Referat. Resumé: Side 1 af 15

Transkript

1 Referat Dato for mødets afholdelse : 6. december 2007 Afholdelsessted : Teknologisk Institut, Gregersensvej, Høje Taastrup Dato for referatets udgivelse : 17. december 2007 Mødets emne : Digitalt Produktkatalog Workshop 3 Rådgivere og Producenter Referent : Tore Hvidegaard, 3dbyggeri danmark Resumé: Dette er referat af Digitalt Produktkatalog workshop 3. Deltagerne på workshoppen var hovedsageligt deltagerne fra de tidligere workshops, både rådgivere og producenter. Workshoppens titel var Review og feedback, og hovedområderne var demonstration af produktkatalogets brugergrænseflade, vha. en prototype og præsentation af forretningsmodellen omkring kataloget. Referatet er med enkelte undtagelser struktureret efter dagsordenen, og summerer op på debatter og konklusioner. Af væsentlige pointer i præsentationer og efterfølgende debatter kan nævnes følgende: Digitalt Produktkatalog vil i første omgang være et salg/marketingsværtøj til producenten rettet mod rådgiveren. Det vil derfra kunne udvikle sig til omdrejningspunkt for bedre kommunikation og produktkonfigurering. Værktøjet vil være meget brugbart i rådgivernes dagligdag, da det helt centrale vil være fokus på standardisering og kvalitet, og overblik over hvilke producenter der kan levere det ønskede digitale materiale. Muligheder som rådgiverne mangler i dag. Den store mængde grunddata, produktkataloget vil indeholde fra starten af, gør det brugbart fra rådgiveren fra første dag. Det er muligt at lave en automatisering af produktdata, til upload og vedligehold af produkterne på Digitalt Produktkatalog. Resultaterne fra denne workshop vil skabe grundlaget for den endelige udvikling af Digitalt Produktkatalog, som vil gå i luften februar Side 1 af 15

2 Indhold Baggrund og formål med workshoppen...3 Deltagere:...3 Workshoppens forløb:...7 Opsummering og status...7 Features og implementeringsrækkefølge...7 Implementering rækkefølgen...7 Kravspecifikation til digitalt materiale...8 Demonstration af brugergrænseflade...8 Forretningsmodellen...9 Klassifikationssystemer...9 Grunddata i produktkataloget...9 Typen og omfang af grunddata...9 Hvornår og hvordan præsenteres grunddata - debat...10 Betalingsmodellen for Digitalt Produktkatalog...10 To spor...11 Spor 1 Teknikken bag produktkataloget...11 Spor 2 Fremtidige samarbejdsmuligheder...12 Konklusion...13 Bilag 1 Prioritering og værdisætning af funktioner...14 Bilag 2 - Værdisætning af producentens digitale materiale...15 Bilag 3 Prismodel og eksempler...16 Betaling producent...16 Basisabonnement...16 Ekstra services...16 Eksempel Eksemel Betaling rådgiver...17 Gratis abonnement...17 Betalings abonnement...17 Side 2 af 15

3 Baggrund og formål med workshoppen Dette er referat af den femte og sidste workshop i forløbet på fem workshops, som afholdes af Teknologisk institut og 3dbyggeri danmark, i forbindelse med projektet digitalt produktkatalog. Der er tidligere blevet afholdt 2 workshops for arkitekter (herefter workshop 1A og 2A), 2 workshops for byggematerialeproducenter (herefter workshop 1B og 2B). Den femte og sidste workshop kaldet workshop 3, samlede alle deltagerne til den afsluttende præsentation. Workshopforløbet har til formål at undersøge og dokumentere de nuværende og fremtidige behov hos de projekterende parter og byggematerialeproducenterne, dvs. de kommende brugere af et digitalt produktkatalog. Samtidig får disse mulighed for at være med til at udvikle produktet, så det sikres at produktkataloget kommer til at opfylde de behov brugerne står overfor, både i deres hverdag og i mere specifikke situationer. Forløbet vil gå fra overordnede problemstillinger, til mere konkrete løsningsforslag. Ved forløbets afslutning præsenteres udkast til produktkatalogets endelige udformning, udviklingsmuligheder, samt forretningskoncept. Oplægget til den afsluttende workshop omhandlede Review og feedback, og havde til formål at samle op på debatter og problemstillinger fra de tidligere workshops, vise en prototype af produktkatalogets brugergrænseflade, få debatteret enkelte aktuelle problemstillinger, samt få præsenteret den endelige forretningsmodel omkring produktkataloget. Deltagere: Navn Anders Wede Anine Drivsholm Bråte Arne Beyerholm Bent Larsen Charlotte Metz Lernesjö Eric Fredborg Hans Helverskov Henrik Christensen Henrik Ehlers Henrik Svarre Jens Bruun Nielsen Jesper Haulund Hansen Johnny Pedersen Jørgen Sloth Nielsen Karsten Taylor Firma Arkitema VELFAC ITW Dalux Triarc Arkitekter Expan Icopal MAXIT MAXIT Vrøgum Velux Junckers Industries Grontmij Carl Bro A/S Knauf danogips Moelven Side 3 af 15

4 Kim Nørgaard Jensen Kirstine Fagerlund Krogh Lasse Toft Lisbet Cederhorn Louise Hansen Mads Fisker Mikael Pontoppidan Mikkel Hansen Morten Hedegaard Paw Mouritzen Per Bachmann Per Jyllnor Per Holleufer Pernille Bruun Rasmus Brønnum Rene Ginger Mortensen Steen Gissel Susanne Højholdt Stig Larsen Thomas Watson Steen Tore Hvidegaard Jeppe Liisberg Anders Thomsen Vestwood Claus Bjarrum Arkitekter Rockwool Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S C.F. Møller Architects Triarc Arkitekter Claus Bjarrum Arkitekt Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S Vrøgum Spæncom A/S J-Y-R-O Maxsibbern Rockwool C.F. Møller Architects Icopal Erik Møller Arkitekter Isover Dansk Eternit 3dbyggeri danmark 3dbyggeri danmark 3dbyggeri danmark Teknologisk Institut Deltagerne var, med enkelte undtagelser, de samme som på de tidligere workshops. Enkelte deltagere var forhindret i at deltage i workshoppen pga. sygdom. Deltagerne er enten medlemmer af Industrinetværket ( eller del af 3dbyggeri danmarks samarbejdspartnere. Side 4 af 15

5 Workshoppens forløb: Workshoppen indeholdt i alt 4 faser: 1. Opsummering og status Der opsummeres på konklusionerne fra de to sidste workshops, og hvordan opgaverne fra disse er blevet grebet an. 2. Features og implementeringsrækkefølge Gennemgang af de forskellige funktioner på produktkataloget, og hvornår de vil blive implementeret. Derefter demonstration af funktioner og brugergrænseflade på produktkatalogets første version. 3. Forretningsmodellen Debat om brugen af tilgængelig stamdata, samt gennemgang af services, priser og betalingseksempler. 4. To spor Deltagerne deler sig i to grupper, afhængig af interesse: 1. Teknikken bag produktkataloget, og hvordan denne kan udnyttes Gennemgang af demonstrationsprojektet med udveksling af data mellem Produktkataloget og Vrøgum A/S interne system. Derefter forklares om mulighederne for genbrug af data. 2. Fremtidige samarbejdsmuligheder mellem rådgivere og producenter. Hvilke udfordringer og muligheder ser hver af de to grupper i fremtiden, og hvordan kan man i fællesskab skabe nye muligheder og mere værdi. Opsummering og status Der blev kort redegjort for status for implementeringen af Det digitale byggeri hos rådgivere og entreprenører, og for digital projektering generelt. Den vigtigste konklusion var at man er gået fra at tale om Det digitale byggeri og de 10 statslige bygherrekrav, til at snakke om de forretningsmæssige fordele det giver virksomhederne. Dette har gjort at der pt er langt flere private bygherrer som bygger digitalt end statslige, og at flere virksomheder, især arkitekter, har taget de digitale værktøjer til sig. Derefter blev der summeret op på udviklingen af Digitalt Produktkatalog, og konklusionerne fra de 4 første workshops. Features og implementeringsrækkefølge Implementering rækkefølgen De - ved de tidligere workshops - prioriterede og værdisatte funktioner er redigeret, uddybet og skrevet sammen til for at skabe overblik, og danner grundlag for den fortsatte udvikling af produktkataloget. Resultatet kan findes i bilag 1. Overordnet kan udviklingen af Digitalt Produktkatalog opdeles i 4 versioner, med fokus på følgende områder: 1. Salgs/marketingsværktøj 2. Kommunikation mellem de forskellige parter 3. Konfiguration og produktion Side 5 af 15

6 4. Internationalisering Kravspecifikation til digitalt materiale Justeringerne i kravspecifikationen til producentens digitale materiale blev gennemgået. For at skabe fokus på kvalitet og rådgivernes minimumskrav, og skabe et mere overskueligt system til søgning og udvælgelse, tolkes kravene ved hjælp af et stjernesystem på Digitalt Produktkatalog. Dette system fremgår af bilag 2. Demonstration af brugergrænseflade Brugergrænsefladen på den kommende arkitektportal blev gennemgået ved hjælp af en prototype. Der blev kommenteret på følgende: Den kategoribaserede indgang til venstre på forsiden. Denne følger ikke et af de traditionelle systemer, men skal tilpasses brugernes behov, og arbejdsmetode, og vil blive endelig udarbejdet vha en række brugertests. Se desuden mere om klassifikationssystemer senere på side 7. Rækkefølgen af viste produkter i en søgning. Her er en række forskellige muligheder, for at stille algoritmer op, som sorterer efter forskellige kriterier. Den endelige algoritme er pt ikke på plads, men det centrale er at rådgiveren får de mest relevante produkter præsenteret først. Der blev henstillet til at det ikke må være alfabetisk sortering, således det ikke er en fordel at hedde f.eks. 3dbyggeri. Der vil desuden være en række muligheder for rådgiveren for at sorterer i resultaterne. Om producenten er i stand til at bringe nok fokus på det unikke ved sine produkter, i søgeresultatet. Om værktøjet vil give størst værdi til store eller små producenter. De små producenter får muligheden for at blive eksponeret ved siden af de kendte, og de store får muligheden for at fremhæve deres service og kvalitet af digitalt materiale, og skille sig ud på den måde. Om betaling for reklamer mv. på producentens egen firmaside var tilkøb. Dette er det ikke, producenten kan i høj grad tilpasse denne side efter behov. Rådgiverne fremhæver at et værktøj udformet på denne måde, vil give dem stor værdi i deres daglige virke, og det kommenteres at dette også må give producenterne en stor værdi, da de netop kan skille sig ud i forhold til konkurrenterne på hvilken kvalitet af digitalt materiale de kan levere. Der blev spurgt ind til hvordan dette produkt adskilte sig fra eksisterende på markedet, som producenterne følte at de hele tiden fik tilbudt. Rådgiverne mente ikke at der findes et nuværende produkt som på nogen måde levede op til deres krav om standardisering, kvalitet og forståelse for daglige arbejdsrutiner og behov. Side 6 af 15

7 Muligheden for at opsamle data om brugernes færden på hjemmesiden og efterfølgende behandle denne i producenternes statistikværktøj blev drøftet. Forskellige muligheder blev nævnt. Det drejer sig eksempelvis om antallet af søgninger en producents produkter optræder i, hvor ofte det bliver valgt frem i forhold konkurrerende produkter, hvilke faggrupper der anvender produkterne mv. Flere producenter viste stor interesse for denne funktionalitet, og fremhævede at det er et værktøj de mangler i dag. Endelig blev det fremhævet at rådgiverne gerne så endnu mere visuel tilgang til produkterne på portalen. En arkitekt kan ikke læse. Svaret på dette er, at det står på listen over ønskede features, men grundet en stram tidsplan ikke er muligt at få med fra den første version. Flere deltagere viste interesse for at kunne vise prototypen videre internt i deres respektive organisationer, og dette er blevet taget til efterretning. Prototypen vil være at finde på projektets hjemmeside ved referatets offentliggørelse. Forretningsmodellen Klassifikationssystemer Grunddata i produktkataloget På tidligere workshops har især producenterne kommenteret, at grundsystemet bag produktkataloget skal kunne tilpasses både danske og internationale standarder. Dette er blevet taget til efterretning, og systemet bag produktkataloget blev kort gennemgået. Til de interesserede blev der desuden udleveret et notat som detaljeret gennemgår systemet.. Dette notat kan rekvireres fra 3dbyggeri danmark ved forespørgsel. Typen og omfang af grunddata En af de grundlæggende problemer som begge parter ved tidligere lejlighed har fremhævet, er at der ikke må opstå tomme søgninger på åbentlyse produkter. F.eks må en søgning på vinduer ikke give 0 resultater, fordi der ikke er nogen betalende producenter i vindues kategorien. For at sikre brugbarheden af kataloget fra den første dag, har parterne bag initiativet skaffet en database med ca producenter i Danmark, med information om navn, adresse, og hjemmeside samt hvilke overordnede kategorier de har produkter i. Disse data svarer til niveau 0, eller ingen stjerner, og vil blive klassificeret herefter. Producenterne i denne database betaler ikke for at have denne type data liggende, og de vil altid optræde nederst i et søgeresultat. Disse data vil blive vedligeholdt af parterne bag produktkataloget. Det forventes at ca. 1/3 del af disse data opdateres hvert år. Betalende producenter får adgang til selv at opdatere og rette i disse data, så de kan sikre sig at information om deres virksomhed og produkter altid er up-to-date. Der blev spurgt om hvor vigtig disse data var for rådgiverne. Need-to-have, eller Side 7 af 15

8 Nice-to-have. Svaret lød, at hvis alternativet var de muligheder for produktsøgning der findes i dag f.eks Google - er det Need-to-have, og vil gøre Digitalt Produktkatalog brugbart fra dag 1, da det løser et aktuelt behov. Hvornår og hvordan præsenteres grunddata - debat Parterne bag produktkataloget kom med oplæg til hvordan disse grunddata kunne vises, ud fra følgende forudsætninger: Der må aldrig opstå en tom søgning Betalende producenter skal fremhæves tydeligt i forhold til ikke betalende. Der blev vist to eksempler: 1. Brugerne kan altid se disse grunddata, både i søgninger hvor der ikke er betalende producenter, og i søgninger hvor der er. Som nævnt før vil betalende producenter altid blive placeret øverst i søgningen, og vil have muligheden for at fremhæve deres produkter med tekst, billeder og tilgængeligt digitalt materiale. Ikke betalende vil blot fremgå med en tekststreng, som angiver at denne producent har et produkt i den søgte kategori, men ikke en nærmere beskrivelse af produktet. 2. Brugerne vil se grunddata i søgeresultater hvor der ikke er betalende producenter, men i søgninger hvor betalende producenter fremgår, vil navn og kontaktinformation på ikke betalende producenter ikke blive vist. Rådgiverne vil her have muligheden for at købe sig til denne information. Derefter blev de to modeller lagt frem til debat. Der blev vendt mange synspunkter i debatten, fra begge sider, men ved debattens afslutning, stod følgende punkter frem: Betalingsmodellen for Digitalt Produktkatalog Rådgiverne vil altid anvende en betalende producent frem for en ikke betalende. Dette skyldes den sikkerhed i kvaliteten af digitalt materiale som den betalende producent kan levere. Rådgiverne bestemmer hvilken af de to modeller der skal anvendes. Dette skyldes at jo mere brugbart værktøjet er for rådgiverne, jo flere vil anvende det, og jo mere eksponeret vil de betalende producenter blive. Hvis kataloget kan samle den rette mængde brugere, er begge løsninger acceptable for producenterne. Der var desuden enighed om at rådgiverne foretrak model 1, grundet enkeltheden i systemet. Sammenstillingen af funktioner, værdi og implementeringsrækkefølgen har dannet udgangspunkt for den endelige fastlæggelse af betalingsmodellen for kataloget. Det centrale her er at huske på, at produktkataloget i første omgang er et salg/marketingsværktøj og prismodellen afspejler dette. Den samlede prismodel, samt eksempler på omkostningerne for forskellige typer virksomheder, fremgår af bilag 3. Følgende punkter blev kommenteret: Om betalende producenter får adgang til de værktøjer som rådgiverne Side 8 af 15

9 betaler for (sammenligning mm). Svar: Ja. Den personlige profil på kataloget, er som navnet indikerer personlig, og tilhøre derfor den enkelte bruger, frem for dennes virksomhed. Endelig blev det debatteret i detaljer hvad rådgiveren kunne/skulle betale for. I denne debat kom følgende punkter frem: En gruppe producenter foreslog, at eftersom rådgiverne angiver at download af kvalitetssikret digitalt materiale er af stor værdi for dem, kunne man forestille sig at de skulle betale for at få adgang til dette. Rådgiverne understregede at de gerne vil betale, hvis kvaliteten er i orden. Her kunne man forestille sig en ordning hvor de første x downloads er gratis, og derefter koster det. Så er det stadig let at komme i gang, og man ved hvad man betaler for når man når dertil. Andre producenter mente at download skulle være ligetil og gratis, da det jo var markedsføring og god service fra deres side. Desuden blev producentens arbejde lettere hvis rådgiverne i højere grad anvendte de korrekte detaljeløsninger. Evt. kunne man først downloade materiale, når man havde oprettet en personlig konto. Derved sikrede man et større antal registrerede brugere, som igen ville give producentens statistikværktøj større værdi. Det blev fremhævet fra producenternes side, at dette ikke nødvendigvis handlede om betaling, men at de havde brug for en indikation af at dette også havde værdi for rådgiveren, og at han derfor også var villig til at betale for det. Der var fuld forståelse for dette fra rådgiversiden, som dog fremhævede den psykologiske grænse i betaling/ikke betaling, og at man skulle passe på at man ikke tabte en stor mænge brugere af denne grund. Dette var der enighed om fra alle sider, og den endelige beslutning om dette blev lagt over til parterne bag projektet. To spor Spor 1 Teknikken bag produktkataloget Formålet med dette spor var at demonstrere en automatisering af upload og vedligehold af en producents produkter til Digitalt Produktkatalog. Automatisering er blevet vendt flere gang på de to producentworkshops, og 3dbyggeri danmark og Vrøgum A/S, har mellem workshop 2B og 3 arbejdet med et sådan projekt. De overordnede konklusioner var: Det er muligt at lave en automatiseret overførsel af data mellem en producents system og det Digitale Produktkatalog. Løsningen vil være meget individuel, men i Vrøgums tilfælde er status på projektet, at det ville have kostet ca kr at få 3dbyggeri danmark til at lave deres del af integrationen. Vrøgum har selv brugt brugt 10 timer på projektet, men vurderer at de skal bruge yderligere timer på projektet. Dette timeforbrug indeholder opgradering af eksisterende materiale til niveau 3 (2 stjerner) og er således en total vurdering af Side 9 af 15

10 omkostningerne ved dels at deltage i produktkataloget, dels få styr på det materiale der tilbydes rådgivere. Der vil blive stillet et såkaldt API til rådighed for alle betalende producenter, så de selv kan lave integrationen, uden at købe yderligere services hos 3dbyggeri danmark. En mere detaljeret gennemgang af projektet, konklusionerne og gode råd, kan findes i præsentationsmaterialet fra spor 1, som kan findes på Spor 2 Fremtidige samarbejdsmuligheder Teknologisk institut fremlagde i dette spor muligheden for at lave et netværk omkring Digitalt Produktkatalog, med deltagerne fra workshoppen som de første medlemmer. Et sådan netværk skulle omhandle udvikling og samarbejde mellem de forskellige parter i byggebranchen, med ny-industrialisering som omdrejningspunkt. Denne gruppe kunne så udvides over tid, til også at inkludere andre grupper, som f.eks entreprenørene. Følgende kommentarer fra debatten bør fremhæves: Der var interesse for forslaget, men det skulle konkretiseres mere, og der skulle være en klar målsætning. Der kunne arbejdes med en klar forretningsmodel omkring netværket, som sikrede deltagerne en konkret værdi. Producenterne fremhæver at den tættere kontakt til rådgiverne, og muligheden for at være på forkant med udviklingen ville give dem en konkurrencemæssig fordel. Det bør sikres at de gode tanker, og den viden der er frembragt i dette workshopforløb ikke går tabt. Derfor kunne en styregruppe omkring kataloget, og placering af viden og erfaringer et relevant sted være at foretrække. Det vil være interessant at få en så heterogen gruppe som muligt, så flere sider er repræsenteret. Og de skal have en gulerod for at forblive engagerede og levere et stykke arbejde. Det blev debatteret hvor konkrete opgaver netværket skulle tage fat i. Produktkataloget er et eksempel på en meget konkret udvikling, dette kan være en drivkraft for engagementet, men her skal en evt. forretningmodel også indtænkes. Side 10 af 15

11 Konklusion På workshop 3 var der både tid til at præsentere de endelige resultater fra workshopforløbet, til at tage et par uafklarede debatter op, og til at finpudse de sidste detaljer omkring Digitalt Produktkatalog. Nedenstående problemstillinger/løsningsforslag var der særligt fokus på. Disse punkter vil blive bearbejdet yderligere af parterne bag produktkataloget. Digitalt Produktkatalog vil i første omgang være et salg/marketingsværtøj til producenten rettet mod rådgiveren. Det vil derfra kunne udvikle sig til omdrejningspunkt for bedre kommunikation og produktkonfigurering. Værktøjet vil være meget brugbart i rådgivernes dagligdag, da det helt centrale vil være fokus på standardisering og kvalitet, og overblik over hvilke producenter der kan levere det ønskede digitale materiale. Muligheder som rådgiverne mangler i dag. Grundsystemet i kataloget er forberedt til både at kunne tilpasse sig danske og internationale standarder. Den store mængde grunddata, produktkataloget vil indeholde fra starten af, gør det brugbart for rådgiveren fra første dag. Hvordan denne data helt præcist skal fremgå i forskellige søgninger skal afklares. Det skal vurderes om enkelte funktioner, f.eks download, kun skal være muligt for betalende/registrerede brugere. Dog må dette ikke besværliggøre brugen af kataloget for specielt nye brugere. Det er muligt at lave en automatisering af produktdata, til upload og vedligehold af produkterne på Digitalt Produktkatalog. Dette kan desuden være kimen for et fremtidigt dataknudepunkt, som letter producentens vedligeholdelsesarbejde betydeligt. Der var interesse for at snakke mere netværk og samarbejde blandt deltagerne i workshoppen, men det skulle være mere konkret, og en evt. forretningsmodel skulle tænkes ind over. Side 11 af 15

12 Bilag 1 Prioritering og værdisætning af funktioner Version Forside Nyheder, samlet Fagopdelt Værdi Rådgiver Værdi Producent Funktion Værdi Rådgiver Værdi Producent Værdi Andre - Formidling af - Oplysning. produkt- og - Som rådgiver. virksomhedsnyt. Produktside Produktnavn og beskrivelse Egenskabs-/produktdata i tabel Udbudsbeskrivelse Supplerende fildownload Links til andre produkter Billeder Kontaktinfo - Relevant information. - Enkel adgang til andre relevante produkter. - Forventningsafstemt kvalitet. - Eksponering af produkter, målrettet rådgiverne. - Eksponering af firmanavn/branding målrettet rådgiverne. - Som rådgiver. Producentside Stamdata Beskrivende tekst Liste over produkter Nyheder - Enkel adgang til relevant/forventningsafstemt information. - Hurtigt overblik over produktkategorier. - Eksponering af firmanavn/branding målrettet rådgiverne. - Formidling af produkt- og virksomhedsnyt. - Bedre mulighed for kontakt - Som rådgiver Søgning 1 Fritekstsøgning Avanceret søgning via klassifikation Visuel Mulighed for differentiering - Enkel adgang til relevante produkter og virksomheder. - Overblik forskelle på produkter i søgeresultatet. - Gøre opmærksom på forskelle ift. konkurrerende produkter i søgeresultater. - Som rådgiver - Entreprenør kan danne sig overblik over produkter ved udbud. Brugerprofiler Valg af faggruppe mm Favoritter Søgehistorie sidst anvendte Nyheder - Tilpasning til personlige behov. - Tættere tilknytning til den enkelte bruger. - Baggrund for detaljeret statistik - Som rådgiver Producentens værktøjer Mulighed for integration i eget system Webinterface Statistik Brug af data på egen hjemmeside - Inhouse vedligehold af data. - - Overblik over resultater/brug. - - Effektivisering af vedligehold. Andre funktioner Neutrale produkter (2D/3D/BIM) Understøtte alle værdiniveauer Sammenligning af produkter Database over mange firmaer - Øget brugbarhed ved behov for produktneutralitet. - Overblik over ligheder og forskelle på produkter. - Altid brugbart søgeresultat. - Frihed til at stille information af enhver art til rådighed. - Gøre opmærksom på forskelle ift. konkurrerende produkter. - Firmaregister brugbart for mange typer brugere. Udvidelse af personlige profiler 2 Åbne og lukkede rum/communities Producenter Rådgivende virksomheder Entreprenører Projekt Profil - Tættere tilknytning til samarbejdspartnere. - Tættere tilknytning til samarbejdspartnere og kunder. - Tættere tilknytning til samarbejdspartnere. 3 Plugins og konfiguratorer Være med til at drive udviklingen Understøtte konfiguratorer Data tilbage til producent - Indflydelse på udviklingen. - Meget enklere brug af data i CAD/BIM programmer. - Opfylder rådgivernes høje krav. - Mulig gevinst ved produktionsplanlægning. - Understøttelse af hele byggeriets værdikæde 4 Dataknudepunkt Internationalisering - Enkel formidling af data til flere aftagere. Side 12 af 15

13 Bilag 2 - Værdisætning af producentens digitale materiale Niveau Minimumskrav Stjerne 0 Stamdata Navn, adresse, website, produktgrupper. 1 Produktbeskrivelser Alle dele fra niveau o Produktblade (PDF, HTML), salgsmateriale/inspiration (ikke teknisk materiale) 2 CAD-tegninger og beskrivelser Alle dele fra niveau 1 Relevant tegningsmateriale i relevante format (2D DWG) og For produkttypen relevante beskrivelser (standardbeskrivelser, montagevejledninger, vedligehold etc.) 3 Standardiseret materiale Alle dele fra niveau 2 Cadtegninger er tilpasset bips' standarder Beskrivelserne er af en karakter så man umiddelbart kan anvende dem i både en generel og produktspecifik beskrivelse. Materialet er forberedt på webvisning (html og thumbnails ). Note: Dette niveau angiver rådgiverne som minimum, af hvad man i dag skal kunne forvente fra byggematerialeproducenterne. 4 Ekstern Konfigurator med eksport af geometri Alle dele fra niveau 3 En eksteren konfigurator (f.eks. web baseret) som tillader eksport af 3D geometri som kan anvendes i projekterings softwaren. Geometrien er uden egenskabsdata, fx dwg solid. (Hermed kan objektet ikke nødvendigvis bruges til fx mængdeudtræk o.lign.) 5 Ekstern Konfigurator med eksport af geometri og egenskabsdata Alle dele fra niveau 4 Mulighed for at påhæfte egenskabsdata til eksporteret 3D geometri, så det kan bruges til udtræk mm i projekteringssoftwaren. )Dvs. både geometri og egenskabsdata.) 6 Tilknytning af produktspecifik egenskabsdata til generiske objekter 7 BIM-objekt Alle dele fra niveau 3 System som knytter et specifikt produkts egenskabsdata til generiske/neutrale objekter, så de præcise data fremgår af udtræk, beregninger mm. Dvs. egenskabsdata på generisk geometri. Egenskabsdata skal struktureres efter softwarens standard. Alle dele fra niveau 3 Standard BIM-objekt til brug i projekteringssoftwaren. I modsætning til de generiske objekter der allerede findes i softwaren kan der her indarbejdes produktspecifikke regler (f.eks max størrelse) og egenskabsdata. Skal kunne skjule sine produktspecifikke data så det i et udbud fremstår som neutralt (proforma-generisk) 8 BIM-objekt baseret på fælles standard for opbygning og dataudveksling Alle dele fra niveau 7 BIM-objektet som bygger oven på et fælles system/standard. Herved kan man løbende skifte mellem generiske og produktspecifikke objekter, og mellem forskellige produktspecifikke objekter. Relevante indstillinger kan overføres efter behov. Side 13 af 15

14 Bilag 3 Prismodel og eksempler Betaling producent Basisabonnement Ekstra services Eksempel 1 Eksemel 2 Pris: kr/år pr. juridisk enhed Abonnementet indeholder: Mulighed for upload af alle producentens produkter Præsentation og versionering af alle uploadede produkter Firmaside/-præsentation 6 timers service til upload af produkter og vejledning. Mulighed for sammenknytning af produkter Statisktik over brugere Web interface til upload og administration API Understøttelse af alle værdiniveauer Upload - Medgået tid eller fastprisaftale Vedligehold - Medgået tid eller fastprisaftale Opgradering af eksisterende materiale - Medgået tid eller fastprisaftale Integration i eget system - Medgået tid eller fastprisaftale Certificering - Prismodel ikke fastlagt endnu. Tilmelding inden 1/2-08 inkluderer certificering. Vindues- og dørproducent - få konfigurerbare produkter 5 Vinduestyper i 2-6 varianter 6 Dørtyper uden varianter Produkterne tilpasses 1-2 gange om året. Nødvendigt tidsforbrug Oprettelse: 24timer Service pr. år: 6timer Isoleringsproducent - mange bulkvarer 30 produkter i 5-40 varianter 2 systemer besående af 5-8 underprodukter Produkterne tilpasses 1-2 gange om året. Påkræver tidsforbrug Oprettelse: 60timer Service pr. år: 15timer Side 14 af 15

15 Betaling rådgiver Gratis abonnement Betalings abonnement Pris: Gratis Abonnementet indeholder: Søgning og visning af produkter og producenter Download af filer, billeder mm. Personlig profil Personligt produktkatalog med op til 50 produkter Pris: 600 kr/år pr. bruger Abonnementet indeholder: Sammenligning af produkter Visning af al grunddata Personligt produktkatalog med ubegrænset mængde produkter Side 15 af 15