Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder"

Transkript

1 Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder Januar 2004 Hanstholm Kommune Holmsland Kommune Thyborøn-Harboøre Kommune Ulfborg-Vemb Kommune Ringkjøbing Amt Viborg Amt Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Økonomi- og Erhvervsministeriet

2 Forord Regeringen offentliggjorde i maj 2003 en regional vækststrategi, som udpeger de fire fiskeriafhængige områder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm som særligt prioriterede områder. De fire områder er alle hårdt ramt af situationen inden for fiskeriet, herunder særligt af reduktionerne i torskekvoterne. I strategien dokumenteres, at 2003 har været et særligt dårligt år. Områderne står over for store udfordringer, hvis de også i fremtiden skal være gode steder for både erhvervsudvikling og bosætning. Det kræver et strategisk og bredt samarbejde at imødegå disse udfordringer og herved sikre, at der skabes gode forhold for den fremtidige udvikling, i de fiskeriafhængige områder. Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner har derfor taget imod regeringens invitation til at gå sammen i et regionalt vækstsamarbejde for de fiskeriafhængige områder. Fra begyndelsen har der været enighed om, at vækstsamarbejdet skal koncentrere indsatsen om at skabe synlige resultater. Indsatsen skal ligeledes målrettes og forankres i en klar strategi. Vi præsenterer hermed i fællesskab en ny regional vækststrategi for de fiskeriafhængige områder. Vækststrategien sætter fokus på at få løst nogle af de problemer, som områderne slås med. De fiskeriafhængige områder har forskellige potentialer, der fremover skal gøres en indsats for at udnytte. Derfor er der prioriteret en række indsatsområder, der sættes særlig fokus på. Disse er erhvervsmæssig omstilling og fornyelse, uddannelse og kompetenceudvikling, bosætning samt turisme. Det betyder ikke, at vi ikke prioriterer fiskerisektoren, men det er helt afgørende for den fortsatte udvikling af vores områder, at vi også retter blikket mod andre udviklingspotentialer. Det er nødvendigt, hvis byerne på Vestkysten skal overleve som bæredygtige og velfungerende samfund. Det er visionen, at: De fiskeriafhængige områder skal være attraktive områder for erhvervsudvikling og bosætning med respekt for den natur og de værdier, som kendetegner områderne. Det er en vanskelig opgave at løfte, og en opgave, som kræver en mangesidet indsat. Derfor er det vigtigt, at vi løfter i flok og samarbejder på tværs af administrative grænser. Vi har alle - politikere, borgere og virksomheder - i vores områder et medansvar for, at vores områder også i fremtiden er levende samfund. Denne vækststrategi er en ramme for det fremadrettede arbejde. Vi håber derfor, at alle parter vil tage godt imod den. Borgmester Iver Enevoldsen, Holmsland Kommune Borgmester Niels Kr. Jensen, Ulfborg-Vemb Kommune Borgmester Erik Flyvholm, Thyborøn-Harboøre Kommune Borgmester Ejner Frøkjær, Hanstholm Kommune 2

3 1. Baggrund I en række områder på Vestkysten er den generelle regionaludvikling meget afhængig af udviklingen i fiskeriet. Strukturproblemer i fiskerierhvervet, herunder blandt andet reduktioner i torskekvoterne, har derfor haft store konsekvenser for disse områder. I forlængelse af regeringens regionale vækststrategi, som blev offentliggjort i maj 2003, er der derfor etableret et vækstsamarbejde, der særligt er rettet mod at forbedre situationen i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm. Afhjælpning af problemer i fiskeriet er kun ét element i en samlet erhvervspolitisk indsats for de fiskeriafhængige områder. Erhvervsstrukturen i de fire byer er i dag endvidere karakteriseret ved et betydeligt antal fremstillingsvirksomheder, der i stort omfang indgår som leverandører af udstyr til fiskerisektoren. En betydelig del af servicesektoren er tilsvarende rettet mod fiskerierhvervet. Der er dog i de senere år sket en udvikling i retning af en betydelig mindre afhængighed af fiskerisektoren gennem etablering af nye produktioner. Det er vigtigt at understøtte denne udvikling med henblik på udviklingen i retning af en mere differentieret erhvervsstruktur i de fire fiskeriafhængige områder. Vækstsamarbejdet er meget opmærksomt på de problemer, som er fremherskende i fiskeriet, men har ikke det primære fokus rettet mod, hvordan man direkte kan afhjælpe disse problemer. Vækstsamarbejdet vil således primært koncentrere sin indsats om at udvikle vækstvilkårene i de fiskeriafhængige områder og rette fokus mod de udviklingspotentialer, som de fire områder har. Der er selvfølgelig en tæt tilknytning til udviklingen af fiskerierhvervet. Vækstsamarbejdet vil fokusere på, hvordan man kan skabe bedre vækstvilkår i de fiskeriafhængige områder i form af blandt andet bedre bosætningsmuligheder, højere uddannelsesniveau og udvikling af andre erhvervsområder. Udgangspunktet for vækstsamarbejdet er således, hvordan man sikrer omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder, herunder hvordan man sikrer et øget samspil med de omkringliggende områder, de større bysamfund, uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Der er allerede foretaget en lang række analyser af situationen i de fiskeriafhængige områder, og visse undersøgelser fremkommer med forslag til, hvor der bør sættes ind i forsøget på at vende udviklingen i mere positiv retning. Hensigten med denne vækststrategi har været at kigge på tværs af de eksisterende analyser og identificere indsatsområder, som er afgørende for udviklingen i alle fire områder. På baggrund heraf kan der gøres en ekstra indsats for at sikre den regionale vækst og balance. Følgende aktører deltager i vækstsamarbejdet: Holmsland Kommune, Ulfborg-Vemb Kommune, Thyborøn-Harboøre Kommune, Hanstholm Kommune, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Direktoratet for FødevareErhverv, Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Boligstyrelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager ad hoc. 2. Et overblik over de fiskeriafhængige områder På mange områder går det godt i de fiskeriafhængige områder i forhold til andre udkantsområder. For eksempel er der relativt mange børn og unge under 16 år, og ledigheden i forhold til arbejdsstyrken er i flere af områderne mindre end i landet som helhed. Faldende indbyggertal, lavt 3

4 uddannelsesniveau og en ensidig erhvervsstruktur, hvor fiskeriet dominerer, truer imidlertid områdernes fremtidige udvikling, især hvis de strukturelle problemer inden for fiskeriet fortsætter. Befolkningsgrundlaget Alle fire kommuner i de fiskeriafhængige områder er små, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der kommer flere indbyggere, jf. tabel 1. Mens der i hele landet har været en befolkningstilvækst på knap 4 procent inden for de seneste 10 år, har indbyggertallet i de fire kommuner været stagnerende eller faldende. Befolkningsprognoser viser, at indbyggertallet i alle kommuner på nær Holmsland vil falde yderligere frem til Værst ser det ud i Thyborøn-Harboøre Kommune, hvor befolkningen forventes at falde med en femtedel, men også Hanstholm vil antageligt opleve en markant tilbagegang, hvis der ikke gøres en offensiv indsats for at vende udviklingen. Begge kommuner har allerede oplevet tilbagegang i antallet af indbyggere inden for de senere år. Tabel 1. Indbyggertal og befolkningsudvikling. Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Danmark Antal indbyggere, 1. januar Befolkningstilvækst (%) 0,1 0-6,7-1,6 3,9 Forventet befolkningstilvækst (%) Kilde: Danmarks Statistik. 0,8 I forhold til hele landet er der flere unge i alderen 0-16 år i de fiskeriafhængige områder. Til gengæld er der markant færre i gruppen årige og flere årige. Af personer over 65 år er det kun i Ulfborg-Vemb Kommune, at der er flere end i landet som helhed, jf. figur 1. Figur 1. Aldersfordeling pr. 1. januar ,0 35,0 30,0 Procent 25,0 20,0 15,0 10, år år år 65+ 5,0 0,0 Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn- Harboøre Hanstholm Hele landet Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningens beskæftigelses- og uddannelsesforhold Arbejdsstyrken har gennem de seneste 10 år været ret stabil i hele landet, hvilke også gælder for de fiskeriafhængige områder. Ledigheden har i samme periode generelt været faldende. Ledigheden i de fiskeriafhængige områder på nær Thyborøn-Harboøre har gennem de seneste 10 år ligget under 4

5 gennemsnittet for hele landet. Som det fremgår af tabel 2 ligger ledigheden i dag et pænt stykke under landsgennemsnittet. Thyborøn-Harboøre slås dog stadig med en højere ledighed. Tabel 2. Ledighed i procent i forhold til arbejdsstyrken, Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Ringkøbing Amt Viborg Amt Hele landet Ledighed 4,8 5,4 6,9 4,2 4,7 4,7 6,0 Anm.: Ledighedsprocenten for 2003 er et gennemsnit af ledigheden i årets første 10 måneder. Kilde: Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken i de fiskeriafhængige områder adskiller sig især fra hele landet ved, at der er markant flere, der er selvstændige og færre, der er lønmodtagere, jf. tabel 3. Denne tendens er især gældende for mænd, hvoraf mange givetvis er fiskere, men også blandt kvinderne ses der en større selvstændighedskultur. Tabel 3. Arbejdsstyrken fordelt efter socio-økonomisk status og køn, Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Ringkøbing Amt Viborg Amt Hele landet Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige 13,2 3,3 11,0 2,7 7,6 2,0 10,1 2,5 7,5 1,9 8,2 2,1 5,9 1,9 Medarb. ægtefælle 0,1 0,5 0,1 1,3 0,0 0,3 0,0 0,7 0,1 0,8 0,1 0,8 0,1 0,4 Lønmodtager 51,8 50,5 47,2 41,4 50,3 44,2 49,4 45,3 51,6 45,8 49,1 44,6 49,9 45,5 Arbejdsløse 1,8 2,3 1,6 2,4 2,0 1,5 1,2 1,5 1,2 1,9 1,4 1,7 2,0 2,1 U. f. arbejdsstyrken 33,1 43,4 40,1 52,2 40,1 52,0 39,3 50,0 39,6 49,6 41,2 50,8 42,1 50,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik. Et områdes vækst- og udviklingsmuligheder er på afgørende vis forbundet med tilstedeværelsen af en velkvalificeret arbejdsstyrke. Det formelle uddannelsesniveau i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner er noget lavere end i de to amter, hvor kommunerne er beliggende, og markant lavere end i landet som helhed, jf. tabel 4. Tabel 4. De åriges højeste fuldførte uddannelse, Grundskole klasse Gymnasiale udd. Erhvervsfaglige udd. KVU/MVU LVU I alt Procent Holmsland 45,5 4,2 39,7 9,0 1,6 100,0 Ulfborg-Vemb 47,3 4,2 36,2 10,5 1,8 100,0 Thyborøn-Harboøre 52,6 4,7 33,5 8,5 0,7 100,0 Hanstholm 47,5 4,8 35,0 10,7 2,0 100,0 Ringkøbing Amt 41,2 6,4 36,8 13,4 2,2 100,0 Viborg Amt 41,0 5,8 37,1 13,4 2,7 100,0 Danmark 35,1 8,8 35,0 16,2 4,9 100,0 Anm.: KVU, MVU og LVU står for hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. I alle fire kommuner er det omkring halvdelen af befolkningen, der kun har en grundskoleeksamen som den højeste uddannelse, mens det på landsplan er godt en tredjedel. Samtidig er der færre med gymnasiale og videregående uddannelser i de fire kommuner. I alle kommuner på nær Thyborøn- Harboøre Kommune er der imidlertid flere med en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan. 5

6 Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner adskiller sig på flere områder markant fra erhvervsstrukturen i landet som helhed. Fiskeriet fylder væsentligt mere i disse kommuner og den offentlige sektor betydeligt mindre i forhold til hele landet, jf. figur 2. Det er dog andre erhvervsområder end fiskeri, der beskæftiger størstedelen af befolkningen i kommunerne. I Thyborøn-Harboøre og Holmsland Kommuner er fiskeri det tredje største erhvervsområde, mens det i Hanstholm og Ulfborg-Vemb beskæftigelsesmæssigt er et af de mindste. Figur 2. De beskæftigede fordelt på udvalgte brancher i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn- Harboøre og Hanstholm Kommuner, % Landbrug og råstofudv. Fiskeri mv. Holmsland Thyborøn-Harboøre Ulfborg-Vemb Hanstholm Hele landet Industri Bygge- og anlægsvirk. Handel, hotel og restauration Transportvirksomhed Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Anm.: Branchegrupperne energi- og vandforsyning samt post og telekommunikation er ikke medtaget i denne oversigt, da de beskæftigelsesmæssigt fylder meget lidt i de pågældende kommuner (tilsammen udgør de kun mellem 0,3 og 2 procent af alle beskæftigede i hver enkelt kommune). Kilde: Danmarks Statistik. I Holmsland Kommune er fiskeri (14 procent) et af de største erhvervsområder. I Hvide Sande er der i alt 21 virksomheder, som har en omsætning, der relaterer sig til fiskeriet. Disse virksomheder har tilsammen ca. 360 ansatte. Et andet stort erhvervsområde er turisme. Det er svært præcist at sætte tal på, hvor meget turismeområdet fylder, da det statistisk ikke opgøres som en selvstændig branche. Handel, hotel og restauration kan imidlertid bruges som en god indikator for, hvor meget turisme fylder i den enkelte kommune. I Ulfborg-Vemb Kommune er den offentlige sektor med 30 procent det største erhvervsområde. Handel, hotel og restauration (turisme), industri samt landbrug er ca. lige store og står tilsammen for omkring halvdelen af de beskæftigede. Fiskeri er med 4 procent det mindste erhvervsområde i kommunen som helhed. Erhvervsstrukturen i Ulfborg-Vemb Kommune er altså mere differentieret end i de tre andre kommuner og derfor ikke i samme grad afhængig af fiskeriet. Fiskeriet har dog stor betydning for Thorsminde. Havnen i Thorsminde er sammenlignet med de tre øvrige havne i vækstsamarbejdet dog af beskeden størrelse, hvilket afspejles af, at der i byen kun er 9 virksomheder, der har direkte relation til fiskeriet. Disse virksomheder står tilsammen for ca. 50 af byens arbejdspladser. 6

7 I Thyborøn-Harboøre Kommune er det industrien (41 procent) og den offentlige sektor (19 procent), der beskæftiger flest personer. Fiskeri er med 15 procent af de beskæftigede det tredje største erhvervsområde. Cirka 460 arbejdspladser relaterer sig til havnen i Thyborøn. At industrien fylder så meget i kommunen, skyldes især Cheminovas placering i området. I modsætning til de øvrige fiskeriafhængige kommuner fylder turisme ikke så meget i erhvervsstrukturen i Thyborøn- Harboøre. Erhvervsstrukturen i Hanstholm Kommune afspejler som i de øvrige kommuner tilknytningen til havet. Turisme (handel, hotel og restauration) er med 24 procent af de beskæftigede det største enkelte erhvervsområde, hvilket bl.a. kan tilskrives feriecentret i Vigsø. Derudover dominerer erhverv relateret til fiskeriet og havnen. Selve fiskeriet står for 7 procent af de beskæftigede og af de 21 procent som industrien fylder, står fødevareindustrien (primært forarbejdning af fisk) alene for de 10. Endelig fylder transporterhvervet med godt 10 procent også godt. Af de ca arbejdspladser der er i Hanstholm Kommune, relaterer omkring de sig alene til Hanstholm Havn. Havnene i de fiskeriafhængige områder I det følgende gives en kort beskrivelse af havnene i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, herunder landings- og halafgift samt flådeudviklingen 1. Hvide Sande Hvide Sande, der er en kommunal selvstyrehavn, er udelukkende en fiskerihavn. Hvide Sande Havn får overvejende tilført konsumfisk. De vigtigste er torsk, rødspætter, dybvandshummere, tunger og pighvar. Landings- og halafgiften er på hhv. 2,4 og 0,4 procent af omsætningen. Af tabel 5 fremgår, hvad der i alt bliver betalt i landings- og halafgift i Hvide Sande Havn. Tabel 5. Landings- og halafgift i mio. kr * Konsumfisk 4,55 5,10 3,34 Industrifisk 0,92 1,18 0,33 Halafgift 0,71 0,69 0,53 * indtil 31/8 Kilde: Holmsland Kommune. I Hvide Sande er der sket en kraftig tilbagegang på henholdsvis omkring 10 og knap 18 procent for antallet af fartøjer og besætning. I samme periode er den samlede tonnage steget marginalt, jf. tabel 6. Den gennemsnitlige fartøjsstørrelse er dog stadig betydeligt mindre end i Hanstholm og Thyborøn. 1 Alene registrerede fartøjer over 5 BT er medtaget. 7

8 Tabel 6. Flådeudviklingen i Hvide Sande i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Der er en række virksomheder tilknyttet havnen i Hvide Sande, heriblandt skibs- og bådebyggeri, motorværksted, skibssmedje og vodbinderi. Thorsminde Thorsminde Havn er stadig statshavn. Fiskeriet i Thorsminde omfatter udelukkende konsumfiskeri, primært torsk, rødspætter, tunger og pighvar. Landingsafgiften udgør 2,4 procent af omsætningen, mens halafgiften er på 0,4 procent. Den samlede landings- og halafgift i Thorsminde Havn fremgår af tabel 7. Tabel 7. Landings- og halafgift i mio. kr Konsumfisk 1,70 2,00 1,80 Halafgift 0,25 0,28 Kilde: Ulfborg-Vemb Kommune. 0,26 Thorsminde har gennemgået et kraftigt fald i antal fartøjer (ca. 19 procent) og besætning (ca. 15 procent), samt et marginalt fald i den samlede tonnage fra 2000 til Flådeudviklingen i Thorsminde i perioden fremgår af tabel 8. Tabel 8. Flådeudviklingen i Thorsminde Havn i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Der er ikke tilknyttet særlige specialfunktioner til Thorsminde Havn, udover to opkøbervirksomheder, som fileterer en del af de opkøbte torsk og rødspætter inden videresalg. 8

9 Thyborøn Havnen i Thyborøn er en kommunal selvstyrehavn. Der landes altovervejende industrifisk, men også en mindre del konsumfisk. Rødspætter, torsk og kuller samt mørksej udgør den største andel. Landingsafgiften er 2,4 procent af omsætningen. Dertil kommer en skibsafgift 2,25 kr. pr. bruttoton. Ved landing til auktion er der en haludgift på 1,7 procent af omsætningen. Af tabel 9 fremgår, hvad der bliver betalt i landings- og halafgift i Thyborøn Havn. Tabel 9. Landings- og halafgift i mio. kr * Konsumfisk 4,26 4,40 2,91 Industrifisk 5,95 7,48 3,22 Halafgift 0,79 0,83 0,53 * indtil 31/8 Kilde: Thyborøn-Harboøre Kommune. I Thyborøn har der været en samlet tilbagegang inden for både antallet af fartøjer, besætning og tonnage på hhv. 11, 10 og 8 procent. Flådeudviklingen i Thyborøn i perioden fremgår af tabel 10. Tabel 10. Flådeudviklingen i Thyborøn i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt >5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Den vigtigste følgeindustri på Thyborøn Havn er fiskeauktion samt isværk mv. Hertil kommer en fiskemelsfabrik, fiskeeksportører/fileteringsvirksomheder, skibssmedje, trawlbindere, skibstømrere/værftsfaciliteter, virksomheder inden for elektronik samt olieservice, skibsprovianteringer samt en række øvrige virksomheder. Hanstholm Hanstholm Kommune og Viborg Amt ejer Hanstholm Havn, der er kendetegnet ved både at være en fiskeri-, trafik- og færgehavn. Der landes alle arter inden for konsum såvel som industrifisk. Hovedparten af fangsten, som landes, er torsk, kuller, mørksej, rødspætter, sild, makrel, anden fladfisk og rejer. Landingsafgiften er på 2,4 procent og halafgiften beløber sig til 0,55 procent. Det fremgår af tabel 11, hvad der samlet bliver betalt i landings- og halafgift til havnen i Hanstholm. 9

10 Tabel 11. Landings- og halafgift i mio. kr * Landingsafgift 12,10 13,50 15,70 8,80 Halafgift 0,42 0,47 0,75 0,42 * indtil 31/8 Kilde: Hanstholm Kommune. Antallet af fartøjer og besætning er fra 2000 til 2002 gået tilbage med omkring 5 procent. Tilbagegangen i Hanstholm er altså ikke så stor som i de tre andre havne i vækstsamarbejdet. Den samlede tonnage er i perioden steget med 13 procent, jf. tabel 12. Tabel 12. Flådeudviklingen i Hanstholm i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Følgeindustrien i Hanstholm er overvejende fiskeforarbejdnings- og eksportvirksomheder, forsyningsvirksomheder samt reparation/vedligehold og salg af grej. Derudover har havnen tiltrukket gods- og færgetrafik, og der er ligeledes akvakulturvirksomhed i kommunen. Hanstholm Havn har som trafik- og godshavn oplevet en ekspansiv udvikling de sidste 10 år. Færgetrafikken er vokset ifølge prognosen for 2003 forventes væksten at fortsætte således at passagertallet stiger med 38 procent, færgegods med 12 procent og biltransport med 16 procent i forhold til Hanstholm Havn deltager i West Link et transport- og handelssamarbejde omkring Nordsøen. Strukturproblemer i fiskeriet Udviklingen i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm har traditionelt været afhængig af udviklingen i fiskeriet. Det danske fiskeri er foruden den naturlige udvikling i fiskebestandene - i høj grad afhængigt af den europæiske fiskeripolitik, herunder særligt kvotesystemet, der betyder, at det er vanskeligt for fiskerne at langtidsplanlægge. Kvoterne fastlægges årligt. I det seneste år har de fire havne særligt mærket reduktionen i torskekvoterne, hvilket har haft stor betydning for områdernes situation. Af figur 3 og 4 ses udviklingen inden for mængden og værdien af landede fisk i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm gennem de seneste 10 år (de faktiske tal fremgår af bilag 1). Efter en stigning i mængden af landede fisk frem til 1995, har især Thyborøn og Hvide Sande oplevet en kraftig tilbagegang. 10

11 Som det fremgår af figurerne, er landingerne i Thorsminde forholdsvis små sammenlignet med de tre andre havne. Tilbagegangen har dog også været mærkbar i Thorsminde, hvor landingerne er mere end halveret gennem de seneste 10 år. Der har været tilbagegang frem til 2000, hvorpå landingerne steg en smule i 2001 og 2002, for derpå at nå det hidtil laveste niveau i Set over en 10 årig periode er der i Hanstholm blevet landet flere fisk, men også her ses en relativ kraftig tilbagegang i 2003 i forhold til året før. Figur 3. Landinger i vægt for perioden Ton Anm.: Både danske og udenlandske landinger er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. Hanstholm Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Mens mængden af landet fisk er faldet, har værdien af den landede fisk i de seneste år været stort set den samme. Dog kan der også her spores et kraftigt fald i 2003 i forhold til det foregående år, jf. tabel 4. 11

12 Figur 4. Landinger i værdi for perioden Kr Anm.: Både danske og udenlandske landinger er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. Som det fremgår, har de fire fiskerihavne på Vestkysten altså oplevet en markant tilbagegang inden for fiskeriet inden for de seneste år. At fiskeriet er klemt i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, kan yderligere illustreres ved antallet af fartøjer, der er blevet ophugget i gennem de seneste to år, jf. tabel 13. Tabel 13. Antal ophuggede fartøjer * Hvide Sande 6 14 Thorsminde 2 4 Thyborøn 4 2 Hanstholm 4 8 De fiskeriafhængige områder i alt Øvrige Danmark Danmark i alt * til 16. december 2003 Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv. Hanstholm Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Som det ses af tabellen, er der i 2003 i alt blevet ophugget 28 fartøjer i de fire havne, hvilket svarer til hele 27 procent af alle de fartøjer, der blev ophugget i Danmark i Især Hvide Sande har været hårdt ramt af ophugninger. Udover tilbagegangen i den mængde af fisk, der landes, kæmper fiskerierhvervet desuden med imageproblemer. Særligt blandt fiskerne betragtes det som et usikkert erhverv, som efterkommerne ikke bør gå ind i. Der arbejdes dog målrettet med at øge rekrutteringen til erhvervet 2. 2 Ansvaret tilbage til fiskerne, Danmarks Fiskeriforening, november

13 Fiskerierhvervet drives i alle fire havne langt hen ad vejen, som det er blevet drevet i årtier. Man har naturligvis løbende tilpasset flådens størrelse, men der er stadig en del incitamenter til at trække sig ud af erhvervet, herunder for eksempel ophugningsstøtte. Sammenfatning Alle fire fiskeriafhængige kommuner er små og indbyggertallet ser ikke umiddelbart ud til at stige. Tværtimod forudser befolkningsprognoser en negativ befolkningsudvikling i Ulfborg-Vemb, Hanstholm og især Thyborøn-Harboøre frem til Arbejdsstyrken er præget af markant flere selvstændige og færre lønmodtagere end i resten af landet. Uddannelsesniveauet i de fiskeriafhængige områder er noget lavere end i de to amter som kommunerne er beliggende i og i forhold til hele landet. Op mod halvdelen af de årige har kun en grundskoleeksamen. Erhvervsstrukturen i de fiskeriafhængige områder adskiller sig på flere områder markant fra erhvervsstrukturen i hele landet. Blandt andet fylder fiskeriet væsentligt mere og den offentlige sektor noget mindre. Det er dog andre erhverv end fiskeri, der beskæftiger størstedelen af befolkningen i de fire kommuner. Der er derfor et godt potentiale for udviklingen af en mere differentieret erhvervsstruktur i kraft af, at mange mennesker er beskæftiget udenfor fiskeriet. Havnene i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm har samlet set oplevet en nedgang i antallet af fartøjer på 37 svarende til 10 procent fra 2000 til Hertil kommer en nedgang i antallet af besætningsmedlemmer på 135 svarende til knap 12 procent. Den samlede tonnage er derimod kun faldet med knap 2 procent. Der blev i 2003 ophugget i alt 28 fartøjer i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, hvilket svarer til 27 procent af alle ophuggede fartøjer i Danmark i For alle havnene gælder det i mere eller mindre udtalt grad, at fiskeflåden er relativt gammel, og at gennemsnitsalderen blandt fiskerne er relativt høj 3. Der har gennem de seneste 10 år været en del udsving i mængden af fisk, der er blevet landet. Alle fire havne har dog oplevet en markant tilbagegang inden for det seneste år. Mens landingerne volumenmæssigt er faldet, er værdien af den landede fangst i Hanstholm og Thyborøn stort set den samme som tidligere. Dog kan der også her spores et kraftigt fald i 2003 i forhold til det foregående år. I Hvide Sande og Thorsminde har tilbagegangen i mængden af landet fisk dog tillige været fulgt af en nedgang i landingernes værdi. Afslutningsvis kan det påpeges, at der er en række positive træk ved udviklingen i de fiskeriafhængige områder. Dette illustreres bl.a. ved, at ledigheden i tre af de fire områder ligger under landsgennemsnittet. På sigt ser situationen dog mere truende ud. På kort sigt er områderne truet af faldende kvoter og af den deraf følgende tilbagegang inden for fiskeriet. På længere sigt vil det i højere grad være det forventede fald i indbyggertal og lave uddannelsesniveau, der truer områderne. 3 Nellemann Konsulenterne: Socio-økonomisk analyse af tre havne: Hvide Sande, Thyborøn Havn og Thorsminde Havn,

14 3. Udfordringer og potentialer i de fiskeriafhængigeområder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm står alle overfor en række udfordringer, hvis den begyndende negative udvikling i områderne skal vendes. Fokus i denne strategi rettes mod en række udfordringer, der er fælles for de fire områderne, herunder særligt at: Udnytte selvstændighedskulturen Videreudvikle fiskeriet Udvikle andre erhverv, særligt turisme Højne uddannelses- og kompetenceniveauet Stoppe fraflytningen Udnytte potentialet for samarbejde Selvom de fiskeriafhængige områder står over for store udfordringer, er der også et potentiale, som kan udnyttes til at øge den regionale vækst. Realisering af disse potentialer er en stor opgave, som kræver en offensiv strategi særligt fra de fiskeriafhængige områders side, men som også kræver opbakning fra såvel regional som statslig side. Udnyttelse af selvstændighedskulturen Det er kendetegnende for byerne på Vestkysten, at dagligdagen er knyttet til havet og fiskeriet. Borgerne i de fiskeriafhængige områder har traditionelt været præget af en stærk selvstændighedskultur, som også genfindes i den yngre generation, der dog i stigende omfang vælger traditionelt lønarbejde. Den stærke selvstændighedskultur må betegnes som et potentiale, som bør udnyttes bedre, set i lyset af, at det ofte påpeges, at Danmark generelt er præget af en lønmodtagerkultur, der er hæmmende for eksempelvis iværksætteri. Spørgsmålet er, hvordan den selvstændighedskultur, der allerede findes i de fiskeriafhængige områder, kan anvendes som et aktiv i forsøget på eventuelt at skabe flere nye mindre virksomheder inden for forskellige brancher samt videreudvikle fiskerierhvervet. Dette bør ske via en målrettet iværksætterindsats og øget innovation og produktudvikling, blandt andet inden for fiskeriområdet. Videreudvikling af fiskeriet Fiskerisektoren spiller på hele Vestkysten en økonomisk og beskæftigelsesmæssig stor rolle. Der bliver færre job, især inden for det primære fiskeri, hvilket blandt andet skyldes nye fangstmetoder og bedre fartøjer, men også i høj grad reduktion af kvoterne. Flere af de store havne er allerede nu udsat for en stærk konkurrence fra såvel andre danske som udenlandske havne, og konkurrencen kan karakteriseres som et udskillelsesløb, hvor de områder, der formår at omstille sig og møde udfordringerne, vil blive vinderne. Et element i fiskeribyernes kultur har således været en indbyrdes konkurrence om landinger fra såvel danske som udenlandske fiskefartøjer. En sådan konkurrence kan i mange tilfælde være gavnlig, men kan også resultere i en suboptimal udnyttelse af de regionale ressourcer, der resulterer i, at ingen byer bliver vindere i konkurrencen. 14

15 Der er identificeret en række særlige udfordringer for de større danske fiskerihavne 4 : Manglende organisering i havnene I mange danske havne findes der ikke en fælles organisation, som varetager havnenes samlede drift og udvikling. Driften af havnene involverer mange forskellige aktører med forskellige interesser 5. Højt omkostningsniveau Omkostningsniveauet i forbindelse med landinger, sortering, opbevaring og salg er relativt høje i forhold til udlandet. Manglende erfaring med salg og markedsføring af havnene Havnene har ikke tradition for en aktiv markedsføring af havnene og deres faciliteter over for særligt udenlandske fiskere, der lander i Danmark. Havnene er dårligt rustet til at klare den internationale konkurrence 6. Mellemstore havne, der har lille omsætning De mellemstore havne har svært ved at konkurrere med de større havne, fordi der landes så lidt, at der ikke er tilstrækkeligt faciliteter i de pågældende havne. Manglende kvalitetsmærkning af fisken Der er kun i begrænset omfang indført fælles kvalitetsstandarder for behandling, opbevaring og vurdering af fisk. Det gør det vanskeligere at indføre for eksempel internetauktioner, ligesom det vanskeliggør dokumentation for kvaliteten over for detailleddet. Hertil kommer produktudvikling inden for fiskeriet. Udvikling af andre erhverv, særligt turisme Det er afgørende for den regionale udvikling, at der i de fiskeriafhængige områder også fokuseres på nye erhvervsudviklingsmuligheder, således at erhvervsstrukturen fremover bliver mere differentieret, end den er i dag. Herved kan områderne blive mindre sårbare overfor konjunkturudsving i fiskeriet. Det betyder ikke, at man helt skal opgive fiskeriet, men derimod erkende, at der også kan være andre og nye muligheder. Udfordringen bliver således at tænke i nye baner. Turismeerhvervet er i dag foruden fiskeriet et af de største erhverv i de fiskeriafhængige områder. Samlet set har områderne gode forudsætninger for at trække endnu flere turister til og give dem endnu bedre og anderledes oplevelser, end de gør i dag. Væsentlige udfordringer for turismen som erhverv er blandt andet følgende: Fastholde og gerne øge turistomsætningen (og dermed indtjening) Udvikle turisme til helårserhverv 4 Fødevareministeriet: De større fiskerihavnes udviklingsmuligheder, marts Hanstholm Havn har ansat en udviklingschef, der varetager al udvikling samlet set og i samarbejde med det private markedsføringsforum Hanstholm Havneforum. 6 Hanstholm har et samlet markedsføringsorgan Hanstholm Havneforum. 15

16 Udvikle eksisterende og nye turistprodukter med udgangspunkt i de enkelte områders forudsætninger Øge kompetence, viden og service i turisterhvervet Udnytte ny teknologi - Internet, It m.m. - til effektiv markedsføring og formidling Øget fokus på målgrupper. Højne uddannelses- og kompetenceniveauet Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende, og fremtidens velfærd er i stigende grad afhængig af viden, uddannelse og menneskelige ressourcer. Veluddannede medarbejdere er en grundlæggende forudsætning for at fastholde og udvikle et konkurrencedygtigt regionalt erhvervsliv. Mange medarbejdere oplever allerede i dag et stigende krav om fornyelse af deres kompetencer, hvis de skal følge med udviklingen. En 10 år gammel uddannelse er ikke altid længere nok. Uddannelse og kompetence skal løbende fornyes. Blandt andet stilles der større krav til sprog og itkompetencer. Som det tidligere er fremgået, er det formelle uddannelsesniveau i de fire fiskeriafhængige kommuner noget lavere end i både de to amter som kommunerne er beliggende i og i forhold til landet som helhed. Dette forhold kan være med til at true områdernes udviklingsmuligheder på sigt. Der er en tendens til, at flere og flere unge får en uddannelse, men for en stor dels vedkommende er det nødvendigt at rejse væk fra områderne, når de skal uddanne sig og ofte vender de ikke tilbage igen. Med undtagelse af Fiskeriskolen i Thyborøn er der ingen uddannelsesinstitutioner i de fire byer. Der er imidlertid gode uddannelsesmuligheder i de nærliggende større byer. Ungdomsuddannelserne findes bl.a. i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Lemvig og Thisted. Desuden findes blandt andet flere sundhedsfagliguddannelser og handels- og ingeniøruddannelser i Herning, Holstebro og Thisted. Udfordringen for de fiskeriafhængige områder er at få højnet både det formelle uddannelsesniveau og det uformelle kompetenceniveau. Fraflytning Fælles for flere af kommunerne i de fiskeriafhængige områder er, at de har oplevet stor fraflytning og en negativ befolkningsudvikling. Udsigterne for fremtiden ser umiddelbart heller ikke for lyse ud. Især Thyborøn-Harboøre og Hanstholm trues af affolkningen, hvis der ikke gøres en særlig indsats for at få bremset udviklingen. Især de unge flytter væk, enten for at uddanne sig eller søge nye muligheder, og de vender ofte ikke tilbage igen. Hermed stiger gennemsnitsalderen lokalt og det gennemsnitlige uddannelsesniveau falder. Det er således de ældre, der bliver tilbage, hvilket på sigt kan være med til at sætte et pres på de kommunale økonomier. Det vil også fremover være svært at holde på de unge. Spørgsmålet er, hvordan man enten kan sikre, at de unge vender tilbage efter endt uddannelse, eller hvordan man sikrer, at der flytter andre til. 16

17 I takt med at danskerne pendler længere og mere, og at folk bliver villige til at bosætte sig længere væk fra deres arbejdsplads, vil der kunne satses på, at folk i den erhvervsaktive alder bosætter sig i områderne. Bosætningsundersøgelser 7 viser, at blandt andet adgang til attraktiv natur har betydning for folks valg af bosætningssted. En udfordring for de fiskeriafhængige områder bliver, at få tiltrukket nye befolkningsgrupper, således at nettofraflytningen mindskes. Den gode kommunale offentlig service (børnehaver, skoler, ældreservice) i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med resten af landet, kan være en vigtig faktor hertil. Spørgsmålet er, hvordan den kommunale service kan udnyttes mere aktivt til at tiltrække flere og nye borgere. Udnyttelse af potentialet for samarbejde De fire kommuner har ikke tradition for at samarbejde på trods af de ligheder, der er imellem dem 8. De har traditionelt set hinanden som konkurrenter. Havnene i de fiskeriafhængige områder spiller imidlertid allerede i dag forskellige roller. Nogle steder dominerer fangsten af konsumfisk, andre steder er det industrifisk og derudover er størrelsen af havnene meget varierende. Et uudnyttet potentiale er øget samarbejde dels mellem de fiskeriafhængige kommuner, dels mellem de lokale fiskeriafhængige organisationer. Spørgsmålet er, hvordan dette samarbejde kan styrkes. 4. Indsatsområder I regeringens regionale vækststrategi peges på fire faktorer, som har betydning for den regionale vækst og balance. De fire faktorer er fysisk og digital infrastruktur, iværksætteri og innovativt samspil, mennesker samt bosætning. Hvor indsatsen skal koncentreres og på hvilken måde vil afhænge af de enkelte regioners øvrige situation. Set i lyset af de fælles udfordringer, som de fiskeriafhængige områder står overfor, er følgende indsatsområder prioriteret: 1. Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse 2. Uddannelse og kompetenceudvikling 3. Bosætning 4. Turisme En koncentreret indsats inden for disse fire områder kan være med til at afhjælpe afhængigheden af fiskeriet. Det er vækstsamarbejdets vurdering, at de udvalgte indsatsområder kan bidrage til bedre at udnytte det potentiale, som findes i de fiskeriafhængige områder samt understøtte den overordnede vision for udviklingen i områderne. Ved at gøre en særlig indsats på de udvalgte områder er det antagelsen, at man kan tiltrække flere turister til områderne, herunder forlænge turistsæsonen, stoppe fraflytningen, højne uddannelsesniveauet og skabe en mere differentieret erhvervsstruktur. Håbet er, at det vil medvirke til en positiv udvikling i de fire områder. 7 NIRAS-konsulenterne: Bosætningsanalyse for Skagen Kommune, december Konsulentanalyser af havnene i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde beskriver stort set enslydende i tre rapporter den kulturelle situation i de tre byer. 17

18 I det følgende uddybes indsatsområderne. Der henvises i øvrigt til de uddybende skemaer for de enkelte indsatsområder, der findes sidst i strategien. 4.1 Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse Visionen er, at de fiskeriafhængige områder får en differentieret erhvervsstruktur, der ikke er så sårbar over for udsving i fiskeriet. Erhvervsstrukturen i de fiskeriafhængige områder er, som det er fremgået tidligere, i høj grad præget af fiskeriet, herunder en række tilknyttede serviceerhverv. For at medvirke til en fremtidig omstilling og vækst i områderne bør fokus dog rettes mod mulighederne for omstilling og fornyelse både inden for fiskerisektoren og inden for de øvrige erhverv. Der er ingen tvivl om, at en omstilling og fornyelse af fiskerisektoren er en stor udfordring, men der er mange muligheder for udvikling, fx inden for følgende områder: Udvikling omkring bæredygtig produktion Udvikling af nye produkter, fx nye fiskearter, fiskeopdræt Ændring i fangstmetoder (fx skånsomt fiskeri) Øget profilering af fiskerisektoren Øget profilering af fiskeprodukterne Udvikling af distributionsnettet (frisk fisk til København) Etablering af samarbejdsinstitutioner for havnenes aktører Samarbejde/koordinering mellem de enkelte havne Bedre muligheder for generationsskifte Inden for de øvrige erhverv bør fokus særligt rettes mod fremstillingserhvervenes særlige kompetencer inden for træ, jern- og metalområdet samt elektronikområdet for at udvikle nye aktiviteter og nye virksomheder. Med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. mål 2-programmet søges der igangsat nye projekter inden for fremstillings- og serviceerhvervene. Det eksisterende erhvervsfremmesystem kan med fordel inddrages i dette arbejde. Et vigtigt område inden for erhvervsmæssig omstilling og fornyelse er generationsskifteproblematikken, der både gør sig gældende i fiskerierhvervet, men i lige så høj grad også i små og mellemstore virksomheder i en række andre brancher. Fiskeriskolen i Thyborøn har haft en positiv virkning på generationsskifteproblematikken i Thyborøn. 4.2 Uddannelse og kompetenceudvikling Virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder er på afgørende vis forbundet med tilstedeværelsen af en velkvalificeret arbejdsstyrke. I de fiskeriafhængige områder er der brug for at gøre en ekstra indsats, for så vidt angår uddannelse og kompetenceudvikling. Der skal både gøres en indsats for at få højnet det formelle uddannelsesniveau, men også de mere uformelle kompetencer hos arbejdsstyrken. Visionen er, at uddannelses- og kompetenceniveauet i de fiskeriafhængige områder højnes. 18

19 Hvis uddannelsesniveauet skal højnes, er det nødvendigt med en målrettet indsats på flere områder. Det er vigtigt, at flere unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse og at voksne uden uddannelse, hjælpes i gang med én. Men lige så væsentligt er det, at få højnet det generelle kompetenceniveau i arbejdsstyrken, hvilket bl.a. kan ske gennem forskellige efter/ videreuddannelsesaktiviteter. Når det gælder kompetenceudvikling, er der for det første behov for en indsats over for de personer, som holder op i fiskeriet. For det andet er der et generelt behov for at give befolkningen som helhed et kompetencemæssigt løft, herunder ikke mindst de midaldrende, der i højere grad end de unge har relativt kort uddannelse. En generel problemstilling, hvad enten det gælder formel uddannelse eller kompetenceudvikling og efter/videreuddannelse, er tilgængelighed. Fokus bør i særlig grad rettes mod, at forbedre adgangen til uddannelse for de, der ikke er så mobile. Det kan fx være mødre med børn, der ikke har mulighed for at tage til fx Herning, Holstebro eller Thisted hver dag, men måske kun en dag om ugen. Det skal med andre ord være lettere at bo i en af de fire byer samtidigt med, at man tager en uddannelse. Fjernundervisning kan være løsningen, hvilket andre dele af landet har haft succes med. Fjernundervisning kan både anvendes til uddannelse og efter/videreuddannelse. Der skal gøres en ekstra indsats for at få den viden, der for eksempel er til stede på højere uddannelsessteder, bragt ud til andre dele af landet. Der arbejdes i øjeblikket i regi af det jyskfynske erhvervssamarbejde på, at forbedre koblingen mellem højere uddannelsessteder og erhvervsliv, også i udkantsområder. Dette skal bl.a. ske ved at få flere studerende i praktik - gerne i de områder, som de er flyttet fra. Erhvervs- og Boligstyrelsen vil desuden undersøge mulighederne for øget brobygning mellem vækst- og udkantsområder. 4.3 Bosætning Visionen er, at de fiskeriafhængige områder skal udvikles til attraktive bosætningsområder for børnefamilier og ressourcestærke ældre. Antallet af pendlingsregioner i Danmark er faldet i løbet af de seneste 10 år, jf. regeringens landsplanredegørelse 2003 (se bilag 2). Det er blandt andet tegn på, at vi pendler længere og mere for at komme på arbejde. Det er blevet lettere at bo et sted og arbejde et helt andet sted. Samtidig med at den største befolknings- og erhvervstilvækst sker ved landets største byer, er der også mange mennesker, herunder særligt børnefamilier og ældre mennesker, der værdsætter at bo i naturskønne omgivelser. Både børnefamilier og ældre mennesker efterspørger imidlertid en god offentlig service og adgang til faciliteter i form af for eksempel kulturtilbud og idræt. Men også adgangen til andre, mere specialiserede funktioner som typisk ikke findes i mindre byer kan være udslagsgivende for manges valg af bolig. Funktionerne skal ikke nødvendigvis være lige i nærheden, men skal kunne nås inden for en vis afstand og tid. Derfor er det også vigtigt at vurdere de fiskeriafhængige områders potentialer som bosætningsområder i forhold til deres omgivelser og det opland, de ligger i. 19

20 For at sikre, at de fiskeriafhængige områder også i fremtiden er levedygtige samfund, er det afgørende at stoppe nettofraflytningen. Markedsføring over for turisterne kan her være et vigtigt element, men det vil også være helt afgørende at holde på de unge mennesker, der allerede bor i områderne samt sørge for, at de, der rejser ud, også vender tilbage. Selvom den yngre generation i de fiskeriafhængige områder søger mod andre erhverv end fiskeriet og måske også på længere sigt søger længere væk for at arbejde, skal der gøres en indsats for at beholde dem som skatteborgere. Der skal også gøres en indsats for at få folk, der arbejder inden for den pågældende pendlingsregion, til at bosætte sig i området. Endelig bør man overveje, om der er nye grupper, som man bør forsøge at tiltrække, fx ressourcestærke ældre. De fiskeriafhængige områder ligger alle i attraktive områder med storslået natur. Udbuddet af offentlig service er pænt. Samtidig er huspriserne relativt lave i forhold til landsgennemsnittet. Huspriserne for helårshusene er generelt stagnerende. For fritidshuse som nogle af de fiskeriafhængige områder har mange af er priserne dog stigende. Erhvervs- og Boligstyrelsen iværksætter i begyndelsen af 2004 en analyse af bosætning i udkantsområderne, herunder i de fire fiskeriafhængige områder. I den forbindelse forventes det undersøgt, hvilke motiver folk har haft til at flytte både til og fra de pågældende områder. 4.4 Turisme Turismeerhvervet står allerede i dag stærk i de fiskeriafhængige områder, men der er potentiale for en yderligere udvikling af erhvervet. Visionen er, at de fiskeriafhængige områder skal være Danmarks bedste turistområde under hensyntagen til borgere og naturen. Turismen i de fire fiskeriafhængige områder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm - er grundlæggende ens, selv om der naturligvis er forskelle fra område til område. De fire byer og tilhørende områder er alle kendetegnet ved, at turismen udgør et betydeligt grundlag for byernes og kommunernes beskæftigelse og økonomi, dog i varierende grad. Turismen er kendetegnet ved, at fiskerimiljøerne er af afgørende betydning for autenticitet og dermed for, at byerne er attraktive steder at opholde sig eller besøge. En afgørende forudsætning for turismens fortsatte udvikling er derfor, at der fortsat er et aktivt fiskeri i de fire byer. Flere af byerne er også kendetegnet ved, at det væsentlige turistprodukt er de store sommerhusområder, der ligger i nærheden af byerne. Der er kun et meget begrænset antal hoteller eller campingpladser i byerne. I Ringkøbing og Viborg Amter kommer den største del af de udenlandske turister fra Tyskland. I Viborg Amt kommer der desuden en del turister fra Norge og Sverige. Væsentlige motiver for turisternes valg af Vestjylland og Thy - og dermed de fire byer - som feriemål er havet og de store naturområder sammenholdt med muligheden for ophold i sommerhus. Natur og miljø er afgørende faktorer for valg af Vestjylland og Thy som ferieområde mere end kulturelle og opfundne oplevelsesmuligheder. Turismen er i de fire kommuner som overalt på Vestkysten i en stor international konkurrence med alle andre feriemål. Der skal derfor gøres en indsat for, at ruste områderne bedre til denne konkurrence. Dette kan fx ske gennem en øget profilering og markedsføring af områderne samt gennem kvalitetsudvikling af attraktionerne i området. Det være sig overnatningsmulighederne, forlystelsesanlæg eller natur. Der bør ske en tæt koordinering med den/de regionale myndighed(er), 20

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn

Vækst 2011 Thyborøn Havn Vækst 2011 Thyborøn Havn Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk. Indledning Thyborøn Havn har gennem årtier været blandt de førende danske fiskerihavne på grund af en stor

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere