Buspuljerne - energi til den kollektive trafik En status over støttede projekter i 2009 og 2010

Transkript

1 En status over støttede projekter i 2009 og 2010

2 Buspuljeprojekter - geografisk fordelt Hjørring Frederikshavn Rønne Aabybro Nørresundby Aalborg Thisted Pulje Hurup Skive Nykøbing M Støvring Hobro Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Bjerringbro Randers Silkeborg Ringkøbing Herning Nørre Snede Horsens Aarhus Viby Helsinge Hillerød Slangerup Frederikssund Helsingør Espergærde Hørsholm Holte Søborg Vejle Holbæk Roskilde Rødovre Hundige Valby Sundbyerne Esbjerg Vejen Kolding Odense Sorø Ringsted Køge Store Heddinge Næstved Faaborg Svendborg Vordingborg Nakskov Nykøbing F

3 3 Indhold Forord vitaminer til den kollektive trafik 4 Bussen skal frem 4 Nye samarbejdsformer og innovation 4 forbedrer den kollektive trafik 7 Øget effektivitet og højere kvalitet 7 Fremme af nye samarbejdsformer 7 Buspuljer giver kunderne bedre rejser 8 Så mange midler er uddelt 8 giver et imageløft og flere passagerer 8 Tildelingsprincipper og puljeadministration 10 Fremkommelighed for busser 13 Sådan øger sektoren bussernes hastighed 13 Terminaler og stoppesteder 19 Sådan forbedrer sektoren kundernes skift og adgang til kollektiv trafik 19 Trafikinformation 25 Sådan giver sektoren målrettet og pålidelig trafikinformation 25 Styrket samarbejde i sektoren 31 Sådan tilpasses og udvikles trafikken til at passe kundens behov 31 Salg og billetter 37 Sådan gør sektoren det nemt at købe billet 37 Sammenfatning buspuljerne bruges som løftestang til fornyelse i den kollektive trafik 41 Bilag: Oversigt over støttede projekter 42 Cases Helsingør Kommune: Fremkommelighed på længere strækning 15 Vejle Kommune: Busserne får mere fart på i Vejle 16 Københavns Kommune: Flintholm Station 22 Faaborg-Midtfyn Kommune: Ny busterminal 23 Rejseplanen: Rejseguide + korrespondancesikring 27 Movia: Count-down 28 Midttrafik: Pendlerbus Aarhus-Silkeborg 33 Midttrafik: Mixtur 34 Movia: Brugerdreven innovation i Busserne 35 TITSAM: Erhvervskort 39

4 4 Forord vitaminer til den kollektive trafik Der lægges i disse år et stort arbejde i at forbedre den kollektive trafik, og buspuljerne giver et velkomment vitamintilskud Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen, så dagens lys i januar 2009 som en del af transportaftalen En grøn transportpolitik, mellem regeringen og Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten. Trafikstyrelsen fik opgaven med at administrere de to puljer og der er siden givet tilsagn til de første 165 projekter i 2009 og I alt er der indtil nu givet tilsagn om tilskud på godt 439 millioner kroner. Målet med puljerne er og har hele tiden været, at de skal udmønte sig i konkrete tiltag, der kan løfte den kollektive trafik til at blive et bedre alternativ til privatbilismen og dermed øge antallet af passagerer i den kollektive trafik. Målet understøttes af Trafikstyrelsens vision sikkert og grønt fremad, som er en yderligere rettesnor i puljeadministrationen. Og målet bliver fulgt sektoren har lagt og lægger fortsat et stort stykke arbejde i at løfte niveauet i den samlede kollektive trafik. I 2010 er der sket en markant, positiv ændring i den kollektive trafik. Efter flere års tilbagegang ses nu en vækst i passagertallene: De foreløbige meldinger fra trafikselskaberne er, at de alle oplever en pæn fremgang i passagertallet i 2010 på omkring 3-4 pct. NT og Fynbus forventer, at deres vækst i 2010 ligger omkring 3 %, Movia 3,5 %, Sydtrafik 3,7 % og Midttrafik omkring 4 %, måske endda 4-5 %. Der er mange årsager til denne fremgang, ikke mindst den hårde vinter både i begyndelsen og slutningen af året, men det er Trafikstyrelsens vurdering, at de forbedringer, nytænkning og den optimisme, som buspuljerne medfører, har også bidraget til den positive udvikling. I 2010 er der sket en markant, positiv ændring i den kollektive trafik. Efter flere års tilbagegang ses nu en vækst i passagertallene Bussen skal frem Fremkommelighedspuljen støtter bl.a. projekter, der sikrer, at busserne kommer hurtigere frem og projekter, der søger at undgå, at alt for mange ressourcer spildes på kø og trængsel. giver støtte til projekter, der søger at gøre det muligt for busserne at køre, mens bilkøerne holder stille. Sektoren har sendt mange velkvalificerede ansøgninger til puljen, som tager en lang række fornuftige virkemidler i brug, og sætter ind der, hvor det gavner i den kollektive trafik. Fx rejsetid og sammenhæng mellem transportmidlerne. Indtil nu er midlerne brugt til ombygning af kryds, udbygning af busbaner og signalprioritering samt bedre sammenhæng og information på terminaler og stoppesteder. Projekterne har skabt konkrete resultater i en lang række byer rundt om i landet og for adskillige buslinjer. Tiltag der er synlige og mærkbare for både buspassagerer og øvrige trafikanter. Nye samarbejdsformer og innovation Passagerpuljen støtter en lang række af innovative tiltag, der har til formål at gøre den kollektive mere attraktiv og bekvem for passagererne. I denne pulje har sektoren lavet gode ansøgninger, som har været grundlaget for at igangsætte meget forskelligartede projekter, som hver især inden for deres område bidrager til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Tiltagene rækker fra koncepter for bedre ventefaciliteter til bedre trafikinformation og nye samarbejdsformer i sektoren. Oftest sættes der ind med flere virkemidler samtidigt. Mange af tiltagene er iværksat på baggrund af brugerundersøgelser, som analyserer, hvad det er buspassagererne sætter pris på og ønsker forbedret i forhold til at opleve den kollektive transport mere attraktiv og let at bruge.

5 5 Mange kender situationen med, at toget eller bussen er forsinket, og så bliver man i tvivl om, hvorvidt man når næste forbindelse, når man kommer frem. Der er tildelt en del puljemidler til projekter, der løser disse problemer, fx ved, at der skabes for realtidsvisning i tog, busser, på stationer og ved stoppesteder. Tilsvarende udvikles der individuelle og mobile løsninger, som giver den enkelte mulighed for at se aktuel trafikinformation for den pågældendes rejse. Carsten Falk Hansen Direktør Der er altså mange eksempler der viser, at puljemidlerne kan give skubbet til at den kollektive transport er et reelt, godt og bekvemt alternativ til bilen. Vi forventer derfor også, at vi i de kommende ansøgningsrunder vil se flere initiativer og oplæg til løsninger, der sikrer en vedvarende vækst i antallet af passagerer i bus og tog. Gennem tæt dialog og netværksmøder vil vi også fremover sikre vidensdeling og ikke mindst skabe grundlag for gensidig inspiration i sektoren til gavn for passagererne. Årsrapporten er en del af denne indsats. Carsten Falk Hansen Direktør Trafikstyrelsen maj 2011

6

7 7 forbedrer den kollektive trafik forbedrer den kollektive trafik Buspuljemidlerne fungerer som en katalysator i den kollektive trafiksektor, der i øjeblikket udvikler sig i et højt tempo. Der sker moderniseringer og opgraderinger af eksisterende faciliteter, og samtidig gennemføres forsøgsprojekter, som afdækker nye måder at tiltrække passagerer på. Øget effektivitet og højere kvalitet Siden startskuddet i foråret 2009 på Pulje for bedre fremkommelighed for busser (Fremkommelighedspuljen) og Pulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer (Passagerpuljen) er der igangsat en række projekter med forbedringer for kunderne i den kollektive trafik. Puljerne er en vitaminindsprøjtning til den kollektive trafik, som sektoren lægger et stort arbejde i at forbedre og gøre mere attraktiv for kunderne. Puljerne blev igangsat med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009, med det formål at gøre busserne mere attraktive og konkurrencedygtige. Puljerne skal støtte initiativer, som skaber et varigt løft i antallet af passagerer, og som forbedrer bussernes fremkommelighed og deres samspil med den øvrige kollektive trafik, samt styrker de trafikale knudepunkter, så det bliver lettere at skifte transportmiddel. Der lægges vægt på, at projekterne er innovative og bidrager med forbedringer, der kan anvendes i hele den kollektive trafik. Formålet med buspuljerne er således at forbedre grundproduktet og give tilskud til at udnytte det, der allerede udføres mere effektivt og i en højere kvalitet. giver som udgangspunkt ikke tilskud til drift, men mulighed for bedre og mere drift for de samme penge. Mange af projekterne kan tjene sig selv ind allerede på kort sigt den sparede rejsetid i busserne giver besparelser i køreplanstimer, som så kan bruges til mere drift. Og dertil kommer passagervæksten som følge af projekterne, der giver øgede indtægter. De projekter, som puljerne har støttet handler typisk om nedenstående forbedringer af den kollektive trafik: Tiltrængte forbedringer af komforten på stoppesteder og ikke mindst de større knudepunker (terminaler) ved ophold og skift mellem transportmidler. Trafikinformationstiltag med bedre udnyttelse af informationsteknologiske muligheder for at servicere kunderne, og dermed skabe tryghed og effektiv udnyttelse af tiden før og under rejsen. Udviklingen af sektorens transportorganisationer til serviceorganisationer. Øgning af rejsehastigheden. De to buspuljer giver støtte til meget forskellige typer af projekter. Fremkommelighedspuljen har mest støttet anlægsprojekter, hvor få, effektive virkemidler som terminalombygninger og busbaner går igen i mange projekter. Passagerpuljen har bl.a. fungeret som sektorens legeplads, som har gjort det muligt at teste nye ideer, nye samarbejdsformer og tilvejebringer ny viden for at komme frem til hvilke tiltag, der giver den største effekt. I årsrapporten præsenteres en række af de gode ideer, som sektoren har brugt og udviklet med støtte fra buspuljerne. Endvidere præsenteres en række case-beskrivelser fra særligt inspirerende projekter, som giver indsigt i, hvad sektoren udretter med brug af puljemidler. Fremme af nye samarbejdsformer En del af grundlaget for puljerne er, at projekterne skal forbedre samspillet mellem busser og den øvrige kollektive trafik. Sektoren har iværksat dette på mange forskellige og innovative måder og i en del projekter er der etableret nye former for samarbejder blandt andet mellem private og offentlige virksomheder. Midttrafik og Arriva har fx lavet en fælles projektorganisation omkring projektet Mixtur, som er beskrevet senere i denne årsrapport. Andre steder giver puljerne en løftestang til, at færdiggøre projekter i eksisterende samarbejder. Der er mange samarbejder på tværs, f.eks mellem DSB, Banedanmark, trafikselskab og kommune. Et eksempel er i Svendborg, hvor kommunensamarbejder med DSB og Banedanmark om anlæg af ny stationsforplads og med Fynbus om anlæg af bus-ø. Anderledes former for samarbejde mellem parter på tværs resulterer som regel i, at alle organisationerne bliver udviklet og særligt giver det bedre muligheder for, at den kollektive trafiksektor kan agere som en samlet aktør til kundernes bedste.

8 8 forbedrer den kollektive trafik Buspuljer giver kunderne bedre rejser har allerede medvirket til at virkeliggøre forbedringer i den kollektive trafik: Hurtigere busser, bedre trafikinformation og mere overskuelige busterminaler er nogle af de tiltag, der allerede er igangsat. Over hele landet er der projekter i gang, som højner niveauet i den kollektive trafik og forbedrer kundernes rejser. Den kollektive trafik, er udfordret fra mange sider. Særligt gør den stigende trængsel på indfaldsvejene det svært for busserne at komme frem til de større byer og i selve bykernerne. Resultatet af trængslen er lange bilkøer, spildtid og stigende forurening, for både biler og busser. Eksemplet i figuren nedenfor stammer fra Trafikselskabet Movia og viser bussernes køretid fordelt på de forskellige udfordringer, som busserne har i dag. God busfremkommelighed er afgørende for at imødekomme trængsel på indfaldsveje til de store byer og i selve bykernen. Fremkommelighedstiltag, der særligt i byerne øger bussernes hastighed, er nødvendige for at styrke busserne som attraktive transportmidler. bidrager også til at løse andre udfordringer i den kollektive trafik. Kundeundersøgelser viser, at skift er en vigtig parameter for kundernes tilfredshed med den kollektive trafik. Lettere adgang mellem bus og tog, mere effektive rutenet for busserne og højere frekvens er nogle af de tiltag, der minimerer skiftets gener for kunderne. En tredjedel af rejserne i den kollektive trafik indeholder mindst et skift undervejs. Halvdelen af transportarbejdet i den kollektive trafik udføres på rejser med skift. Det er derfor langt de fleste kunder, der på et tidspunkt i deres brug af kollektiv transport, skal gennemføre et skift mellem transportmidler. har givet støtte til adskillige projekter, der forbedrer skiftesituationen fx kompaktterminaler, der giver større sammenhæng mellem bus og tog, signalprioritering og A-busnet, Bussernes køretid Kilde: Movia Stoppestedsophold Udkørsel fra stoppested Signaler Fri kørsel Kø-kørsel der giver flere busser i timen på hovedstrækninger og bedre tilbringertrafik til jernbanen og endelig forbedret trafikinformation, der gør skiftet lettere. Kundeundersøgelser viser, at tid og bekvemmelighed er afgørende for kundernes valg af transport. Transport skal gå hurtigt og være let. Kunderne vil have individualisering af den kollektive transport, forstået på den måde, at den kollektive trafik skal løse kundens individuelle behov, når kunden har brug for det. Individualisering af trafikinformation er vigtigt i den forbindelse. Realtidsvisninger, trafikinformation på mobilen, internet i busser mv. er alt sammen med til at løse kundernes specifikke transportbehov, når de har brug for det. God busfremkommelighed er afgørende for at imødekomme trængsel på indfaldsveje til de store byer og i selve bykernen Så mange midler er uddelt Puljerne blev oprettet i Fremkommelighedspuljen løber fra 2009 frem til 2013, med 200 mio. kr. i puljen om året, dvs. i alt 1 mia. kr. Passagerpuljen løber fra 2009 til 2011 med 100 mio. kr. om året, dvs. i alt 300 mio. kr. Til og med 2010 er der disponeret ca. 439 mio. kr. og tilbageført ca. 158 mio. kr. til Transportministeriets Infrastrukturfond. I alt er 165 projekter støttet med tilsammen 439 mio. kr. Passagerpuljen med 139 mio. kr. til 66 projekter, og Fremkommelighedspuljen med 300 mio. kr. til 99 projekter. Herudover har sektoren selv investeret en betydelig sum i egenfinansiering til projekterne, så det sikrer en samlet tilførsel til den kollektive trafik i omegnen af mio. kr. I figurerne på næste side ses fordelingen af de tildelte tilskudsmidler og projekter i de forskellige regioner. De grønne søjler markerer andelen af det samlede antal projekter i ansøgningsrunde 1 til 4 ( ) og de orange søjler viser andelen af den samlede finansiering. Nogle af projekterne har landsdækkende effekt, og tildelingen af midler til disse projekter er derfor illustreret i den søjle, der hedder landsdækkende. giver et imageløft og flere passagerer Alle projekterne forventes at kunne give passagervækst. Det er dog vanskeligt at beregne præcist, hvor stor passagerstigningen bliver, før flere

9 9 forbedrer den kollektive trafik Fordeling af midler og projekter på regioner, Fremkommelighedspuljen ansøgningsrunde 1-4 Procent 50% Antal projekter Tildelt beløb 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Landsdækkende Hovedstaden MidtJylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Fordeling af midler og projekter på regioner, Passagerpuljen, ansøgningsrunde 1-4 Procent 50% Antal projekter Tildelt beløb 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Landsdækkende Hovedstaden MidtJylland Nordjylland Sjælland Syddanmark projekter er afsluttet og evalueret. Trafikstyrelsen modtager en evaluering og effektmåling efter afslutningen af projekterne. Når flere projekter er færdige, vil Trafikstyrelsen kommunikere mere ud om den målbare effekt af puljerne. Som nævnt melder alle trafikselskaberne foreløbigt, at de oplever en pæn fremgang i passagertallet i Generelt ligger fremgangen på 3-4 pct. Der er mange årsager til denne fremgang, men det er Trafikstyrelsens vurdering, at de forbedringer, og den nytænkning og den optimisme som buspuljerne medfører, har bidraget til den positive udvikling. har skabt mulighed for ekstra aktivitet i den kollektive trafik og ekstra fokus på kundernes behov. Kendskabet til den kollektive trafik øges, og den kollektive trafiks image løftes. Kunderne får i højere grad, hvad de efterspørger. Skåret ind til benet, er kundernes rejseforbedringer som følge af puljemidlerne består konkret i kortere rejsetid, bedre skifte- og venteforhold, højere komfort, bedre og mere målrettet trafikinformation og generelt en oplevelse af en innovativ sektor.

10 10 forbedrer den kollektive trafik Passagerpuljen - fordeling af projekter på type Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Fremkommelighedspuljen - fordeling af projekter på type Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Diagrammerne viser fordelingen af de 165 projekter fordelt efter type, der har fået puljestøtte. Mange af projekterne har elementer fra flere kategorier. Dette er meget positivt, idet erfaringen viser, at det giver den bedste effekt at sætte bredt ind og udvikle så mange områder som muligt på samme tid. Der er desuden mange projekter, der har en bred ansøgerkreds, hvilket understøtter det fælles arbejde i sektoren. De fleste projekter er stadig i gang eller netop ved at gå i gang. Især fremkommelighedsprojekter tager nogle år at gennemføre, da der ofte er tale om større anlægsprojekter. Indtil nu er 18 projekter færdige, som har bestået af fremkommelighedstiltag, trafikinformationsforbedringer og analyser af, hvordan den kollektive trafik kan gøres bedre i blandt andet de tyndt befolkede områder. Tildelingsprincipper og puljeadministration I 2010 blev der gennemført to ansøgningsrunder til begge puljer. Der blev givet tilskud til 93 projekter. Tildelingen af midler foregår i flere led. Trafikstyrelsen modtager ansøgningerne, og udarbejder en indstilling til transportministeren. Transportministeren tildeler midlerne efter drøftelser med forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, dvs. alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten. Derefter udsender Trafikstyrelsen tilsagn og står for den efterfølgende opfølgning på projekterne. I sommeren 2010 blev der afholdt en konference om buspuljerne med deltagelse fra hele sektoren. På konferencen blev drøftet emner som sammenhæng i trafikken, trafikinformation, bedre skift på terminaler, ombygninger af vej og gaderum for at forbedre fremkommeligheden og incitamentsordninger. Kundernes rejseforbedringer som følge af puljemidlerne består konkret i kortere rejsetid, bedre skifte- og venteforhold, højere komfort, bedre og mere målrettet trafikinformation og generelt en oplevelse af en innovativ sektor. I januar 2011 er desuden afholdt et dialogmøde med trafikselskaberne med det formål at give gensidig inspiration til gode puljeansøgninger, særligt til Passagerpuljen. De fremmødte var repræsentanter for Movia, Fynbus, Sydtrafik, Midttrafik og NT, foreningen Trafikselskaberne i Danmark, Bus & Tog samarbejdet, X-Bus og Rejseplanen. Se oplæg fra dagen på under menupunktet s Vidensbank. Trafikstyrelsen gennemførte desuden en tilfredshedsundersøgelse i 2010 for at få indspil til forbedringer af puljeadministrationen. Mere end 80 % af ansøgerne var tilfredse med Trafikstyrelsens sagsbehandling, også blandt de der fik afslag på deres ansøgning var tilfredsheden høj. Trafikstyrelsen vil fremover fortsat have fokus på at spare på bureaukratiet og gøre det let for tilskudsmodtagerne at udføre det vigtige arbejde i den kollektive trafik, som pengene er bevilliget til. En tredjedel af rejserne i den kollektive trafik indeholder mindst et skift undervejs. Halvdelen af transportarbejdet i den kollektive trafik udføres på rejser med skift. En fuldstændig liste over alle projekter samt ansøgningsmateriale til puljerne findes i bilaget og kan ses på

11

12 12 Projekter vedr. busfremkommelighed - geografisk fordelt Hjørring Frederikshavn Aabybro Nørresundby Aalborg Hurup Skive Nykøbing M Støvring Hobro Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Bjerringbro Randers Silkeborg Ringkøbing Herning Nørre Snede Aarhus Viby Helsinge Hillerød Helsingør Espergærde Vejle Horsens Frederikssund Holbæk Roskilde Slangerup Rødovre Hundige Holte Søborg Valby Esbjerg Kolding Odense Sorø Ringsted Køge Store Heddinge Næstved Faaborg Svendborg Vordingborg Nakskov Nykøbing F

13 13 Fremkommelighed for busser Fremkommelighed for busser God fremkommelighed er væsentligt for en attraktiv kollektiv trafik. støtter en lang række projekter over hele landet, der skal øge buspassagerernes rejsehastighed i tæt trafikerede områder. Sådan øger sektoren bussernes hastighed Der anvendes en del ressourcer på at forbedre bussernes fremkommelighed i tæt trafikerede områder for at mindske trængslen. Nedenfor beskrives en række virkemidler, der anvendes over hele landet for at øge bussernes hastighed. Busbaner og ombygninger af gaderum I områder med meget intensiv bustrafik bygges selvstændige busbaner. Der er typisk tale om mindre strækninger i centrale bydele i de større byer. Løsninger, hvor busserne kører længere strækninger i eget tracé, de såkaldte BRT (Bus Rapid Transport) løsninger er dog også på tegnebrættet. Odense Kommune har fået midler fra Fremkommelighedspuljen til et forprojekt, hvis formål er at forberede et selvstændigt tracé for busserne på strækningen, Ørbækvej og Ejbygade og på længere sigt muligvis en letbane. Tracéet kan øge bussernes fremkommelighed og regularitet. Et andet eksempel er etablerede busbaner i krydset ved Toldbodgade og Fischersgade i Randers Kommune, som forbedrer forholdene for bustrafikken. I Aalborg er der tildelt midler fra Fremkommelighedspuljen til et stort projekt, der har som formål at etablere en buskorridor til universitetet. Projektet er første skridt mod visionen om en højklasset kollektiv trafikbetjening mellem midtbyen og universitetsområdet og, muligvis senere letbanebetjening. København Kommune er desuden i gang med at udarbejde forundersøgelser af en højklasset busløsning på strækningen fra Lyngbyvej til Nørreport Station. Projektet kan forbedre fremkommeligheden for busserne på strækningen og give rejsetidsforbedringer for de ca. 15,5 mio. passagerer (på- og afstigere), der årligt benytter bus på denne strækning. Krydsombygninger Ombygninger af kryds, hvor der er behov for at afvikle meget bustrafik, kan have stor effekt for bussernes fremkommelighed, uden at det sinker den øvrige trafik. En ombygning består ofte i at lave længere svingbaner, så højre- og venstresvingende ikke blokerer for hinanden, eller i at etablere busbaner igennem krydset. Ombygninger af kryds, hvor der er behov for at afvikle meget bustrafik, kan have stor effekt for bussernes fremkommelighed Glostrup Kommune har fået tildelt midler til at ombygge et trafikeret ringvejskryds, hvilket skal føre til øget fremkommelighed for 200 daglige busafgange. Projektet i Glostrup øger fremkommeligheden for passagererne og der forventes rejsetidsforbedring på 30 sek. pr. bus og derudover væsentlige regularitetsforbedringer. Dette er vigtigt, idet en del rejsende skal skifte på Glostrup Station. Andre kommuner der har fået støtte til krydsombygninger er Frederikssund, Vordingborg og Randers. Signalprioritering I signalregulerede kryds kan signalprioritering benyttes til at øge busfremkommeligheden, idet ITS giver mulighed for at lade signalet skifte til grønt, når bussen nærmer sig. Det hedder aktiv busprioritering og giver et bedre trafikflow for busserne. FAKTA Busbaner: Med busbaner får busserne et selvstændigt tracé i vejrummet og kan køre parallelt med de stillestående bilkøer. BRT: Bus Rapid Transport. Er en bus i eget tracé og med platforme til på- og afstigning placeret langs traceet, som oftest i midten af kørebanen. ITS: ITS står for Intelligente Transportsystemer og omfatter en række elektroniske løsninger, der kan give busserne en fordel frem for bilerne. En ITS-løsning etableret i et lyskryds gør det muligt at indføre aktiv busprioritering i signalanlægget, hurtigere skift til grønt for busserne. Aktiv busprioritering er særligt effektfuldt, når det installeres i flere signalanlæg på en sammenhængende strækning, idet bussens samlede rejsetid derved kan nedbringes mærkbart.

14 14 Fremkommelighed for busser Aktiv busprioritering er særligt effektfuldt, når det installeres i flere signalanlæg på en sammenhængende strækning, idet bussens samlede rejsetid derved kan nedbringes mærkbart. Signalprioritering er forholdsvis billigt at bringe i anvendelse samtidig med, at det ikke medfører væsentlige forsinkelser for den øvrige trafik. Aktiv busprioritering er særligt effektfuldt, når det installeres i flere signalanlæg på en sammenhængende strækning, idet bussens samlede rejsetid derved kan nedbringes mærkbart. Gladsaxe Kommune har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen til et projekt, der omfatter installation af aktiv busprioritering i signalanlæg på fire udvalgte lokaliteter. Formålet er at reducere den gennemsnitlige ventetid for busser ved disse signalanlæg. I Vejle etableres med støtte fra Fremkommelighedspuljen et nyt ITS-system på busterminalen ved Vejle Station (Vejle Trafikcenter). Systemet informerer om busafgange og ankomster, og sikrer busprioritering gennem signalanlæg i en række centrale kryds med intensiv bustrafik. Samtidig gives passagerinformation og realtidsinformation på udvalgte stoppesteder i Vejle.

15 15 Cases: Helsingør og Vejle Helsingør Kommune: Fremkommelighed på længere strækning Som led i en større strategi for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv har Helsingør Kommune valgt at sikre en bedre fremkommelighed for byens busser ved at etablere busprioritering i en række stærkt trafikerede kryds. I alt har kommunen fået støtte til ni projekter, hvoraf nogle allerede er færdige, mens de sidste bliver færdige i løbet af Baggrunden for de mange projekter er ganske enkel ifølge Sektionsleder, Nils Ekner fra Helsingør Kommune: Vi skal hæve niveauet for den kollektive trafik og sørge for en god fremkommelighed. Den kollektive bustrafik skal være hurtigere og mere pålidelig samtidig med, at vi sikrer bedst mulig korrespondance med togene i Helsingør. De ni puljeprojekter tackler udfordringerne for den S kollektive trafik fra flere vinkler. Et hovedtema i de fleste projekter er at få busserne hurtigere frem med en grøn bølge i de kryds, de nærmer sig. Dette får samtidig den øvrige trafik til at glide bedre. Nordre Strandvej Vi arbejder tæt sammen med Movia om at gennemføre forbedringer, og de har peget på nogle steder, hvor vi kunne vinde nogle minutter. Så vi har taget fat i nogle kryds, hvor vi kan få en hurtig gevinst, siger Nils Ekner. Nils Ekner er ikke i tvivl om, at der er effekt af projekterne, og den er ikke svær at måle på. Der er helt klart en rettidighedsgevinst, som vi skal kunne se allerede nu. Vi skal sammen med Movia i gang med at måle på effekten ved hjælp af deres målebusser. Andre af puljeprojekterne angriber sagen fra passagervinklen. Helsingør kommune arbejder pt. på et nyt bybusnet med en A-bus som hovedlinje. I den forbindelse har kommunen fået tilskud til en samlet A-buspakke, der bl.a. skal sikre opgraderede stoppesteder, høj kvalitet af busser, god og lettilgængelig trafikinformation i busserne og ved stoppestederne og en solid markedsføring frem mod indførelsen af det nye net. Det skal få passagererne til at føle, at den kollektive trafik virkelig har fået et kvalitetsløft og samtidig sikre en smidig overgang til det nye net. I forbindelse med indførelse af A-busnettet vil vi lave en større kundetilfredshedsmåling, hvor vi også spørger ind til tilfredshed med de fremkommelighedstiltag, vi har lavet, afslutter Nils Ekner. S Esrumvej Lappen E Krydset Gefionsvej/Esrumvej S F Krydset Kronborgvej/Allegade Allegade Kronborg Gefionsvej I.L. Tvedes Vej D Krydset Gefionsvej/Kronborg Ladegårdsvej Jernbanevej S Færgeterminal Klostermosevej Gurrevej C Krydset Gurrevej/Gefionsvej Kongevejen B Krydset Klostermosevej/Gurrevej Flynderborgvej A Krydset Klostermosevej/Fabriksvej Rønnebær Allé Kongevejen G Ny busterminal ved Prøvestenscentret

16 21Y 8 11 R=8 5A R= P 5Y 5 6B Tilsluttes eksist. forhold. 7 7 Tilsluttes eksist. forhold R= C 60 14B Cases: Helsingør og Vejle Vejle Kommune: Busserne får mere fart på i Vejle 45A 45C 45D 10B 20A 20B 22 24B 14A 16A 28D 26F 26E 24C 30C 32A 32F 32B 28C 34B 34C 36C E 38 18B 18C 34D 16B 10C 10D 28B 36D 16C 26D 32E 26C 2 36A 30B 30A 26B 1J 34A 32D 28A 24A 32C Eksist. afmærkning i krydset bibeholdes 4 5B R=4 26A 5C 5D Trafikcenteret ved Vejle Station er knudepunkt for alle busser i byen, og dagligt er der flere hundrede ankomster og afgange fra de 7 perroner. Blander man det sammen med små gader og indfaldsveje med mange biler, så har man opskriften på bustrafik, der ikke glider helt så godt, som den kunne. Nu har Vejle Kommune fået støtte til tre projekter, der skal lette bussernes vej gennem byen og give passagererne bedre information ved busterminalen og udvalgte stoppesteder. Det mest avancerede projekt er udskiftningen af det gamle ITS system, der efter en del år på bagen ikke længere fungerer så godt, som det burde. Derfor er målet at lave et nyt system, der giver passagerne præcis information omkring afgangstider, og hvilken perron busserne afgår fra, samtidig med, at systemet giver chaufføren information om, hvilken perron han/hun skal køre til, så man får udnyttet kapaciteten bedst muligt. 9 2A 8 4A B 4B Cykelsti Fortov 12A 12B C A 15B C 15D A 2C R= A 21 Rabat Cykelsti Fortov 19 23B 16A 16B 25 23A 23B A 18B 27 Perron 23C 23F Cykelsti Fortov Fortov Cykelsti Rabat Busholdeplads 20 29A 29B Projektet er lavet ud fra et ønske om at give passagererne langt bedre information end de får i dag, og når vi samtidig har en vision om at få flere borgere over i den kollektive trafik, så er vi nødt til at skabe nogle bedre rammer, siger Pia Gulddahl Møller, trafikplanlægger i Vejle Kommune. Men et er, at passagerne er velinformerede før deres rejse, noget helt andet er, at rejsen kan blive unødigt lang på grund af bilkøer på de store veje ind og ud af byen. Det bliver forbedret med to prioriteringsprojekter, hvor et kryds bliver bygget om, busser får forkørselsret i nogle kryds og bliver sikret grøn bølge ind ad to af de største indfaldsveje, så man på den måde får hævet gennemsnitsfarten. Vejle Kommune har en strategi om at mindske trafikken i midtbyen, og på sigt skal der kun være busser. Og selvom at det først bliver en realitet et stykke ude i fremtiden, så håber vi, at vi med de tre projekter kan lokke nogle af bilerne væk, siger Pia Gulddahl Møller og forsætter: 52 22A C 22B Port B D 26E 26C 35A Busholdeplads Port Fortov Cykelsti Perron Evt. Evt. P-pladser overkørsel P-pladser Rabat Cykelsti Fortov Port Port Port 26F 18 28B 26A 28A 24B 26B 22C 27C 20 37B 30A 37A 22 30C 30B 41 32B 32A B 34A 25A 27B 36A 25B 27A Vi vil gerne prioritere den kollektive trafik, så vi kan få fredeliggjort vores bymidte, og vi tror Skovgade på at folk fra yderområderne kan lokkes over i bussen, hvis de kan komme hurtigere frem. 3B Nørrebrogade 3A Jernbanegade A 36C 40 36B Fortov Cykelsti Tilsluttes til eksist. forhold A 50B Tilsluttes til eksist. forhold A 58B 17A A B A 3 4A 4B 3 10B 6A 1A 1D 2H 4 2G B 2A 6C 2D B A 19B 20A 20C 21 23A 23D 23C 23B A 22B 2B Kalkbrænderivej B 20B 24

17 Fremkommelighed for busser

18 18 Projekter vedr. terminaler og stoppesteder - geografisk fordelt Hjørring Frederikshavn Rønne Aabybro Nørresundby Aalborg Thisted Hurup Nykøbing M Støvring Hobro Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Skive Bjerringbro Herning Silkeborg Ringkøbing Nørre Snede Aarhus Viby Hillerød Helsinge Helsingør Espergærde Horsens Frederikssund Slangerup Holte Søborg Vejle Holbæk Roskilde Rødovre Hundige Valby Sundbyerne Esbjerg Vejen Ringsted Køge Odense Sorø Store Heddinge Næstved Faaborg Svendborg Vordingborg Nakskov Nykøbing F

19 19 Terminaler og stoppesteder Terminaler og stoppesteder Gode forhold i forbindelse med skift mellem transportmidlerne er vigtige for at skabe en sammenhængende rejse for kunden. støtter forbedringer af terminaler og stoppesteder i hele landet. Sådan forbedrer sektoren kundernes skift og adgang til kollektiv trafik Illustrationer af superstoppestedskoncept, i Nordjyllands Trafikselskab Terminalerne og stoppestederne er en stor del af den kollektive trafiks ansigt overfor kunderne. Det er derfor vigtigt, at terminaler og stoppesteder er lette at anvende og fremtræder indbydende. Forbedringer af terminaler og stoppesteder opnås gennem logisk indretning, der understøtter det naturlige flow. Det er også vigtigt at sikre kunden relevant trafikinformation særligt når der er tale om knudepunkter, hvor flere former for kollektiv trafik mødes. For terminaler er det endvidere vigtigt at minimere gangafstande mellem tog, bus, cykel og eventuelt andre transportmidler og at gøre busholdepladsen overskuelig. De fleste forbedringsprojekter tager mange virkemidler i brug samtidig. Terminalerne og stoppestederne er en stor del af den kollektive trafiks ansigt overfor kunderne Stoppesteder og superstop Et vigtigt led i at gøre bustrafikken attraktiv og konkurrencedygtig er at skabe gode ventefaciliteter på stoppesteder, gerne kombineret med realtidsinformation og gode muligheder for cykelparkering. Flere steder rundt om i landet gøres stoppesteder mere synlige, informative og indbydende med støtte fra Fremkommelighedspuljen. Aalborg Kommune har bl.a. fået midler til forbedring af stoppestedsforhold på tre buslinjer. Forbedringerne består bl.a. af bedre ind/udstigningsforhold, handicapvenlige tiltag, læskærme og realtidsinformation. Mange andre steder er der sket forbedringer med hjælp fra puljemidlerne. Eksempelvis Thisted Kommune, Viborg Kommune, Lolland Kommune samt Guldborgsund Kommune. Næstved Kommune har fået midler fra Fremkommelighedspuljen til at forbedre seks busstationer i landområder, hvor man mener at kunne få pendlere, der nu kører i bil, til at tage bussen. Projektet styrker kommunens landområder og gør det attraktivt for pendlere at vælge at rejse med kollektiv trafik/ cykel i stedet for bil. De seks nye busstationer får høj komfort, gode ventefaciliteter, aflåst cykelparkering og elektronisk information. På den største af busstationerne etableres desuden toiletter samt mulighed for cykelreparation og morgenbrød, kaffe og aviser i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Mange andre steder er der sket forbedringer med hjælp fra puljemidlerne. Eksempelvis Thisted Kommune, Viborg Kommune, Lolland Kommune samt Guldborgsund Kommune. Stationsforplads og ventefaciliteter Det betyder meget for oplevelsen af den kollektive trafik, at kunderne møder et pænt og sammenhængende stationsområde med gode ventefaciliteter og let adgang mellem de forskellige transportmidler. I Høje-Tåstrup Kommune omlægges Tåstrup Stationsforplads. Ændringerne øger kvaliteten af området omkring stationen og gør forholdene

20 20 Terminaler og stoppesteder FAKTA Superstoppested: Bedre ventefaciliteter med læ, bedre ud/indstigningsforhold, cykelparkering, toiletter og måske mulighed for at købe kaffe er nogle af de elementer, sektoren tager i brug for at gøre det til en bedre oplevelse at vente på bus eller tog. Kompaktterminal: På ældre trafikterminaler har hver busrute ofte sit eget stoppested, hvilket bevirker, at terminalområdet ofte dækker et stort areal med lange gangafstande. På en såkaldt kompaktterminal samles stoppestederne, således at terminalområdet bliver mindre og dermed lettere for passageren at få overblik over. på busterminalen mere tidssvarende. Konkret bliver der etableret en bus-ø, hvor bussernes holdepladser samles, og forbedring af ventefaciliteterne, som er nedslidte. Der skal også etableres realtidsinformation. Et andet fokusområde er at skabe mere liv omkring stationsområdet ved at etablere detailhandel, butikker og boliger. Kompaktterminaler På mange ældre trafikterminaler har hver busrute sit eget stoppested, hvilket bevirker, at terminalområdet ofte dækker et stort areal med tilsvarende lange gangafstande for passagerne. På en kompaktterminal samles stoppestederne, således at terminalområdet bliver mindre og dermed lettere for passageren at få overblik over. Mange af de terminalprojekter, der er tildelt støtte, handler om at etablere kompaktterminaler. Det skal være let og hurtigt for passageren at sammensætte rejsen med bus og tog I en række projekter arbejdes der desuden med at knytte de kollektive trafiksystemer bedre sammen fx ved at flytte bybussernes centrale knudepunkt til togstationen for dermed at forbedre sammenhængen mellem bus og tog. Et andet virkemiddel er en højere grad af integration mellem trafikterminalen og bylivet, hvor byen åbnes mod stationen/ terminalen i stedet for at vende ryggen til. lave en bus-ø, som forbedrer busterminalen, i umiddelbar forlængelse af togperronen. Desuden har bl.a. Skive Kommune og Mariagerfjord Kommune også fået tildelt støtte til nye kompaktterminaler. Information på terminaler For at skabe størst mulig sammenhæng på den kollektive rejse og reducere besværet ved at skifte mellem bus og tog er det vigtigt med tydelig skiltning og aktuel trafikinformation på terminaler og stationer. Frederikshavn Kommune har fået tilskud til at etablere en ny og moderne trafikterminal. Et af tiltagene, der indgår i helhedsplanen for terminalen, er opsætning af tavler med realtidsinformation om kommende busafgange. Flintholm Station, beliggende på grænsen mellem København og Frederiksberg, er et af de steder, der har fået tilskud til et forprojekt, der skal finde de bedste løsninger for at forbedre terminalen i form af forbedring af gangveje, venteforhold og trafikinformation. Projektet omkring Flintholm Station er et samarbejde mellem DSB, Movia, Københavns kommune, Transportministeriet, Metroselskabet og Frederiksberg Kommune. Silkeborg Kommune har fået tildelt midler til at lave en plan for en samling af busterminalerne og togstationen i byen + Bybusterminalen ligger nu midt i byen, mens rutebilstationen ligger ved togstationen. Svendborg Kommune er en af de kommuner, der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen til en ny terminal, der skaber bedre sammenhæng mellem transportmidlerne og bedre integration med det øvrige bymiljø. Adgangen mellem busterminalen og stationen forbedres ved at

21

22 22 Cases: København og Faaborg-Midtfyn Københavns Kommune: Flintholm Station To S-togslinjer, metro og fire buslinjer kommer alle forbi Flintholm Station på deres rute, men om et par år vil syv nye buslinjer, foruden S-tog og metro være med til at gøre stationen til et endnu mere vigtigt knudepunkt i Københavns og Frederiksberg Kommune. Flintholm Station har et potentiale langt ud over det, som den leverer i dag. Vi har vurderet, at vi kan udvide stationens opland, hvis flere busser stopper her og på den måde giver vi flere folk mulighed for at bruge stationen Baggrunden for, at det netop er Flintholm, man satser stort på, er en undersøgelse, der blev foretaget for nogle år siden, som anbefalede en række ændringer på og omkring stationen. Undersøgelsen blev iværksat af Københavns Kommune i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Transportministeriet. Projekterne omhandler en ombygning af forpladsen på stationen, så der er plads til flere busser. På den måde kan busserne komme hurtigere til og fra stationen. Derudover iværksættes en række informationstiltag, der skal sikre, at det bliver nemmere for passagererne at finde rundt på stationen, og at de får en ensartet information om afgangstider både hvad angår bus, tog eller metro. Udover de umiddelbare fremkommelighedsgevinster der opnås gennem projekterne, er de også led i en større plan, hvor man i høj grad prøver at udnytte de ressourcer, man har på en bedre måde. Vi kan spare nogle penge på at nedlægge busruter, der kører parallelt med metroen, så de ikke konkurrerer med hinanden, og i stedet bruge pengene på en bedre måde på andre buslinjer. Og i stedet for at have busser, der krydser metroen på forskellige stationer i samme område, kan man prøve at samle dem i knudepunkter, som giver passagererne en masse muligheder, siger Jacob Lundgaard. Selvom der kommer til at ske nogle ændringer af busnettet, der vil kræve noget tilvænning, så er Jacob Lundgaard sikker på, at projekterne vil få en positiv effekt. Ændringer i busnettet vil altid medføre en usikkerhed hos passagererne, og nogle vil nok opleve ændringerne som forringelser i lige præcis deres rejserelation. Her er der dog tale om et så stort løft i den samlede betjening og frekvens, at vi har meget stor tiltro til, at effekten vil blive meget positiv.

23 23 Cases: København og Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Kommune: Ny busterminal Helt centralt i Faaborg og et stenkast fra det Sydfynske Øhav ligger byens busterminal med en flot udsigt. Men terminalen bruger alt for meget plads, og som et led i en masterplan for Faaborg by har man besluttet, at det skal være slut med at spilde attraktive kvadratmeter på ting, der ikke giver værdi til bymidten. Busterminalen ligger på et helt unikt område, der kræver, at det gøres mere spændende, så i stedet for at bruge de mest velbeliggende områder i byen på garageanlæg og buslommer skal vi have noget liv, siger afdelingsleder Svend-Anker Petersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Busterminalen ligger på et helt unikt område, der kræver, at det gøres mere spændende, så i stedet for at bruge de mest velbeliggende områder i byen på garageanlæg og buslommer skal vi have noget liv Busgaragerne skal flyttes ude af bymidten, og i stedet for at busserne parkerer i hver deres bås langs den gamle stationsbygning, bygger man i stedet en ø, hvor busser kan holde og læsse af og få passagerer på igen. Men modsat de gamle båse, så kommer busserne ikke til at bruge terminalen som parkeringsplads, da busserne kun må holde ved terminalen i max 20 minutter. Planerne for området omkring havnen og bymidten i Faaborg er store og en bedre udnyttelse af arealerne og skabelsen af en masse nye tilbud, som f.eks. et nyt havnebad lige ved busterminalen skal være med til at få flere til at bruge den kollektive bustrafik. Vi arbejder på alle fronter. Vi er i gang med at finde lejere til erhvervslejemål i den gamle stationsbygning, som også vil generere flere buspassagerer. Området er et knudepunkt i byen og den nye terminal skal være en vigtig brik, siger Svend-Anker Petersen. Den nye terminal planlægges at stå færdig i maj 2011, men det forventes at der går lidt tid inden effekten af de forandringer man har planlagt vil slå igennem. Svend-Anker Petersen udtaler: Effekten vil nok først slå igennem i området, når det kulturhus, der er med i den nye masterplan for Faaborg og som der træffes beslutning om snart, er færdigt, men der er ingen tvivl om af f.eks. havnebadet vil skabe noget liv og få flere til at tage bussen til Faaborg bymidte.

24 24 Projekter vedr. trafikinformation - geografisk fordelt Hjørring Rønne Nørresundby Aalborg Thisted Nykøbing M Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Styrket samarbejde i sektoren Salg og billetter Herning Aarhus Espergærde Hørsholm Holte Søborg Vejle Holbæk Rødovre Valby Sundbyerne Vejen Køge Odense Næstved Svendborg Nykøbing F

25 25 Trafikinformation Trafikinformation Målrettet, pålidelig trafikinformation kan forvandle spildtid til nyttetid for kunderne og øger kundetilfredsheden med den kollektive trafik. støtter en lang række projekter, der højner informationsniveauet i den kollektive trafik. Sådan giver sektoren målrettet og pålidelig trafikinformation Det er vigtigt at udnytte muligheder i den moderne informationsteknologi. Dels fordi kunderne generelt i højere og højere grad forventer bedre service på informationsområdet, og dels fordi denne teknologi i meget høj grad vil kunne mindske nogle af de barrierer der eksisterer, for brug af den kollektive trafik. Fx at opnå viden om afgangstid og sted og ikke mindst korrekt information om eventuelle uregelmæssigheder i driften. Endelig giver adgangen til internet og andre informationskilder i den kollektive trafik den fordel, at man kan udnytte rejsetiden mere effektivt end i andre transportformer. Realtidsinformation giver kunderne mulighed for at gennemskue hvilke rejseveje, der er hurtigst, fx i en situation, hvor der opstår uregelmæssig drift. Sektoren anvender mange innovative tiltag i de igangværende projekter. Særligt er der fokus på realtidsinformation formidlet både på mobilen, på stationer og terminaler og ombord på transportmidlet. Realtidsvisning Kundeundersøgelser viser, at kunderne især efterspørger realtidsinformation. Kunderne vil vide, hvornår næste afgang er, og hvornår de forventes at være fremme. Dette giver mulighed for at gennemskue hvilke rejseveje, der er hurtigst, fx i en situation, hvor der opstår forsinkelser. I X-busserne i Jylland vil der snart kunne ses skærme med realtidsinformation og information om næste stoppested samt korrespondancemuligheder derfra. Midttrafik har desuden fået tildelt midler til at samkøre realtidsinformation mellem busser og tog. Regionstog, der har ansvaret for den sjællandske privatbanedriften uden for hovedstadsområdet, har fået støtte til at indføre bl.a. realtidsinformation på stationerne og i alle deres tog, som kører mellem Nykøbing og Holbæk, mellem Tølløse og Slagelse, fra Køge til Rødvig og Fakse Ladeplads, samt på Lollandsbanen mellem Nakskov og Nykøbing F. Kunderne vil vide, hvornår næste afgang er, og hvornår de forventes at være fremme. Individuel trafikinformation og mobile løsninger I dag muliggør den moderne informationsteknologi, at trafikinformationen i stigende grad bliver mobil, hvilket giver passagerne lettere adgang til den kollektive trafik. Individuel eller personligt tilpasset trafikinformation på mobilen er et område, sektoren udvikler intenst med brug af midler fra Passagerpuljen. I de kommende år indfører sektoren via Rejseplanen.dk en mobil rejseguide, som løbende vil kunne guide brugeren fra A til B, og som vil kunne tage højde for forsinkelser og omlægninger i trafikken, imens de sker. Det er allerede nu muligt at få realtidsinformation for Metroen på mobilen, og snart kan man også i hele Region Nordjylland få realtidsoplysninger om både bus og privatbane på mobilen. Korrespondancer Visning af afgangstider ombord på toget eller bussen for eventuelt korresponderende trafik ved næste stop eller station er et virkemiddel til at binde den kollektive trafik bedre sammen. Det samme gælder visning af afgangstiderne for busserne ved stationen allerede på togperronen. En anden mulighed er egentlig korrespondancesikring på udvalgte afgange. Rejseplanen.dk har netop startet et pilotprojekt med et system, der kan sikre korrespondancer på udvalgte afgange ved at bruge de realtidsdata, som Rejseplanen allerede modtager, aktivt til trafikstyring. Generel trafikinformation Der er mange forskelligartede initiativer i gang for at forbedre trafikinformationen både på stationer, på terminaler og busstoppesteder og ombord på transportmidlerne.

26 26 Trafikinformation FAKTA Count-down: Informationsstandere på busstoppestedet, der tæller ned til næste busafgang. Rejseplanen A/S: Landsdækkende hjemmeside med overblik over samtlige rejsemuligheder og kombinationer samt rejsens pris. Senest er siden udvidet med en bilrejseplan, der giver overblik over rejsetid, pris og miljøbelastning for en aktuel rejse med bil eller kollektiv trafik. Ejes af parterne i sektoren, der også står bag Bus & Tog - samarbejdet. Rejseguide: Rejseplanen.dk udvikler i øjeblikket en applikation til mobilen, som kan guide kunden på hele rejsen og gennem skift fra det ene transportmiddel til det andet. Movia har fået tildelt støtte til at opsætte informationstavler om bussernes afgangstider på forskellige typer af transportmål for at lette adgangen til trafikinformationen og for at gøre folk opmærksomme på mulighederne for at benytte den kollektive trafik. Det er fx hospitaler, biblioteker, indkøbscentre, rådhuse og erhvervsvirksomheder. I Midttrafik opsættes skærme flere steder, bl.a. på Silkeborg Station, der viser afgangstider med realtid for både bus og tog samtidig. På Flintholm Station testes i øjeblikket et koncept for visning af tværgående information mellem bus, S-tog og metro, som det er hensigten at udbrede til flere stationer i hovedstadsområdet. Der etableres fx en fælles informationszone, der giver information for både S-tog, metro og bus samt effektiv vejvisning på stationen mellem de forskellige transportmidler. Køge Kommune er tildelt støtte til en samlet opgradering af kommunens stoppesteder i forbindelse med indførelse af et nyt bussystem, som kører med høj frekvens og binder kommunen sammen på tværs. Stoppestederne udformes ensartet og med et iøjenfaldende design.

27 27 Cases: Rejseplanen og Movia Rejseplanen: RejseGuiden + korrespondancesikring Toget er forsinket og chancerne for at nå bussen videre fra næste station er ved at forsvinde. Endelig fremme på stationen, hvor man skal skifte, ser man kun bagenden af bussen og må vente på den næste, der først kører om en halv time. Det scenarie vil Rejseplanen forsøge at gøre op med igennem to projekter, der skal sikre korrespondancer mellem tog og bus og bus og bus. I alt sin enkelthed går det ud på, at der mellem de to transportformer udveksler realtidsinformation, der fortæller om trafikken er rettidig eller hvorvidt f.eks. en bus skal vente, hvis toget er forsinket. I driften kan det nogle gange gå galt og toget eller bussen kan blive forsinket, hvilket kan få betydning for passagerer, der skal skifte mellem to forbindelser. Derfor vil vi gøre noget for at bruge de realtidsinformationer vi har aktivt til at sikre korrespondancer siger Jonas Ask Homaa, udviklingsansvarlig hos Rejseplanen A/S. Rejseplanen har fået støtte til to projekter, hvoraf det ene var et analyseprojekt, der skulle se på om der var et potentiale for at lave forsøg med korrespondancesikring. Man kom frem til, at der er et grundlag for at kunne give informationer videre mellem transportformerne, og at det er et teknisk set-up, der kan understøtte informationerne. Men vigtigst af alt, så havde analyseprojektet fat i alle de involverede parter, da projektet, modsat hvad Rejseplanen normalt arbejder med, også involverer busoperatører og chaufførerne. bussen venter eller den er kørt, hvilket i høj grad kan gøres af personalet, men endnu et projekt fra Rejseplanen vil gribe det mere teknologisk an. Målet er, at man via sin mobil kan planlægge sin rejse og så blive opdateret undervejs og få alle de informationer man har brug for. Projektet hedder RejseGuiden og via en række tests vil man udforske de nye teknologiske muligheder, der konstant bliver udviklet. Det går ekstremt hurtigt på mobilområdet, og der er mange muligheder for at formidle information. De tekniske rammer er til stede til at give mere end bare almindelige flad information siger Jonas Ask Homaa og forsætter: Den optimale løsning er, at passagererne har en rejsepilot i lommen, der kan hjælpe med hele rejsen. Vise vej ned til stoppestedet, informere om skift og afvigelser undervejs på rejsen og komme med forslag til alternative forbindelser, hvis der opstår forsinkelser. Analyseprojektet viste, at der er opbakning til projektet i alle led af systemet siger Jonas Ask Homaa. Nu går man i gang med de praktiske test i nogle pilotområder og målet er klart: Håbet er, at vi kan få testet effekten på alle niveauer og hvordan det påvirker passagererne, siger Jonas Ask Homaa. Men inden pilottestene bliver sat i gang, er der en række ting der skal være på plads, så der er helt klare retningslinjer for, hvordan korrespondancesikringen skal fungere. Det skal besluttes på forhånd, hvor længe bussen skal vente, så det ikke er chaufføren der skal træffe den beslutning, og vi skal have faste rammer og klare aftaler ned gennem systemet inden vi går i gang siger Jonas Ask Homaa. Og et er, at tog og busser snakker sammen, noget andet er at passagerne bliver informeret om, at Rejseplanen på mobilen