Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi."

Transkript

1 Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder følgende beskrivelse af miljøteknologi: På globalt plan forventes der i de kommende år en stigende efterspørgsel efter miljøteknologi, fx inden for områder som klima, luftforurening, vand og miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og jordforurening. Inden for disse områder har Danmark forskningsmæssige styrkepositioner, som kan styrkes yderligere. Det gælder også inden for de miljømæssige aspekter af husdyrproduktion. 1. Forskningsområder Med miljøteknologi menes alle teknologier der er mindre miljøbelastende end tilsvarende alternativer. Det drejer sig om teknologier til at reducere forurening ved hjælp af rensning eller lignende, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressourcehåndtering og om miljøeffektive teknologiske systemer 1. Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Hanne Haarup Thomsen Telefon E-post Fremme af miljøteknologi er relevant i forhold til en række forskellige teknologiske anvendelsesområder som transport, energi, fødevareproduktion, dagligdagens forbrugerprodukter, industriel produktion, landbrugsbygninger, vandforsyning, håndtering af affald og spildevand samt oprydning efter jordforurening. Strategisk forskning i miljøteknologi er relevant når der inden for de mulige anvendelsesområder, er potentiale for at skabe nye væsentlige bidrag til at skabe velstandsudvikling eller løse prioriterede miljøudfordringer. Der kan igangsættes forskning inden for følgende områder: Klima: Her drejer det sig primært om teknologi der kan bidrage til at reducere udledningen af de væsentligste drivhusgasser (CO 2, metan, lattergas og forskellige industrielle drivhusgasser). 1 Dette er den definition som såvel OECD som EU arbejder med

2 Vand og vandforsyning: Her drejer det sig primært om teknologi der kan bidrage til reducere forureningen af vandmiljø og naturområder med næringsstoffer, miljøskadelige kemikalier og mikroorganismer. Miljømæssige aspekter af husdyrproduktion: Fokus er her på udvikling af teknologier, som kan bidrage til at reducere husdyrproduktionens miljøpåvirkning. Forskningsaktiviteterne skal understøtte regeringens Flerårsplan for en bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion. Regeringen ønsker en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor, som via gode rammevilkår skal kunne udvikle sig dynamisk. Luftforurening: Her drejer det sig primært om at udvikle teknologiske bidrag til at reducere den sundhedsskadelige luftforurening i byerne med fokus på partikler, NO x, SO 2 og VOC. Sundhedsskadelige kemikalier: Miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.: Teknologi til substitution af uønskede stoffer i miljø og produkter, herunder artikler. Især prioriteres CMR samt PBT og vpvb stoffer, stoffer der mistænkes for at have en hormonforstyrrende effekt, stoffer der er prioriterede i EU s vandrammedirektiv, stoffer der bliver omfattet af EU forbud, og stoffer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Emnet kan inkludere teknologi til at reducere forekomsten af uønskede stoffer i indeklimaet. Jordforurening: Teknologier til omkostningseffektiv og miljøvenlig oprensning af forurening af jord og grundvand. Fokus bør være på forureninger som på grund af deres farlighed og udbredelse i særlig grad udgør en risiko for miljø- og sundhed, herunder blandt andet klorerede opløsningsmidler. Moniterings-, overvågnings- og kortlægningsteknologi: I tilknytning til alle de ovenstående områder er der behov for teknologi der effektivisere og forbedre overvågning, monitering og kortlægning af de relevante miljøfaktorer. Vurderingsværktøjer: I tilknytning til vurderingen af teknologiers mulige potentiale for at bidrage til miljøforbedringer kan indgå forskning i miljøøkonomi og forskning, der understøtter metode- og værktøjsudvikling. Generelt er miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problemstillinger ved anvendelse af ny teknologi i lighed med samfundsmæssige (herunder økonomiske og forvaltningsmæssige) aspekter en integreret del af de strategiske programmer 2. Forskningsmæssige styrkepositioner i Danmark Der er behov for at inddrage en række gensidigt komplementerende forskningskompetencer og forskningsmiljøer: a) Forskningsmiljøer med kompetencer inden for lovende generiske teknologiske udviklingsområder med potentiale for at skabe nye og bedre 2

3 miljøteknologiske løsninger, f.eks. bioteknologi, informations og kommunikationsteknologi, sensorteknologier, katalyse, nanoteknologi mv., b) Forskningsmiljøer som har kompetencer inden for relevante anvendelsesområder som spildevandshåndtering, transport, landbrug, oprensning efter jordforurening eller byggeri. c) Klassiske miljøforskningsinstitutioner; primært hvor der er tale om komplekse miljøudfordringer, hvor de teknologiske løsninger må baseres på detaljeret viden om miljøproblemets karakter. Inden for alle de prioriterede miljøudfordringer har Danmark førende forskningsmiljøer. Mangfoldigheden fremgår bl.a. af at FORA har identificeret 26 danske vidensinstitutioner inden for det miljøteknologiske område, inkl. universiteter, sektorforskningsinstitutioner og godkendte teknologiske serviceinstitutioner. Det fremgår af regeringens flerårsplan for bæredygtigt og miljørigtigt husdyrbrug, at Danmark har væsentlige forskningsmæssige kompetencer in international klasse inden for miljøeffektive landbrugsteknologier. Det vil være muligt at finde dansk baserede forskningskompetencer af høj kvalitet inden for alle de ovenfor skitserede hovedområder. Omvendt er der specifikke teknologier, hvor danske virksomheder i dag må til udlandet for at finde offentlige forskningskompetencer der matcher deres behov. Den brede men ujævne dækning når det gælder danske forskningskompetencer i forhold til miljøteknologi, peger på at sikringen af forskningskvaliteten, bedst sker ved at lave relativt brede/åbne udbud kombineret med en vurdering af de konkrete ansøgninger. Afgørende er det at der indgår virksomheder i ansøgningerne, der har kapacitet til levere med og modspil til de offentlige forskningsinstitutioner, inkl. mulighed for at omsætte forskningsresultaterne til miljøteknologiske løsninger der virker i praksis. Det bør i tilknytning til planlægning af udbudene vurderes om der er mulighed for at disse kan samordnes med tilsvarende udbud i andre EU-lande herunder de udbud der etableres i forlængelse af ERA-NET med fokus på miljøteknologi f.eks. EU s ERA-NET projekt SUSPRISE (Sustainable Enterprise). Dette vil give støre mulighed for at inddrage de relevante forskningsmæssige kompetencer, samtidigt med at forskningsprogrammet lettere vil kunne få den tilstrækkelige tyngde. 2. Erhvervsmæssige styrkepositioner i Danmark I 2006 offentliggjorde Økonomi og Erhvervsministeriets erhvervsøkonomiske forsknings- og analyse enhed (FORA), en rapport som indeholder en kortlægning af danske styrkepositioner på det miljøteknologiske område. Den identificerede ca. 420 danske virksomheder med mere end ansatte, der 3

4 har levering teknologiske løsninger til miljøindsatsen, som en central udviklings og konkurrence parameter. Disse fordeler sig således: Energi/klima ca. 250 virksomheder med godt ansatte Vand ca. ca. 165 virksomheder med godt ansatte Luftforurening ca. 70 virksomheder med godt ansatte Kemikalier ca. 55 virksomheder med godt ansatte Affald ca. 85 virksomheder med godt ansatte Jordforurening ca. 45 virksomheder med godt ansatte Ressource- og materialeforbrug ca. 65 virksomheder med godt ansatte Arealanvendelse og biodiversitet ca. 35 virksomheder med godt ansatte I en række tilfælde er virksomhederne aktive i forhold til flere af de i undersøgelsen anvendte kategorier. Danmark har endvidere væsentlige kompetencemæssige styrkepositioner inden for miljøvenlige landbrugsteknologier og området er karakteriseret ved en veletableret tradition for privat-offentligt samspil. Når der ses bort fra meget specifikke teknologiområder, er det vanskeligt eksakt at opgøre omfanget af produktion og eksport, fordi der er tale om et bredt spekter af produkter og teknologier, inden for mange forskellige anvendelsesområder. Men samlet set er danske eksport af energi- og miljøteknologi på mindst mia. kr. årligt. 3. Internationale styrkepositioner Egentlige analyser af hvordan de danske forskningskompetencer i forhold til miljøteknologi står sig i international konkurrence, er os bekendt ikke foretaget men en vigtig indikation kan hentes ved at se hvor danske forskningsinstitutioner har formået at hente medfinansiering fra EU s forskningsprogrammer samt fra EU s LIFE program. For at beskrive state of art i forhold til en række miljøteknologiske indsatsområder, kan bl.a. henvises til de forskningsstrategier som er udarbejdet i tilknytning til en række af EU s teknologiplatforme, inkl. forskningsplatformen for vand og for bæredygtig kemi. Hertil kommer at der under 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, er initieret en række lang række forskningsprojekter, med fokus på udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger til bl.a. transport- og energiområdet. 4

5 En række af disse forsknings og teknologiprojekter repræsenterer hver for sig state af art når det gælder specifikke typer miljøteknologi. Et godt eksempel er B&W Diesels deltagelse i Herkules projektet, hvor der er fokus på at reducere skibsfartens luftforurening. 4. Potentiale og perspektiver i styrket forskning på området I tilknytning til vurderingen af hvad Det Strategiske Forskningsråd skal satse på inden for denne brede ramme, ønskes fokus på forskning der bidrager til følgende overordnede målsætninger: Potentiale for mærkbare bidrag til løsning af væsentlige miljøproblemer Marked for løsningerne skal have potentiale for at blive så stort at det kan blive en væsentlig drivkraft for spredning af teknologien. I forhold til de miljømæssige udfordringer pegede regeringen i sin redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi fra maj 2006 på følgende miljøudfordringer: Menneskeskabte klimaændringer. Forurening og overudnyttelse af vandmiljøet. Forurening der truer sundheden med særlig fokus på luftforurening, støj og giftige kemikalier. Forskning og teknologisk udvikling inden for dette område er afgørende for at det fremover vil være muligt at sikre at den økonomiske vækst kan foregå uden at belastningen af miljøet øges. Erfaringerne fra den eksisterende miljøindsats peger på at udvikling af nye miljøteknologiske løsninger ofte har været en forudsætning for at kunne tage fat på løsning af et specifikt miljøproblem. Gode resultater på dette område kan samtidigt være med til at give teknologi et mere positivt omdømme - herunder være med til at øge de unges interesse for de tekniskvidenskabelige uddannelser. Samtidigt er her tale om et område hvor Danmark, danske virksomheder og danske forskningsmiljøer har forudsætninger for at udvikle højteknologiske løsninger til et marked, hvor der globalt forventes at være stor efterspørgsel fremover. Der forventes også en stor stigning i den internationale efterspørgsel efter teknologier til at håndtere produktion og gødning. En styrket forskningsindsats kan skabe basis for fremvækst af en underskov af små og mellemstore agroindustielle virksomheder og iværksættere, der med afsat i landbrugssektoren etablerer sig i landdistrikterne. Med EU s miljøteknologiske handlingsplan som bl.a. afspejler sig i forskningsprioriteringerne under EU s 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk Udvikling og Demonstration vil der også være gode 5

6 forudsætninger for at skabe synergi mellem en dansk forskningsindsats og EU s forskningsprioriteringer. Etablering af fælles udbud med andre EUlande med udgangspunkt i ERA-NET projekter, vil kunne bidrage til skabelse af bedre synergi med forskningen i andre EU-lande. 6

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Har du forskningsideen?

Har du forskningsideen? det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Miljø INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Miljø INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Miljø INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

CleEn21 LIFE08 ENV/DK/000468. Green21-10 grønne værktøjer. 10 grønne værktøjer. - til at trimme din virksomhed

CleEn21 LIFE08 ENV/DK/000468. Green21-10 grønne værktøjer. 10 grønne værktøjer. - til at trimme din virksomhed 10 grønne - til at trimme din virksomhed Green Enterprises of the 21st Century Green21 CleEn21 LIFE08 2 Formål Ny online webbaseret værkstøjskasse små og mellemstore virksomheder Styrke virksomhederne

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer )&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA Virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er kan gennem EU s LIFEprogram få støtte til initiativer og projekter, der bidrager til at gennemføre EU s miljø- og klimapolitik. FRISTER FOR 2016 - OPSLAG

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. november 2007 Meddelelser fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik, KOM(2007) 575 endelig,

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik. Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen

EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik. Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen Lissabonstrategien for 2010 Mål: EU skal være den mest bæredygtige, dynamiske og konkurrencedygtige,

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Nina Leth- Espensen. Green21-10 grønne værktøjer. 10. dec. 12. 10 grønne værktøjer. - til at trimme din virksomhed

Nina Leth- Espensen. Green21-10 grønne værktøjer. 10. dec. 12. 10 grønne værktøjer. - til at trimme din virksomhed 10 grønne - til at trimme din virksomhed Green Enterprises of the 21st Century 2 Formål Ny online webbaseret værkstøjskasse små og mellemstore virksomheder Styrke virksomhederne konkurrenceevne Konkrete

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde:

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde: Notat Indhold Introduktion til prækvalifikation... 1 Hvornår skal der søges om prækvalifikation... 1 Hvad menes med uddannelse og uddannelsesudbud?... 2 Hvornår er en uddannelse ny?... 3 Genansøgning...

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere