Lærings- og inspirationsnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærings- og inspirationsnetværk"

Transkript

1 Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder Janderup, Danmark Isafjordur, Island Vágur, Færøerne Gloppen, Norge Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen Projektledelse: Det Danske Europa Institut, Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K. v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen,

2 1 Rapporten Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er resultatet af et projekt finansieret af Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen - som led i programmet for voksnes læring. Rapporten er udarbejdet af Det Danske Europa Institut A/S i samarbejde med deltagerne i workshops afholdt i årene i Janderup - Danmark, Vagúr - Færøerne, Isafjordur - Island og Gloppen Norge. Redaktion: Kaj Vestergaard-Poulsen Karen Vestergaard-Poulsen Udgivet i oktober 2012 og trykt i 100 eksemplarer. Rapporten er desuden tilgængelig på European Institute Denmark Det Danske Europa Institut A/S Kongens Nytorv 21, 4.tv 1050 København K Tlf Mobil / ISBN

3 European Institute - Denmark Det Danske Europa Institut A/S Nordisk Ministerråd NORDPLUS - Nordplus Voksen Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder Janderup, Danmark Vágur, Færøerne Isafjordur, Island Gloppen, Norge Projektledelse: Det Danske Europa Institut, Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K. v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S 2

4

5 Forord Lokalsamfundene i yderområderne står over for mange udfordringer og er midt i en brydningstid. Heldigvis findes der mange virkelystne borgere, der tager initiativer og søger at gøre en forskel, og der er ligeledes mange nationale, regionale og lokale initiativer og strategier for at sikre en god udvikling i landdistrikterne. Nordisk Ministerråds projekt Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er et lærings- og inspirationsnetværk gennemført i I projektforløbet er der udvekslet viden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne, Island og Norge. Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal give inspiration og formidle nyttige læringsværktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, således at der kan skabes vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden. Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ildsjæle og frivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet. Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse af projekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling. Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, Varde Kommune, Vágur, Færøerne, Isafjordur, Island og Sandane i Norge samt et afsluttende møde/workshop i Janderup i juni Jeg siger en stor tak til deltagerne i de fem workshops. Alle har ydet en stor og meget positiv indsats i hele projektforløbet. Desuden tak for samarbejdet med Landdistrikternes Fællesudvalg. Projektet er et led i Nordisk Ministerråds Nordplus Voksen program for voksnes læring. Der er således i dette projekt lagt vægt på, at projektet bidrager med konkrete læringsværktøjer for borgere i yderområder. I forbindelse med planlægningen af projektet takker jeg således for et godt samarbejde med Nordisk Ministerråd og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Tak til de fire bysamfund for godt værtskab og en meget positiv medvirken i projektet. Jeg håber meget, at rapporten kan give inspiration og være til nytte for politikere i kommuner, regioner og på landsplan, frivillige og ildsjæle i yderområder i Norden. God læselyst Oktober 2012 Karen Vestergaard-Poulsen Det Danske Europa Institut A/S 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 0. Resumé...6 Kapitel 1. Indledning Indledning, baggrund, projektets forløb Projektdeltagere Projektets formål og delmål...10 Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund Udfordringer og hovedproblemstillinger Udviklingsplaner for regioner og lokalsamfund Anbefalinger vedrørende udvikling af lokalsamfund...21 Kapitel 3. Bysamfund i yderområder Samarbejde og samspil med kommunen Anbefalinger vedrørende bysamfund i yderområder...25 Kapitel 4. Foreninger, ildsjæle og frivillige Foreninger Ildsjæle og frivillige Hjemmesider for frivillige Anbefalinger vedrørende foreninger, ildsjæle og frivillige...34 Kapitel 5. Lokale initiativer Traditioner Informationsvirksomhed Fremtidsværksted Anbefalinger vedrørende lokale initiativer...40 Kapitel 6. Omgivelser Infrastruktur, bymiljø og boliger Butikker Genbrug af bygninger Bæredygtig udvikling/energi/klima Anbefalinger vedrørende infrastruktur, bymiljø og boliger...47 Kapitel 7. Arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme Arbejdspladser Turisme Tiltrækning af nye erhvervsvirksomheder Anbefalinger vedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme...51 Kapitel 8. Børn, unge og uddannelse Børnepasning Skole Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelse...56 Kapitel 9. Sundhed og omsorg Sundhed Ældreomsorg Telemedicin Anbefalinger vedrørende sundhed og omsorg...59 Det Danske Europa Institut A/S 4

7 Kapitel 10. Kultur og fritidsaktiviteter Kultur og fritidsaktiviteter Radio/TV Teater Kunst Musikskole Bibliotek Kirken Lokalhistorie Idræts- og Sportsfaciliteter Anbefalinger vedrørende kultur og fritidsaktiviteter...69 Bilagsfortegnelse...71 Bilag 1. Kort projektbeskrivelse...72 Bilag 2. Projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag...73 Bilag 3. Projektets hjemmeside...80 Bilag 4. Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune...81 Bilag 5. Varde Kommunes frivillighedspolitik...88 Bilag 6. Fælles nordiske værdier - Resultat af gruppearbejde...90 Bilag 7. Eksempel på hjemmeside for frivillige...91 Bilag 8. Beskrivelse af Fremtidsværksted som metode og arbejdsform (læringsmanual)...92 Bilag 9. Beskrivelse af SWOT-analyse som metode og arbejdsform(læringsmanual).98 Bilag 10. Hvad er lokalt udviklingsarbejde et fortsat notat juni Bilag 11. Resume af bogen Trods dårlige odds Litteraturhenvisninger Det Danske Europa Institut A/S 5

8 Kapitel 0. Resumé Nordisk Ministerråds projekt Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder er et lærings- og inspirationsnetværk gennemført i I projektforløbet er der udvekslet viden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne, Island og Norge. Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal give inspiration og formidle nyttige værktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, således at der kan skabes vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden. Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, Vágur, Isafjordur og Gloppen samt et afsluttende møde/workshop i Janderup i juni De vigtigste resultater fra projektet er samlet i denne rapport. I projektet har deltagerne fokuseret på blandt andet levevilkår, omgivelser, sundhed, kultur, trivsel, relationer og udviklingsmuligheder i de fire bysamfund. Begrebet Det gode liv kendes således i flere lande i Norden. Naturligvis har der været forskelle mellem de fire bysamfund, men disse forskelle har været til gensidig inspiration. Projektet har på en anden side vist overraskende mange lighedspunkter mellem de fire bysamfund. En fælles nordisk kultur er et stærkt fundament for livet og udviklingen i de fire bysamfund. Det har derfor været nyttigt og værdifuldt for deltagerne at udveksle viden og erfaringer fra de enkelte bysamfund. Det er rapportens formål at videregive erfaringer vedrørende levevilkår fra de fire bysamfund til andre bysamfund i Norden med henblik på at fremme idé- og erfaringsudveksling. Det er samtidig projektets formål at angive metoder og værktøjer, som andre byer i landdistrikter kan benytte for eksempel projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag, Varde Kommunes samarbejdsorganisation med ni udviklingsråd i landdistrikterne og et fælles udviklingsråd, gennemførelse af et fremtidsværksted, gennemførelse af SWOT-analyser, konceptet Blomstrende Landsby mv. Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ildsjæle og frivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet. Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse af projekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling. Erfaringen er, at bymiljøet skal prioriteres højt, således at huse, veje, pladser, stier og grønne områder holdes i god stand, således at det bliver attraktivt at bo i lokalområdet. Det Danske Europa Institut A/S 6

9 Kulturlivet herunder traditioner, sang, musik, sport og idræt er meget vigtigt for at fremme trivsel og fællesskab i lokalsamfundet. Ildsjælene i lokalsamfundene i samarbejde med borgere og en positiv kommunalbestyrelse er afgørende for vækst og udvikling i de mindre lokalsamfund. Der er i de enkelte kapitler i rapporten medtaget en række anbefalinger og konkrete forslag til inspiration for lokalsamfund i yderområder. Anbefalinger og konkrete forslag fra rapporten er samlet i bilag 2. Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på de særlige kvaliteter og de stærke sider i de små samfund. Landsbyer skal ses som en del af et større helhed, og på mange områder kan de større byer lære af, hvordan borgerne i de mindre samfund har organiseret sig og fundet gode løsninger. I sammenligning med de store bysamfund har de mindre lokalsamfund på væsentlige områder en række fordele, der yderligere kan forstærkes gennem en målrettet indsats. En forudsætning for at unge familier frem over vil bosætte sig i landdistrikter er, at der er aktivitet og liv i området, og at kvaliteten af kommunens tilbud på daginstitions- og skoleområdet er i orden. De lavere udgifter til boliger, erhvervsbygninger og lønninger giver en række konkurrencemæssige fordele sammenlignet med de store bysamfund. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt, hvis såvel den offentlige sektor som finanssektoren er opmærksom på disse forhold, hvorved de mindre lokalsamfund får muligheder for at udvikle sig på en positiv måde. De små og mellemstore virksomheder i de mindre bysamfund giver samtidig en mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere. Hvis de mindre lokalsamfund er velfungerende og inde i en sund og positiv udvikling, giver det således mulighed for det gode liv : en mere tryg opvækst for børn og unge i et overskueligt miljø lettere at få et godt netværk, gode naboer og venskaber lettere at undgå ensomhed i mindre samfund de mindre skoler giver mulighed for et bedre og mere trygt skolemiljø et aktivt, lokalt foreningsliv lettere at skabe et lokalt kulturliv, et velfungerende fritids- og sportsliv og sammenhængskraft lettere at være iværksætter og drive erhvervsvirksomhed på grund af lavere omkostninger til husleje og lønninger bedre trivsel og arbejdsmiljø i de mindre og mellemstore virksomheder lettere at udnytte alternative energiformer såsom sol- og jordvarme mv. lettere at undgå ghettolignende boligkvarterer og dermed bedre mulighed for at integrere to-sprogede. Det Danske Europa Institut A/S 7

10 Hvis de mindre lokalsamfund er inde i en negativ udvikling med fraflytning, tomme og forfaldne bygninger og boliger, kræves der en større indsats af lokale ildsjæle, frivillige og foreninger for at vende denne udvikling. I projektforløbet samt i rapportering er det tilstræbt at begrænse brugen af ordet udkantsområder, da dette ord har en vis negativ klang. I stedet er brugt ordet yderområder. I Norge kaldes det bolyst, i Island kaldes det jadabyggt (landbyggt), og på Færøerne bruger man ordet udkantsområder dog med udkant forstået som et område, det er besværligt at komme til. I rapporten er medtaget bidrag fra alle projektdeltagere om forholdene i netop deres land, resultater fra gruppedrøftelser og mere konkluderende overvejelser. Følgelig er rapportens sprog samt sproglige stil noget varieret. Under projektforløbet skete der mange ting, der var fælles gode oplevelser, og store visioner så dagens lys, der blev indgået varige venskaber, udvekslet ideer, tanker og drømme, drøftet demokrati og kultur, fortalt om succeser og det modsatte, læst nordisk litteratur, drøftet sagaer og elverpiger, sunget gamle nordiske kvad, diskuteret Jantelov, debatteret gamle og nye traditioner, danset kædedans, drøftet politik og fremtidsvisioner, vandret på lier, fjeld, ås og strand, set på kunst og museer, set storslået natur og drøftet udsagn og ordsprog, taget ideer med hjem til eget lokalsamfund - og når forandringens vinde blæser bygger nogle læhegn og andre vindmøller og i vores projektforløb blev der drømt, planlagt og bygget mange vindmøller!!!! Stor tak til alle, der har medvirket til at gøre dette projekt til et godt projekt! Det Danske Europa Institut A/S 8

11 Kapitel 1. Indledning 1.1 Indledning, baggrund, projektets forløb Denne rapport er baseret på projektet Aktive ildsjæle finansieret af Nordisk Ministerråd under Nordplus Voksen. Projektet er gennemført i i overensstemmelse med projektbeskrivelsen (se bilag 1). Ansvarlig for gennemførelse af projektet er Det Danske Europa Institut A/S v/ Projektleder Direktør Karen Vestergaard-Poulsen. Projektets dokumentation er tilgængelig på hjemmesiden jvf. bilag 3. Rapporten har til formål at uddrage projektets læring om, hvordan byer i yderområder gennem en målrettet indsats kan være attraktive lokalsamfund, tiltrække nye borgere og skabe trivsel og sammenhængskraft mellem borgerne. Desuden indeholder rapporten en beskrivelse af væsentlige temaer fra projektimplementeringen til læring, inspiration og glæde for andre lokalsamfund. Referater fra de fem workshops med de gennemførte aktiviteter samt de sammenskrevne evalueringer kan ses på hjemmesiden 1.2 Projektdeltagere I projektet deltog projektleder samt repræsentanter fra følgende fire lokalsamfund: Janderup, Danmark, et landsbysamfund i Varde kommune med ca. 850 indbyggere Vágur, Færøerne, beliggende på Suderø, og Vágur har ca indbyggere Isafjordur, Island, beliggende i Nordvest Island har ca indbyggere fordelt på 4 lokalsamfund Sandane, Norge beliggende i Gloppen kommune, Vestnorge, der har ca indbyggere Projektdeltagere fra Janderup: H.C. Jensen, Formand for Lokalrådet, Formand for Udviklingsrådet Varde Opland. Kirsten Jensen, Formand for Varde Kunstforening og landdistriktskonsulent Erik Dyhr Thomsen, Formand for Folk & Kultur, Næstformand i Lokalrådet Minna Grunnet, Forebyggelseskonsulent i Varde Kommune. Projektdeltagere fra Vágur, Færøerne: Leder for Forskningscentret for Samfundsudvikling Dennis Holm Lagtingsmedlem Sirid Stenberg Direktør for det offentlige transportselskab Bogi Mortensen. Projektdeltagere fra Isafjordur: Direktör for socialvæsenet Margrét Geirsdóttir Lærer Alma Guðrún Frímannsdóttir Leder af musikskolen Sigríður Ragnarsdóttir. Det Danske Europa Institut A/S 9

12 Projektdeltager fra Gloppen: Ordførende Anders Ryssdal Oppvekstsjef Olav Fure Informationsmedarbejder Eva Marie Felde. Ole Olsen, Næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Formand i Hela Norden Ska Leva, Formand i Danske Landsbyer, Ambassadør for Blomstrende Landsby. Projektmedarbejder Kaj Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S. Desuden har lærer Annelise Gammelmark Olsen, Danmark deltaget i workshops i Vágur og Isafjordur, og Elinborg Nolsoe, Færøerne deltog i workshop i Isafjordur. Projektleder er, som tidligere nævnt, Karen Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S. 1.3 Projektets formål og delmål I henhold til projektbeskrivelsen har projektet følgende overordnede formål og delmål: Projektets overordnede formål: At etablere et læringsnetværk At styrke ildsjælenes kompetencer At formidle nye læringsværktøjer At øge kendskabet til hinandens løsningsmodeller At øge kendskabet til nordiske sprog, kultur og identitet. Projektets delmål: At etablere et fælles virtuelt rum At give information og læring om netværk At skabe rum for erfaringsudveksling At fremme kvalitet og innovation vedrørende læring At øge færdigheder i IT som kommunikationsmiddel At give inspiration og stimulere aktivt "citizenship" At skabe opmærksomhed om kulturelle forskelligheder. Såvel overordnede mål som delmål er blevet opfyldt. Et stærkt netværk er blevet etableret med god læring og kreativ ide- og erfaringsudveksling. Alle deltagere har været særdeles aktive og vist stort engagement i projektet. Deltagerne har med dygtighed planlagt og gennemført de forskellige workshops og skabt konkrete resultater og nogle fantastiske oplevelser for deltagerne. Mange lokalfolk, politikere, erhvervsfolk, foreninger, skoler, musikskoler, kirker, sociale institutioner etc. har været involveret i de forskellige workshops. Der har været en tæt kontakt Det Danske Europa Institut A/S 10

13 mellem alle partnere, og projektet er forankret i de respektive lokalsamfund. Der er i lokalsamfundene glæde og tilfredshed med projektet og de opnåede resultater. Ildsjælene har fået konkret viden, inspiration og fornyet energi. De har i deres lokalområde igangsat nye aktiviteter og skabt synlige resultater. Desuden er kompetencer i brug af nordiske sprog væsentligt forøget. Bevidsthed om den fælles nordiske kultur og identitet er blevet styrket. Samvær og fælles gøremål har skabt et stærkt engagement og fællesskab mellem deltagerne. Se eksempler på projektets hjemmeside Der er efter hver workshop udarbejdet et detaljeret referat, der beskriver læringstemaer, nye aktiviteter i lokalområdet, indholdet af erfaringsudveksling, informations- og kommunikationstiltag og specifikke kursustemaer jvf. hjemmesiden. Benyttede analyseværktøjer som for eksempel fremtidsværksted med udarbejdelse af idekatalog og handlingsplaner er beskrevet på hjemmesiden. Der har i projektforløbet været en god pressedækning. Resultaterne fra de fem workshops er blevet formidlet til offentligheden via aviser, radio, lokalt tv og foredragsvirksomhed. Næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd Ole Olsen, der samtidig i perioden har været formand for Hela Norden ska Leva har deltaget i projektet, og de to landsbyforeninger i Danmark og Foreningen Norden er orienteret om projektet og resultater. Efter hver workshop er der foretaget evalueringer, der er sammenskrevet og tilgængelige på projektets hjemmeside. Det nordiske sprog er blevet anvendt i hele projektforløbet. Alle projektdeltagere er enige om, at projektet er gennemført med et godt resultat, og at samtlige mål og delmål er opnået. Det Danske Europa Institut A/S 11

14 Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund 2.1 Udfordringer og hovedproblemstillinger De fem workshops har omfattet en række studiebesøg og gruppedrøftelser. I forbindelse med workshoppen i Vágur drøftede deltagerne emnet fælles nordiske værdier. Resultatet af gruppedrøftelsen om fælles nordiske værdier er samlet i bilag 6. Alle glædede sig over, at der blev sat ord på den fælles kultur og de fælles nordiske værdier. Stærkt fornemmede deltagerne vores fælles nordiske identitet og sammenhængskraft. Dette viste sig også igennem deltagernes store kendskab til de fælles nordiske sange og salmer. På de fem workshops blev der således sunget meget, og der blev lavet et fælles nordisk sanghefte til brug for de fem workshops. De fleste af projektdeltagerne er aktive korsangere. På denne baggrund er der i høj grad sammenfaldende holdninger til de rammer, omgivelser og værdier, der skal sikre det gode liv i lokalsamfundene Forholdene generelt i Norden Det er en politisk beslutning, om man vil bevare landsbyerne! Der satses i øjeblikket meget på at udvikle byområderne, og ofte bliver små virksomheder, nye virksomheder og iværksættere henvist til byerne og industriområderne. Landsbydebatten har været omfattende, og der har været kæmpet om, hvorvidt landsbyerne er et udviklings- eller afviklingsområde. Debatten har bl.a. gået på, om der kun skal være landbrug, skovbrug og fiskeri i yderområderne? Mange landsbyer i yderområder er ramt af nedgang i befolkningstallet. Dette skyldes blandt andet, at uddannelsesinstitutioner og de større erhvervsvirksomheder som hovedregel er beliggende i de større byer. Når de unge har taget en højere uddannelse, bosætter de sig ofte i byerne, og som regel vender de ikke tilbage til det lokalsamfund, hvor de er opvokset og har gået i skole. Den demografiske udvikling medfører, at det især er den ældre del af befolkningen, der er bosiddende i landsbyer. Dette sker til trods for, at man i landsbyer i yderområder har lavere boligudgifter end i de større byer, mere indbyrdes kontakt og desuden har let adgang til naturen, hvilket er værdier unge og børnefamilier prioriterer højt. Affolkningen og den økonomiske krise øger udkantområdernes problemer. I Norge har man valgt å skifte fokus fra utkantsområder til å snakke om bolyst. Man mener, at ordvalget har en betydning, og utkant er vesentlig mer negativt enn lyst! Problemerne kan ligeledes yderligere forstærkes ved lukning af skoler, butikker, forsamlingshuse mv. I mange yderområder er det vanskeligt at sælge huse, og der kan være problemer med finansiering af hushandler. Problemerne i yderområder forstærkes yderligere ved, at de billige boliger på landet ofte tiltrækker socialt udsatte grupper. Det Danske Europa Institut A/S 12

15 Hvis landsbyerne skal overleve og videreudvikles, er det nødvendigt, at der tages initiativer, som sikrer, at der for borgere mellem år er beskæftigelsesmuligheder i området, og at landsbyerne kan tilbyde attraktive boliger og et miljø, som kan imødekomme de behov, som borgerne efterspørger. Hvis befolkningstallet i landsbyerne skal fastholdes eller øges, kræver det derfor en særlig indsats. Denne særlige indsats skal varetages af den lokale befolkning i samarbejde med myndighederne. Erfaringen fra projektet viser med tydelighed, at den lokale befolkning selv skal tage ansvaret og organisere sig og lave handlingsplaner for at sikre, at der planlægges og gennemføres en særlig indsats. Hvis den lokale indsats skal lykkes, viser dette projekt med al tydelighed, at der skal være et antal ildsjæle og frivillige, der sætter sig i spidsen for disse initiativer. Det er et politisk spørgsmål, hvilken service man kan tilbyde i landdistrikterne med hensyn til skoler, administration, hjemmehjælp, sygehuse, offentlig transport og så videre, men en klar politik på området er påkrævet. De teknologiske muligheder - især inden for informationsteknologien og herunder telemedicinen - giver landdistrikterne nye muligheder for at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne Forholdene i Danmark På ti år er der blevet ni procent færre mennesker i landdistrikterne, men der bor stadig på landet. Det faldende befolkningstal kan mærkes i kommunekasserne. Banker, købmand, biblioteker og institutioner er blevet lukket i landområderne. Der er i de sidste 10 år blevet nedlagt 500 små skoler, og 231 skolelukninger er på vej inden for de næste 2 år. Hver anden folkeskolelukninger har dog ført til friskoler med et stærkt forældreengagement. En undersøgelse fra 2-3 år siden viste, at 15 % af småbørnsfamilier ønsker at bo på landet og være med i et fællesskab. Men er der ingen skoler, ønsker småbørnsfamilier ikke at slå sig ned i landsbyerne. Overskuelighedens og tryghedens skole skal være i nærmiljøet. Hvis der ikke er basis for at opretholde en lokal skole, skal der være tilbud om en god og sikker skoletransport af børnene. I Danmark er udviklingen på 42 år gået fra 1378 sogne med mere end sognerådsmedlemmer til i 2007 at have 98 kommuner med ca lokalpolitikere. En hel del danske kommuner bl.a. i Skive Kommune, der omfatter 40 små landsbyer, mener man, at der ikke skal skæres på serviceniveauet. I en AKF undersøgelse præciseres, at det er dyrt at opretholde et højt serviceniveau i yderområderne, men som Arne Bisgaard (V), der er formand for landsbyudvalget i Skive Kommune siger Alting er jo dyrere herude. Men det jo ikke ensbetydende med, at man hele tiden skal regne på det. Her i Skive Kommune tager vi det som en selvfølge, at vi skal holde liv i landområderne. Det Danske Europa Institut A/S 13

16 I Varde Kommune er der oprettet 9 udviklingsråd, som er lokalt forankrede, og de har et formelt samarbejde med Varde kommune og har officiel status som høringsberettigede. (Se bilag 4 Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune. Berlingske Research undersøgelse, juni 2012 Berlingske Research den 27. juni 2012 viser følgende tendenser baseret på en analyse af 29 landkommuner, som her er defineret som udkantsområder sammenlignet med landets øvrige kommuner: 1. Færrest iværksættere i yderområder (henholdsvis 6,12 contra 9,71 pr indbyggere) 2. Stigende uddannelsesgab mellem land og by (videregående uddannelse henholdsvis 16,7 % contra 32,1 % af befolkningen) 3. Beskæftigelsen falder mest i yderområder (henholdsvis -5,7 % contra -3 % i perioden ) 4. Indkomsterne stiger mest i byområder (henholdsvis 2.6 % contra 3,5 % i perioden ) 5. Erhvervsfrekvensen falder mest i landkommunerne (henholdsvis 3,6 % contra 3.0 % i perioden ). Analysen viser således, at yderområderne står over for nogle væsentlige udfordringer omkring iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse. Analysen viser også, at Venture-kapital hovedsageligt formidles til nye virksomheder i Hovedstadsområdet og de større bysamfund i Danmark. Med andre ord kan det i mange tilfælde være vanskeligt at skaffe kapital til nye iværksætter-virksomheder i yderområder. 200 mio. kr. puljen Der ydes økonomisk støtte til yderområder, idet der er afsat puljer til kommuners og regionens landdistriktsprojekter. Puljen i Region Midt hedder kort og godt 'Pulje til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftale om Grøn Vækst'. Denne pulje er én af de fem regioners programmer under Fødevareministeriets og FødevareErhvervs 'Særlige pulje til regioner og kommuner'. I daglig tale omtales puljen også som 200 mio. kr. puljen. Der er tale om en pulje landdistriktsmidler, som i årligt på landsplan udgør 75 mio. kr. til projekter, der skal medfinansieres med minimum tilsvarende beløb fra kommuner og regioner. Man er nu langt henne i detailudmøntningen af principperne for håndteringen af ansøgningerne i de regionale programmer. I Region Midt er der kommet en meget bureaukratisk sagsgang ud af det, og der tegner sig desværre et billede af, at det samme vil ske i de øvrige regioner. Det Danske Europa Institut A/S 14

17 Der skal afsættes penge til bosætning, arbejdspladser, børn m.m. for at sikre vækst i de danske landsbyer. Der er også danske fonde, der støtter lokalsamfund i yderområder. Blandt andet Realdania har afsat en pulje på 115 mio. kr., hvor der kan søges om tilskud til projekter i landdistrikter. Følgende er et uddrag fra Realdanias hjemmeside Fonden Realdania vil være med til at forbedre livskvaliteten i udkantsområder De danske landdistrikter og udkantsområder er ramt af afvandring, men der er masser af potentiale til at vende udviklingen, mener man i fonden Realdania. Derfor har Realdania med en kampagne, som hedder 'Stedet Tæller', afsat en pulje på 115 millioner kroner, som kan søges af kommuner, borgerforeninger, lokale aktionsgrupper og private idémagere, der har visioner for at udnytte og udvikle herlighederne i deres lokalområde. - Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer, kan vi være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder, fsiger Realdania direktør Hans Peter Svendle. 'Stedbundne potentialer' kan for eksempel være kulturarv i form af bygninger og landskaber, naturområder eller lokale håndværk. Det kan også betyde en særlig lokal kultur, viden, selvforståelse eller sociale netværk. De 115 millioner kroner udloddes over en femårig periode. Pengene kan søges til projekter i de 34 kommuner, der omfattes af den differentierede planlov, betegnes som en yderkommune i forhold til uddelingen af landdistriktsmidler eller er berettiget til at modtage strukturfondsmidler af EU. Derudover kan der også søges støtte til projekter på en række småøer, der rent formelt ikke tilhører yderområderne. Regeringen 2011 og Folketingets Landdistriktsudvalg Den nye regering fra 2011 har oprettet et ministerium for by, bolig og landdistrikter. Endvidere har Folketinget oprettet et landdistriktsudvalg. I denne forbindelse udtaler minister Carsten Hansen: Vi ønsker at styrke landdistrikterne og skabe bedre sammenhæng mellem land og by. For Danmark er mere og andet end byer, og det skal også i fremtiden være attraktivt at leve og bo på landet. Når vi ønsker at skabe bedre sammenhæng mellem by og land, skyldes det ikke kun, at regeringen vil mindske social ulighed i samfundet og forhindre, at Danmark knækker over i to. Det hænger også sammen med, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem de danskere, der har valgt at bo på landet, og dem som lever i byerne. Det Danske Europa Institut A/S 15

18 Jeg tror, at vi kan udnytte og få gavn af de ressourcer og kompetencer, der er begge steder. For det er ofte i mødet mellem forskellige mennesker, at der opstår nye ideer og udvikling. Og det har vi brug for i disse år, hvor innovation og vækst skal bidrage til, at vi kan konkurrere med udlandet og bevare vores velfærdssamfund. Men hvis det skal lykkes at vende udviklingen i landdistrikterne med stagnation, fraflytning og tilbagegang, kræver det samarbejde hele vejen rundt. De mange statslige initiativer på relevante områder såsom fødevarer, miljø, energi, uddannelse, turisme, kultur, digitalisering og transport skal koordineres og tænkes sammen. Det bliver en af mine væsentligste opgaver. Og regionernes og kommunernes arbejde skal trække i samme retning. Og sidst, men ikke mindst forudsætter det lokalt engagement og inddragelse af frivillige, som er villige til at investere tid og kræfter på at få landdistrikterne til at blomstre. Derfor er jeg også glad for, at jeg har lejlighed til at møde repræsentanter fra de mange lokale aktionsgrupper -såkaldte LAG'er -der spiller en central rolle for vores landdistrikter, hvor de arbejder for at skabe job og gode levevilkår i samarbejde med lokalsamfundene. For uden ildsjæle som dem ville det være næsten umuligt at vende udviklingen i landdistrikterne. Det er mit indtryk, at de lokale aktionsgrupper får rigtig meget ud af de 95 mio. kr., som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter årligt tildeler grupperne. Rundt om i landet er der rigtig mange gode større og mindre projekter, som drives med succes af LAG'erne. Aktionsgrupperne har blandt andet på den baggrund en enorm viden om, hvad der rør sig lokalt, og hvilke konkrete udfordringer landdistrikterne har. Den viden skal jeg og mit ministerium selvfølgelig trække på og lade os inspirere af. For det er ude i lokalsamfundene, at man ved, hvor skoen trykker og kan byde ind med ideer til, hvordan vi får løst udfordringerne. Derfor vil jeg også i den kommende tid besøge en lang række yderkommuner for at lytte og lære og få inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan løse dem. Og med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har vi skabt grundlaget for en koordineret og styrket indsats, der både vil komme byer og landdistrikter til gavn. Visionsudvalget 2030 Debatten om Udkants Danmark bør have en mere positiv drejning, mener minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Derfor har ministeren i februar 2012 engageret blandt andre sangeren Niels Hausgaard og bonderøven fra DR2 Frank Erichsen til at deltage i en visionsgruppe, der skal give et bud på Udkants Danmark anno Gruppen, der består af ni samfundsdebattører med holdninger til og erfaringer med livet på landet, skal give bud på en vision for Danmarks landdistrikter og yderkanter år Det Danske Europa Institut A/S 16

19 Medlemmerne af visionsgruppen mødtes første gang i marts 2012, og de præsenterer deres tanker om fremtidens landdistrikter for ministeren for by, bolig og landdistrikter i efteråret Bornholm som et godt eksempel Bornholm har gennem de senere år sat sig selv på dagsordenen og opnået et stærkt brand både som klassisk ferieø med natur, historie og kultur og som et sted med fantastiske lokale fødevarer og kunsthåndværk med internationalt format. De bornholmske lokalt producerede fødevarer er blevet landskendte, lokale kunstnere har fået international opmærksomhed på udstillinger i udlandet, og Bornholm har trukket udenlandske kunstnere til øen. Fælles for succeshistorierne er, at der ligger en lang strategisk satsning bag, som inkluderer professionelle entreprenører, frivillige ildsjæle og offentlige myndigheder. Det er i høj grad lykkedes for alle disse aktører at samarbejde og supplere hinanden, og det har ført til konkrete organisationer som ACAB (Arts and Crafts Association Bornholm) på kunstområdet og Regional Madkultur og Gourmet Bornholm på fødevareområdet. Yderområder kan helt klart lære af Bornholm, hvordan man arbejder sammen om at skabe succes og lokal udvikling. Undersøgelse af lykkebegrebet i yderområder i Danmark I Danmark er der i en længere årrække gennemført undersøgelser af lykkebegrebet, hvor der sammenlignes mellem befolkningen i yderområder og befolkningen i byområder. I nedenstående uddrag af artikel i Berlingske 21/ fremgår det således: Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen i»den Grimme Ælling. Og noget tyder på, at den gamle eventyrmager havde fat i den lange ende allerede i Sådan lyder i hvert fald konklusionen på en ny undersøgelse om udkantsdanmark, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fået foretaget. Undersøgelsen, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet står bag, er baseret på svar fra personer. Den viser, at borgerne i udkantsområderne vurderer deres tilfredshed med tilværelsen til 7,10 på en skala fra 1 til 10, mens borgerne i bykommunerne giver karakteren 7,17. På de fleste mål generel tryghed, lykke/tilfredshed med tilværelsen og mange andre finder vi ikke den store elendighed i udkantsområderne. De er i en vis forstand bedre end deres rygte, skriver Jørgen Goul Andersen således i sin undersøgelse. Selv om undersøgelsen også viser, at for eksempel afstanden til politi og sygehus bekymrer beboerne i udkantskommunerne, er deres utryghed alligevel ikke større end andre danskeres. Selv på nogle af de mål, hvor man kunne forvente en vis desperation i udkantsområderne f.eks. bekymringer over faldende boligpriser, ser det ikke ud til, at utrygheden er mærkbart Det Danske Europa Institut A/S 17

20 større i udkantsområder/landområder end i byområderne. Selv bekymringerne for ledigheden var i hvert fald i 2011 ikke væsentligt større, står der i undersøgelsen. Og det er gode nyheder for Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter. Undersøgelsen tegner et mere nuanceret billede af vores landdistrikter og yderområder, end man ellers er vant til at høre om i medierne. Og det er positivt. Vi skal selvfølgelig fortsat lytte og forholde os til de udfordringer, som borgerne oplever i yderområderne. Men vi får intet ud af at tale områderne ned. Jeg håber, at en undersøgelse som den her kan være med til, at vi får en mere konstruktiv debat, siger Carsten Hansen. Resultaterne lægger sig desuden op ad en anden undersøgelse, som Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet udgav tidligere i år. Den viser også, at der stort set ikke er forskel i livstilfredshed eller lykkefølelse alt efter, om man bor på landet eller i byen. Når man måler på lykkefølelsen, er det således i provinsen, at man finder de mest lykkelige borgere. På landet og i byer føler omkring 48 procent sig således meget lykkelige, mens det tilsvarende tal for storbyer er lige under 40 procent. Ifølge undersøgelsen fra Center for Landdistriktsforskning har borgerne på landet dog engang været endnu lykkeligere. Over hele perioden har borgerne i landdistrikterne været ligeså tilfredse med livet som andre borgere. Dog var borgere i landdistrikterne i 1990 væsentlig mere lykkelige end de fleste andre borgere, og dette var i 2008 blevet afløst af en tilstand, hvor borgere i landdistrikterne i de fleste tilfælde blot var lige så lykkelige som andre borgere, lyder det i konklusionen Forholdene på Færøerne Folketal : (Vágur kommune: 1.371) Arbejdsløshed: 5,8 % (hele landet) Konsumprisindeksen: +2,3 % BNP per indbygger: DKK (estimeret af den færøske landsbank) Boligprisindeksen: Ingen tilgængelige tal Kilder: Igennem de sidste 50 år er der sket en centralisering af befolkning på Færøerne ( indbyggere). En stigende del af befolkningen bor i Torshavns-området og på de større øer, som i dag via undersøiske tunneler har fået tilknyttet vejforbindelsen til hovedstadsområdet. I dag har omkring 85 % av befolkningen vejforbindelse til Torshavn. De store tabere hvad udviklingen i befolkningstal angår, er de øer, som kun har daglige færgeforbindelser, specielt de små afsides liggende udkants øer med en meget lille befolkning (de fleste med under 50 beboere), men derudover også to større øer Sandoy (Sandø) og Suðuroy (Suderø) med henholdsvis omk og omk indbygger. Det Danske Europa Institut A/S 18

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program

Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program 09.30 Registrering og morgenkaffe 10.00 Velkommen til seminar og gennemgang af program

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Strategier for udvikling af et landdistrikt:

Strategier for udvikling af et landdistrikt: Syddansk Universitet Strategier for udvikling af et landdistrikt: Ørbæk-rapporten 2003 AF PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET FORSKNINGSASSISTENT JEAN-PAUL PERONARD Copyrights: Tekst og billeder: Dominique Bouchet

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere