Kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Afsluttende rapport om Kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer August 2004 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks Nuuk

2 2

3 Indhold Indhold...3 Baggrund og indledning...4 Personaleressourcer, organisation og konsulentbistand...6 Personaleressourcer...6 Baggrundsgruppe og sponsorgruppe...6 Eksterne konsulenter...7 Overholdelse af tidsplan og status på aktiviteter...8 Overholdelse af tidsplan...8 Status på planlagte aktiviteter samt nye initiativer...8 Oversigtstabel for status over afholdte aktiviteter...9 Status beskrivelser for enkeltaktiviteter TV-programmer Radioprogrammer TV-spots Plakater Hjemmeside Pjecer Kommunebesøg Seminar for udvalgte målgrupper Synlighed i medierne Meningsmåling Deltagelse på konferencer og arrangementer i ind og udland Holdningspåvirkning med logomateriale Øvrige aktiviteter og møder Nye initiativer mhp. lokal og decentral forankring Tulugaq dokumentet Siunissalerivik Økonomi og regnskab Resultatet af kampagnen Reaktioner fra borgere Reaktioner på kampagnens metoder Holdningsmæssige reaktioner Reaktioner på Tulugaq Dokumentet Kampagnens egen vurdering af resultatet Anbefalinger til det videre arbejde Bilag 1: Sisimiut kommunes brev til Tulugaq Bilag 2. Citater og kildehenvisninger til afsnittet om borgernes reaktioner

4 Baggrund og indledning Denne afsluttende rapport er udarbejdet med det formål at gøre status over aktiviteter og regnskab for Hjemmestyrets Kampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, kaldet Tulugaq-kampagnen, som blev gennemført fra august 2002 august Da Landsstyret den 16. april 2002 traf beslutning om at gennemføre dels en intensiv oplysningskampagne her i landet om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer dels en handlingsplan for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, var det på baggrund af en øget viden om at der var nedgang i bestandene for nogle af de arter der udnyttes mest i landet samt en øget kritik fra udlandet for ikke at overholde indgåede internationale forvaltningsaftaler. Landsstyret var bevidst om, at restriktioner på visse af arterne i tilbagegang ville kræve en forståelse og bred folkelig opbakning for at blive accepteret. Kampagnen skulle derfor give borgerne og udvalgte grupper konkret viden og styrke til at være med til at opbygge en fælles referenceramme her i landet om vore levende ressourcer. Formålet med kampagnen har været at skabe en bedre dialog mellem forskellige grupper i samfundet og skabe viden om og fælles forståelse for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, som det også fremgår af kampagnens Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer fra januar 2003, hvortil der henvises. Kampagnen har i henhold til handlingsplanen koncentreret sig om to hovedaktiviteter: At igangsætte en dialog i befolkningen om bæredygtig udnyttelse, og hvad vi skal gøre ved det problem, at omkring 10 af de arter, vi udnytter, er i tilbagegang. At iværksætte et folkeoplysningsarbejde ved at udarbejde og udbrede informationsmateriale med faktuelle og biologiske oplysninger om vore levende ressourcer. I rapporten er indarbejdet en overordnet vurdering af kampagnens resultater, dels et afsnit om målgruppernes reaktioner dels kampagnens egen vurdering af resultatet. De metoder kampagnen har anvendt hvor borgerinvolvering har været et nøgleord er blevet 4

5 godt modtaget og befolkningen vi har mødt har vist vilje til at tage et medansvar for problemer og løsninger. Ingen kampagne kan dog på to år opnå at få 100 procent effekt og holdningsændring i befolkningen. Kampagnens resultat skal derfor ses som en proces der er igangsat og kampagnen har derfor også lagt vægt på at sikre en forankring af kampagnens formål lokalt og decentralt, ved hjælp Tulugaq Dokumentet til kommunerne og ved at afholde en afsluttende konference Siunissalerivik, der havde til formål at få alle aktørgrupper involveret i udnyttelsen og beskyttelsen af de levende ressourcer til at fremkomme med fælles mål og handleplaner. Kampagnen har i den sammenhæng anbefalet en struktur der kan sikre at der arbejdes videre med formålet på lokalt, centralt og decentralt plan. Sammen med de fremstillede materialer vurderer vi at initiativerne vil være med til at fremme den fortsatte vidensopbygning, holdningspåvirkning, politiske beslutningsproces og debat om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer mange år frem tiden. Nærværende rapport er afleveret til Landsstyret, Landstinget og kampagnens sponsorer sammen med en opsamling af borgernes løsningsforslag fra dialogmøderne på kysten og rapporten fra Tulugaq s afsluttende konference Siunissalerivik. Tak til sponsorerne for den store støtte og opbakning de har givet under kampagnens opstart og forløb. 5

6 Personaleressourcer, organisation og konsulentbistand Personaleressourcer Kampagnen har organisatorisk været placeret i Hjemmestyrets informationskontor, Tusagassiivik med Informationschef Ivalo Egede som ansvarlig for kampagnen. Kampagnen har haft to fuldtidsansatte medarbejdere: Kampagneleder: cand. scient., ph.d. Tine Pars Researcher/journalist: journalist Jonna Odgaard Øvrige ansatte i Tusagassiivik har bistået med konkrete opgaver for kampagnen, eksempelvis har projektleder Ole Bjarke Nielsen har været ansvarlig for det tekniske på hjemmesiden og Kirsten Kofoed Olsen bistået med løsning af sekretæropgaver. Grønlands Naturinstitut har stillet et stort antal medarbejdertimer til rådighed for kvalitetssikring af de biologiske oplysninger i fakta ark og andet informationsmateriale om de levende ressourcer, biologers medvirken i TV-programmer og biologers og informationsmedarbejders deltagelse i rejser til kommunerne. Direktoratet for Fiskeri & Fangst og Direktoratet for Miljø & Natur har bistået med dels at stille faglig ekspertise til rådighed for kvalitetssikring af informationsmaterialets oplysninger om fangst og lovgivning, dels at stille medarbejdere til rådighed for deltagelse i rejser til kommunerne. KNR har stillet TV-teknikere til rådighed til produktion af kampagnens TV-programmer og journalist til produktion af radioprogrammer. De kommuner, kampagnen har besøgt, har stillet personaleressourcer til rådighed til at planlægning og afvikling kampagnens møder under besøget. Baggrundsgruppe og sponsorgruppe Kampagnen har haft en baggrundsgruppe bestående af direktørerne for Direktoratet for Miljø & Natur, Direktoratet for Fiskeri & Fangst, Erhvervsdirektoratet og en medarbejder fra Udenrigsdirektoratet samt informationschef Ivalo Egede, Tusagassiivik. Gruppen har været indkaldt til kvartalsvise møder. Referater fra møderne er blevet tilsendt baggrundsgruppen. Det sidste møde i baggrundsgruppen blev afholdt den 19. august 2004, hvor der var enighed om at fremtidige henvendelser til Tusagassiivik vedr. Tulugaq 6

7 skulle videresendes enten til Direktoratet for Miljø & Natur eller Direktoratet for Fiskeri & Fangst. Derudover har kampagnen efter ønske fra sponsorerne indkaldt disse til møder hvert kvartal for at informere dem om kampagnens aktiviteter, planer og økonomi. Referater fra møderne er blevet tilsendt sponsorerne Eksterne konsulenter Udover ovennævnte personaleressourcer har kampagnen benyttet en række eksterne konsulenter og leverandører, heriblandt: Tegnestuen Tita (produktion af plakater og pjecer) Inuk Media v/ Peter Jensen (produktion af fakta film til TV-programmer) Aarnuaa Productions v/kenneth Rasmussen (produktion af TV-spots) Sydtryk (forsendelse af plakater og pjecer mv.) Center for Konfliktløsning, Ditlev Nissen og Finn Voldtofte (dialogmøder) Adventure North v/ Michael Skourup (praktisk hjælp med det første dialogmøde) Hjemmestyrets tolkekontor, Miilu Lars Lund, Ove Labansen, Sofus Joelsen (oversættelse og tolkning) Grafiker og animator Kunuk Platou (TV-udsendelsen for børn, tegning til pjece) Tegner og grafiker Nuka Godtfredsen (tegning til pjece) Teknologirådet v/projektleder Søren Gram (planlægning og afvikling af Siunissalerivik) Motiverne på de to plakater er af Naja Rosing Asvid (venstre) og af Knud Falk (højre). 7

8 Overholdelse af tidsplan og status på aktiviteter Overholdelse af tidsplan Tidsplanen med afvikling af de planlagte aktiviteter i perioden august 2002 august 2004 er overholdt. Dog er kampagneleder Tine Pars s ansættelse blevet forlænget med en måned indtil 31. august 2004 mhp. det afsluttende regnskab, rapport samt andre aktiviteter, der ikke er nået. Status på planlagte aktiviteter samt nye initiativer Status på enkeltaktiviteter og hvad der har været årsag til afvigelse iht handlingsplanen er først beskrevet i oversigtsform i tabellen på næste side, hvorefter enkeltaktiviteterne beskrives mere detaljeret efterfølgende. Billedet er fra et dialogmødet i Qaqortoq afholdt januar Foto: Jonna Odgaard. 8

9 Oversigtstabel for status over afholdte aktiviteter Planlagt aktivitet jf handlingsplan Gennemført Årsag til afvigelse fra handlingsplan 10 TV-programmer 14 TV-programmer produceret og udsendt. De 10 programmer om arter genudsendes i efteråret 2004 og er endvidere kopieret op i VHS format, hvor alle 10 programmer ligger på et bånd. VHS båndene gives videre til undervisningsbrug samt til relevante modtagere. 10 Radioprogrammer 8 radioprogrammer, hvor lytterne kunne ringe ind og deltage i debatten, er udsendt. Ændring i programopbygning gjorde det muligt at producere flere udsendelser Ændring i TV-programopbygning medførte at antallet af temaer til behandling i radioprogrammer faldt 18 TV-spots 18 TV-spots produceret og udsendt 2 gange Ingen afvigelse ift planer 4 Plakater 4 plakater, hver i et oplag på 3.000, er produceret og distribueret landet rundt Ingen afvigelser ift planer Hjemmeside Med fakta ark om arterne Øremærket bevilling til interaktiv funktion på hjemmeside Hjemmeside etableret og ajourført ved afslutningen af kampagnen. Indeholder ved afslutningen fakta ark om 25 arter samt oplysninger om kampagnens indhold og resultater mv. Interaktiv funktion ikke udført grundet tidsmangel 10 Pjecer om konkrete arter 10 pjecer, hver pjece i et oplag på , er produceret og distribueret til 605 forskellige modtagere til brug i undervisning, oplysning og debat. Syv pjecer er om arter, en er rettet til børn, en handler om holdningspåvirkning og en giver overblik over status for problem arterne. Undervisningsmateriale/bog (ikke indeholdt i handlingsplanens budget eller arbejdsplan) Forsøgt udført. Synops og beskrivelse af bogen baseret på kampagnens fakta ark er udarbejdet. Idé præsenteret for Ilinniusiorfik (skolebogsforlaget). Vi vurderede undervejs at det ville være bedre også at få produceret nogle holdningspåvirkende pjecer. Ilinniusiorfik afslog at påtage sig opgaven, hvorefter planen blev opgivet. 9

10 Planlagt aktivitet jf handlingsplan Gennemført Årsag til afvigelse fra handlingsplan Kommunebesøg i 18 kommuner Seminarer, borgermøder og dialogmøder gennemført i 9 kommuner. Borgernes løsningsforslag fra de ni dialogmøder, er givet videre til Landsstyret og Landstinget Seminar for udvalgte målgrupper: Politikere, Fangstrådet, jagtbetjente, turisterhvervet. Oplæg om kampagnen holdt for Landsstyret, Landstingets Frednings- og Miljøudvalg og Fiskeri- og Fangstudvalg samt Hjemmestyrets direktørgruppe. Desuden for jagtbetjente, Fangstrådet og Greenland Tourism. Synlighed i medierne Pressemeddelelser: Kampagnen har udsendt i alt 18 pressemeddelelser. Mediedækning: Kampagnen har i gennemsnit været omtalt i grønlandske medier én gang om måneden. I danske magasiner har kampagnen været omtalt i større omfang mindst tre gange. Interview til udenlandske medier og forskere: Der er givet interviews om kampagnen til besøgende journalister, forskere og studerende fra en række lande. Meningsmåling, gentagelse ved afslutning af kampagnen Deltagelse på konferencer og arrangementer i ind og udland Holdningspåvirkning med logomateriale En meningsmåling ved kampagnens start er blevet gennemført (HS analyse) Se afsnit om øvrige aktiviteter og møder Smykker og penalhuse samt pins og køleskabsmagneter er uddelt ved kommunebesøg og vil minde brugerne af dem om kampagnens indhold og budskaber. Afviklingen af kommunebesøgene var langt mere omfattende end først antaget ved projektstart, hvilket medførte at der ikke var tid eller økonomi nok til at gennemføre 18 kommunebesøg. Et planlagt heldagsseminar samt dialogmøde for Landstinget blev aflyst af Landstinget. Ingen afvigelser ift planer Af tidsmæssige og økonomiske grunde er en gentagelse af meningsmålingen ikke gennemført. Ingen ændring ift planer Ingen ændring ift planer 10

11 Nye initiativer Gennemført Formål Tulugaq Dokument Siunissalerivik Udvidelse af engelsksproget hjemmeside på Tulugaq dokumentet er udsendt til alle kommuner. I skrivende stund har 11 kommuner tilsluttet sig og vil bruge dokumentet. Evt. vil også bygder tilslutte sig et særligt Tulugaq dokumentet for bygderne 3 dages fremtidsværksted i maj måned. Resultatet af Siunissalerivik: Fælles vision og projektforslag fra alle aktørgrupper. Kampagnen har udarbejdet tekst til en engelsksproget hjemmeside om Sustainable use under Omfatter omtale af kampagnens indhold og resultater, 14 faktaark om arter og en række andre tekster om forvaltning, ny lovgivning mv. Hjemmesiden færdiggøres efterhånden som oversættelserne modtages. At sikre en lokal forankring af kampagnens arbejde for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i fremtiden. At forankre Tulugaq s formål i kommunerne. At sikre en decentral forankring af kampagnens arbejde samt skabe fælles visioner for bæredygtig udnyttelse blandt forskellige aktørgrupper At oplyse udlandet om hvilke tiltag der er igangsat om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. 11

12 Status beskrivelser for enkeltaktiviteter TV-programmer Kampagnen har produceret 14 TV-programmer, som er udsendt af KNR-TV i 2003 og af programmerne har handlet om 10 arter af levende ressourcer, et program var specielt for børn, 3 programmer var direkte debat-programmer med publikum i studiet. Programmerne om arter bestod af en fakta film med biologiske og bestandsmæssige fakta om den konkrete art, interview med biolog fra Grønlands Naturinstitut om arten samt interview med forvalter fra Direktoratet for Miljø & Natur eller Direktoratet for Fiskeri & Fangst om lovgivning vedrørende arten. De første fem programmer i foråret 2003 varede en time. Foruden fakta om arten indeholdt programmet interviews og debat i studiet om forskellige, relevante emner. Fra efteråret 2003 blev programmerne skåret ned til ½ time og omfattede foruden fakta om arter også et indslag med nyheder om kampagnen, eksempelvis reportage fra kampagnens kommunebesøg. Kampagnen valgte at producere TV-programmer om de 10 arter, der er problemer med, enten fordi bestandene er i tilbagegang eller fordi der af anden grund er brug for restriktioner eller øget opmærksomhed på udnyttelsen af arten. Disse 10 programmer blev udsendt søndag aftner i prime time. De 10 programmer handlede om følgende arter: Lomvie Ederfugl Havterne Hvidhval Narhval Isbjørn Hvalros Krabber Hellefisk Torsk De tre direkte debat-programmer med publikum i studiet handlede om følgende emner: Jagtetik og jagtprøve, Lokal forvaltning af de levende ressourcer og det sidste program i juni 2004: Fangstkulturværdier og videreførelse af kampagnens målsætning efter kampagnens afslutning. Genudsendelse og video-udgaver til undervisningsbrug: De 10 TV-programmer om arter er efterfølgende blevet redigeret/forkortet af kampagnen, således at de kun indeholder fakta om de 10 arter. Disse programmer genudsendes efter aftale med KNR-TV i efteråret Kampagnen har tillige fået produceret 100 stk. VHS-kopier af disse programmer til

13 sponsorerne og til brug i undervisningen. Således har Inerisaavik/Pædagogisk Center, KNAPK og andre interesserede fået VHS-kopier til undervisningsbrug. Radioprogrammer Kampagneleder Tine Pars har medvirket i syv planlagte telefonprogrammer i KNR- Radio, kulturafdelingen. Det har været direkte programmer, hvor lytterne kunne ringe ind. Radioprogrammerne er sendt mandage efter kampagnens TV-programmer med debat om forskellige temaer, dvs. efter de første fem TV-programmer i foråret 2003 samt efter de to direkte TV-programmer i efteråret Gæster i studiet har været paneldeltagere fra TV-programmerne. Lytter-interessen for at programmerne har været meget stor. Derudover har kampagneleder Tine Pars været interviewet i en stribe landsdækkende radioprogrammer, både i nyhedsindslag og i længerevarende interviews i morgenfladen. I lokalradioer har der under næsten hvert eneste kommunebesøg været interviews med Tine Pars og reportage fra kampagnens møder. En del lokalradioer har udsendt borgermødet i sin fulde længe. TV-spots Der blev produceret 18 TV-spots med udtalelser om bæredygtig udnyttelse af meningningsdannere og menige borgere. Spottene blev udsendt af KNR-TV i prime time i foråret 2003 og genudsendt i efteråret Plakater Kampagnen har produceret 4 plakater: 2 blev udarbejdet med motiver lavet af børn efter plakatkonkurrence blandt landets 3. klasser og 9. klasser. En plakat udarbejdet med motiv lavet af kunstneren Naja Rosing-Asvid efter kunstnerkonkurrence. En plakat valgte kampagnen motiv til (et fotografi af et fuglefjeld taget af Knud Falk). Plakaterne er produceret i et oplag på 3000 stk. hver stk. blev i juni 2003 sendt ud til godt 500 modtagere i hele landet: Skoler, kommuner, bygdebestyrelser, turistoperatører, lufthavne etc. og ses nu overalt i landet. Restoplaget ligger hos Direktoratet for Miljø & Natur til fortsat uddeling. 13

14 Flere oplysninger om plakatkonkurrencerne og plakaterne findes på kampagnens hjemmeside og i kampagnens midtvejsrapport fra august Hjemmeside Hjemmesiden under blev etableret i december 2002 på grønlandsk og dansk og er udbygget løbende. Hjemmesiden er blevet opdateret i juni 2004, dels ved at de eksisterende oplysninger blev ajour ført, dels ved at nye oplysninger blev lagt ind. Hjemmesidens menu-punkter er herefter som følger: Om Tulugaq-kampagnen Tulugaq kampagnen Landsstyrets beslutning om kampagnen Kampagnens handlingsplan Opinionsundersøgelse, december 2002 Hyppige spørgsmål og svar Kampagnens afsluttende rapport Hvad er bæredygtig udnyttelse Definition af begrebet Fakta om dyrene Indeholde fakta ark med biologiske oplysninger samt oplysninger om fangst og lovgivning om følgende 25 arter: Fugle: Lomvie, ederfugl, havterne Havpattedyr: Vågehval, finhval, grønlandshval, pukkelhval, narhval, hvidhval, isbjørn, hvalros, grønlandssæl, ringsæl, remmesæl, klapmyds, spættet sæl Landpattedyr: Moskusokser, rensdyr Fisk, rejer, krabber: Rejer, krabber, hellefisk, torsk, rødfisk, laks, ammassætter. Lokale møder Referater fra alle ni dialogmøder. Resumé af borgernes løsningsforslag fra alle dialogmøder Tuluaqaq dokumentet Tulugaq dokumentet Baggrund og formål med dokumentet 14

15 Idekatalog til lokale aktiviteter KANUKOKAS anbefaling af dokumentet Følgende kommuner har tilsluttet sig TV- og Radioprogrammer Beskrivelse af kampagnens 14 TV-programmer Beskrivelse af radioprogrammer Sponsorer Liste med sponsornavne. Links til de sponsorer, der har ønsket det. Pressefotos Fotos af kampagnelederen og fra kampagnens aktiviteter og kommunebesøg. Plakater & Pjecer Tulugaq s 4 plakater Tulugaq s 10 pjecer Internationale aftaler Skema med oversigt over de internationale aftaler, Grønland er forpligtet af Nyheder Alle kampagnens pressemeddelelser. Der er af pga. tidspres med de øvrige aktiviteter ikke etableret en interaktiv funktion på hjemmesiden, sådan som der er bevilget midler til fra Miljøstyrelsen. Engelsksproget hjemmeside: Efter ønske fra kampagnens baggrundsgruppe og flere sponsorer har kampagnemedarbejder Jonna Odgaard udarbejdet tekst til en engelsksproget hjemmeside om Sustainable use under Hjemmesiden vil omfatte omtale af kampagnen, 14 faktaark om arter og en række andre tekster om forvaltning, ny lovgivning mv. Den engelsksprogede hjemmeside etableres så snart teksterne er modtaget fra oversættelse. Pjecer Kampagnen har produceret 10 pjecer, der hver er trykt i et oplag på Pjecerne som hver er på 16 sider med farvefotos er dobbeltsprogede og har nedenstående titler. 15

16 1. Vore levende ressourcer 2. Hvad er bæredygtig udnyttelse 3. Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse 4. Fakta om ederfugl 5. Fakta om lomvie 6. Fakta om havterne 7. Fakta om narhval 8. Fakta om hvidhval 9. Fakta om hvalros 10. Fakta om isbjørn De biologiske oplysninger om dyrene er godkendt af Grønlands Naturinstitut og oplysningerne om fangst og lovgivning er godkendt af Direktoratet for Fiskeri & Fangst og Direktoratet for Miljø & Natur. Hovedparten af pjecerne (godt ) er i juni 2004 sendt ud til 605 modtagere over hele landet: Uddannelsesinstitutioner, kommuner, bygdebestyrelser, turistoperatører, interesseorganisationer, medier m.fl. Hver modtager har desuden fået et mindre antal ringbind til isætning af pjece-sæt. Restoplaget er givet til Inerisaavik/Pædagogisk Center, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner kan rekvirere flere samt til Direktoratet for Miljø & Natur. Desuden har Grønlands Naturinstitut fået et ekstra oplag. Pjecerne kan derudover downloades fra Tulugaq s hjemmeside. Billedet viser kampagnens 10 pjecer som hver er trykt i et oplag på Pjecerne er sendt ud til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og relevante enkeltpersoner på hele kysten. 16

17 Kommunebesøg Kampagnen har besøgt i alt ni kommuner: Upernavik og Uummannaq (marts 2003) Maniitsoq og Sisimiut (november 2003) Paamiut og Qaqortoq (januar 2004) Ilulissat og Qeqertarsuaq (marts 2004) Nuuk: Dialogmøde (oktober 2002) og seminar for kommunalbestyrelsen og interesseorganisationer samt borgermøde (31. marts og 1. april 2004) Af økonomiske og tidsmæssige grunde har det ikke været muligt at besøge samtlige landets 18 kommuner som oprindeligt planlagt i handlingsplanen, men kun halvdelen. Valget af de kommuner, der er besøgt er sket i samråd med kampagnens baggrundsgruppe og Grønlands Naturinstitut, og med vægtning af de kommuner, hvor problemerne med udnyttelsen er størst og hvor det var muligt at nå det største antal borgere. Grunden til, at kampagnen kun har nået at besøge ni kommuner er blandt andet, at det ved kampagnens start hurtigt blev klart, at det var nødvendigt at tage fagfolk (biologer og forvaltere) med til de lokale møder, fordi borgerne havde mange spørgsmål om de levende ressourcer og forvaltningen af dem. Hver kommune er derfor blevet besøgt med et rejsehold på sædvanligvis seks deltagere: Kampagneleder Tine Pars, Tulugaq Journalist Jonna Odgaard, Tulugaq Biolog fra Grønlands Naturinstitut, (GN). Der var skiftende biologer alt efter, hvilke arter der forventedes at være mest i fokus i den pågældende kommune. Informationsmedarbejder Emma Kristensen, Grønlands Naturinstitut (GN) Medarbejder fra Direktoratet for Fiskeri & Fangst (DFF) Medarbejder fra Direktoratet for Miljø & Natur (DMN) På turen til Maniitsoq var der endvidere en medarbejder med fra Greenland Tourism. Da staben har været så stor er rejserne blevet dyrere end forventet. Desuden har medarbejderne fra de tre deltagende institutioner ikke kunne afsætte mere tid til kommunebesøg end de besøg, der er afviklet. 17

18 Rejseholdet på turen til Maniitsoq, fra venstre: Emma Kristensen (GN), Mads Skifte (GT), Najaaraq Paniula (DMN), Ole Heinrich (DFF), Knud Nielsen Storch (DFF), Tine Pars, Tulugaq, Jens Nyeland (GN), og fotograf Jonna Odgaard, Tulugaq I hver kommune blev der holdt fire arrangementer i løbet af 4-5 dage: Seminar for kommunalbestyrelsen og relevante embedsmænd Seminar for erhvervs- og fritidsfangere, ældreforening, ungdomsforening, jolleforening og andre interesseorganisationer samt relevante virksomheder Borgermøde Heldags dialogmøde for 50 inviterede deltagere Hver af de førstnævnte tre møder var planlagt til tre timer efter samme model: 1 time med oplæg fra hver af de 5 fagfolk i rejseholdet, derefter spørgsmål og debat, hvor der blev lagt op til, at kampagnen også var kommet for at høre, hvad borgerne i den pågældende kommune mente om problemerne. Møderne var meget velbesøgte. Til seminarerne var der i gennemsnit mellem 10 og 20 deltagere. Til borgermøderne mellem 50 og 100. I Upernavik og Qeqertarsuaq, som kun har omkring 1000 indbyggere, var der eksempelvis omkring 100 deltagere til borgermøderne. De fleste steder varede møderne 4-5 timer, så mange spørgsmål og så stor debatlyst var der. Kampagnen tog referat af alle spørgsmål på møderne. Disse referater blev efterfølgende i renskrevet form distribueret til rejseholdets deltagere, sådan at de dels kunne følge op på spørgsmål, der ikke kunne besvares under mødet, dels kunne 18

19 give deres egne institutioner/kolleger indtryk af, hvilke emner, der optager befolkningen. Flere af møderne blev dækket af lokale medier, borgermøderne blev flere steder udsendt af lokalradio i deres fulde længde. Dialogmødet blev afholdt efter en model udviklet i samarbejde med Center for Konfliktløsning (se nærmere om dette i kampagnens handlingsplan). Modellen blev dog udviklet undervejs på baggrund af indhøstede erfaringer og på baggrund af kampagnestabens besøg hos café-seminarets opfinder Finn Voldtofte, Århus. Kampagnen udarbejdede en detaljeret drejebog for forløbet. Metoden og drejebogen har efterfølgende været anvendt af andre i Hjemmestyret. De ca. 50 borgere, der deltog i dialogmødet, blev inviteret ud fra en liste leveret af kampagnen, sådan at man sikrede, at alle relevante parter og alle grupper i samfundet var repræsenteret. Deltagerne blev først bedt om at definere, hvilke problemer de i deres lokalområde fandt størst mht. bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Efterfølgende blev de bedt om at finde helst lokale løsninger på disse problemer og de blev bedt om at gøre løsningsforslagene så konkrete og specifikke som muligt. Disse løsningsforslag blev efterfølgende brugt til to ting: 1) De indgik i det Tulugaq dokument, som borgmesteren fik overrakt dagen efter dialogmødet med en opfordring til at bruge borgernes løsningsforslag i det videre arbejde, såfremt kommunen tilsluttede sig Tulugaq dokumentet, og 2) De blev videregivet til Landsstyret, som et resume fra de ni afholdte dialogmøder. Resumeet kan ses i resultatafsnittet side 34. Udførlige referater af alle ni dialogmøder findes på kampagnens hjemmeside. Hvert kommunebesøg blev afsluttet med en middag for dialogmødets deltagere og kommunalbestyrelsen. Ved denne lejlighed holdt kampagnelederen en tale om besøget og overrakte borgmesteren Tulugaq smykket som symbol på, at stafetten i form af arbejdet med kampagnens målsætning nu var givet videre til kommunen. Borgmestrene og mange af deltagerne gav i taler ved disse middage udtryk for, at de havde fået meget ud af besøget og havde fået inspiration og motivation til at arbejde videre med emnerne. Middagene viste sig at være meget velegnede til at markere, at besøget var en særlig begivenhed og til at skabe fællesskabsfølelse og motivation til det videre arbejde. Den sidste dag under besøget fik borgmesteren overrakt Tulugaq dokumentet med en opfordring til at kommunen tilsluttede sig dokumentet. 19

20 Billedet er taget ved overrækkelsen af Tulugaq Dokumentet til Qaqortoq s borgmester, Tommy Marøe. Foto: Jonna Odgaard. Kommunerne var meget interesseret i kampagnens besøg og var meget behjælpelige med forberedelser af besøget i form af at bestille lokaler og fortæring og udsende invitationer ud til mødedeltagerne. Det skete efter et skema, kampagnen havde udarbejdet over opgaver, der skulle løses og ved hjælp af brev-koncepter, som blot skulle kopieres og påføres adressat. Inden kommunebesøgene blev indledt havde kampagnen møde med formanden for kommunernes landsforening KANUKOKA, som herefter i et brev til kommunerne anbefalede kampagnen og opfordrede dem at tage vel imod kampagnen og være behjælpelig med det praktiske arrangement. Seminar for udvalgte målgrupper Ifølge handlingsplanen var målet at kampagnen ville tilbyde seminarer eller møder med udvalgte grupper af beslutningstagere og opinionsdanner eksempelvis medlemmer af Landsstyret, Landstings-medlemmer og udvalg, samt interesseorganisationer og andre relevante målgrupper. Kampagnen har holdt oplæg om kampagnen for Landsstyret (2003), Landstingets Frednings- og Miljøudvalg og Fiskeri- og Fangstudvalg (2003) og Hjemmestyrets direktørgruppe (april 2004), ligesom der er holdt oplæg for jagtbetjente og erhvervskonsulenter (2002) samt Fangstrådet (febr. 2004). Kampagnen havde aftalt med Landstingets formandskab at holde et seminar samt et dialogmøde for Landstingets medlemmer ultimo april Dette måtte Landstingets 20

21 formandskab imidlertid aflyse pga. et meget presset mødeprogram i Landstingets forårssamling. Kampagnen har endvidere holdt oplæg om kampagnens metoder og erfaringer med borgerinddragelse for følgende medarbejdere i Greenland Tourism (juni 2004) og medarbejdere i sundhedsdirektoratet og familiedirektoratet (juni 2004) Synlighed i medierne Pressemeddelelser: Kampagnen har udsendt i alt 18 pressemeddelelser. Disse har næsten altid ført til nyhedsindslag og interviews i radioen med Tine Pars, mens de trykte medier sjældnere har brugt pressemeddelelserne. Mediedækning: Kampagnen har i gennemsnit været omtalt i grønlandske medierne én gang om måneden. Vedr. interviews og omtale i lokalradioer se side 12. I danske magasiner har kampagnen været omtalt i større omfang mindst tre gange: Miljøstyrelsens blad MiljøDanmark, Danmarks Naturfredningsforenings blad Natur & Miljø, Dansk Polar Centers blad Polarfronten. I internationale medier 3-4 gange: WWF/Arctic Bulletin tre gange og på hjemmesiden ProAct Greenland én gang. Interview til udenlandske medier og forskere: Tine Pars har givet interviews om kampagnen til besøgende journalister, forskere og studerende fra en række lande, blandt andre Japan, Belgien, Holland og Norge. Meningsmåling I samarbejde med HS Analyse blev der i efteråret 2002 gennemført en meningsmåling baseret på 10 spørgsmål om kampagnen. Resultaterne fra meningsmålingen er offentliggjort på kampagnens hjemmeside. Ifølge handlingsplanen skulle denne have været gentaget ved kampagnens afslutning. Dette er ikke nået på grund af tidsmæssige årsager. Deltagelse på konferencer og arrangementer i ind og udland Januar 2003: Tine Pars deltog i Nammco s konference User knowledge and Scientific Knowlede in Management Decision-Making i Island, januar De indhentede informationer fra konferencen blev brugt i forbindelse med kampagnens TV-program i juni 2003, hvor Månedens Tema var Integration af brugerviden i forskning og forvaltning. Desuden blev opholdet anvendt til at lave et TV-interview 21

22 med den islandske embedsmand, der står for jagtbevis-uddannelsen i Island. Interviewet blev brugt i TV-programmet i efteråret 2003 om jagtprøve og jagtetik. Februar 2004: Tine Pars deltog i Upernavik Kommunes 2 dages konference om bæredygtig udnyttelse (opfølgning på Tulugaq dokumentet). Kampagnen bistod også med forslag til program. Første dag var et seminar om de tre emner, kommunens borger på dialogmødet i marts 2003 havde udpeget som de vigtigste. Anden dag blev afviklet som et dialogmøde, hvor der blev arbejdet videre med de tre emner. Marts 2004: Tine Pars og Jonna Odgaard deltog i Hjemmestyrets Bygdekonference i Kangerlussuaq i to dage. Tine Pars gav et oplæg om kampagnen på konferencens messe. Derefter havde kampagnen et grupperum med visning af TV-spots og TVprogrammer, uddeling af pins og køleskabsmagneter og debat med konferencedeltagerne. Juli 2004: Tine Pars deltog i Narsaq kommunes arrangement for børn og ældre, med udflugt til nedlagt bygd, Niaqornaq. Udflugten havde temaet: Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Endvidere 2003 og 2004: Tine Pars har løbende informeret om kampagnen og deltaget i debat i en række institutioner og organisationer: Sorlak: Seminar i Kangerlussuaq (2003), Greenland Tourism: Kursus for turistaktører afholdt i Nuuk (2004), KANUKOKA: Borgmestermøde i Island (2003), GU Nuuk, Handelsskolen i Nuuk (2003 og 2004). Holdningspåvirkning med logomateriale Tulugaq smykker af hvalbarde er fremstillet af kunsthåndværker efter design af Peter Rosing (silhuet af en ravn). Er brugt af kampagnelederen og uddelt til borgmestrene i de byer, kampagnen har besøgt i forbindelse med præsentation af Tulugaq dokumentet og til KANUKOKA s formand Jens Lars Fleischer. Er desuden givet til landstingsformand Jonathan Motzfeldt, da denne præsenterede kampagnens plakater (juni 2003), til Landsstyreformand Hans Enoksen forud for deltagelse i Upernavik kommunes seminar om bæredygtigudnyttelse af de levende ressourcer (februar 2004), til informationsmedarbejder Emma Kristensen, Naturinstituttet som påskønnelse af hendes store indsats ved medvirken i alle kampagnens ni kommunebesøg (juni 2004) samt til museumsleder Rie Oldenburg og 22

23 forebyggelseskonsulent Bolethe Stenskov i Narsaq for deres indsats med at involvere børn og unge til projekter i naturen (juli 2004). Pins og køleskabs magneter med samme design som Tulugaq smykket er uddelt til borgmestrene i forbindelse med overrækkelse af Tulugaq Dokumentet ved afslutningen af kampagnens besøg i en kommune. Meningen er, at pins og køleskabsmagneter skal bruges til uddeling i forbindelse med lokale arrangementer i relation til Tulugaq Dokumentet. Er desuden uddelt til deltagere i dialogmøder, Siunissalerivik og andre Tulugaq arrangementer. Penalhuse i sælskind med Tulugaq logo er brugt som gaver til de kommunale kontaktpersoner, som hjalp med det praktiske arrangement i forbindelse med kampagnens besøg i en kommune. Desuden givet til kampagnens rejsehold ved afslutningen af kampagnen, dvs. de fagfolk, der deltog i kommunebesøgene. T-shirts: I forbindelse med Tulugaq s TV-program i maj om børn og bæredygtig udnyttelse blev der fremstillet 70 T-shirts med Tulugaq-logo, som blev uddelt til de to klasser, der vandt plakatkonkurrencen samt de 4 klasser, der medvirkede i TVprogrammet. Billedet viser 9.c fra Nanortalik som vandt plakatkonkurrencen for 9. klasser. Eleverne bærer Tulugaq s T-shirts. 23

24 Øvrige aktiviteter og møder På baggrund af invitationer og anmodninger har kampagnen gennemført følgende: Efteråret 2002: Leveret artikel om kampagnen til Arctic Umiaq Lines passagerblad Kisaq. December 2002: Deltaget i møde med Greenland Tourism, Direktoratet for Miljø & Natur, Nationalmuseet m.fl. om bæredygtig turisme i Grønland samt kommenteret projekt-udkast til udvikling af bæredygtig turisme i lokalsamfund. December 2002: Efter anmodning fra Miljøstyrelsen kommenteret ansøgning til Miljøstyrelsen fra ingeniørfirmaet Niras om udvikling af et computerspil til børn om miljøspørgsmål. Marts 2003: Leveret artikel om kampagnen til Statistisk Årbog, udgivet af Grønlands Statistik. April og juni 2003: Efter anmodning fra Landsstyret afgivet høringssvar vedrørende dispensation til fuglebekendtgørelsen og forslag til ny fuglebekendtgørelse. Maj 2003: Efter anmodning fra Miljøstyrelsen kommenteret ansøgning til Miljøstyrelsen fra Friluftsrådets om midler til projekt, der skal undersøge mulighederne for at etablere en naturvejlederordning i Grønland. Foråret 2003: Deltaget i fire møder i arbejdsgruppe om revision af forslag til ny naturbeskyttelseslov. August 2003: Tine Pars gav oplæg om kampagnen for den danske miljøminister Hans Chr. Schmidt og hans stab samt landsstyremedlem Michael Petersen og hans stab. September 2003: Tine Pars og Jonna Odgaard var på research- og inspirationstur til Danmark for at møde forskellige fag-personer, der kunne give viden og inspiration til sidste halvdel af kampagnen og det videre forløb. Følgende blev besøgt: Finn Voldtofte (dialogmøder), Teknologirådet (mødeform til afslutning af kampagnen, Københavns Kommunes miljødirektør Hjalte Aaberg (Dogme 2000 samarbejdet - gav inspiration til Tulugaq dokumente), Agenda 21 koordinator Povl Markussen, Albertslund samt cand. psych. Jeppe Læssøe, Danmarks Pædagogiske Universitet 24

25 (borgerinddragelse, holdningspåvirkning og adfærdsændringer, inspiration til Tulugaq dokumentet). September 2003: Tine Pars gav oplæg om kampagnen i Grønlænderhuset i Odense. Efteråret 2003: Leveret artikler til KANUKOKA s hjemmeside om kampagnen og Tulugaq dokumentet. Kampagnen har fået en fast sektion på KANUKOKA s hjemmeside. Januar og maj 2004: Møde med Friluftsrådet mhp. at indtræde i arbejdsgruppe om etablering af naturvejlederordning i Grønland. Møde i arbejdsgruppen i maj Januar 2004: Kommenteret/korrigeret oplæg fra Udenrigsdirektoratet om status for Grønlands aktiviteter vedrørende bæredygtig udvikling til Arktisk Råd. Hovedparten handlede om Tulugaq kampagnen. Januar 2004: Leveret artikel til Fiskerihåndbogen om status for kampagnen. April 2004: Leveret ny artikel om kampagnen til Statistisk Årbog, udgivet af Grønlands Statistik. Maj 2004: Tine Pars var medlem af den dommerkomité, der blev nedsat af KANUKOKA mhp. udpegning af Årets Kommune. Temaet for udpegningen af Årets kommune var: En kommune, der har vist særligt initiativ vedrørende forvaltningen af bæredygtigt miljø og de levende ressourcer. Motiverne herover er tegnet af 3.a på Ukaliusaq skolen (venstre) og 9.c Nanortalik skole (højre). 25

26 Nye initiativer mhp. lokal og decentral forankring Tulugaq dokumentet For at fremme den lokale forankring og tilskynde kommunerne til at arbejde videre med kampagnens formål og emner efter kampagnen er afsluttet, har kampagnen udarbejdet et såkaldt Tulugaq Dokument, som kommunerne er blevet opfordret til at tilslutte sig. Inspirationen er hentet i nogle danske kommunernes arbejde med Lokal Agenda 21 gennem et såkaldt Dogme 2000 dokument. Tulugaq dokumentet blev præsenteret for borgmestrene ved afslutningen af kampagnens besøg i kommunerne. De kommuner, der ikke er besøgt, har fået dokumentet tilsendt med en opfordring til at tilslutte sig. Tilslutningen til dokumentet er helt frivilligt. I dokumentet redegøres der for baggrunden og hvad en kommune kan få ud af at tilslutte sig dokumentet. Yderligere oplysninger om baggrund for og indhold af dokumentet findes på kampagnens hjemmeside samt på KANUKOKA s hjemmeside. Kommunernes landsforening KANUKOKA har skriftligt i et brev, der indgår i Tulugaq dokumentet, opfordret kommunerne til at tilslutte sig, og har stillet foreningens hjemmeside til rådighed for omtale af Tulugaq dokumentet og de aktiviteter, der følger deraf. De kommuner, der tilslutter sig, danner et indbyrdes netværk via KANUKOKA s hjemmeside. Hermed har de mulighed for at inspirere og støtte hinanden i arbejdet med en bæredygtig udnyttelse. Hverken Tulugaq-kampagnen eller Hjemmestyret vil kontrollere, at kommunerne gennemfører de initiativer, der er anført i dokumentet, men KANUKOKA s formand vil evaluere kommunernes arbejde med dokumentets initiativer i sin tale til foreningens årlige delegeretmøde. Tulugaq Dokumentet indeholder fem initiativer, som de kommuner, der tilslutter sig, forpligter sig til at gennemføre for at fremme det lokale arbejde med bæredygtig udnyttelse. Det er: At indføje målsætningen om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i kommuneplanen og revidere målsætningen hvert år. At oprette et lokalt, rådgivende organ/netværk f.eks. Råd for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer med repræsentation fra alle interesserede interesseorganisationer. Der udarbejdes kommissorium for rådet. 26

27 At følge et eller flere af borgernes forslag fra dialogmødet op og/eller lave et årligt arrangement for borgerne om bæredygtig udnyttelse. At gennemføre en årlig temauge for børn om udnyttelsen og forvaltningen af de levende ressourcer. At arrangere en årlig kursusdag, hvor medlemmer af KNAPP, TPAK og andre interesseorganisationer informeres om ny og aktuel lovgivning om udnyttelsen af de levende ressourcer. Kampagnen har udarbejdet forslag til kommissorium for rådet for bæredygtig udnyttelse. Der henvises til kampagnens og KANUKOKA s hjemmeside. Ved kampagnens afslutning havde 11 kommuner underskrevet Tulugaq dokumentet, nemlig Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Qaqortoq samt Ittoqqortoormiit. Tulugaq dokument til bygderne: Kampagnen har derudover efter kampagnens deltagelse i Hjemmestyrets bygdekonference i marts 2004 udarbejdet forslag til en særlig udgave af Tulugaq dokumentet til bygderne. Dokumentet er sendt til udtalelse i Kommunernes Landsforening, KANUKOKA med senere henblik på at sende den til bygdebestyrelsesforeningen KANUNUPE med en opfordring til at bygderne tilslutter sig. Det er således op til KANUKOKA om dette sker. Siunissalerivik Kampagnen er af den opfattelse, at en forudsætning for at arbejdet med bæredygtig udnyttelse giver de ønskede resultater er en bred enighed blandt væsentlige aktører, der indbefatter enighed om overordnede mål og midler. Som debatten og indsatsen hidtil er foregået, har de forskellige aktører haft hver deres dagsorden. Der har manglet et fælles grundlag, som også kunne give fælles handlemuligheder, og som vil kunne sikre, at beslutninger bliver effektueret. Derfor ønskede kampagnen at afholde en afsluttende konference for centrale aktørgrupper, for at give dem, der er involveret i udnyttelsen og beskyttelsen af de levende ressourcer mulighed for sammen at formulere fælles visioner og mål. Efter besøg hos Folketingets Teknologiråd, den instans i Danmark, der har størst erfaring med borgerinddragelse, valgte kampagnen en amerikansk mødeform kaldet Future Search, en slags fremtidsværksted, der løber over tre dage. Da Teknologirådet har erfaringer med denne mødeform, fik kampagnen 27

28 konsulentbistand af projektleder Søren Gram, Teknologirådet til planlægningen og gennemførelsen af dette arrangement. Direktoratet for Miljø og Natur støttede konferencen økonomisk, idet afholdelse af et så stort arrangement ikke kunne holdes indenfor kampagnens budgetmæssige rammer. For at sikre, at arrangementet havde opbakning hos ledelsen af de forskellige aktører og at resultatet af konferencen ville blive fulgt op, blev der etableret en styregruppe for Siunissalerivik bestående af repræsentanter fra følgende direktorater og organisationer: Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Kultur og Uddannelse, Direktoratet for Erhverv, Tusagassiivik, KANUKOKA, Grønlands Naturinstitut, Greenland Tourism, ICC, KNAPK og TPAK. Siunissalerivik blev afholdt i dagene maj 2004 i Nuuk. Deltagere var ca. 50 personer fra hele landet repræsenterende alle relevante parter og grupper, der har interesser i de levende ressourcer. Formålet var at udarbejde fælles visioner og handlingsplaner, som efterfølgende kunne bruges af såvel den enkelte deltager som de forskellige aktørgruppe og af de centrale myndigheder. Der er udarbejdet selvstændig rapport om indholdet, resultatet og deltagernes evaluering af Siunissalerivik, hvorfor der henvises hertil for yderligere oplysninger. Denne rapport er tilsendt alle deltagere i Siunissalerivik. Billedet er taget fra Siunissalerivik, hvor deltagerne sidder i faggrupper. Foto: Jonna Odgaard. 28

29 De projekter, der blev resultatet af Siunissalerivik skal dog kort nævnes: Etablering af et nationalt og uafhængigt råd for bæredygtig udnyttelse Etablering af kommunale naturvejleder-ordninger Fra fanger til outfitter udvidelse af fangerbegrebet Vidensformidling om bæredygtighed og Bæredygtighedens dage Etablering af et Videnscenter om de levede ressourcer Jagtprøve eksaminering bevis Styregruppen for Siunissalerivik holdt møde den 18. juni for at drøfte rapporten og opfølgningen af Siunissalerivik. Styregruppen mente, at nogle af Hjemmestyrets direktorater allerede arbejder med nogle af de forslåede tiltag (naturvejlederordning, outfitter-uddannelse, videnscenter og jagtprøve) og besluttede derfor at skrive til alle de instanser, der er ansvarlig for de emner, forslagene omhandler, og bede dem redegøre for: Hvilke af projektforslagene der allerede arbejdes med, hvilke af projektforslagene, der kan realiseres indenfor eksisterende rammer og hvilke af projektforslagene, der vil kræve nye initiativer. Styregruppen drøftede den 18. august på sit afsluttende møde besvarelsen fra de berørte instanser og anbefalede følgende til Landsstyret: 1. Nunaråd for bæredygtig udnyttelse Styregruppen for Siunissalerivik anbefaler Landsstyret, at der igangsættes et udredningsarbejde vedrørende det foreslåede nationale råd for bæredygtig udnyttelse set i sammenhæng med andre eksisterende råd som Fangstrådet, Fiskerirådet og det naturbeskyttelsesråd, som Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at etablere. 2. Etablering af naturvejlederordning Styregruppen kan tilslutte sig ønsket om og anbefaler at der etableres en naturvejlederordning, herunder at den af DMN etablerede arbejdsgruppe præciserer hvilke midler og ressourcer der er nødvendige for at realisere en sådan ordning. 3. Udvidelse af fangerbegrebet Fra fanger til fanger/outfitter Styregruppen noterer sig og understøtter at der særligt på turismeområdet pågår flere initiativer som skal sikre supplerende indtægtsmuligheder for fangererhvervet. Styregruppen anbefaler at outfitterbegrebet tænkes ind i nuværende og fremtidige uddannelses- og erhvervstiltag, herunder også i den fisker/fangeruddannelse som en arbejdsgruppe i KIIIP forbereder. 29

30 4. Vidensformidling om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og bæredygtighedens dage Det anbefales at formidlingen af bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer først og fremmest prioriteres i undervisningssektoren, og integreres som en løbende indsats i folkeskolen. 5. Etablering af videnscenter om de levende ressourcer Styregruppen finder, det er vigtigt at den traditionelle og lokale viden indsamles, bevares og gøres tilgængelig. Det anbefales at Landsstyret igangsætter et udredningsarbejde mhp at få belyst afgrænsning, indsamling og tilgængeliggørelse af lokal og traditionel viden, under hensyntagen til de existerende fora hvor indsamling af viden om de levende ressourcer allerede foregår. 6. Jagtprøve Styregruppen anbefaler at DFF nedsætter en tværinstitutionel arbejdsgruppe der skal udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af jagtprøver. 30

31 Økonomi og regnskab Beslutningsgrundlaget for kampagnen lød på at der skulle søges projektmidler til ansættelse af medarbejdere og til kampagnens aktiviteter. Under opstart blev der internt i hjemmestyrets direktorater og Greenland Tourism bevilget midler til at kunne ansætte en kampagneleder. Resten er af midlerne er bevilget på baggrund af ansøgninger samt samarbejdsaftale med KNR. Indtægter: Kontante bidrag: Grønlands Hjemmestyre ,00 Greenland Tourism ,00 Great Greenland ,00 Nuna Fonden ,00 Royal Greenland ,00 KNAPK 5.000,00 APK ,00 Grønlandsbanken ,00 Grønlandsbankens Erhvervsfond ,00 Aage V. Jensens Fonde ,00 Miljøstyrelsen ,10 Kontante bidrag i alt ,10 Sponsordækkede poster samt overhead: Grønlands Hjemmestyre, overhead/kontor til kampagneleder ,00 Grønlands Naturinstitut, overhead/kontor udgifter til journalist ,00 KNR-TV, teknikerbistand m.m ,00 Royal Arctic Line, fragtstøtte til plakater ,00 Post Greenland, støtte til forsendelse af plakater ,00 Air Greenland, støtte til billetudgifter ,00 Sponsordækkede poster samt og overhead i alt ,00 Indtægter i alt ,10 Bemærkninger vedr. indtægter: Tilsagnet fra Miljøstyrelsen lød på kr. til dækning af løn til journalist, freelance bistand, TV-programmer, TV-spots, pjecer og hjemmeside.

32 Projektregnskab for Tulugaq for perioden april 2002 til 31. august 2004: Personale-ressourcer Budget Udgifter Løn til kampagneleder (incl. 12% feriepenge, april 02-aug 04) ,00 Overhead, kontor til kampagneleder ,00 Løn til journalist/researcher (incl.12% feriepenge nov. 02-juli 04) ,00 Bolig + kontor på Naturinstituttet til journalist/researcher ,95 Freelance bistand til konkrete opgaver ,00 Honorar til simultantolkning og anden tolkning ,86 Løn/honorar til personale i alt ,81 Rejser ved 9 kommunebesøg, ifm Siunissalerivik, samt øvrige rejser Flyrejser, overnatning, dagpenge ,51 Afholdelse af 9 seminarer og Siunissalerivik ,26 Rejseudgifter og konferencer i alt ,77 4 Plakater i oplag á Konkurrence præmier, grafiker, trykning og forsendelse ,08 Produkter 14 TV-programmer om arter og debat i studiet ,27 18 meningsdanner TV-spots (20 sek.-1½ min.) ,00 KNR-TV ,00 TV i alt ,27 Hjemmeside Interaktiv funktion på hjemmeside ,65 Pjecer i oplag af Grafiker, fotografer, trykning, forsendelse ,35 Øvrige udgifter , ,17 Tulugaq pins, penalhuse, abonnement, fragt, mobiltlf, div ,56 Forventede udgifter efter 31. august 2004: RAL fragt af pjecer ,00 Sprogkonsulenterne, oversættelse af engelsk hjemmeside ,00 Uforudsete udgifter eksv. Fotografhonorar m.v ,61 Udgifter i alt , ,10

33 Vedr. Løn og personaleudgifter: Grundet forberedelse og afvikling af kampagnen har tilknytningen af kampagneleder varet 4 ½ måned længere end oprindeligt budgetteret, hvilket har medvirket til et merforbrug på denne post. Merudgiften har dog kunnet finansieres indenfor budgettets rammer. Resultatet af kampagnen Dette afsnit kan kun blive kampagnens egen tolkning baseret på de reaktioner vi har mødt undervejs fra mødet med målgrupperne og i medierne. Det er ikke hensigten med dette afsnit at udtrykke hvor mange eller hvor få der har vurderet kampagnen positivt eller negativt. Det er alene hensigten at give et indtryk af hvad de forskellige reaktioner har vist af tilfredshed/accept og forståelse, men også hvad vi har mødt af skepsis, kritik mv. omkring kampagnen og i debatten. De kritiske reaktioner og holdninger vi har mødt kan man sige er kendt i forvejen og var netop dem der var årsag til at kampagnen blev iværksat og nogen vil måske synes at de er unødvendige i denne rapport. Vi har dog alligevel valgt at tage nogle eksempler med for at give et indtryk af debatten og problematikken og sammen med de mere positive reaktioner kan det forhåbentlig give et indtryk af hvad kampagnen har flyttet af holdninger, i hvert fald hos nogle målgrupper. Reaktioner fra borgere De mange forskellige reaktioner kampagnen har fået undervejs fra borgere har vist at udnyttelsen af de levende ressourcer er et emne som optager de fleste, hvilket bekræfter den betydning emnet har for samfundet særligt på det kulturelle og erhvervsmæssige område. Nedenstående er skitseret i overskriftform de mest typiske reaktioner fra borgere der har fulgt med i kampagnen og som vi har mødt på kommunebesøg, på TV og i radioprogrammer. Citater og kildehenvisninger der danner grundlag for nedenstående overskrifter kan ses i bilag 2. 33