Plante dyrkning II. Landbrugets. Kulturplanter Frøavl. Markplan. Redigeret af
|
|
- Per Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbrugets Plante dyrkning II Kulturplanter Frøavl Markplan Redigeret af Po Hartvig Larsen Det kgl. danske Landhusholdningsselskab Landhusholdningsselskabets Forlag. København 1969
2 2) Kontrol med fremavlen: Der skal foreligge oplysninger om dyrkningsforholdene, herunder især forekomst af anden sort af samme art på ejendommen, forfrugt, tidligere forekomst af flyvehavre og for rug afstand til nærmestliggende rugmarker. Endvidere foretages bedømmelse af afgrøden, hvor der især lægges vægt på forekomst af afvigende typer af samme art (fremmed sort), indblanding af anden kornart, forekomst af flyve- Renhed Spireevne: byg og vinterhvede havre vinterrug vårhvede og vårrug havre og andet ukrudt, som vanskeligt lader sig frarense samt forekomst af nøgen brand hos byg. Markinspektionen foretages af StatsfrØkontrollen eller en af denne autoriseret kontrollør. 3) Analysegarantier: Disse omfatter renhed, spireevne, indblanding af fremmed art og sort samt ukrudt. For kontrolleret sædekorn, som er beregnet som udsæd til almindelig kornproduktion, er garantierne således: 99,9 pct. 95,0» 94,0» 91,0» 88,0» Fremmed komart i 1 kg: I byg eller havre højst 3 kærner af henholdsvis havre eller byg + 3 kærner af hvede og/eller rug, dog højst 5 kærner i alt. I såvel vinter- som vårformer af hvede eller rug højst 3 kærner af henholdsvis rug eller hvede + 3 kærner af byg og/eller havre, dog højst 5 kærner i alt. Fremmed sort højst 0,50 pct. Ukrudt: O flyvehavrefrø og højst 2 andre ukrudtfrø pr. kg, hvoraf højst 1 kvikfrø. For originalsæd og stamsæd, der benyttes ved fremavl af henholdsvis stamsæd og kontrolleret sædekorn, er garantikravene strengere m.h.t. indblanding af fremmed art og sort samt ukrudt. Desuden er der fastsat græn- ser for forekomst af nøgen brand. Såfremt analyseresultaterne for et parti sædekorn ikke opfylder garantien med gældende latitude, er firmaet erstatningspligtig i henhold til Statsfrøkontrollens erstatningsregler. Vintersæd '\f vintersæd dyrkes her i landet kun vinterformer af rug og hvede. Dyrkning af vintersæd byder flere fordele: dyrkes en del af kornarealet Illed vintersæd, fordeles arbejde og risiko. Vintersæd tåler bedre sommer 'virke end vårsæd. I vintersæd fryser ell række generende ukrudtsarter væk, ';;isom gul okseøje, flyvehavre m.fl. Om man bør dyrke rug eller hvede,'r afhængigt af mange forhold. Hve,kil har den højeste produktionsevne,.id stiveste strå og dens kærne er den IIIL'st værdifulde. Den opnår derfor ';(llll regel en noget højere salgspris. II veden stiller imidlertid også de stør ';lc fordringer til vækstvilkårene. Den.-r mere følsom over for vinterkulde, "J', den skades lettere af sygdomme, I';;n fodsyge. Rugen er mere hårdfør. Den overvllltrer i reglen sikkert, omend den L" II skades stærkt af snelæg. Den 1,Iarer sig bedre end hveden, selvom v;d,stvilkårene bliver mindre gunstige, "I: den angribes mindre af sygdomme Illed jordsmitte. Rugens større dyrkningssikkerhed n dog mest fremtrædende på lettere I'.rd. I landets bedste kornegne er,hallcell for større høstudbytte af!tvede stadig så stor, at den overvej,'ilde part af landmændene foretræk 1...1' at dyrke hvede. Kornets dyrkning Vinterbyg har tidligere været dyrket, og i de senere år har man på ny forsøgt at dyrke den. På grund af dens tidlige udvikling i foråret har den dog tilbøjelighed til at overføre angreb af rust og meldug til vårsæd på et så tidligt udviklingstrin for vårsæden, at skaderne kan blive betydelige. Fra 1968 er der derfor gennemført et foreløbigt 5-årigt forbud mod dyrkning af vinterbyg her i landet. Rug Rugens blomsterstand er et aks. Rugen har vindbestøvning. Ved dyrkning af forskellige rugsorter side om side er der derfor risiko for betydelig krydsbefrugtning. Naboer bør derfor dyrke samme sort. Vejret i blomstringstiden Øver stor indflydelse på kærnesætningen. Nattefrost eller megen nedbør, når rugen drær, giver dårlig kærnesætning. Sorter I slutningen af forrige århundrede indførtes Provstirug, Campinerug, Petkusrug oj!. De afløste den gamle landsort»gl. dansk ruge og»brattingsborgruge. Igennem årene er der stadig fremkommet nyt forædlingsmateriale fra Petkus, og Petkus II dyrkes i dag på ca. % af Danmarks rugareal. 23
3 Sorten er højstydende i statens forsøg, Sædskifte således som det fremgår af over Vårsæd er den almindeligste forfrugt sigten over forsøgsresultater bag i for rug. Tidlige og middeltidlige kartofler, l-års kløvergræs, ærter, lupiner bogen. Svalåj Kongsrug Il har det korteste samt staldfoderafgrøder er dog især på og stiveste strå. Den foretrækkes der sandjord de bedste forfrugter for den. for stadig af mange landmænd I.t rjordpå,'';,ndjord de Når der vises omhu med nedpløjning bedre rugjorder, og hvor rug skal tjene at' stubben, kan rug dyrkes efter som udlæg for frøafgrøder. rug uden større fare for angreb af sygdomme med jordsmitte. På let jord Jordbund benyttes rug ret almindeligt som dæksæd Sandjord og let lermuld er den naturlige for græsudlæg. Ved frøavl af græs jordbund for rugen. På mager, tør ser, der skal gennemgå to vinterperioder sandjord er den en af de sikreste afgrøder. for at bære frø, kan rugen også Også på mild lermuld er den benyttes som udlægsafgrøde. velegnet. På lavmose og kærjord hører rugen ikke hjemme. Havre eller vårhvede vil være at foretrække på disse jorder. Rugen tåler ikke vandfyldt jord. Den er meget hårdfør over for vinterkulde, kun hvor der er stillestående vand i jordoverfladen, overvintrer den ikke. Jordbehandling Rugen bør sås i en ren og bekvem jord. Efter korn eller frøafgrøder harves jorden op med stubkultivator og tromles. Stubben bliver da revet op og spildfrø bringes til at spire. Umiddelbart forud for såning dybpløjes jorden. Det er vigtigt, at jorden ikke pløjes for våd, da det giver et ubekvemt såbed. Af hensyn til faren for fod syge bør man altid tilse, at stubben pløjes godt ned i furebunden. Efter såningen bør der ikke tromles. Jorden må gerne ligge ujævn hen, så den lettere samler sne til beskyttelse mod vinterkulden. GØdskning Rugen betragtes ganske vist som en nøjsom plante, men Ønsker man at avle store afgrøder, må man dog give den en rigelig tilførsel af plantenæring. Ajle, der udbringes i februar eller nlarts i vekslende tø og frost, kan vise god virkning til rug; men der bør vises forsigtighed ve~ udbringningen, så., man undgår svidevirkning på kornet. Rug betaler godt for tilførsel af fosfor- og kvælstofgødning, medens den i forsøg giver ringe udslag for kaliumtilførsel. De gødningsmængder, der til- kg plantenæring Eksempler på tilførsel af handelsgødning kg PK-gødning kg Kas kg NPK-gØdning hk:~ kærne/ha 1.. sept.. 26, no'-, 27,5 41,5 35,4 27,0 26,7 40,2 26, , ,0 Sået:. okt. sept.... pr. ha: PK-gØdning kan på bedre jorder udhringes om efteråret, men på lette jorder bør forårsudbringningen foretrækkes. KvælstofgØdningen bør navnlig ved anvendelse af store mængder på let jord deles og udbringes ad to gange. Er rugen forsynet med tilstrækkelig næring allerede fra det tidlige forår, bliver de ansatte aks længere og buskningen bedre. På lerjord er der en tydelig ned ",alig i høstudbyttet, når rugen sås dier 1. oktober. På sandjord indtræ.1<'1' denne tilbagegang først efter mid 1"11 af oktober. Det er dog først og IreIIImest efterårets vejrlig, der be..ll'lllmer det rette såtidspunkt. I almin.1,,1 ighed bør man tilstræbe såning i :;idste halvdel af september. føres, må afpasses efter jordens gødningstilstand, forfrugt m.m. Hvor rugen følger efter andet korn, vil nedenstående gødningsmængder antagelig være passende: Fosfor kg udsæd pr. ha: 100 \ kg kalksalpeter pr. ha 25,9 'dlo (,00»»»» ,4 IiorsØgene viser, at udsæden af rug 1.;111 varieres inden for ret vide græn...,. Ilden at kærneudbyttet ændres væ ,2 31,3 Kalium ,7 32, ,0 32,1 Kyælstof Såtid I almindelighed bør rugen sås så tidligt, at den er i stand til at opnå en passende udvikling inden vinteren indtræder. Herved bliver overvintringen sikrest, og udviklingen det følgende forår bliver hurtigere og kraftigere. Ved statens forsøgsstationer gennemførtes i årene forsøg med forskellige såtider for rug: Såmængde Ved statens forsøgsstationer har man udført forsøg med varierende såmængder af rug. Udsædsmængderne blev prøvet ved stigende N-tilfØrsel. Resultatet var i hkg kærne pr. ha: ,5 31,7 sentligt. En udsædsmængde på kg har givet det største kærneudbytte. ForØges udsædsmængden her
4 udover, mindskes kærneudbyttet og halmmængden øges, samtidig med at kærnevægten nedsættes. Når værdien af merudsæden tages i betragtning, vil der i almindelighed ikke være nogen fordel ved at anvende større såmængde end 180 kg/ha. Overvintring Kun i meget hårde vintre er rugen udsat for frostskade. Snelæg kan derimod hyppigt bevirke pletvis skade i rugmarken. Hvor sneen har ligget i driver, kan rugen angribes af sneskimmel, især hvor afgrøden har været kraftig fra efteråret af. LØsning af sneen, hvorved udluftningen bliver større, kan forhindre, at rugen dræbes. Er plantebestanden tynd og svag om foråret, bør der gødes tidligt og kraftigt med kvælstofgødning. Tidligt udbragt fremmer kvælstoffet buskningen og bevirker herved tættere bestand. Fremvækst Rugen er tidlig i vækst om foråret. Den skrider allerede sidst i maj og blomstrer midt i juni. Nattefrost og dårligt vejr i blomstringstiden kan skade kærnesætningen. Varmt og tørt vejr i bestøvningstiden sikrer den bedste kærnesætning. Ukmdt De almindeligst forekommende u krudtsplanter i rugen er overvintrende enårigt ukrudt som kornblomst, agergåseurt og lugtløs kamille. EfterårssprØjtning med DNDe eller forårssprøjtning med hormonmidler kan uskadeliggøre eller hæmme u krudtet betydeligt. Mechlorprop + ioxynil kan anvendes hvor bestanden af ærenpris, fuglegræs, kamille m.m. er betydelig. Sygdomme Rugen angribes af en række svampesygdomme. Stængelbrand, der bevirker, at akset bliver goldt og ikke skrider igennem. Den bekæmpes ved behandling af såsæden med kviksølvmidler. Herved modvirkes også angreb af spiringsfusariose, der kan skade rugens fremspiring. Endvidere kan rugen skades af sneskimmel, meldrøjer og sortrust. MeldrØjer forebygges ved anvendelse af ren udsæd og sortrust ved fjernelse af berberisbuske fra omegnen. Skadedyr Rugen generes ikke af mange skadedyr. Smælderlarver kan dog ved deres gnav på rødderne tynde ud i bestanden, og ved skovkanter kan der forekomme ret kraftige angreb af snegle. Disse bekæmpes ved sprøjtning med Parathion. Høst Rugen bør være godt moden inden den høstes. Da den ikke er spildsom, er der ingen fare for spild selv i ret kraftige storme. Bliver vejret i høstperioden imidlertid vedvarende fugtigt, kan rugen hurtigt begynde at spire. Værst er spiringen, dersom kornet er gået i leje, men selv opretstående aks kan da spire. Man bør under sådanne vejrforhol~ overveje, om ikke det er bedre at betale omkostningerne ved kunsttørring, fremfor at risikere betydelig skade ved spiring. Udbytte Da rugen dyrkes under meget varierende jordbundsforhold, varierer høstudbyttet stærkt. Landets gennemsnitlige høstudbytte har i årene varieret fra hkg kærne/ha. På gode rugjorder kan dog opnås høstudbytter på hkg kærne!ha. Vårrug På let sandjord i Jylland. hvor rugen cr en af de sikreste kornafgrøder, dyrkes foruden vinterrugen også en del vårrug. dels i renbestand og dels i blanding med havre. Petkus vårrug er den hedst egnede sort. ForsØg ved statens forsøgsstationer JIled blandinger af vårrug og byg eller vitn'ug og havre viste, at man nok kun IICopnå noget større halmudbytte og IIllgCt større strålængde af afgrøden \. <1 at dyrke denne blandsæd, men b'l'lielldbyttet var lavere end ved dyrk IIilIg af byg eller havre i renbestand. V;'IITugen har derfor kun berettigelse pil. meget lette jorder, hvor nøjsomhed lig strålængde spiller en rolle. Ved dyrkning af vårrug i blanding JIlcd byg, vil et passende forhold være 25 pcl vårrug og 75 pct. byg. På de Ial'vcligste jorder forøges indholdet af vi'trrllg, og byg erstattes af havre, og der slis da Leks. 50 pet. vårrug + 'io pd. havre. livede II veje er vor mest udbredte kornsort. I store dele af verden er den den vigtigste brødkornsplante. Den er en af vore ældste kulturplanter, og har været kendt og anvendt fra oldtiden. Hvedens blomsterstand er et aks. Ved hvert led sidder 3-6 småaks indeholdende 3-5 kærner, der omsluttes løst af avnerne. Hveden har selvbestøvning, og krydsbefrugtning finder derfor sjældent sted. Sorter Indtil slutningen af forrige århundrede dyrkedes her i landet en gammel brunkærnet landsort. Den var nøjsom og vinterfast, men ydede kun lidt og var meget modtagelig for stinkbrand. I 1874 indførtes Squareheadhvede fra England. Den var mere yderig end den gamle landsort og fortrængte hurtigt denne. Den havde imidlertid ringe modstandsevne over for hård frost og blev derfor efter de hårde vintre erstattet af Tystofte Småhvede og Tystofte Standhvede. Disse sorter vandt betydelig udbredelse, men er dog nu forlængst erstattet af andre og nyere. Hvededyrkningen her i landet har i de senere år været præget af de 26 27
5 svenske sorter: Eroica, Banco og sidst Starke. Det er sorter, som er meget hårdføre over for vinterkulde. I landets sydlige egne har man dog dyrket den franske sort Capelle Desprez. Den havde en betydelig højere ydeevne og et stivere strå, men var ikke særlig vinterfast. I de sidste år er der fremkommet nye sorter fra Holland og Tyskland, der ligesom CapeIle er i besiddelse af større ydeevne og stivere strå, men også synes at forene dette med større vinterfasthed. Det er sorterne Cato og Kranich. VedrØrende afprøvningerne af disse sorter, se oversigten bag i bogen. Jordbund Svære lerjorder og gode sand- og lermuldede jorder i god gødningskraft er bedst egnede for hvededyrkning. Jordens reaktion bør ligge ret højt, og god afvanding er af stor betydning. På vandlidende arealer vil hveden ikke alene trives dårligt, men den vil også være stærkt udsat for bortfrysning. Sædskifte Hveden kan især angribes af fodsyge og havreåi. Det vil derfor være at foretrække, dersom hveden kan sås efter tidligt høstede frøafgrøder som hvidkløver, raps, ærter, græsfrø o.a. I sukkerroeegne bliver tidligt optagne sukkerroer ofte benyttet som forfrugt. NødvendiggØr markplanen, at hvede må dyrkes efter andet korn, vil det være af stor betydning, at stubben efter den forudgående kornafgrøde afbrændes eller nedpløjes omhyggeligt. Jordbehandling Såbedet bør være vel tilberedt. Hveden får den bedste start, når jorden er bekvem og falder godt til om kærnerne. Forud for såningen bør gennemføres en grundig og dyb pløjning..jorden bør ligge sort 2-3 uger før vintersædens såning. Derved modvirker man angreb af fritfluer. FØlger hveden efter andet korn, bør stubmarken hurtigst mulig efter kornets høst harves op med stub kultivator og behandles gentagne gange, indtil pløjningen umiddelbart forud for såningen kan finde sted. Såbedet må gerne efterlades ujævnt. Knolde og lignende ujævnheder kan modvirke skorpedannelse, give lidt læ ror hvedeplanterne og samle et beskyttende snelag mod vinterkulden. Gødskning Hveden har et betydeligt næringsforbrug, og den må derfor gødes kraftigt, dersom man ønsker at opnå en stor afgrøde. GØdskningen bør især være rigelig, hvor hveden kommer efter andet korn. De gødningsmængder, hveden tilføres, må afpasses efter jordens gødningstilstand, forfrugt m.m. Hvor hveden har gode muligheder og følger efter andet korn, vil nedenstående gødningsmængder antagelig være passende: pr. ha: Kvælstof Fosfor Knliunl kg plantenæring l':ksempler på tilførsel af handelsgødning kg PK-gødning kg fl.a. el kg Kas eller kg NPK-gØdning Da rigelig kalitilførsel synes at medvirke til større sukkerdannelse i hvedeplanterne og dermed at forbedre over- vintringen, bør PK-gØdning udbringes om efteråret. Hvor hveden står svagt om foråret, bør den gødes tidligt. Hvor jorden er i dårlig gødningskraft, bør N-gØdningen ligeledes bringes tidligt ud. Hvis N-tilskuddet gives i fi. ammoniak eller anden ammoniakgødning, bør den udbringes første gang, jorden er tjenlig. Hvor hveden står kraftigt fra foråret af, og jorden er i god gødningskraft, kan man vente med at udbringe hele N-tilskuddet til hveden har busket sig. Herved modvirkes en for stærk udvikling af strået. Fra sol'!sforsøg med hvede. Til venstre er en blødstrået sort gået i leje som følge af fodsygeangreb. Vinterhvede (såsæd af Kranich) tilført 300 kg n. amm. pr. ha og sprøjtet med Cycocel. Ved opmåling var strået 30 cm kortere og O, l cm tykkere ved grunden end ubehandlet hvede. Såtid Ved statens forsøgsstationer gennemførtes i årene såtidsforsøg med hvede. Resultatet var følgende: 29
6 højere proteinindhold, end dansk vinterhvede normalt opnår, har i de senere år bevirket en stærkt forøget interesse for dyrkning af vårhvede. Statens forsøgsstationer gennemførte i årene sammenlignende forsøg med vårhvede og byg med følgende resultat: Byg. Vårhvede. YIodnings- 2,4 Leje- 15/8 5,5 tilb. ) 2/8 dato kærne kærne ,9 41,7 hkg pr. ha halm 44,4 54,9 Fht. Eksempler på forskellige hvedesorters bageevne. På grund af hvedens følsomhed over for vinterkulde og frost i optøningsperioden svinger høstudbyttet ret stærkt fra år til år efter overvintringsidet der i et uspiret parti kun findes meget lidt af stivelsesnedbrydende enzym. Blandingen med vand forbliver derfor tyk, og faldtallet bliver højt. Er partiet derimod spiret, vil sukkerindholdet være højt, og en sådan blanding er tyndtflydende og vil give et lavt faldtal. Dansk vinterhvede har forholdsvis ringe bageevne. Dansk vårhvede har betydelig bedre bageevne, men er dog ikke på højde med bageevnen hos hvede fra lande med varmere klima. Hvedemelets bagekvalitet kan forbedres ved forædling af hveden, ved rigelig og kontinuerlig kvælstoftilførsel og ved fortrinsvis at henlægge hvededyrkning til humus- og kvælstofrige arealer. Udbytte forholdene. Gennemsnitsudbyttet varierer imellem hkg kærne pr. ha. Under gunstige forhold kan opnås høstudbytter på hkg kærne pr. ha. Vårhvede Kornlovens sikring af anvendelse af dansk hvede til brødfremstilling og bagernes behov for en hvede med et Vårhvede i skridning (Kolibri). * O = helt stående, 10 = helt i leje Vårhvede har således givet 9 pet. mindre end byg i gennemsnit af samtlige forsøg; men på marsk ved HØjer gav vårhvede samme udbytte som byg. På kraftig lavbundsjord vil vårhveden ikke alene klare sig godt i forhold til byg, men dens stive strå bliver også af større betydning. Tidligere var svenske vårhvedesorter ret fremtrædende i dyrkningen, men i de senere år er der fra Tyskland og Holland fremkommet sorter af vårhvede med meget høj ydeevne som Heine Koga II, MOH Capa, Heine Kolibri m.fi. Dyrkningen af disse sor- Stakket mexikansk vårhvede (Tobari). HØjt proteinindhold. Byg Blomsterstanden hos byg er et aks, og bestøvningen sker ved selvbefrugtning. Kærnesætningen er således altid god. Byg er en af vore mest formrige kornarter. Man skelner mellem 2 hovedter er derfor i stærk tiltagen. søgsoversigten bag i bogen). Vårsæd (Se for Byg og havre er vore almindeligste vårsædsformer. Byg udvikler sig bedst på kalkrig lerjord i varme somre. Havren tåler bedre lidt fugtig jord og lavere jordbundsreaktion. Den klarer sig også bedre end byggen i kølige somre. Når der tages hensyn til havrekærnens lavere foderværdi, giver byg i normale år det største udbytte på både lerjord og sandjord. På frugtbar lavbundsjord dyrkes i dag ret betydelige arealer med vårhvede. På grund af dens stivere strå går vårhveden ikke så let i leje på disse arealer, og med den nuværende brødkornsordning vil den give det bedste Økonomiske resultat, selvom kærneudbyttet skulle blive noget lavere
7 1000 ha BOO Dyrkningen af vårsæd, Bemærk de senere års store fremgang for byg, Sorter af 2 rd. byg Af tidligere dyrkede sorter, der har haft betydelig udbredelse, kan nævnes landsorten Gl. dansk byg, Chevalierbyg og Prentice-byg fra England, SvalØf Guldbyg fra Sverige og Binder, Opal, Kenia og Maja, alle frembragt af dr. Vestergaard på Abed forsøgsstation på Lolland. Disse sorter fik en meget stor betydning for dansk bygdyrkning. I årene før den sidste verdenskrig dækkede de næsten hele landets bygareal og siden har de Øvet stærk indflydelse på det videre forædlingsarbejde inden for byg. I 50'erne dominerede svenske bygsoiter dyrkningen her i landet. Vi dyrker stadigvæk betydelige arealer med sorter som Sv. Bonus, W. Ingrid og Sv. Pallas. Den engelske maltbyg- former: 6-rd. byg og 2-rd. byg. Disse kan igen deles i nøgen og avneklædt byg, og inden for den avneklædte byg inddeler vi i oprette og nikkende former, eftersom akset bliver ved at være oprejst eller bøjer ned før modningen. Endvidere inddeler vi i gaffelbyg og stakket byg og efter en hel række forskelligheder med hensyn til stakkens bygning, bugstilk og siderygnervernes tandbesætning m.m. NØgen 6-rd. byg er sandsynligvis den ældste bygform, der har været dyrket her i landet. I middelalderen blev den avneklædte byg dominerende og i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte 2-rd. byg at vinde indpas, og den dominerer nu helt bygdyrkningen i Danmark. Som vinterbyg har der dog i de senere år været dyrket en del 6-rd. byg her i landet. 34 sort Proctor har også opnået en betydelig udbredelse her i landet. I de senere år er de mest bemærkelsesværdige forædlingsresultater inden for bygdyrkningen dog opnået IlIcd sorter; der er helt eller delvis resistente over for meldug og rust. I\bed har igen gjort sig stærkt gæl- knde med sorterne Deba, Bomi og I,ola. Sydfra har sorterne Minerva og I'II/ir vundet indpas. (Se iøvrigt forsylgsoversigten bag i bogen)..iul'flbund I~Ilsund, kalkrig, lermuldet jord giver k bedste betingelser for et godt udhytte af byg. Byg er den af vore korn ;lrtcr, der stiller de største fordringer Iil jordens reaktion. På dårligt afvandd og kalkfattig jord samt på den tarvl'ligste sandjord bliver udbyttet kun l ill!:c. Byg kan derimod ved rettidig,,;'illing give udmærkede afgrøder på ',111Idkær- eller mosejord. S,,',lsldfte I~llcr er en god forfrugt for byg. Også t iir,s kløvergræs, raps, kløverfrø o. Il'~ll. Cl' fortrinlige forfrugter for byg. Ilyrkes byg efter andet korn, må der nhks stærkere, og dyrker man byg 1'K.-gØdning og ammoniakholdige ~.j l'.\\dllinger bør udbringes før kornets ""1111,:, FØlger byg efter rodfrugtaf- efter hvede eller byg, vil der være risiko for angreb af fodsyge. Man bør derfor vise særlig agtpågivenhed over for stubbehandling efter den forudgående afgrøde. Byg har en ringe evne til at drage næring af gammel grønsvær. 2-årigt eller ældre græsleje eller flerårige frømarker er derfor ikke gode forfrugter for byg. Jordbehandling Såbedet til byg bør være så fint og velsmuldrende som muligt. Byg trives bedst i en porøs jord. Det er derfor som oftest efter en velpasset roe- eller bælgplanteafgrøde, hvor jorden kan blive særdeles bekvem, man avler det største udbytte - vel at mærke, dersom roernarken ikke har været sammenkørt om efteråret, for da kan det være svært at opnå tilfredsstillende såbed. GØdskning Byg har en kort vækstperiode. Den nødvendige næringsmængde må derfor være til stede i letopløselig form i jorden, så snart forårsvarmen og væksten sætter ind. Hvor byg følger efter andet korn, og jorden er i nogenlunde god gødningskraft, vil nedenstående tilførsel af plantenæring antagelig være passende: Kvælstof Fosfor Kalium I,l', I'lantcnæring pr. ha... "... '" IJ,,;t"llp!cr på gødningstilførsel a kg kg fl. amm. el kg Kas h kg NPK-gØdning grøde, bør dens eftervirkning vurderes og ovennævnte mængder reduceres i forhold hertil. FØlger byg efter bælg- " 35
8 Urenheder: Max. 0,5 pct. Uegnede kærner: (markspirede, flækkede og skalbeskadigede) max. 6 pct. Derudover fremhæves det, at stærktkørnede kærner er uønskede. Der Ønskes en stor procentdel af ensartede kærner, en strågul ensartet farve, ren komlugt, og der må ikke kunne konstateres unormale angreb af mikroorganismer i maltbygpartierne. Ved dyrkning af maltbyg, er det af betydning, at dyrkningen finder sted på en ikke for kvælstofrig jordbund af ensartet kvalitet. Der bør gødes moderat med kvælstofgødning. KvælstofgØdningen bør udbringes tidligt. Der bør vælges sorter, der er særligt egnet til maltbyg. Endvidere er det af betydning, at byggen får lov til at blive godt moden, før den høstes, og at tærskningen gennemføres så lempeligt, at der ingen spirer knækker. Efter høsten i 1968 fik kornfirmaerne mange stærkt beskadigede partier på grund af for stærk kørning under tærskningen. Eftergroede bygmarker, hvor der forekommer mange grønne kærner, giver god grobund for udvikling af aspergillussvampe og lign., der kan Ved beskad igelse er byggens kimende blevet mere eller mindre blottet eller Ødelagt, hvorved såvel rodspiren som bladspiren har udviklet sig på unormal måde. Sådan byg er uegnet som maltbyg og såsæd. bevirke, at bryggerierne kasserer bygpartiet. Man gør derfor klogt i ikke at medtage sådanne arealer ved tærskning af maltbyg. Udbytte Udbyttet af byg varierer stærkt. Det gns. høstudbytte her i landet varierer fra hkg/ha. Under gunstige forhold høstes udbytter helt op til hkg/ha. Havre Havre er et top græs med en åben top med 2 a 3 blomster i hvert småaks. Den er selvbestøver og faren for kryds befrugtning er ringe. Havrekærnen er ligesom bygkærnen omgivet af inderavnerne, men de er her langt tykkere. Skalprocenten bliver derfor høj. I hvide og gule former varierer den fra 25 til 29 pct. Der skal derfor ca. 1,2 kg havre til l f.e. Inderavnen er ikke sammenvokset med kærnen, således som hos byg. Havre kan derfor undertiden afskalles under tærsl:~ingen. Afskallede korn har ringe spireevne og er så godt soill værdiløse til udsæd. Efter inderavnens farve skelnes mellem hvide, gule, grå og sorte havreformer. De gule og hvide former giver den bedste kærnekvalitet, og det er overvejende disse, der i dag dyrkes. Grå og sort havre har en skalprocent på pct. De er mindre yderige, men ret hårdføre. Grå havre angribes f.eks. ikke så stærkt af fritfluer. Sorter De sorter, der gennem årene har haft størst udbredelse i havre dyrkningen her i landet, er frembragt af svenske og danske planteforædlere. FØr krigen havde den svenske sort Sv. Ørnhavre en betydelig udbredelse. I årene efter krigen er det især Sv. Stålhavre, der har været dyrket. På lavbundsjord har Abedsorterne Palu og Max haft en del udbredelse. I de senere år har den tyske sort Condor og den hollandske sort Astor dog både i ydeevne og stråstivhed vist sig at være Stålhavre overlegen. Fra Sverige er fremkommet en ny sort Sv. SØrbo og fra Tyskland er kommet sorterne Bento og Silva. Silva har vist god resistens mod angreb af havreå!. (Se iøvrigt oversigten over forsøgsresultater bag i bogen). Jordbund Havre kan dyrkes på de fleste jordbundstyper. Den trives godt både på lerjord og sandjord. På mager og tør sandjord giver vinterrugen dog sædvanligvis større og sikrere udbytte end havre. På uren og ubekvem jord egner havren sig bedre end nogen anden komart, og på mose og marskjord er den ofte den mest sikre kornafgrøde. Den tåler at dyrkes hvor jordbundsreaktionen er lav. Ved høj reaktion angribes den let af lyspletsyge. Sædskifte Havren har en god evne til at udnytte den næring, der langsomt frigøres efter grønjord. Havren er derfor en god efterfrugt for grønjord og græsfrømarker. Hvor havren ikke gror for kraftigt til på lettere jord eller højmose, kan den også benyttes som udlægsafgrøde. I så fald bør der følge en anden afgrøde efter græsmarken af hensyn til faren for angreb af havreå!. Jordbehandling Såbedet bør være så vel tilberedt som muligt. Havren tåler dog bedre end de andre kornsorter mangler i såbedets tilstand. Følger havre efter grønjord, bør grønjorden rives i stykker før vinterpløjningen. PlØjes der derefter så dybt som muligt, opstår sjældent de tidligere så hyppige forårspletter af utriveligt korn. GØdskning Havrens gødskning må rette sig efter forfrugten og, hvis den optræder som dæksæd, tillige afpasses efter udlægget. FØlger havre efter en stærkt gødet græsmark, behøver den næppe at have nogen næring tilført hverken af fosfor, kalium eller kvælstof. Er græsmarken derimod mindre rigelig gødet med fosfor og kalium, bør der tilføres et passende tilskud heraf. Har bælgplantebestanden været ringe, bør der tilføres kvælstofgødning. FØlgende mængder af plantenæring vil antagelig være passende: 38 39
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereProjekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereFra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereForebyg lejesæd flertrinsraket
Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereHøsten 2013. Afregningsbetingelser for afgrøder
Høsten 2013 Afregningsbetingelser for afgrøder Indhold Aftaleparter 3 og kvalitetsregulering 3 Afregningskategorier 3 1. Hvede 4 Foderhvede 4 Eksporthvede Kikshvede konceptavl Brødhvede Konceptavl 2. Byg
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereBekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mere,1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl.
_-\G E R D ''t- R K -:; l ~- G S L ~-ER E BI::\D III Kl~LTURPLANTERNE P'antedyrkning - Landbrugets kulturplanter - Ensilering _? hobjergning - Frøavl - Frugt- og køkkenhaven - Markplanen FOR LÆREBOG LANDBRUGSSKOLEN
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereRådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereProjekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2010 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereINTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Læs mereEn gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden
En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereDEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mere