Hovedresultater for ICILS 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater for ICILS 2013"

Transkript

1 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den danske undersøgelse er gennemført af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. 1 Det er første gang, at ICILS gennemføres, og undersøgelsen belyser elevernes computer- og informationskompetence (CIK). Dette er defineret som et individs evne til at bruge computere til at undersøge, skabe og kommunikere, så det kan deltage effektivt i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Undersøgelsen foretages af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Internationalt er der blevet indsamlet data fra næsten klasseelever fra 21 forskellige lande og uddannelsessystemer verden over. I Danmark deltog elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 itkoordinatorer fra 107 skoler. Notatet består af følgende afsnit: 1. Opsummering af de vigtigste resultater 2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK) 3. Eleverne deres brug af it og forudsætninger 4. Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen 5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS Opsummering af de vigtigste resultater Danske elevers computer- og informationskompetence 1. Danske elever ligger med en score på CIK-skalaen på 542 i den øverste tredjedel af de deltagende lande i ICILS Der er forholdsvis lille spredning mellem de danske elever. Særligt er der kun få elever i Danmark, der klarer sig så dårligt, at de ikke kan udarbejde digitale produkter uden støtte og vejledning. 2. De socioøkonomiske forskelle gør i Danmark en forskel, som er ganske stor sammenlignet med mange af de øvrige deltagende lande. 3. Der er forskel på piger og drenges gennemsnitlige score, og pigerne klarer sig med 551 point bedre end drengene (535 point), men denne forskel dækker over store forskelle internt i kønnene. 4. Der er forholdsvis stor lighed mellem danske skoler. Det ser ud til, at denne lighed går igen på tværs af undersøgelser af elevers kompetencer indenfor læsning og computer- og informationskompetence. 1 I rapporten figurerer Danmark sammen med Hong Kong, Holland og Schweiz i kategorien Lande der ikke opfyldte stikprøvekrav. Årsagen til dette er, at en del af dataindsamlingen blev forhindret af lærerkonflikten i foråret Dette vurderes dog at have marginal indflydelse på resultaternes gyldighed. Se desuden metodeafsnittet på side 11. 1

2 Eleverne deres brug af it og forudsætninger 1. Danske elever anvender stort set alle computeren derhjemme hver dag eller næsten hver dag, og i skolen anvender tre fjerdedele den mindst hver uge. Det overgås kun af australske elever. 2. Danske elever er til gengæld ikke ret avancerede i deres brug af computere derhjemme, og de ligger langt under gennemsnittet for avanceret anvendelse af it til udveksling af information. De anvender generelt computeren oftere end gennemsnittet af deres jævnaldrende til de skolerelaterede aktiviteter, men til forholdsvis basale aktiviteter. 3. Væsentligt flere danske elever oplever it brugt jævnligt i de store fag (humanistiske fag, fremmedsprog, dansk, matematik og naturfag) end gennemsnittet af elever i de deltagende lande i ICILS Danske elever ligger lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med computeren, og der er ikke nogen betydningsfuld forskel på piger og drenge. Til gengæld er der meget stor forskel på gennemsnittet af piger og drenges tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter, såsom brug af antivirus-software og ændring af computerindstillinger. Danske piger scorer meget lavt sammenlignet med piger i andre lande. 5. Danske elever fejlvurderer tilsyneladende omfanget af egne tekniske kompetencer, idet der ses en negativ sammenhæng mellem deres tiltro til egne evner til tekniske aspekter af computerbrug og deres målte computer- og informationskompetence. Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen 1. Danske skoler har i dag i gennemsnit en computer pr. 4,9 elever og en interaktiv tavle til hver anden klasse. Dette er markant bedre end det internationale gennemsnit på 18 elever pr. computer og på niveau med Holland og Australien. Kun i Norge er der færre elever om en computer. 2. Både skoleledere, it-koordinatorer og lærere prioriterer dog stadig opkvalificeringen af hardwaresituationen højt. 3. De danske lærere har generelt en holdning til it, der er understøttende for brug af it i undervisningen. Mens danske lærere er svagt mere positive overfor it end deltagerlandene i ICILS, er de danske lærere markant mindre kritiske over for ulemperne ved it. 4. Der findes en lille, betydelig kritisk gruppe. I forlængelse heraf er det interessante spørgsmål, hvorfor der er så stor forskel på lærernes indstilling til it, og hvordan man eventuelt kan få de sidste lærere med. 5. Mens skolelederne særligt har fokus på hardware og software, oplever lærerne i vid udstrækning problemer med manglende tid til undervisning med integration af it, ligesom de mener, der er brug for yderligere kompetenceudvikling for at kunne inddrage it i undervisningen. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK 1. Danske lærere er i den absolutte top hvad angår inddragelse af it i undervisningen og i elevernes aktiviteter. Men det ser ud som om, at der i meget vidt omfang er tale om anvendelse af it til en traditionel type af undervisning. 2. Danske lærere anvender således i gennemsnit i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsorienterede aktiviteter end deres kolleger i de andre deltagende lande. Og der er tilsyneladende sket en stagnation i anvendelsen af redskaber til undersøgende undervisning i forhold til andre tidligere undersøgelser. 3. Adspurgt om at prioritere en række faglige mål viser det sig, at skoleledere og lærere lægger mindst vægt på, at lærerne anvender it til at udvikle elevernes kompetencer til samarbejde, organisering og feedback. 2

3 2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK) CIK-score De danske elever scorede i gennemsnit 542 point på CIK-skalaen. Dermed ligger de signifikant lavere end de tjekkiske elever, men på statistisk samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske og hollandske elever samt elever fra Ontario-provinsen i Canada. Danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz. Deltagere Gennemsnitlig CIK-score Tjekkiet 553 Australien 542 Polen 537 Norge 537 Sydkorea 536 Tyskland 523 Slovakiet 517 Rusland 516 Kroatien 512 Slovenien 511 Litauen 494 Chile 487 Thailand 373 Tyrkiet 361 Lande, der ikke opfyldte stikprøvekrav Danmark 542 Holland 535 Schweiz 526 Hong Kong 509 Andre deltagere Ontario, Canada 547 Newfoundland & Labrador, Canada 528 Andre deltagere der ikke opfyldte stikprøvekrav Byen Buenos Aires, Argentina 450 Figur 1. Deltagere ordnet efter CIK-score. 3

4 Spredning på resultater Spredningen mellem danske elevers resultater hører til blandt de laveste. Det vil sige, at der er mindre forskel internt mellem de danske elever, end der er i de fleste andre lande. Figur 2. Elevernes CIK-scorer fordelt på testens kompetenceniveauer. Omkring 4 pct. af de danske elever ligger under kompetenceniveau 1. Det vil sige, at de næppe vil kunne udarbejde digitale produkter uden støtte og vejledning. Omkring 17 pct. af de danske elever ligger på kompetenceniveau 1. Langt den største gruppe af danske elever (46 pct.) ligger på kompetenceniveau 2, ganske som det er tilfældet for hovedparten af de deltagende lande. Den næststørste gruppe af danske elever, 30 pct., ligger på kompetenceniveau 3. Der er ganske få elever i det hele taget på kompetenceniveau 4, og det gælder også for Danmark, hvor blot 2 pct. af eleverne ligger på dette niveau. Forskelle mellem kønnene I Danmark er der signifikant forskel på piger og drenges CIK-gennemsnit. Piger har en CIK-score på 551 og drenge en score på 535. Der er lidt flere dygtige piger, end der er dygtige drenge. Der er også lidt færre dårligt præsterende piger, end der er dårligt præsterende drenge. Der er dog drenge, der er lige så dygtige som de dygtigste piger, og piger der er lige så dårligt præsterende som de dårligst præsterende drenge. Piger er således ikke partout dygtigere end drengene, men der er lidt flere piger end drenge, som præsterer højt. Socioøkonomi Socioøkonomisk baggrund spiller også en rolle for elevernes computer- og informationskompetence, og elever, der har højere socioøkonomisk status, scorer højere på kompetenceskalaen. Størrelsen af den 4

5 socioøkonomiske baggrunds betydning viser, at en standardafvigelses forskel på den socioøkonomiske skala betyder en forskel på 10,2 point på CIK-skalaen. Det betyder, at socioøkonomi spiller en relativt stor rolle i Danmark. Ligeledes ser man af undersøgelsen, at også gruppeeffekter spiller en rolle. Elever, der er sammen med andre elever på et højere niveau, vil have tendens til at score højere. Når den gennemsnitlige socioøkonomi på en skole stiger med en standardafvigelse, vil skolens elever i gennemsnit score 18,1 point højere på CIK-skalaen. Skolernes effekt på CIK Når man sammenligner skolerne indbyrdes, er der forskel på, hvor godt skoler bidrager til elevernes udvikling af kompetencer. Forskellene er større i nogle lande end i andre, og den er ikke ret stor i Danmark. Den danske varians mellem skolerne ligger på 13 pct. mod et gennemsnit for deltagerlandende på 30 pct., og den er dermed blandt de laveste i undersøgelsen. 3. Eleverne deres brug af it og forudsætninger Adgang til computere Praktisk taget alle elever i den danske folkeskole har en eller (ofte) flere computere derhjemme. Således angiver mindre end en halv procent af de deltagende elever, at de hverken har stationære eller bærbare computere derhjemme. Danske elever har i gennemsnit over fem computere i hjemmet, og langt de fleste børn kommer fra hjem med mere end to computere. 3 Praktisk taget alle elever har adgang til internettet hjemme. Brug af computere i skolen og i hjemmet Der er en tendens til, at jo mere elever bruger computere, des højere CIK-score får de, men den centrale forskel ligger i, om man bruger computeren derhjemme jævnligt. Der er også en tendens til, at jo mere eleverne bruger computeren i skolen, des højere CIK-score får de. Men forskellen er forholdsmæssigt mindre end ved brug derhjemme, og den slår først statistisk signifikant igennem, når eleverne bruger den mindst en gang om ugen i skolen. Stort set alle elever i Danmark (95 pct.) anvender computere derhjemme mindst en gang om ugen, mens 76 pct. af eleverne angiver, at de anvender computeren mindst en gang om ugen i skolen. Danske elever er den elevgruppe i undersøgelsen, der bruger computeren mest i skolen. Hvad bruger eleverne computere til? I skolesammenhænge anvender danske elever de mindre avancerede programtyper (som f.eks. tekstbehandling og regneark) væsentligt oftere end deres jævnaldrende deltagere i andre lande, mens de anvender de mere avancerede programtyper på niveau med eller sjældnere end deres. Tallene viser desuden, at en stor del af eleverne meget sjældent anvender andre skolerelaterede programmer end tekstbehandling uden for skoletiden. 3 Computere er her defineret som stationære computere, bærbare computere og tablets, og inkluderer således ikke spillekonsoller, smartphones mv. 5

6 Brug af computere i fagene Historie, samfundsfag, kristendomskundskab og dansk ligger i toppen hvad angår brug af computere, idet knap 45 pct. af eleverne oplever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Derefter ligger fremmedsprogene, naturfagene og matematik på samme niveau, hvor 34, 33 og 30 pct. af eleverne oplever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Der er på den ene side tale om høje tal, som viser, at computere har fundet en plads i den daglige undervisning i mange klasserum. Men der er stadig pct., som aldrig oplever computere anvendt i humanistiske fag, naturfag og matematik. Hvilke CIK-relaterede færdigheder lærer eleverne i skolen? Det fremgår af undersøgelsen, at danske elever i vid udstrækning lærer informationssøgningsaktiviteter mere end gennemsnittet af deres jævnaldrende i skolen. Den aktivitet som færrest danske elever angiver, at de har lært i skolen, er at ordne og kategorisere oplysninger fra internettet. Elevernes tiltro til egne evner Danske elever ligger på lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med computere. Forskellen på danske piger og drenges tiltro til egne evner til basale aktiviteter er ikke statistisk signifikant. I forhold til tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter er kønsforskellen mellem de danske elever den største i undersøgelsen. Danske elever ligger samlet set lige under gennemsnittet, men når man ser på drengene for sig, ligger deres gennemsnit højt, kun overgået af slovenske og kroatiske drenges gennemsnit. De danske piger ligger helt i bund, og kun pigerne fra Tjekkiet, Tyskland, Holland og Schweiz har det samme eller lavere gennemsnit. Dette er bemærkelsesværdigt, ikke mindst taget i betragtning af, at de danske piger scorer signifikant højere CIK i testen (551 mod 535). Negativ sammenhæng mellem egen vurdering og CIK-score Eleverne i Danmark er blandt de ringeste til at vurdere deres egne kompetencer til basale aktiviteter. I Danmark samt i Norge og Holland og i de canadiske provinser er koefficienten negativ. Det vil sige, at der i disse lande er en negativ sammenhæng mellem elevernes egne opfattelser af kompetencer til tekniske aktiviteter med it og deres CIK-score. Elevernes holdninger til computere Eleverne er for begge køns vedkommende i meget stort omfang enige eller meget enige i, at computere er sjove at bruge, at computerarbejdet er vigtigt, at arbejde med computeren er mere fornøjeligt end uden, og at de finder glæde ved at lære nyt med computere, og lærer let nye programmer. Der er dog også en mindre, men betydelig gruppe - fortrinsvis blandt pigerne - som udtrykker, at de i forhold til deres jævnaldrende er meget lidt interesserede i og glade for at arbejde med computere. Langt de fleste (86 pct. af drengene og 73 pct. af pigerne) er enige eller meget enige i, at de altid har været gode med computere, og de fleste er i stand til at rådgive andre, der har problemer med computere. Her træder forskellen i køn mere tydeligt frem, idet 85 pct. drenge og 66 pct. piger siger, at de er enige eller meget enige i, at de kan rådgive ved computerproblemer. 6

7 4. Skolernes faciliteter og holdning til it i undervisningen Adgang til computere I Danmark har computere været anvendt i meget lang tid (10 år eller mere) på 72 pct. af skolerne, i ret lang tid (mellem 5 og 10 år) på yderligere 23 pct. og i kort tid på kun 5 pct. af skolerne. Ingen skoler i Danmark bruger ikke computer. Der er i gennemsnit 4,9 elever per computer på danske skoler i dag, og Danmark ligger således langt under gennemsnittet på 18 elever per computer for de deltagende lande. Kun Norge har et lavere niveau, mens Australien og Holland ligger på samme niveau som Danmark. Man kan formode, at et stort antal skoler har Bring Your Own Device-politik, da det er den officielle praksis i flere af de store kommuner, og at der i realiteten er endnu flere enheder per elev til rådighed i undervisningen. Interaktive tavler Gennemsnittet for antal elever per interaktiv tavle er i Danmark på knap 40, og der er således en interaktiv tavle for cirka hver anden skoleklasse. Antallet varierer dog fra skole til skole, og der er en meget stor gruppe af skoler (over 40 pct.), som har mellem elever per interaktiv tavle, og altså derved en eller mere end en interaktiv tavle per klasse. Lidt færre skoler, knap en fjerdedel, har elever per tavle og altså maksimalt to klasser per interaktiv tavle. I 2007 var forholdet omkring en tavle til 125 elever. Skolernes holdning til it-udstyr Der er en betragtelig forskel mellem ledelsens og lærernes prioriteringer. Det, flest skoleledere prioriterer højest, er at forøge antallet af internetforbundne computere og forbedring af bredbåndet (hhv. 68 pct. og 65 pct. gav dette højeste prioritet). Rammer for lærerne til deltagelse i faglig udvikling om it lå f.eks. væsentligt lavere på skoleledernes prioriteringsliste (46 pct. prioriterede det højt). Lærerne anså på den anden side især manglende muligheder for kompetenceudvikling for at være et problem (12 pct. var meget enige i, at der ikke var tilstrækkelige muligheder for kompetenceudvikling, og 43 pct. var enige). Et tilsvarende antal lærere var desuden enige i, at der også er mangel på it-udstyr (20 pct. var meget enige og 30 pct. var enige). Også blandt it-koordinatorerne, er mangel på computere det, flest anser som en stor barriere for integration af it i undervisningen (22 pct. anså det for en meget stor barriere, 39 pct. anså det for en barriere i nogen grad). Dårligt bredbånd var der til gengæld ikke så mange it-koordinatorer, der anså for et stort problem (8 pct. anså det for en meget stor barriere, 26 pct. anså det for en barriere i nogen grad). Lærernes it-kompetencer lå til gengæld højt på it-koordinatorernes identifikation af barrierer for integration af it i undervisningen (13 pct. anså det for et meget stort problem, mens hele 65 pct. i nogen grad anså det for en barriere). 7

8 Figur 3. Fordelingen af danske læreres svar på spørgsmål om deres egne kompetencer i anvendelse af it. Lærernes it-kompetencer Så godt som alle danske lærere kan bruge it til hverdagsbrug. Lidt færre, men stadig den overvældende majoritet (93 pct.) kan tilrettelægge undervisning, hvor eleverne bruger it, og resten ville kunne finde ud af, hvordan man gør. Den næste store gruppe af aktiviteter er mere tekniske. Langt de fleste lærere (92 pct.) ville kunne arbejde med digitale dokumenter i en mappestruktur, lagre digitale fotos på computer (90 pct.) og udarbejde præsentationer med simple animationer (84 pct.). Til gengæld er det noget færre, men dog stadig 66 pct., som vil kunne installere software på en computer. Brug af regneark er tilsyneladende ikke slået igennem blandt alle lærere, da kun 55 pct. ved, hvordan man gør. De mere avancerede administrative opgaver som at registrere elevernes faglige udvikling og vurdere elevers læringsudbytte vil mange også kunne varetage (84 pct. og 75 pct.). Lærernes vurdering af egne evner Danske lærere har i gennemsnit væsentlig højere tiltro til egne evner til it-brug end deres kolleger i andre deltagende lande. Knap 25 pct. af lærerne har endog meget høj tiltro til egne kompetencer. Omvendt ligger omkring 30 pct. af de danske lærere under middel, og har derfor mindre tiltro til deres egne kompetencer med it, end gennemsnittet af deres kolleger fra de andre deltagende lande. Lærernes oplevelse af, hvordan it påvirker undervisningen Danske lærere er generelt ganske positive over for it i undervisningen, og ligger her en smule over det internationale gennemsnit. En forholdsvis stor gruppe ligger dog i den lave ende af skalaen. De danske lærere fordeler sig mere bredt over skalaen, og der er en forholdsvis lille gruppe af lærere, som er meget negativt indstillede, og en relativt stor gruppe af lærere, som ikke ser negativt på brug af it i undervisningen. 8

9 Lærerne mener, at it giver bedre adgang til informationskilder, og at it hjælper elever med at sammenstille information mere effektivt. Omvendt er der dog en betydelig del, der mener, at adgang til it fremmer kopiering af materialer fra internetkilder. Lærerne oplever, at brugen af it hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære, og et stort flertal mener desuden, at it gør det muligt at undervisningsdifferentiere, samt at it forbedrer elevers faglige præstationer og hjælper med at udvikle selvstændighed og kompetence i planlægning og styring af eget arbejde. Ifølge lærerne bidrager it også positivt til kommunikation og samarbejde. 5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK Anvendelse af it Så godt som alle danske lærere anvender computere både på skolen i forbindelse med skolearbejde (99 pct.) og uden for skolen (98 pct.) mindst en gang om ugen. Til undervisning anvender 79 pct. af lærerne det mindst en gang om ugen, mens kun 4 pct. anvender it mindre end en gang om måneden eller aldrig. Eleverne er blevet stillet det samme spørgsmål, og 76 pct. af dem angiver, at de anvender it mindst en gang om ugen, hvilket statistisk set ikke er forskelligt fra lærernes brug. Hvordan bruger lærerne it? Den klart største anvendelse af it finder sted, når lærerne præsenterer information som led i deres fremlæggelse. Kun 10 pct. af lærerne anvender aldrig it til denne aktivitet. Danske lærere angiver desuden i meget høj grad, at de ofte anvender it til samarbejde med forældre. Andre aktiviteter omfatter bl.a. støtte til undersøgende læring samt mere traditionelle undervisningsaktiviteter som f.eks. færdighedslæring gennem repetition af eksempler og brug af tests. Skoleledernes prioritering af elevernes kompetencer Danske skoleledere prioriterer i meget stort omfang (94 pct. finder det meget vigtigt), at eleverne udvikler informationskompetence i form af forudsætninger for at skaffe og bruge information via it. I tilknytning hertil prioriterer mange skoleledere (76 pct.) sikker og passende færdsel på nettet og næsten lige så mange (73 pct.) elevernes færdigheder i kontorprogrammer højt. Skoleledernes prioritering af lærernes kompetencer De danske skoleledere prioriterer i altovervejende grad de aktiviteter, som knytter sig til kommunikation. Således angiver 97 pct., at det er forventet og påkrævet, at lærerne skal være i stand til at anvende it til personalekommunikation, 94 pct. at de skal være i stand til at anvende it til kommunikation med forældre, og 85 pct. at de skal være i stand til at samarbejde med deres kolleger via it. De tre aktiviteter, som kræves af færrest skoleledere, er mere faglige aktiviteter i form af, at lærerne skal have færdigheder i at anvende fagspecifik software (kræves af 40 pct.), kunne anvende e-porteføljer til at evaluere elevernes faglige arbejde og kunne anvende it til at udvikle autentiske opgaver til deres elever (kræves begge af 16 pct.). Lærerens vægt på elevernes kompetenceudvikling Danske lærere lægger i særlig grad vægt på de kompetencer, som relaterer sig til informationssøgningens og -formidlingens grundlæggende opgaver med at finde information (78 pct. lægger meget eller noget 9

10 vægt på dette) og præsentere information (72 pct.). Herefter følger de lidt mere avancerede kompetencer med at vurdere relevans (72 pct.) og troværdighed (70 pct.) af information. De lavest prioriterede kompetencer knytter sig til samarbejde (at dele digital information som 54 pct. prioriterer, og at give feedback på andres arbejde, som kun 26 pct. prioriterer) og til opgaver som at vurdere sin egen fremgangsmåde ved søgningen (de såkaldt metakognitive opgaver som 49 pct. prioriterer) og at forstå konsekvenserne af at gøre information tilgængelig online (48 pct.). Hvilke fag udvikler elevernes CIK? To fagområder træder frem som dem, der tager ansvaret for udvikling af elevernes informationskompetence. På spørgsmålene om at finde og vurdere information, vurdere troværdighed og gyldighed, samt angive referencer ligger både dansk og de øvrige humanistiske fag (historie, samfundsfag mv.) generelt højere end de andre fag. På tredjepladsen kommer naturfag, hvor læreren særligt lægger megen vægt på at finde og vurdere information, samt på elevernes evne til at bruge computerprogrammer. Vægtning af CIK i et internationalt perspektiv Danske lærere prioriterer generelt udvikling af elevernes CIK højere end de andre deltagerlandes lærere. Det er dog interessant at bemærke, at danske lærere ikke adskiller sig fra gennemsnittet af de andre landes lærere i de mere avancerede informationsopgaver, som at anvende flere ressourcer og angive referencer, og de mere metakognitive som at vurdere fremgangsmåden, der er brugt ved søgning, og forstå konsekvenserne af at lægge information online. Desuden prioriterer danske lærere elevernes evne til at give digital feedback lavere end deres kolleger i udlandet (8 pct. lavere vægtning end det internationale gennemsnit). Hvad påvirker lærernes vægtning af CIK? Det fremgår af analysen, at både graden af lærernes tiltro til egne it-kompetencer, graden af deres positive syn på it i undervisningen, og graden af deres oplevelse af samarbejde om udvikling af itdidaktik har en positiv og statistisk signifikant sammenhæng med deres vægtning af udvikling af elevernes CIK. Kompetenceudvikling vedrørende it-didaktik Tre aktiviteter forekommer blandt mange eller alle lærere på mere end halvdelen af skolerne: 1) Skolebaserede kurser om brug af it i undervisningen, 2) tilbagevendende diskussioner på lærergruppens møder samt 3) erfaringsudveksling blandt grupper af lærere, f.eks. fag- og årgangsteams. Henholdsvis 63 pct., 57 pct. og 52 pct. skolelederne angiver, at mange eller alle lærere deltager i disse aktiviteter. Ikke desto mindre erklærer mere end 50 pct. af lærerne sig enige eller meget enige i udsagn om, at der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer og der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it. Mangel på samarbejde om it-didaktik Det fremgår, at danske lærere samarbejder væsentligt mindre end ICILS 2013-gennemsnittet. Således er 11 pct. færre enige eller meget enige i, at de arbejder med andre lærere om at forbedre brug af it i undervisningen, og 9 pct. færre er enige eller meget enige i, at de observerer andre læreres undervisning med it. Samarbejde om målstyret undervisning med it er også internationalt den aktivitet som færrest 10

11 angiver enighed i, at de indgår i, men Danmark er blandt de lande, hvor færrest erklærer sig enige. Kun Tyskland ligger her signifikant lavere. Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen Computer- og informationskompetence (CIK) I ICILS defineres computer- og informationskompetence som et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. ICILS er derved en kompetencetest, som ikke tager udgangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i relevante sammenhænge. Dataindsamling ICILS-undersøgelsens data kommer fra: 1. En elevtest i et kontrolleret online-miljø, hvor forståelses-, bearbejdnings- og formidlingsopgaver udføres. En del af spørgsmålene, ofte de simplere opgaver, blev rettet automatisk af programmet, mens mere komplekse opgaver blev tildelt score på baggrund af individuel vurdering. 2. Spørgeskemaundersøgelser til elever, lærere, skoleledere samt it-ansvarligt personale, som indsamler baggrundsinformationer om bl.a. kendskab, skolepolitik og adgang til it-faciliteter. 3. Kontekstundersøgelser af uddannelsessystemernes struktur og nationale politikker på itområdet. Disse blev besvaret af nationale forskningskoordinatorer. Vedrørende Danmarks deltagerstatus Pga. lærerkonflikten i foråret 2013 lykkedes det kun at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen, og Danmark regnes derfor ikke for fuld deltager af ICILS Danmark er ikke den eneste deltager, der ikke har nået den tilstrækkelige deltagelsesprocent, og Danmark figurerer derfor i en separat kolonne med disse (Buenos Aires, Holland, Hong Kong SAR og Schweiz). Institut for Uddannelse og Pædagogik vurderer dog, at den endelige version af data har en fuldt tilfredsstillende reliabilitet og validitet, og at resultaterne kan anvendes til valide udsagn om elevernes computer- og informationskompetence og den kontekst disse er udviklet i. 11

12 Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS 2013 Lande Australien Chile Danmark Holland Kroatien Litauen Norge Polen Rusland Schweiz Slovakiet Slovenien Sydkorea Thailand Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Subnationale enheder Buenos Aires (Argentina) Hong Kong SAR (Kina) Newfoundland & Labrador (Canada) Ontario (Canada) 12

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 International Computer and Information Literacy Study Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council for Educational

Læs mere

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET ICILS 2013 International Computer and Literacy Study ICILS 2013 er en international komparativ undersøgelse af 8. klasse-elevers computerog informationskompetence. ICILS 2013 er den første internationale

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport ICILS 2013 Individuel rapport til skole Gråsten Skole 6300 Gråsten Kære Gråsten Skole Resultaterne af ICILS 2013- undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af november. Og Danmark klarede sig rigtig

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Digitale kompetencer Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Elevspørgeskema ICILS 2013

Elevspørgeskema ICILS 2013 Elevspørgeskema ICILS 2013 INTRODUKTION TIL ELEVSPØRGESKEMA I dette spørgeskema vil du få spørgsmål om: Dig selv, dit hjem og din familie Hvor og hvor ofte du bruger computer Hvad du bruger computere til

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Evalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og

Evalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og Evalueringskonference 28. januar 2016 Kan danske elever bare det der med computer og Titel internet? Eller har de noget at lære? hvilken rolle kan og bør PLC og bibliotekerne spille i udviklingen af elevernes

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Procent

Procent It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største

Læs mere

Digital dannelse og eleven som producent

Digital dannelse og eleven som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 : Gennemgribende udv. Forstyrrelser, Aspergers, ADHD Svarprocent: 54% (13 besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere