Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B"

Transkript

1 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 1

2 Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Idræt B Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Denne vejledning består ikke af en komplet liste over retningslinjer for faget, men af en række eksempler på udlægninger af læreplanens ord. Indholdsfortegnelse: 1. Forskel på valgfag og studieretningsfag 2. Fagets identitet og metode faget i samspil 3. Planlægning 4. Undervisning 5. Eksamen 6. Evaluering og karaktergivning 1. Forskel på valgfag og studieretningsfag Ministeriets læreplaner beskriver fagene fra 0 (nul) til det pågældende niveau altså 0 C og 0 B. Et valghold (3.g) følger C-niveaulæreplanen i de obligatoriske timer (150 timer over tre år). I B- niveautimerne (125 timer på et år) skal den del af B-niveaulæreplanen, som ikke opfyldes i C- niveautimerne, opfyldes. Når man har et valghold med elever fra mange forskellige klasser, er det derfor hensigtsmæssigt at have et godt samarbejde på skolen, så det sikres, at eleverne når nogenlunde det samme i de to første år, og at undervisningen i 3.g koordineres. Når man har et studieretningshold, læses der kun efter B-niveaulæreplanen. Når idræt er studieretningsfag, skal undervisningen både i grundforløb og studieretningsforløb (altså alle 275 timer minus AT) foregå særskilt. I tabellen nedenfor vises et eksempel på, hvordan timerne fordeles på henholdsvis valghold og studieretningshold over et treårigt forløb. Studieretning Valghold 1,6 t/uge (praktik) 1.g 2.g 3.g 1 modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik) 1 modul af 100 min. 2,6 t/uge (praktik) 1½ modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik) 1 modul af 100 min. 4,0 t/uge (2,2 t praktik og 1,8 t teori) 2½ modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik med stamklasse) 3,5 t/uge (1,75 t praktik og 1,75 t teori med valgholdet) 1 modul praktik af 100 min. 1 modul teori af 100 min. Timer i alt (275 t - AT) 247,5 247,5 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 2

3 2. Fagets identitet og metode - faget i samspil Idræt er på B-niveau som på C-niveau et fag, der tager udgangspunkt i praksis. Om det er fodbold, dans, svømning eller en hvilken som helst anden idrætsaktivitet, der tages udgangspunkt i, så vil udgangspunktet for faget altid være kroppen i bevægelse. På B-niveau kan man betragte kroppen i bevægelse ud fra en lang række forskellige synsvinkler f.eks. fra en biologisk, fysisk, sociologisk, psykologisk eller historisk. Alle disse synsvinkler er på universitetsniveau selvstændige fag med deres egne metoder og mere eller mindre fast forankring i de videnskabelige hovedområder. Dermed spænder faget over flere forskellige fakulteter, og der inddrages viden, der er tilvejebragt med en mangfoldighed af metoder. Figuren nedenfor illustrerer forskellige niveauer i det videnskabsteoretiske hierarki. Øverst er selve en, den filosofiske overbygning, der beskriver og diskuterer vidensdannelse som abstrakt fænomen. I næste trin er den fakultære opdeling, hvor fag er organiseret (tilnærmelsesvis) efter de metoder, de anvender til vidensdannelse. Et trin længere nede ses disse fag, der hver for sig eller i fællesskab markerer sig med særegne metoder til at danne viden. Endnu et trin længere nede i hierarkiet er gymnasiefaget idræt. Gymnasiefaget har et eksemplarisk udgangspunkt, som altid vil være idrættens fysiske manifestation ud fra en eller flere af de forskellige synsvinkler. Videnskabsteori Naturvidenskabens Etc. Samfundsvidenskabens Fysikkens Biologiens Økonomiens Etc. Humanioras Sociologiens Psykologiens Historiefagets Etc Fysisk Etc. Sociologisk Kroppen i bevægelse Etc. Biologisk Økonomisk Psykologisk Historisk I D R Æ T Med meget få teoritimer til rådighed er det ikke muligt at skulle beskæftige sig indgående med alle de metoder, der ligger til grund for den viden, der formidles i faget. Kun sjældent vil man beskæftige sig med hvilke faglige og videnskabelige metoder, der ligger til grund for vidensdannelsen inden Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 3

4 for de enkelte synsvinkler. Hvis det inddrages, vil man ofte trække på elevernes viden fra de respektive støttefag. Mest nærliggende at tage fat på vil være fagets praktiske metode altså spørgsmålet om, hvordan den kropslige læreproces foregår, og hvordan den kropslige viden dannes. Denne metode er imidlertid ikke behørigt beskrevet pt., men der er sat et udviklingsarbejde i gang for at komme med et svar på dette. Et tidligt bud er, at metoden minder om den humanistiske, hvor kroppens sprog kan sidestilles med andre sprog som f.eks. dansk. Ved at sanse andres kropssprog og praktiske kompetencer kan man afkode, imitere, eksperimentere og lære. Derigennem kan man udvikle sin egen idrætsfaglige kompetence og sit eget individuelle kropslige udtryk og bruge det i kreative, nyskabende læreprocesser (spil, danse, performances). I takt med at den kropslige viden opbygges og individet gennem en samtidig refleksiv proces bevidstgøres om sin egen kropslige viden, bliver vedkommende også bedre og mere kvalificeret til dels at reflektere over sin egen krop og kropslige læring, dels at afkode andres kropssprog og handle i forhold til det i idrætsfaglige og generelle sociale kontekster. I forhold til at arbejde med den praktiske metode i f.eks. AT sammenhæng kræves en abstraktion af det kropslige udtryk, som kan fremkomme forskellig vis (narrativ metode, analyse af det kropslige udtryk ved hjælp af f.eks. Rudolph Labans begreber). Derudover kræves en eller anden form for tekst, som i denne sammenhæng ville være en bevægelsessekvens. Da det er svært at forestille sig at en AT eksamen har en praktisk del, hvor en sådan bevægelsessekvens udføres, må sekvensen forekomme i elektronisk form. Mange af de andre synsvinkler kan læne sig kraftigt op ad metodebeskrivelser fra de respektive støttefag, og dette vil lette elevernes forståelse, da man kan referere til og parallelisere med andre fags metodebeskrivelser. Som sagt vil man som oftest i faget ikke komme ind på det metodiske, men nøjes med at inddrage den viden, som er blevet dannet ved brug af støttefagenes metoder. I enkelte tilfælde typisk i forbindelse med dataindsamling/undersøgelser i forbindelse med rapportskrivning eller almen studieforberedelse vil det være relevant mere præcist at fastlægge, hvilke faglige metoder der anvendes; men også i det tilfælde vil man i idræt i høj grad låne fra støttefagenes metodebeskrivelse. I nogle tematiske forløb vil der naturligt inddrages viden fra en lang række af støttefagene. Et eksempel kunne være det tematiske forløb Fitnesskulturen og den moderne kropsæstetik, hvor det kunne være relevant at inddrage æstetisk, historisk, sociologisk, fysiologisk og anatomisk viden til at forstå den fysiske aktivitet, der udøves i fitnesssammenhæng. Afhængig af hvilken viden man inddrager, vil den være fremkommet på baggrund af meget forskellige metoder. Tematiske forløb minder altså om små AT-forløb, hvor fokus dog i højere grad er på de forskellige faglige vidensbidrag end på de indgående metoder. I undervisningen vil elevernes tilgang til denne viden oftest være læsning af diverse lærebøger en form hvor det oprindelige videnskabelige arbejde og dermed den videnskabelige metode ikke fremgår eksplicit. Derved bliver elevens metode til vidensdannelse oftest den humanistiske. I disse sammenhænge er det hensigtsmæssigt at gøre eleverne opmærksom på, hvordan den type viden, der læses om i den pågældende tekst, er opstået. Grundet fagets tværfakultære profil har idræt mulighed for at indgå i en lang række tværfaglige og tværfakultære samarbejder. Det er dog vigtigt, at når idræt arbejder sammen med et af de fag, som i forvejen betragtes som støttefag (f.eks. biologi, samfundsfag, historie), så skal idræts adskille sig markant fra støttefagets. I AT skal idræt repræsentere et andet hovedområde altså en væsensforskellig metode til vidensdannelse end det andet fag, mens idræt i SRP-sammenhæng Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 4

5 skal repræsentere et fagligt indhold der adskiller sig fra det andet fags faglige indhold (men metoden til vidensdannelsen behøver ikke adskille sig). 3. Planlægning I læreplanen for idræt B findes en række krav/mål (2.1), som skal tilgodeses i undervisningen. Fokusområderne er beskrevet som tre særskilte områder: fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning. Der er et overordnet krav om fordeling og omfang af den fysiske aktivitets færdighedsområder (3.1), mens der specifikt på idræt B er et krav om, at mindst to forløb er opbygget ud fra et tematisk princip samt yderligere et krav om et antal skriftlige arbejder. Når idræt B er valgfag, kan det, da B-niveauet her bygger ovenpå C-niveau, være hensigtsmæssigt at følge årsplanen for undervisningen på C-niveau samt udarbejde yderligere en årsplan for B- niveauet, så man kan sikre sig, at kravene i læreplanen opfyldes. Formålet med den samlede plan (0 B) er at sikre et fagligt overblik hos underviseren samt progression og udvikling i forløbene over tid. Årsplanen Studieretningsfag: Indholdet af årsplanen vil variere meget alt efter elevernes præferencer, skolens faciliteter og traditioner samt lærerens didaktiske overvejelser. I de enkelte år skal planen afspejle de i 3.1 beskrevne alsidighedskriterier. I den første del af forløbet (150 timer) er undervisningens fokus den praktiske idræt, der er få eller ingen teoritimer, og de enkelte forløb er typisk af ca. 10 timers varighed. I den sidste del af forløbet (125 timer) deles timerne ligeligt mellem teori og praktik, og der er et krav om, at de enkelte forløb er af 15 timers varighed og indeholder både teori og praktik. Af hensyn til den mundtlige eksamen er det ofte en fordel at placere størstedelen af de 55 teoritimer i 3.g. Valgfag: Eleverne kommer her fra et C-niveauhold, hvor de sammen med deres stamklasse har de første 150 af fagets 275 timer. Her følger de i 1.g og 2.g deres respektive stamklassers årsplan for C-niveau. I 3.g har de idræt en gang om ugen med deres stamklasse og 2-3 gange om ugen med valgholdet. I forhold til B-niveau er det derfor hensigtsmæssigt, at den enkelte skole har en fælles årsplan, som følges af de enkelte stamklasser, da det ellers kan være svært at skabe progression i undervisningen på valgholdet. Årsplanen for et valghold i 3.g vil således typisk bygge oven på den eksisterende årsplan for C-niveauet, men med et ekstra antal lektioner, der giver mulighed for at uddybe teorien og afvikle særskilte forløb både praktisk og teoretisk. Forløbsplaner Til hvert forløb udarbejdes en forløbsplan, hvori det er hensigtsmæssigt at anføre timetal, fordeling af teori og praktik, målsætning med forløbet, fokuspunkter (tekniske, taktiske, træningsmæssige og teoretiske), indhold, evalueringskrav, lektier til de enkelte timer og evt. skriftligt produkt (forsøg, undersøgelse, rapport). Ved at præsentere dette for eleverne forud for forløbet øges elevernes forståelse for faget og, ikke mindst, deres mulighed for at forholde sig til indhold såvel som til evaluering. Der skal også tages højde for, at drejebøger og caseopgaver introduceres og indarbejdes i de enkelte forløb, således at eleven inden eksamen har et nært forhold til disse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indarbejde disse elementer tidligt i forløbene og anvende dem i den daglige undervisning. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 5

6 Den enkelte lektion Den enkelte lektion udarbejdes i forhold til de i forløbsplanen beskrevne fokuspunkter. Den enkelte lektion planlægges med et antal sekvenser, der sikrer den fysiske aktivitets omfang og intensitet samt integrationen af det/de fokuspunkt(er), der er knyttet til lektionen. Sekvenseringen skal ligeledes sikre, at forskellige arbejdsformer anvendes. Det forventes, at kravene til selvstændigt arbejde (projekter, undersøgelser og rapporter) udvikles fra 2.g til 3.g. Det vil være hensigtsmæssigt, i stigende omfang, at inddrage eleverne, når tekniske, taktiske eller teoretiske elementer skal præsenteres i lektionen, da dette kan være med til at træne eleverne i en selvstændig fremlæggelse af stof til eksamen. 4. Undervisning Fokusområde fysisk aktivitet Det er et centralt mål for faget, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Begrebet opfattes bredt, og således kan faktorer som kondition, udholdenhed, styrke og eksplosivitet indgå i bedømmelsen af elevens fysiske kapacitet. Det vil være oplagt som en del af undervisningen at teste elevernes fysiske kapacitet inden for forskellige områder, da dette også er med til at give grundlaget for træningsprojektet i 3.g/2.hf. Da meget få kan forbedre deres fysiske kapacitet ved ét ugentligt idrætsmodul, er det oplagt at gøre eleverne opmærksomme på, at kun ved at øve sig ved siden af kan de forvente at opfylde denne del af de faglige mål. Det vil derfor være naturligt som en del af et forløb i idræt at give lektier for i form af f.eks. to gange ugentlig træning mellem de skemalagte idrætsmoduler. Det er centralt for faget, at det tager udgangspunkt i kravet om alsidig bevægelse. Udgangspunktet er, at tilegnelsen af basale idrætslige færdigheder som f.eks. at løbe, kaste, springe, rotere, balancere, gribe, koordinere etc. sker gennem et alsidigt valg af idrætter. Eleverne skal beherske de grundlæggende færdigheder inden for de forskellige færdighedsområder, og derudover skal de beherske udvalgte dele af enkelte idrætter på et højere niveau. De tre færdighedsområder defineres på følgende måde: boldspil f.eks. fodbold, håndbold, basketball, volleyball, amerikansk fodbold, hockey, floorball, ultimate, cricket, softball samt alle former for basisboldspil musik og bevægelse f.eks. dans, aerobic, rytmisk opvarmning, rytmisk gymnastik, ekspressive bevægelsesformer og improvisation klassiske og nye idrætter f.eks. atletik, svømning, orienteringsløb, parkour, redskabsgymnastik, akrobatik, kampsport, skiløb, badminton, tennis, squash og golf. Disse lister er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton og golf findes i kategorien klassiske og nye idrætter. Eleven skal udvikle kropsbevidsthed, hvilket vil sige, at eleven bliver i stand til at analysere, beskrive og ændre bevægelsesmønstre. Der er med andre ord tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, hvor eleven med relevante fagudtryk er i stand til at reflektere over krop og bevægelse. Det er dog ikke abstraktionen, men ændringen af praksis, der er målet. At indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer indebærer, at eleven er i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til forskellige samarbejdsrelationer (i f.eks. fodbold og pardans). Også her er der tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 6

7 Fokusområde teoriforståelse Som resultat af undervisningen på idræt B skal eleverne beherske et relevant fagligt begrebsapparat og have en grundlæggende viden inden for humanfysiologi, træningslære, bevægelseslære, idrætshistorie og idrætssociologi, således at de er i stand til at analysere og reflektere over praksis. Denne refleksion tager udgangspunkt i det konkrete, men bruges til at reflektere over idrættens træningsmæssige, sundhedsmæssige og kulturelle betydning for individ og samfund. Formuleringen grundlæggende viden om udvalgte områder inden for (2.1) tolkes således, at det enkelte hold ikke behøver nå alle de førnævnte områder, men kan vælge at fokusere der, hvor det er relevant for teori/praktik-koblingen i de forløb, de har valgt. Vælger man at fokusere kraftigt på enkelte områder inden for de videnskabelige hovedområder, skal dette afspejles i såvel det læste/gennemgåede stof som i kravene til elevernes forståelse. Læreplanen lægger stor vægt på teori/praktik-koblingen, hvilket afspejles i caseopgaverne til eksamen, hvor der tages udgangspunkt i det konkrete (casen), som analyseres og giver anledning til refleksion. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at teorien indlæres i mere eller mindre integrerede forløb, hvor teorien styrker praktikken og omvendt. I mindst to af disse forløb skal teori/praktikkoblingen være så udtalt, at der er tale om tematiske forløb. Fokusområde træning I dette fokusområde er der en klar progression hen imod træningsforløbet i 3.g/2.hf. Her sker en naturlig integration af teori og praktik og et naturligt fokus på de kvantitative aspekter af fagets metoder. Det er således hensigten, at man i undervisningen dels ser idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, dels ser idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen for sundheden i bredeste forstand af en fysisk aktiv krop. På valghold, hvor C- og B-niveau læses parallelt, kan man med fordel organisere træningsprojektet således, at den praktiske del af projektet foregår i C-niveautimerne, mens teorien varetages i B- niveautimerne, og eleverne afleverer deres rapport på B-niveau. Skriftlighed Læreplanens ordlyd om skriftlighed i faget er skærpet i forhold til den tidligere læreplan. Der er ikke centralt tildelt elevtid til idræt B, så denne forhandles lokalt. Tildeles et hold ikke elevtid, vil det ikke være realistisk at opfylde læreplanens krav til skriftlige arbejdsformer. I det nye bilag 4 til stx-bekendtgørelsen om skriftlighed og skrivekompetencer står der, at alle fag kan anvende en del af uddannelsestiden til skriftlighed. I idræt betyder det, at der kan arbejdes med log-bøger, bevægelsesbeskrivelser, sms-træningsdagbøger, powerpoint-præsentationer, skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål etc., og at man ikke udelukkende skal forholde sig til det faglige indhold af sådanne skriftlige produkter, men også til formen. 5. Eksamen Eksamen i idræt adskiller sig fra de fleste andre eksaminer ved, at den praktiske eksamen er en gruppeeksamen. Det har den konsekvens, at hvis faget bliver trukket ud, så kommer hele holdet op (dette gælder dog ikke blandede hf/stx-hold, hvor hf erne godt kan komme op, uden at stx erne kommer op, hvilket bør have betydning for gruppedannelsen i et sådant forløb). Nedenfor er en Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 7

8 række forhold, som man med fordel kan tage højde for, i tiden før eksamensplanen offentliggøres, i perioden mellem eksamensplanens offentliggørelse og selve eksamen og/eller ved selve eksamen. 1. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanerne for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: eksamensbekendtgørelsen ( karakterbekendtgørelsen ( 2. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. 3. Det er en god idé at få eleverne til at aflevere drejebøger (evt. som en skriftlig aflevering) inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. På den måde kan man også nå på lovlig vis at vejlede dem i forhold til deres praktiske eksamen. Det er naturligvis fuldt lovligt for dem at forbedre deres drejebøger på baggrund af denne kritik og genaflevere dem i forbindelse med eksamen. En drejebog bør ikke fylde mere end én side. 4. Drejebogen er skabelonen for elevens praktiske eksamen. Hver elev skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Det skal fremgå af den enkelte drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder og/eller fokuspunkter, som præstationen skal vise, at eleven behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske præstation. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven gør rede for, hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på 5. En caseopgave skal være formuleret således, at eleven ikke kan besvare spørgsmålene uden at anvende information fra selve casen (se eksempler på Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. 6. Det er læreplansfastsat, at eleverne i tiden mellem sidste undervisningstime og eksamen skal mødes med læreren én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. Det er imidlertid ikke tilladt for læreren at vejlede i denne periode. 7. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ægte selvstuderende dvs. udefra kommende elever, eller elever, der af den ene eller den anden grund er bortvist fra undervisningen. 8. Den samlede tid pr. eksaminand er 45 minutter 21 minutter til den praktiske del og 24 minutter til den mundtlige del. I begge tilfælde er tiden inklusiv skift, bedømmelse etc. 9. Hvis 7 elever går sammen om en drejebog, har de 7 x 8-9 minutter til rådighed. Muligvis udnyttes denne tid ikke fuldt ud, men det er vigtigt for elevens retssikkerhed, at censor har tilstrækkelig tid til at vurdere den enkelte elevs opfyldelse af læreplanen. Specielt inden for færdighedsområdet musik og bevægelse kan det, når eksaminanderne laver koreograferede Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 8

9 bevægelsesforløb (serie, dans, performance etc.), der varer meget kortere end den tid, de har til rådighed, være hensigtsmæssigt, at eleverne gentager forløbet. Dette kan være med til at sikre grundlaget for vurderingen af den enkelte eksaminands færdigheder. 10. Ifølge læreplanen skal hjælpere til eksamen findes blandt de øvrige elever på holdet. Det er således ikke tilladt at medbringe hjælpere udefra. 11. Eksaminator skal sende prøvematerialet til censor 5 hverdage før eksamen. 12. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator, om alt er i orden, eller om der er elementer, der skal laves om. 13. Censors rolle er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor). 6. Evaluering og karaktergivning De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Det kan derfor være en god idé, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for danskere med samme køn og alder. I den indledende del af undervisningen på idræt B lægges der i evalueringen mest vægt på de praktiske færdigheder, men naturligvis også på elevens evne til at anvende fagudtryk og faglig viden i sin refleksion over egen og andres fysiske aktivitet. I den resterende del af undervisningen vægtes teori og praktik ligeligt i evalueringen. Eleverne skal evalueres på baggrund af en helhedsvurdering. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren er nødt til at betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evner inden for fagets teoretiske del samt evnen til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske områder. At der er tale om en helhedsvurdering betyder også, at en elev ikke behøver at være til 12 i alle tre færdighedsområder for at få 12 i årskarakter. Hvis helhedsindtrykket er en elev, der behersker alle tre færdighedsområder til et vist niveau og to af dem til højt niveau og i øvrigt opfylder de faglige mål, vil det være forsvarligt at give eleven 12, selv om en enkelt disciplin eller et enkelt område isoleret set kun var til f.eks. 7. Til eksamen gives der ikke delkarakterer til eleverne, men derimod kun én samlet karakter. I forbindelse med karaktergivningen skal eleven have en kort forklaring på den pågældende karakter. I 3.g indgår træningsprojektet som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen, når årskarakteren fastlægges. I modsætning til årskarakteren kan man af pædagogiske grunde vælge at lade terminskaraktererne primært være et udtryk for standpunktet i det sidst overståede forløb. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 9

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan - Senest redigeret d. 10. september 2009 Termin August-juni, 09/10 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Idræt 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie Kruse

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Idræt B Carsten Larsen Hold

Læs mere

Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed

Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 15 Viden

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Idræt C, hf Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Identitet og formål... 2 Faglige mål og fagligt indhold... 3 Tilrettelæggelse... 6 Evaluering...

Idræt C, hf Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Identitet og formål... 2 Faglige mål og fagligt indhold... 3 Tilrettelæggelse... 6 Evaluering... Idræt C, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan Termin August-juni, 08/09 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HTX Idræt B Kristian Zacho 2. år Undervisningsforløb

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 05/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Htx Idræt C Ida Schmidt Nielsen (ISN) 8sl315idræt

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 1 Vejledning/Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 12 Viden

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2014 Idræt C 1 Vejledning/Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Broholm

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 13/14 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Marie Brønnum

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Eksempel på pakker til eksamen

Eksempel på pakker til eksamen Om de nye læreplaner Læreplanerne er nu færdige og sendt videre til politisk godkendelse efter den offentlige høring i marts. I forhold til det udkast, der var udgangspunktet for den offentlige høring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen BEK nr 776 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Innovation i idræt. Figur 1: Oversigt over de innovative forløb i dokumentet

Innovation i idræt. Figur 1: Oversigt over de innovative forløb i dokumentet Innovation i idræt 1 Hensigten med dette dokument er at anskueliggøre hvordan der kan arbejdes med innovation i idræt. Det er på ingen måde hverken en udtømmende liste eller en facitliste over, hvordan

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole 10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup

Læs mere