Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv
|
|
- Ada Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv 2. Intensivsymposium Aalborg Universitetshospital 29. oktober 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Operation og Intensiv Øst Aarhus Universitetshospital
2 Min præsentation 1. Baggrund 2. Metodologi og metode 3. Resultater 4. Diskussion 5. Konklusioner 6. Perspektiver 7. Videre forskning
3 1 Baggrund
4 Intensivbehandling i DK! Ca patienter/år i intensivafdeling (ITA)! Mål i ITA: redde liv og forebygge komplikationer! Stadig flere behandles! Stadig flere overlever! Hvordan klarer patienterne sig?! Hvordan klarer de pårørende sig?
5 Patienten! Stærk fysisk svækkelse! Neuromuskulære gener! Vejrtrækningsproblemer! Nedsat livskvalitet! Kognitive vanskeligheder! Risiko for! Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) (5-63%)! Depression (3-30%)! Angst (7-18%)
6 Pårørende! Kan føle sig belastet! Nedsat livskvalitet! Angst eller depression
7 Stor variation i eksisterende forskningsresultater! Heterogen patientgruppe! Varierende udvælgelseskriterier! Forskellige instrumenter! Forskellige lande! Blandede grupper af pårørende
8 Nye spørgsmål! Det konkrete forløb efter ITA! Udfordringer i hverdagen! Hvordan håndteres udfordringerne! Genoptræning! Sundhedsydelser! Arbejde og sygemelding! Pårørendes rolle! Behov for hjælp og støtte! Nationale forskelle
9 Samboende partner
10 Et projekt - fire delområder Patient Partner Par Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde
11 2 Metode
12 Metodemæssige hovedtræk! Grounded theory (Glaser)! Sideløbende dataindsamling og analyse! Konstant sammenligning af data! Fortløbende kodning (open, selective, theoretical)! Teoristyret dataindsamling (Theoretical sampling)! Noteskrivning (Memoes)! Data:! Par-interviews 3 og 12 måneder efter udskrivelse fra ITA! Interviews med grupper af hhv. patienter og partnere inden for det første år! Registerdata
13 Udvælgelseskriterier Intuberet > 96 timer Samboende partner år Uden forudgående sygdom Orwelius et al. (2010)
14 3 Resultater
15 Rekruttering af deltagere Identificered par (n = 33) Ikke-deltagere (n=15) Intet svar (n=14) Ønsker ikke at deltage (n=1) Deltagende par (n=18) Gennemførte 12-måneders interview Patienter (n=17) Partnere (n=16) Udgået før 12-måneders interview (n=3) Patienter (n=1) Partnere (n=2)
16 18 deltagende par Patienter! 11 mænd, 7 kvinder! år (median 56 år) Partnere! 7 mænd, 11 kvinder! år (median 58)
17 Årsag til indlæggelse! Traume, trafik, fald fra stor højde (5)! Hjerneblødning (3)! Pneumoni (2)! Meningitis (1)! Hjertestop (1)! Endocarditis (1)! Nyreinsufficiens (1)! Komplikationer til hjerteoperation (1)! Komplikationer til gastric bypass (1)! Komplikationer til operation for godartet hjernetumor (1)! Komplikationer til perforeret ulcus duodeni (1)
18 Fire delstudier Delstudie I Patient Delstudie II Partner Delstudie III Par Delstudie IV Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde
19 Delstudie I Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, patienterne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Patienterne Data: Par- og fokusgruppeinterviews
20 Delstudie II Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, partnerne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Partnerne Data: Par- og fokusgruppeinterviews
21 Delstudie III Formål: At beskrive og forklare parrenes fælles udfordringer efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Parrene (patient og partner) Data: Par- og fokusgruppeinterviews
22 Delstudie IV Formål: I fokus: Data: At beskrive rehabilitering, forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse Patienter og partnere Registerdata, demografiske data og kvantitative oplysninger fra interviewene
23 I dag fokus på tre af delstudierne Delstudie I Patient Delstudie II Partner Delstudie III Par Delstudie IV Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde
24 Delstudie I Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, patienterne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på
25 Udfordringer! Vægttab! Træthed! Nedsat fysisk formåen! Lammelser! Problemer med finmotorik! Appetitløshed! Kognitive vanskeligheder
26 At kæmpe for at blive uafhængig! At genvinde fysisk styrke! At genvinde funktionsevne! At genoptage hjemlige roller
27 Tre faser Genvinde fysisk styrke Genvinde funktionsevne At føle sig frem At få fodfæste Vedligeholde og videreudvikle Basal fysisk styrke Udføre basale aktiviteter hjemme Forsøger hverdagsaktiviteter Yderligere styrke Mere krævende opgaver i og udenfor hjemmet Nye måder at håndtere funktionsnedsættelse på Vedvarende træning Udvidet fysisk rækkevidde Stadig mere krævende aktiviteter Genoptage hjemlige roller Afhængig af partnerens hjælp Accepterer hjælpen Delvist afhængig Forsøger at frigøre sig fra partnerens hjælp Gradvist mere uafhængig
28 ORIGINAL RESEARCH: EMPIRICAL RESEARCH QUALITATIVE From spouse to caregiver and back: a grounded theory study of post-intensive care unit spousal caregiving Anne Sophie Agard, Ingrid Egerod, Else Tønnesen & Kirsten Lomborg Accepted for publication 17 February 2015 Correspondence to A.S. Agard: anneag@rm.dk Anne Sophie Agard MScN PhD Clinical Nurse Specialist Department of Anesthesiology and Intensive Care, Aarhus University Hospital, Denmark Ingrid Egerod PhD Professor University of Copenhagen, Health & Medical Sciences, Copenhagen University Hospital Rigshospitalet, Trauma Center, Denmark Else Tønnesen DMSc Professor Department of Anesthesiology and Intensive Care, Aarhus University Hospital, Denmark Kirsten Lomborg MScN PhD Professor Faculty of Health Sciencies & Aarhus University Hospital, Aarhus University, Denmark AG AR D A. S., E G E R O D I., T Ø N N E S E N E. & L O M B O R G K. ( ) From spouse to caregiver and back: a grounded theory study of post-intensive care unit spousal caregiving. Journal of Advanced Nursing 00(0), doi: /jan Abstract Aim. To explore the challenges and caring activities of spouses of intensive care unit survivors during the first year of patient recovery. Background. Every year, millions of people globally are discharged from an intensive care unit after critical illness to continue treatment, care and rehabilitation in general hospital wards, rehabilitation facilities and at home. Consequently, millions of spouses become informal caregivers. Little is known, however, about the concrete challenges spouses face in post-intensive care unit everyday life. Design. Explorative, qualitative grounded theory study. Methods. Participants were spouses of intensive care unit survivors. The study was undertaken in Denmark in Data consisted of 35 semi-structured dyad interviews at 3 and 12 months post-intensive care unit discharge, two group interviews with patients and two with spouses. Findings. Shifting their role from spouse to caregiver and back was identified as the core category of the study. The role shifts progressed in a dynamic process involving four elements: (1) committing to caregiving; (2) acquiring caregiving skills; (3) negotiating level of caregiving and (4) gradually leaving the caregiver role. Post-ICU caregiving comprised five patient dimensions: observing, assisting, coaching, advocating and managing activities. Conclusions. Spouses play a vital and multifaceted role in post-intensive care unit recovery. The findings can inform healthcare professionals in their efforts to prepare intensive care unit patients families for the time following intensive care unit and hospital discharge. Hospital staff, rehabilitation experts and primary care professionals must acknowledge spouses important contribution from intensive care unit admission throughout recovery. Keywords: caregivers, caregiving, critical care, family, grounded theory, ICU, intensive care, nursing, recovery, spouses 2015 John Wiley & Sons Ltd 1 Delstudie II Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, partnerne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på
29 Fra partner til uformel omsorgsgiver og tilbage igen Forlader rollen som uformel omsorgsgiver? Udvikler uformelle omsorgsfærdigheder Uformel omsorg: Observere patienten Hjælpe patienten Coache patienten Være patientens advokat Administrere aktiviteter Forhandler behovet for uformel omsorg Påtager sig at være uformel omsorgsgiver
30 Delstudie IV Formål: At beskrive rehabilitering, forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse
31 Patienternes rehabiliteringsforløb Patientens forløb I intensivafdeling På hospital efter intensivafdeling På rehabilitations institution (50%) til fysisk og/eller neuropsykologisk træning Fysisk træning i kommunalt / ambulant regi (et par timer 2-3 gange om ugen) Varighed (median) 5-74 (11) dage 2-63 (10) dage (51) dage 3-34 (12) uger Arbejder som før 12 mdr. efter udskrivelse fra ITA 3 ud af 11* *Syv pt. var pensioneret eller uden arbejde
32 Partneres sygemelding Fuldtid dage (mean) Deltid dage (mean) Under indlæggelse i ITA 11 9 I stamafdeling 5 2 I rehabiliteringsinstitution 3 13 Efter hjemkomst 9 6 Total sygemelding *Fem partnere var pensioneret eller uden arbejde
33 Sundhedsydelser Indlæggelser (mean) Ambulante besøg (mean) Konsultationer egen læge** (mean) Patienterne før ITA 8 (0,4) 62 (3) 203 (11) Patienterne efter ITA 19 (1) 142 (8) 302 (17) Partnerne før ITA 9* 31* 160 (8) Partnerne efter ITA 5* 36* 180 (10) * Alle indlæggelser var for en enkelt partner, som også repræsenterede 20% af de ambulante besøg. ** Besøg eller telefonkonsultationer
34 4 Diskussion
35 Deltagergruppen Overførbarhed! Udsige noget præcist!
36 Deltagerne i forhold til baggrundspopulationen Udvælgelseskriterier Udvalgte gruppe (n = 18) Referencegruppe 1 (n = 49) Referencegruppe 2 (n = 54) Alder (mean) Mænd % Intuberet > 96 Bmer, % Betydende sygdom forud, % Samboende partner, % I live et år e9er ITA, %
37 Deltagere og ikke-deltagerne Intet mønster i forskellene med hensyn til:! årsag til indlæggelse! alder! køn! indlæggelsestid! intubationsvarighed Identificerede par (n = 33) Deltagende par (n=18) Gennemførte 12-mdrs. interview Patienter (n=17) Partnere (n=16) Ikke-deltagere (n=15) Intet svar (n=14) Ønsker ikke at deltage (n=1) Udgået før 12-mdrs. interview (n=3) Patienter (n=1) Partnere (n=2)
38 Ikke-deltagerne! Mere eller mindre syge end deltagerne?! Mere eller mindre tilfredse?! Særlige lidelser?! Flere eller færre sociale problemer?! Ønsker ikke at deltage i forskning?! Tilfældigheder?
39 Ikke fokus på traumer! Ikke undersøge traumer! Mine evner som interviewer?! Ikke screenet! Ikke tynget af forudgående sygdom?! Støtte fra partneren?! Alders- eller kønsforskelle?! Positivt livssyn?! Efter det første år?! Mere skånsom behandling og pleje i Danmark?! Forskelle i rehabiliteringstilbud?
40 5 Konklusioner
41 Hovedkonklusioner fra de tre delstudier.... Patienten kæmper for at blive uafhængig med fokus på at genvinde styrke, funktionsevne og vante rolle i hjemmet Patienten har et omfattende genoptræningsbehov med mange ambulante kontakter til sundhedsvæsenet Partneren spiller en afgørende rolle og yder vidtrækkende støtte til patienten gennem hele forløbet, hvor de selv har et betragteligt behov for sygemelding Velbefindendet for den syge og omsorgsgiveren er uløseligt forbundet i forbindelse med kritisk sygdom
42 6 Perspektiver
43 Overførbarhed! Beskriver og forklarer de væsentligste udfordringer, deltagerne står overfor og deres måder at håndtere udfordringerne på! Stor variation samme mønster! Overførbart til lignende danske intensivpatienter! Overførbart til andre intensivpatienter?! Andre grupper af patienter?! Andre partnere eller grupper af pårørende?
44 Fremtiden! Patienter og partnere har ressourcer! Inddrages i tilrettelæggelse af opfølgningstilbud Tidlig mobilisering i ITA tværfaglig indsats! Partnerne har afgørende betydning og skal inddrages i hele forløbet! Hvordan kan vi støtte partnerne i at hjælpe patienten?
45 7 Videre forskning
46 Videre forskning! Andre velafgrænsede grupper af tidligere intensivpatienter! Patienter uden en samboende partner! Andre grupper af pårørende! Forskning ud over det første år
47 Tak!
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv FSAIO s forårslandskursus 2015 Munkebjerg Hotel d. 20. marts 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk
Læs mereLangsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv Ph.d.-vejledere: Kirsten Lomborg Professor, ph.d., Århus Ingrid Egerod Professor, ph.d.,
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereDen levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb
Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Nyreforeningens Nyrekonference
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs merePRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter
PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereKort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereValgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning
Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Navn på opstiller Privatadresse Tlf.nr. E-mail adresse Stilling Arbejdssted Beskriv kort hvad du gerne vil bidrage med/sætte fokus
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereKirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen
Kirsten 47 år:: Aktiv højskole velfærdsteknologi der virker:: Livet med demens plejehjem:: 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Artikler om velfærdsteknologi i promille af alle artikler 0,54 0,62 0,86 0,40 0,30
Læs mereUdviklingsprojekt i forhold til rehabilitering
Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker
Læs mereC O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft
C O MPAS Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft Susanne Oksbjerg Dalton Survivorship, Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter & Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Næstved Hvorfor Vi har
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereTelehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet
Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereTelerehabilitering af hjertepatienter
Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereForældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese
Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Præsentation af kandidatspeciale udarbejdet af intensivspecialsygeplejerske og cand. cur. Rikke Hessing Simonsen
Læs mereSikkert patientflow. v/ Kvalitet og Arbejdsmiljøchef Jørgen Ejler Pedersen. og Riskmanager Lonnie Sander Terkildsen
Sikkert patientflow v/ Kvalitet og Arbejdsmiljøchef Jørgen Ejler Pedersen og Riskmanager Lonnie Sander Terkildsen 1 21-11-2014 Predicting chaos is hard controlling chaos is easy. Citat: Donald J. Wheeler
Læs mereBrugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner
Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner Forsknings- og Udviklingssymposium for fysioterapeuter Region Nordjylland 8. november 2016 Charlotte Brun Thorup Postdoc i Klinisk Sygepleje Klinik Hjerte-Lunge
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereDSFR April 2016 Forskning Status. Bodil Bjørnshave Noe
DSFR April 2016 Forskning Status Arbejdsopgaver og ansvarsområder Udbygning af forskningsmiljø/-kultur - vejledning og uv. af forskere/forskerspirer VUér Udvikling af HEV forskningsstrategi Egen forskning
Læs mereTrine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende
Trine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende Psykiske lidelser udgør en stigende del af den samlede sygdomsbelastning Én ud af fire personer vil udvikle en psykiatrisk lidelse i løbet af deres liv
Læs mereJAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH
JAN artikel Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker DSFR møde den 17/6 2016 Datagrundlag 19 rapporter, som repræsenterer 17studier som er publiceret fra 2000 2014. Disse var identificeret
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs merePræhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!
DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,
Læs mereCopenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
Læs mereVærdibaseret Styring. Jakob Kjellberg
Værdibaseret Styring Jakob Kjellberg Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet for patienten Det hidtidige fokus på aktivitet har medvirket til at øge produktiviteten i sygehusvæsnet.
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereIntroduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF
Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMeningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker
Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter Projektet er støttet af: Kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder samt Hospitalsenheden Horsens Birgit Rasmussen Ph.d., PT, MHH Det evidensbaserede
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereGeriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
Læs mereH V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Læs mereStrategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016
Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).
Læs mereTidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Læs mereFremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.
KIROPRAKTIK 2014 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs merePårørendes omsorg for den ældre patient
Pårørendes inddragelse i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik Connie Bøttcher Berthelsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph..d.. Adjunkt, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet
Læs mere5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereQuality indicators for clinical pharmacy services
Quality indicators for clinical pharmacy services Head of Quality and Improvement, Nordsjælland Hospital Dorthe Vilstrup Tomsen Assuring quality in clinical pharmacy services Following international, national
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereRet og vrang om patientcentreret behandling
Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs merePatientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer
Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mere