Danske Medier. Formandens mundtlige beretning for 2015

Transkript

1 Danske Medier Formandens mundtlige beretning for 2015 Danske Mediers generalforsamling Tirsdag 10. maj

2 Det år, som er gået i Danske Medier, er vel det første efter fusionen, man kan kalde et normalår. Staben har ikke skullet bruge alt for meget tid på foreningsteknik, men har kunnet koncentrere sig om opgaverne for medlemmerne. Vi har haft stabilitet i medarbejderkredsen, og vi har også fået økonomien på plads, så vi nu har en smule albuerum til at udvikle foreningens service. Mens sekretariatet har været præget af stabilitet, har bestyrelsen været præget af det stik modsatte. Siden sidst har vi haft tre formænd. Per Lyngby gik af efter en fremragende indsats i hele indløbet til fusionen og gennem Foreningens første tre år. Lisbeth Knudsen overtog fra Per, men måtte desværre træde fra efter to bestyrelsesmøder, hvorefter bestyrelsen gav mig opgaven. Så det er mig, der har fornøjelsen af at holde årets formandstale, og jeg vil følge Per Lyngbys eksempel fra sidste år og gøre det forholdsvist kort. Den skriftlige beretning er jo udsendt, og den er formelt en del af den beretning, som I forhåbentlig godkender, når jeg er færdig her. I den kan detaljerne studeres, og jeg vil derfor nøjes med at foretage nogle få nedslag i Danske Mediers arbejde og den branche, Foreningen er den kollektive arm af. I øvrigt kan jeg glæde jer med, at bestyrelsen har 2

3 besluttet, at beretningen fra næste år skal være kortere og endnu skarpere. For at tage branchen først er forandringshastigheden ikke blevet mindre. Det pibler frem med nye initiativer. Det er længe siden, at vi har oplevet en tilsvarende iværksætterlyst. Zetland og Føljeton fremhæves ofte, og det er bestemt spændende initiativer fra en interessant flok. Men der er mange andre. Danske Mediers bestyrelse besluttede her i vinter at tilbyde den ret nye forening Prauda med u, skal jeg lige sige hosting hos Danske Medier. Prauda består af snart tre håndfulde små medier af vidt forskellig type. Kigger man Praudas medlemsliste igennem er det svært at bevare pessimismen. Der er grøde, og det sukker vi efter. Ikke mindst fordi det er med til at skærpe de etablerede medier. Jeg synes, det er enormt opmuntrende at se den entusiasme, som driver en lang række nye medier frem. Det er foreløbig ikke pengene, der gør det, men en mægtig lyst til at vise initiativ og prøve selv at kæmpe med udgivelse. 3

4 Men det er ikke kun start-ups, der kæmper. Vi kæmper allesammen, for ja, branchen flytter sig, og vi gør vores bedste for at følge med. Og vi håber på, at vi får plads nok til det. En meget vigtig forudsætning for dét er, at vi ikke bliver tromlet ned af statens medievirksomhed. Her kan vi godt tillade os at slå fast, at vi som forening i hvert fald har haft succes med at få kritikken af særligt DR, men også de regionale TV 2-stationer til at blomstre. Udgangspunktet for enhver diskussion om DR er nu, at institutionen er større end godt er, og at DR bør give plads til de private medier. Vi har arbejdet siden 2012 for at nå dertil. Men Bertel Haarders tiltrædelse som kulturminister sidste sommer skete der et afgørende skifte. Bertel Haarder har bedre end de fleste forstået, at et stærkt og levende demokrati forudsætter en mangfoldighed af frie medier. Og dermed et mindre dominerende DR. I november 2015 sagde han f.eks. til Mediawatch: "Mit råd til DR er, at man af egen drift sætter fokus på nogle af udviklingstendenserne og får færre kanaler, sænker licensen, flytter dele af produktionen ud af København, får en mere afbalanceret ordning i for- 4

5 hold til de skrevne medier og en mere klar beskrivelse af, hvad der er public service." Det fører for langt her at gå dybt i forløbet omkring arbejdet. Men uanset kulturministerens velvilje, er der er en medieforligskreds, der også skal vise vilje. Og det har hidtil knebet med at få alle forligspartier til at forstå problemstillingen. Og det på trods af, at vi nu er kommet dertil, hvor der er betydeligt flere journalister ansat hos statens medier end hos de landsdækkende, private medier. Vores hovedfokus er at berede vejen for en tilfredsstillende medieaftale, når det nuværende forlig løber ud i Vi er i øjeblikket i kontakt med alle relevante medinteressenter, lige fra kabeludbydere over musikerforbund til cirkusdirektører, og søger at koordinere vores lobbytryk med dem. Og senest har vi i bestyrelsen besluttet at opprioritere lobbyindsatsen på Christiansborg og omegn. Vore hovedsynspunkter er velkendte. For det første ønsker vi, at DR undlader at bruge licensmidler på at drive digital avis- og magasin virksomhed, ligesom vi ønsker de samme grænser for de regionale TV 2-stationer, der tilsvarende generer lokale medier. Med DRs stadig 5

6 mere omfattende produktion af tekstnyheder oplever de private medier en skærpelse af konkurrenceforvridningen, som gør det stadig vanskeligere for de private medier at etablere et bæredygtigt alternativt til statsmedierne. Konsekvensen er færre journalister, ringere indhold, mindre mangfoldighed og større statslig mediedominans. Et andet ulykkeligt resultat er, at dialogen mellem DR og de private medier vel aldrig har været ringere. Det er desværre konsekvensen, når DR så entydigt har valgt at bruge licensmidler på konkurrenceforvridende avisvirksomhed. Hvor vi tidligere oplevede DRs ledelser kære sig om landets samlede publicistiske sundhedstilstand, kærer man sig nu primært om egen styrke. Man fornemmer ikke længere, at DR ser det som en væsentlig, publicistisk opgave at understøtte det øvrige medielandskab. Den publicistiske helhedsopfattelse er væk. Det er synd for alle. Og som Pippi Langstrømpe sagde. Den, som er vældig stærk, bør også være vældig rar. Som konsekvens af at vi ikke har vundet tilstrækkeligt bredt gehør for ønsket om en begrænsning af de licensfinansierede statsmediers digitale avis- og magasin- 6

7 aktiviteter, har vi skærpet vores holdning til DRs økonomiske rammer. Når DR på så mange områder bedriver åbenlyst konkurrenceforvridende aktiviteter til skade for et mangfoldigt medielandskab, er det udtryk for, at DR har for mange ressourcer til rådighed. Licensmidlerne er ganske enkelt for rigelige, og licensen unødig høj. Især i en tid, hvor befolkningens brug af DRs kerneydelse flow-tv, falder næsten hurtigere end avisernes oplag. Danske Medier foreslår derfor, at der i de kommende år gennemføres en hensynsfuld normalisering af DRs økonomi, hvor licensen sættes ned med fem procent om året de næste fem år. En overkommelig opgave, da der dels er et kæmpe rationaliseringspotentiale, og dels er et behov for at DR prioriterer sine kerneopgaver. I forhold til de tilpasninger, de private medier er tvunget til at foretage i disse år, er det i øvrigt en beskeden opgave. Vi foreslår, at besparelserne i DR går til at nedsætte licensen med 25 procent fra de nuværende kroner, så danskerne i højere grad selv får mulighed for at disponere deres medieforbrug. En licensnedsættelse 7

8 på 600 kroner vil have en mærkbar effekt i de fleste husstande. Men et er den statslige konkurrenceforvridning. Et andet er de øvrige forudsætninger for, at både de nye og de etablerede medier kan gå fremtiden i møde på forsvarlig vis. Og den vigtigste forudsætning knytter sig til selve kernen i mediernes arbejde: journalistikken. Og det gælder også for statens medier. Det vil jeg gerne opholde mig ved et øjeblik. Vi har tre uddannelsesinstitutioner for journalister her i landet. Uddannelserne har udviklet sig og udover de tre journalistuddannelser er der en række andre uddannelser både på universiteter og erhvervsuddannelser, der uddanner studerende, som kan imødekomme de mange nye og vidt forskellige kompetencer, nutidens og ikke mindst fremtidens medier efterspørger. I en tid, hvor behovet for nye og stærkere kompetencer kun vokser ikke mindst på det digitale område, er der grund til at spørge, om danske medier i tilstrækkeligt stort omgang rekrutterer de mest relevante kompetencer fra de mest relevante uddannelser. Vi er stadig i meget høj grad knyttet op på de tre journalistuddannelser med en praktikordning, der blev 8

9 skabt i 1972 og var en arv fra den gamle mesterlære. Praktikordningen er reelt ikke ændret siden, selv om alt andet i medieverdenen har gennemlevet en revolution. Til gengæld lønner vi praktikanterne fyrsteligt, mens vore konkurrenter i medielandskabet i meget høj grad har glæde af helt andre uddannelsers praktikordninger og vilkår typisk er praktikanterne på SU. Der er et galopperende behov for, at vi får kigget grundigt og kritisk på vores rekrutteringssystem og samspillet med uddannelsessystemet. Danske Medier har derfor sammen med DR og TV 2 Danmark taget initiativ til at samle alle typer praktiksteder til en drøftelse af, hvordan et fremtidssikret praktiksystem skal være. Det vil være et vigtigt led i arbejdet med at sikre vores virksomheder kvalificeret arbejdskraft i årene fremover. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er gjort med det. Jeg sagde i indledningen, at jeg ville foretage nogle få nedslag i Foreningens arbejde og interessesfære, og jeg har berørt tre fremtidsbehov: Den glædelige grøde, der er iblandt iværksættere i branchen, behovet for at sikre, at staten ikke dominerer markedet på en måde, så den private sektor visner samt behovet for at sikre en vedholdende udvikling af de journalistiske uddannelser. 9

10 Det er tre vigtige, om end meget forskellige forudsætninger for vores liv som private medier, og emner, som hører til de centrale opgaver for vores forening. Selvom det er emner, som er grundigt behandlet i den skriftlige årsberetning, vil de dog ikke være rimeligt at afslutte uden at være omkring tre yderligere helt afgørende spørgsmål for vores arbejde, men jeg skal gøre det helt kort: På den kommercielle front er persondataforordningen, der netop er vedtaget endeligt, et fuldstændigt centralt papir, som staben i Pressens Hus allerede har brugt store ressourcer på at følge til dørs med den påvirkningskraft, der er nu engang er til rådighed i fællesskabet mellem vore europæiske foreninger og Danske Medier selv. Det er endt bedre, en man kunne frygte, men værre, end man kunne håbe, og i de kommende to år indtil implementering i danske ret er det afgørende, at virksomhederne får trimmet deres behandling af persondata forsvarligt, så den lever op til forordningens mange krav. Danske Medier vil gennem seminarer, rådgivning og målrettet information bistå vores medlemmer med at kunne leve op til kravene i den nye persondataforordning. 10

11 Det andet, der skal nævnes, er, at selvom foreningen med flid og held lykkedes med at undgå ændringer i medieansvarsloven og i Pressenævnets praksis, så er den hellige grav ikke vel forvaret. Til efteråret, når Se og Hørsagen skal for retten, er der al grund til at tro, at spørgsmålet om medieansvar igen vil blive rejst. Her må vi kridte skoene og stå fast. Den tredje og sidste bemærkning er, at vi har haft held til at være med til at overbevise så mange af forligspartierne om offentlighedsloven om, at de har taget fejl med hensyn til ministerbetjeningsreglen og reglen om udveksling af oplysninger mellem ministerier og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning, at vi nu må tro på ændringer. Det vil nok først ske efter næste valg, men vi er sikre på, det er på vej. Slutteligt vil jeg gerne takke bestyrelseskollegerne for et vældigt godt samarbejde gennem et lidt turbulent bestyrelsesår med hele tre formænd. Til takken til bestyrelsen skal føjes en stor tak til Ebbe Dal og hele staben i Pressens Hus for altid kvalificeret arbejde og konstruktiv dialog. Deres lyst til at betjene medlemmerne og imødekomme nye behov er stor, og jeg kan kun opfordre vore medlemmer til at gøre brug af foreningens mange tilbud, 11

12 både når det gælder rådgivning og vor kursus- og konferencevirksomhed. Endelig er det på sin plads på en generalforsamling at takke alle medlemmerne for trofasthed og aktiv medleven. 12