Årsrapport Nordisk Industrifond ut i Europa

Transkript

1 Årsrapport Nordisk Industrifond ut i Europa

2 Projektportfölj Connect Norden - Baltikum Etablishing the Nordic Biofibre Network - Projekt som fått finansiering under 2001 (Se forklaring på de ulike typene prosjekter på side 10) Internationalisation of Nordic incubators preparation project Nordisk cluster mapping BioFibreNet NOR-LAS - Networking Nordic Laser Materials Processing Knowledge Informasjons- og resultatsspredning Technology foresight in the Nordic countries Informasjonsspredning - Nordisk komposittindustri Nordic Wood - utstilling og konferanse i Berlin Technology Centres in the the Adjacent Area Nordisk Netværk - Weather Protection Systems NordFoods avslutningskonferanse "The future for Baltic Consultant Network, stage 1 Nordic food innovation" Innovasjonsprosjekt Practice Enterprises Network Monitering af korrosion i fjernvarmesystemer Forprosjekt / utredninger / konferansegarantier Heat-treated wood Synergiprosjekt Design NOVCOAT - Thermally sprayed coatings DAIRYNET - Hygiene control in dairy environment Nordiskt Innovationspris Kjøttprodukter med bedre funksjonelle Rollsurf Voc-fria linoljebaserade träskyddsprodukter Nya grafiske materialer/metoder miljöaspekt Elektrokjemisk genindinding af CCA fra træ egenskaper Strategisk sourcing og leverancenetværk Produktivitet i Bygg- og anläggsnäringen Nordisk materialbas för ekodesign NORECON - Repair and Maintenance of NBE - Nordic Boat Excellence Nordisk Benchmarking Database Concrete Strutures Netværk økologiske Fødevarer Förnyelse av mogna affärssystem i Norden Genanvendelse af vand og udnyttelse af rest Open Source i Norden Nordisk Netværk for Butiks- produkter i rejeindustrien Nordic Aviation Forum og medarbejder-udvikling FE-design Håndbok for arbeid i kalde forhold M-Scandinavia - 21st Century Into Your Pocket Feltforsøk med impregneringsmidler FRAME - Fælles Rammeværk for Metoder til Sustainable Tourism Development in the North STALPK - Tunnväggigt Al-gjutgods videnledelse og rapportering Byudvikling med ny træarkitektur Hurtigmetoder svamp och skadedjur i cerealier Utveckling av tillväxtföretag i Norden Bredbåndsnet i yderområders erhvervsudvikling Brandrisker i flervånings bostadshus Blyfri elektronikmontering hos SMF i Norden Nordic Health Technology Forum NATTLINK - Innovativ Utveckling Food Innovation Nettverksprosjekt av Ink-Jet-tekniken Fish Selector Based on rotating grids SMB-Forum Nordisk handbok-armerad jord NEST - Network Evolution for Sustainable Tourism Innovasjonssystemprosjekt NORMAC - Nordisk Magnesium Cluster Partsdrivet nätverk för verksamhetsutveckling Forsknings- og innovasjonsjournalistikk Fusjoner og virksomhedsopkøp i Norden Business Drivers for Sustainability För mer informasjon se:

3 Förord Fyra år av förändring! Ärade läsare, Året som gick avslutades under mitt fjärde och sista år på Nordisk Industrifond. Ett spännande år då flera spännande projekt avslutades, men även nya kom till. Projekt som dels återspeglar kontinuiteten i det nordiska FoU-samarbetet, men även nya grepp i och med den nya strategi för fonden som näringsministrarna fastställde hösten Under 2001 välsignade ministrarna och Nordiska Rådet det första nordiska näringspolitiska samarbetsprogrammet som kommer att ge prägel på verksamheten i framtiden. I programmet poängteras än en gång vikten av att det nordiska samarbetet även skall omfatta aktiviteter i Närområdena (Baltikum och Nordväst Ryssland) samt Europa. Denna årsberättelse belyser främst det senare genom exemplen Nordika, Nordic Wood och Miljø och turisme i Arktis. Jag vill i detta sammanhang tacka alle de personer som deltagit i diskussionen om NIs roll i skärningspunkten mellan nationella och främst europeiska aktiviteter för att främja innovation och utveckling i Norden. Genom att fokusera rätt kan fonden trots sina relativt sett minimala resurser och medel delta i uppbyggnaden av den arena för samverkan det nordiska näringslivet behöver här i hemknutarna. För många aktörer är det både lärorikt och mindre riskfyllt att internationalisera sin kunskapsförsörjning i ett första steg tryggt inom Norden. Dessutom är det ofta enklare och billigare att uppnå kritisk massa tillsammans med nära grannar än med aktörer långt borta. Nordika, NIs projekt om intellektuellt kapital, och dess uppstart under en OECD-konferens i Amsterdam 1999 förde med sig ett uppdrag för fonden att delta i EU-komissionens HLEG on the Intangible Economy (se faktarutan). Den gruppens arbete ledde i sin tur till att fonden ombads representera Norden i några andra viktiga utredningar initierade av Kommissionen. Prism är ett slags EUmotsvarighet till fondens Nordika. Det viktigaste motivet för fondens egna aktiviteter, och delfinansiering av projekt riktade mot europaarenan, är det prenormativa syftet att föra in nordiska synpunkter som inspel till både officiellt och inofficiellt normativt och standardiseringsarbete. Nordic Wood är ett gott exempel. I dessa strävanden blir samspelet med Nordtest allt viktigare och intensivare. Fonden strävar även till att öka sitt engagemang i Närområdena, främst genom att de delfinansierade projekten även har deltagare hemma där. Syftet med det är att ge nordiska aktörer tillgång till den utveckling som sker där, för att på lång sikt bygga upp Östersjö-områdets innovationssystem och innovationssamarbete. Jag vill avslutningsvis tacka mina arbetskolleger och styrelsen för den insats de gjort för att utveckla den nordiska samarbetsarenan på ett sätt som gagnar den nordiska näringskulturen, och därmed våra barn och barnbarn. Jag ser framför mig några år då fonden koncentrerar sig på "connecting knowledge". Reinhold Enqvist, Verkställande direktör 3 Nordisk Industrifond representerar Norden i följande EU-projekt: High-Level Expert Group on The Intangible Economy Impact and Policy Issues. Avslutat, rapporten ligger på PRISM Policy-Making, Reporting and Measurement, Intangibles, Skills Development, Management EU-projektets hemsida: HLWG on Innovation policy and the regulatory framewort. Making innovation an integral part of the broader structural agenda. Hemsida: DEEDS Digital Economy: Policies Exhange and Development for SMEs. Hemsida: Projektet tar gärna in nya nationella representanter i sin Policy Group.

4 Henrik Jensen, Chefkonsulent Dansk Industri 4 Intellektuell kapital Intellektuell kapital omfatter i denne sammenheng human-, struktur- og relasjonskapital. Dette dekker eksempelvis områder som: kompetanse, kunderelasjoner og innovasjonsevne områder som det ikke finnes en naturlig plass for i tradisjonelle regnskaper. Internationale resultater af Nordika projektet Nordika - Et ledelsesverktøy for intellektuell kapital Formålet med Nordika har vært å fremskaffe og utvikle pålitelige metoder for å måle og bedømme verdien av den intellektuelle kapitalen (IC) i organisasjonen. IC er et ledelsesverktøy som gir konkrete innspill på hvordan man skal måle, opprettholde og videreutvikle den intellektuelle kapitalen i organisasjonen. Nordika-prosjektet har vært fulgt med stor interesse av bl. a. EU og OECD. I al væsentlighed har Nordika fremhævet vigtigheden af at respektere den enkelte virksomheds be-hov og at faste tvungne standarder derfor ikke er en mulig løsning. Udviklingen bør ske ad frivillig-hedens vej. På indholdssiden har projektet især fremhævet læring, dialog og involveringen af med-arbejdere. Fra starten var projektet internationalt betonet. Nordika blev sat i gang marts 1999, hvor første del formede sig som et samarbejde med OECD og den hollandske regering om at gennemføre et internationalt 3 dages symposium i Amsterdam juni 99. Internationalt har Nordika projektet om intellektuel kapital i Nordisk Industrifonds regi Amsterdam symposiet samlede 250 virksomheder, vakt opsigt, og dermed nået et af sine vigtige mål. Nemlig at sikre nordisk påvirkning erhvervsorganisationer, policy makers og for-skere. En af den internationale tænkning om udvikling og kommunikation af virksomheders række nordiske talere var med i programmet blandt videnressourcer, fx i EU og OECD, som har vist området betydelige interesse. andre Helge Løvdal fra den norske arbejdsgiverforening NHO, og næstformand i Dansk LO Tine Brøndum. Der blev opnået dækning i den internationale presse herunder bla. i The Economist, Financial Times og Herald Tribune. På andre fronter har Nordika projektet har været repræsenteret i EU High Level Expert Group om The Intangible Economy ved fondens direktør Reinhold Enqvist. Fonden har ved flere lejligheder deltaget som talere på internationale konferencer blandt andet ved Det er utarbeidet en sluttrapport for prosjektet. Denne ligger på

5 en større konference holdt af Ernst & Young i Boston 1999 samt på EU s Informations Science and Technology konference i Nice Nordisk Industrifond deltager i dag i advisory council til det EU støttede forskningsprojekt Prism, som behandler en bred palet af spørgsmål om immaterielle værdier og samarbejder med EU-projekt E-Know-Net, som samler europæiske videncentre i et bredere netværk. Disse kontakter styrker nordens internationale anseelse og kan sammen med Nordika projektet medvirke til at styrke nordisk erhvervslivs konkurrencekraft. Det sker ved at fremføre nordiske budskaber om frivillighed og at fremtidige eventuelle internationale rammesættende arbejder vil blive inspireret af nordiske erfaringer. Det er muligt, fordi norden ligger på forkant af udviklingen af værktøjer til at styre og kommunikere en virksomheds videnressourcer. Og dermed vil en eventuel fremtidig international ramme passe til nordiske virksomheders forhold, og bringe nordiske virksomheder et skridt foran alle andre, hvis sådanne rammesættende arbejder vinder almen udbredelse. Spredningen af den nordiske fremgangsmåde er derfor vigtig. Som et resultat af Nordika projektet er der udgivet en rapport herom på engelsk, norsk og finsk. Den giver overblik over, hvordan virk-somheder kan starte et projekt og indeholder en række praktiske eksempler fra nordiske virk-som-heder. Rapporten kan fås ved henvendelse til Nordisk Industrifond eller på Nordisk Industrifond viderefører nu arbejdet sammen med de nordiske arbejdsgiverforeninger DI, HSH, NHO og TT i et nyt projekt kaldet Frame - Fælles RAmmer og MEtoder for ledelse og kom-munikation af videnressourcer. På tværs af norden vil det nye projekt videreudvikle og formidle den eksisterende praksis gennem dialog og læring. Der vil blandt andet blive gennemført kurser for nye virksomheder på feltet sommeren Nordisk Industrifond inviterer alle interesserede til at tage del heri. 5

6 Fakta om Nordic Wood Forsknings- og utviklingsprogram for den trearbeidende industrien. Startet i 1993 og avsluttet i Totalt budsjett for Nordic Wood var på 27 millioner euro Nordic Wood 1 ( ) foukserte på 6 områder: 1. Tre og miljø 2. Tre som konstruksjonsmaterial 3. Nye produkter og markeder 4. Forbedring av treets egenskaper 5. Logistikk 6. Produksjonssystem Nordic Wood 2 ( ) fokuserte på 4 områder: 1. Nye markeder og produkter 2. Tre som konstruksjons- og byggmaterial 3. Tre og livskvalitet 4. Bruk av tre i den bearbeidende industrien. Totalt deltok 724 bedrifter, hvorav 85 prosent var små- og mellomstore bedrifter. 25 universitet, tekniske institutter og forskningsinstitutt var involvert, samt 29 bransjeorgansisasjoner. Av de mer enn 200 projektsøknader som kom inn ble 85 godkjent, hvorav størrelsen varierte fra små pilotprosjekt med budsjett på 3000 euro opptil eksempelvis Broer i treprosjektet som i tre faser totalt gikk opp til 3 millioner euro. Som eksempel på suksessen for Nordic Wood-programmet kan det nevnes at det har blitt oppført mer enn 800 broer i tre over hele Norden som et direkte resultat av prosjekter Broer i Tre. Nordic Wood programmet ble avsluttet i Berlin oktober 2001med konferansen Wood Visions. I tilknytning til konferansen var det også en utstilling med flere av prosjektene NORDIC Wood visions - EURO Wood visions Det nordiske træforskningsprogram Nordic Wood med træindustrien, Nordisk undersøgelse fra slutningen af 90 erne viste at store Industrifond og de nationale forskningsråd som sponsorer skabte i perioden dele af Europa allerede var på vej med at anvende 2000 en række betydningsfulde resultater og gennembrud for moderne anvendelse funktionsbaserede krav til branddimensionering af af træ som byggemateriale. trækonstruktioner og dermed åbne for fleretages træhuse. I de nordiske lande er der nu bygget rundt 50 Træmaterialets med positive miljøegenskaper fleretageshuse i træ hvor det højeste er på 5 etager og I første halvdel af 90 erne dokumenterede Nordic Wood forskningsprojektet Træ og et på 6 etager er under projektering. miljø træmaterialernes meget positive miljøegenskaber samtidig med at forskningsprojektet Miljødeklarationer på trævarer rettede miljøbudskabet mod forbrugerne i Undersøgelser har vist en meget stor beboertilfredhed Norden og resten af Europa bl.a. gennem Nordic Timber Councils virksomhed. I med de fleretages træhuse både hvad angår miljø, anden havldel af 90 erne viste en række opinionsundersøgelser i Norden og indendørsklima, lydniveau, prisniveau og ikke mindst at Centraleuropa at det positive miljøbudskab for træ var nået frem til Europas træhusbyggeriet er et tørt byggeri uden møgeldannelse. befolkninger idet træ viste sig at være det foretrukne materiale til hus, indretninger De positive resultater med træhuse har medført et 4 og møbler på grund af træets gode miljøegenskaber, høje æstetiske værdi, styrke kommuner i de nordiske lande er gået i sammenarbejde om at udvikle hele bydele og bykvarterer med og gode forarbejdningsegenskaber. træhusbebyggelser med moderne træhusarkitektur. Byggelovgivningen endres Før 1990 var det ikke lovligt i de nordiske lande at bygge træhus over 2 etager på Mange nye utviklingsprosjekter grund frygten for sammenstyrtning i tilfælde af brand. Gennem Nordic Wood projektet Brandsiktre træhus, som gennemførtes i samarbejde med bygge- og brand- limtræindustri og vejmyndighederne i de nordiske I perioden gennemførte den nordiske myndighederne i de nordiske lande, udførtes forsøg med nye trækonstruktioner lande flere udviklingsprojekter indenfor områderne med så gode resultater at byggelovgivningen i slutningen af 90 erne kunne ændres. Broer i træ, Støjskærme i træ og Autoværn i træ med Nu kan der bygges fleretageshus med bærende konstruktion i træ i de Nordiske støtte fra Nordic Wood programmet. Med Nordic Wood lande. Det er nu muligt på ingeniørmæssig vis at branddimensionerer et træhus projekterne har moderne træbroer vundet indpas i enkelte dele og hele træhuset efter myndighedernes funktionskrav. En Nordic Wood udbygningen af vej- og jernbanenettet. Siden midten

7 af 90 erne er der opført over 800 træbroer i de nordiske lande. Mange af dem er vejbroer dimensionerede til tung trafik og op til 180 meter lange. Avslutnings konferanse i Berlin Disse gode nyheder førte til at Nordisk Industrifond valgte at henlægge Nordic Wood slutkonferencen Wood visions til Berlin i oktober 2001 for at meddelse de positive resultater for moderne træanvendelse til resten af Europa og gøre opmærksom på at der er brug for et velorganiseret forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med byggeindustrien ikke blot i Norden men i hele Europa og på tværs af landegrænserne. Store dele af Europas befolkning foretrækker at bo med træ som det flere gange kom tydeligt frem på konferencen. På konferencen redegjorde Dr. Ed Pepke, UN/ECE/FAO, Forest Products for at træforbruget i Europa satte rekord i år Dr. Ed Pepke redegjorde endvidere for at tilvæksten af træ i Europas skove fortsat er højere end fældningen. Der sker derfor fortsat en ophobning af træ i Europas skove. Der er således al mulig grund til at bruge løs af det europæiske træet. Det vil skabe sundere skove med gode trækvaliteter fremførte Dr. Ed Pepke. Store likheder mellom central Europa og Norden Konferencen afslørede meget tydeligt, at der er store lighedspunkter mellem Centraleuropa og de nordiske lande hvad angår problemer og mål for en større træanvendelse. Konkurrencen mellem træ og de andre materialer som stål, beton, tegl, plast og aluminium vil blive forstærket i de kommende år. I et marked med hårdere konkurrence risikerer træ meget let blive taberen med et faldende træforbrug og forringet skovkvalitet som konsekvenser. Europas træindustrier består nemlig i modsætning til industrien for de konkurrende materialer af mange tusinde små, mellemstore bedrifter uden egen forskning og med svag udvikling og markedsføring af træprodukter. Vejen frem for den europæiske træindustri i konkurrencen med de andre materialer er at skabe grænseoverskridende netværk for samarbejde om forskning og udvikling i træanvendelse og fælles anvendelsorienteret markedsføring af træ. Ikke alene netværk mellem træindustrier men fremfor alt netværk, hvor beslutstagerne om materiale anvendelsen sidder med ved bordet. Flere foredragsholdere pegede på netværk indenfor den europæiske byggeindustri med udvikling af moderne tegne-, beregningsog planlægningsprogrammer og anvendelsesmanualer for træ i byggeriet. Flere af konferencens foredragsholdere fremtog det internationale samarbejde initieret af Nordisk Industrifond med Nordic Wood programmet som et meget synligt og velfungerende nordiske netværk for forskning og udvikling i træanvendelse og opfordrede Nordisk Industrifond til at bygge videre på erfaringerne herfra og sikre, at der tages initiativer til grænseoverskridende Euro Wood vision networks indenfor moderne træanvendelse, træforskning, -udvikling og markedsføring. 7

8 Projektleder Kåre Hendriksen, RAMBØLL Bæredygtig turisme i Arktis 8 EUREKA er et europeisk nettverk for samarbeid om markedsnær forskning og utvikling. 31 land er i dag EUREKA medlem. Målet med EUREKA er å styrke europeisk industris internasjonale konkurranseevne. Siden etableringen i 1985 har EUREKA vært en viktig bidragsyter innen forskning i Europa. EUREKA et viktig supplement til EUs forskningsprogrammer. EUREKA-sekretariatet i Brussel er en sentral støtteenhet men sekretariatet har ikke et felles internasjonalt fond til forskningsfinansiering. Finansiering av prosjektdeltakerne skjer i det enkelte medlemsland. Sekretariatet i Brussel yter imidlertid generell assistanse til ulike beslutningsorganer og arrangementer, og har et sentralt ansvar for informasjon og kommunikasjon. De prosjekter som får EUREKA-status kan bruke EUREKA-logoen, og det å få en EUREKA-godkjenning på et prosjekt er ansett som meget betydningsfullt kvalitetsstempel. For mer informasjon se: Nordisk Industrifond satser på sårbare yderdistrikter Med støtte fra Nordisk Industrifond samarbejder det danske konsulentfirmaet RAMBØLL med IceTec fra Island og Svaldbard Reiseliv A/S om projektet Miljø og turisme i Arktisk. Projektets mål er at bidrage til en bæredygtig udvikling af turisme i den uhyre sårbare arktiske natur på udvalgte destinationer i Grønland, på Island og Svalbard. Projektets styrke er i høj grad den Agenda 21 lignende arbejdsmetode, hvor det i kraft af samarbejdet mellem en lang række lokale interessenter er lykkedes at iværksætte aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling. Erfaringerne kan ikke alene anvendes på andre arktiske destinationer, men vil være anvendelige på alle destinationer i de europæiske udkantsområder. Derfor er projektet anerkendt som et EUREKA projekt. Turister kommer Som mange steder i verden stiger turismen også markant i de arktiske egne, og på flere destinationer er antallet af turister steget med mere end 100 % på under 10 år. Trækplasteret er den storslåede arktiske natur og den fascinerende kultur. Arktis er karakteriseret ved spredte og meget små by og bygdesamfund, der ofte er præget af monoøkono- mi med primær afhængighed af enten fiskeri, fårehold, fangst, minedrift eller tilsvarende. For disse småsamfund kan en ukoordineret turisme være en belastning, der på længere sigt kan true samfundenes kulturelle og erhvervsmæssige overlevelse. Oftest er rejsearrangørerne ikke lokaliseret på destinationen, men er store, ofte udenlandske turoperatør. Når turoperatørerne selv medbringer guider, er medindehavere eller ejere af hoteller, og når de på vandreture, ekstremture m.v. selv medbringer mad til turisterne, så er det meget begrænset, hvad lokalsamfundet økonomisk har ud af turismen. Hvis ikke turismen genererer arbejdspladser og penge til lokalsamfundet, må den siges at være meningsløst set fra lokalsamfundets side. Men turisterne kommer, og denne erkendelse har været en drivkraft for de lokale interessenter i projektet. Med en bevidst satsning kan turismen blive det supplement, der bringer de små samfund ud af den monoøkonomiske afhængighed og dermed bidrager til de småsamfunds og kulturens overlevelse. Forudsætningen er, at turismen udvikles bæredygtigt økonomisk, kulturelt og naturmæssigt. Det er kun muligt med en bevidst planlægning og styring på den enkelte destination. De lokale projektgrupper På den enkelte destination er der blevet etableret nogle meget bredt sammensatte Agenda 21 lignende projektgrupper, der repræsenterer lokalsamfundet og spænder over fiskere og fangere, skolen, sportsforeninger og andre foreninger, erhvervslivet, lokale turoperatører, hoteller, kommunen m.v. Alle har på en eller anden måde interesse i eller kan påvirke og fremme turismeudviklingen.

9 Som eksterne, neutrale konsulenter har vi gennem lange individuelle samtaler med hver enkelt interessent kortlagt potentielle muligheder og barrierer. Med det udgangspunkt er der udarbejdet udkast til handlingsplaner, der på forhånd kan skabes enighed om. Handlingsplanerne indeholder alt fra småting som opsætning af informationsskilte over løsning af større problemer som renholdelse af by eller bygd, uddannelse af lokale guider, etablering af stisystemer til udvikling af en regulær turismestrategi for destinationen. På den måde er det på trods af de personlige (og nogen gange økonomiske) modsætningsforhold, der ofte findes i små isolerede samfund, lykkedes at etablere et samarbejde mellem lokale interessenter, der ikke tidligere har samarbejdet. Løsningen af de lavt hængende frugter giver grupperne små succeshistorier, der giver blod på tanden og får processen til at accelerere. For at udnytte de store potentialer i Nordgrønland vil projektgruppen i Ilulissat ansætte en Grøn turistkoordinator, der skal referere til projektgruppens styregruppe. Udgifterne skal deles mellem kommunen, det lokale erhvervsliv og det lokale turisterhverv, der indfører en miljøafgift pr. overnatningsdøgn. At indfri turistens forventninger Turisterne forventer en ren og uspoleret natur, og mange bliver skuffede, hvis de ankommer til en destination, hvor de bynære områder er præget af store mængder synligt affald. Sårbarheden gælder selvsagt også turismeaktivitet. Jo flere mennesker, der besøger det samme fuglefjeld, jo større påvirkning, jo flere mennesker der går i det samme område, jo mere nedslidning af vegetation og deraf kommende erosion. Men på de fleste destinationer i eksempelvis Grønland er det ikke turisterne, der giver den største belastning. Det er lokalbefolkningen og den grænseoverskridende forurening. Her bruger de lokale projektgrupper de potentielle indtægtsmuligheder fra turismen som løftestang til at forbedre miljøforholdene og beskytte naturen gennem målrettet holdningsbearbejdning via skolen og til befolkningen som helhed. Samtidig arbejder de for, at turismeaktiviteterne tilrettelægges, så natur og miljø påvirkes mindst muligt. Ellers er der fare for, at turismen på en destination bliver et hurtigt selvdestruktivt boom, der ikke efterlader nogen attraktiv natur til de kommende generationer. 9 Derfor har projektgruppen i den lille østgrønlandske bygd Kulusuk i samarbejde med den nærliggende lufthavn gennemført store oprydnings kampagner. Og i Ilulissat har det lokale erhvervsliv i samarbejde med kommunen opdelt byen i distrikter, der renholdes af sportsforretninger og skoleklasser, som får sponsorpenge til eksempelvis lejerskoleophold. Turismen skal være bæredygtig i forhold til miljø og natur Den arktiske natur er utrolig sårbar over for menneskelig påvirkning, og dens belastningsgrænser er flere steder ved at være nået. Det bliver stadig tydeligere og ses bl.a. af den aktuelle debat om rovdrift på de levende ressourcer i Grønland. Synergieffekt af det internordiske samarbejde Destinationerne i Grønland, på Island og Svalbard har på trods af deres forskellighed med stor fordel kunnet trække på hinandens erfaringer, hvor aktiviteter og løsninger på en destination har givet inspiration til lokalt tilpassede løsninger på en anden. Erfaringer, handlingsplaner og tiltag, der er gennemført på de enkelte destinationer, bliver opsamlet i en værktøjskasse, der bliver tilgængelig på Internettet, og således vil kunne anvendes over alt i Arktis.

10 Prosjektene som ble startet i 2001involverer i alt 381 nordiske organisasjoner. Den nasjonale fordelingen på disse organisasjonene er følgende 8 % Danmark 19 % 20 % Norge 28 % Island 25 % Finland Sverige 10 De 71nye prosjektene som ble startet i 2001 fordeler seg på følgende måte på de ulike prosjekttypene Nordisk Industrifond finansierer fire typer prosjekter: 24 % 6 % 12 % Innovasjonssystemprosjekt: 22 % 19 % Prosjekter hvor målsettingen er å forbedre mulighetene for samarbeid mellom innovasjonssystemets aktører i Norden. 16 % Forprosjekt/utredninger Informasjon- og resultatspredning Innovasjonsprosjekt Innovasjonsprosjekt: Prosjekter som innbefatter forskning og utvikling av produkter, prosesser og tjenester som er nyskapende på det nordiske eller internasjonale markedet. Nettverksprosjekt: Prosjekter som skal medvirke til å skape et kunnskapsvolum på nordisk nivå, som er større enn de nasjonale kan oppnå hver for seg. Innovasjonssystemprosjekt Nettverk Synergiprosjekt Synergiprosjekt: Overbyggingsprosjekter der en viktig funksjon er å hindre dobbeltarbeid, og sørge for utveksling av resultater, slik at synergieffekt oppnås.

11 Styrelse och sekretariat Styrelse Kontorchef Marina Nørlyng (Erhvervsfremmestyrelsen, Danmark) Avdelingschef Sven Thorgrimsson (Industri- och handelsministeriet, Island) Direktör Erik Skaug (Norges Forskningsråd) Direktör Gösta Diehl (Tekes, Finland och styrelsens ordförande) Generaldirektör Madelene Sandström, VINNOVA, Sverige) Rådgivare Stefan Kovacs (Nordiska ministerrådets observatör) Personalrepresentant Seniorrådgivare, Lise V Sund 11 Sekretariat Verkställande direktör, Reinhold Enqvist Seniorrådgivare, Oddur Már Gunnarsson Seniorrådgivare, Lise V Sund Seniorrådgivare, Holger Nielsen Seniorrådgivare, Hasse Ekegren Seniorrådgivare, Thomas Winther Juniorrådgivare Martin Williso Kommunikationschef, Susanne Gustavsson (slutade 1 september 2000) Kommunikationsrådgivare, Sven Øvergaard Kommunikationskonsulent, Espen Ruud Administrationschef, Anne Ullmann Ekonomikonsulent, Skule Storheil Sekreterare, Jorun Eide Sekreterare, Mary-Anne Krogseng (slutade 1 oktober 2000)

12 Nordisk samarbeid Nordisk samarbeid er et samarbeid mellom Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrte områdene Færøyene, Grønland og Åland. Nordisk råd Nordisk råd er et samarbeidsorgan for parlament og regjeringer i de nordiske land. Rådet består av 87 parlamentarikere fra de nordiske land. Nordisk råd tar politiske initiativ og utøver kontroll over nordisk samarbeid. Rådet har hatt sitt virke siden Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd er et samarbeidsorgan mellom de nordiske regjeringene. Ministerrådet leder det nordiske samarbeidet og statsministrene har det overordnede ansvaret. Virksomheten koordineres av de nordiske samarbeidsministrene, den nordiske samarbeidskomiteen og fagministerråd. Nordisk Ministerråd ble opprettet i Nordisk Industrifond Nordisk Industrifond - Senter for innovasjons og næringsutvikling er en institusjon under Nordisk Ministerråd. Nordisk Industrifond initierer og finansierer grenseoverskridende utviklingsprosjekt og aktiviteter rettet mot det nordiske innovasjonssystemet. Prosjektene skal bidra til å øke det nordiske næringslivs konkurransekraft, styrke den nordiske næringskulturen samt bidra til en bærekraftig samfunnsutvikling. Nordisk Industrifond har et nært samarbeid med nasjonale forskningsfinansierende organisasjoner. Nordisk Industrifonds sekretariat ligger i Oslo Nordisk Industrifond Holbergs gate 1 NO-0166 Oslo Norge Telefon Telefax info@nordicinnovation.net Design: Blanke Ark, Bilder: Sverre Jarild, Vebjørn Sand (side 7, venstre), Christian T. Jørgensen (side 7, høyre), Kåre Hendriksen (Side 8 og 9, Arktis), Trykk: Esset