It-anvendelse i befolkningen

Transkript

1 It-anvendelse i befolkningen - 11

2

3 It-anvendelse i befolkningen 11

4 It-anvendelse i befolkningen - 11 Udgivet af Danmarks Statistik 21. maj 12 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Scanpix Papir-udgave Pris 6, kr. Kan købes på distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på eller på Danmarks Statistiks temaside om it på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Tlf e-post: dst@dst.dk Forfatter: Justyna Wijas-Jensen Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Cand. polit. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 12 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Oplysninger om danskernes it-vaner er blandt de mest efterlyste indikatorer målt i antallet af downloads fra Danmarks Statistiks hjemmeside. Informationsteknologi (it) og dens betydning i danskernes hverdag interesserer en bred vifte af brugere. Den samfundsmæssige og økonomiske betydning af it er et stadig mere aktuelt spørgsmål, der skaber stigende behov for ny viden, ikke mindst statistik på tværs af grænser. Undersøgelsens grundsten er et harmoniseret europæisk spørgeskema, der muliggør international benchmarking. Ud over de europæiske spørgsmål medtages endvidere et antal danske spørgsmål takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt Ældre Sagen. Samarbejdet har i 11 muliggjort belysningen af bl.a. brug af mobiltelefoner samt sociale netværkstjenester. Hertil kommer en udvidelse af statistikkens sædvanlige stikprøve for årige med aldersgruppen årige. Udvidelsen af stikprøven betyder, at der er indsamlet og analyseret en række indikatorer om de ældres it-kundskaber og -vaner. Disse resultater gennemgås i den sidste del af publikationen. Danmarks Statistik, maj 12 Jan Plovsing / Peter Bøegh Nielsen

6 Indhold 1 Sammenfatning Adgang til computer og internet i Danmark og i andre lande Adgang til computer i hjemmet Adgang til internet og bredbånd i hjemmet It-vaner i Danmark og i andre lande Hyppighed af computerbrug Hyppighed af internetbrug Informationsøgning Sociale netværkstjenester It-sikkerhed Internetbank Kontakt til offentlige myndigheder Netdating Internetkøb Brug af mobiltelefon It-anvendelse hos ældre borgere i Danmark Hyppighed af computerbrug Hyppighed af computer- og internetbrug Hvor anvendes internettet It-kompetencer Formål ved internetbrug Færdigheder i at bruge computer og internet Fakta om undersøgelsen Kilder og metode Mere information Spørgeskema

7 It-anvendelse i befolkningen Sammenfatning Indholdet Fokus på sammenligning af danske resultater med tal fra andre lande Ældres it-anvendelse Denne publikation belyser befolkningens anvendelse af it i bred forstand, baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere. Undersøgelsen omfatter udbredelse og anvendelse af informationsteknologi, herunder adgang til og anvendelse af computere og internet, formål ved internetbrug fx internethandel, sociale netværkstjenester og internetbank. En række forhold vedrørende it-sikkerhed, mobilt internet samt brug af mobiltelefoner inkluderes også. Undersøgelsen inkluderer igen i år oplysninger om de ældres (75-89 år) it-anvendelse. It-adfærd hos befolkningen i pensionsalderen (65-89 år) sammenlignes med itvaner hos de årige i kapitel 4. Blandt årets resultater er følgende: Danmark er sammen med Holland og de øvrige nordiske lande de europæiske lande, hvor adgang til og brug af internet er mest udbredt. 7 pct. af danskerne mellem år handlede på nettet i pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. Danskere er førende i EU mht. online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. EU borgere. Næsten hver femte internetbruger i gruppen år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Næsten lige mange internetbrugere over og under 65 år, køber rejser på nettet. Datagrundlag Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelsen i befolkningen. Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema (ICT usage by individuals and in households 11). Derudover dækker undersøgelsen over en række nationale spørgsmål. Statistikkens nationale spørgsmål udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt Ældre Sagen. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen af befolkningens brug af it baserer sig på besvarelser fra respondenter mellem 16 og 89 år med bopæl i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget i april-maj 11 ved hjælp af telefoninterviews eller web-skema. Resultaterne er opregnede, dvs. vægtet ud fra baggrundsvariable, svarende til en pct. dækning af de undersøgte befolkningsgrupper. Herved er der bl.a. taget højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper. Andre tal om informationssamfundet Statistikken om informationssamfundet omfatter også følgende undersøgelser: It-anvendelse i virksomheder It-anvendelse i den offentlige sektor Alle undersøgelser samt tidligere års resultater er tilgængelige på Nye navne til it-undersøgelserne It-anvendelse i befolkningen hed tidligere Befolkningens brug af it. De to andre undersøgelser, der belyser informationssamfundet har også skiftet navn i 12: It-anvendelse i virksomhederne (fra Danske virksomheders brug af it ) It-anvendelse i den offentlige sektor (fra Den offentlige sektors brug af it )

8 6 - It-anvendelse i befolkningen 2 Adgang til computer og internet i Danmark og i andre lande Internationale sammenligninger Kun danske resultater for enkelte variable I dette afsnit sammenlignes de danske resultater for adgang til it med resultater fra de øvrige europæiske lande. Datagrundlag er altid befolkningen mellem år, idet det er denne afgrænsning, som anvendes i alle EU-lande. Når denne publikation omtaler tal for EU, gælder det de nuværende medlemslande, også kendt som EU-27. Enkelte variable indsamles kun i Danmark, hvorfor det ikke er muligt at vise tal for andre lande. Det gælder fx it-sikkerhed og netdating. 2.1 Adgang til computer i hjemmet Adgang til it er en forudsætning for brug af it Adgang opgøres på to måder Adgang til it er en forudsætning for anvendelsen af it selvom adgang ikke nødvendigvis betyder anvendelse. I en undersøgelse om befolkningens it-anvendelse er det derfor relevant at kigge på hvor stor en andel af befolkningen, som har adgang til it-udstyr og internet. Befolkningens adgang til it-udstyr og internet kan opgøres på to måder; såvel på familier (husstande) som på personer. I dette afsnit opgøres udbredelsen af computere og internet på familier eller husstande. Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt om deres adgang til computer og internet i hjemmet, uanset om de selv bruger pc og internet. Figur 1. Adgang til computer i udvalgte lande. 11 Pct. af familier Tre ud af fire familier i EU har computer Næsten alle par med børn har pc i hjemmet Udbredelse af andet it- og forbrugerelektronik I gennemsnit har 77 pct. af familierne i de 27 EU-lande adgang til computer i deres hjem. Computer findes i ni ud af ti hjem i Holland, Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. De danske tal viser, at det særligt er familier med børn, der har computer i hjemmet. Således har 98 pct. af alle par med børn adgang til pc i hjemmet, mod ni ud af ti familier blandt par uden børn. For familier med én voksen gælder det 94 pct. af familierne, mens 75 pct. af familier uden børn og kun med en voksen har pc hjemme. Dvs. en højere andel af enlige med børn har adgang til computer i hjemmet end enlige uden børn. Ud over computere findes der meget andet it- og forbrugerelektronisk udstyr i de danske hjem. Digitalkamera, digital-tv, navigationsudstyr mv. bliver mere og mere udbredt i Danmark. Samtidig findes nyere udstyr, som smartphone og tablet pc i hhv. 33 og 9 pct. af de danske hjem.

9 It-anvendelse i befolkningen - 7 Figur 2. Familiernes besiddelse af it- og elektronisk udstyr Pct. af familier GPS navigation Digitalt Tv Digitalkamera pc Mobiltelefon Kilde: Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder Adgang til internet og bredbånd i hjemmet Få familier med computer, men uden internet Flest hjemmeopkobling i Holland og i Norden Stort set alle familier med computer i hjemmet har også adgang til internet, både når man ser på Danmark og på hele EU, hvor kun 4 pct. af familierne har computer men ikke internetadgang. I alt har 9 pct. af alle danske familier adgang til internet i hjemmet. Holland og de nordiske lande topper listen over lande med de fleste hjem med opkobling til internettet. I alt har syv ud af ti familier i EU adgang til nettet fra deres hjem. Figur 3. Adgang til internet i udvalgte lande. 11 Pct. af familier Seks ud af ti europæiske familier har bredbånd Udbredelsen af bredbånd er størst i de skandinaviske lande samt Holland. Danmark følger efter Sverige, hvor andelen af familier med bredbånd er over 8 pct. Udbredelsen af bredbånd er mindst i Bulgarien ( pct.) og i Rumænien (31 pct.).

10 8 - It-anvendelse i befolkningen Figur 4. Udbredelse af bredbånd i udvalgte lande. 11 Pct. af familier Stigningen i udbredelsen er aftagende Udbredelsen af bredbånd har været stærkt stigende i alle lande i de seneste år. Stigningen har i mange lande været markant i perioden 4-7 og mere aftagende i perioden Men i lande, som Bulgarien og Rumænien ses den store stigning netop nu. Antallet af husstande med en bredbåndsforbindelse til internettet er i mange lande tre- eller firedoblet siden 4. Figur 5. Adgang til bredbånd i udvalgte lande. 4- Pct. af familier Island Sverige Danmark EU-27 Estland Bulgarien Rumænien Familier uden internet Intet behov er hyppigst årsag til manglende internetadgang Flest ældre fravælger internettet Næsten én ud af tre familier har ikke adgang til internettet fra deres hjem i EU-27. Andelen af danske familier uden internet er væsentlig mindre, 9 pct. Det svarer til 2. familier. De fleste er enlige ældre. Andelen af familier med internetadgang er lavest i Region Syddanmark og højest i Region Hovedstaden. Næsten seks ud af ti danskere uden internetadgang i hjemmet mener, at de ikke har brug for internettet. Hver femte uden internet svarer, at de ikke ved, hvordan internettet kan bruges og fravælger det på grund af manglende kompetencer. 6 pct. har adgang til internettet andre steder, fx på arbejde og har derfor ikke brug for at have det hjemme. Flere fravælger internettet, på grund af høje omkostninger forbundet med anskaffelse af computer samt internetabonnement. Kun 5 pct. af årige har ikke adgang til internettet hjemme. For de årige gælder det hver tredje.

11 It-anvendelse i befolkningen - 9 Figur 6. Årsag til ikke at have internetforbindelse i husstanden. 11 Har ikke brug for det, intet behov 57 Kan ikke bruge internet 19 Computer koster for meget 12 Har adgang til nettet andre steder 6 Internetadgang/bredbånd koster for meget Pct. af dem, som ikke har internet i hjemmet

12 - It-anvendelse i befolkningen 3 It-vaner i Danmark og i andre lande 3.1 Hyppighed af computerbrug Én ud af fem bruger aldrig computer Figur 7. Andelen af europæere, der sidder ved tastaturet hver dag eller næsten hver dag har været støt stigende i de seneste fem år og udgør 58 pct. i 11. I takt med at flere og flere bruger computer, falder andelen af dem, der aldrig har brugt en pc. I 11 udgør denne andel 21 pct. af EU borgere. Computerbrug i EU Pct. af befolkningen år Aldrig Daglig Computerbrug hver dag eller næsten hver dag De lande, hvor flest har adgang til computer, topper også listen over lande, hvor hyppig computerbrug er mest udbredt. I Norge anvender 83 pct. af befolkningen computer hver dag eller næsten hver dag. Sverige følger efter med 81 pct. og Holland og Danmark, begge med 8 pct. Figur 8. Daglig brug af computer i udvalgte lande. 11 Pct. af befolkningen år Meget få normænd, der aldrig bruger pc Andelen af danskerne, som aldrig bruger pc er 6 pct. i 11. Andelen, der aldrig bruger computer er det samme i Holland (6 pct.) og endnu lavere i Sverige og Norge, hvor kun 4 pct. af befolkningen aldrig har brugt en computer.

13 It-anvendelse i befolkningen - 11 Figur 9. Andelen af befolkningen i udvalgte lande, der aldrig har brugt computer. 11 Pct. af befolkningen år Hyppighed af internetbrug Hver fjerde europæer bruger aldrig internet Figur. Internetbrug hænger stærkt sammen med computerbrug, hvilket afspejles i udviklingen af internetbrug. I lighed med computerbrug har udbredelsen af internetbrug været støt stigende i de seneste år. Andelen af dem, der aldrig bruger internet, falder fortsat og udgør 24 pct. af befolkningen i EU i 11. Internetbrug i EU Pct. af befolkningen år Aldrig Daglig Internetbrug hver dag eller næsten hver dag Hyppigere internetbrug i Norden Nordmændene fører også listen over dagligt internetbrug. I 11 anvender 82 pct. af den norske befolkning internet hver dag eller næsten hver dag. I Danmark er andelen 78 pct., lidt lavere end i Holland og i Sverige. Lidt over halvdelen af EU-borgerne bruger internet hver dag eller næsten hver dag. En stor andel af befolkningen i Nordeuropa og i Holland anvender internettet hver dag eller næsten hver dag sammenlignet med hele EU. Forskellen mellem lande med mere og mindre hyppig brug er dog faldende over tid.

14 12 - It-anvendelse i befolkningen Figur 11. Daglig brug af internet i udvalgte EU-lande. 11 Pct. af befolkningen år Internetbrug mest udbredt i Norge Andelen af befolkningen, der aldrig bruger internet, er under ti procent i Holland og i de nordiske lande. I Bulgarien er det næsten halvdelen af befolkningen, som aldrig har brugt internettet. Figur 12. Andelen af befolkningen i udvalgte lande, der aldrig har brugt internet. 11 Pct. af befolkningen år Senest brug af internet Hyppighed af internetbrug Tabel 1. 9 pct. af danskerne har brugt internet i de seneste tre måneder. To pct. har prøvet at bruge det, men ikke i de seneste tre måneder, og syv pct. har aldrig brugt det. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. 87 pct. af befolkningen mellem år bruger internet mindst en gang pr. uge. Lidt flere mænd end kvinder er på nettet hver dag, men køn har ikke signifikant betydning for hyppigheden af internetanvendelse i Danmark. Danskernes internetanvendelse fordelt på køn. 11 I alt Kvinder Mænd pct. af befolkningen år Adgang til internet i hjemmet Internetbrug i de sidste tre måneder uanset hvor Daglig eller næsten daglig internetbrug i de sidste tre måneder Internetbrug mindst en gang pr. uge i de sidste tre måneder Aldrig brugt internet

15 It-anvendelse i befolkningen Informationsøgning Information om varer eller tjenester Helbredsmæssige informationer Figur 13. Informationssøgning om varer eller tjenester er et af de mest populære formål ved internetbrug. Syv ud af ti danskere bruger internettet til at finde information om varer og tjenester eller til at sammenligne priser. Informationssøgning om sygdom, ernæring og andre helbredsmæssige oplysninger er også udbredt. Hver anden dansker benytter internettet til det formål. Informationssøgning om sundhed, sygdom mv. er mest populær i Finland, hvor 58 pct. af befolkningen gør det. Informationssøgning på internettet. 11 Pct. af befolkningen år 8 EU-27 Danmark Information om varer eller tjenester Information om sundhed, sygdom mv. Nyheder 3.4 Sociale netværkstjenester Sociale netværkstjenester er populære Stor forskel mellem EU lande Figur pct. af EU borgerne mellem 16 og 74 år er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook. I Danmark ligger andelen på 58 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe, hvilket svarer til knap 2,4 millioner danskere. Slovakiet ligger højest med 64 pct. af internetbrugere, der er tilknyttet en online social netværkstjeneste, efterfulgt af de skandinaviske lande samt Bulgarien. I Frankrig, Italien, Belgien og Estland er det mindre end halvdelen af internetbrugere, der har en profil på en social netværkstjeneste. Tilknytning til sociale netværkstjenester. 11 Pct. af internetbrugere år

16 14 - It-anvendelse i befolkningen De ældre generationer er også med Flere kvinder end mænd blandt brugerne Figur 15. Sociale netværkstjenester er mest populære hos de yngre befolkningsgrupper. Men de ældre er også begyndt at bruge online tjenester, som Facebook, Twitter mv. Flere kvinder end mænd er tilknyttet en online social netværkstjeneste, og det gør sig gældende i alle aldersgrupperne. Samtidig bruger flere danskere end EU-borgere sociale netværkstjenester, men mens forskellen er lille for de unge er den meget tydelig for de ældre. Dobbelt så mange danskere som EU-borgere i alderen 55 til 74 år er medlem af en social netværkstjeneste. Tilknytning til sociale netværkstjenester. 11 Pct. af befolkningen 1 Eu-27 Danmark Mænd, år Kvinder, år Mænd, år Kvinder, år Mænd, år Kvinder, år Regionelle forskelle Figur 16. Hovedstaden er den region, som er bedst repræsenteret på sociale netværkssider. Her er der 65 pct. af borgerne, der anvender Facebook eller andre tjenester. Udbredelsen af sociale medier er næsten lige stor i de andre fire regioner her er det lidt mere end hver anden person, der anvender sociale netværkstjenester. Tilknytning til online sociale netværkstjenester som andel af internetbrugere og fordelt på regioner. 11 Pct. af internetbrugere år Hele Landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Andel af internetbrugere Opgør man tallene på basis af personer, der har anvendt internet i de seneste tre måneder, falder forskellen mellem regionerne. I gennemsnit bruger 65 pct. af de danske internetbrugere sociale medier.

17 It-anvendelse i befolkningen - 15 Tillid til forsvarlig behandling af personoplysninger Kendskab til vilkårene for brug af tjenesten Tabel 2. Næsten to tredjedele af personer, der bruger online sociale netværkstjenester, har i høj eller i nogen grad tillid til, at deres personlige oplysninger behandles forsvarligt. Andelen er højst hos de yngste brugere af online sociale netværkstjenester. Mere tillid hos de yngste brugere er måske også årsagen til, at de i mindre grad læser vilkårene for brug af netværkstjenester. Andelen af de, som ikke læser vilkårene for brug af netværkstjenester, er nemlig højst i denne aldersgruppe. I hvilken grad har du tillid til, at den online sociale netværkstjeneste, du er medlem af, behandler dine personoplysninger forsvarligt? 11 I alt Alder år år år år år år pct. af dem, der er tilknyttet en tjeneste I høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke Tabel 3. Har du læst vilkårene for brug af netværkstjenesten? 11 Alder I alt år år år år år år pct. af dem, der er tilknyttet en tjeneste Læser altid Næsten altid Nogle gange Aldrig Ændring af privatlivsindstillinger 16 pct. ved ikke, hvordan privatlivsindstillinger kan ændres Tabel 4. Med privatlivsindstillingerne i de sociale netværkstjenester kan man styre, hvem der har adgang til at læse ens profil. Det er også muligt at bestemme hvilke informationer, der er tilgængelige for de forskellige grupper i ens personlige netværk. Færre end halvdelen af de ældre brugere af sociale netværkstjenester ved, hvordan de kan ændre privatlivsindstillingerne på den sociale netværkstjeneste de er tilknyttet. Generelt ved otte ud af ti brugere, hvordan privatlivsindstillingerne skal ændres. Ved du, hvordan du ændrer privatlivsindstillinger? 11 Alder I alt år år år år år år pct. af dem, der er tilknyttet en tjeneste Ja Nej Ved ikke Kvinder har flest billeder af andre på deres profil Andelen af de kvindelige brugere af sociale netværkstjenester, der inkluderer billeder af andre personer på deres profil, er højere end andelen hos mændene. 36 pct. af kvinderne har portræt- eller situationsbilleder af andre mod kun 32 pct. af mændene.

18 16 - It-anvendelse i befolkningen Figur 17. Har du billeder liggende på din profil? 11 Pct. af de, som er medlem af mindst en social netværkstjeneste år Portrætbillede(r) af mig selv Situationsbilleder med mig selv, eventuelt sammen med andre Portræt- eller situationsbilleder af andre Ingen billeder af personer Mænd Kvinder Ikke alle beder om lov til at bruge andres billeder Mindre end halvdelen af dem, der benytter andre personers billeder på deres profil, beder om lov til at bruge disse billeder. Kun én ud af fire beder om tilladelse hver gang. 21 pct. gør det fra nogle, men ikke fra alle. 3.5 It-sikkerhed Befolkningens sikkerhedsforanstaltninger og -problemer 86 pct. forsøger at beskytte computeren En høj andel af de danske internetbrugere forsøger at beskytte deres computer mod it-sikkerhedsproblemer som spam, computervirus eller malware. Alligevel angiver mange af de adspurgte, at de har været udsat for sikkerhedsproblemer i de seneste 12 måneder. Dette afsnit beskriver udbredelsen af en række sikkerhedstiltag samt omfanget af de mest kendte sikkerhedsproblemer. Andelen af internetbrugere, der anvender sikkerheds-software eller -værktøj (antivirus, antispam, firewall mv.) for at beskytte deres private computer og data ligger på 86 pct. i Danmark. Figur 18. Typer af sikkerhedssoftware. 11 Pct. af internetbrugere Antivirus software eller antispyware Hardware eller software firewall filter for at undgå spam Filterforældrekontrolsoftware Antivirus mest udbredt sikkerhedstiltag i hjemmet Hardware eller software firewall Antivirus-software eller antispyware er de mest udbredte it-sikkerhedsforanstaltninger i de danske hjem. Næsten otte ud af ti internetbrugere har antivirus eller antispyware på deres private computer. 61 pct. af internetbrugere har hardware eller software firewall og næsten lige så mange (59 pct.) anvender filtre, der frasorterer uønskede s.

19 It-anvendelse i befolkningen - 17 Forældrekontrolsoftware Flest internetbrugere udsat for spam Risiko for sikkerhedsproblemer Mest sikkert at kommunikere med den offentlige sektor Figur pct. af de danske internetbrugere anvender filter, der frasorterer hjemmesider, der kan være skadelige for børn. To ud af tre internetbrugere har været udsat for spam, hvilket gør det til den mest udbredte form for sikkerhedsproblemer forbundet med brug af internet. Hver tredje danske internetbruger har været udsat for computervirus. Risikoen for sikkerhedsproblemer gør, at mange internetbrugere holder sig fra visse internetaktiviteter af frygt for at blive udsat for computervirus, misbrug af personoplysninger eller økonomisk tab. Kun 7 pct. af de danske internetbrugere har ikke indsendt blanketter eller indtastet personlige oplysninger på de offentlige myndigheders hjemmesider af frygt for, at de kan blive misbrugt. Derimod er det hver tredje internetbruger, som undlod at indtaste personlige oplysninger på sociale eller professionelle online netværkstjenester. Har sikkerhedsbekymringer holdt dig fra følgende internetaktiviteter? 11 Pct. af internetbrugere Kommunikere med den offentlige sektor Bruge mobilt internet via bærbart udstyr Bruge netbank Bestille eller købe produkter eller tjenester Downloade software, musik eller videofiler, spil eller andre datafiler Afgive eller indtaste personoplysninger til sociale eller professionelle netværkstjenester 3.6 Internetbank Fortsat vækst Figur. Andelen af europæere, der anvender netbank er næsten fordoblet i de seneste seks år. Næsten fire ud af ti borgere i EU bruger internetbank i 11. Udviklingen i brug af internetbank i udvalgte lande Pct. af befolkningen år Norge Holland Danmark Estland Eu-27 Italien Bulgarien

20 18 - It-anvendelse i befolkningen Flest netbankkunder i Norge Figur 21. Norge fører listen over andelen af netbank-brugere. Her er det 85 pct. af befolkningen, som går i banken via internettet. Udbredelsen af internetbank er over 7 pct. i Holland, Finland, Sverige og Danmark. I Bulgarien er det kun 3 pct. af befolkningen, som bruger netbank. Brug af netbank i udvalgte lande. 11 Pct. af befolkningen år Køn gør ikke forskel Figur 22. De danske internetbank-kunder er stort set lige fordelt mellem mænd og kvinder. Til gengæld er der en forskel i udbredelsen af netbank, når man ser på aldersfordelingen. Brug af internetbank er i Danmark mest populær i aldersgruppen og år (begge 86 pct.). Anvendelse af internetbank i Danmark. 11 Pct. af befolkningen år Alle år år år år år år Kvinder Mænd 3.7 Kontakt til offentlige myndigheder Mange vælger at kontakte det offentlige via nettet Næsten otte ud af ti danskere besøger offentlige myndigheders hjemmesider. 52 pct. henter skemaer eller blanketter fra fx kommunens hjemmeside og 64 pct. oplysninger fx i form af udfyldte blanketter til statslige eller kommunale myndigheder via internetsider. De danske resultater ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet på alle tre områder.

21 It-anvendelse i befolkningen - 19 Figur 23. Anvendelse af offentlige myndigheders hjemmesider i det seneste tre måneder. 11 Pct. af befolkningen år 9 EU-27 Danmark Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider Download af blanketter eller skemaer Indsendelse af udfyldte blanketter mv. Stor forskel på Danmark og EU men samme mønster Figur 24. Både i Danmark og i EU er det de årige samt årige, som er mest flittige til at indsende udfyldte blanketter til det offentlige. Men der er stor forskel på hvor stor en andel, der gør det. I Danmark er det næsten otte ud af ti i begge aldersgrupper, som benytter sig af online løsninger, når de skal indsende blanketter til offentlige myndigheder, I EU er det kun knap hver tredje. Selv om forskellen mellem Danmark og EU er stor, tegner der sig samme mønster mellem aldersgrupperne. De unge mellem 16 og 24 år ligger lavere end næsten alle de andre aldersgrupper dog med undtagelse de ældste adspurgte. Indsendelse af udfyldte blanketter mv. til offentlige myndigheder. 11 Pct. af befolkningen år 9 8 EU-27 Danmark år år år år år år Danmark er topscorer i brug af offentlige hjemmesider Målt som pct. af internetbrugere er andelen af de, der finder informationer på offentlige myndigheders hjemmeside, 48 pct. i EU. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider er mest udbredt blandt de danske (86 pct.), norske (76 pct.) og svenske (74 pct.) internetbrugere.