Lærings- og inspirationsnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærings- og inspirationsnetværk"

Transkript

1 Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder Janderup, Danmark Isafjordur, Island Vágur, Færøerne Gloppen, Norge Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen Projektledelse: Det Danske Europa Institut, Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K. v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen,

2 1 Rapporten Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er resultatet af et projekt finansieret af Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen - som led i programmet for voksnes læring. Rapporten er udarbejdet af Det Danske Europa Institut A/S i samarbejde med deltagerne i workshops afholdt i årene i Janderup - Danmark, Vagúr - Færøerne, Isafjordur - Island og Gloppen Norge. Redaktion: Kaj Vestergaard-Poulsen Karen Vestergaard-Poulsen Udgivet i oktober 2012 og trykt i 100 eksemplarer. Rapporten er desuden tilgængelig på European Institute Denmark Det Danske Europa Institut A/S Kongens Nytorv 21, 4.tv 1050 København K Tlf Mobil / ISBN

3 European Institute - Denmark Det Danske Europa Institut A/S Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder Janderup, Danmark Vágur, Færøerne Isafjordur, Island Gloppen, Norge Projektledelse: Det Danske Europa Institut, Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K. v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S 2

4

5 Forord Lokalsamfundene i yderområderne står over for mange udfordringer og er midt i en brydningstid. Heldigvis findes der mange virkelystne borgere, der tager initiativer og søger at gøre en forskel, og der er ligeledes mange nationale, regionale og lokale initiativer og strategier for at sikre en god udvikling i landdistrikterne. Nordisk Ministerråds projekt Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er et lærings- og inspirationsnetværk gennemført i I projektforløbet er der udvekslet viden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne, Island og Norge. Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal give inspiration og formidle nyttige læringsværktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, således at der kan skabes vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden. Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ildsjæle og frivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet. Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse af projekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling. Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, Varde Kommune, Vágur, Færøerne, Isafjordur, Island og Sandane i Norge samt et afsluttende møde/workshop i Janderup i juni Jeg siger en stor tak til deltagerne i de fem workshops. Alle har ydet en stor og meget positiv indsats i hele projektforløbet. Desuden tak for samarbejdet med Landdistrikternes Fællesudvalg. Projektet er et led i Nordisk Ministerråds Nordplus Voksen program for voksnes læring. Der er således i dette projekt lagt vægt på, at projektet bidrager med konkrete læringsværktøjer for borgere i yderområder. I forbindelse med planlægningen af projektet takker jeg således for et godt samarbejde med Nordisk Ministerråd og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Tak til de fire bysamfund for godt værtskab og en meget positiv medvirken i projektet. Jeg håber meget, at rapporten kan give inspiration og være til nytte for politikere i kommuner, regioner og på landsplan, frivillige og ildsjæle i yderområder i Norden. God læselyst Oktober 2012 Karen Vestergaard-Poulsen Det Danske Europa Institut A/S 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 0. Resumé...6 Kapitel 1. Indledning Indledning, baggrund, projektets forløb Projektdeltagere Projektets formål og delmål...10 Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund Udfordringer og hovedproblemstillinger Udviklingsplaner for regioner og lokalsamfund Anbefalinger vedrørende udvikling af lokalsamfund...21 Kapitel 3. Bysamfund i yderområder Samarbejde og samspil med kommunen Anbefalinger vedrørende bysamfund i yderområder...25 Kapitel 4. Foreninger, ildsjæle og frivillige Foreninger Ildsjæle og frivillige Hjemmesider for frivillige Anbefalinger vedrørende foreninger, ildsjæle og frivillige...34 Kapitel 5. Lokale initiativer Traditioner Informationsvirksomhed Fremtidsværksted Anbefalinger vedrørende lokale initiativer...40 Kapitel 6. Omgivelser Infrastruktur, bymiljø og boliger Butikker Genbrug af bygninger Bæredygtig udvikling/energi/klima Anbefalinger vedrørende infrastruktur, bymiljø og boliger...47 Kapitel 7. Arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme Arbejdspladser Turisme Tiltrækning af nye erhvervsvirksomheder Anbefalinger vedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme...51 Kapitel 8. Børn, unge og uddannelse Børnepasning Skole Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelse...56 Kapitel 9. Sundhed og omsorg Sundhed Ældreomsorg Telemedicin Anbefalinger vedrørende sundhed og omsorg...59 Det Danske Europa Institut A/S 4

7 Kapitel 10. Kultur og fritidsaktiviteter Kultur og fritidsaktiviteter Radio/TV Teater Kunst Musikskole Bibliotek Kirken Lokalhistorie Idræts- og Sportsfaciliteter Anbefalinger vedrørende kultur og fritidsaktiviteter...69 Bilagsfortegnelse...71 Bilag 1. Kort projektbeskrivelse...72 Bilag 2. Projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag...73 Bilag 3. Projektets hjemmeside...80 Bilag 4. Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune...81 Bilag 5. Varde Kommunes frivillighedspolitik...88 Bilag 6. Fælles nordiske værdier - Resultat af gruppearbejde...90 Bilag 7. Eksempel på hjemmeside for frivillige...91 Bilag 8. Beskrivelse af Fremtidsværksted som metode og arbejdsform (læringsmanual)...92 Bilag 9. Beskrivelse af SWOT-analyse som metode og arbejdsform(læringsmanual).98 Bilag 10. Hvad er lokalt udviklingsarbejde et fortsat notat juni Bilag 11. Resume af bogen Trods dårlige odds Litteraturhenvisninger Det Danske Europa Institut A/S 5

8 Kapitel 0. Resumé Nordisk Ministerråds projekt Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er et lærings- og inspirationsnetværk gennemført i I projektforløbet er der udvekslet viden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne, Island og Norge. Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal give inspiration og formidle nyttige værktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, således at der kan skabes vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden. Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, Vágur, Isafjordur og Gloppen samt et afsluttende møde/workshop i Janderup i juni De vigtigste resultater fra projektet er samlet i denne rapport. I projektet har deltagerne fokuseret på blandt andet levevilkår, omgivelser, sundhed, kultur, trivsel, relationer og udviklingsmuligheder i de fire bysamfund. Begrebet Det gode liv kendes således i flere lande i Norden. Naturligvis har der været forskelle mellem de fire bysamfund, men disse forskelle har været til gensidig inspiration. Projektet har på en anden side vist overraskende mange lighedspunkter mellem de fire bysamfund. En fælles nordisk kultur er et stærkt fundament for livet og udviklingen i de fire bysamfund. Det har derfor været nyttigt og værdifuldt for deltagerne at udveksle viden og erfaringer fra de enkelte bysamfund. Det er rapportens formål at videregive erfaringer vedrørende levevilkår fra de fire bysamfund til andre bysamfund i Norden med henblik på at fremme idé- og erfaringsudveksling. Det er samtidig projektets formål at angive metoder og værktøjer, som andre byer i landdistrikter kan benytte for eksempel projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag, Varde Kommunes samarbejdsorganisation med ni udviklingsråd i landdistrikterne og et fælles udviklingsråd, gennemførelse af et fremtidsværksted, gennemførelse af SWOT-analyser, konceptet Blomstrende Landsby mv. Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ildsjæle og frivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet. Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse af projekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling. Erfaringen er, at bymiljøet skal prioriteres højt, således at huse, veje, pladser, stier og grønne områder holdes i god stand, således at det bliver attraktivt at bo i lokalområdet. Det Danske Europa Institut A/S 6

9 Kulturlivet herunder traditioner, sang, musik, sport og idræt er meget vigtigt for at fremme trivsel og fællesskab i lokalsamfundet. Ildsjælene i lokalsamfundene i samarbejde med borgere og en positiv kommunalbestyrelse er afgørende for vækst og udvikling i de mindre lokalsamfund. Der er i de enkelte kapitler i rapporten medtaget en række anbefalinger og konkrete forslag til inspiration for lokalsamfund i yderområder. Anbefalinger og konkrete forslag fra rapporten er samlet i bilag 2. Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på de særlige kvaliteter og de stærke sider i de små samfund. Landsbyer skal ses som en del af et større helhed, og på mange områder kan de større byer lære af, hvordan borgerne i de mindre samfund har organiseret sig og fundet gode løsninger. I sammenligning med de store bysamfund har de mindre lokalsamfund på væsentlige områder en række fordele, der yderligere kan forstærkes gennem en målrettet indsats. En forudsætning for at unge familier frem over vil bosætte sig i landdistrikter er, at der er aktivitet og liv i området, og at kvaliteten af kommunens tilbud på daginstitions- og skoleområdet er i orden. De lavere udgifter til boliger, erhvervsbygninger og lønninger giver en række konkurrencemæssige fordele sammenlignet med de store bysamfund. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt, hvis såvel den offentlige sektor som finanssektoren er opmærksom på disse forhold, hvorved de mindre lokalsamfund får muligheder for at udvikle sig på en positiv måde. De små og mellemstore virksomheder i de mindre bysamfund giver samtidig en mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere. Hvis de mindre lokalsamfund er velfungerende og inde i en sund og positiv udvikling, giver det således mulighed for det gode liv : en mere tryg opvækst for børn og unge i et overskueligt miljø lettere at få et godt netværk, gode naboer og venskaber lettere at undgå ensomhed i mindre samfund de mindre skoler giver mulighed for et bedre og mere trygt skolemiljø et aktivt, lokalt foreningsliv lettere at skabe et lokalt kulturliv, et velfungerende fritids- og sportsliv og sammenhængskraft lettere at være iværksætter og drive erhvervsvirksomhed på grund af lavere omkostninger til husleje og lønninger bedre trivsel og arbejdsmiljø i de mindre og mellemstore virksomheder lettere at udnytte alternative energiformer såsom sol- og jordvarme mv. lettere at undgå ghettolignende boligkvarterer og dermed bedre mulighed for at integrere to-sprogede. Det Danske Europa Institut A/S 7

10 Hvis de mindre lokalsamfund er inde i en negativ udvikling med fraflytning, tomme og forfaldne bygninger og boliger, kræves der en større indsats af lokale ildsjæle, frivillige og foreninger for at vende denne udvikling. I projektforløbet samt i rapportering er det tilstræbt at begrænse brugen af ordet udkantsområder, da dette ord har en vis negativ klang. I stedet er brugt ordet yderområder. I Norge kaldes det bolyst, i Island kaldes det jadabyggt (landbyggt), og på Færøerne bruger man ordet udkantsområder dog med udkant forstået som et område, det er besværligt at komme til. I rapporten er medtaget bidrag fra alle projektdeltagere om forholdene i netop deres land, resultater fra gruppedrøftelser og mere konkluderende overvejelser. Følgelig er rapportens sprog samt sproglige stil noget varieret. Under projektforløbet skete der mange ting, der var fælles gode oplevelser, og store visioner så dagens lys, der blev indgået varige venskaber, udvekslet ideer, tanker og drømme, drøftet demokrati og kultur, fortalt om succeser og det modsatte, læst nordisk litteratur, drøftet sagaer og elverpiger, sunget gamle nordiske kvad, diskuteret Jantelov, debatteret gamle og nye traditioner, danset kædedans, drøftet politik og fremtidsvisioner, vandret på lier, fjeld, ås og strand, set på kunst og museer, set storslået natur og drøftet udsagn og ordsprog, taget ideer med hjem til eget lokalsamfund - og når forandringens vinde blæser bygger nogle læhegn og andre vindmøller og i vores projektforløb blev der drømt, planlagt og bygget mange vindmøller!!!! Stor tak til alle, der har medvirket til at gøre dette projekt til et godt projekt! Det Danske Europa Institut A/S 8

11 Kapitel 1. Indledning 1.1 Indledning, baggrund, projektets forløb Denne rapport er baseret på projektet Aktive ildsjæle finansieret af Nordisk Ministerråd under Nordplus Voksen. Projektet er gennemført i i overensstemmelse med projektbeskrivelsen (se bilag 1). Ansvarlig for gennemførelse af projektet er Det Danske Europa Institut A/S v/ Projektleder Direktør Karen Vestergaard-Poulsen. Projektets dokumentation er tilgængelig på hjemmesiden jvf. bilag 3. Rapporten har til formål at uddrage projektets læring om, hvordan byer i yderområder gennem en målrettet indsats kan være attraktive lokalsamfund, tiltrække nye borgere og skabe trivsel og sammenhængskraft mellem borgerne. Desuden indeholder rapporten en beskrivelse af væsentlige temaer fra projektimplementeringen til læring, inspiration og glæde for andre lokalsamfund. Referater fra de fem workshops med de gennemførte aktiviteter samt de sammenskrevne evalueringer kan ses på hjemmesiden 1.2 Projektdeltagere I projektet deltog projektleder samt repræsentanter fra følgende fire lokalsamfund: Janderup, Danmark, et landsbysamfund i Varde kommune med ca. 850 indbyggere Vágur, Færøerne, beliggende på Suderø, og Vágur har ca indbyggere Isafjordur, Island, beliggende i Nordvest Island har ca indbyggere fordelt på 4 lokalsamfund Sandane, Norge beliggende i Gloppen kommune, Vestnorge, der har ca indbyggere Projektdeltagere fra Janderup: H.C. Jensen, Formand for Lokalrådet, Formand for Udviklingsrådet Varde Opland. Kirsten Jensen, Formand for Varde Kunstforening og landdistriktskonsulent Erik Dyhr Thomsen, Formand for Folk & Kultur, Næstformand i Lokalrådet Minna Grunnet, Forebyggelseskonsulent i Varde Kommune. Projektdeltagere fra Vágur, Færøerne: Leder for Forskningscentret for Samfundsudvikling Dennis Holm Lagtingsmedlem Sirid Stenberg Direktør for det offentlige transportselskab Bogi Mortensen. Projektdeltagere fra Isafjordur: Direktör for socialvæsenet Margrét Geirsdóttir Lærer Alma Guðrún Frímannsdóttir Leder af musikskolen Sigríður Ragnarsdóttir. Det Danske Europa Institut A/S 9

12 Projektdeltager fra Gloppen: Ordførende Anders Ryssdal Oppvekstsjef Olav Fure Informationsmedarbejder Eva Marie Felde. Ole Olsen, Næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Formand i Hela Norden Ska Leva, Formand i Danske Landsbyer, Ambassadør for Blomstrende Landsby. Projektmedarbejder Kaj Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S. Desuden har lærer Annelise Gammelmark Olsen, Danmark deltaget i workshops i Vágur og Isafjordur, og Elinborg Nolsoe, Færøerne deltog i workshop i Isafjordur. Projektleder er, som tidligere nævnt, Karen Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S. 1.3 Projektets formål og delmål I henhold til projektbeskrivelsen har projektet følgende overordnede formål og delmål: Projektets overordnede formål: At etablere et læringsnetværk At styrke ildsjælenes kompetencer At formidle nye læringsværktøjer At øge kendskabet til hinandens løsningsmodeller At øge kendskabet til nordiske sprog, kultur og identitet. Projektets delmål: At etablere et fælles virtuelt rum At give information og læring om netværk At skabe rum for erfaringsudveksling At fremme kvalitet og innovation vedrørende læring At øge færdigheder i IT som kommunikationsmiddel At give inspiration og stimulere aktivt "citizenship" At skabe opmærksomhed om kulturelle forskelligheder. Såvel overordnede mål som delmål er blevet opfyldt. Et stærkt netværk er blevet etableret med god læring og kreativ ide- og erfaringsudveksling. Alle deltagere har været særdeles aktive og vist stort engagement i projektet. Deltagerne har med dygtighed planlagt og gennemført de forskellige workshops og skabt konkrete resultater og nogle fantastiske oplevelser for deltagerne. Mange lokalfolk, politikere, erhvervsfolk, foreninger, skoler, musikskoler, kirker, sociale institutioner etc. har været involveret i de forskellige workshops. Der har været en tæt kontakt Det Danske Europa Institut A/S 10

13 mellem alle partnere, og projektet er forankret i de respektive lokalsamfund. Der er i lokalsamfundene glæde og tilfredshed med projektet og de opnåede resultater. Ildsjælene har fået konkret viden, inspiration og fornyet energi. De har i deres lokalområde igangsat nye aktiviteter og skabt synlige resultater. Desuden er kompetencer i brug af nordiske sprog væsentligt forøget. Bevidsthed om den fælles nordiske kultur og identitet er blevet styrket. Samvær og fælles gøremål har skabt et stærkt engagement og fællesskab mellem deltagerne. Se eksempler på projektets hjemmeside Der er efter hver workshop udarbejdet et detaljeret referat, der beskriver læringstemaer, nye aktiviteter i lokalområdet, indholdet af erfaringsudveksling, informations- og kommunikationstiltag og specifikke kursustemaer jvf. hjemmesiden. Benyttede analyseværktøjer som for eksempel fremtidsværksted med udarbejdelse af idekatalog og handlingsplaner er beskrevet på hjemmesiden. Der har i projektforløbet været en god pressedækning. Resultaterne fra de fem workshops er blevet formidlet til offentligheden via aviser, radio, lokalt tv og foredragsvirksomhed. Næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd Ole Olsen, der samtidig i perioden har været formand for Hela Norden ska Leva har deltaget i projektet, og de to landsbyforeninger i Danmark og Foreningen Norden er orienteret om projektet og resultater. Efter hver workshop er der foretaget evalueringer, der er sammenskrevet og tilgængelige på projektets hjemmeside. Det nordiske sprog er blevet anvendt i hele projektforløbet. Alle projektdeltagere er enige om, at projektet er gennemført med et godt resultat, og at samtlige mål og delmål er opnået. Det Danske Europa Institut A/S 11

14 Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund 2.1 Udfordringer og hovedproblemstillinger De fem workshops har omfattet en række studiebesøg og gruppedrøftelser. I forbindelse med workshoppen i Vágur drøftede deltagerne emnet fælles nordiske værdier. Resultatet af gruppedrøftelsen om fælles nordiske værdier er samlet i bilag 6. Alle glædede sig over, at der blev sat ord på den fælles kultur og de fælles nordiske værdier. Stærkt fornemmede deltagerne vores fælles nordiske identitet og sammenhængskraft. Dette viste sig også igennem deltagernes store kendskab til de fælles nordiske sange og salmer. På de fem workshops blev der således sunget meget, og der blev lavet et fælles nordisk sanghefte til brug for de fem workshops. De fleste af projektdeltagerne er aktive korsangere. På denne baggrund er der i høj grad sammenfaldende holdninger til de rammer, omgivelser og værdier, der skal sikre det gode liv i lokalsamfundene Forholdene generelt i Norden Det er en politisk beslutning, om man vil bevare landsbyerne! Der satses i øjeblikket meget på at udvikle byområderne, og ofte bliver små virksomheder, nye virksomheder og iværksættere henvist til byerne og industriområderne. Landsbydebatten har været omfattende, og der har været kæmpet om, hvorvidt landsbyerne er et udviklings- eller afviklingsområde. Debatten har bl.a. gået på, om der kun skal være landbrug, skovbrug og fiskeri i yderområderne? Mange landsbyer i yderområder er ramt af nedgang i befolkningstallet. Dette skyldes blandt andet, at uddannelsesinstitutioner og de større erhvervsvirksomheder som hovedregel er beliggende i de større byer. Når de unge har taget en højere uddannelse, bosætter de sig ofte i byerne, og som regel vender de ikke tilbage til det lokalsamfund, hvor de er opvokset og har gået i skole. Den demografiske udvikling medfører, at det især er den ældre del af befolkningen, der er bosiddende i landsbyer. Dette sker til trods for, at man i landsbyer i yderområder har lavere boligudgifter end i de større byer, mere indbyrdes kontakt og desuden har let adgang til naturen, hvilket er værdier unge og børnefamilier prioriterer højt. Affolkningen og den økonomiske krise øger udkantområdernes problemer. I Norge har man valgt å skifte fokus fra utkantsområder til å snakke om bolyst. Man mener, at ordvalget har en betydning, og utkant er vesentlig mer negativt enn lyst! Problemerne kan ligeledes yderligere forstærkes ved lukning af skoler, butikker, forsamlingshuse mv. I mange yderområder er det vanskeligt at sælge huse, og der kan være problemer med finansiering af hushandler. Problemerne i yderområder forstærkes yderligere ved, at de billige boliger på landet ofte tiltrækker socialt udsatte grupper. Det Danske Europa Institut A/S 12

15 Hvis landsbyerne skal overleve og videreudvikles, er det nødvendigt, at der tages initiativer, som sikrer, at der for borgere mellem år er beskæftigelsesmuligheder i området, og at landsbyerne kan tilbyde attraktive boliger og et miljø, som kan imødekomme de behov, som borgerne efterspørger. Hvis befolkningstallet i landsbyerne skal fastholdes eller øges, kræver det derfor en særlig indsats. Denne særlige indsats skal varetages af den lokale befolkning i samarbejde med myndighederne. Erfaringen fra projektet viser med tydelighed, at den lokale befolkning selv skal tage ansvaret og organisere sig og lave handlingsplaner for at sikre, at der planlægges og gennemføres en særlig indsats. Hvis den lokale indsats skal lykkes, viser dette projekt med al tydelighed, at der skal være et antal ildsjæle og frivillige, der sætter sig i spidsen for disse initiativer. Det er et politisk spørgsmål, hvilken service man kan tilbyde i landdistrikterne med hensyn til skoler, administration, hjemmehjælp, sygehuse, offentlig transport og så videre, men en klar politik på området er påkrævet. De teknologiske muligheder - især inden for informationsteknologien og herunder telemedicinen - giver landdistrikterne nye muligheder for at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne Forholdene i Danmark På ti år er der blevet ni procent færre mennesker i landdistrikterne, men der bor stadig på landet. Det faldende befolkningstal kan mærkes i kommunekasserne. Banker, købmand, biblioteker og institutioner er blevet lukket i landområderne. Der er i de sidste 10 år blevet nedlagt 500 små skoler, og 231 skolelukninger er på vej inden for de næste 2 år. Hver anden folkeskolelukninger har dog ført til friskoler med et stærkt forældreengagement. En undersøgelse fra 2-3 år siden viste, at 15 % af småbørnsfamilier ønsker at bo på landet og være med i et fællesskab. Men er der ingen skoler, ønsker småbørnsfamilier ikke at slå sig ned i landsbyerne. Overskuelighedens og tryghedens skole skal være i nærmiljøet. Hvis der ikke er basis for at opretholde en lokal skole, skal der være tilbud om en god og sikker skoletransport af børnene. I Danmark er udviklingen på 42 år gået fra 1378 sogne med mere end sognerådsmedlemmer til i 2007 at have 98 kommuner med ca lokalpolitikere. En hel del danske kommuner bl.a. i Skive Kommune, der omfatter 40 små landsbyer, mener man, at der ikke skal skæres på serviceniveauet. I en AKF undersøgelse præciseres, at det er dyrt at opretholde et højt serviceniveau i yderområderne, men som Arne Bisgaard (V), der er formand for landsbyudvalget i Skive Kommune siger Alting er jo dyrere herude. Men det jo ikke ensbetydende med, at man hele tiden skal regne på det. Her i Skive Kommune tager vi det som en selvfølge, at vi skal holde liv i landområderne. Det Danske Europa Institut A/S 13

16 I Varde Kommune er der oprettet 9 udviklingsråd, som er lokalt forankrede, og de har et formelt samarbejde med Varde kommune og har officiel status som høringsberettigede. (Se bilag 4 Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune. Berlingske Research undersøgelse, juni 2012 Berlingske Research den 27. juni 2012 viser følgende tendenser baseret på en analyse af 29 landkommuner, som her er defineret som udkantsområder sammenlignet med landets øvrige kommuner: 1. Færrest iværksættere i yderområder (henholdsvis 6,12 contra 9,71 pr indbyggere) 2. Stigende uddannelsesgab mellem land og by (videregående uddannelse henholdsvis 16,7 % contra 32,1 % af befolkningen) 3. Beskæftigelsen falder mest i yderområder (henholdsvis -5,7 % contra -3 % i perioden ) 4. Indkomsterne stiger mest i byområder (henholdsvis 2.6 % contra 3,5 % i perioden ) 5. Erhvervsfrekvensen falder mest i landkommunerne (henholdsvis 3,6 % contra 3.0 % i perioden ). Analysen viser således, at yderområderne står over for nogle væsentlige udfordringer omkring iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse. Analysen viser også, at Venture-kapital hovedsageligt formidles til nye virksomheder i Hovedstadsområdet og de større bysamfund i Danmark. Med andre ord kan det i mange tilfælde være vanskeligt at skaffe kapital til nye iværksætter-virksomheder i yderområder. 200 mio. kr. puljen Der ydes økonomisk støtte til yderområder, idet der er afsat puljer til kommuners og regionens landdistriktsprojekter. Puljen i Region Midt hedder kort og godt 'Pulje til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftale om Grøn Vækst'. Denne pulje er én af de fem regioners programmer under Fødevareministeriets og FødevareErhvervs 'Særlige pulje til regioner og kommuner'. I daglig tale omtales puljen også som 200 mio. kr. puljen. Der er tale om en pulje landdistriktsmidler, som i årligt på landsplan udgør 75 mio. kr. til projekter, der skal medfinansieres med minimum tilsvarende beløb fra kommuner og regioner. Man er nu langt henne i detailudmøntningen af principperne for håndteringen af ansøgningerne i de regionale programmer. I Region Midt er der kommet en meget bureaukratisk sagsgang ud af det, og der tegner sig desværre et billede af, at det samme vil ske i de øvrige regioner. Det Danske Europa Institut A/S 14

17 Der skal afsættes penge til bosætning, arbejdspladser, børn m.m. for at sikre vækst i de danske landsbyer. Der er også danske fonde, der støtter lokalsamfund i yderområder. Blandt andet Realdania har afsat en pulje på 115 mio. kr., hvor der kan søges om tilskud til projekter i landdistrikter. Følgende er et uddrag fra Realdanias hjemmeside Fonden Realdania vil være med til at forbedre livskvaliteten i udkantsområder De danske landdistrikter og udkantsområder er ramt af afvandring, men der er masser af potentiale til at vende udviklingen, mener man i fonden Realdania. Derfor har Realdania med en kampagne, som hedder 'Stedet Tæller', afsat en pulje på 115 millioner kroner, som kan søges af kommuner, borgerforeninger, lokale aktionsgrupper og private idémagere, der har visioner for at udnytte og udvikle herlighederne i deres lokalområde. - Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer, kan vi være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder, fsiger Realdania direktør Hans Peter Svendle. 'Stedbundne potentialer' kan for eksempel være kulturarv i form af bygninger og landskaber, naturområder eller lokale håndværk. Det kan også betyde en særlig lokal kultur, viden, selvforståelse eller sociale netværk. De 115 millioner kroner udloddes over en femårig periode. Pengene kan søges til projekter i de 34 kommuner, der omfattes af den differentierede planlov, betegnes som en yderkommune i forhold til uddelingen af landdistriktsmidler eller er berettiget til at modtage strukturfondsmidler af EU. Derudover kan der også søges støtte til projekter på en række småøer, der rent formelt ikke tilhører yderområderne. Regeringen 2011 og Folketingets Landdistriktsudvalg Den nye regering fra 2011 har oprettet et ministerium for by, bolig og landdistrikter. Endvidere har Folketinget oprettet et landdistriktsudvalg. I denne forbindelse udtaler minister Carsten Hansen: Vi ønsker at styrke landdistrikterne og skabe bedre sammenhæng mellem land og by. For Danmark er mere og andet end byer, og det skal også i fremtiden være attraktivt at leve og bo på landet. Når vi ønsker at skabe bedre sammenhæng mellem by og land, skyldes det ikke kun, at regeringen vil mindske social ulighed i samfundet og forhindre, at Danmark knækker over i to. Det hænger også sammen med, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem de danskere, der har valgt at bo på landet, og dem som lever i byerne. Det Danske Europa Institut A/S 15

18 Jeg tror, at vi kan udnytte og få gavn af de ressourcer og kompetencer, der er begge steder. For det er ofte i mødet mellem forskellige mennesker, at der opstår nye ideer og udvikling. Og det har vi brug for i disse år, hvor innovation og vækst skal bidrage til, at vi kan konkurrere med udlandet og bevare vores velfærdssamfund. Men hvis det skal lykkes at vende udviklingen i landdistrikterne med stagnation, fraflytning og tilbagegang, kræver det samarbejde hele vejen rundt. De mange statslige initiativer på relevante områder såsom fødevarer, miljø, energi, uddannelse, turisme, kultur, digitalisering og transport skal koordineres og tænkes sammen. Det bliver en af mine væsentligste opgaver. Og regionernes og kommunernes arbejde skal trække i samme retning. Og sidst, men ikke mindst forudsætter det lokalt engagement og inddragelse af frivillige, som er villige til at investere tid og kræfter på at få landdistrikterne til at blomstre. Derfor er jeg også glad for, at jeg har lejlighed til at møde repræsentanter fra de mange lokale aktionsgrupper -såkaldte LAG'er -der spiller en central rolle for vores landdistrikter, hvor de arbejder for at skabe job og gode levevilkår i samarbejde med lokalsamfundene. For uden ildsjæle som dem ville det være næsten umuligt at vende udviklingen i landdistrikterne. Det er mit indtryk, at de lokale aktionsgrupper får rigtig meget ud af de 95 mio. kr., som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter årligt tildeler grupperne. Rundt om i landet er der rigtig mange gode større og mindre projekter, som drives med succes af LAG'erne. Aktionsgrupperne har blandt andet på den baggrund en enorm viden om, hvad der rør sig lokalt, og hvilke konkrete udfordringer landdistrikterne har. Den viden skal jeg og mit ministerium selvfølgelig trække på og lade os inspirere af. For det er ude i lokalsamfundene, at man ved, hvor skoen trykker og kan byde ind med ideer til, hvordan vi får løst udfordringerne. Derfor vil jeg også i den kommende tid besøge en lang række yderkommuner for at lytte og lære og få inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan løse dem. Og med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har vi skabt grundlaget for en koordineret og styrket indsats, der både vil komme byer og landdistrikter til gavn. Visionsudvalget 2030 Debatten om Udkants Danmark bør have en mere positiv drejning, mener minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Derfor har ministeren i februar 2012 engageret blandt andre sangeren Niels Hausgaard og bonderøven fra DR2 Frank Erichsen til at deltage i en visionsgruppe, der skal give et bud på Udkants Danmark anno Gruppen, der består af ni samfundsdebattører med holdninger til og erfaringer med livet på landet, skal give bud på en vision for Danmarks landdistrikter og yderkanter år Det Danske Europa Institut A/S 16

19 Medlemmerne af visionsgruppen mødtes første gang i marts 2012, og de præsenterer deres tanker om fremtidens landdistrikter for ministeren for by, bolig og landdistrikter i efteråret Bornholm som et godt eksempel Bornholm har gennem de senere år sat sig selv på dagsordenen og opnået et stærkt brand både som klassisk ferieø med natur, historie og kultur og som et sted med fantastiske lokale fødevarer og kunsthåndværk med internationalt format. De bornholmske lokalt producerede fødevarer er blevet landskendte, lokale kunstnere har fået international opmærksomhed på udstillinger i udlandet, og Bornholm har trukket udenlandske kunstnere til øen. Fælles for succeshistorierne er, at der ligger en lang strategisk satsning bag, som inkluderer professionelle entreprenører, frivillige ildsjæle og offentlige myndigheder. Det er i høj grad lykkedes for alle disse aktører at samarbejde og supplere hinanden, og det har ført til konkrete organisationer som ACAB (Arts and Crafts Association Bornholm) på kunstområdet og Regional Madkultur og Gourmet Bornholm på fødevareområdet. Yderområder kan helt klart lære af Bornholm, hvordan man arbejder sammen om at skabe succes og lokal udvikling. Undersøgelse af lykkebegrebet i yderområder i Danmark I Danmark er der i en længere årrække gennemført undersøgelser af lykkebegrebet, hvor der sammenlignes mellem befolkningen i yderområder og befolkningen i byområder. I nedenstående uddrag af artikel i Berlingske 21/ fremgår det således: Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen i»den Grimme Ælling. Og noget tyder på, at den gamle eventyrmager havde fat i den lange ende allerede i Sådan lyder i hvert fald konklusionen på en ny undersøgelse om udkantsdanmark, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fået foretaget. Undersøgelsen, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet står bag, er baseret på svar fra personer. Den viser, at borgerne i udkantsområderne vurderer deres tilfredshed med tilværelsen til 7,10 på en skala fra 1 til 10, mens borgerne i bykommunerne giver karakteren 7,17. På de fleste mål generel tryghed, lykke/tilfredshed med tilværelsen og mange andre finder vi ikke den store elendighed i udkantsområderne. De er i en vis forstand bedre end deres rygte, skriver Jørgen Goul Andersen således i sin undersøgelse. Selv om undersøgelsen også viser, at for eksempel afstanden til politi og sygehus bekymrer beboerne i udkantskommunerne, er deres utryghed alligevel ikke større end andre danskeres. Selv på nogle af de mål, hvor man kunne forvente en vis desperation i udkantsområderne f.eks. bekymringer over faldende boligpriser, ser det ikke ud til, at utrygheden er mærkbart Det Danske Europa Institut A/S 17

20 større i udkantsområder/landområder end i byområderne. Selv bekymringerne for ledigheden var i hvert fald i 2011 ikke væsentligt større, står der i undersøgelsen. Og det er gode nyheder for Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter. Undersøgelsen tegner et mere nuanceret billede af vores landdistrikter og yderområder, end man ellers er vant til at høre om i medierne. Og det er positivt. Vi skal selvfølgelig fortsat lytte og forholde os til de udfordringer, som borgerne oplever i yderområderne. Men vi får intet ud af at tale områderne ned. Jeg håber, at en undersøgelse som den her kan være med til, at vi får en mere konstruktiv debat, siger Carsten Hansen. Resultaterne lægger sig desuden op ad en anden undersøgelse, som Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet udgav tidligere i år. Den viser også, at der stort set ikke er forskel i livstilfredshed eller lykkefølelse alt efter, om man bor på landet eller i byen. Når man måler på lykkefølelsen, er det således i provinsen, at man finder de mest lykkelige borgere. På landet og i byer føler omkring 48 procent sig således meget lykkelige, mens det tilsvarende tal for storbyer er lige under 40 procent. Ifølge undersøgelsen fra Center for Landdistriktsforskning har borgerne på landet dog engang været endnu lykkeligere. Over hele perioden har borgerne i landdistrikterne været ligeså tilfredse med livet som andre borgere. Dog var borgere i landdistrikterne i 1990 væsentlig mere lykkelige end de fleste andre borgere, og dette var i 2008 blevet afløst af en tilstand, hvor borgere i landdistrikterne i de fleste tilfælde blot var lige så lykkelige som andre borgere, lyder det i konklusionen Forholdene på Færøerne Folketal : (Vágur kommune: 1.371) Arbejdsløshed: 5,8 % (hele landet) Konsumprisindeksen: +2,3 % BNP per indbygger: DKK (estimeret af den færøske landsbank) Boligprisindeksen: Ingen tilgængelige tal Kilder: Igennem de sidste 50 år er der sket en centralisering af befolkning på Færøerne ( indbyggere). En stigende del af befolkningen bor i Torshavns-området og på de større øer, som i dag via undersøiske tunneler har fået tilknyttet vejforbindelsen til hovedstadsområdet. I dag har omkring 85 % av befolkningen vejforbindelse til Torshavn. De store tabere hvad udviklingen i befolkningstal angår, er de øer, som kun har daglige færgeforbindelser, specielt de små afsides liggende udkants øer med en meget lille befolkning (de fleste med under 50 beboere), men derudover også to større øer Sandoy (Sandø) og Suðuroy (Suderø) med henholdsvis omk og omk indbygger. Det Danske Europa Institut A/S 18

Lærings- og inspirationsnetværk

Lærings- og inspirationsnetværk Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 9 Offentligt Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder Janderup, Danmark Isafjordur, Island

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

Anders Fogh Rasmussen Statsmini Kære borgmester og kommunens landsbysamfund. Landsbyerne i Danmark fremsender hermed årsberetningen 2008 og glæder

Anders Fogh Rasmussen Statsmini Kære borgmester og kommunens landsbysamfund. Landsbyerne i Danmark fremsender hermed årsberetningen 2008 og glæder Anders Fogh Rasmussen Statsmini Kære borgmester og kommunens landsbysamfund. Landsbyerne i Danmark fremsender hermed årsberetningen 2008 og glæder sig over det gode samarbejde, der er mellem kommunerne

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf PROJEKTEJER: Viuf Medborgerforening Storgaden 81 6052 Viuf PROJEKTGRUPPEN: Henrik Lindholm Susanne Hamer Tanja Dokkedahl Anja Dau Jacobsen Ole Hansen Jens Lassen Ralph Barfoed Jette Klint Erik Arvesen

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Kirsten Bruun s mission er: At være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder. Vores

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere