pr. indbygger. Metoden kan opfattes som et supplement til en subjektiv udvælgelse af sammenligningslande. Den er beskrevet og anvendt af blandt andre Abadie mfl. (2003) og Abadie mfl. (2015). Metoden består i at finde de landevægte for en gruppe af sammenligningslande, der resulterer i en sammenvejning, som ligner mest muligt på udvalgte økonomiske karakteristika i en given periode. I den konkrete sammenhæng anvendes perioden til at finde vægtene. Som økonomiske karakteristika kan vælges såvel strukturelle som konjunkturelle forhold, der formodes at være af betydning for niveauet for og udviklingen i BNP pr. indbygger. Konkret er foruden BNP pr. indbygger valgt fremstillingssektorens størrelse, graden af åbenhed (målt ved gennemsnittet af import- og eksportkvoterne) samt udbredelse af internet. I tabel A herunder er vist vægtene for de lande, der indgår i sammenvejningen med en vægt på mindst 3 pct. Beregningen af det syntetiske land er beskrevet nærmere i dokumentationsnotatet Beregning af syntetisk land, der kan fås ved henvendelse til De Økonomiske Råds sekretariat. Tabel A Landevægte i sammenvejningerne Syntetisk Pct Holland 30,0 New Zealand 13,2 Norge 25,8 29,0 Øvrige 2,0 a) I sammenvejningen indgår 25 EU- og OECD-lande. I tabellen vises kun vægte for de lande, som indgår i det syntetiske med vægte på mindst 3 pct. 164

9 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv Boks III.1 Beregning med den syntetiske kontrolmetode, fortsat Metodens styrke består i, at den identificerer relevante sammenligningslande på baggrund af på forhånd valgte kriterier. Det sikrer, at udvælgelsen af sammenligningslandene hviler på objektive kriterier. Metoden har imidlertid også en række svagheder, som det er vigtigt at være opmærksom på: Resultaterne er følsomme overfor valget af, hvilke økonomiske karakteristika sammenvejningen baseres på. Problemet opstår, når flere forskellige sammenvejninger af lande resulterer i næsten ens gennemsnitlige værdier for de økonomiske karakteristika i sammenvejningsperioden. I så fald vil metoden identificere en helt anden landesammensætning, hvis der for eksempel udskiftes et enkelt af de økonomiske karakteristika Resultaterne er følsomme overfor, hvilke lande der medtages blandt sammenligningslandene. Det kan ske, at metoden sammenvejer landene helt anderledes, hvis blot ét land tilføjes eller fjernes fra gruppen af sammenligningslande Fortolkningen af en afvigelse mellem dansk og syntetisk BNP pr. indbygger er, at udviklingen i dansk økonomi har været særlig. Men hvis enkelte af sammenligningslandene vejer tungt i sammenvejningen, kan en sådan afvigelse også være drevet af særlige forhold i disse lande fremfor i. Historisk vækstforløb gengives i grove træk Det beregnede syntetiske land ligner godt på de valgte økonomiske karakteristika, jf. dokumentationsnotatet Beregning af syntetisk land, der kan fås ved henvendelse til De Økonomiske Råds Sekretariat. BNP pr. indbygger i det syntetiske land ligger tæt på niveauet i i perioden , som er den periode, der er anvendt til at fastlægge sammenvejningen af de betragtede lande. Som en kontrol af, at det konstruerede lands udvikling kan anvendes som et pejlemærke for udviklingen i efter krisen, er sammenvejningen ført tilbage til Set over hele perioden fra 1970 har BNP-niveauet og dermed den gennemsnitlige vækst i det syntetiske land svaret til udviklingen i, jf. figur III.5. Det vurderes derfor, at det syntetiske land udgør et relevant sammenligningsgrundlag for udvikling i efter krisen. 165

10 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III Int. US dollar Syntetisk Dansk og syntetisk BNP pr. indbygger Anm.: Kilde: Figuren viser BNP pr. indbygger i og i det syntetiske land. BNP er omregnet til internationale dollar ved brug af OECD s PPP-kurser i Ved denne omregning er væksten i det købekraftskorrigerede BNP den samme som realvæksten i BNP i nationalregnskabet. OECD, Economic Outlook 98, Penn World Tables og Verdensbanken, World Development Indicators. har haft lavere vækst efter krisen Dansk vækst også lav i et længere perspektiv I årene var den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger i gennemsnit 0,2 pct. Det er 0,4 pct.point lavere end i det syntetiske land. Den lavere vækst i har bidraget til, at dansk BNP pr. indbygger er ca. 10 pct. lavere end i det syntetiske land i Selv i betragtning af usikkerheden ved metoden er dette en markant forskel, der tydeligt indikerer, at den danske vækst i perioden efter krisen har været svagere, end der kunne forventes. Metoden giver ikke noget bud på, hvorfor dette er tilfældet. Beregningen er som nævnt baseret på udviklingen til og med Det skal understreges, at beregningen ikke kan tages som udtryk for, at den svagere danske vækst er indtrådt på netop dette tidspunkt. Det er veldokumenteret, at international set har haft en relativ lav vækst i såvel BNP pr. indbygger som i timeproduktiviteten i en længere årrække. Den lavere vækst i dansk økonomi har været analyseret af blandt andet Produktivitetskommis- 166

11 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv sionen (2014) og af Det Økonomiske Råds Formandskab (2010). Dekomponering af BNP-vækst Dekomponering af BNP-vækst For at undersøge nærmere, hvad der kan ligge bag den lave vækst i, foretages her en dekomponering af BNPvæksten i og i de 25 EU- og OECD-lande. Dekomponeringen bygger på, at BNP kan opdeles i følgende bestanddele: Timeproduktiviteten (BNP pr. arbejdstime) Den gennemsnitlige arbejdstid Beskæftigede i andel af arbejdsstyrken (ledigheden) Erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrken i andel af årige) Andelen af årige i befolkningen Befolkningens størrelse Dekomponeringen er foretaget for perioderne og Dekomponeringen er beskrevet nærmere i boks III.2, og resultatet er vist for samtlige 26 lande i bilag. Man skal holde sig for øje, at dekomponeringen alene anvender definitionsmæssige sammenhænge og dermed ikke direkte siger noget om årsagssammenhængene bag udviklingen. Den siger heller ikke noget om, hvorvidt forskellene afspejler strukturelle eller konjunkturelle forhold. 167

12 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Boks III.2 Dekomponering af BNP-vækst BNP kan definitorisk udtrykkes: = hvor Y er BNP, H er beskæftigelsen opgjort i timer, L er antal personer i beskæftigelse, LF er antal personer i arbejdsstyrken (dvs. summen af beskæftigede og ledige opgjort i personer), NA er antal årige, og N er befolkningen. Af udtrykket ovenfor følger, at væksten i BNP kan udtrykkes: = / + / + / + / + / + Herved opsplittes væksten i BNP ( ) i bidrag fra væksten i følgende størrelser: Timeproduktiviteten ( / ) Den gennemsnitlige arbejdstid ( / ) De beskæftigede i andel af arbejdsstyrken ( / ) Erhvervsfrekvensen ( / ) Andel årige ( / ) Befolkningsvæksten ( ) Bidragene fra de sidste fem elementer udgør til sammen væksten i timeproduktiviteten. Dekomponeringen kan benyttes til at kaste lys over, på hvilke områder udviklingen i har adskilt sig fra udviklingen i andre lande. Dekomponeringen bygger alene på definitionsmæssige sammenhænge og siger dermed ikke noget om de bagvedliggende årsagssammenhænge. 168

13 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv Svaghed i både produktivitet og beskæftigelse Dekomponeringen viser, at den lave danske BNP-vækst i perioden omtrent ligeligt kan tilskrives en svag vækst i timeproduktiviteten henholdsvis timebeskæftigelsen, jf. figur III.6. Timebeskæftigelsen dækker over summen af de øvrige bestanddele i dekomponeringen, dvs. den gennemsnitlige arbejdstid, andelen af beskæftigede i arbejdsstyrken (ledigheden), erhvervsfrekvensen, andelen af årige i befolkningen og befolkningen. I perioden er timebeskæftigelsen også svag, mens timeproduktiviteten fremstår noget stærkere, jf. figur III.7. Sidstnævnte er dog drevet af en meget stærk genopretning af timeproduktiviteten i Figur III.6 Vækst i , pct. Timeproduktivitet Timebeskæftigelse Slovakiet Polen Ungarn Tjekkiet Irland Slovenien Luxembourg Australien Østrig Japan Portugal Finland Frankrig Spanien Schweiz Euroområdet New Zealand Belgien Holland Norge Grækenland Italien New Zealand Australien Norge Schweiz Luxembourg Belgien Polen Slovakiet Irland Spanien Holland Finland Frankrig Østrig Euroområdet Slovenien Italien Tjekkiet Japan Grækenland Ungarn Portugal Anm.: Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst. Kilde: Macrobond og OECD, Economic Outlook

14 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III.7 Vækst i , pct. Timeproduktivitet Timebeskæftigelse Slovakiet Polen Irland Luxembourg Australien Ungarn Spanien Slovenien Portugal Japan Euroområdet Østrig Tjekkiet Schweiz Frankrig Finland Holland Belgien Italien New Zealand Norge Grækenland New Zealand Norge Schweiz Australien Luxembourg Belgien Polen Japan Østrig Frankrig Slovakiet Tjekkiet Finland Holland Ungarn Irland Euroområdet Italien Slovenien Portugal Spanien Grækenland Anm.: Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst. Kilde: Macrobond og OECD, Economic Outlook 98. Svag beskæftigelse skyldes særligt erhvervsfrekvensen Der er bidrag til den svage vækst i timebeskæftigelsen i fra flere af de komponenter, som indgår heri. Udvikling i erhvervsfrekvensen er særligt iøjnefaldende. I perioden havde den fjerde svageste udvikling i erhvervsfrekvensen, og i årene havde den svageste udvikling blandt sammenligningslandene, jf. figur III

15 III Dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv Figur III.8 Vækst i erhvervsfrekvensen, pct Spanien Ungarn New Zealand Grækenland Holland Japan Østrig Euroområdet Australien Schweiz Slovenien Frankrig Irland Tjekkiet Italien Belgien Luxembourg Finland Portugal Polen Slovakiet Norge -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 Ungarn Polen Japan Tjekkiet New Zealand Frankrig Euroområdet Italien Holland Østrig Schweiz Finland Slovakiet Spanien Belgien Australien Grækenland Norge Luxembourg Irland Slovenien Portugal Anm.: Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst. Kilde: Macrobond og OECD, Economic Outlook 98. Uddannelse bidrager til at forklare fald i erhvervsfrekvensen Faldet i den danske erhvervsfrekvens kan særligt tilskrives, at erhvervsfrekvensen blandt årige er faldet, jf. figur III.9. Det kan i et vist omfang forklares med stigende uddannelsesaktivitet. Således er andelen af årige under uddannelse steget ca. 5 pct.point i perioden Stigningen er højere end i hovedparten af sammenligningslandene, jf. figur III.10. Dermed kan øget uddannelsesaktivitet også bidrage til at forklare, hvorfor ændringen i den danske erhvervsfrekvens fremstår svag i forhold til sammenligningslandene. Det stigende uddannelsesomfang indebærer på længere sigt formodentlig en opkvalificering af arbejdsstyrken, der vil give sig udslag i stigende erhvervsfrekvens og BNP-vækst. 171

16 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III.9 Ændring i erhvervsfrekvensen i i , pct.point Figur III.10 Ændring i unges uddannelsesfrekvens i , pct.point I alt Norge Irland Portugal Spanien Grækenland Frankrig Japan Italien Belgien Luxembourg Australien Østrig Holland Schweiz Slovakiet New Zealand Finland Tjekkiet Ungarn Slovenien Polen Anm.: Kilde: De unges uddannelsesfrekvens er defineret som andelen af årige under uddannelse. OECD. Opsummering: svag vækst i en international sammenhæng Samlet viser ovenstående, at væksten i dansk BNP pr. indbygger har været lav i perioden i forhold til et bredt udvalg af EU- og OECD-lande. Væksten er også lavere end i det beregnede syntetiske land, der kan anvendes som et pejlemærke for den forventelige udvikling i. Den svage danske vækst skyldes en lav vækst i timebeskæftigelsen, der blandt andet skyldes et fald i erhvervsfrekvensen. Dette fald kan i et vist omfang henføres til øget uddannelsesaktivitet. Timeproduktiviteten voksede relativt hurtigt i perioden og bidrager dermed ikke til at forklare den relativt svage danske BNP-vækst i denne periode. I den længere periode skyldes den svage BNP-vækst dog omtrent ligeligt en svag vækst i timeproduktiviteten og timebeskæftigelsen. 172

17 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger III.3 Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Aldersfordelingen kan påvirke BNPvæksten Afsnittets indhold har haft en svag udvikling i BNP pr. indbygger de senere år sammenlignet med en række andre lande, jf. afsnit III.2. Udviklingen i befolkningens aldersfordeling er et strukturelt forhold, der har betydning for væksten i BNP pr. indbygger. I dette afsnit undersøges derfor, hvordan ændringer over tid i befolkningens aldersfordeling har påvirket væksten i BNP pr. indbygger. Konkret undersøges fire spørgsmål: 1. Hvor meget har ændringer i andelen af befolkningen i de erhvervsaktive aldre (defineret som de årige) betydet for væksten i BNP pr. indbygger? 2. Hvor meget har ændringer i aldersfordelingen blandt årige påvirket væksten i BNP pr. indbygger? 3. Hvor meget større eller mindre ville væksten i dansk BNP pr. indbygger have været, hvis befolkningens aldersfordeling havde udviklet sig som i en række andre lande fremfor som i? 4. Hvor meget større eller mindre ville væksten i dansk BNP pr. indbygger blive fremover i en situation, hvor ville få en udvikling i aldersfordelingen som i andre lande? I det følgende afsnit besvares spørgsmål 1 og 2. Herefter følger et afsnit, der besvarer spørgsmål 3, og endelig følger et afsnit, der besvarer spørgsmål 4. Afslutningsvist følger en opsummering. Aldersfordelingens betydning for vækst i dansk BNP pr. indbygger I det følgende delafsnit ses nærmere på, hvordan den danske aldersfordeling har udviklet sig, og hvordan udviklingen har påvirket væksten i dansk BNP pr. indbygger. 173

18 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Fald i åriges andel af befolkningen Andelen af befolkningen mellem 15 og 64 år har siden 2000 været faldende og lå i 2014 mere end 1 pct.point under niveauet i 2009, jf. figur III.11. Figur III åriges andel af befolkningen Pct Kilde: s Statistik, ADAM s databank samt egne beregninger. Ændringer i åriges aldersfordeling Samtidig er der sket en række forskydninger i aldersfordelingen blandt årige. Andelen af årige er faldet over perioden , og i samme periode er særligt andelen af årige vokset, jf. figur III.12. Faldet i andelen af de årige og stigningen i andelen af årige er en konsekvens af den ændring i fertiliteten, der fandt sted i årene I var fertiliteten således faldende fra , hvorefter den steg igen. 174

19 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Figur III.12 Ændring i åriges aldersfordeling, Pct.point Figur III.13 Gns. indkomst fordelt på aldersgrupper, kr Anm.: Kilde: Venstre figur viser, hvor meget de enkelte aldersgruppers andele af alle årige har ændret sig over perioden Højre figur angiver den gennemsnitlige indkomst i de enkelte aldersgrupper. s Statistik, ADAM s databank og Statistikbanken samt egne beregninger. har medført stigning i aldersgrupper med lav indkomst Aldersfordelingen har bidraget til lavere vækst Ændringerne i aldersfordelingen blandt de årige betyder, at der er sket et fald i andelen af personer med relativ høj indkomst og en stigning i andelen af personer med relativ lav indkomst, idet årige har relativ lav indkomst i forhold til årige, jf. figur III.13. Forskelle i aldersgruppernes indkomst skyldes blandt andet, at produktivitet, arbejdstid og arbejdsmarkedstilknytning varierer på tværs af aldersgrupper. Blandt andet finder Feyrer (2007), at aldersgruppen årige har en signifikant højere produktivitet end både yngre og ældre aldersgrupper. 1 Således må det formodes, at udviklingen i aldersfordelingen har haft en betydning for udviklingen i BNP pr. indbygger. I dette afsnit er der foretaget en beregning, som viser, at ændringer i aldersfordelingen isoleret set har haft en effekt på -0,3 pct.point på den gennemsnitlige årlige vækst i BNP pr. indbygger i perioden siden 2000, jf. tabel III.1. Effekten af forskydninger i aldersfordelingen er endnu større, hvis der udelukkende ses på perioden siden Den negative effekt skyldes både ændringer i andelen af befolkningen i aldrene år og ændringer i aldersfordelingen blandt de 1 Baseret på amerikanske data finder Feyrer (2007), at en 5 pct. stigning i andelen af årige i en 10-årig periode kan øge produktivitetsvæksten med 1-2 pct. om året i de 10 år. 175

20 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår årige. Der er tale om en alt andet lige beregning af, hvad væksten i BNP pr. indbygger ville have været, hvis aldersfordelingen havde været uændret siden hhv og 2009, jf. nærmere uddybning i boks III.3. Tabel III.1 Aldersfordelingens betydning for den årlige vækst Pct.point ---- Samlet effekt -0,3-0,5 -heraf effekt af ændring i åriges befolkningsandel -0,2-0,3 -heraf effekt af ændring i aldersfordelingen blandt de årige -0,1-0,2 Anm.: Kilde: Tabellen viser, hvor meget den årlige vækst i BNP pr. indbygger alt andet lige har været ændret i perioden og i forhold til en situation, hvor aldersfordelingen havde været uændret siden hhv og Effekten er opdelt i et bidrag fra ændringer i åriges andel af befolkningen og ændringer i aldersfordelingen blandt de årige. De nærmere beregningsforudsætninger fremgår af boks III.3. s Statistik, ADAM s databank, Statistikbanken og egne beregninger. 176

21 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Boks III.3 Skøn over aldersfordelingens betydning for væksten Udviklingen i befolkningens aldersfordeling påvirker væksten i BNP pr. indbygger. Aldersfordelingens effekt på væksten i BNP pr. indbygger er i beregningen opdelt i to bidrag. Det ene bidrag vedrører ændringer i andelen af befolkningen, der befinder sig i den erhvervsaktive alder (defineret som de årige). Det andet bidrag stammer fra, at der blandt de årige løbende sker forskydninger på tværs af aldersgrupper. Begge bidrag er beregnet for perioden og Effekten af ændringer i andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder fås ved at beregne vækstforskellen i BNP pr. indbygger og BNP pr årige. Med afsæt i en antagelse om, at væksten i BNP følger væksten i lønsummen i forholdet en-til-en, er der foretaget en beregning af, hvordan udviklingen i lønsummen (og dermed BNP) alt andet lige ville have været, hvis aldersfordelingen blandt årige havde været uændret. På baggrund af denne beregning kan vækstbidraget fra ændringer i aldersfordelingen blandt årige anslås. I beregningen er de årige inddelt i 5-års aldersintervaller (15-19-årige, årige og så fremdeles op til de årige). Der er endvidere lavet beregninger af, hvad væksten i dansk BNP pr. indbygger ville have været, hvis den danske aldersfordeling havde udviklet sig som i andre lande over en given periode, og alle andre forhold havde været uforandrede. Da udviklingen i aldersfordelingen varierer fra land til land, er der foretaget én beregning overfor hvert land, der sammenlignes med. Analogt til ovenstående er effekten delt op i to bidrag, og beregningerne følger samme tilgang, som beskrevet ovenfor. Beregningerne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger, som kan fås ved henvendelse til De Økonomiske Råds sekretariatet. 177

22 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Vækstforskelle som følge af forskelle i udviklingen i s og andre landes aldersfordeling Vækst afhænger af aldersfordelingen Fald i åriges andel er en generel tendens Selvom udviklingen i den danske aldersfordeling lader til at have dæmpet væksten i BNP pr. indbygger, kan den ikke nødvendigvis bidrage til at forklare, at den danske vækst i BNP pr. indbygger har været lavere end i mange andre lande. Det skyldes, at ændringen i andre landes aldersfordeling også kan have dæmpet væksten i disse lande. Nedenfor undersøges det derfor, hvordan aldersfordelingen i har udviklet sig relativt til andre lande og betydningen heraf for de vækstforskelle, der har været mellem og andre lande. I den vestlige verden har der været en generel demografisk tendens i retning af relativt flere ældre i kombination med fødselsårgange, der typisk er mindre end tidligere. Det har medvirket til, at en række lande i har oplevet et fald i andelen af årige i befolkningen, og her skiller sig ikke ud, jf. figur III

23 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Figur III.14 Ændring i åriges andel af befolkningen i , pct.point Østrig Norge Grækenland Luxembourg Ungarn Slovakiet New Zealand Italien Euroområdet Portugal Australien Belgien Schweiz Gennemsnit Polen Frankrig Holland Slovenien Spanien Finland Japan Irland Tjekkiet Anm.: Kilde: Gennemsnit viser gennemsnittet for alle landene i figuren undtagen Euroområdet. s Statistik, ADAM s databank, OECD, Macrobond og egne beregninger.... men forskelle i åriges aldersfordeling Til gengæld adskiller udviklingen i aldersfordelingen blandt de årige i sig fra udviklingen i udlandet på to punkter i perioden For det første har mange lande oplevet et fald i andelen af årige, mens har oplevet en stigning. For det andet har oplevet et relativt stort fald i andelen af årige sammenlignet med andre lande, jf. figur III.15. Disse forhold trækker begge i retning af en lavere erhvervsdeltagelse i end i udlandet. 179

24 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III.15 Ændring i åriges aldersfordeling i , pct.point åriges andel åriges andel Norge Holland New Zealand Luxembourg Finland Frankrig Belgien Australien Schweiz Italien Østrig Japan Gennemsnit Euroområdet Portugal Ungarn Tjekkiet Slovenien Slovakiet Spanien Grækenland Polen Irland Polen Irland Tjekkiet Slovakiet Ungarn Finland Japan Australien Slovenien Grækenland Gennemsnit Frankrig Portugal Belgien Spanien Norge Schweiz Euroområdet New Zealand Italien Holland Østrig Luxembourg Anm.: Kilde: Gennemsnit viser gennemsnittet for alle landene i figuren undtagen Euroområdet. s Statistik, ADAM s databank, OECD, Macrobond og egne beregninger. Aldersfordeling har reduceret væksten siden 2009 relativt til andre lande grundet forskelle i aldersfordelingen blandt de årige En beregning anslår, at hvis havde haft en udvikling i aldersfordelingen svarende til den gennemsnitlige udvikling i de lande, der sammenlignes med, ville den årlige vækst i BNP pr. indbygger have været ca. 0,4 pct.point højere i , jf. figur III.16. Effekten er baseret på, at alle andre forhold havde været uforandrede. Dette resultat skyldes overvejende den relative udvikling i aldersfordelingen blandt årige. Beregningen viser således, at den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger i alt andet lige ville have været godt 0,4 pct.point højere, såfremt udviklingen i aldersfordelingen blandt de årige i havde udviklet sig som den gennemsnitlige udvikling i de lande, der sammenlignes med. I modsat retning trækker udviklingen i de åriges andel af den samlede befolkning, som har trukket i retning af en højere vækst i relativt til andre lande. ville således have haft en lavere årlig vækst i BNP pr. indbygger på knap 0,1 pct.point i , hvis 180

25 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger havde haft en udvikling i åriges andel af befolkningen, som svarede til den gennemsnitlige udvikling for de lande, der sammenlignes med. Figur III.16 Effekt på væksten i dansk BNP pr. indbygger, hvis aldersfordelingen havde udviklet sig som i udvalgte lande i , pct.point Slovakiet Luxembourg Polen Ungarn Spanien Irland Grækenland Portugal Østrig Schweiz Slovenien Euroområdet Norge Gennemsnit Australien Belgien Tjekkiet Italien New Zealand Frankrig Holland Japan Finland -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 Forskelle i udviklingen i åriges andel af befolkningen Forskelle i udviklingen i aldersfordelingen blandt årige Samlet aldersfordelingseffekt Anm.: Kilde: Figuren viser, hvor meget den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger alt andet lige ville have ændret sig, hvis åriges andel af befolkningen og aldersfordelingen blandt de årige havde udviklet sig som i andre lande i s Statistik, ADAM s databank og Statistiskbanken, OECD, Macrobond og egne beregninger. Stort set samme billede siden 2000 Overordnet set tegner det samme billede sig for perioden Således ville den årlige vækst i BNP pr. indbyg- 181

26 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 ger også for perioden have været ca. 0,4 pct.point højere, hvis havde haft en udvikling i aldersfordelingen svarende til gennemsnittet af de viste lande, jf. figur III.17. Igen er det særligt forskelle i aldersfordelingen blandt de årige, der har bidraget til dette resultat. Figur III.17 Effekt på væksten i dansk BNP pr. indbygger, hvis aldersfordelingen havde udviklet sig som i udvalgte lande i , pct.point Slovakiet Polen Spanien Irland Ungarn Luxembourg Portugal Slovenien Tjekkiet Grækenland Schweiz Norge Gennemsnit Østrig Belgien Australien Euroområdet New Zealand Italien Frankrig Holland Finland Japan -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 Forskelle i udviklingen i åriges andel af befolkningen Forskelle i udviklingen i aldersfordelingen blandt årige Samlet aldersfordelingseffekt Anm.: Kilde: Figuren viser, hvor meget den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger alt andet lige ville have ændret sig, hvis åriges andel af befolkningen og aldersfordelingen blandt de årige havde udviklet sig som i andre lande i s Statistik, ADAM s databank og Statistikbanken, OECD, Macrobond og egne beregninger. 182

27 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Usikkert hvordan aldersfordelingen påvirker væksten fremover Fremover reducerer aldersfordelingen ikke væksten relativt til andre lande hvilke skyldes modsatrettede bidrag Fremadrettede forskelle i aldersfordelingen i og en række lande Det er usikkert, hvordan aldersfordelingen fremover vil påvirke væksten i BNP pr. indbygger. Det skyldes, at befolkningsfremskrivninger er forbundet med væsentlig usikkerhed, blandt andet fordi ind- og udvandringsmønstre kan ændre sig over tid. Således kan den betydelige indvandring til Europa, der finder sted i disse år, ændre de europæiske landes befolkningsfremskrivninger betydeligt de kommende år. Det er med denne usikkerhed in mente, at der nedenfor er foretaget en beregning af, hvordan forskelle i s og andre landes aldersfordelinger fremover vil kunne bidrage til vækstforskelle. Ifølge nuværende befolkningsfremskrivninger er der ikke grund til at tro, at udviklingen i den danske aldersfordeling relativt til udviklingen i andre landes aldersfordelinger vil bidrage til en lavere vækst i dansk BNP pr. indbygger fremover. Således viser en beregning med afsæt i befolkningsfremskrivninger, at den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger ikke ville blive større i , i en situation hvor den danske aldersfordeling ville udvikle sig som gennemsnittet af de viste lande, jf. figur III.18. Dette resultat skyldes, at hvis ville få en udvikling i åriges andel af befolkningen svarende til gennemsnittet af de viste lande, ville det medføre en relativt lavere årlig vækst i dansk BNP pr. indbygger på ca. 0,2 pct.point. Effekten heraf opvejes imidlertid af, at hvis ville få en udviklingen i aldersfordelingen blandt årige svarende til gennemsnittet af de viste lande, ville det medføre en relativt højere årlig vækst i dansk BNP pr. indbygger på ca. 0,2 pct.point. 183

28 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III.18 Effekt på væksten i dansk BNP pr. indbygger, hvis udviklingen i aldersfordelingen ville blive som i udvalgte lande i , pct.point Irland Grækenland Slovakiet Østrig Italien Portugal Spanien Australien New Zealand Luxembourg Norge Euroområdet Gennemsnit Schweiz Ungarn Belgien Polen Japan Frankrig Tjekkiet Holland Finland Slovenien -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 Forskelle i udviklingen i åriges andel af befolkningen Forskelle i udviklingen i aldersfordelingen blandt årige Samlet aldersfordelingseffekt Anm.: Kilde: Figuren viser, hvor meget den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger alt andet lige skønnes at ændre sig i perioden , hvis fremover ville få en udvikling i aldersfordelingen som i andre lande. Beregningerne er lavet med afsæt i OECD s befolkningsfremskrivninger. s Statistik, ADAM s databank og Statistikbanken, OECD, Macrobond og egne beregninger. Frem til 2050 kan aldersfordelingen bidrage til lidt højere relativ vækst Ses der på lidt længere sigt, vil forskydninger i aldersfordelingen i relativt til udviklingen i andre lande imidlertid have en lille positiv effekt på væksten i BNP pr. indbygger. Således anslås den årlige vækst frem til 2050 i dansk BNP pr. indbygger at ville blive godt 0,1 pct.point lavere, i en situation hvor den danske aldersfordeling ville udvikle sig som for gennemsnittet af de viste lande i stedet 184

29 III Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger for som den forventede udvikling i, jf. figur III.19. Det skyldes, at andre landes udvikling i åriges andel af befolkningen ville trække i retning af en relativt lavere årlig vækst i BNP pr. indbygger, mens udviklingen i aldersfordelingen blandt årige i disse lande kun i mindre grad ville trække i modsat retning. Figur III.19 Effekt på væksten i dansk BNP pr. indbygger, hvis udviklingen i aldersfordelingen ville blive som i udvalgte lande i , pct.point Australien New Zealand Norge Finland Frankrig Luxembourg Irland Belgien Schweiz Holland Gennemsnit Østrig Ungarn Japan Euroområdet Polen Grækenland Italien Slovakiet Tjekkiet Portugal Slovenien Spanien -0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 Forskelle i udviklingen i åriges andel af befolkningen Forskelle i udviklingen i åriges alderssammensætning Samlet aldersfordelingseffekt Anm.: Kilde: Figuren viser, hvor meget den årlige vækst i dansk BNP pr. indbygger alt andet lige skønnes at ændre sig i perioden , hvis fremover ville få en udvikling i aldersfordelingen som i andre lande. Beregningerne er lavet med afsæt i OECD s befolkningsfremskrivninger. s Statistik, ADAM s databank og Statistikbanken, OECD samt egne beregninger. 185

30 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Opsummering Aldersfordeling har bidraget negativt til væksten også relativt til andre lande men vil på sigt bidrage positivt til væksten relativt til andre lande Samlet set viser beregningerne præsenteret i dette afsnit, at den danske aldersfordeling har givet et negativt bidrag til væksten i dansk BNP pr. indbygger. Det gælder både i perioden og i perioden Resultatet kan både tilskrives ændringer i åriges andel af befolkningen og ændringer i aldersfordelingen blandt de årige. Samtidig kan det konkluderes, at udviklingen i aldersfordelingen i i højere grad har påvirket væksten negativt i end i andre lande. Således ville have haft en årlig vækst i BNP pr. indbygger, der var 0,4 pct.point højere, hvis havde haft en udvikling i aldersfordelingen svarende til gennemsnittet for de lande, der sammenlignes med i afsnittet. Dette gælder både for perioden og Det er særligt forskelle mellem s og andre landes ændringer i aldersfordelingen blandt årige, der har bidraget til dette resultat. Fremover er der ikke udsigt til, at forskydninger i aldersfordelingen vil trække i retning af, at væksten i BNP pr. indbygger bliver lavere i end i en række andre lande. Således anslås det i en beregning, at den forventede udvikling i s aldersfordeling i alt andet lige hverken vil bidrage til en relativ høj eller relativ lav vækst i BNP pr. indbygger. På den længere periode vil udviklingen i aldersfordelingen ligefrem trække i retning af en højere vækst i end i udlandet. III.4 Perspektiver på væksten i dansk produktion og velstand Afsnittets indhold Som det fremgår af kapitlets foregående afsnit, har væksten i dansk BNP i en årrække været lavere end i et bredt udvalg af sammenligningslande, jf. figur III.20. I dette afsnit undersøges, hvordan udviklingen i dansk produktion og velstand tager sig ud i perioden , når følgende forhold inddrages: 186

31 III Perspektiver på væksten i dansk produktion og velstand Befolkningens aldersfordeling Bytteforholdet Nettoindkomst fra udlandet Afslutningsvis undersøges, hvordan ligger niveaumæssigt i forhold til sammenligningslandene opgjort ved købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger. Figur III.20 Vækst i BNP pr. indbygger i , pct. Polen Slovakiet Ungarn Irland Japan New Zealand Australien Luxembourg Tjekkiet Østrig Schweiz Frankrig Euroområdet Belgien Norge Holland Finland Slovenien Portugal Spanien Italien Grækenland Anm.: Kilde: Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst. For Grækenland er tallet -4,7 pct. OECD, Economic Outlook 98 og Verdensbanken, World Development Indicators. 187

32 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Aldersfordelingen har bidraget til lavere vækst i I afsnit III.3 blev det undersøgt, i hvilket omfang ændringer i befolkningens aldersfordeling har påvirket væksten i BNP pr. indbygger. Ifølge beregningen ville væksten i dansk BNP pr. indbygger have været 0,4 pct.point højere i perioden , hvis befolkningens aldersfordeling havde udviklet sig som i gennemsnittet af sammenligningslandene. Det er en mærkbar effekt, der bidrager til at forklare, hvorfor væksten har været lavere i end i mange andre lande. Aldersfordelingens effekt på væksten i dansk BNP er vist i figur III.21 under antagelse af, aldersfordelingen i havde udviklet sig som i de viste lande. Figur III.21 Aldersfordelingens effekt på væksten i dansk BNP pr. indbygger, Pct.point Anm.: Kilde: Figuren viser den beregnede ændring i væksten i dansk BNP pr. indbygger, hvis befolkningens aldersfordeling havde udviklet sig som i de viste lande, jf. afsnit III.3. Macrobond, s Statistik, ADAM s databank, DREAM, OECD og egne beregninger. Velstand afhænger ikke kun af BNP Den relativt lave vækst i dansk BNP pr. indbygger trækker i retning af, at velstandsfremgangen har været svagere i end i sammenligningslandene. Der er imidlertid også andre faktorer, der kan bidrage til stigende velstand, herunder udviklingen i bytteforholdet og indkomsten fra udlandet. Disse forhold kan i større eller mindre omfang have kompenseret for den svage BNP-vækst og ført til en 188

33 III Perspektiver på væksten i dansk produktion og velstand gunstig velstandsudvikling. I sammenligninger af velstandsudviklingen bør der i princippet også tages højde for en række andre forhold så som udtømningen af naturressourcer, nedslidning af kapitalapparatet og investering i humankapital. Der er imidlertid betydelig usikkerhed ved de statistiske opgørelser af disse forhold, herunder beregningen af nedslidningen af kapitalapparatet, så disse sammenligninger er vanskelige at foretage i praksis. Bytteforhold spiller en rolle for velstanden Bytteforholdsændringer kan skyldes branchestruktur har oplevet en tydelig bytteforholdsforbedring En forbedring af bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksport- og importpriserne, bidrager alt andet lige til at øge velstandsfremgangen. Forbedringen indebærer, at en given eksportmængde kan finansiere en større importmængde, hvilket giver mulighed for større forbrug og investeringer. En vedvarende ændring i bytteforholdet kan opstå, hvis lande har en stor produktion i brancher, der generelt oplever stigende eller faldende priser på deres varer. Medicinalindustrien er et eksempel på en branche, hvor en stigende efterspørgsel, kvalitetsforbedringer, produktdifferentiering og patentbeskyttelse har bidraget til en gunstig prisudvikling for producenterne. Modsat er IT-industrien et eksempel på en branche, hvor store produktivitetsstigninger og hård konkurrence generelt har ført til lave priser. I årene er der en generel forbedring at spore i det danske bytteforhold, omend der er betydelige udsving fra år til år. Udviklingen står i kontrast til bytteforholdsforværringerne i, og. Af de viste lande har kun haft en større bytteforholdsforbedring end, jf. figur III.22. Den danske bytteforholdsforbedring er ikke isoleret til perioden Betragtes perioden siden 2000 har også oplevet en vedvarende bytteforholdsforbedring, og den er større end i nogen af de viste sammenligningslande. 189

34 Dansk vækst siden krisen. Diskussionsoplæg, forår 2016 Figur III.22 Bytteforhold, = Anm.: Figuren viser bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksportpriserne og importpriserne opgjort i nationalregnskaberne. Kilde: OECD, Economic Outlook 98. Bytteforholdskorrigeret BNP Hvor stor en rolle bytteforholdsændringer spiller for udviklingen i velstanden afhænger af, hvor meget udenrigshandlen betyder for økonomien. Der kan skønnes over betydningen af bytteforholdsændringer ved at opgøre eksportmængden som den importmængde, den kan finansiere køb af. Derved fås et udtryk for de forbrugs- og investeringsmuligheder, eksporten giver anledning til. Der kan herefter beregnes et bytteforholdskorrigeret BNP, hvis vækst kan sammenlignes med væksten i BNP, jf. boks III.4. En bytteforholdsforbedring vil i så fald optræde som en højere vækst i det bytteforholdskorrigerede BNP. 190

35 III Perspektiver på væksten i dansk produktion og velstand Boks III.4 Bytteforholdskorrigeret BNP Væksten i realt BNP giver ikke et dækkende billede af velstandsudviklingen, hvis den ledsages af en ændring i bytteforholdet (forholdet mellem eksport- og importpriserne). For eksempel vil en stigning i bytteforholdet indebære, at en given mængde eksport kan finansiere en større mængde import. Det forøger landets forbrugs- og investeringsmuligheder og dermed velstanden. Denne effekt medtages ikke i opgørelsen af realvæksten i BNP, der netop bortrenser priseffekter. Der kan skønsvist tages højde for denne velstandseffekt ved at bytteforholdskorrigere eksportmængden ved at deflatere eksportværdien med importpriserne i stedet for med eksportpriserne, jf. Nationalbanken, Kvartalsoversigt 4. kvartal Konkret beregnes det bytteforholdskorrigerede BNP som: = + Her er, og X henholdsvis bytteforholdskorrigeret BNP, BNP og eksporten, alle opgjort i mængder. og er nationalregnskabets deflatorer for henholdsvis eksporten og importen. Når der deflateres med eksportpriserne i stedet for importpriserne, opjusteres eksportmængden, hvis landet har oplevet en bytteforholdsforbedring. Mærkbar effekt af bytteforholdskorrektion Bytteforholdskorrektionen, udtrykt som mervæksten i bytteforholdskorrigeret BNP i forhold til BNP, er vist i figur III.23 for perioden Bytteforholdskorrektionen løfter den gennemsnitlige vækst i dansk BNP med godt 0,2 pct.point årligt. Det er en mærkbar effekt. Bytteforholdskorrektionen er gunstigere for end for hovedparten af sammenligningslandene og stiller derfor mere positivt i forhold til disse. 191

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Zoom på konkurrenceevnen

Zoom på konkurrenceevnen Zoom på konkurrenceevnen Kolofon: Titel: Zoom på konkurrenceevnen Undertitel: 213 Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Scanpix Udgivelsesdato: Juli 213 Redaktion afsluttet: 28. juni 213 Udgivet af: Landsorganisationen

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere