ÅRSBERETNING 2002/2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2002/2003"

Transkript

1 1

2 ÅRSBERETNING 2002/2003 Udgivet af Medierådet for Børn og Unge Gothersgade 55, 2. sal 1123 København K Tlf.: August 2003 Redaktion Susanne Boe, Ansvarshavende Michael Carving Isaksen Nonni Camilla Steinrud Grafisk tilrettelæggelse Goodmorning Technology Tryk PEoffset og Reklame A/S Oplag 1000 stk Årsberetningen kan hentes på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside 2

3 INDHOLD INDLEDNING 5 ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER 6 Medierådet og dets arbejde i lyset af fortiden 6 Er virkeligheden en betaversion? 9 Strømninger i markedet for games 12 Hvad siger mor og far til de nye medier? 14 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 16 Safety, awareness facts and tools (SAFT) 16 Computerspilsmærkning 18 VIDENSUDVIKLING 20 Computerspilsundersøgelse 20 Medierådet for børn og unges børnepanel 22 Fælles nordisk afdækning af pornografi 23 KLASSIFICERINGER I Reklamer 24 Film 24 Video (VHS) 25 DVD 27 Trailere 27 Danske, norske og svenske afgørelser 28 Revurderinger 28 DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 30 Medierådets møder 30 Vurderingsudvalgets møder 30 Sekretariatet 30 Hjemmeside 30 MOVI 30 Trailerdatabase 30 Samarbejdspartnere 31 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER 34 3

4 4

5 INDLEDNING Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge er barn af den tidligere filmcensur og i gamle dage var det jo sådan noget med; forbudt for børn og klippe ting ud og censurere. Det er stadig væk sådan, at jeg opleves som repræsentant for den onde, som vil forhindre børn i at se film. Men der er sket meget siden. Filmcensuren hedder nu Medierådet for Børn og Unge, og vi har et andet syn på det med børnebeskyttelse. Gang på gang oplever vi, at når der kommer et nyt medie på banen, opstår der, hvad man kunne kalde nye mediepanikker. Vi ser det omkring computerspil og Internettet, og det er ikke klinget af endnu. Vi oplever det måske kan man kalde det som en generationskløft mellem forældrene, politikerne, journalister osv. på den ene side og så på den anden side børn og det, de gør med nye medier. Grunden til at jeg kalder det en generationskløft, er at de nye medier er kommet, efter vi selv er blevet voksne. Og derfor har vi ret svært ved egentlig at forstå og sætte os ind i, hvad det egentligt er, børn gør med nye medier. Så derfor er det Medierådet for Børn og Unges politik at arbejde med undersøgelser og samle viden ind. Kulturministeren har netop sat Medierådet for Børn og Unge i gang med en større afdækning af computerspil og børn - hvem, der spiller, hvad, de spiller og hvor, de spiller. SAFT projekt dækker 5 europæiske lande og gennem dette projekt samler vi viden ind i stor skala omkring børns brug af nettet. Den kriseramte beskyttelsesposition er ved at være out, fordi man må tænke anderledes, når man skal tænke børnebeskyttelse. Ofte finder man et voldeligt computerspil eller en side på Internettet og så sættes debatten i gang. Det, vi gerne vil og har gjort med computerspil - og nu også Internet -, er at sige, at vi godt vil have viden om, indsigt i og forståelse for, hvad det egentligt er, børn gør og bruger de nye medier til. Vi vil ned i på gulvhøjde sådanne helt tæt på børnene og finde ud af, hvad er det egentligt, at de bruger de her medier til. Dragejægerne, Touchstone Pictures, USA,

6 ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER MEDIERÅDET OG DETS ARBEJDE I LYSET AF FORTIDEN Ning de Coninck-Smith Filmcensuren går tilbage til Da indførtes efter svensk og tysk forbillede en forbudscensur for børn og unge under 16 år. Inden var gået næsten flere års drøftelser frem og tilbage ansporet af, at det nye medie hurtigt viste sig utroligt populært blandt børn og unge - især fra den brede del af befolkningen. På dette tidspunkt havde filmen endnu ikke fundet et dannet publikum, om end det så småt var begyndt at indfinde sig i takt med at biograferne skiftede karakter. Fra tilfældige lokaler i baggårde og barakker til paladsagtige bygninger med plydsstole, balcon er og forgyldninger. Det var især datidens pædagogiske ekspertise, nemlig lærerne, som var på mærkerne i denne sag, ligesom de var det i en række andre moralske panikker, som karakteriserede årene før udbruddet af første verdenskrig. Eksempelvis kampen imod smudslitteraturen og de nye Nick Carster hæfter - datidens svar på Superman - eller kampen imod børn og unges tobaksrygning. I begge tilfælde dannede lærerne aktionskomitéer, og de forsøgte på forskellig vis at lægge pres på Rigsdagen i håbet om forbud og censur. Heri havde de ikke megen held med sig. Dog opnåede man bevillinger til skolebiblioteker i håbet om på denne måde at kunne give børnene, dvs. især drengene,»smag«for lødig læsning. Forbud mod cigaretsalg til børn og unge oplevedes derimod af Rigsdagens politikere som en unødig indblanding i privatlivets fred, ligesom flere af det høje tings medlemmer udtalte sig om, hvor vigtigt det var, at en rask dreng fik lært at ryge, i tide! Med hensyn til filmen var spørgsmålet om censur allerede blevet bragt på bane i 1907, da samtlige politimestre i landet modtog en opfordring om at holde et særligt øje med det nye medie. Det resulterede i en meget varieret censurpraksis, præget af de lokale myndigheders religiøse og moralske sym- og antipatier. I København kunne man opleve det groteske, at biografierne i den indre by fik tilladelse til at vise film, man ikke fandt egnede sig for den brede befolkning på brokvartererne. På Frederiksberg var forholdene præget af det store antal biografer, som havde til huse her - og i 1910 kom sagen op i byrådet. Flere medlemmer fandt det stærkt problematisk at børn helt ned til kravlealderen kunne se film af erotisk eller voldelig karakter. Sagen blev overladt til skolemyndighederne, som efter at have konfereret med politimesteren, indstillede til byrådet, at man indførte en lokal filmcensur, således at børn under 15 år kun måtte se film, der havde fået censurens blå stempel. Og sådan blev det. Fra august 1910 fungerede lærer A. Nicolaisen som kommunal filmcensor. Det vedblev han med, indtil han i 1913 udnævntes til een af de tre landsdækkende censorer. 6 Artikler af medierådets medlemmer

7 Nicolaisen var en yderst flittig mand, som i sol og regn, sne og blæst drog afsted på cykel til de mange små biografer i kommunen. Han beskar eller forbød film, som han fandt, var enten for voldelige eller erotiske - eller fyldt med»skurkestreger«eller»svir eller sværm«. Efter de samtidige biografejeres og filmproducenteres mening opførte Nicolaisen sig værre end»den enfoldigste Betjent i Rødovre«- og da man fik rygterne forelagt om, at han skulle være national filmcensor, rejste der sig et ramaskrig. Af de tre, som blev udnævnt i 1913, var Nicolaisen den eneste som fortsatte til sin død i Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, som vi ikke kender idag. Men et er sikkert - og det på trods af filmfolkets mening. Nicolaisen, som i øvrigt var uddannet translatør i engelsk, var een af de allerførste, som havde øjne for børns særlige reception af filmmediet. Efter hans opfattelse, så barnet med»barneøjne«, hvilket ville sige,»billederne vækker en enkelt Forestilling hos dem, og saa kan deres herlige Fantasi gøre hele resten«- og af samme grund skulle børn se film, møntet på deres egen aldersgruppe. Disse ideer havde han - måske - hentet fra England og USA fra den tidlige børnepsykologi med dens syn på børn og unge, som væsener i egen ret, som voksenverden endnu manglede at lære at kende for alvor. Tilbage til sagen; Efterhånden som flere og flere - både lærere og politikere, f.eks. i København, Århus og Esbjerg - meldte sig på barrikaderne fik også film- og biografverdenen travlt med at sætte sit fingeraftryk på den nye lov; børn og unge udgjorde trods alt et vigtigt stampublikum i ugens løb og til weekendens tidlige forestillinger. Set i dette lys var en national filmcensur bedre end de mange lokale ordninger, hvilket man lod tilflyde Justitsministeren, under hvem filmcensuren sorterede dengang. Tilbage stod spørgsmålet om, hvor grænsen skulle trækkes? 14 eller 15 år blev nævnt i debatten, men ikke 16 år, som blev det endelige resultat. Det var ikke forbillederne fra det nære udland, Sverige, som gjorde udslaget - her var aldersgrænsen sat til 15 år. Forklaring var formentlig, at 16 år faldt sammen med mellemskolens ophør, en skoleform som netop i disse år var blevet et offentligt anliggende. Efter at den kommunale skole siden tiders morgen var sluttet med konfirmationen. Mellemskolen havde hidtil været forbeholdt privatskolevæsenet, men i disse år fik de kommunalt ansatte lærere - som Nicolaisen - lejlighed til at stifte bekendtskab med de større elever. Og det var netop Nicolaisen, som henkastet havde foreslået 16 år, som aldersgrænse. Det hører dog med til historien, at i den samtidige fabrikslov var 16 år sat som aldersgrænse for at arbejde med farlige maskiner - og i den grad filmen ansås som farlig, var der en oplagt parallel her. Uanset hvad, så holdt 16 års grænsen sig indtil 1997, da de nye aldersgrænser og følgeordningen trådte i kraft. Og det er jo ganske tankevækkende, for det afspejler en stabilitet i holdningen til børn og unges forhold til filmmediet på trods af de ændringer som synet på børn og unge ellers har gennemgået i disse 75 år. En stabilitet, som også kan forklare, hvorfor filmcensuren ikke blev afskaffet i 1997, men overlevede i bedste velgående. Af historien kan vi således lære, at det ikke er nyt, at voksne engagerer sig i børns og unges ve og vel især på det moralske plan. Det er en vigtig viden at have med i bagagen, når vi som Medieråd i det kommende år tager fat på spørgsmålet om skadelighed. Efter min opfattelse har børn og unge krav på, at vi viser os som ansvarlige voksne - og i den forbindelse kan det være godt at vide, at sådan har vores forgængere også tænkt. Men vi kan ikke lære direkte af dem. Skadelighedsbegrebets Artikler af medierådets medlemmer 7

8 indhold ændrer sig med samfundets ændring - der er således kun en overfladisk lighed mellem lærer Nicolaisens opfattelse af, at vold og erotik ikke hørte hjemme i børnenes verden - og vores overvejelser om, hvor man skal trække grænsen. Nicolaisen handlede hovedsageligt udfra moralske, religiøse og tidlig børnepsykologiske begrundelser. Udfordringen for Medierådet og vores korps af censorer bliver at nå frem til et sæt af begrundelser, som både tager højde for børn og unges mediekompetencer på den ene side - og samfundets forestillinger om moral og etik på den anden. Det kan kun blive interessant at være en del af. 8 Artikler af medierådets medlemmer

9 ER VIRKELIGHEDEN EN BETAVERSION? Lars Gjerlufsen På mange måder lever vi i øjeblikket i en tilstand af kaoskultur. Regler og forudsætninger ændres med meget kort varsel. Livslang uddannelse er en nødvendighed, hvis man vil beholde sit arbejde. Der sker samtidigt en informationseksplosion, den tilgængelige mængde af informationer er så stor at den ikke kan overskues, og man skal selv sortere og vurdere informationerne. Dette har en betydning for den identitet som man skaber sig. Før i tiden kunne man skabe sin identitet med udgangspunkt i samfundslag, bopæl og fag/uddannelse. I dag ændres disse forhold i langt højere grad, og man taler om et flydende identitetsbegreb. Bortset fra en kerneidentitet, vil den enkeltes identitet ændre sig. Computerudviklingen har været stærkt medvirkende til denne tendens, og specielt hastigheden hvormed det sker. I denne sammenhæng kan computerspil tilbyde en velstruktureret verden, hvor regler og succeskriterier er klart defineret. En regressiv måde at skabe en overskuelig verden. Computerspil kan også give sparring til skabelse af forskellige identiteter, man kan afprøve forskellige identiteter, specielt i netværkssammenhænge. En progressiv måde at eksperimentere med sin identitet. Computerspil er et kulturelt fænomen, de indgår på lige fod med film, musik og bøger, når nye produkttemaer skal lanceres. Det er som regel med udgangspunkt i en film, der bagefter kommer som spil, men der er også opstået film på baggrund af computerspil. Vi har endnu ikke set den helt gennemførte konvergens, hvor film og computerspil er et produkt. Der findes mange computerspilsfællesskaber, og nogen anser computerspil for en sportsgren. Der afholdes konkurrencer med store pengepræmier, og der findes enkelte professionelle computerspillere. Disse computerspilnetværk kan være både lokale og globale. I de lokale netværk mødes man og spiller sammen f.eks. i en weekend. Der er en udbredt bekymring for at computerspil virker socialt isolerende. Arketypen af en computerspiller er ofte beskrevet som en ung mand alene på værelset med en cola og en pose chips. Sådan er det dog i de færreste tilfælde, tværtimod fungerer computerspil som netværksskabende, når man spiller mod hinanden, eller skal udveksle idéer og tricks. De computerspil man kan købe er 1. version af spillet. Man kan senere få opdateringer og ændringer til spillene f.eks. via Internettet. Disse ændringer laves ikke i alle tilfælde af producenterne, men f.eks. af computerspillere der kan programmere. Ændringerne kan have stor betydning for spillene, der kan f.eks. ændres på mængden af blod, om figurerne har tøj på, og typen af våben. Det meget omtalte netværksskydespil Counter-Strike er et sådant eksempel, man får det ved at lave en modifikation af spillet Half-Life. Half-Life kan man købe i en butik og spillet er mærket med aldersanvisning, modifikationen kan man downloade fra Internettet, og den har naturligvis ingen aldersanvisning. Artikler af medierådets medlemmer 9

10 10 Der opstår jævnligt mediepanik mht. computerspil. Når en ulykkelig sag dukker op, hvor en ung person går amok og dræber, oftest på sin skole, kommer computerspillene altid i skudlinien. Der er dog endnu ikke noget videnskabeligt belæg for dette. Da praktisk talt alle drenge spiller computerspil, er det nemt at trække et spor tilbage til spillene. Medieforskningen forsøger selvfølgelig at på- eller afvise disse sammenhænge, men det er svært at se computerspil som en isoleret faktor i disse voldsomme begivenheder. Disse negative teser om computerspil fokuserer meget på det forrående element, langtidseffekterne. Nogle computerspil kan virke skræmmende og angstfremfaldene, mens de bliver spillet. En vejledning til børn og forældre er derfor vigtig, således at man undgår dårlige oplevelser. Ofte har computerspillene en sværhedsgrad der betyder at de yngste børn ikke kan spille de voldsomste spil. De yngste børn kan dog godt være tilskuere til de ældre børns computerspilleri, men man kan ikke sammenligne det at se computerspil med det at se film. I computerspilssituationen er man meget agerende og kommenterende, hvilket er med til at give en distance til eventuel uhygge. Computerspil kan udvikle forskellige kompetencer f.eks. sprogfærdigheder og matematiske analytiske metoder. De har en stor motivationsfaktor, hvilket kan udnyttes til pædagogiske sammenhænge, specielt med elever der ellers har svært ved at finde motivation for skolearbejde. Der er i de seneste år gjort flere forsøg på at inddrage computerspillene i undervisningen. Computerspil bør på længere sigt inddrages i undervisningen på samme måde som andre medietekster. I medieundervisningen lægges der traditionelt vægt på både analyse og kreativ produktion. Der findes programmeringsværktøjer, så man selv kan skabe små computerspil, så det Artikler af medierådets medlemmer burde være muligt at gøre computerspil til en del af skolens medieundervisning, hvis en sådan findes. I takt med at den computerspillende ungdom vokser op vil flere voksne spille computerspil, man må derfor formode de på et tidspunkt bliver anerkendt som medietekster på linie med bøger og film. De bliver mere komplekse i handlingen og får en større konvergens med andre medier. For fremtidens computerspiller vil netværk/ fællesskaber bliver centralt, man vil spille mod rigtige personer, ikke mod maskiner. Computerspil og censur Det er svært at have en central censurering af computerspil, fordi de enkelte lande har forskellige kulturelle traditioner. Det er dog ønskværdigt en form for international mærkning, fordi computerspil købes på et internationalt marked, og produkterne flyder over lande grænserne både i fysisk form og i elektronisk form. Computerspillene kan ændres af brugerne efter de er blevet censureret og solgt. Derfor bør man på længere sigt satse på oplysning, frem for censur. Man bør prioritere computerspil i undervisningen og fokusere på de sociale problemer, der kan opstå ved overdrevet computerspilleri. En idé kunne være at lave informationsportal om computerspil, både for børn og voksne. Half-Life, Sierra Entertainment, USA, 1998

11 Artikler af medierådets medlemmer 11

12 STRØMNINGER I MARKEDET FOR GAMES Claus Due Pedersen Markedet for computerspil er drevet af producenternes teknologiske muligheder samt forbrugernes ønsker og forventninger. Markedet må anskues som værende globalt, og det danske marked afviger ikke herfra mht. til producenternes udbud og forbrugernes demografi og adfærd. Anskues de næste 3 år for computerspil, er der to primære tendenser, nemlig mobilitet og bredbånd. Ved at kigge på de forskellige spilplatforme og gennemgå deres udvikling for de næste 3 år, kan fremtiden kort beskrives. Den personlige computer Pc en er for det danske marked stadig den mest udbredte spilleplatform, og har i de seneste år udmærket sig ved en forøgelse i grafisk realisme samt ved muligheden for, at spilleren kan indgå i sociale spil via bredbånd. Markedets mest populære pc -produkter bygger netop på kombinationen af flot grafik samt muligheden for at spille og agere med andre personer. Det vurderes at denne tendens vil fortsætte i årene fremover. Den fremtidige distribution af spil vil fortsat foregå via detailhandelen ved køb af spil på medier som CDog DVD Rom. Den tidligere tendens hvor unge drenge og mænd har været de primære brugere af pc spil, er ved at ændre sig. Det forventes at der vil ske en kraftig udbredelse mod øvrige aldersgrupper og køn. Spillekonsoller Begrebet konsol dækker i denne sammenhæng over maskiner som Playstation 2 fra Sony, X-Box fra Microsoft samt GameCube fra Nintendo. Alle tre systemer leverer stort set den samme ydelse til forbrugerne, men kan kun afvikle spil udviklet specielt til de enkelte konsolvaremærker. Disse tre maskiner, der alle er udkommet i perioden har betydet kraftig grafisk forøgelse og derved øget realisme og indlevelse i forhold til tidligere konsoller. Planer om at konsolejere vil kunne spille med hinanden via bredbåndsnettet er i støbeskeen. Både X-box og Playstation foretager med deres store forventninger solide investeringer i netop denne sociale dimension. Konsollen vil således komme ind på hjemmecomputerens enemærke, og dække behovet for at spille sammen via bredbånd. Modsat pc en må det forventes at konsolproducenterne vil afprøve mulighederne for online-distribution af spil. Det vil sige at forbrugeren ikke køber produktet hos en forhandler, men derimod downloader spillet fra Internettet og lagrer det på et internt eller eksternt lagringsmedie. Derved vil man ikke kunne anvende spilomslaget til informationer om produktets egnethed overfor forbrugeren. Mobile enheder Små spillekonsoller har været på markedet gennem mange år. Udviklingen er gået fra de såkaldte bip-bip spil til avancerede håndholdte spillemaskiner såsom Nintendos Gameboyserie. Mobiltelefonbranchen har for længst taget mulighederne til sig og næsten alle nye mobiltelefoner indeholder i dag en række simple spil svarende til fortidens bip-bip spil. 12 Artikler af medierådets medlemmer

13 I fremtiden vil mobiltelefonen avancere yderligere og være i stand til at afvikle spil i stil med dem, vi kender fra nutidens håndholdte spillekonsoller. Mobiltelefonens opkobling til Internettet giver mulighed for at spille online med andre. Mulighederne for downloading af spil fra Internettet og betaling over telefonregningen er så gunstige, at det er svært at forestille sig mobilspil alene skulle sælges som hyldeprodukter hos detailhandelen. Artikler af medierådets medlemmer 13

14 HVAD SIGER MOR OG FAR TIL DE NYE MEDIER? Helle Mogensen Thorsen Interview af 10 forældre i Vejle - efteråret med børn i alderen 4-16 år, viser, at forældre generelt er meget opmærksomme på deres børns medieforbrug. Rundspørgen viser også, at forældrene generelt er trygge ved børnenes brug af de medier, som de selv er fortrolige med, dvs. film, video og tv. Forældrene er mindre trygge ved elektroniske spil, og den største bekymring har forældrene, når det gælder børnenes brug af Internettet. Forældrene er meget bevidste om, at brugen af medier giver deres børn kompetencer, som er vigtige i forhold til børnenes fremtidige samfundsliv. Brugen af medier beriger generelt børnene - de får udviklet deres kreativitet - de får noget at være fælles om. Generelt føler forældrene, at de er»godt klædt på«til at kunne sikre sig, at deres børn bruger medierne på en hensigtsmæssig måde, når det gælder film og video. De føler sig mindre godt rustet i forhold til spil og flere giver udtryk for, at deres egne kompetencer m.h.t. nettet er begrænsede. Ofte ved børnene mere om spil end forældrene. Og m.h.t. nettet savner forældrene muligheder for at beskytte deres børn. Forældrene har generelt stor tillid til egne børns brug af medier, og er opmærksomme på, at de selv har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn bruger medierne. Biograffilm Forældrene har få bekymringer angående børnenes brug af biograffilm. Eneste egentlige bekymring, som udtrykkes af flere, er, at trailere ikke altid passer til den aldersklasse, som filmen er målrettet til. Video/DVD Heller ikke videoforbruget giver anledning til stor bekymring hos forældrene. Det, der bekymrer forældrene, er den tid, som børnene bruger på at se video. For større børn er forældrenes bekymring, at de ikke ved, hvad børnene ser, når forældrene ikke er hjemme. Men generelt mener forældrene, at de via snak med børnene har»tjek«på, hvad der bliver set. Størsteparten af forældrene har dog oplevet, at børnene har set videoer andre steder, som de ikke ville have ladet dem se - typisk hos kammerater men også i skolen og klubben. TV Næsten alle forældrene gør en indsats for at sikre sig, at deres børn ikke ser uegnede programmer. Forældrene sætter sig ind i indholdet af programmerne, men regner også med at sendetidspunktet kan bruges som rettesnor i forhold til egnethed. Forældrene synes generelt, at de danske kanaler er flinke til at gøre opmærksom på uegnede programmer - det er sværere med de udenlandske kanaler. Flere forældre ser 14 Artikler af medierådets medlemmer

15 udsendelserne sammen med deres børn, hvis de er i tvivl om egnethed. Som med video, er forældrene mest bekymrede over den tid børnene bruger på at se tv, men de er klar over, at de selv må gøre noget ved tidsforbruget, når de mener, det er for stort. Spil Størstedelen af forældrene gør noget for at sikre sig, at spil er egnede for deres børn. Det er imidlertid sværere for forældrene at vurdere spils egnethed ud fra kassetterne end, når de skal vurdere en video. Flere skal se det i funktion for rigtigt at kunne vurdere spillets egnethed. Også når det gælder spil er forældrenes største bekymring overvejende den tid, som børnene bruger på at spille. Men flere udtrykker, at de selv ved for lidt om spil og det at spille. Det er svært at følge med - han ved mere end mig - jeg vil gerne på pc-kursus. Jeg vil gerne have mere viden om, hvordan man lokker piger til pc er. Generelt kan forældrene ikke lide voldsspil, men er de er meget positive over for spil i forhold til den læring, som børnene får. hjemmene. Hos ingen af de interviewede er der fri adgang for børnene. Hovedreglen er, at børnene kun må bruge nettet efter aftale med forældrene, og at forældrene skal godkende, hvad det bruges til. Ofte deltager forældrene, når børnene er på nettet. Chat er forældrenes største bekymring, men også mulighed for, at børnene kommer ind på uegnede sider bekymrer forældrene. Forældrene er bekymrede for, hvem børnene kommer i kontakt med, og de fleste (med større børn) har talt med børnene om faren ved chat. Forældrenes bekymring i forhold til, at børnene bruger nettet uhensigtsmæssigt andre steder end hjemme gælder primært skolen, idet der ikke er fri adgang hos kammerater. Kun få af de interviewedes børn spiller på nettet, og hos disse er det chatten i forbindelse med spillene, der bekymrer. Generelt er forældrene dog positive overfor brug af nettet. Internettet er fortræffeligt til at hente informationer til opgaver m.v. Internet Alle forældrene gør noget for at sikre sig i omkring deres børns brug af nettet, men forældrene savner viden om, hvorledes de kan beskytte deres børn, f.eks. filtre. Forældre efterlyser også en guide til hvad nettet er og hvad nettet ikke er i forhold til børn - en hjemmeside. Der er generelt ikke noget stort forbrug af nettet i Artikler af medierådets medlemmer 15

16 INTERNATIONALT SAMARBEJDE SAFETY, AWARENESS FACTS AND TOOLS (SAFT) Medierådet for Børn og Unge indgår i projektet Safety, Awareness Facts and Tools kaldet SAFT, sammen med tilsvarende institutioner fra Irland, Island, Norge og Sverige. Projektet har fået støtte fra EU-programmet IAP Internet Action Plan, og målet er at undersøge børns brug af Internettet. Projektet gik i luften den 1. september 2002 og afsluttes den 1. maj SAFT-projektets formål At få mere viden om, hvordan tweens (børn og teenager) bruger Internettet og de potentielle faldgruber i den forbindelse At opnå viden om forældrenes nuværende kendskab til sikker brugaf Internettet og om deres fremtidige informationsbehov At give færdselsregler, der kan lære europæiske børn sikker adfærd på Internettet SAFT forløb Partnerne i SAFT-projektet har i Danmark, Norge, Sverige og Island udført en omfattende komparativ spørgeskemaundersøgelse angående forældres holdning til deres børns brug af Internettet. En tilsvarende undersøgelse af børn og unges Internetbrug blev præsenteret maj Fra efteråret 2003 vil en rapport over undersøgelsernes resultater være tilgængelig. Undersøgelserne skal skabe platform for udformning af informationskampagner, der skal henvende sig til målgrupperne børn, unge, forældre og lærere. Resultaterne og udviklingen af SAFT-projektet kan følges på internetadresserne eller www. saftonline.dk. Her vil der også være gode råd om børns internetbrug, ligesom du kan få adgang til: En uddannelsespakke, der skal opmuntre børn til at blive kritiske internetbrugere. Der vil være øvelsesmateriale, som børn og forældre kan løse i fællesskab Safe Use Guide - internetbranchens bidrag til SAFT-projektet bliver en guide til sikker internetbrug Forældres holdning til børns brug af Internettet Hovedresultaterne fra undersøgelsen af forældrenes holdning børns brug af Internettet til har vist: Forældre i de nordiske lande er bekymret for sikkerhed ved Internet, men mangler den nødvendige viden om Internettet Danske forældre er mindre bekymrede og mere positive over for deres børns Internetbrug end i de andre nordiske lande 16 Internationalt samarbejde

17 Danske forældre går ind for færre regler og mindre kontrol Danske forældre er usikre på filtre, men mener derimod, at vejen frem er undervisning og vejledning af forældre og børn Ifølge forældrene bruger danske børn Internettet markant mindre til skolearbejde end børnene i de andre lande Ifølge forældrene bruger danske børn mest Internettet til at surfe og spille spil Forældrene i de andre lande bekymrer sig mest for Internettets pornosider, mens danske forældre er mest bekymret for børnenes tidsforbrug på Internettet EU-programmet IAP Internet Action Plan Safety, Awareness Facts and Tools Internationalt samarbejde 17

18 COMPUTERSPILSMÆRKNING Medierådet for Børn og Unge har deltaget i et internationalt samarbejde om at udvikle en fælles europæisk mærkningsordning til computerspil. Målet med mærkningsordningen er at give vejledende aldersmærkning og mulighed for at orientere sig om computer- og konsolspil. Mærkningsordningen har fået navnet PEGI - Pan European Games Information. Ordningen indebærer, at computerspil, det vil sige PC-, Playstation-, X-box- og Gamecubespil, mærkes med alderskategori og symbol, der angiver kriteriegrundlaget for klassificeringen. Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Et spil vil kun være mærket med en enkelt alderskategori. Symbolerne viser om spillet indeholder vold, sex, diskrimination, stoffer, frygt eller sprog, der kan virke kritisabelt og skal gøre det mere tydeligt for forbrugerne hvorfor spillet har fået en bestemt alderskategori samt spillets indhold. Den fælles europæiske ordning trådte i kraft 1. april 2003, og har fungeret sideløbende med andre ordninger indtil 1. juli 2003, hvor PEGI bliver obligatorisk for de forhandlere, der har tilmeldt sig ordningen. På kan forbrugerne kan se begrundelserne for alderskategorierne. PEGI ordningen vil afløse den engelske ELSPA mærkningsordning samt formentlig komme til at afløse den danske mærkningsordning, der blev introduceret i Medierådet for Børn og Unge vurderer, at den nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som får bedre mulighed for at orientere sig, når der arbejdes med samme mærker og aldersangivelser på alle spil i Europa. Det må anses som positivt, at der bliver mere vejledning omkring kategorier og klassificeringer. De 5 alderskategorier går fra 3+ til 18+ Vold Sex Diskrimination Stoffer Frygt Kritisabelt sprog 18 Internationalt samarbejde

19 Internationalt samarbejde 19

20 VIDENSUDVIKLING COMPUTERSPILSUNDERSØGELSE Medierådet for Børn og Unge påbegyndte i foråret 2003 en undersøgelse af børn og unges brug af computerspil. Undersøgelsen gennemføres på foranledning af Kulturministeriet. Undersøgelsens resultater forventes klar i efteråret Baggrunden for undersøgelsen er, at børn og unge ændrer medievaner i disse år. Ved siden af tv og spillefilm udvikler computerspil sig til at være et af de væsentligste medier i børn og unges kulturforbrug. Tidligere dansk forskning viste, at børnene anskuer computerspil som leg, og skelner mellem fiktion og virkelighed. Computerspil er et område, der er i konstant forandring. Der er sket en voldsom stigning i spillenes udbredelse, både til pc, spillekonsoller og Internet. Samtidig bliver der i højere grad udviklet spil, der er meget tidskrævende, og yderligere er nogle af spillene inden for de sidste par år blevet mere komplekse og livagtige. Dette har ført til behovet for en ny opdateret viden om computerspil. Endelig vil der indgå en oversigt over, hvordan computerspil mærkes i forskellige europæiske lande. Medierådet for Børn og Unge vil sammenfatte de fire delundersøgelser og give ministeren en anbefaling vedrørende børn og unges brug af computerspil. Den nye computerundersøgelse, vil komme til at indeholde forskellige dele, der samlet skal give et billede af, hvem der spiller, hvordan spil bruges, og hvilke typer af spil, der spilles. Yderligere vil der blive set på, om der eventuelt kan være skadelig effekt af brug af computerspil og hvilke psykologiske, sociale og kulturelle indvirkninger computerspil har på børn og unge. 20 Vidensudvikling Ulvepigen Tinke, ASA Film, Danmark, Fotograf: Nille Leander

INDHOLD NYT SYN PÅ BØRNEBESKYTTELSE 2 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 4 MEDIERÅDETS BØRNEPANEL 7 VURDERINGSUDVALGETS KLASSIFICERINGER I 2001 9

INDHOLD NYT SYN PÅ BØRNEBESKYTTELSE 2 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 4 MEDIERÅDETS BØRNEPANEL 7 VURDERINGSUDVALGETS KLASSIFICERINGER I 2001 9 INDHOLD NYT SYN PÅ BØRNEBESKYTTELSE 2 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 4 - Safety and Awareness For Tweens (SAFT) - Computerspil MEDIERÅDETS BØRNEPANEL 7 - Hvilke film har børnepanelet set - Hvad kommer der ud

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER:

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER: DET GODE GYS. SMÅ ØJNE, STORE OPLEV- ELSER. Spøgelser på loftet, varulve i baghaven og uhyrer under sengen. Et rigtigt godt gys i biografens tusmørke eller under tæppet hjemme foran fjernsynet kan være

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Resultataftale for perioden 1. juni 1999-30. april 2001

Resultataftale for perioden 1. juni 1999-30. april 2001 1 Resultataftale for perioden 1. juni 1999-30. april 2001 mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge Indhold: 1. Indledning 2. Grundlag og hovedformål 2.1. Lovgrundlag og hovedformål 2.2.

Læs mere

Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999

Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999 Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999 Tager børn skade af computerspil? Dette spørgsmål fylder meget i Medierådet for Børn og Unge s arbejde. Medierådet for Børn og Unge har iværksat to

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Politik for anvendelse af computere og sociale medier

Politik for anvendelse af computere og sociale medier Politik for anvendelse af computere og sociale medier Forord Formålet med at udarbejde denne politik er, at klubben ønsker at synliggøre de pædagogiske overvejelser i forbindelse med klubbens udbud af

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1997 / 1998

Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1997 / 1998 Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1997 / 1998 Medierådets udfordring Nedlæg Statens Filmcensur - en forældet forbudsinstitution, men beskyt stadigvæk børnene med regler, der er bindende. Dette var

Læs mere

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 2000/2001

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 2000/2001 Årsberetning 2000/2001 M E D I E R Å D E T FOR BØRN OG UNGE Gothersgade 55, 2. sal 1123 København K Tlf. 33 74 34 75 Fax 33 74 34 79 info@medieraadet.dk www.medieraadet.dk M E D I E R Å D E T FOR BØRN

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Undersøgelse om PEGI aldersmærkning og børn, unges computerspils vaner Multimedieforeningen

Undersøgelse om PEGI aldersmærkning og børn, unges computerspils vaner Multimedieforeningen Undersøgelse om PEGI aldersmærkning og børn, unges computerspils vaner Multimedieforeningen April 2009 Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Metode s. 3 Grafikker på hvert spørgsmål s. 4

Læs mere

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. Årsberetning 1999/2000

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. Årsberetning 1999/2000 MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 1999/2000 INDHOLD Tiderne skifter 4 Computerspil Ingen reklamer med alkoholholdige drikke til børn Globalisering - specialimporterede videoer/ DVD er Rapport om

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering Eksempel 15.1 Tal med målgruppen Kirkeby, 2009 redegør for syv årsager til, at kampagnen i case E: Hudallergi nåede sine mål. To af punkterne er relevante i sammenhængen her: Kend din kommunikationsmålgruppe

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Rugaardsvej 25 51000 Odense C. København den 17. januar 2006

TV 2 DANMARK A/S Rugaardsvej 25 51000 Odense C. København den 17. januar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 DANMARK A/S Rugaardsvej 25 51000 Odense C København den 17. januar 2006 Klage over Rundfunk sendt på TV 2 DANMARK A/S Karin Søndergård har i brev modtaget den 16. september 2005

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark TheirSpace. Internettet er et medium For mange voksne er internettet først og fremmest et medium: Man læser nyhederne

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic

It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic Formål: Formålet med Atlantics it- og mediepolitik er at tydeliggøre og at anskueliggøre, hvilke overvejelser vi har gjort os i relation til de it-værktøjer

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN EGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN VIND VIP BILLETTER TIL DANISH GAME AWARDS SPIL MED: FACEBOOK.COM/ MULTIMEDIEFORENINGEN INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD I

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 Forum for fødevarereklamer blev etableret i 2008 med det formål at sikre, at børn ikke bliver eksponeret for reklamer med et højt

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Spilpolitik. Kontroller altid aldersmærkerne på spillets emballage eller via søgefunktionen

Spilpolitik. Kontroller altid aldersmærkerne på spillets emballage eller via søgefunktionen Medie og Spilpolitik i Juniorklubben, Sorø Borgerskole. Forord_ Formålet med at have en medie- og spilpolitik i klubben, at vi for så vidt muligt ønsket om at synliggøre de pædagogiske overvejelser der

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Bistrupskolen. Medie- og spilpolitik for SFO/SFK December 2012

Bistrupskolen. Medie- og spilpolitik for SFO/SFK December 2012 Bistrupskolen Medie- og spilpolitik for SFO/SFK December 2012 Indholdfortegnelse Indholdfortegnelse... 1 Indledning... 3 Fysiske rammer... 4 Netcaféen... 4 Klassernes dage... 4 Playstation... 4 Pædagogik...

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere