ÅRSBERETNING 2002/2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2002/2003"

Transkript

1 1

2 ÅRSBERETNING 2002/2003 Udgivet af Medierådet for Børn og Unge Gothersgade 55, 2. sal 1123 København K Tlf.: August 2003 Redaktion Susanne Boe, Ansvarshavende Michael Carving Isaksen Nonni Camilla Steinrud Grafisk tilrettelæggelse Goodmorning Technology Tryk PEoffset og Reklame A/S Oplag 1000 stk Årsberetningen kan hentes på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside 2

3 INDHOLD INDLEDNING 5 ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER 6 Medierådet og dets arbejde i lyset af fortiden 6 Er virkeligheden en betaversion? 9 Strømninger i markedet for games 12 Hvad siger mor og far til de nye medier? 14 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 16 Safety, awareness facts and tools (SAFT) 16 Computerspilsmærkning 18 VIDENSUDVIKLING 20 Computerspilsundersøgelse 20 Medierådet for børn og unges børnepanel 22 Fælles nordisk afdækning af pornografi 23 KLASSIFICERINGER I Reklamer 24 Film 24 Video (VHS) 25 DVD 27 Trailere 27 Danske, norske og svenske afgørelser 28 Revurderinger 28 DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 30 Medierådets møder 30 Vurderingsudvalgets møder 30 Sekretariatet 30 Hjemmeside 30 MOVI 30 Trailerdatabase 30 Samarbejdspartnere 31 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER 34 3

4 4

5 INDLEDNING Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge er barn af den tidligere filmcensur og i gamle dage var det jo sådan noget med; forbudt for børn og klippe ting ud og censurere. Det er stadig væk sådan, at jeg opleves som repræsentant for den onde, som vil forhindre børn i at se film. Men der er sket meget siden. Filmcensuren hedder nu Medierådet for Børn og Unge, og vi har et andet syn på det med børnebeskyttelse. Gang på gang oplever vi, at når der kommer et nyt medie på banen, opstår der, hvad man kunne kalde nye mediepanikker. Vi ser det omkring computerspil og Internettet, og det er ikke klinget af endnu. Vi oplever det måske kan man kalde det som en generationskløft mellem forældrene, politikerne, journalister osv. på den ene side og så på den anden side børn og det, de gør med nye medier. Grunden til at jeg kalder det en generationskløft, er at de nye medier er kommet, efter vi selv er blevet voksne. Og derfor har vi ret svært ved egentlig at forstå og sætte os ind i, hvad det egentligt er, børn gør med nye medier. Så derfor er det Medierådet for Børn og Unges politik at arbejde med undersøgelser og samle viden ind. Kulturministeren har netop sat Medierådet for Børn og Unge i gang med en større afdækning af computerspil og børn - hvem, der spiller, hvad, de spiller og hvor, de spiller. SAFT projekt dækker 5 europæiske lande og gennem dette projekt samler vi viden ind i stor skala omkring børns brug af nettet. Den kriseramte beskyttelsesposition er ved at være out, fordi man må tænke anderledes, når man skal tænke børnebeskyttelse. Ofte finder man et voldeligt computerspil eller en side på Internettet og så sættes debatten i gang. Det, vi gerne vil og har gjort med computerspil - og nu også Internet -, er at sige, at vi godt vil have viden om, indsigt i og forståelse for, hvad det egentligt er, børn gør og bruger de nye medier til. Vi vil ned i på gulvhøjde sådanne helt tæt på børnene og finde ud af, hvad er det egentligt, at de bruger de her medier til. Dragejægerne, Touchstone Pictures, USA,

6 ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER MEDIERÅDET OG DETS ARBEJDE I LYSET AF FORTIDEN Ning de Coninck-Smith Filmcensuren går tilbage til Da indførtes efter svensk og tysk forbillede en forbudscensur for børn og unge under 16 år. Inden var gået næsten flere års drøftelser frem og tilbage ansporet af, at det nye medie hurtigt viste sig utroligt populært blandt børn og unge - især fra den brede del af befolkningen. På dette tidspunkt havde filmen endnu ikke fundet et dannet publikum, om end det så småt var begyndt at indfinde sig i takt med at biograferne skiftede karakter. Fra tilfældige lokaler i baggårde og barakker til paladsagtige bygninger med plydsstole, balcon er og forgyldninger. Det var især datidens pædagogiske ekspertise, nemlig lærerne, som var på mærkerne i denne sag, ligesom de var det i en række andre moralske panikker, som karakteriserede årene før udbruddet af første verdenskrig. Eksempelvis kampen imod smudslitteraturen og de nye Nick Carster hæfter - datidens svar på Superman - eller kampen imod børn og unges tobaksrygning. I begge tilfælde dannede lærerne aktionskomitéer, og de forsøgte på forskellig vis at lægge pres på Rigsdagen i håbet om forbud og censur. Heri havde de ikke megen held med sig. Dog opnåede man bevillinger til skolebiblioteker i håbet om på denne måde at kunne give børnene, dvs. især drengene,»smag«for lødig læsning. Forbud mod cigaretsalg til børn og unge oplevedes derimod af Rigsdagens politikere som en unødig indblanding i privatlivets fred, ligesom flere af det høje tings medlemmer udtalte sig om, hvor vigtigt det var, at en rask dreng fik lært at ryge, i tide! Med hensyn til filmen var spørgsmålet om censur allerede blevet bragt på bane i 1907, da samtlige politimestre i landet modtog en opfordring om at holde et særligt øje med det nye medie. Det resulterede i en meget varieret censurpraksis, præget af de lokale myndigheders religiøse og moralske sym- og antipatier. I København kunne man opleve det groteske, at biografierne i den indre by fik tilladelse til at vise film, man ikke fandt egnede sig for den brede befolkning på brokvartererne. På Frederiksberg var forholdene præget af det store antal biografer, som havde til huse her - og i 1910 kom sagen op i byrådet. Flere medlemmer fandt det stærkt problematisk at børn helt ned til kravlealderen kunne se film af erotisk eller voldelig karakter. Sagen blev overladt til skolemyndighederne, som efter at have konfereret med politimesteren, indstillede til byrådet, at man indførte en lokal filmcensur, således at børn under 15 år kun måtte se film, der havde fået censurens blå stempel. Og sådan blev det. Fra august 1910 fungerede lærer A. Nicolaisen som kommunal filmcensor. Det vedblev han med, indtil han i 1913 udnævntes til een af de tre landsdækkende censorer. 6 Artikler af medierådets medlemmer

7 Nicolaisen var en yderst flittig mand, som i sol og regn, sne og blæst drog afsted på cykel til de mange små biografer i kommunen. Han beskar eller forbød film, som han fandt, var enten for voldelige eller erotiske - eller fyldt med»skurkestreger«eller»svir eller sværm«. Efter de samtidige biografejeres og filmproducenteres mening opførte Nicolaisen sig værre end»den enfoldigste Betjent i Rødovre«- og da man fik rygterne forelagt om, at han skulle være national filmcensor, rejste der sig et ramaskrig. Af de tre, som blev udnævnt i 1913, var Nicolaisen den eneste som fortsatte til sin død i Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, som vi ikke kender idag. Men et er sikkert - og det på trods af filmfolkets mening. Nicolaisen, som i øvrigt var uddannet translatør i engelsk, var een af de allerførste, som havde øjne for børns særlige reception af filmmediet. Efter hans opfattelse, så barnet med»barneøjne«, hvilket ville sige,»billederne vækker en enkelt Forestilling hos dem, og saa kan deres herlige Fantasi gøre hele resten«- og af samme grund skulle børn se film, møntet på deres egen aldersgruppe. Disse ideer havde han - måske - hentet fra England og USA fra den tidlige børnepsykologi med dens syn på børn og unge, som væsener i egen ret, som voksenverden endnu manglede at lære at kende for alvor. Tilbage til sagen; Efterhånden som flere og flere - både lærere og politikere, f.eks. i København, Århus og Esbjerg - meldte sig på barrikaderne fik også film- og biografverdenen travlt med at sætte sit fingeraftryk på den nye lov; børn og unge udgjorde trods alt et vigtigt stampublikum i ugens løb og til weekendens tidlige forestillinger. Set i dette lys var en national filmcensur bedre end de mange lokale ordninger, hvilket man lod tilflyde Justitsministeren, under hvem filmcensuren sorterede dengang. Tilbage stod spørgsmålet om, hvor grænsen skulle trækkes? 14 eller 15 år blev nævnt i debatten, men ikke 16 år, som blev det endelige resultat. Det var ikke forbillederne fra det nære udland, Sverige, som gjorde udslaget - her var aldersgrænsen sat til 15 år. Forklaring var formentlig, at 16 år faldt sammen med mellemskolens ophør, en skoleform som netop i disse år var blevet et offentligt anliggende. Efter at den kommunale skole siden tiders morgen var sluttet med konfirmationen. Mellemskolen havde hidtil været forbeholdt privatskolevæsenet, men i disse år fik de kommunalt ansatte lærere - som Nicolaisen - lejlighed til at stifte bekendtskab med de større elever. Og det var netop Nicolaisen, som henkastet havde foreslået 16 år, som aldersgrænse. Det hører dog med til historien, at i den samtidige fabrikslov var 16 år sat som aldersgrænse for at arbejde med farlige maskiner - og i den grad filmen ansås som farlig, var der en oplagt parallel her. Uanset hvad, så holdt 16 års grænsen sig indtil 1997, da de nye aldersgrænser og følgeordningen trådte i kraft. Og det er jo ganske tankevækkende, for det afspejler en stabilitet i holdningen til børn og unges forhold til filmmediet på trods af de ændringer som synet på børn og unge ellers har gennemgået i disse 75 år. En stabilitet, som også kan forklare, hvorfor filmcensuren ikke blev afskaffet i 1997, men overlevede i bedste velgående. Af historien kan vi således lære, at det ikke er nyt, at voksne engagerer sig i børns og unges ve og vel især på det moralske plan. Det er en vigtig viden at have med i bagagen, når vi som Medieråd i det kommende år tager fat på spørgsmålet om skadelighed. Efter min opfattelse har børn og unge krav på, at vi viser os som ansvarlige voksne - og i den forbindelse kan det være godt at vide, at sådan har vores forgængere også tænkt. Men vi kan ikke lære direkte af dem. Skadelighedsbegrebets Artikler af medierådets medlemmer 7

8 indhold ændrer sig med samfundets ændring - der er således kun en overfladisk lighed mellem lærer Nicolaisens opfattelse af, at vold og erotik ikke hørte hjemme i børnenes verden - og vores overvejelser om, hvor man skal trække grænsen. Nicolaisen handlede hovedsageligt udfra moralske, religiøse og tidlig børnepsykologiske begrundelser. Udfordringen for Medierådet og vores korps af censorer bliver at nå frem til et sæt af begrundelser, som både tager højde for børn og unges mediekompetencer på den ene side - og samfundets forestillinger om moral og etik på den anden. Det kan kun blive interessant at være en del af. 8 Artikler af medierådets medlemmer

9 ER VIRKELIGHEDEN EN BETAVERSION? Lars Gjerlufsen På mange måder lever vi i øjeblikket i en tilstand af kaoskultur. Regler og forudsætninger ændres med meget kort varsel. Livslang uddannelse er en nødvendighed, hvis man vil beholde sit arbejde. Der sker samtidigt en informationseksplosion, den tilgængelige mængde af informationer er så stor at den ikke kan overskues, og man skal selv sortere og vurdere informationerne. Dette har en betydning for den identitet som man skaber sig. Før i tiden kunne man skabe sin identitet med udgangspunkt i samfundslag, bopæl og fag/uddannelse. I dag ændres disse forhold i langt højere grad, og man taler om et flydende identitetsbegreb. Bortset fra en kerneidentitet, vil den enkeltes identitet ændre sig. Computerudviklingen har været stærkt medvirkende til denne tendens, og specielt hastigheden hvormed det sker. I denne sammenhæng kan computerspil tilbyde en velstruktureret verden, hvor regler og succeskriterier er klart defineret. En regressiv måde at skabe en overskuelig verden. Computerspil kan også give sparring til skabelse af forskellige identiteter, man kan afprøve forskellige identiteter, specielt i netværkssammenhænge. En progressiv måde at eksperimentere med sin identitet. Computerspil er et kulturelt fænomen, de indgår på lige fod med film, musik og bøger, når nye produkttemaer skal lanceres. Det er som regel med udgangspunkt i en film, der bagefter kommer som spil, men der er også opstået film på baggrund af computerspil. Vi har endnu ikke set den helt gennemførte konvergens, hvor film og computerspil er et produkt. Der findes mange computerspilsfællesskaber, og nogen anser computerspil for en sportsgren. Der afholdes konkurrencer med store pengepræmier, og der findes enkelte professionelle computerspillere. Disse computerspilnetværk kan være både lokale og globale. I de lokale netværk mødes man og spiller sammen f.eks. i en weekend. Der er en udbredt bekymring for at computerspil virker socialt isolerende. Arketypen af en computerspiller er ofte beskrevet som en ung mand alene på værelset med en cola og en pose chips. Sådan er det dog i de færreste tilfælde, tværtimod fungerer computerspil som netværksskabende, når man spiller mod hinanden, eller skal udveksle idéer og tricks. De computerspil man kan købe er 1. version af spillet. Man kan senere få opdateringer og ændringer til spillene f.eks. via Internettet. Disse ændringer laves ikke i alle tilfælde af producenterne, men f.eks. af computerspillere der kan programmere. Ændringerne kan have stor betydning for spillene, der kan f.eks. ændres på mængden af blod, om figurerne har tøj på, og typen af våben. Det meget omtalte netværksskydespil Counter-Strike er et sådant eksempel, man får det ved at lave en modifikation af spillet Half-Life. Half-Life kan man købe i en butik og spillet er mærket med aldersanvisning, modifikationen kan man downloade fra Internettet, og den har naturligvis ingen aldersanvisning. Artikler af medierådets medlemmer 9

10 10 Der opstår jævnligt mediepanik mht. computerspil. Når en ulykkelig sag dukker op, hvor en ung person går amok og dræber, oftest på sin skole, kommer computerspillene altid i skudlinien. Der er dog endnu ikke noget videnskabeligt belæg for dette. Da praktisk talt alle drenge spiller computerspil, er det nemt at trække et spor tilbage til spillene. Medieforskningen forsøger selvfølgelig at på- eller afvise disse sammenhænge, men det er svært at se computerspil som en isoleret faktor i disse voldsomme begivenheder. Disse negative teser om computerspil fokuserer meget på det forrående element, langtidseffekterne. Nogle computerspil kan virke skræmmende og angstfremfaldene, mens de bliver spillet. En vejledning til børn og forældre er derfor vigtig, således at man undgår dårlige oplevelser. Ofte har computerspillene en sværhedsgrad der betyder at de yngste børn ikke kan spille de voldsomste spil. De yngste børn kan dog godt være tilskuere til de ældre børns computerspilleri, men man kan ikke sammenligne det at se computerspil med det at se film. I computerspilssituationen er man meget agerende og kommenterende, hvilket er med til at give en distance til eventuel uhygge. Computerspil kan udvikle forskellige kompetencer f.eks. sprogfærdigheder og matematiske analytiske metoder. De har en stor motivationsfaktor, hvilket kan udnyttes til pædagogiske sammenhænge, specielt med elever der ellers har svært ved at finde motivation for skolearbejde. Der er i de seneste år gjort flere forsøg på at inddrage computerspillene i undervisningen. Computerspil bør på længere sigt inddrages i undervisningen på samme måde som andre medietekster. I medieundervisningen lægges der traditionelt vægt på både analyse og kreativ produktion. Der findes programmeringsværktøjer, så man selv kan skabe små computerspil, så det Artikler af medierådets medlemmer burde være muligt at gøre computerspil til en del af skolens medieundervisning, hvis en sådan findes. I takt med at den computerspillende ungdom vokser op vil flere voksne spille computerspil, man må derfor formode de på et tidspunkt bliver anerkendt som medietekster på linie med bøger og film. De bliver mere komplekse i handlingen og får en større konvergens med andre medier. For fremtidens computerspiller vil netværk/ fællesskaber bliver centralt, man vil spille mod rigtige personer, ikke mod maskiner. Computerspil og censur Det er svært at have en central censurering af computerspil, fordi de enkelte lande har forskellige kulturelle traditioner. Det er dog ønskværdigt en form for international mærkning, fordi computerspil købes på et internationalt marked, og produkterne flyder over lande grænserne både i fysisk form og i elektronisk form. Computerspillene kan ændres af brugerne efter de er blevet censureret og solgt. Derfor bør man på længere sigt satse på oplysning, frem for censur. Man bør prioritere computerspil i undervisningen og fokusere på de sociale problemer, der kan opstå ved overdrevet computerspilleri. En idé kunne være at lave informationsportal om computerspil, både for børn og voksne. Half-Life, Sierra Entertainment, USA, 1998

11 Artikler af medierådets medlemmer 11

12 STRØMNINGER I MARKEDET FOR GAMES Claus Due Pedersen Markedet for computerspil er drevet af producenternes teknologiske muligheder samt forbrugernes ønsker og forventninger. Markedet må anskues som værende globalt, og det danske marked afviger ikke herfra mht. til producenternes udbud og forbrugernes demografi og adfærd. Anskues de næste 3 år for computerspil, er der to primære tendenser, nemlig mobilitet og bredbånd. Ved at kigge på de forskellige spilplatforme og gennemgå deres udvikling for de næste 3 år, kan fremtiden kort beskrives. Den personlige computer Pc en er for det danske marked stadig den mest udbredte spilleplatform, og har i de seneste år udmærket sig ved en forøgelse i grafisk realisme samt ved muligheden for, at spilleren kan indgå i sociale spil via bredbånd. Markedets mest populære pc -produkter bygger netop på kombinationen af flot grafik samt muligheden for at spille og agere med andre personer. Det vurderes at denne tendens vil fortsætte i årene fremover. Den fremtidige distribution af spil vil fortsat foregå via detailhandelen ved køb af spil på medier som CDog DVD Rom. Den tidligere tendens hvor unge drenge og mænd har været de primære brugere af pc spil, er ved at ændre sig. Det forventes at der vil ske en kraftig udbredelse mod øvrige aldersgrupper og køn. Spillekonsoller Begrebet konsol dækker i denne sammenhæng over maskiner som Playstation 2 fra Sony, X-Box fra Microsoft samt GameCube fra Nintendo. Alle tre systemer leverer stort set den samme ydelse til forbrugerne, men kan kun afvikle spil udviklet specielt til de enkelte konsolvaremærker. Disse tre maskiner, der alle er udkommet i perioden har betydet kraftig grafisk forøgelse og derved øget realisme og indlevelse i forhold til tidligere konsoller. Planer om at konsolejere vil kunne spille med hinanden via bredbåndsnettet er i støbeskeen. Både X-box og Playstation foretager med deres store forventninger solide investeringer i netop denne sociale dimension. Konsollen vil således komme ind på hjemmecomputerens enemærke, og dække behovet for at spille sammen via bredbånd. Modsat pc en må det forventes at konsolproducenterne vil afprøve mulighederne for online-distribution af spil. Det vil sige at forbrugeren ikke køber produktet hos en forhandler, men derimod downloader spillet fra Internettet og lagrer det på et internt eller eksternt lagringsmedie. Derved vil man ikke kunne anvende spilomslaget til informationer om produktets egnethed overfor forbrugeren. Mobile enheder Små spillekonsoller har været på markedet gennem mange år. Udviklingen er gået fra de såkaldte bip-bip spil til avancerede håndholdte spillemaskiner såsom Nintendos Gameboyserie. Mobiltelefonbranchen har for længst taget mulighederne til sig og næsten alle nye mobiltelefoner indeholder i dag en række simple spil svarende til fortidens bip-bip spil. 12 Artikler af medierådets medlemmer

13 I fremtiden vil mobiltelefonen avancere yderligere og være i stand til at afvikle spil i stil med dem, vi kender fra nutidens håndholdte spillekonsoller. Mobiltelefonens opkobling til Internettet giver mulighed for at spille online med andre. Mulighederne for downloading af spil fra Internettet og betaling over telefonregningen er så gunstige, at det er svært at forestille sig mobilspil alene skulle sælges som hyldeprodukter hos detailhandelen. Artikler af medierådets medlemmer 13

14 HVAD SIGER MOR OG FAR TIL DE NYE MEDIER? Helle Mogensen Thorsen Interview af 10 forældre i Vejle - efteråret med børn i alderen 4-16 år, viser, at forældre generelt er meget opmærksomme på deres børns medieforbrug. Rundspørgen viser også, at forældrene generelt er trygge ved børnenes brug af de medier, som de selv er fortrolige med, dvs. film, video og tv. Forældrene er mindre trygge ved elektroniske spil, og den største bekymring har forældrene, når det gælder børnenes brug af Internettet. Forældrene er meget bevidste om, at brugen af medier giver deres børn kompetencer, som er vigtige i forhold til børnenes fremtidige samfundsliv. Brugen af medier beriger generelt børnene - de får udviklet deres kreativitet - de får noget at være fælles om. Generelt føler forældrene, at de er»godt klædt på«til at kunne sikre sig, at deres børn bruger medierne på en hensigtsmæssig måde, når det gælder film og video. De føler sig mindre godt rustet i forhold til spil og flere giver udtryk for, at deres egne kompetencer m.h.t. nettet er begrænsede. Ofte ved børnene mere om spil end forældrene. Og m.h.t. nettet savner forældrene muligheder for at beskytte deres børn. Forældrene har generelt stor tillid til egne børns brug af medier, og er opmærksomme på, at de selv har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn bruger medierne. Biograffilm Forældrene har få bekymringer angående børnenes brug af biograffilm. Eneste egentlige bekymring, som udtrykkes af flere, er, at trailere ikke altid passer til den aldersklasse, som filmen er målrettet til. Video/DVD Heller ikke videoforbruget giver anledning til stor bekymring hos forældrene. Det, der bekymrer forældrene, er den tid, som børnene bruger på at se video. For større børn er forældrenes bekymring, at de ikke ved, hvad børnene ser, når forældrene ikke er hjemme. Men generelt mener forældrene, at de via snak med børnene har»tjek«på, hvad der bliver set. Størsteparten af forældrene har dog oplevet, at børnene har set videoer andre steder, som de ikke ville have ladet dem se - typisk hos kammerater men også i skolen og klubben. TV Næsten alle forældrene gør en indsats for at sikre sig, at deres børn ikke ser uegnede programmer. Forældrene sætter sig ind i indholdet af programmerne, men regner også med at sendetidspunktet kan bruges som rettesnor i forhold til egnethed. Forældrene synes generelt, at de danske kanaler er flinke til at gøre opmærksom på uegnede programmer - det er sværere med de udenlandske kanaler. Flere forældre ser 14 Artikler af medierådets medlemmer

15 udsendelserne sammen med deres børn, hvis de er i tvivl om egnethed. Som med video, er forældrene mest bekymrede over den tid børnene bruger på at se tv, men de er klar over, at de selv må gøre noget ved tidsforbruget, når de mener, det er for stort. Spil Størstedelen af forældrene gør noget for at sikre sig, at spil er egnede for deres børn. Det er imidlertid sværere for forældrene at vurdere spils egnethed ud fra kassetterne end, når de skal vurdere en video. Flere skal se det i funktion for rigtigt at kunne vurdere spillets egnethed. Også når det gælder spil er forældrenes største bekymring overvejende den tid, som børnene bruger på at spille. Men flere udtrykker, at de selv ved for lidt om spil og det at spille. Det er svært at følge med - han ved mere end mig - jeg vil gerne på pc-kursus. Jeg vil gerne have mere viden om, hvordan man lokker piger til pc er. Generelt kan forældrene ikke lide voldsspil, men er de er meget positive over for spil i forhold til den læring, som børnene får. hjemmene. Hos ingen af de interviewede er der fri adgang for børnene. Hovedreglen er, at børnene kun må bruge nettet efter aftale med forældrene, og at forældrene skal godkende, hvad det bruges til. Ofte deltager forældrene, når børnene er på nettet. Chat er forældrenes største bekymring, men også mulighed for, at børnene kommer ind på uegnede sider bekymrer forældrene. Forældrene er bekymrede for, hvem børnene kommer i kontakt med, og de fleste (med større børn) har talt med børnene om faren ved chat. Forældrenes bekymring i forhold til, at børnene bruger nettet uhensigtsmæssigt andre steder end hjemme gælder primært skolen, idet der ikke er fri adgang hos kammerater. Kun få af de interviewedes børn spiller på nettet, og hos disse er det chatten i forbindelse med spillene, der bekymrer. Generelt er forældrene dog positive overfor brug af nettet. Internettet er fortræffeligt til at hente informationer til opgaver m.v. Internet Alle forældrene gør noget for at sikre sig i omkring deres børns brug af nettet, men forældrene savner viden om, hvorledes de kan beskytte deres børn, f.eks. filtre. Forældre efterlyser også en guide til hvad nettet er og hvad nettet ikke er i forhold til børn - en hjemmeside. Der er generelt ikke noget stort forbrug af nettet i Artikler af medierådets medlemmer 15

16 INTERNATIONALT SAMARBEJDE SAFETY, AWARENESS FACTS AND TOOLS (SAFT) Medierådet for Børn og Unge indgår i projektet Safety, Awareness Facts and Tools kaldet SAFT, sammen med tilsvarende institutioner fra Irland, Island, Norge og Sverige. Projektet har fået støtte fra EU-programmet IAP Internet Action Plan, og målet er at undersøge børns brug af Internettet. Projektet gik i luften den 1. september 2002 og afsluttes den 1. maj SAFT-projektets formål At få mere viden om, hvordan tweens (børn og teenager) bruger Internettet og de potentielle faldgruber i den forbindelse At opnå viden om forældrenes nuværende kendskab til sikker brugaf Internettet og om deres fremtidige informationsbehov At give færdselsregler, der kan lære europæiske børn sikker adfærd på Internettet SAFT forløb Partnerne i SAFT-projektet har i Danmark, Norge, Sverige og Island udført en omfattende komparativ spørgeskemaundersøgelse angående forældres holdning til deres børns brug af Internettet. En tilsvarende undersøgelse af børn og unges Internetbrug blev præsenteret maj Fra efteråret 2003 vil en rapport over undersøgelsernes resultater være tilgængelig. Undersøgelserne skal skabe platform for udformning af informationskampagner, der skal henvende sig til målgrupperne børn, unge, forældre og lærere. Resultaterne og udviklingen af SAFT-projektet kan følges på internetadresserne eller www. saftonline.dk. Her vil der også være gode råd om børns internetbrug, ligesom du kan få adgang til: En uddannelsespakke, der skal opmuntre børn til at blive kritiske internetbrugere. Der vil være øvelsesmateriale, som børn og forældre kan løse i fællesskab Safe Use Guide - internetbranchens bidrag til SAFT-projektet bliver en guide til sikker internetbrug Forældres holdning til børns brug af Internettet Hovedresultaterne fra undersøgelsen af forældrenes holdning børns brug af Internettet til har vist: Forældre i de nordiske lande er bekymret for sikkerhed ved Internet, men mangler den nødvendige viden om Internettet Danske forældre er mindre bekymrede og mere positive over for deres børns Internetbrug end i de andre nordiske lande 16 Internationalt samarbejde

17 Danske forældre går ind for færre regler og mindre kontrol Danske forældre er usikre på filtre, men mener derimod, at vejen frem er undervisning og vejledning af forældre og børn Ifølge forældrene bruger danske børn Internettet markant mindre til skolearbejde end børnene i de andre lande Ifølge forældrene bruger danske børn mest Internettet til at surfe og spille spil Forældrene i de andre lande bekymrer sig mest for Internettets pornosider, mens danske forældre er mest bekymret for børnenes tidsforbrug på Internettet EU-programmet IAP Internet Action Plan Safety, Awareness Facts and Tools Internationalt samarbejde 17

18 COMPUTERSPILSMÆRKNING Medierådet for Børn og Unge har deltaget i et internationalt samarbejde om at udvikle en fælles europæisk mærkningsordning til computerspil. Målet med mærkningsordningen er at give vejledende aldersmærkning og mulighed for at orientere sig om computer- og konsolspil. Mærkningsordningen har fået navnet PEGI - Pan European Games Information. Ordningen indebærer, at computerspil, det vil sige PC-, Playstation-, X-box- og Gamecubespil, mærkes med alderskategori og symbol, der angiver kriteriegrundlaget for klassificeringen. Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Et spil vil kun være mærket med en enkelt alderskategori. Symbolerne viser om spillet indeholder vold, sex, diskrimination, stoffer, frygt eller sprog, der kan virke kritisabelt og skal gøre det mere tydeligt for forbrugerne hvorfor spillet har fået en bestemt alderskategori samt spillets indhold. Den fælles europæiske ordning trådte i kraft 1. april 2003, og har fungeret sideløbende med andre ordninger indtil 1. juli 2003, hvor PEGI bliver obligatorisk for de forhandlere, der har tilmeldt sig ordningen. På kan forbrugerne kan se begrundelserne for alderskategorierne. PEGI ordningen vil afløse den engelske ELSPA mærkningsordning samt formentlig komme til at afløse den danske mærkningsordning, der blev introduceret i Medierådet for Børn og Unge vurderer, at den nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som får bedre mulighed for at orientere sig, når der arbejdes med samme mærker og aldersangivelser på alle spil i Europa. Det må anses som positivt, at der bliver mere vejledning omkring kategorier og klassificeringer. De 5 alderskategorier går fra 3+ til 18+ Vold Sex Diskrimination Stoffer Frygt Kritisabelt sprog 18 Internationalt samarbejde

19 Internationalt samarbejde 19

20 VIDENSUDVIKLING COMPUTERSPILSUNDERSØGELSE Medierådet for Børn og Unge påbegyndte i foråret 2003 en undersøgelse af børn og unges brug af computerspil. Undersøgelsen gennemføres på foranledning af Kulturministeriet. Undersøgelsens resultater forventes klar i efteråret Baggrunden for undersøgelsen er, at børn og unge ændrer medievaner i disse år. Ved siden af tv og spillefilm udvikler computerspil sig til at være et af de væsentligste medier i børn og unges kulturforbrug. Tidligere dansk forskning viste, at børnene anskuer computerspil som leg, og skelner mellem fiktion og virkelighed. Computerspil er et område, der er i konstant forandring. Der er sket en voldsom stigning i spillenes udbredelse, både til pc, spillekonsoller og Internet. Samtidig bliver der i højere grad udviklet spil, der er meget tidskrævende, og yderligere er nogle af spillene inden for de sidste par år blevet mere komplekse og livagtige. Dette har ført til behovet for en ny opdateret viden om computerspil. Endelig vil der indgå en oversigt over, hvordan computerspil mærkes i forskellige europæiske lande. Medierådet for Børn og Unge vil sammenfatte de fire delundersøgelser og give ministeren en anbefaling vedrørende børn og unges brug af computerspil. Den nye computerundersøgelse, vil komme til at indeholde forskellige dele, der samlet skal give et billede af, hvem der spiller, hvordan spil bruges, og hvilke typer af spil, der spilles. Yderligere vil der blive set på, om der eventuelt kan være skadelig effekt af brug af computerspil og hvilke psykologiske, sociale og kulturelle indvirkninger computerspil har på børn og unge. 20 Vidensudvikling Ulvepigen Tinke, ASA Film, Danmark, Fotograf: Nille Leander

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. Årsberetning 1999/2000

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. Årsberetning 1999/2000 MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 1999/2000 INDHOLD Tiderne skifter 4 Computerspil Ingen reklamer med alkoholholdige drikke til børn Globalisering - specialimporterede videoer/ DVD er Rapport om

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN EGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN VIND VIP BILLETTER TIL DANISH GAME AWARDS SPIL MED: FACEBOOK.COM/ MULTIMEDIEFORENINGEN INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD I

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering Eksempel 15.1 Tal med målgruppen Kirkeby, 2009 redegør for syv årsager til, at kampagnen i case E: Hudallergi nåede sine mål. To af punkterne er relevante i sammenhængen her: Kend din kommunikationsmålgruppe

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os til alle aspekter: Spil, mobiltelefon. Chatsites, fysisk

Læs mere

Mor, jeg vil også ha en mobil! en guide til voksne om mobiltelefoner og internet i børnehøjde

Mor, jeg vil også ha en mobil! en guide til voksne om mobiltelefoner og internet i børnehøjde Mor, jeg vil også ha en mobil! en guide til voksne om mobiltelefoner og internet i børnehøjde EN GUIDE TIL VOKSNE OM MOBILTELEFONER OG INTERNET I BØRNEHØJDE Kan internettet andet end at stjæle børns tid?

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse November 2008 Microsoft Danmark Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup www.microsoft.dk The Nielsen Company ACNielsen Denmark Strandvejen 70 2900 Hellerup

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere