National identitet i romantikken Det senmoderne samfund Giddens udviklingsdynamikker Ziehe og kulturel frisættelse Tillid...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National identitet i romantikken... 37 Det senmoderne samfund... 40 Giddens udviklingsdynamikker... 40 Ziehe og kulturel frisættelse... 41 Tillid..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 National identitet... 5 Nation og stat... 6 Stereotyper... 7 Mentalitet er identitet... 8 Globalisering og individualisering... 8 Banal nationalisme... 9 National identitets begyndelse Landet og dets folk Tekstens nye sproglige muligheder og udbredelse Stormagtens nedbrud Det danske sprog Danskheden Opsamling Hvad udad tabes - må indad vindes ( ) Romantikken Nationalromantikken Grundtvig Treårskrigen Hans Christian Andersen Danmark, mit Fædreland Andersen og kanon Næranalyse af H.C. Andersens digt Danmark, mit Fædreland Genre og komposition Modus, stil og sprog Symbolik og metaforik Gud og svanerne Tiden omkring H.C. Andersen og fortolkning Det lyriske du og jeg Sprogligt udtryk

2 National identitet i romantikken Det senmoderne samfund Giddens udviklingsdynamikker Ziehe og kulturel frisættelse Tillid Et historisk og litterært perspektiv i nyere tid Globaliseringens tre faser De Europæiske Fællesskaber Postmodernismen Individualisering overfor globaliseringen Danske forfatter og deres debut i 1990 erne Danske forfattere og deres debut efter år Det senmoderne samfund Kanonbegrebet Isam Bachiri Næranalyse af Isam B og sangteksten I Danmark Er Jeg Født Modus, sprog og metaforer Tiden omkring Isam B og fortolkning Perspektiv og troper National identitet hos Isam B og tiden Diskuterende konklusion Det fremmede, sproget og mønten Nye tider Afrundning Litteraturliste Bilag 2

3 Indledning Den litterære romantik i Danmark i starten af tallet var præget af mange store forfattere; Adam Oehlenschläger, Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen og mange flere. Romantikken var ligeledes en tid, hvor mange af de helt store værker i dansk litteratur blev skrevet, og det var også denne periode, der var med til at forme det danske litterære landskab i mange år frem. Blichers gennembrud med novellegenren og H.C. Andersens digtning og eventyr kan nævnes som eksempler. Disse klassiske forfattere og deres tekster har sidenhen været stærkt kanoniseret i Danmark, hvor flere af romantikkens tekster, fra lyrik til romaner, er en obligatorisk del af den danske undervisning af børn og unge, men også en del af indfødsretstests til udenlandske arbejdere mv. I 2007 udgav den dansk/marrokanske sanger fra bandet Outlandish, Isam B, sit første soloalbum, Institution. På denne plade finder man bl.a. en nyfortolkning af H.C. Andersens kendte digt fra 1850; Danmark, mit Fædreland. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan begrebet national identitet kommer til udtryk i de to tekster,, hvordan teksterne forholder sig til det at være dansk, og hvordan teksterne står i relation til hinanden. Vi vil vi følgende problemfelt uddybe rapportens undersøgelsesområde. Problemfelt Isam B's nyfortolkning af H.C. Andersens digt ligger til grund for motivationen for at skrive denne rapport. Hvad kendetegner denne nyfortolkning, og hvilke nye betydninger knyttes til begrebet national identitet i Isam B s tekst? Vi ønsker at undersøge begrebet national identitet, og dernæst hvilken opfattelse af danskhed og dansk identitet, de to sange repræsenterer, men ligeledes hvordan samme tekst i to 3

4 forskellige udgaver, fra to forskellige perioder, kan have forskellige eller enslydende træk, værdier eller budskaber. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan det lyriske jeg kommer til udtryk i teksterne. Samtidig vil vi forsøge at belyse, i hvilken grad metaforik og symboler er med til at skabe digtet. Vi vil igennem opgaven vende tilbage til diskussionen om national identitet som begreb. Hvordan kommer denne til udtryk i tiden for de to tekster, hvordan forholder teksterne sig til begrebet, og hvad kendetegner egentlig national identitet? Diskussionen vil blive taget op løbende i rapporten. Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan tematiseres national identitet i H.C. Andersens tekst Danmark, mit Fædreland, og hvorledes ses denne tematik i Isam B s fortolkning i I Danmark Er Jeg Født Metode I forhold til at analysere hvordan de to tekster forholder sig til hinanden, og hvordan national identitet og danskhed tematiseres i de valgte tekster, vil vi først og fremmest kigge redegøre for, hvordan begrebet national identitet er opstået, samt hvad der kendetegner denne. Vores fokus i denne rapport vil være en bred analyse, der vil opdele analysen i to dele. Første del af analysen bliver næranalytisk, hvor vi vil koncentrere os om genre, komposition, sprog og metaforik. Denne del af analysen skal ses som springbræt til den anden del, som bliver mere af mere fortolkende karakter. Her vil vi analysere digterens rolle, herunder det lyriske jeg, og dennes virke i teksten. Ydermere vil vi forsøge at kontekstualisere teksterne og deres ophavsmænd, og forsøge at give et billede af tidens vigtigste nedslagspunkter i forhold til at forstå de næranalytiske resultater. Opbygningsmæssigt vil rapporten være udformet således: Først følger en begrebsafklaring af begrebet national identitet, hvor det primære udgangspunkt er bogen Er det dansk, skrevet af sociolog ved Københavns Universitet Peter Gundelach. Herefter følger en kort historisk 4

5 gennemgang af nogle af de vigtigere nedslagspunkter i historien, som har haft betydning for den nationale identitet, som senere kommer til at præge romantikken, men også danskheden generelt. Redegørelsen vil afslutningsvis indeholde en historisk gennemgang af nogle af de samfundsmæssige og litterære forhold, der prægede tallets Danmark. Dernæst vil der følge analyser af de to tekster i to dele. I første del rettes fokus på tiden omkring H.C. Andersen (HCA) og romantikken samtidig med, at der stilles skarpt på HCA og hans liv. Her vil HCA s tekst ligeledes analyseres. Slutteligt vil der følge en diskussion af begrebet national identitet i den tid. Før anden del vil der følge en kort teoretisk gennemgang af de to sociologer Thomas Ziehe og Anthony Giddens teorier om kulturel frisættelse og individualisering, samt en historisk redegørelse for tidens samfundsmæssige og litterære forhold frem til 2007 som springbræt til den næste analyse. I den anden del vil der være fokus på tiden omkring Isam B og Isam B selv. Hans nyfortolkning af HCA s tekst vil her blive analyseret til bunds, hvorefter der vil følge en diskussion af begrebet national identitet i den tid. Slutteligt i rapporten følger en samlet diskussion/perspektivering, hvor der endeligt diskuteres udfordringerne og forskellene ved forståelsen af national identitet, og hvor de to tekster holdes op mod hinanden. Vi vil rapporten igennem betegne Isam B s og HCA s tekst som værende to forskellige, på trods af deres formmæssige enslydende udtryk. Vi mener dog, at disse kan betragtes som værende to forskellige tekster, da de både i genre og udtryk adskiller sig fra hinanden. Rapporten afsluttes med en konklusion. National identitet For at forstå begrebet national identitet, vil vi i følgende afsnit redegøre for, hvilken forståelse af begrebet, dette projekt lægger sig op af. Afsnittet vil først gennemgå basale forståelser af begrebet, hvorefter der vil følge en redegørelse af nogle af de historiske nedslagspunkter, som har haft betydning for den danske nationalitetsfølelse. Slutteligt følger en opsummering, der binder trådene sammen, og som har til hensigt at give et billede af hvilken begrebsforståelse, der vil være gennemgående i rapporten. 5

6 National identitet og/eller nationalisme har mange forskellige definitioner. Dog kan der skabes enighed om, at ideen om national identitet er forbundet med tanken om, at en gruppe af mennesker føler sig tilknyttet til hinanden. Dermed ikke sagt, at alle danskere eksempelvis kender hinanden. Det handler ikke om, hvad danskerne har tilfælles, f.eks. politisk overbevisning, yndlingsfilm el.lign., men derimod hvad danskerne forestiller sig at danskheden består af (Larsen, 2008; s. 9). I Danmark påvirkede den protestantiske fremmarch under reformationen i 1536 landets situation. Det er afgørende at bibeholde kristendommen som en vigtig faktor i etableringen af danskhed og dansk national identitet. Den vigtigste historiske forudsætning er dog overgangen fra stat til nationalstat (Larsen, 2008; s. 10). Ingen tvivl om, at vikingerne startede en form for statskonstruktion med forskellige administrative strukturer til at styre deres territorium. Men der var ikke en udbredt forestilling om ét Danmark med ét sprog. Helt frem til tallet var Danmark en stormagt, hvor der blev talt dansk, svensk, tysk, norsk og islandsk. Men med overdragelsen af Norge til svenskerne i 1815, tabet af Slesvig- Holsten til tyskerne i 1864 og Islands uafhængighed i 1918 blev der skabt et sammenfald mellem en dansktalende befolkning og de territoriale grænser (Larsen, 2008; s. 10). Opbygningen af nationalstaten har flere facetter. For det første spiller krige en vigtig rolle i dyrkelsen af det nationale, hvor Danmark måtte holde sammen mod resten. For det andet har indførelsen af et nationalt skolesystem stor betydning. Med undervisningspligten fra 1814 blev det muligt at lære børn et fælles sprog og samtidig indarbejde forestillingen om en national kultur hos alle. Tredje faktor er indførelsen af demokrati i Danmark med junigrundloven i Det gav pludselig befolkningen nedskrevne og juridiske rettigheder i forhold til at deltage i og påvirke samfundet. En fjerde vigtig faktor var etableringen af social velfærd og et statsligt socialt sikkerhedsnet. Man kan dermed tale om ét folk, én stat, ét politisk fællesskab og ét sæt af nationale velfærdsrettigheder (Larsen, 2008; s. 11). Nation og stat Det nationale spiller en stor rolle i danskernes bevidsthed, og det forekommer mange normalt at tale om f.eks. danskhed. Med begrebet nation skal forstås en form for enhed. Denne enhed 6

7 skaber skepsis over for interne kulturelle og politiske forskelle, men tryghed ved homogenitet (Gundelach, 2002; s. 58). Benedict Anderson beskriver nation som værende et forestillet fællesskab. Det er et fællesskab, hvor deltagerne ikke kender hinanden direkte, men oplever sig som en del af det samme. (Gundelach, 2002; s. 59). Anderson uddyber det således: En amerikaner vil aldrig møde, endsige kende navnene på mere end en håndfuld af sine omkring 275 millioner landsmænd. Han har ingen idé om hvad de er i færd med på noget tidspunkt. Men han har fast tiltro til deres regelmæssige, anonyme, samtidige aktivitet. (Anderson, 2001; s. 70) I dag er nationen ofte associeret med en form for territorium, der adskiller os fra dem. Territorium skal dog ikke forstås som værende et direkte fysisk afgrænset område, da nationen kan strækkes i tid og rum. Man kan eksempelvis sagtens bo uden for Danmark, men stadig dele følelsen af danskhed med resten af danskerne (Gundelach, 2002; s. 59). En nation opleves som noget objektivt, hvor vi ved, at der er andre nationer med mennesker, der føler sig som tilhørende denne nation. Hvor nationen er et forestillet fællesskab, så er staten baseret på et fysisk afgrænset territorium. Det er staten, der bærer retten til legitim magtanvendelse, og det er statens lovmæssige rammer og gældende konventioner, medlemmerne af staten stoler på og lever efter. Stat og nation er altså to forskellige idealtypiske begreber. Et godt eksempel herpå er anvendelsen af flaget. Hvor flaget kan fungere som et statssymbol, f.eks. det svenske, kan det ligeledes opfattes som et nationalt symbol, eksempelvis Dannebrog, der bruges i mange sammenhænge rent folkeligt (Gundelach, 2002; 60). Stereotyper For at forstå national identitet er det vigtigt at inddrage stereotyper, da disse indeholder et vurderende element, der afgrænser os fra dem (Gundelach, 2002; s. 10). Stereotyper kan betegnes som en fælles kulturel beskrivelse af en social gruppe, og de kan virke som hjælp til 7

8 at orientere sig og forenkle kompleksiteten i oplevelsen af omverdenen, da det altid vil være nemmere at forstå andre folkefærd ved at skære alle over en kam. Socialpsykologisk skabes grupper ved at fremhæve, hvem der uden for gruppen. Ens egen gruppe bliver dermed en form for standard, hvor de andre opfattes som mindreværdige (Gundelach, 2002; s. 12). Stereotypen hæfter sig ved forskelle og positiverer den gruppe, man selv tilhører. Mentalitet er identitet Ifølge Peter Gundelach er der to begreber, der knytter an til det nationale. På den ene side tilhørsforholdet til en nation, dvs. den nationale identitet. På den anden side tildelingen af kendetegn til dem der tilhører en bestemt nation. ( ) begrebet national mentalitet. (Gundelach, 2002; s. 65). Når man eksempelvis taler om danskhed, så refererer man både til det emotionelle, dét at tilhøre en nation, national identitet, og til det kognitive, bevidstheden om, hvordan danskerne er, national mentalitet. Man skelner altså mellem dét at tilhøre en nation, og så bevidstheden om, hvordan de mennesker inden i nationen er. Den nationale mentalitet er det, der gør os i stand til at skelne os fra dem. National mentalitet er ikke objektiv, men derimod hvordan eksempelvis danskhed opfattes af danskere selv og af andre. Globalisering og individualisering Mens nationen kan betegnes som en samfundsform, der blev almindelig i de vestlige lande i starten af tallet, så er der i samfundsvidenskaben teorier, der argumenterer for, at den sidste del af tallet er præget af et post eller senmoderne samfund, hvor globalisering og individualisering fylder mere og mere. Individualiseringen er bl.a. kendetegnet ved, at samfundets individer løsriver sig fra den sociale og kulturelle arv, mens globaliseringen ses ved den stadig større udveksling af mennesker og produkter på tværs af landegrænser (Gundelach, 2002; s. 61). Globaliseringen kan ligeledes ses som noget, der foregår henover hovedet på nationen, og netop denne globalisering udfordrer den nationale identitet, da den åbenlyst sætter spørgsmålstegn ved folkets nationale tilhørsforhold. Globaliseringen får en form for dobbeltansigt, da der på den ene side vil være en del af befolkningen, som hilser 8

9 denne globalisering velkommen, og dermed løsriver sig fra de nationale fællesskaber, mens der på den anden side vil være en del af befolkningen, som tager afstand fra denne, og som dermed søger at styrke deres nationale fællesskab og position i samspil med andre (Gundelach, 2002; s. 64). Individualiseringstesen er primært styret af Beck og Giddens, der fremhæver, at individets valgfrihed og muligheder er større end nogensinde. Hvor det i århundreder har været kutyme at gøre, mene og blive det samme som sine forældre, er der i dag endnu større fokus på individuel valgfrihed (Gundelach, 2002; s ). Også individualiseringen stiller spørgsmålstegn ved den nationale identitet, da individets stadig større refleksivitet udfordrer denne følelse hos den enkelte. Mere om dette senere. Banal nationalisme Den nationale identitet opretholdes og/eller forstærkes af forskellige sociale institutioner. I Danmark ses det bl.a. ved, at der er mange virksomheder, der hedder noget med Danmarks eller dansk, f.eks. Danmarks Radio, Dansk Bredbånd osv., men det ses også ved ordet dan, eksempelvis Dansikring, Dan- hostel osv. Disse virksomheder er med til at markedsføre det danske og danskheden. Det er vigtigt at skelne mellem national identitet og nationalisme, da sidstnævnte ofte af mange betegnes som noget decideret forkert, krænkende eller diskriminerende, jf. fascismens brug af begrebet under 2. Verdenskrig. I Danmark ses imidlertid ofte en form for banal nationalisme (Gundelach, 2002; s. 77), der er knyttet til hverdagslivets mange symbolske udtryk. Dette kommer bl.a. til udtryk i danskernes glæde ved at flage. Dannebrog bruges flittigt som et hverdagssymbol på noget idyllisk, hvad enten det er på busserne til de kongeliges fødselsdag, ved kolonihaverne på varm sommerdag eller ved ægteparrets sølvbryllup. Dette hverdagssymbol er lagret dybt i danskerne nationale bevidsthed og Dannebrog har, lige siden den historiske krig i 1219 i Estland, hvor Valdemar Sejr så det falde ned fra himlen, været det danske folks flag. Dannebrog er blevet institutionaliseret, og det er eksempelvis ikke lovligt at flage med andre landes flag, eller have Dannebrog hejst efter solnedgang (Gundelach, 2002; s. 79). 9

10 Det er nok de færreste danskere, der vil se denne flagning som værende et udtryk for nationalisme. Men i Sverige har det på ingen måde samme betydning for den nationale identitet. Gundelach citerer lektor ved Universitet i Lund Sara Berglund: I Sverige har vi til hverdag lært os at det svenske flag står for racisme og at dette at hylde landet er perverst " (Gundelach, 2002; s. 80). Men hvordan ser denne nationale identitet ud i dag, og hvordan så den ud under romantikken? Vi vil senere i analysen og diskussionen tag fat på nogle af de mere fundamentale diskussioner omkring national identitet, og dens position i romantikken og i dag. Den nationale identitet er i dag, modsat i romantikken, truet og presset af globaliseringen, og det skaber grobund for en helt ny form for nationalistisk tankegang hos større grupperinger. Denne diskussion vender vi tilbage til senere i rapporten. National identitets begyndelse Selvom den moderne opfattelse af nationalisme og national identitet først opstår i 1800 tallet, viser de historiske kilder, at bestemte befolkningsgrupper eller personer identificerer sig med Danmark og danerne langt tidligere. En myte fortæller, at Dannebrog dalede ned fra himlen i Estland i 1219, og Harald Blåtand kristnede danskerne i 900 tallet. Saxos Danmarkshistorie og Jellingestenens inskriptioner er almenkendte eksempler på, hvordan landet og folket bliver nævnt om end de begivenheder, de beskriver, har tvivlsom historisk værdi eller fremstår af mytisk karakter. Bevidstheden om at udgøre et folk har afgjort været til stede. Det latinske ord natio kan oversættes direkte til, det der er blevet født. Greenfeld (1992) beskriver nationsbegrebets udvikling som en zigzagbevægelse, hvor betydningen ændres ud fra skiftende omstændigheder. Oprindeligt stammer udtrykket fra det gamle Rom, hvor det var et nedsættende udtryk om et fremmed folk bosat i et bestemt geografisk område uden for byen. I tallets Frankrig begyndte ordet at blive brugt om personer, der studerede samme sprog og land. Først i tallet nærmede ordet sig den betydning, det har i dag, hvor nation og folk er synonym (Gundelach, 2002; 69). 10

11 Landet og dets folk I de tidlige skriftlige kilder i den danske litteratur ses flere eksempler på forestillinger om landet og dets folk. Der er dog ikke historisk belæg for at tro, at den almindelige fattige danske bonde opfattede sig som tilhørende et fællesskab med rigets andre beboere. Deres identitet var i højere grad lokalt, religiøst eller standsmæssigt baseret (Gundelach, 2002; 57). Hos eliten derimod kan der spores en vis form for tilhørsforhold. Den danske tals historiker Anders Sørensen Vedel var manden, der oversatte Danmarkskrøniken fra latin til dansk i 1575, og han er et godt eksempel på, hvordan de øverst stillede i samfundet var præget af en dansk bevidsthed. I sin beskrivelse af Danmarkskrøniken i 1581, fremhæver han danernes bedrifter, beskriver deres høje kulturelle stade og understreger tilmed vigtigheden af at dokumentere dem: Enhver fattig eller rig, ung eller gammel, læg eller lærd bør tjene og ære sit fædreland, dvs. det land, hvor man undfanges, fødes, opdrages og opholder sig (Jensen, 1993; 23). Som det fremgår af citatet, opfattede Anders Vedel Sørensen fædrelandet som hele landet, men på dette tidspunkt bestod Danmark af flere fædrelande. Patrioten Gunde Rosenkrantz funderede i 1665 over rummeligheden i begrebet fædreland og bemærkede, at rigets indbyggere fra Holsten, Slesvig og Norge ikke har samme fædreland, men har samme herrer. Kongefællesskabet og befolkningssammensætningen har i perioden været med til at sløre forholdet mellem fædreland og stat. I almindeligt folkeligt brug kunne denne term også benyttes i forhold til hjemegn og hjemstedet. (Feldbæk, 1991; s ) Tekstens nye sproglige muligheder og udbredelse Internationalt kan man historisk set se kapitaliseringen af trykkerierne som en vigtig faktor i forhold til skabelsen af national identitet. Langt størstedelen af alle tekster i tallet var skrevet på latin, men der var meget få mennesker, der rent faktisk kunne tale og forstå sproget. Latin indtog dermed status som et sprog for de ophøjede, de gejstlige, og dermed blev tekst ligeledes kun et produkt for eliten (Anderson, 2001; s. 84). Markedet blev dog hurtigt mættet, og de latinsk- katolske biblioteker blev hurtigt fyldt op. Reformationens indtog i Europa fra 1517 skabte grobund for nye processer i fremstillingen og distributionen af tekst, og det gav næring til kapitalismens modermålsorienterede fremstød. Benedict Anderson hæfter sig ved tre udefrakommende faktorer. 11

12 For det første skete der en ændring i sproget latin. Humanisternes arbejde for at genoplive de store græske tænkeres værker og sprede dem gennem det trykte medies marked, begyndte automatisk at udvande det latinske sprog, da målgruppen blev mere og mere bred (Anderson, 2001; s. 85). For det andet var reformationens gennemslagskraft en vigtig faktor, primært fordi dens succes for en stor del skyldtes trykkapitalismen. Før trykkekunstens gennembrud vandt Rom alle krige og slag i Vesteuropa, da deres kommunikationslinjer altid var bedre end deres modstanderes. Men da Martin Luther i 1517 slog sine teser op på kapellets port i Wittenberg, blev de trykt på tysk, og i de to årtier mellem blev der udgivet tre gange så mange bøger på tysk som i perioden (Anderson, 2001; s ). Disse nye muligheder blev hurtigt optaget flere andre steder, og det var bl.a. med til at styrke reformationens offensive fremgang i Europa, da modreformationens katolikker holdt fast i den latinske skrivekunst. Samtidig skabte det et fællesskab i lande med stor dialektisk spredning. Hvor nordspaniere og sydspaniere måske har haft svært ved at forstå hinanden i det talte sprog, kunne de nu forstå hinanden på skrift. På den måde blev de opmærksomme på de millioner af mennesker indenfor deres egen sprogområde (Anderson, 2001; s. 91). Den tredje faktor var den langsomme geografisk ujævne udbredelse af forskellige modersmål som redskab til at skabe og fastholde enevældige monarker og centrale stater. Efter det romerske riges kollaps, blev Vesteuropa splittet i fragmenter, og der var dermed ingen af de forskellige landes regenter, der kunne påberåbe sig retten til at monopolisere latin som værende hans og kun hans statssprog (Anderson, 2001; s. 87). Stormagtens nedbrud I 1523 brød Kalmar- unionen sammen, hvilket førte til to århundreder med rivaliseringen med Danmarks gamle allierede, Sverige. Ulykkerne syntes at regne ned over landet, og riget mindskedes i øst og syd. Danskheden blev endnu engang udfordret med enevældens indførelse, og danskerne fik et monarki med forkærlighed til den tyske embedsadel, hvilket reelt efterlod den danske adel i opposition i eget hus. Frederik d. 1 hverken forstod eller talte dansk, og hans nærmeste efterfølgere havde et lignende forhold til sproget. Den verdslige 12

13 skønlitteratur havde i perioden det formål at hylde kongen og udbrede hans meninger. Samfundets top var dog ikke blinde for at bruge historien i deres politiske program. Krige og konflikter med Sverige var i særlig grad med til at sætte gang i historieforskningen, og man blev bevidst om, at en nationalhistorie var en nødvendighed for en moderne stat. Et værk med stor betydning for styrkelsen af danskheden, var Arild Huitfeldts Danmarkshistorie fra Dette blev folkelæsning og var standardværket, der blev brugt helt frem til Holbergs Danmarkshistorie i Det danske sprog I 1600 tallet blev der i lærde kredse sat spot på det danske sprog illustreret ved sprogforsker Peder Syv, der ønskede at give modersmålet en højere status. Holdningen var den, at forsømte vi vores eget sprog, foragtedes vi også af andre nationer. På Peder Syvs tid, og mere end 150 år frem, var Danmark i høj grad multietnisk, og det danske sprog var langt fra det eneste, der taltes i det danske rige. Ludvig Holbergs udtalelse om, at han talte fransk med fruerne, tysk med sin hund og kun dansk med sin tjener, skal ikke kun forstås som en morsomhed. På Holbergs tid bestod rigets indbyggere bl.a. af danskere, nordmænd, svenskere, grønlændere, vestindere og afrikanere. Forestillingen om, at dansk var ligeså godt som f.eks. græsk og latin, sås første gang hos sprogforskere som Peder Syv, og denne nye modersmålsdyrkelse skete som en pendant til tyskernes forsøg på at hævde deres sprog overfor fransk og latin. (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ) Danskheden Ved udgangen af det 18. århundrede blev danskhedens sag fortsat kæmpet af de få; historikerne, sprogforskerne og digterne. Blandt disse var det største navn Thomas Kingo, der med sin salmebog i 1689 gav danskerne deres første folkelige og moderne digtning. Mens danskhedsbevidstheden spirede blandt de veluddannede og velformulerede, fik to begivenheder udenfor Danmark afgørende betydning for skabelsen af den nationale identitet. Den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution fik en særlig betydning for det nationale, da disse blev en del af legitimeringen af folkets ret i forhold til samfundets top. På revolutionens vegne erobrede Napoleon det meste af Europa og kronede sig som kejser i tro 13

14 mod den gamle kejsermyte som folkets mand. Selvom revolutionen i Frankrig førte et diktatur med sig levede tankerne om lighed, frihed og broderskab videre. Udviklingen af en dansk identitet har altså både sin forklaring i eksterne og interne forhold. Forklaringerne og forudsætningerne er mange, men danskerne begyndte i bred forstand, at opfatte sig som danskere op gennem tallet. Dette blev et århundrede præget af oplysning, vækst og velstand, og det voksende borgerskab i byerne blev en betydelig politisk faktor, som af den tyske sociolog Jürgen Habermas betegnes som en vigtig forudsætning for dannelsen af en national identitet. På trods af enevældens censur, blev en til tider åben og kritisk debat tilladt, og de nye tanker og ideer kunne få luft. Århundredet blev også præget af kulturkamp mellem statens danske og tyske indbyggere. Kulminationen blev den såkaldte Tyskerfejde i Danmark havde siden tallet oplevet en tysk indvandring, som ikke tidligere havde givet anledning til væsentlige konflikter. De danske indlæg i debatten bar præg af en frustration over at blive behandlet som kulturelt tilbagestående i forhold til det tyske aristokrati og dets mere europæisk orienterede miljøer (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ). Endvidere støbtes fundamentet af den tyske filosof Herder, der mente, at et folk var bundet sammen gennem fælles kultur, sprog og historie og at disse særtræk var givet af Gud. Opfattelsen af det nationale gav et nyt fællesskab, som skulle vise sig stærkere end andre af tidens stærke kræfter som religiøse retninger og de store ideologier. Herders tanker vandt udbredelse gennem Grundtvigs variant, hvor folket kendetegnedes ved homogenitet i sprog, tro og historie. (Gundelach, 2002; 57-58) Opsamling Som det ses beskrevet i ovenstående afsnit, så er der sket en hel del i forhold til, hvordan ideen om national identitet har udviklet sig. Fra et multietnisk Danmark, der var fragmenteret, og som var dybt influeret af mange forskellige nationer og kulturer, gjorde splittelsen af nationen, samt de mange krige, det nødvendigt for danskerne at finde sammen og holde fast i det, der nu engang bandt dem sammen som folk; danskheden. 14

15 Som det fremgår, så er den nationale identitet en subjektiv følelse hos den enkelte; det er altså forskelligt, hvilke værdier den enkelte tillægger det at være dansk, altså det emotionelle samtidig med, at det er forskelligt, hvordan den enkelte opfatter andre danskere som danske, det kognitive. Vi vil i opgaven ikke adskille den nationale identitet og den nationale mentalitet fra hinanden, men derimod anvende en samlet betegnelse, national identitet, for begge, inspireret af Gundelach. Som beskrevet tidligere så er den nationale identitet imidlertid udfordret af globaliserings og individualiseringsprocesser, der både fragmenterer og binder befolkningsgrupper sammen på kryds og tværs. Dette ses eksempelvis ved den stadigt stigende globalisering af kulturen, der præger Danmark, og som får forskellige grupper til enten at acceptere denne globalisering, mens andre føler sig mere trygge ved det nationale, det traditionelle. Ydermere kan dette ses ved teorien om kulturel frisættelse og øget individualisering, da ønsket om at bryde med den sociale og kulturelle arv, stiller spørgsmålstegn ved den nationale identitets eksistens. Disse udfordringer var ikke i lige så høj grad til stede i tallet, hvor ideen om en national identitet for alvor blev en integreret del af befolkningens bevidsthed. Som vi skal se i følgende afsnit, sker der en samfundsmæssig, men også en litterær frigørelse fra oplysningstiden, og ideen om det nationale som et romantisk begreb i hverdagen blev et vigtigt led i den litteratur og den kunst, som prægede perioden. 15

16 Hvad udad tabes - må indad vindes ( ) Under den florisante periode oplevede Danmark en enorm vækst, men i begyndelsen af tallet kom landet på kollisionskurs med de store krigsførende nationer. Den første advarsel var Slaget på Reden 2. april 1801, der politisk og militært blev et nederlag for Danmark, men i den nationale bevidsthed en sejr. Danskerne følte de havde bestået en vigtig prøve efter 80 år med fred, men illusionen skulle vise sig ikke at holde længe. (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ) Englændernes bombardement af København i 1807 tvang Danmark i armene på Frankrigs og dermed tabernes side. Flåden var nu på engelske hænder, og den franske fastlandsspærring på det europæiske fastland havde lammet handelen. Den florisante tid hørte fortiden til, og det næste chok kom med statsbankerotten i Langt værre var dog tabet af Norge, som var en konsekvens af freden i Kiel i års fællesskab med nordmændene var slut, og de gamle arvefjender fra Sverige sad nu på magten over den gamle tvillingestat. Under Napoleonskrigene var nationalfølelsen vokset i de folkeslag, der var blevet underlagt Frankrig. Især i de tysksprogede områder, der tidligere var inddelt i småstater, voksede drømmen om et samlet folk, der kunne udfolde sin ånd. Grundlaget for disse tanker var allerede lagt i Herders filosofi, og omstændighederne for at de kunne vokse i folket var nu ideelle. Opflammet af disse tanker startedes en national modstandskamp mod den franske besættelsesmagt, og selvom det i første omgang ikke førte til et samlet Tyskland, levede tanken om en samlet nation videre, som den også gjorde uden for Tysklands grænser. I Danmark skete opbygningen af den danske identitet tidligere i den litterære end i den politiske verden, og her var romantikkens filosofi en vigtig medspiller. (Engberg, 2001; s ) Romantikken Romantikken betegnes som en kulturstrømning, der fra ca til 1870 dominerede tidens kunst i Danmark. Den opstod som reaktion mod den fornuftstro, rationalisme, materialisme og det mekaniske verdensbillede, som gjorde sig gældende under oplysningens kultur og hævdede, at følelsen var kernen i tilværelsen. Man fraveg fra klassicismens regler for i stedet 16

17 at lægge sig op ad en dualistisk filosofi, der knytter sig tilbage til Platon. Inspirationen kom fra Tyskland, hvor filosofferne Fichte og Schelling så verden som en vældig organisme, der gennemstrømmes af ånd. Fornuft og ånd findes ikke kun i individet, men også i naturen, i den verden, der ses som en dynamisk enhed. Gennem kunst og filosofi har det hele menneske mulighed for at nå frem til en erkendelse af det højeste. Samtidig udtrykte romantikken den nationalisme som opstod i Europa i kølvandet på Den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Universalromantikken dyrkede kunstneren som den sande præst og filosof. Litteraturen søgte kunstens autonomi, og litteraturens status, eksistensberettigelse og mening blev en del af litteraturen selv. I svaret på dette fandtes betydningen, og der blev værnet om tekstens egen verden og virkelighed, hvor tekstens autonomi måtte respekteres. Mange af romantikkens forfattere var optaget af den føromtalte dualistiske filosofi, som ofte kom til udtryk i litteraturen ved en sammensmeltning af drøm og virkelighed. Kodeordet var ånd i modsætning til tallet, hvor det var fornuft (Auken m.fl., 2008; s. 11ff). Naturforsker og filosof Heinrich Steffens blev den vigtigste formidler af romantisk filosofi i Danmark, hvilket tog sin begyndelse på Elers Kollegium i København i vinteren Steffens vendte hjem efter 4 års studieophold i Tyskland, hvor han stiftede bekendtskab med alle tidens åndelige tænkere. Schelling var det store forbillede og ligesom han, ville Steffens skabe en universel naturfilosofi. Blandt tilhørerne var den unge digter Adam Oehlenschläger, der i de efterfølgende år blev romantikkens frontfigur. Inspireret af Steffens forelæsninger og påvirket af tyveriet af Guldhornene og Slaget på Reden, påbegyndte Oehlenschläger sit romantiske forfatterskab, og blev dermed romantikkens førstemand. Nationalromantikken En særlig, og for vores projekt, helt central strømning inden for romantikken, var nationalromantikken. Den Franske Revolution gjorde op med kirke, aristokrati og kongemagt som øverste instans og erstattede dette med folket ud fra en forståelse af, at folket var bundet sammen af et særligt fællesskab. Jena romantikkens universalistiske linje, blev i årene efter 1806 afløst af en nationalromantisk Heidelberg- linje, der hentede sin inspiration fra Herder. 17

18 Målet var at skabe en ny tysk mytologi, hvilket bl.a. blev gjort gennem indsamlingen og gendigtning af folkeviser og eventyr, som Herder i særlig grad mente indeholdt folkets ånd (Auken m fl., 2008; s ). Den ydre krisetid i Danmark betød i disse år indre oprustning. Oehlenschläger skrev historiske dramaer fra den nordiske mytologi, og Grundtvig genoversatte Saxos Danmarkshistorie. Om den voldsomme følelse af danskhed han mærkede forud for oversættelsen, skrev han selv: Fædrelands- Kiærligheden vaagnede med en mig hidindtil af Erfaring ubekiendt glødende Ild og seierrig Vælde i mit Bryst (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 116). I 1818 afholdtes en konkurrence om en nationalsang med det mål at få fremstillet en sangtekst passende til alle samfundslag, der udtrykte kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Vinderen blev Juliane Marie Jessen med sangen Dannemark! Dannemark! Hellige Lyd, men den fængede aldrig og blev tilmed udsat for mod og parodidigte. I tiden efter blev flere holdbare sangtekster forfattet, bl.a. Grundtvigs Langt høiere Bjerge og endelig Oehlenschlägers Der er et yndigt Land i I Grundtvigs tekst indrømmedes det, at udlandet har noget, der er større og flottere end Danmark, og Oehlenschläger fremhævede i sin sang det yndige og ikke det storslåede. Tiden som stor søfartsnation, der udøver voldsomme bedrifter, nu var trængt tilbage af et billede af en fredelig kultur. H. C. Ørsted karakteriserede i 1836 danskeren ved hans medfødte fredsommelighed, som han paralleliserede med den milde danske natur (Lundgreen- Nielsen, 1992; s , s. 29). I 1822 blev B.S. Ingemann ansat som lektor på Sorø Akademi. Påvirket af Danmarks nedgangssituation begyndte han en gendigtning af dansk middelalderhistorie med det formål at opmuntre folket og vække deres nationale bevidsthed. Inspireret af Walter Scott skrev Ingemann historiske romaner, hvor historiske personer indtog hovedrollerne. Historierne var fulde af krig, kærlighed og farverige helte, og han gjorde samtidig den nationale historie til hovedtemaet. Bøgerne blev en kæmpe succes, og de bidrog i den grad til tidens indre oprustning (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ). Makkerskabet med vennen Grundtvig viste sig at blive det mest betydningsfulde i skabelsen af et nationalt folkeligt fundament, der i denne periode tog til i alle samfundslag (Auken m.fl., 2008; s. 186). 18

19 Grundtvig I foråret 1839 stiftede Grundtvig foreningen Danske Samfund. Formålet med foreningen var at vække danskernes bevidsthed om dem selv, hvilket rent praktisk kunne gøres ved at bruge sproget til andet end hverdagssnak. Folkesang og læsning af historiske bøger skulle afhjælpe det offentliges manglende undervisning i dette. Endnu en institution blev stiftet med et lignende formål: Den danske folkelige højskole. Den skulle være en læreanstalt for danskhed, hvor almindelige borgere kunne blive uddannet på deres modersmål. Højdepunktet for danskhed nåede Grundtvig i 1944 på et stort møde foran mennesker på Skamlingsbanken. Efter sin fem kvarters lange tale ytrede han, at dette var danskhedens fødselsstund og fødselsdag. Politisk set markerede dagen nationalliberalismens tilblivelse der fra denne dag dominerede de nationale elementer i dansk politik (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ). De danske konger efter 1814, Frederik d. 6. Og Christian d. 8., anså det som deres pligt at opretholde helstaten. Derfor forsøgte de at lægge en dæmper på al fædrelandskærlighed, der ikke var i overensstemmelse med deres egen. Censuren efter 1814 begrænsede den politiske debat i det offentlige rum, og man samlede sig i stedet om æstetiske spørgsmål i kunsten, der stadig rummede udfoldelsesområder. Konsekvensen var en kunst. der i højere grad end tidligere fokuserede på det hjemlige og nære. Denne Biedermeierkunst blev udfoldet med stor mangfoldighed, men med poetisk realisme og det interessante som de vigtigste to æstetiske kategorier (Auken m.fl., 2008; s ). Treårskrigen Som set tidligere i historien ulmede en kulturkamp mellem de danske og rigets tyske indbyggere, der udgjorde en betydelig del af befolkningen. Skuepladsen for denne kamp blev hertugdømmet Slesvig. De nationalliberale argumenterede for forsvaret af områdets danske elementer, mens den slesvig- holstenske oprørske bevægelse, slog på de to hertugdømmers historiske samhørighedsforhold og forsøgte at skabe en tysksindet lokalpatriotisme. Set gennem nationalromantikkens optik, havde begge parter moralsk ret. Konsekvensen blev Treårskrigen (Lundgreen- Nielsen, 1992; s ). 19

20 Treårskrigen satte yderligere fokus på, hvad det ville sige at være dansk. Igen betegnedes danskeren som fredelig og uden erobrelyst, hvilket minder om H.C. Ørsteds karakteristik. Under treårskrigens ophidselse blev en del national digtning til, bl.a. HCA s Danmark, mit Fædreland og Peter Fabers Dengang jeg drog af sted. Kærligheden til flaget nåede nye højder under krigens tre år, og i 1854 blev det tilladt almindelige borgere at flage. Når nationalromantikken var så voldsom efter krigen, skyldtes det, at man ved sejren over oprørerne fik løst op for et magtpolitisk traume: de smertelige nederlag i Napoleonskrigene der førte til tabet af Norge og flåden (Buk- Swienty, 2008; 33-40). Efter krigen blev der gjort et forsøg på fordanskning i Sydslesvig, hvilket kun i ringe grad lykkedes. Det forhadte danificeringsprojekt fik danskerne til at fremstå som undertrykkere overfor de tysksindede i Slesvig. Løsningen i Slesvig- Holsten var uholdbar, og 1. februar 1864 krydsede preussiske og østrigske tropper Ejderen, hvilket i sidste ende førte til, at Danmark endnu engang skrumpede ind. En ren dansk nationalstat var skabt, men drømmen og Danmark til Ejderen knust. 20

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian -------

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Fag: Historie A Niveau: 2g Uddannelse: STX FORMÅL: (Faglige,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Teksten er et digt, som er sangbart, da der er sat melodi til af Hans Ernst Krøyer i 1835 og senere af Thomas Laub og Carl Nielsen. Digtet er skrevet til

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014

Dansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere