Hovedresultater for ICILS 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater for ICILS 2013"

Transkript

1 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den danske undersøgelse er gennemført af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. 1 Det er første gang, at ICILS gennemføres, og undersøgelsen belyser elevernes computer- og informationskompetence (CIK). Dette er defineret som et individs evne til at bruge computere til at undersøge, skabe og kommunikere, så det kan deltage effektivt i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Undersøgelsen foretages af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Internationalt er der blevet indsamlet data fra næsten klasseelever fra 21 forskellige lande og uddannelsessystemer verden over. I Danmark deltog elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 itkoordinatorer fra 107 skoler. Notatet består af følgende afsnit: 1. Opsummering af de vigtigste resultater 2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK) 3. Eleverne deres brug af it og forudsætninger 4. Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen 5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS Opsummering af de vigtigste resultater Danske elevers computer- og informationskompetence 1. Danske elever ligger med en score på CIK-skalaen på 542 i den øverste tredjedel af de deltagende lande i ICILS Der er forholdsvis lille spredning mellem de danske elever. Særligt er der kun få elever i Danmark, der klarer sig så dårligt, at de ikke kan udarbejde digitale produkter uden støtte og vejledning. 2. De socioøkonomiske forskelle gør i Danmark en forskel, som er ganske stor sammenlignet med mange af de øvrige deltagende lande. 3. Der er forskel på piger og drenges gennemsnitlige score, og pigerne klarer sig med 551 point bedre end drengene (535 point), men denne forskel dækker over store forskelle internt i kønnene. 4. Der er forholdsvis stor lighed mellem danske skoler. Det ser ud til, at denne lighed går igen på tværs af undersøgelser af elevers kompetencer indenfor læsning og computer- og informationskompetence. 1 I rapporten figurerer Danmark sammen med Hong Kong, Holland og Schweiz i kategorien Lande der ikke opfyldte stikprøvekrav. Årsagen til dette er, at en del af dataindsamlingen blev forhindret af lærerkonflikten i foråret Dette vurderes dog at have marginal indflydelse på resultaternes gyldighed. Se desuden metodeafsnittet på side 11. 1

2 Eleverne deres brug af it og forudsætninger 1. Danske elever anvender stort set alle computeren derhjemme hver dag eller næsten hver dag, og i skolen anvender tre fjerdedele den mindst hver uge. Det overgås kun af australske elever. 2. Danske elever er til gengæld ikke ret avancerede i deres brug af computere derhjemme, og de ligger langt under gennemsnittet for avanceret anvendelse af it til udveksling af information. De anvender generelt computeren oftere end gennemsnittet af deres jævnaldrende til de skolerelaterede aktiviteter, men til forholdsvis basale aktiviteter. 3. Væsentligt flere danske elever oplever it brugt jævnligt i de store fag (humanistiske fag, fremmedsprog, dansk, matematik og naturfag) end gennemsnittet af elever i de deltagende lande i ICILS Danske elever ligger lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med computeren, og der er ikke nogen betydningsfuld forskel på piger og drenge. Til gengæld er der meget stor forskel på gennemsnittet af piger og drenges tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter, såsom brug af antivirus-software og ændring af computerindstillinger. Danske piger scorer meget lavt sammenlignet med piger i andre lande. 5. Danske elever fejlvurderer tilsyneladende omfanget af egne tekniske kompetencer, idet der ses en negativ sammenhæng mellem deres tiltro til egne evner til tekniske aspekter af computerbrug og deres målte computer- og informationskompetence. Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen 1. Danske skoler har i dag i gennemsnit en computer pr. 4,9 elever og en interaktiv tavle til hver anden klasse. Dette er markant bedre end det internationale gennemsnit på 18 elever pr. computer og på niveau med Holland og Australien. Kun i Norge er der færre elever om en computer. 2. Både skoleledere, it-koordinatorer og lærere prioriterer dog stadig opkvalificeringen af hardwaresituationen højt. 3. De danske lærere har generelt en holdning til it, der er understøttende for brug af it i undervisningen. Mens danske lærere er svagt mere positive overfor it end deltagerlandene i ICILS, er de danske lærere markant mindre kritiske over for ulemperne ved it. 4. Der findes en lille, betydelig kritisk gruppe. I forlængelse heraf er det interessante spørgsmål, hvorfor der er så stor forskel på lærernes indstilling til it, og hvordan man eventuelt kan få de sidste lærere med. 5. Mens skolelederne særligt har fokus på hardware og software, oplever lærerne i vid udstrækning problemer med manglende tid til undervisning med integration af it, ligesom de mener, der er brug for yderligere kompetenceudvikling for at kunne inddrage it i undervisningen. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK 1. Danske lærere er i den absolutte top hvad angår inddragelse af it i undervisningen og i elevernes aktiviteter. Men det ser ud som om, at der i meget vidt omfang er tale om anvendelse af it til en traditionel type af undervisning. 2. Danske lærere anvender således i gennemsnit i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsorienterede aktiviteter end deres kolleger i de andre deltagende lande. Og der er tilsyneladende sket en stagnation i anvendelsen af redskaber til undersøgende undervisning i forhold til andre tidligere undersøgelser. 3. Adspurgt om at prioritere en række faglige mål viser det sig, at skoleledere og lærere lægger mindst vægt på, at lærerne anvender it til at udvikle elevernes kompetencer til samarbejde, organisering og feedback. 2

3 2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK) CIK-score De danske elever scorede i gennemsnit 542 point på CIK-skalaen. Dermed ligger de signifikant lavere end de tjekkiske elever, men på statistisk samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske og hollandske elever samt elever fra Ontario-provinsen i Canada. Danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz. Deltagere Gennemsnitlig CIK-score Tjekkiet 553 Australien 542 Polen 537 Norge 537 Sydkorea 536 Tyskland 523 Slovakiet 517 Rusland 516 Kroatien 512 Slovenien 511 Litauen 494 Chile 487 Thailand 373 Tyrkiet 361 Lande, der ikke opfyldte stikprøvekrav Danmark 542 Holland 535 Schweiz 526 Hong Kong 509 Andre deltagere Ontario, Canada 547 Newfoundland & Labrador, Canada 528 Andre deltagere der ikke opfyldte stikprøvekrav Byen Buenos Aires, Argentina 450 Figur 1. Deltagere ordnet efter CIK-score. 3

4 Spredning på resultater Spredningen mellem danske elevers resultater hører til blandt de laveste. Det vil sige, at der er mindre forskel internt mellem de danske elever, end der er i de fleste andre lande. Figur 2. Elevernes CIK-scorer fordelt på testens kompetenceniveauer. Omkring 4 pct. af de danske elever ligger under kompetenceniveau 1. Det vil sige, at de næppe vil kunne udarbejde digitale produkter uden støtte og vejledning. Omkring 17 pct. af de danske elever ligger på kompetenceniveau 1. Langt den største gruppe af danske elever (46 pct.) ligger på kompetenceniveau 2, ganske som det er tilfældet for hovedparten af de deltagende lande. Den næststørste gruppe af danske elever, 30 pct., ligger på kompetenceniveau 3. Der er ganske få elever i det hele taget på kompetenceniveau 4, og det gælder også for Danmark, hvor blot 2 pct. af eleverne ligger på dette niveau. Forskelle mellem kønnene I Danmark er der signifikant forskel på piger og drenges CIK-gennemsnit. Piger har en CIK-score på 551 og drenge en score på 535. Der er lidt flere dygtige piger, end der er dygtige drenge. Der er også lidt færre dårligt præsterende piger, end der er dårligt præsterende drenge. Der er dog drenge, der er lige så dygtige som de dygtigste piger, og piger der er lige så dårligt præsterende som de dårligst præsterende drenge. Piger er således ikke partout dygtigere end drengene, men der er lidt flere piger end drenge, som præsterer højt. Socioøkonomi Socioøkonomisk baggrund spiller også en rolle for elevernes computer- og informationskompetence, og elever, der har højere socioøkonomisk status, scorer højere på kompetenceskalaen. Størrelsen af den 4

5 socioøkonomiske baggrunds betydning viser, at en standardafvigelses forskel på den socioøkonomiske skala betyder en forskel på 10,2 point på CIK-skalaen. Det betyder, at socioøkonomi spiller en relativt stor rolle i Danmark. Ligeledes ser man af undersøgelsen, at også gruppeeffekter spiller en rolle. Elever, der er sammen med andre elever på et højere niveau, vil have tendens til at score højere. Når den gennemsnitlige socioøkonomi på en skole stiger med en standardafvigelse, vil skolens elever i gennemsnit score 18,1 point højere på CIK-skalaen. Skolernes effekt på CIK Når man sammenligner skolerne indbyrdes, er der forskel på, hvor godt skoler bidrager til elevernes udvikling af kompetencer. Forskellene er større i nogle lande end i andre, og den er ikke ret stor i Danmark. Den danske varians mellem skolerne ligger på 13 pct. mod et gennemsnit for deltagerlandende på 30 pct., og den er dermed blandt de laveste i undersøgelsen. 3. Eleverne deres brug af it og forudsætninger Adgang til computere Praktisk taget alle elever i den danske folkeskole har en eller (ofte) flere computere derhjemme. Således angiver mindre end en halv procent af de deltagende elever, at de hverken har stationære eller bærbare computere derhjemme. Danske elever har i gennemsnit over fem computere i hjemmet, og langt de fleste børn kommer fra hjem med mere end to computere. 3 Praktisk taget alle elever har adgang til internettet hjemme. Brug af computere i skolen og i hjemmet Der er en tendens til, at jo mere elever bruger computere, des højere CIK-score får de, men den centrale forskel ligger i, om man bruger computeren derhjemme jævnligt. Der er også en tendens til, at jo mere eleverne bruger computeren i skolen, des højere CIK-score får de. Men forskellen er forholdsmæssigt mindre end ved brug derhjemme, og den slår først statistisk signifikant igennem, når eleverne bruger den mindst en gang om ugen i skolen. Stort set alle elever i Danmark (95 pct.) anvender computere derhjemme mindst en gang om ugen, mens 76 pct. af eleverne angiver, at de anvender computeren mindst en gang om ugen i skolen. Danske elever er den elevgruppe i undersøgelsen, der bruger computeren mest i skolen. Hvad bruger eleverne computere til? I skolesammenhænge anvender danske elever de mindre avancerede programtyper (som f.eks. tekstbehandling og regneark) væsentligt oftere end deres jævnaldrende deltagere i andre lande, mens de anvender de mere avancerede programtyper på niveau med eller sjældnere end deres. Tallene viser desuden, at en stor del af eleverne meget sjældent anvender andre skolerelaterede programmer end tekstbehandling uden for skoletiden. 3 Computere er her defineret som stationære computere, bærbare computere og tablets, og inkluderer således ikke spillekonsoller, smartphones mv. 5

6 Brug af computere i fagene Historie, samfundsfag, kristendomskundskab og dansk ligger i toppen hvad angår brug af computere, idet knap 45 pct. af eleverne oplever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Derefter ligger fremmedsprogene, naturfagene og matematik på samme niveau, hvor 34, 33 og 30 pct. af eleverne oplever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Der er på den ene side tale om høje tal, som viser, at computere har fundet en plads i den daglige undervisning i mange klasserum. Men der er stadig pct., som aldrig oplever computere anvendt i humanistiske fag, naturfag og matematik. Hvilke CIK-relaterede færdigheder lærer eleverne i skolen? Det fremgår af undersøgelsen, at danske elever i vid udstrækning lærer informationssøgningsaktiviteter mere end gennemsnittet af deres jævnaldrende i skolen. Den aktivitet som færrest danske elever angiver, at de har lært i skolen, er at ordne og kategorisere oplysninger fra internettet. Elevernes tiltro til egne evner Danske elever ligger på lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med computere. Forskellen på danske piger og drenges tiltro til egne evner til basale aktiviteter er ikke statistisk signifikant. I forhold til tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter er kønsforskellen mellem de danske elever den største i undersøgelsen. Danske elever ligger samlet set lige under gennemsnittet, men når man ser på drengene for sig, ligger deres gennemsnit højt, kun overgået af slovenske og kroatiske drenges gennemsnit. De danske piger ligger helt i bund, og kun pigerne fra Tjekkiet, Tyskland, Holland og Schweiz har det samme eller lavere gennemsnit. Dette er bemærkelsesværdigt, ikke mindst taget i betragtning af, at de danske piger scorer signifikant højere CIK i testen (551 mod 535). Negativ sammenhæng mellem egen vurdering og CIK-score Eleverne i Danmark er blandt de ringeste til at vurdere deres egne kompetencer til basale aktiviteter. I Danmark samt i Norge og Holland og i de canadiske provinser er koefficienten negativ. Det vil sige, at der i disse lande er en negativ sammenhæng mellem elevernes egne opfattelser af kompetencer til tekniske aktiviteter med it og deres CIK-score. Elevernes holdninger til computere Eleverne er for begge køns vedkommende i meget stort omfang enige eller meget enige i, at computere er sjove at bruge, at computerarbejdet er vigtigt, at arbejde med computeren er mere fornøjeligt end uden, og at de finder glæde ved at lære nyt med computere, og lærer let nye programmer. Der er dog også en mindre, men betydelig gruppe - fortrinsvis blandt pigerne - som udtrykker, at de i forhold til deres jævnaldrende er meget lidt interesserede i og glade for at arbejde med computere. Langt de fleste (86 pct. af drengene og 73 pct. af pigerne) er enige eller meget enige i, at de altid har været gode med computere, og de fleste er i stand til at rådgive andre, der har problemer med computere. Her træder forskellen i køn mere tydeligt frem, idet 85 pct. drenge og 66 pct. piger siger, at de er enige eller meget enige i, at de kan rådgive ved computerproblemer. 6

7 4. Skolernes faciliteter og holdning til it i undervisningen Adgang til computere I Danmark har computere været anvendt i meget lang tid (10 år eller mere) på 72 pct. af skolerne, i ret lang tid (mellem 5 og 10 år) på yderligere 23 pct. og i kort tid på kun 5 pct. af skolerne. Ingen skoler i Danmark bruger ikke computer. Der er i gennemsnit 4,9 elever per computer på danske skoler i dag, og Danmark ligger således langt under gennemsnittet på 18 elever per computer for de deltagende lande. Kun Norge har et lavere niveau, mens Australien og Holland ligger på samme niveau som Danmark. Man kan formode, at et stort antal skoler har Bring Your Own Device-politik, da det er den officielle praksis i flere af de store kommuner, og at der i realiteten er endnu flere enheder per elev til rådighed i undervisningen. Interaktive tavler Gennemsnittet for antal elever per interaktiv tavle er i Danmark på knap 40, og der er således en interaktiv tavle for cirka hver anden skoleklasse. Antallet varierer dog fra skole til skole, og der er en meget stor gruppe af skoler (over 40 pct.), som har mellem elever per interaktiv tavle, og altså derved en eller mere end en interaktiv tavle per klasse. Lidt færre skoler, knap en fjerdedel, har elever per tavle og altså maksimalt to klasser per interaktiv tavle. I 2007 var forholdet omkring en tavle til 125 elever. Skolernes holdning til it-udstyr Der er en betragtelig forskel mellem ledelsens og lærernes prioriteringer. Det, flest skoleledere prioriterer højest, er at forøge antallet af internetforbundne computere og forbedring af bredbåndet (hhv. 68 pct. og 65 pct. gav dette højeste prioritet). Rammer for lærerne til deltagelse i faglig udvikling om it lå f.eks. væsentligt lavere på skoleledernes prioriteringsliste (46 pct. prioriterede det højt). Lærerne anså på den anden side især manglende muligheder for kompetenceudvikling for at være et problem (12 pct. var meget enige i, at der ikke var tilstrækkelige muligheder for kompetenceudvikling, og 43 pct. var enige). Et tilsvarende antal lærere var desuden enige i, at der også er mangel på it-udstyr (20 pct. var meget enige og 30 pct. var enige). Også blandt it-koordinatorerne, er mangel på computere det, flest anser som en stor barriere for integration af it i undervisningen (22 pct. anså det for en meget stor barriere, 39 pct. anså det for en barriere i nogen grad). Dårligt bredbånd var der til gengæld ikke så mange it-koordinatorer, der anså for et stort problem (8 pct. anså det for en meget stor barriere, 26 pct. anså det for en barriere i nogen grad). Lærernes it-kompetencer lå til gengæld højt på it-koordinatorernes identifikation af barrierer for integration af it i undervisningen (13 pct. anså det for et meget stort problem, mens hele 65 pct. i nogen grad anså det for en barriere). 7

8 Figur 3. Fordelingen af danske læreres svar på spørgsmål om deres egne kompetencer i anvendelse af it. Lærernes it-kompetencer Så godt som alle danske lærere kan bruge it til hverdagsbrug. Lidt færre, men stadig den overvældende majoritet (93 pct.) kan tilrettelægge undervisning, hvor eleverne bruger it, og resten ville kunne finde ud af, hvordan man gør. Den næste store gruppe af aktiviteter er mere tekniske. Langt de fleste lærere (92 pct.) ville kunne arbejde med digitale dokumenter i en mappestruktur, lagre digitale fotos på computer (90 pct.) og udarbejde præsentationer med simple animationer (84 pct.). Til gengæld er det noget færre, men dog stadig 66 pct., som vil kunne installere software på en computer. Brug af regneark er tilsyneladende ikke slået igennem blandt alle lærere, da kun 55 pct. ved, hvordan man gør. De mere avancerede administrative opgaver som at registrere elevernes faglige udvikling og vurdere elevers læringsudbytte vil mange også kunne varetage (84 pct. og 75 pct.). Lærernes vurdering af egne evner Danske lærere har i gennemsnit væsentlig højere tiltro til egne evner til it-brug end deres kolleger i andre deltagende lande. Knap 25 pct. af lærerne har endog meget høj tiltro til egne kompetencer. Omvendt ligger omkring 30 pct. af de danske lærere under middel, og har derfor mindre tiltro til deres egne kompetencer med it, end gennemsnittet af deres kolleger fra de andre deltagende lande. Lærernes oplevelse af, hvordan it påvirker undervisningen Danske lærere er generelt ganske positive over for it i undervisningen, og ligger her en smule over det internationale gennemsnit. En forholdsvis stor gruppe ligger dog i den lave ende af skalaen. De danske lærere fordeler sig mere bredt over skalaen, og der er en forholdsvis lille gruppe af lærere, som er meget negativt indstillede, og en relativt stor gruppe af lærere, som ikke ser negativt på brug af it i undervisningen. 8

9 Lærerne mener, at it giver bedre adgang til informationskilder, og at it hjælper elever med at sammenstille information mere effektivt. Omvendt er der dog en betydelig del, der mener, at adgang til it fremmer kopiering af materialer fra internetkilder. Lærerne oplever, at brugen af it hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære, og et stort flertal mener desuden, at it gør det muligt at undervisningsdifferentiere, samt at it forbedrer elevers faglige præstationer og hjælper med at udvikle selvstændighed og kompetence i planlægning og styring af eget arbejde. Ifølge lærerne bidrager it også positivt til kommunikation og samarbejde. 5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK Anvendelse af it Så godt som alle danske lærere anvender computere både på skolen i forbindelse med skolearbejde (99 pct.) og uden for skolen (98 pct.) mindst en gang om ugen. Til undervisning anvender 79 pct. af lærerne det mindst en gang om ugen, mens kun 4 pct. anvender it mindre end en gang om måneden eller aldrig. Eleverne er blevet stillet det samme spørgsmål, og 76 pct. af dem angiver, at de anvender it mindst en gang om ugen, hvilket statistisk set ikke er forskelligt fra lærernes brug. Hvordan bruger lærerne it? Den klart største anvendelse af it finder sted, når lærerne præsenterer information som led i deres fremlæggelse. Kun 10 pct. af lærerne anvender aldrig it til denne aktivitet. Danske lærere angiver desuden i meget høj grad, at de ofte anvender it til samarbejde med forældre. Andre aktiviteter omfatter bl.a. støtte til undersøgende læring samt mere traditionelle undervisningsaktiviteter som f.eks. færdighedslæring gennem repetition af eksempler og brug af tests. Skoleledernes prioritering af elevernes kompetencer Danske skoleledere prioriterer i meget stort omfang (94 pct. finder det meget vigtigt), at eleverne udvikler informationskompetence i form af forudsætninger for at skaffe og bruge information via it. I tilknytning hertil prioriterer mange skoleledere (76 pct.) sikker og passende færdsel på nettet og næsten lige så mange (73 pct.) elevernes færdigheder i kontorprogrammer højt. Skoleledernes prioritering af lærernes kompetencer De danske skoleledere prioriterer i altovervejende grad de aktiviteter, som knytter sig til kommunikation. Således angiver 97 pct., at det er forventet og påkrævet, at lærerne skal være i stand til at anvende it til personalekommunikation, 94 pct. at de skal være i stand til at anvende it til kommunikation med forældre, og 85 pct. at de skal være i stand til at samarbejde med deres kolleger via it. De tre aktiviteter, som kræves af færrest skoleledere, er mere faglige aktiviteter i form af, at lærerne skal have færdigheder i at anvende fagspecifik software (kræves af 40 pct.), kunne anvende e-porteføljer til at evaluere elevernes faglige arbejde og kunne anvende it til at udvikle autentiske opgaver til deres elever (kræves begge af 16 pct.). Lærerens vægt på elevernes kompetenceudvikling Danske lærere lægger i særlig grad vægt på de kompetencer, som relaterer sig til informationssøgningens og -formidlingens grundlæggende opgaver med at finde information (78 pct. lægger meget eller noget 9

10 vægt på dette) og præsentere information (72 pct.). Herefter følger de lidt mere avancerede kompetencer med at vurdere relevans (72 pct.) og troværdighed (70 pct.) af information. De lavest prioriterede kompetencer knytter sig til samarbejde (at dele digital information som 54 pct. prioriterer, og at give feedback på andres arbejde, som kun 26 pct. prioriterer) og til opgaver som at vurdere sin egen fremgangsmåde ved søgningen (de såkaldt metakognitive opgaver som 49 pct. prioriterer) og at forstå konsekvenserne af at gøre information tilgængelig online (48 pct.). Hvilke fag udvikler elevernes CIK? To fagområder træder frem som dem, der tager ansvaret for udvikling af elevernes informationskompetence. På spørgsmålene om at finde og vurdere information, vurdere troværdighed og gyldighed, samt angive referencer ligger både dansk og de øvrige humanistiske fag (historie, samfundsfag mv.) generelt højere end de andre fag. På tredjepladsen kommer naturfag, hvor læreren særligt lægger megen vægt på at finde og vurdere information, samt på elevernes evne til at bruge computerprogrammer. Vægtning af CIK i et internationalt perspektiv Danske lærere prioriterer generelt udvikling af elevernes CIK højere end de andre deltagerlandes lærere. Det er dog interessant at bemærke, at danske lærere ikke adskiller sig fra gennemsnittet af de andre landes lærere i de mere avancerede informationsopgaver, som at anvende flere ressourcer og angive referencer, og de mere metakognitive som at vurdere fremgangsmåden, der er brugt ved søgning, og forstå konsekvenserne af at lægge information online. Desuden prioriterer danske lærere elevernes evne til at give digital feedback lavere end deres kolleger i udlandet (8 pct. lavere vægtning end det internationale gennemsnit). Hvad påvirker lærernes vægtning af CIK? Det fremgår af analysen, at både graden af lærernes tiltro til egne it-kompetencer, graden af deres positive syn på it i undervisningen, og graden af deres oplevelse af samarbejde om udvikling af itdidaktik har en positiv og statistisk signifikant sammenhæng med deres vægtning af udvikling af elevernes CIK. Kompetenceudvikling vedrørende it-didaktik Tre aktiviteter forekommer blandt mange eller alle lærere på mere end halvdelen af skolerne: 1) Skolebaserede kurser om brug af it i undervisningen, 2) tilbagevendende diskussioner på lærergruppens møder samt 3) erfaringsudveksling blandt grupper af lærere, f.eks. fag- og årgangsteams. Henholdsvis 63 pct., 57 pct. og 52 pct. skolelederne angiver, at mange eller alle lærere deltager i disse aktiviteter. Ikke desto mindre erklærer mere end 50 pct. af lærerne sig enige eller meget enige i udsagn om, at der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer og der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it. Mangel på samarbejde om it-didaktik Det fremgår, at danske lærere samarbejder væsentligt mindre end ICILS 2013-gennemsnittet. Således er 11 pct. færre enige eller meget enige i, at de arbejder med andre lærere om at forbedre brug af it i undervisningen, og 9 pct. færre er enige eller meget enige i, at de observerer andre læreres undervisning med it. Samarbejde om målstyret undervisning med it er også internationalt den aktivitet som færrest 10

11 angiver enighed i, at de indgår i, men Danmark er blandt de lande, hvor færrest erklærer sig enige. Kun Tyskland ligger her signifikant lavere. Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen Computer- og informationskompetence (CIK) I ICILS defineres computer- og informationskompetence som et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. ICILS er derved en kompetencetest, som ikke tager udgangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i relevante sammenhænge. Dataindsamling ICILS-undersøgelsens data kommer fra: 1. En elevtest i et kontrolleret online-miljø, hvor forståelses-, bearbejdnings- og formidlingsopgaver udføres. En del af spørgsmålene, ofte de simplere opgaver, blev rettet automatisk af programmet, mens mere komplekse opgaver blev tildelt score på baggrund af individuel vurdering. 2. Spørgeskemaundersøgelser til elever, lærere, skoleledere samt it-ansvarligt personale, som indsamler baggrundsinformationer om bl.a. kendskab, skolepolitik og adgang til it-faciliteter. 3. Kontekstundersøgelser af uddannelsessystemernes struktur og nationale politikker på itområdet. Disse blev besvaret af nationale forskningskoordinatorer. Vedrørende Danmarks deltagerstatus Pga. lærerkonflikten i foråret 2013 lykkedes det kun at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen, og Danmark regnes derfor ikke for fuld deltager af ICILS Danmark er ikke den eneste deltager, der ikke har nået den tilstrækkelige deltagelsesprocent, og Danmark figurerer derfor i en separat kolonne med disse (Buenos Aires, Holland, Hong Kong SAR og Schweiz). Institut for Uddannelse og Pædagogik vurderer dog, at den endelige version af data har en fuldt tilfredsstillende reliabilitet og validitet, og at resultaterne kan anvendes til valide udsagn om elevernes computer- og informationskompetence og den kontekst disse er udviklet i. 11

12 Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS 2013 Lande Australien Chile Danmark Holland Kroatien Litauen Norge Polen Rusland Schweiz Slovakiet Slovenien Sydkorea Thailand Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Subnationale enheder Buenos Aires (Argentina) Hong Kong SAR (Kina) Newfoundland & Labrador (Canada) Ontario (Canada) 12

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Digitale kompetencer Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere