Undervisningseffekter
|
|
- Monika Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013
2 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i Dette skete med henblik på fremadrettet at bruge undervisningseffekterne som en indikator for overbygningsskolernes kvalitet. Således indgår undervisningseffekterne som ét af de mål, som effekterne af Politik for inklusion og tidlig indsats samt Politik for årgang fremadrettet vurderes ud fra. Tilbage i 2011 blev undervisningseffekterne indhentet fra en rapport, som KREVI udarbejdede i juni KREVI er efterfølgende blevet fusioneret med Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) til et fælles nationalt analyse- og evalueringsinstitut for kommuner og regioner. Det fælles institut hedder KORA. Beregningerne af undervisningseffekterne fortsætter i det nye institut, og vil fra 2013 blive opdateret én gang årligt. Skole- og dagtilbudsafdelingen har siden august 2012 haft kontakt med KORA med henblik på at få de opdaterede beregninger af undervisningseffekterne. Det har været en længere proces, blandt andet pga. KORAs fusionsproces. Her i januar 2013 har vi dog modtaget uofficielle undervisningseffekter for vores lokale skoler i Norddjurs. Årsagerne til, at tallene benævnes uofficielle forklares i nedenstående korrespondance fra KORA: Tallene er uofficielle af primært to grunde. Beregningen er foretaget på nøjagtigt samme måde som sidst, men vi kunne godt finde på at lave nogle mindre justeringer af metoden inden vi udsender en generel opdatering. Formentlig vil det ikke have den store effekt på resultaterne. Desuden kan det også være, at vi så får 2012 med. Endvidere skal man være opmærksom på, at beregninger af graden af skævhed i undervisningseffekten ikke er med i dette notat. Dette skyldes, at KORA ikke har kunnet levere dem på nuværende tidspunkt. Disse beregninger indgik i Kvalitetsrapporten for 2011, og de vil givetvis også indgå i den endelige opdatering af undervisningseffekterne for alle landets skoler. Indhold i notatet Dette notat viser undervisningseffekterne for de seks skoler i kommunen, der i årene havde elever til Folkeskolens Afgangsprøver (FSA). I notatet belyses også udviklingen i skolernes undervisningseffekter i forhold til den tidligere beregning af effekterne, der var en del af Kvalitetsrapporten for Beregningen af undervisningseffekten tog her udgangspunkt i årene Det er i læsningen af undervisningseffekterne væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om en beregnet effekt. Det vil sige, at undervisningseffekten ikke kan tages som udtryk for sandheden om en skoles undervisningseffekt der er netop tale om en beregning. Omvendt er vi i skole- og dagtilbudsafdelingen af den overbevisning, at KORAs beregning af undervisningseffekten er metodisk velfunderet, og at målingen derfor er brugbar i bestræbelserne på at sikre en høj kvalitet i vores skoler. Læs eventuelt mere om metoden i bilag 1. 1
3 Skolernes undervisningseffekt Undervisningseffekten udtrykker, hvordan skolens undervisning påvirker elevernes karakterer, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne klarer sig dårligere end forventet. Den enkelte skole kan bruge tallene til at blive klogere på, hvordan deres undervisningseffekt udvikler sig over en længere årrække. Herunder kan skolerne blive klogere på, hvorvidt de forskellige processer og indsatser, som skolen har sat eller sætter i gang, har en effekt i forhold til elevernes faglige niveau. I den nedenstående analyse gennemgår først skolernes samlede undervisningseffekt, hvorefter billedet nuanceres ved at analysere undervisningseffekterne fordelt på hhv. de humanistiske fag og naturfagene. Undervisningseffekt samlet billede Tabel 1 viser undervisningseffekterne for de seks skoler med overbygningselever fordelt på årene og Ser vi isoleret på den seneste måling, der er foretaget med baggrund i årene har Ørum, Auning og Vestre skole en positiv undervisningseffekt, mens Søndre, Østre og Allingåbroskolen har en negativ undervisningseffekt. På Ørum skole klarer eleverne sig således 0,3 karakterpoint bedre, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Tilsvarende klarer eleverne sig på Auning skole 0,16 karakterpoint bedre end forventet, mens eleverne på Vestre skole klarer sig 0,18 karakterpoint bedre end forventet. Omvendt klarer eleverne på Søndre skole sig 0,09 karakterpoint dårligere end forventet, eleverne på Østre skole klarer sig 0,11 karakterpoint dårligere, og eleverne på Allingåbroskolen klarer sig 0,3 karakterpoint dårligere end forventet. Tabel 1. Skolernes undervisningseffekter i hhv og Skole Beregnet undervisningseffekt Beregnet undervisningseffekt Søndre Skole 0,1861-0,09 Ørum Skole -0,0707 0,30 Østre Skole 0,2318-0,11 Auning Skole 0,0300 0,16 Allingåbroskolen -0,2744-0,30 Vestre Skole -0,0024 0,18 Ser vi herefter på udviklingen imellem de to målinger har Ørum, Auning og Vestre skole alle oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, mens Søndre og Østre skole haft en negativ udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. På Allingåbroskolen er udviklingen stort set status quo. 2
4 Undervisningseffekt humanistiske fag Tabel 2 viser undervisningseffekterne for de humanistiske fag. Ser vi igen isoleret på den seneste måling med baggrund i årene har tre skoler - Ørum, Auning og Vestre - en positiv undervisningseffekt i de humanistiske fag, og de tre øvrige skoler - Søndre, Østre og Allingåbroskolen - har en negativ undervisningseffekt i den seneste måling. Udviklingen i undervisningseffekten for de humanistiske fag imellem de to målinger fremgår også af tabel 2. Fire ud af seks skoler har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. Undtagelserne herfra er Østre og Søndre skole, der har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekten i de humanistiske fag. Tabel 2. Undervisningseffekten i de humanistiske fag i hhv og Skole Humanistiske fag, undervisningseffekt Humanistiske fag, undervisningseffekt Søndre Skole -0,0670-0,24 Ørum Skole -0,4020 0,04 Østre Skole 0,0748-0,12 Auning Skole 0,0397 0,23 Allingåbroskolen -0,5642-0,44 Vestre Skole -0,0707 0,23 3
5 Undervisningseffekt naturfag Tabel 3 viser undervisningseffekterne for naturfagene. Den seneste måling med baggrund i årene viser, at fem ud af seks skoler har en positiv undervisningseffekt i naturfagene, og en skole har en negativ undervisningseffekt. Ser man herefter på udviklingen imellem de to målinger viser tabellen, at Ørum skole har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, Auning og Vestre skole har oplevet status quo, mens de resterende tre skoler har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekterne for naturfagene. Tabel 3. Undervisningseffekten i naturfag i hhv og Skole Naturfag, undervisningseffekt Naturfag, undervisningseffekt Søndre Skole 0,7514 0,26 Ørum Skole 0,5527 0,84 Østre Skole 0,5210-0,23 Auning Skole -0,0098 0,02 Allingåbroskolen 0,2159 0,03 Vestre Skole 0,1080 0,08 4
6 Konklusion Samlet set viser den ovenstående gennemgang, at skolerne overordnet fordeler sig i to grupper: Ørum, Auning og Vestre skole, der har positive undervisningseffekter både samlet set, i de humanistiske fag og i naturfagene. Ligeledes har disse skoler gennemgået en positiv udvikling eller bevaret status quo imellem de to målinger. Søndre, Østre og Allingåbroskolen, der har negative undervisningseffekter samlet set og i de humanistiske fag. I naturfagene har Søndre og Allingåbroskolen positive undervisningseffekter, mens Østre skole også her har negative undervisningseffekter. Endvidere har disse skoler generelt set gennemgået en negativ udvikling eller bevaret status quo imellem de to målinger. Undervisningseffekten er som nævnt den effekt, som skolen har på elevernes faglige niveau i folkeskolens afgangsprøver. Hvad undervisningseffekten så konkret består af kan være forskellig fra skole til skole. Det kan være undervisningsdifferentiering, forskellige læringsmiljøer, lærernes faglige niveau, fokus på elevernes personlige og sociale trivsel osv., som bidrager positivt eller negativt på undervisningseffekten. Det er derfor også disse elementer i skolens tilgang til elevernes læring, som kan være nødvendige at ændre eller tilpasse, hvis man vil forbedre sin undervisningseffekt. Det essentielle er, at ingen af de ovenstående elementer kan stå alene, hvis man skal opnå den mest optimale påvirkning af undervisningseffekten. Derfor er det uhyre vigtigt hele tiden at have fokus på, hvad der påvirker den faglige, sociale og personlige udvikling hos eleverne i alle de processer der arbejdes med på skoleområdet i Norddjurs Kommune. Dette fokus er allerede på vej til at blive forankret i kommunen gennem de tre nye politikker, der er udarbejdet i 2012: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Politik for it og læring. 5
7 Bilag 1. Fakta om metoden bag daværende KREVIs beregning af undervisningseffekten KREVI har i deres rapport Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt fra maj 2011 beregnet skolernes undervisningseffekter ved hjælp af en metode, der hedder multilevel modellering. Modellen inddrager en lang række baggrundsvariable omkring elevernes socioøkonomiske baggrund, fx forældrenes indkomst, uddannelse, jobstatus, alder, civilstand osv., der kan forventes at have indflydelse på elevernes faglige resultater. Ligeledes inddrages elevernes resultater i folkeskolens afgangsprøver fra 2007, 2008 og I beregningen af undervisningseffekten renses modellen for de socioøkonomiske påvirkninger, og dermed får man et tal for, hvilken andel af elevernes faglige præstationer, der specifikt kan relateres til skolens virke. I august 2011 offentliggjorde Undervisningsministeriet for første gang grundskolernes afgangsprøvekarakterer i en form, der ligeledes tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Ministeriets tal svarer tolkningsmæssigt til det, KREVI kalder undervisningseffekten. Skole- og dagtilbudsforvaltningen har valgt at bruge KREVIs tal frem for Undervisningsministeriets tal af fem årsager: Data for forskellige år. KREVIs analyse bygger på eksamensresultater for tre år, mens underrvisningsministeriets analyse bygger på tal for et enkelt år Dermed er ministeriets tal mere aktuelle end KREVIs, men også mere sårbare overfor tilfældige udsving mellem elevårgange. Korrektion for specialundervisningselever. KREVIs analyse korrigerer for det empiriske forhold, at elever, der modtager specialundervisning i 9. klasse, generelt får lavere karakterer end elever, der ikke modtager specialundervisning (1,4 karakterpoint lavere, når der samtidig kontrolleres for alle øvrige variable i KREVIs model). Undervisningsministeriets analyse indeholder ikke en sådan korrektion. Korrektion for etnisk baggrund. Begge analyser korrigerer for elevernes etniske baggrund men på forskellig vis. Undervisningsministeriet skelner mellem, om eleven kommer fra én af fire grupper Danmark, Europa mm., Asien mm. og Afrika mm. KREVI ser mere specifikt på, hvilket land den enkelte elev kommer fra, da der i visse tilfælde er store forskelle i de gennemsnitlige karakterer for elever fra forskellige lande på samme kontinent. Det gælder fx tyrkiske og vietnamesiske elever, som i ministeriets analyse er henregnet til gruppen Asien mm. Mens tyrkiske elever gennemsnitligt ligger 1,0 karakterpoint lavere end danske elever, når der samtidigt korrigeres for alle øvrige variable i KREVIs model, så ligger vietnamesiske elever omvendt 1,0 karakterpoint over de danske elever. I Undervisningsministeriets analyse forudsættes en tyrkisk elev at være karaktermæssigt ligestillet med en vietnamesisk. Korrektion for kammerateffekten En meget væsentlig forskel mellem de to beregningsmåder er, at KREVI i sin analyse korrigerer for det forhold, at elever på socioøkonomisk stærke skoler generelt får højere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund i første omgang tilsiger, og at elever på socialt svage skoler generelt får lavere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund tilsiger. Undervisningsministeriet foretager ikke en sådan korrektion. Forskellig forklaringsgrad. Da de to statistiske modeller er skruet forskelligt sammen, har de også forskellig forklaringsgrad. KREVIs model kan forklare 28 pct. af karaktervariationen mellem landets elever med socioøkonomiske variable, mens Undervisningsministeriets model kan forklare 22 pct. Kilde: Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. August
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereBind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data
Læs mereNOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget ønskede
Læs mereBeskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereNOTAT: K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet
NOTAT: K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet I dette notat beskrives de opmærksomhedspunkter, som repræsentanter for ældreforvaltningen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs mereHans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mere16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Læs mereKommunernes skolestruktur
Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereStyregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår
2017 og overslagsår Spørgsmål Skolernes vikarudgifter Nr. 1 (mio. kr. i 2016-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter Indtægter Netto - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt:
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereSFI s undersøgelse af lønforskelle
Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereNye lønsatser i kommuner og regioner
NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereMarts 2010 blad 913. - Objektiv sagsbehandling
Marts 2010 blad 913 På vej mod forpligtende samarbejde mellem kommunerne KL s direktionskonference 20.-21. april Debatoplæg på vej vigtigt med forberedende diskussioner! KL indbyder kommunernes direktioner
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereØkonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning
Læs mereSTIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne
STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2015 Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke skoler er omfattet af indberetningen?...
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereInklusion på de frie grundskoler
Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereSamarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland
Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereÅrsberetning for Skolebestyrelsen
Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereAnalyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder
BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder Tilgang af elever med uddannelsesaftale på hovedforløb på EUD bygge og anlæg efter køn, alder, herkomst, højeste uddannelse
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereNotat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune
Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mere