Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder"

Transkript

1 Omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder Januar 2004 Hanstholm Kommune Holmsland Kommune Thyborøn-Harboøre Kommune Ulfborg-Vemb Kommune Ringkjøbing Amt Viborg Amt Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Økonomi- og Erhvervsministeriet

2 Forord Regeringen offentliggjorde i maj 2003 en regional vækststrategi, som udpeger de fire fiskeriafhængige områder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm som særligt prioriterede områder. De fire områder er alle hårdt ramt af situationen inden for fiskeriet, herunder særligt af reduktionerne i torskekvoterne. I strategien dokumenteres, at 2003 har været et særligt dårligt år. Områderne står over for store udfordringer, hvis de også i fremtiden skal være gode steder for både erhvervsudvikling og bosætning. Det kræver et strategisk og bredt samarbejde at imødegå disse udfordringer og herved sikre, at der skabes gode forhold for den fremtidige udvikling, i de fiskeriafhængige områder. Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner har derfor taget imod regeringens invitation til at gå sammen i et regionalt vækstsamarbejde for de fiskeriafhængige områder. Fra begyndelsen har der været enighed om, at vækstsamarbejdet skal koncentrere indsatsen om at skabe synlige resultater. Indsatsen skal ligeledes målrettes og forankres i en klar strategi. Vi præsenterer hermed i fællesskab en ny regional vækststrategi for de fiskeriafhængige områder. Vækststrategien sætter fokus på at få løst nogle af de problemer, som områderne slås med. De fiskeriafhængige områder har forskellige potentialer, der fremover skal gøres en indsats for at udnytte. Derfor er der prioriteret en række indsatsområder, der sættes særlig fokus på. Disse er erhvervsmæssig omstilling og fornyelse, uddannelse og kompetenceudvikling, bosætning samt turisme. Det betyder ikke, at vi ikke prioriterer fiskerisektoren, men det er helt afgørende for den fortsatte udvikling af vores områder, at vi også retter blikket mod andre udviklingspotentialer. Det er nødvendigt, hvis byerne på Vestkysten skal overleve som bæredygtige og velfungerende samfund. Det er visionen, at: De fiskeriafhængige områder skal være attraktive områder for erhvervsudvikling og bosætning med respekt for den natur og de værdier, som kendetegner områderne. Det er en vanskelig opgave at løfte, og en opgave, som kræver en mangesidet indsat. Derfor er det vigtigt, at vi løfter i flok og samarbejder på tværs af administrative grænser. Vi har alle - politikere, borgere og virksomheder - i vores områder et medansvar for, at vores områder også i fremtiden er levende samfund. Denne vækststrategi er en ramme for det fremadrettede arbejde. Vi håber derfor, at alle parter vil tage godt imod den. Borgmester Iver Enevoldsen, Holmsland Kommune Borgmester Niels Kr. Jensen, Ulfborg-Vemb Kommune Borgmester Erik Flyvholm, Thyborøn-Harboøre Kommune Borgmester Ejner Frøkjær, Hanstholm Kommune 2

3 1. Baggrund I en række områder på Vestkysten er den generelle regionaludvikling meget afhængig af udviklingen i fiskeriet. Strukturproblemer i fiskerierhvervet, herunder blandt andet reduktioner i torskekvoterne, har derfor haft store konsekvenser for disse områder. I forlængelse af regeringens regionale vækststrategi, som blev offentliggjort i maj 2003, er der derfor etableret et vækstsamarbejde, der særligt er rettet mod at forbedre situationen i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm. Afhjælpning af problemer i fiskeriet er kun ét element i en samlet erhvervspolitisk indsats for de fiskeriafhængige områder. Erhvervsstrukturen i de fire byer er i dag endvidere karakteriseret ved et betydeligt antal fremstillingsvirksomheder, der i stort omfang indgår som leverandører af udstyr til fiskerisektoren. En betydelig del af servicesektoren er tilsvarende rettet mod fiskerierhvervet. Der er dog i de senere år sket en udvikling i retning af en betydelig mindre afhængighed af fiskerisektoren gennem etablering af nye produktioner. Det er vigtigt at understøtte denne udvikling med henblik på udviklingen i retning af en mere differentieret erhvervsstruktur i de fire fiskeriafhængige områder. Vækstsamarbejdet er meget opmærksomt på de problemer, som er fremherskende i fiskeriet, men har ikke det primære fokus rettet mod, hvordan man direkte kan afhjælpe disse problemer. Vækstsamarbejdet vil således primært koncentrere sin indsats om at udvikle vækstvilkårene i de fiskeriafhængige områder og rette fokus mod de udviklingspotentialer, som de fire områder har. Der er selvfølgelig en tæt tilknytning til udviklingen af fiskerierhvervet. Vækstsamarbejdet vil fokusere på, hvordan man kan skabe bedre vækstvilkår i de fiskeriafhængige områder i form af blandt andet bedre bosætningsmuligheder, højere uddannelsesniveau og udvikling af andre erhvervsområder. Udgangspunktet for vækstsamarbejdet er således, hvordan man sikrer omstilling og udvikling af de fiskeriafhængige områder, herunder hvordan man sikrer et øget samspil med de omkringliggende områder, de større bysamfund, uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Der er allerede foretaget en lang række analyser af situationen i de fiskeriafhængige områder, og visse undersøgelser fremkommer med forslag til, hvor der bør sættes ind i forsøget på at vende udviklingen i mere positiv retning. Hensigten med denne vækststrategi har været at kigge på tværs af de eksisterende analyser og identificere indsatsområder, som er afgørende for udviklingen i alle fire områder. På baggrund heraf kan der gøres en ekstra indsats for at sikre den regionale vækst og balance. Følgende aktører deltager i vækstsamarbejdet: Holmsland Kommune, Ulfborg-Vemb Kommune, Thyborøn-Harboøre Kommune, Hanstholm Kommune, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Direktoratet for FødevareErhverv, Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Boligstyrelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager ad hoc. 2. Et overblik over de fiskeriafhængige områder På mange områder går det godt i de fiskeriafhængige områder i forhold til andre udkantsområder. For eksempel er der relativt mange børn og unge under 16 år, og ledigheden i forhold til arbejdsstyrken er i flere af områderne mindre end i landet som helhed. Faldende indbyggertal, lavt 3

4 uddannelsesniveau og en ensidig erhvervsstruktur, hvor fiskeriet dominerer, truer imidlertid områdernes fremtidige udvikling, især hvis de strukturelle problemer inden for fiskeriet fortsætter. Befolkningsgrundlaget Alle fire kommuner i de fiskeriafhængige områder er små, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der kommer flere indbyggere, jf. tabel 1. Mens der i hele landet har været en befolkningstilvækst på knap 4 procent inden for de seneste 10 år, har indbyggertallet i de fire kommuner været stagnerende eller faldende. Befolkningsprognoser viser, at indbyggertallet i alle kommuner på nær Holmsland vil falde yderligere frem til Værst ser det ud i Thyborøn-Harboøre Kommune, hvor befolkningen forventes at falde med en femtedel, men også Hanstholm vil antageligt opleve en markant tilbagegang, hvis der ikke gøres en offensiv indsats for at vende udviklingen. Begge kommuner har allerede oplevet tilbagegang i antallet af indbyggere inden for de senere år. Tabel 1. Indbyggertal og befolkningsudvikling. Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Danmark Antal indbyggere, 1. januar Befolkningstilvækst (%) 0,1 0-6,7-1,6 3,9 Forventet befolkningstilvækst (%) Kilde: Danmarks Statistik. 0,8 I forhold til hele landet er der flere unge i alderen 0-16 år i de fiskeriafhængige områder. Til gengæld er der markant færre i gruppen årige og flere årige. Af personer over 65 år er det kun i Ulfborg-Vemb Kommune, at der er flere end i landet som helhed, jf. figur 1. Figur 1. Aldersfordeling pr. 1. januar ,0 35,0 30,0 Procent 25,0 20,0 15,0 10, år år år 65+ 5,0 0,0 Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn- Harboøre Hanstholm Hele landet Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningens beskæftigelses- og uddannelsesforhold Arbejdsstyrken har gennem de seneste 10 år været ret stabil i hele landet, hvilke også gælder for de fiskeriafhængige områder. Ledigheden har i samme periode generelt været faldende. Ledigheden i de fiskeriafhængige områder på nær Thyborøn-Harboøre har gennem de seneste 10 år ligget under 4

5 gennemsnittet for hele landet. Som det fremgår af tabel 2 ligger ledigheden i dag et pænt stykke under landsgennemsnittet. Thyborøn-Harboøre slås dog stadig med en højere ledighed. Tabel 2. Ledighed i procent i forhold til arbejdsstyrken, Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Ringkøbing Amt Viborg Amt Hele landet Ledighed 4,8 5,4 6,9 4,2 4,7 4,7 6,0 Anm.: Ledighedsprocenten for 2003 er et gennemsnit af ledigheden i årets første 10 måneder. Kilde: Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken i de fiskeriafhængige områder adskiller sig især fra hele landet ved, at der er markant flere, der er selvstændige og færre, der er lønmodtagere, jf. tabel 3. Denne tendens er især gældende for mænd, hvoraf mange givetvis er fiskere, men også blandt kvinderne ses der en større selvstændighedskultur. Tabel 3. Arbejdsstyrken fordelt efter socio-økonomisk status og køn, Holmsland Ulfborg-Vemb Thyborøn-Harboøre Hanstholm Ringkøbing Amt Viborg Amt Hele landet Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige 13,2 3,3 11,0 2,7 7,6 2,0 10,1 2,5 7,5 1,9 8,2 2,1 5,9 1,9 Medarb. ægtefælle 0,1 0,5 0,1 1,3 0,0 0,3 0,0 0,7 0,1 0,8 0,1 0,8 0,1 0,4 Lønmodtager 51,8 50,5 47,2 41,4 50,3 44,2 49,4 45,3 51,6 45,8 49,1 44,6 49,9 45,5 Arbejdsløse 1,8 2,3 1,6 2,4 2,0 1,5 1,2 1,5 1,2 1,9 1,4 1,7 2,0 2,1 U. f. arbejdsstyrken 33,1 43,4 40,1 52,2 40,1 52,0 39,3 50,0 39,6 49,6 41,2 50,8 42,1 50,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik. Et områdes vækst- og udviklingsmuligheder er på afgørende vis forbundet med tilstedeværelsen af en velkvalificeret arbejdsstyrke. Det formelle uddannelsesniveau i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner er noget lavere end i de to amter, hvor kommunerne er beliggende, og markant lavere end i landet som helhed, jf. tabel 4. Tabel 4. De åriges højeste fuldførte uddannelse, Grundskole klasse Gymnasiale udd. Erhvervsfaglige udd. KVU/MVU LVU I alt Procent Holmsland 45,5 4,2 39,7 9,0 1,6 100,0 Ulfborg-Vemb 47,3 4,2 36,2 10,5 1,8 100,0 Thyborøn-Harboøre 52,6 4,7 33,5 8,5 0,7 100,0 Hanstholm 47,5 4,8 35,0 10,7 2,0 100,0 Ringkøbing Amt 41,2 6,4 36,8 13,4 2,2 100,0 Viborg Amt 41,0 5,8 37,1 13,4 2,7 100,0 Danmark 35,1 8,8 35,0 16,2 4,9 100,0 Anm.: KVU, MVU og LVU står for hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. I alle fire kommuner er det omkring halvdelen af befolkningen, der kun har en grundskoleeksamen som den højeste uddannelse, mens det på landsplan er godt en tredjedel. Samtidig er der færre med gymnasiale og videregående uddannelser i de fire kommuner. I alle kommuner på nær Thyborøn- Harboøre Kommune er der imidlertid flere med en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan. 5

6 Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm Kommuner adskiller sig på flere områder markant fra erhvervsstrukturen i landet som helhed. Fiskeriet fylder væsentligt mere i disse kommuner og den offentlige sektor betydeligt mindre i forhold til hele landet, jf. figur 2. Det er dog andre erhvervsområder end fiskeri, der beskæftiger størstedelen af befolkningen i kommunerne. I Thyborøn-Harboøre og Holmsland Kommuner er fiskeri det tredje største erhvervsområde, mens det i Hanstholm og Ulfborg-Vemb beskæftigelsesmæssigt er et af de mindste. Figur 2. De beskæftigede fordelt på udvalgte brancher i Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn- Harboøre og Hanstholm Kommuner, % Landbrug og råstofudv. Fiskeri mv. Holmsland Thyborøn-Harboøre Ulfborg-Vemb Hanstholm Hele landet Industri Bygge- og anlægsvirk. Handel, hotel og restauration Transportvirksomhed Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Anm.: Branchegrupperne energi- og vandforsyning samt post og telekommunikation er ikke medtaget i denne oversigt, da de beskæftigelsesmæssigt fylder meget lidt i de pågældende kommuner (tilsammen udgør de kun mellem 0,3 og 2 procent af alle beskæftigede i hver enkelt kommune). Kilde: Danmarks Statistik. I Holmsland Kommune er fiskeri (14 procent) et af de største erhvervsområder. I Hvide Sande er der i alt 21 virksomheder, som har en omsætning, der relaterer sig til fiskeriet. Disse virksomheder har tilsammen ca. 360 ansatte. Et andet stort erhvervsområde er turisme. Det er svært præcist at sætte tal på, hvor meget turismeområdet fylder, da det statistisk ikke opgøres som en selvstændig branche. Handel, hotel og restauration kan imidlertid bruges som en god indikator for, hvor meget turisme fylder i den enkelte kommune. I Ulfborg-Vemb Kommune er den offentlige sektor med 30 procent det største erhvervsområde. Handel, hotel og restauration (turisme), industri samt landbrug er ca. lige store og står tilsammen for omkring halvdelen af de beskæftigede. Fiskeri er med 4 procent det mindste erhvervsområde i kommunen som helhed. Erhvervsstrukturen i Ulfborg-Vemb Kommune er altså mere differentieret end i de tre andre kommuner og derfor ikke i samme grad afhængig af fiskeriet. Fiskeriet har dog stor betydning for Thorsminde. Havnen i Thorsminde er sammenlignet med de tre øvrige havne i vækstsamarbejdet dog af beskeden størrelse, hvilket afspejles af, at der i byen kun er 9 virksomheder, der har direkte relation til fiskeriet. Disse virksomheder står tilsammen for ca. 50 af byens arbejdspladser. 6

7 I Thyborøn-Harboøre Kommune er det industrien (41 procent) og den offentlige sektor (19 procent), der beskæftiger flest personer. Fiskeri er med 15 procent af de beskæftigede det tredje største erhvervsområde. Cirka 460 arbejdspladser relaterer sig til havnen i Thyborøn. At industrien fylder så meget i kommunen, skyldes især Cheminovas placering i området. I modsætning til de øvrige fiskeriafhængige kommuner fylder turisme ikke så meget i erhvervsstrukturen i Thyborøn- Harboøre. Erhvervsstrukturen i Hanstholm Kommune afspejler som i de øvrige kommuner tilknytningen til havet. Turisme (handel, hotel og restauration) er med 24 procent af de beskæftigede det største enkelte erhvervsområde, hvilket bl.a. kan tilskrives feriecentret i Vigsø. Derudover dominerer erhverv relateret til fiskeriet og havnen. Selve fiskeriet står for 7 procent af de beskæftigede og af de 21 procent som industrien fylder, står fødevareindustrien (primært forarbejdning af fisk) alene for de 10. Endelig fylder transporterhvervet med godt 10 procent også godt. Af de ca arbejdspladser der er i Hanstholm Kommune, relaterer omkring de sig alene til Hanstholm Havn. Havnene i de fiskeriafhængige områder I det følgende gives en kort beskrivelse af havnene i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, herunder landings- og halafgift samt flådeudviklingen 1. Hvide Sande Hvide Sande, der er en kommunal selvstyrehavn, er udelukkende en fiskerihavn. Hvide Sande Havn får overvejende tilført konsumfisk. De vigtigste er torsk, rødspætter, dybvandshummere, tunger og pighvar. Landings- og halafgiften er på hhv. 2,4 og 0,4 procent af omsætningen. Af tabel 5 fremgår, hvad der i alt bliver betalt i landings- og halafgift i Hvide Sande Havn. Tabel 5. Landings- og halafgift i mio. kr * Konsumfisk 4,55 5,10 3,34 Industrifisk 0,92 1,18 0,33 Halafgift 0,71 0,69 0,53 * indtil 31/8 Kilde: Holmsland Kommune. I Hvide Sande er der sket en kraftig tilbagegang på henholdsvis omkring 10 og knap 18 procent for antallet af fartøjer og besætning. I samme periode er den samlede tonnage steget marginalt, jf. tabel 6. Den gennemsnitlige fartøjsstørrelse er dog stadig betydeligt mindre end i Hanstholm og Thyborøn. 1 Alene registrerede fartøjer over 5 BT er medtaget. 7

8 Tabel 6. Flådeudviklingen i Hvide Sande i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Der er en række virksomheder tilknyttet havnen i Hvide Sande, heriblandt skibs- og bådebyggeri, motorværksted, skibssmedje og vodbinderi. Thorsminde Thorsminde Havn er stadig statshavn. Fiskeriet i Thorsminde omfatter udelukkende konsumfiskeri, primært torsk, rødspætter, tunger og pighvar. Landingsafgiften udgør 2,4 procent af omsætningen, mens halafgiften er på 0,4 procent. Den samlede landings- og halafgift i Thorsminde Havn fremgår af tabel 7. Tabel 7. Landings- og halafgift i mio. kr Konsumfisk 1,70 2,00 1,80 Halafgift 0,25 0,28 Kilde: Ulfborg-Vemb Kommune. 0,26 Thorsminde har gennemgået et kraftigt fald i antal fartøjer (ca. 19 procent) og besætning (ca. 15 procent), samt et marginalt fald i den samlede tonnage fra 2000 til Flådeudviklingen i Thorsminde i perioden fremgår af tabel 8. Tabel 8. Flådeudviklingen i Thorsminde Havn i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Der er ikke tilknyttet særlige specialfunktioner til Thorsminde Havn, udover to opkøbervirksomheder, som fileterer en del af de opkøbte torsk og rødspætter inden videresalg. 8

9 Thyborøn Havnen i Thyborøn er en kommunal selvstyrehavn. Der landes altovervejende industrifisk, men også en mindre del konsumfisk. Rødspætter, torsk og kuller samt mørksej udgør den største andel. Landingsafgiften er 2,4 procent af omsætningen. Dertil kommer en skibsafgift 2,25 kr. pr. bruttoton. Ved landing til auktion er der en haludgift på 1,7 procent af omsætningen. Af tabel 9 fremgår, hvad der bliver betalt i landings- og halafgift i Thyborøn Havn. Tabel 9. Landings- og halafgift i mio. kr * Konsumfisk 4,26 4,40 2,91 Industrifisk 5,95 7,48 3,22 Halafgift 0,79 0,83 0,53 * indtil 31/8 Kilde: Thyborøn-Harboøre Kommune. I Thyborøn har der været en samlet tilbagegang inden for både antallet af fartøjer, besætning og tonnage på hhv. 11, 10 og 8 procent. Flådeudviklingen i Thyborøn i perioden fremgår af tabel 10. Tabel 10. Flådeudviklingen i Thyborøn i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt >5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Den vigtigste følgeindustri på Thyborøn Havn er fiskeauktion samt isværk mv. Hertil kommer en fiskemelsfabrik, fiskeeksportører/fileteringsvirksomheder, skibssmedje, trawlbindere, skibstømrere/værftsfaciliteter, virksomheder inden for elektronik samt olieservice, skibsprovianteringer samt en række øvrige virksomheder. Hanstholm Hanstholm Kommune og Viborg Amt ejer Hanstholm Havn, der er kendetegnet ved både at være en fiskeri-, trafik- og færgehavn. Der landes alle arter inden for konsum såvel som industrifisk. Hovedparten af fangsten, som landes, er torsk, kuller, mørksej, rødspætter, sild, makrel, anden fladfisk og rejer. Landingsafgiften er på 2,4 procent og halafgiften beløber sig til 0,55 procent. Det fremgår af tabel 11, hvad der samlet bliver betalt i landings- og halafgift til havnen i Hanstholm. 9

10 Tabel 11. Landings- og halafgift i mio. kr * Landingsafgift 12,10 13,50 15,70 8,80 Halafgift 0,42 0,47 0,75 0,42 * indtil 31/8 Kilde: Hanstholm Kommune. Antallet af fartøjer og besætning er fra 2000 til 2002 gået tilbage med omkring 5 procent. Tilbagegangen i Hanstholm er altså ikke så stor som i de tre andre havne i vækstsamarbejdet. Den samlede tonnage er i perioden steget med 13 procent, jf. tabel 12. Tabel 12. Flådeudviklingen i Hanstholm i perioden Fartøjer 5-12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer > 12 BT Antal Tonnage BRT Besætning Fartøjer i alt > 5 BT Antal Tonnage BRT Besætning Kilde: Fiskeridirektoratet. Følgeindustrien i Hanstholm er overvejende fiskeforarbejdnings- og eksportvirksomheder, forsyningsvirksomheder samt reparation/vedligehold og salg af grej. Derudover har havnen tiltrukket gods- og færgetrafik, og der er ligeledes akvakulturvirksomhed i kommunen. Hanstholm Havn har som trafik- og godshavn oplevet en ekspansiv udvikling de sidste 10 år. Færgetrafikken er vokset ifølge prognosen for 2003 forventes væksten at fortsætte således at passagertallet stiger med 38 procent, færgegods med 12 procent og biltransport med 16 procent i forhold til Hanstholm Havn deltager i West Link et transport- og handelssamarbejde omkring Nordsøen. Strukturproblemer i fiskeriet Udviklingen i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm har traditionelt været afhængig af udviklingen i fiskeriet. Det danske fiskeri er foruden den naturlige udvikling i fiskebestandene - i høj grad afhængigt af den europæiske fiskeripolitik, herunder særligt kvotesystemet, der betyder, at det er vanskeligt for fiskerne at langtidsplanlægge. Kvoterne fastlægges årligt. I det seneste år har de fire havne særligt mærket reduktionen i torskekvoterne, hvilket har haft stor betydning for områdernes situation. Af figur 3 og 4 ses udviklingen inden for mængden og værdien af landede fisk i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm gennem de seneste 10 år (de faktiske tal fremgår af bilag 1). Efter en stigning i mængden af landede fisk frem til 1995, har især Thyborøn og Hvide Sande oplevet en kraftig tilbagegang. 10

11 Som det fremgår af figurerne, er landingerne i Thorsminde forholdsvis små sammenlignet med de tre andre havne. Tilbagegangen har dog også været mærkbar i Thorsminde, hvor landingerne er mere end halveret gennem de seneste 10 år. Der har været tilbagegang frem til 2000, hvorpå landingerne steg en smule i 2001 og 2002, for derpå at nå det hidtil laveste niveau i Set over en 10 årig periode er der i Hanstholm blevet landet flere fisk, men også her ses en relativ kraftig tilbagegang i 2003 i forhold til året før. Figur 3. Landinger i vægt for perioden Ton Anm.: Både danske og udenlandske landinger er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. Hanstholm Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Mens mængden af landet fisk er faldet, har værdien af den landede fisk i de seneste år været stort set den samme. Dog kan der også her spores et kraftigt fald i 2003 i forhold til det foregående år, jf. tabel 4. 11

12 Figur 4. Landinger i værdi for perioden Kr Anm.: Både danske og udenlandske landinger er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. Som det fremgår, har de fire fiskerihavne på Vestkysten altså oplevet en markant tilbagegang inden for fiskeriet inden for de seneste år. At fiskeriet er klemt i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, kan yderligere illustreres ved antallet af fartøjer, der er blevet ophugget i gennem de seneste to år, jf. tabel 13. Tabel 13. Antal ophuggede fartøjer * Hvide Sande 6 14 Thorsminde 2 4 Thyborøn 4 2 Hanstholm 4 8 De fiskeriafhængige områder i alt Øvrige Danmark Danmark i alt * til 16. december 2003 Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv. Hanstholm Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Som det ses af tabellen, er der i 2003 i alt blevet ophugget 28 fartøjer i de fire havne, hvilket svarer til hele 27 procent af alle de fartøjer, der blev ophugget i Danmark i Især Hvide Sande har været hårdt ramt af ophugninger. Udover tilbagegangen i den mængde af fisk, der landes, kæmper fiskerierhvervet desuden med imageproblemer. Særligt blandt fiskerne betragtes det som et usikkert erhverv, som efterkommerne ikke bør gå ind i. Der arbejdes dog målrettet med at øge rekrutteringen til erhvervet 2. 2 Ansvaret tilbage til fiskerne, Danmarks Fiskeriforening, november

13 Fiskerierhvervet drives i alle fire havne langt hen ad vejen, som det er blevet drevet i årtier. Man har naturligvis løbende tilpasset flådens størrelse, men der er stadig en del incitamenter til at trække sig ud af erhvervet, herunder for eksempel ophugningsstøtte. Sammenfatning Alle fire fiskeriafhængige kommuner er små og indbyggertallet ser ikke umiddelbart ud til at stige. Tværtimod forudser befolkningsprognoser en negativ befolkningsudvikling i Ulfborg-Vemb, Hanstholm og især Thyborøn-Harboøre frem til Arbejdsstyrken er præget af markant flere selvstændige og færre lønmodtagere end i resten af landet. Uddannelsesniveauet i de fiskeriafhængige områder er noget lavere end i de to amter som kommunerne er beliggende i og i forhold til hele landet. Op mod halvdelen af de årige har kun en grundskoleeksamen. Erhvervsstrukturen i de fiskeriafhængige områder adskiller sig på flere områder markant fra erhvervsstrukturen i hele landet. Blandt andet fylder fiskeriet væsentligt mere og den offentlige sektor noget mindre. Det er dog andre erhverv end fiskeri, der beskæftiger størstedelen af befolkningen i de fire kommuner. Der er derfor et godt potentiale for udviklingen af en mere differentieret erhvervsstruktur i kraft af, at mange mennesker er beskæftiget udenfor fiskeriet. Havnene i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm har samlet set oplevet en nedgang i antallet af fartøjer på 37 svarende til 10 procent fra 2000 til Hertil kommer en nedgang i antallet af besætningsmedlemmer på 135 svarende til knap 12 procent. Den samlede tonnage er derimod kun faldet med knap 2 procent. Der blev i 2003 ophugget i alt 28 fartøjer i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, hvilket svarer til 27 procent af alle ophuggede fartøjer i Danmark i For alle havnene gælder det i mere eller mindre udtalt grad, at fiskeflåden er relativt gammel, og at gennemsnitsalderen blandt fiskerne er relativt høj 3. Der har gennem de seneste 10 år været en del udsving i mængden af fisk, der er blevet landet. Alle fire havne har dog oplevet en markant tilbagegang inden for det seneste år. Mens landingerne volumenmæssigt er faldet, er værdien af den landede fangst i Hanstholm og Thyborøn stort set den samme som tidligere. Dog kan der også her spores et kraftigt fald i 2003 i forhold til det foregående år. I Hvide Sande og Thorsminde har tilbagegangen i mængden af landet fisk dog tillige været fulgt af en nedgang i landingernes værdi. Afslutningsvis kan det påpeges, at der er en række positive træk ved udviklingen i de fiskeriafhængige områder. Dette illustreres bl.a. ved, at ledigheden i tre af de fire områder ligger under landsgennemsnittet. På sigt ser situationen dog mere truende ud. På kort sigt er områderne truet af faldende kvoter og af den deraf følgende tilbagegang inden for fiskeriet. På længere sigt vil det i højere grad være det forventede fald i indbyggertal og lave uddannelsesniveau, der truer områderne. 3 Nellemann Konsulenterne: Socio-økonomisk analyse af tre havne: Hvide Sande, Thyborøn Havn og Thorsminde Havn,

14 3. Udfordringer og potentialer i de fiskeriafhængigeområder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm står alle overfor en række udfordringer, hvis den begyndende negative udvikling i områderne skal vendes. Fokus i denne strategi rettes mod en række udfordringer, der er fælles for de fire områderne, herunder særligt at: Udnytte selvstændighedskulturen Videreudvikle fiskeriet Udvikle andre erhverv, særligt turisme Højne uddannelses- og kompetenceniveauet Stoppe fraflytningen Udnytte potentialet for samarbejde Selvom de fiskeriafhængige områder står over for store udfordringer, er der også et potentiale, som kan udnyttes til at øge den regionale vækst. Realisering af disse potentialer er en stor opgave, som kræver en offensiv strategi særligt fra de fiskeriafhængige områders side, men som også kræver opbakning fra såvel regional som statslig side. Udnyttelse af selvstændighedskulturen Det er kendetegnende for byerne på Vestkysten, at dagligdagen er knyttet til havet og fiskeriet. Borgerne i de fiskeriafhængige områder har traditionelt været præget af en stærk selvstændighedskultur, som også genfindes i den yngre generation, der dog i stigende omfang vælger traditionelt lønarbejde. Den stærke selvstændighedskultur må betegnes som et potentiale, som bør udnyttes bedre, set i lyset af, at det ofte påpeges, at Danmark generelt er præget af en lønmodtagerkultur, der er hæmmende for eksempelvis iværksætteri. Spørgsmålet er, hvordan den selvstændighedskultur, der allerede findes i de fiskeriafhængige områder, kan anvendes som et aktiv i forsøget på eventuelt at skabe flere nye mindre virksomheder inden for forskellige brancher samt videreudvikle fiskerierhvervet. Dette bør ske via en målrettet iværksætterindsats og øget innovation og produktudvikling, blandt andet inden for fiskeriområdet. Videreudvikling af fiskeriet Fiskerisektoren spiller på hele Vestkysten en økonomisk og beskæftigelsesmæssig stor rolle. Der bliver færre job, især inden for det primære fiskeri, hvilket blandt andet skyldes nye fangstmetoder og bedre fartøjer, men også i høj grad reduktion af kvoterne. Flere af de store havne er allerede nu udsat for en stærk konkurrence fra såvel andre danske som udenlandske havne, og konkurrencen kan karakteriseres som et udskillelsesløb, hvor de områder, der formår at omstille sig og møde udfordringerne, vil blive vinderne. Et element i fiskeribyernes kultur har således været en indbyrdes konkurrence om landinger fra såvel danske som udenlandske fiskefartøjer. En sådan konkurrence kan i mange tilfælde være gavnlig, men kan også resultere i en suboptimal udnyttelse af de regionale ressourcer, der resulterer i, at ingen byer bliver vindere i konkurrencen. 14

15 Der er identificeret en række særlige udfordringer for de større danske fiskerihavne 4 : Manglende organisering i havnene I mange danske havne findes der ikke en fælles organisation, som varetager havnenes samlede drift og udvikling. Driften af havnene involverer mange forskellige aktører med forskellige interesser 5. Højt omkostningsniveau Omkostningsniveauet i forbindelse med landinger, sortering, opbevaring og salg er relativt høje i forhold til udlandet. Manglende erfaring med salg og markedsføring af havnene Havnene har ikke tradition for en aktiv markedsføring af havnene og deres faciliteter over for særligt udenlandske fiskere, der lander i Danmark. Havnene er dårligt rustet til at klare den internationale konkurrence 6. Mellemstore havne, der har lille omsætning De mellemstore havne har svært ved at konkurrere med de større havne, fordi der landes så lidt, at der ikke er tilstrækkeligt faciliteter i de pågældende havne. Manglende kvalitetsmærkning af fisken Der er kun i begrænset omfang indført fælles kvalitetsstandarder for behandling, opbevaring og vurdering af fisk. Det gør det vanskeligere at indføre for eksempel internetauktioner, ligesom det vanskeliggør dokumentation for kvaliteten over for detailleddet. Hertil kommer produktudvikling inden for fiskeriet. Udvikling af andre erhverv, særligt turisme Det er afgørende for den regionale udvikling, at der i de fiskeriafhængige områder også fokuseres på nye erhvervsudviklingsmuligheder, således at erhvervsstrukturen fremover bliver mere differentieret, end den er i dag. Herved kan områderne blive mindre sårbare overfor konjunkturudsving i fiskeriet. Det betyder ikke, at man helt skal opgive fiskeriet, men derimod erkende, at der også kan være andre og nye muligheder. Udfordringen bliver således at tænke i nye baner. Turismeerhvervet er i dag foruden fiskeriet et af de største erhverv i de fiskeriafhængige områder. Samlet set har områderne gode forudsætninger for at trække endnu flere turister til og give dem endnu bedre og anderledes oplevelser, end de gør i dag. Væsentlige udfordringer for turismen som erhverv er blandt andet følgende: Fastholde og gerne øge turistomsætningen (og dermed indtjening) Udvikle turisme til helårserhverv 4 Fødevareministeriet: De større fiskerihavnes udviklingsmuligheder, marts Hanstholm Havn har ansat en udviklingschef, der varetager al udvikling samlet set og i samarbejde med det private markedsføringsforum Hanstholm Havneforum. 6 Hanstholm har et samlet markedsføringsorgan Hanstholm Havneforum. 15

16 Udvikle eksisterende og nye turistprodukter med udgangspunkt i de enkelte områders forudsætninger Øge kompetence, viden og service i turisterhvervet Udnytte ny teknologi - Internet, It m.m. - til effektiv markedsføring og formidling Øget fokus på målgrupper. Højne uddannelses- og kompetenceniveauet Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende, og fremtidens velfærd er i stigende grad afhængig af viden, uddannelse og menneskelige ressourcer. Veluddannede medarbejdere er en grundlæggende forudsætning for at fastholde og udvikle et konkurrencedygtigt regionalt erhvervsliv. Mange medarbejdere oplever allerede i dag et stigende krav om fornyelse af deres kompetencer, hvis de skal følge med udviklingen. En 10 år gammel uddannelse er ikke altid længere nok. Uddannelse og kompetence skal løbende fornyes. Blandt andet stilles der større krav til sprog og itkompetencer. Som det tidligere er fremgået, er det formelle uddannelsesniveau i de fire fiskeriafhængige kommuner noget lavere end i både de to amter som kommunerne er beliggende i og i forhold til landet som helhed. Dette forhold kan være med til at true områdernes udviklingsmuligheder på sigt. Der er en tendens til, at flere og flere unge får en uddannelse, men for en stor dels vedkommende er det nødvendigt at rejse væk fra områderne, når de skal uddanne sig og ofte vender de ikke tilbage igen. Med undtagelse af Fiskeriskolen i Thyborøn er der ingen uddannelsesinstitutioner i de fire byer. Der er imidlertid gode uddannelsesmuligheder i de nærliggende større byer. Ungdomsuddannelserne findes bl.a. i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Lemvig og Thisted. Desuden findes blandt andet flere sundhedsfagliguddannelser og handels- og ingeniøruddannelser i Herning, Holstebro og Thisted. Udfordringen for de fiskeriafhængige områder er at få højnet både det formelle uddannelsesniveau og det uformelle kompetenceniveau. Fraflytning Fælles for flere af kommunerne i de fiskeriafhængige områder er, at de har oplevet stor fraflytning og en negativ befolkningsudvikling. Udsigterne for fremtiden ser umiddelbart heller ikke for lyse ud. Især Thyborøn-Harboøre og Hanstholm trues af affolkningen, hvis der ikke gøres en særlig indsats for at få bremset udviklingen. Især de unge flytter væk, enten for at uddanne sig eller søge nye muligheder, og de vender ofte ikke tilbage igen. Hermed stiger gennemsnitsalderen lokalt og det gennemsnitlige uddannelsesniveau falder. Det er således de ældre, der bliver tilbage, hvilket på sigt kan være med til at sætte et pres på de kommunale økonomier. Det vil også fremover være svært at holde på de unge. Spørgsmålet er, hvordan man enten kan sikre, at de unge vender tilbage efter endt uddannelse, eller hvordan man sikrer, at der flytter andre til. 16

17 I takt med at danskerne pendler længere og mere, og at folk bliver villige til at bosætte sig længere væk fra deres arbejdsplads, vil der kunne satses på, at folk i den erhvervsaktive alder bosætter sig i områderne. Bosætningsundersøgelser 7 viser, at blandt andet adgang til attraktiv natur har betydning for folks valg af bosætningssted. En udfordring for de fiskeriafhængige områder bliver, at få tiltrukket nye befolkningsgrupper, således at nettofraflytningen mindskes. Den gode kommunale offentlig service (børnehaver, skoler, ældreservice) i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med resten af landet, kan være en vigtig faktor hertil. Spørgsmålet er, hvordan den kommunale service kan udnyttes mere aktivt til at tiltrække flere og nye borgere. Udnyttelse af potentialet for samarbejde De fire kommuner har ikke tradition for at samarbejde på trods af de ligheder, der er imellem dem 8. De har traditionelt set hinanden som konkurrenter. Havnene i de fiskeriafhængige områder spiller imidlertid allerede i dag forskellige roller. Nogle steder dominerer fangsten af konsumfisk, andre steder er det industrifisk og derudover er størrelsen af havnene meget varierende. Et uudnyttet potentiale er øget samarbejde dels mellem de fiskeriafhængige kommuner, dels mellem de lokale fiskeriafhængige organisationer. Spørgsmålet er, hvordan dette samarbejde kan styrkes. 4. Indsatsområder I regeringens regionale vækststrategi peges på fire faktorer, som har betydning for den regionale vækst og balance. De fire faktorer er fysisk og digital infrastruktur, iværksætteri og innovativt samspil, mennesker samt bosætning. Hvor indsatsen skal koncentreres og på hvilken måde vil afhænge af de enkelte regioners øvrige situation. Set i lyset af de fælles udfordringer, som de fiskeriafhængige områder står overfor, er følgende indsatsområder prioriteret: 1. Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse 2. Uddannelse og kompetenceudvikling 3. Bosætning 4. Turisme En koncentreret indsats inden for disse fire områder kan være med til at afhjælpe afhængigheden af fiskeriet. Det er vækstsamarbejdets vurdering, at de udvalgte indsatsområder kan bidrage til bedre at udnytte det potentiale, som findes i de fiskeriafhængige områder samt understøtte den overordnede vision for udviklingen i områderne. Ved at gøre en særlig indsats på de udvalgte områder er det antagelsen, at man kan tiltrække flere turister til områderne, herunder forlænge turistsæsonen, stoppe fraflytningen, højne uddannelsesniveauet og skabe en mere differentieret erhvervsstruktur. Håbet er, at det vil medvirke til en positiv udvikling i de fire områder. 7 NIRAS-konsulenterne: Bosætningsanalyse for Skagen Kommune, december Konsulentanalyser af havnene i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde beskriver stort set enslydende i tre rapporter den kulturelle situation i de tre byer. 17

18 I det følgende uddybes indsatsområderne. Der henvises i øvrigt til de uddybende skemaer for de enkelte indsatsområder, der findes sidst i strategien. 4.1 Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse Visionen er, at de fiskeriafhængige områder får en differentieret erhvervsstruktur, der ikke er så sårbar over for udsving i fiskeriet. Erhvervsstrukturen i de fiskeriafhængige områder er, som det er fremgået tidligere, i høj grad præget af fiskeriet, herunder en række tilknyttede serviceerhverv. For at medvirke til en fremtidig omstilling og vækst i områderne bør fokus dog rettes mod mulighederne for omstilling og fornyelse både inden for fiskerisektoren og inden for de øvrige erhverv. Der er ingen tvivl om, at en omstilling og fornyelse af fiskerisektoren er en stor udfordring, men der er mange muligheder for udvikling, fx inden for følgende områder: Udvikling omkring bæredygtig produktion Udvikling af nye produkter, fx nye fiskearter, fiskeopdræt Ændring i fangstmetoder (fx skånsomt fiskeri) Øget profilering af fiskerisektoren Øget profilering af fiskeprodukterne Udvikling af distributionsnettet (frisk fisk til København) Etablering af samarbejdsinstitutioner for havnenes aktører Samarbejde/koordinering mellem de enkelte havne Bedre muligheder for generationsskifte Inden for de øvrige erhverv bør fokus særligt rettes mod fremstillingserhvervenes særlige kompetencer inden for træ, jern- og metalområdet samt elektronikområdet for at udvikle nye aktiviteter og nye virksomheder. Med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. mål 2-programmet søges der igangsat nye projekter inden for fremstillings- og serviceerhvervene. Det eksisterende erhvervsfremmesystem kan med fordel inddrages i dette arbejde. Et vigtigt område inden for erhvervsmæssig omstilling og fornyelse er generationsskifteproblematikken, der både gør sig gældende i fiskerierhvervet, men i lige så høj grad også i små og mellemstore virksomheder i en række andre brancher. Fiskeriskolen i Thyborøn har haft en positiv virkning på generationsskifteproblematikken i Thyborøn. 4.2 Uddannelse og kompetenceudvikling Virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder er på afgørende vis forbundet med tilstedeværelsen af en velkvalificeret arbejdsstyrke. I de fiskeriafhængige områder er der brug for at gøre en ekstra indsats, for så vidt angår uddannelse og kompetenceudvikling. Der skal både gøres en indsats for at få højnet det formelle uddannelsesniveau, men også de mere uformelle kompetencer hos arbejdsstyrken. Visionen er, at uddannelses- og kompetenceniveauet i de fiskeriafhængige områder højnes. 18

19 Hvis uddannelsesniveauet skal højnes, er det nødvendigt med en målrettet indsats på flere områder. Det er vigtigt, at flere unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse og at voksne uden uddannelse, hjælpes i gang med én. Men lige så væsentligt er det, at få højnet det generelle kompetenceniveau i arbejdsstyrken, hvilket bl.a. kan ske gennem forskellige efter/ videreuddannelsesaktiviteter. Når det gælder kompetenceudvikling, er der for det første behov for en indsats over for de personer, som holder op i fiskeriet. For det andet er der et generelt behov for at give befolkningen som helhed et kompetencemæssigt løft, herunder ikke mindst de midaldrende, der i højere grad end de unge har relativt kort uddannelse. En generel problemstilling, hvad enten det gælder formel uddannelse eller kompetenceudvikling og efter/videreuddannelse, er tilgængelighed. Fokus bør i særlig grad rettes mod, at forbedre adgangen til uddannelse for de, der ikke er så mobile. Det kan fx være mødre med børn, der ikke har mulighed for at tage til fx Herning, Holstebro eller Thisted hver dag, men måske kun en dag om ugen. Det skal med andre ord være lettere at bo i en af de fire byer samtidigt med, at man tager en uddannelse. Fjernundervisning kan være løsningen, hvilket andre dele af landet har haft succes med. Fjernundervisning kan både anvendes til uddannelse og efter/videreuddannelse. Der skal gøres en ekstra indsats for at få den viden, der for eksempel er til stede på højere uddannelsessteder, bragt ud til andre dele af landet. Der arbejdes i øjeblikket i regi af det jyskfynske erhvervssamarbejde på, at forbedre koblingen mellem højere uddannelsessteder og erhvervsliv, også i udkantsområder. Dette skal bl.a. ske ved at få flere studerende i praktik - gerne i de områder, som de er flyttet fra. Erhvervs- og Boligstyrelsen vil desuden undersøge mulighederne for øget brobygning mellem vækst- og udkantsområder. 4.3 Bosætning Visionen er, at de fiskeriafhængige områder skal udvikles til attraktive bosætningsområder for børnefamilier og ressourcestærke ældre. Antallet af pendlingsregioner i Danmark er faldet i løbet af de seneste 10 år, jf. regeringens landsplanredegørelse 2003 (se bilag 2). Det er blandt andet tegn på, at vi pendler længere og mere for at komme på arbejde. Det er blevet lettere at bo et sted og arbejde et helt andet sted. Samtidig med at den største befolknings- og erhvervstilvækst sker ved landets største byer, er der også mange mennesker, herunder særligt børnefamilier og ældre mennesker, der værdsætter at bo i naturskønne omgivelser. Både børnefamilier og ældre mennesker efterspørger imidlertid en god offentlig service og adgang til faciliteter i form af for eksempel kulturtilbud og idræt. Men også adgangen til andre, mere specialiserede funktioner som typisk ikke findes i mindre byer kan være udslagsgivende for manges valg af bolig. Funktionerne skal ikke nødvendigvis være lige i nærheden, men skal kunne nås inden for en vis afstand og tid. Derfor er det også vigtigt at vurdere de fiskeriafhængige områders potentialer som bosætningsområder i forhold til deres omgivelser og det opland, de ligger i. 19

20 For at sikre, at de fiskeriafhængige områder også i fremtiden er levedygtige samfund, er det afgørende at stoppe nettofraflytningen. Markedsføring over for turisterne kan her være et vigtigt element, men det vil også være helt afgørende at holde på de unge mennesker, der allerede bor i områderne samt sørge for, at de, der rejser ud, også vender tilbage. Selvom den yngre generation i de fiskeriafhængige områder søger mod andre erhverv end fiskeriet og måske også på længere sigt søger længere væk for at arbejde, skal der gøres en indsats for at beholde dem som skatteborgere. Der skal også gøres en indsats for at få folk, der arbejder inden for den pågældende pendlingsregion, til at bosætte sig i området. Endelig bør man overveje, om der er nye grupper, som man bør forsøge at tiltrække, fx ressourcestærke ældre. De fiskeriafhængige områder ligger alle i attraktive områder med storslået natur. Udbuddet af offentlig service er pænt. Samtidig er huspriserne relativt lave i forhold til landsgennemsnittet. Huspriserne for helårshusene er generelt stagnerende. For fritidshuse som nogle af de fiskeriafhængige områder har mange af er priserne dog stigende. Erhvervs- og Boligstyrelsen iværksætter i begyndelsen af 2004 en analyse af bosætning i udkantsområderne, herunder i de fire fiskeriafhængige områder. I den forbindelse forventes det undersøgt, hvilke motiver folk har haft til at flytte både til og fra de pågældende områder. 4.4 Turisme Turismeerhvervet står allerede i dag stærk i de fiskeriafhængige områder, men der er potentiale for en yderligere udvikling af erhvervet. Visionen er, at de fiskeriafhængige områder skal være Danmarks bedste turistområde under hensyntagen til borgere og naturen. Turismen i de fire fiskeriafhængige områder Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm - er grundlæggende ens, selv om der naturligvis er forskelle fra område til område. De fire byer og tilhørende områder er alle kendetegnet ved, at turismen udgør et betydeligt grundlag for byernes og kommunernes beskæftigelse og økonomi, dog i varierende grad. Turismen er kendetegnet ved, at fiskerimiljøerne er af afgørende betydning for autenticitet og dermed for, at byerne er attraktive steder at opholde sig eller besøge. En afgørende forudsætning for turismens fortsatte udvikling er derfor, at der fortsat er et aktivt fiskeri i de fire byer. Flere af byerne er også kendetegnet ved, at det væsentlige turistprodukt er de store sommerhusområder, der ligger i nærheden af byerne. Der er kun et meget begrænset antal hoteller eller campingpladser i byerne. I Ringkøbing og Viborg Amter kommer den største del af de udenlandske turister fra Tyskland. I Viborg Amt kommer der desuden en del turister fra Norge og Sverige. Væsentlige motiver for turisternes valg af Vestjylland og Thy - og dermed de fire byer - som feriemål er havet og de store naturområder sammenholdt med muligheden for ophold i sommerhus. Natur og miljø er afgørende faktorer for valg af Vestjylland og Thy som ferieområde mere end kulturelle og opfundne oplevelsesmuligheder. Turismen er i de fire kommuner som overalt på Vestkysten i en stor international konkurrence med alle andre feriemål. Der skal derfor gøres en indsat for, at ruste områderne bedre til denne konkurrence. Dette kan fx ske gennem en øget profilering og markedsføring af områderne samt gennem kvalitetsudvikling af attraktionerne i området. Det være sig overnatningsmulighederne, forlystelsesanlæg eller natur. Der bør ske en tæt koordinering med den/de regionale myndighed(er), 20

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Befolkning nr. 1 2016 Nye CVR-numre i Aalborg

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere