Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år"

Transkript

1 Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget Fremsat den 5. november 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Benhke (KF) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om at etablere en ungdomsdomstol for unge lovovertrædere mellem 12 og 17 år. Herunder pålægges regeringen at indføre en ny ungdomskriminel lavalder fra 12 til 17 år, indføre regler om en særlig ungdomsretspleje for unge lovovertrædere fra 12 til 17 år, således at straffeprocessen for denne gruppe indrettes, så der tages de nødvendige hensyn til variationer i de tiltaltes modenhed og ungdomsdomstolens pædagogiske og opdragende sigte, etablere mulighed for, at ungdomsdomstolen kan udøve vide skønsmæssige beføjelser i forhold til at fastsætte sanktioner, herunder sikre mulighed for øget brug af samfundstjeneste som sanktion over for unge lovovertrædere i form af»restorative justice«, også kendt som genoprettende retfærdighed, altså at den unge tvinges til at erkende sin misgerning, sige undskyld og eventuelt sættes til at udbedre de skader, vedkommende har forårsaget, oprette en ungdomskriminalforsorg som en særlig afdeling under Kriminalforsorgen med ansvaret for gennemførsel og tilsyn af de sanktioner, som ungdomsdomstolen idømmer, sikre, at ungdomsdomstolen kan afsige straksdomme, og at de idømte sanktioner udføres hurtigt og konsekvent, så sanktionsforløbet dermed bliver sammenhængende, etablere mulighed for, at ungdomsdomstolen kan overføre sager fra domstolen til det sociale system såvel som til det almindelige domstolssystem, sikre, at Danmark fortsat respekterer vores internationale forpligtelser, således at unge under 18 år nøjagtig som i dag ikke sættes i fængsel med kriminelle over 18 år, sikre, at ungdomskriminalforsorgen har den nødvendige kapacitet til at håndtere særligt voldelige unge under 18 år, give øgede muligheder for at sikre, at henholdsvis åbne og lukkede institutioner får øget adgang til magtanvendelse over for utilpassede unge, sikre økonomiske incitamenter for kommunerne til at forbedre det kriminalpræventive arbejde, oprette et rejsehold mod ungdomskriminalitet, der kan sikre vidensdeling i kommunerne, forbedre mulighederne for, at ungdomskriminelle kan arbejde og studere straffeattesten ren, sikre mere viden om børn og unges oplevelser med kriminalitet, styrke SSP-samarbejdet. AX016531

2 2 Bemærkninger til forslaget Ungdomskriminaliteten har siden 2006 været faldende for aldersgrupperne år. I 2013 blev registreret færre kriminelle forhold vedrørende unge under 18 år, end tilfældet var i Det gælder for stort set alle typer af kriminalitet, herunder vold, indbrud, tyveri og hærværk. Faldet er på mange måder en succeshistorie, og det er et vidnesbyrd om, at de politiske initiativer, der blev taget op gennem 00 erne med bl.a. handlingsplanen»stop Volden«i 2002 og den store pakke mod ungdomskriminalitet i 2009, har virket. Forslagsstillerne finder det glædeligt, at færre unge begår kriminalitet, men samtidig dybt bekymrende, at der fortsat findes en hård kerne af ungdomskriminelle, der begår alvorlig kriminalitet. Politiet har eksempelvis mistænkt 14-årige for 3 voldtægter, 1 forsøg på manddrab, 13 tilfælde af alvorlig vold, 29 tilfælde af brandstiftelse, 115 røverier og 37 overtrædelser af våbenloven alene i 2013, jf. REU alm. del svar på spørgsmål 1000 (folketingsåret ). Efter forslagsstillernes opfattelse er det også åbenbart, at der bliver spekuleret i den kriminelle lavalder. I begyndelsen af 2014 forklarede en dreng således i en retssag, at hans gruppe havde aftalt, at han skulle skyde mod en butik i Køge, fordi han ikke kunne straffes, da han var 14 år på gerningstidspunktet. Der henvises til artiklen»ung dreng erkender skyderi med smil på læben«bragt i Ekstra Bladet den 28. januar Mens kriminaliteten generelt er faldende, tyder meget på, at der findes en hård kerne af kriminelle, der begår grovere og grovere kriminalitet. Det ses f.eks. ved, at der ved voldsepisoder hyppigere bliver anvendt våben i form af knive, skydevåben eller slagvåben. I var 23 pct. af alle voldsepisoder med våben. I var det 12 pct. af tilfældene. I var det 20 pct. Der er generelt flere gerningsmænd i den enkelte voldsepisode. I var ca. 33 pct. af ofrene konfronteret med to eller flere gerningsmænd. I var det 46 pct. Det skyldes bl.a., at en større andel voldsepisoder sker med fire eller flere gerningsmænd. Der henvises til rapporten»udsathed for vold og andre former for kriminalitet, offerundersøgelserne og «af Flemming Balvig, Britta Kyvsgard og Anne-Julie Boesen Pedersen fra oktober Partierne frygter, at denne generelle forråelse i samfundet også vil slå igennem hos de ungdomskriminelle. Uanset om en forbrydelse er begået af en person under myndighedsalderen eller den nuværende kriminelle lavalder, bør den ansvarlige unge opleve, at det har konsekvenser at bryde loven ikke mindst på grund af hensynet til eventuelle ofre og den generelle retsfølelse. Derfor foreslås det, at der skabes et nyt system til håndtering af ungdomskriminelle, der sikrer, at de unge mærker konsekvens, hvis de begår kriminalitet, men som omvendt også giver dem en fair og ordentlig chance for at komme videre; et nyt system, der kan tage vare på de ungdomskriminelle med konsekvens men også med udstrakt hånd for at løse en alvorlig udfordring med unge, som ellers risikerer at blive tabt af systemet. Unge lovovertrædere skal naturligvis ikke dømmes som voksne, og deres straf skal have som formål at bringe den unge væk fra en kriminel løbebane. Eller som fire sagkyndige udtaler i kronikken»ja til nedsættelse af den kriminelle lavalder«i Berlingske den 1. oktober 2014: Det handler om,»at de unge er nødt til at blive ansvarliggjort for deres handlinger og de dermed er nødt til at forstå, at handlinger generelt har konsekvenser, uanset hvilken alder man begår dem i. Ellers vil de blot fortsætte deres fejludvikling med forøget og alvorligere kriminalitet. Forebyggelse skal der selvfølgelig satses stort på. Men alt kan desværre ikke forebygges«. Der henvises endvidere til kronikken»indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle«af Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen, Berlingske, den 14. september Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes en egentlig ungdomsdomstol, som fremover skal tage sig af alle former for straffelovsovertrædelser begået af unge mellem 12 og 17 år. En ungdomsdomstol vil skabe langt større retssikkerhed. Den unge får ret til en forsvarer, og præcis som i det almindelige domstolssystem skal det bevises, at den unge rent faktisk har begået noget kriminelt, og enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode. I dag risikerer unge, der er under den kriminelle lavalder, at modtage sociale sanktioner alene på politiets mistanke. Forslaget vil for denne gruppe betyde en væsentlig forbedring af den unges retssikkerhed. Ungdomsdomstolen skal beklædes af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som er specialuddannede i at håndtere helt unge kriminelle. Ankeinstans for ungdomsdomstolen vil være landsretten. En lang række EU-lande har allerede i dag et særligt strafferetligt system til behandling af sager om kriminalitet begået af unge under myndighedsalderen, bl.a. Belgien, Frankrig, Holland, Irland og Tyskland, jf. REU alm. del svar på spørgsmål 116 (folketingsåret ). 1. Indførelse af en ny ungdomskriminel lavalder. Forslagsstillerne ønsker at indføre en ny ungdomskriminel alder, der går fra 12 til 17 år. Ved at definere en ny ungdomskriminel lavalder bliver det tydeligere, at al kriminalitet begået af årige skal behandles efter særlige regler, der i højere grad end det almindelige straffesystem har et pædagogisk sigte. Indførelse af den nye ungdomskriminelle lavalder skal også ses som en øget beskyttelse af unge under 15 år, da den udgør et værn mod, at ældre kriminelle skubber»det grove arbejde«over til de yngre, fordi de ældre selv risikerer straf. En indførsel af en ungdomskriminel lavalder betyder også, at årige får rettigheder, som de ellers ikke ville have i det nuværende sociale system. Derfor bidrager indførelsen af ungdomsdomstole i høj grad også til en markant øget retssikkerhed for unge.

3 3 2. Regler om en særlig ungdomsretspleje. Strafferetsplejen er i dag kraftigt reguleret med henblik på at sikre en retfærdig rettergang. Forslagsstillerne finder, at den nuværende straffeproces i nødvendigt omfang skal tilrettes for sager, der føres i ungdomsdomstolen, således at der tages hensyn til, at de tiltalte kan have forskellige udgangspunkter for at deltage i processen som følge af manglende modenhed. Straffeprocessen skal også tage hensyn til, at der i pådømmelsen af sagerne skal medvirke børnesagkyndige. 3. Skønsmæssige beføjelser til at fastsætte sanktioner. Det er centralt for forslagsstillerne, at ungdomsdomstolen får vide beføjelser til at fastsætte sanktioner. Ingen er ens, og det skal ungdomsdomstolen have mulighed for at tage højde for. Én type sanktion passer ikke til alle, og derfor skal der være et større spillerum til at skræddersy den sanktion, der vil være mest effektiv i den konkrete sag. Det kunne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste, der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med relevant baggrund eller dømmer den unge til at passe sin skole. Domstolen skal også kunne fastsætte betingelser for, hvornår en forbrydelse kan slettes fra straffeattesten. Derfor foreslår forslagsstillerne, at der udformes en særlig retspleje, der skal regulere behandlingen af kriminalitet begået af unge mellem 12 og 17 år, herunder valg af straffesanktioner. Forslagsstillerne forestiller sig, at den nye ungdomsretspleje skal indeholde følgende ting: De foranstaltninger, som man allerede i dag i det almindelige domstolssystem kan idømme årige, i form af f.eks. bøder, betingede domme, samfundstjeneste, ungdomssanktioner og ubetingede domme. De sociale foranstaltninger, som de sociale myndigheder i dag kan iværksætte over for unge under myndighedsalderen, herunder f.eks. familieterapi, tilbud om efterskoleophold, tilbud om en elevplads eller en ungdomskontrakt. Øgede muligheder og fleksibilitet i forhold til at bruge samfundstjeneste, fodlænker, gps-armbånd, behandlingsforløb, uddannelse og ungdomssanktioner. Forslagsstillerne ser gerne, at samfundstjenestens nuværende kerneområde, berigelseskriminalitet, også bliver udstrakt til at omfatte f.eks. hærværk og mindre voldstilfælde for unge kriminelle i alderen 12 til 17 år. Med tanke på aldersgruppen, som forslaget er møntet på, finder forslagsstillerne det naturligt, at f.eks. graffitihærværk og mindre voldsepisoder kan omfattes af samfundstjeneste. Genindførsel af fodlænkeordningen for unge kriminelle. Oprettelsen af en ungdomsdomstol betyder således, at den vifte af sanktioner, straffe, samfundstjeneste, pålæg etc., som de benyttes i dag, ikke længere skal pålægges fra de sociale myndigheders side ved mistanke om kriminalitet, men derimod idømmes af ungdomsdomstolen. Tilblivelsen af en ungdomsretspleje vil dermed give øget retssikkerhed for den unge og mindske den vilkårlighed, som i dag i et vist omfang eksisterer i det kommunale system. Det er vigtigt for forslagsstillerne, at der i ungdomskriminalretsplejen bliver indbygget de positive elementer fra ideen om»restorative justice«, også kendt som genoprettende retfærdighed, altså at den unge tvinges til at erkende sin misgerning, sige undskyld og eventuelt sættes til at udbedre de skader, vedkommende har forårsaget. Brugen af»restorative justice«betyder, at den unge konfronteres med de konsekvenser, vedkommendes handlinger har haft, og på hvilken måde de har skadet andre. Det bemærkes, at det er forslagsstillernes opfattelse, at bagatelagtige sager som f.eks. små slagsmål mellem 12-årige i skolegården skal kunne afgøres af politiet med en advarsel og altså ikke behøver at føre til en sag ved ungdomsdomstolen. 4. Oprettelse af en ungdomskriminalforsorg. Der mangler i dag efter forslagsstillernes opfattelse en stærk koordinerende enhed til håndteringen af de kriminelle under 18 år. Ansvaret er i dag fordelt på både kommuner og regioner. Det betyder, at opgaven i dag ikke løses godt nok, og at kvaliteten af de enkelte forløb lider skade. Det resulterer i for mange afbrudte forløb og dermed for mange»svingdørsunge«, der risikerer at få mere skade end gavn af deres behandling. Derfor foreslås det, at der oprettes en særlig ungdomskriminalforsorg under Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen har allerede i dag et meget bredt net af forskellige typer sanktioner, behandlings- og fængselsformer rettet mod voksne lovovertrædere, og de ville også ved en udbygning kunne koordinere, føre tilsyn og løbende justere antallet af pladser til unge lovovertrædere på henholdsvis åbne og lukkede institutioner. Under afsoning skal der være individuel behandling og undervisning, således at man i hovedreglen har et højere uddannelsesniveau end før afsoning og kan gå direkte i gang med beskæftigelse eller en kompetencegivende uddannelse, når man skal udsluses, afhængigt af anbringelsens længde. En central, statslig myndighed vil kunne sikre, at de forløb, der iværksættes over for unge lovovertrædere, ikke bliver præget af så mange opbrud og flytninger som i dag. De unge skal i stedet holdes i samme faste forløb med ensartede regler og krav på den samme institution. Samling af opgaven under Kriminalforsorgen som landsdækkende koordinator vil dertil betyde, at muligheden for at opbygge en større ekspertise og viden om mulighederne for magtanvendelse forbedres, da magtanvendelse i dag allerede er en integreret del af Kriminalforsorgens arbejde. Forslagsstillerne foreslår endvidere, at Kriminalforsorgen selv opretter lukkede institutioner for de groveste lovovertrædere udelukkende til personer under 18 år. Det kan eventuelt ske efter inspiration fra Grenens lukkede afdelinger. Her oplever den unge faste rammer, et fast forløb, adgang til terapi og målrettet behandling, hvor overholdelse af reglerne belønnes med tillid.

4 4 5. Straksdomme og sammenhængende sanktioner. I relation til behandling af ungdomskriminelle er det centralt, at konsekvensen træder i kraft umiddelbart efter handlingen. Det er af afgørende betydning, at unge kriminelle dømmes hurtigt og dommen sendes til effektuering umiddelbart derefter. Hvis ungdomsdomstolen skal fungere optimalt, skal den sikre hurtighed i domsafsigelserne og straks eksekvere dommen. Det er dybt skadeligt, at ungdomskriminelle, der i dag i det almindelige strafferetlige system idømmes f.eks. ungdomssanktion eller lign., oplever lange perioder mellem domsafsigelse og efterfølgende iværksættelse af sanktionen. Der bør derfor indføres et straksdoms- og afsoningsprincip for unge mellem 12 og 17 år. Det er vigtigt, at Kriminalforsorgen effektivt følger op på det unge menneske i udslusningsperioden samt efter endt sanktion. Udslusning fra institutioner skal i højere grad være direkte til job eller uddannelse. Man skal ikke længere kunne blive udsluset til ingenting. Hvis udslusningen kører skævt, må myndighederne gribe ind og forsøge at afværge den forkerte kurs. Københavns Politi har gode erfaringer med at være medvirkende til at finde beskæftigelse til kriminelle unge. Projektet hedder»ung i job«og har på knap 2 år fået 166 unge primært med indvandrerbaggrund til at opgive en truende kriminel løbebane til fordel for et ordinært fritidsjob. Der henvises til pressemeddelelse af 30. marts 2007 fra Københavns Politi,»Kriminalpræventiv pris til Amagerprojekt«. 6. Mulighed for at overføre sager fra ungdomsdomstolen til det sociale system såvel som til det almindelige domstolssystem. Forslagsstillerne ønsker at sikre en mulighed for, at en sag kan overgå til behandling i det sociale system, hvis ungdomsdomstolen finder den unge uegnet til at blive behandlet i det strafferetlige system. Ungdomsdomstolen skal ligeledes ved de alvorligste forbrydelser have muligheden for at overføre sager til det almindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret eller dennes pårørende er meget grove forbrydelser ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er f.eks. 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder. Fleksibiliteten med at udveksle sager mellem de sociale myndigheder og det almindelige strafferetlige system vil sikre, at ungdomsdomstolen i høj grad har mulighed for at tage hensyn til forbrydelsen, den ungdomskriminelle såvel som eventuelle ofre og udmåle en retfærdig og passende straf. 7. Sikring af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Danmark er forpligtet af internationale konventioner, herunder FN s børnekonvention, for at sikre, at unge under 18 år ikke kommer i fængsel med voksne. Der har i mange år pågået en diskussion af, om dette sker, og i hvilket omfang det sker. Forslagsstillerne ønsker at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, herunder at ingen børn og unge under 18 år sættes i fængsel eller varetægtsfængsel sammen med voksne. Forslagsstillerne ønsker derfor, at justitsministeren hvert år skal oversende en redegørelse til Folketingets Retsudvalg over, hvor mange unge under 18 år der har siddet i fængsler eller arresthuse under Kriminalforsorgen. 8. Sikring af, at ungdomskriminalforsorgen har den nødvendige kapacitet til at håndtere særligt voldelige unge under 18 år. Selv om det ser ud til, at der er færre og færre ungdomskriminelle, eksisterer der desværre en hård kerne af unge, der begår meget alvorlig kriminalitet. Disse unge kan det i en kort periode være nødvendigt at anbringe i isolationsfængsel. Forslagsstillerne ønsker ikke, at dette sker i et almindeligt voksenfængsel som i dag, men i en særlig form for surrogatisolationsfængsel. Der vil derfor efter forslagsstillernes opfattelse være behov for, at ungdomskriminalforsorgen råder over kapacitet til dette på f.eks. allerede lukkede institutioner. Forslagsstillerne ønsker på ingen måde, at praksis og anvendelse af isolationsfængsling for unge under 18 år udvides. 9. Øgede muligheder for at sikre, at henholdsvis åbne og lukkede institutioner ved dom får øget adgang til magtanvendelse over for utilpassede unge. Forslagsstillerne ønsker, at ungdomsdomstolen får lovgivningsmæssig hjemmel til at beslutte, at der må anvendes magt i et nærmere specificeret omfang, indespærring m.v., hvis den unge ikke efterlever det, som domstolen eller institutionen har besluttet. I dag er konsekvenserne ved manglende deltagelse desværre alt for mangelfulde, og sanktionerne er ikke til stede i det kommunale sociale system. Forslagsstillerne ønsker ligeledes, at det er muligt for ungdomsdomstolen at kunne idømme en ungdomskriminel placering på en bestemt institution. 10. Sikring af økonomiske incitamenter for kommunerne til at forbedre det kriminalpræventive arbejde. Forslagsstillerne foreslår, at der sikres øgede økonomiske incitamenter til at forbedre det kriminalpræventive arbejde. Det kan ske gennem en højere grad af kommunal medfinansiering af udgifterne, når unge anbringes som følge af kriminalitet eller undergives en anden ungdomssanktion. Det vil give kommunerne et klart økonomisk incitament til at øge det kriminalpræventive arbejde, som halter i en del kommuner i dag. Medfinansieringen kunne eventuelt implementeres som en direkte betaling til Kriminalforsorgen efter fastlagte takster. Forslagsstillerne ønsker, at den nærmere udmøntning af finansieringsspørgsmålet fastlægges i dialog med KL. 11. Mulighed for at arbejde og studere straffeattesten ren Straffeattester er en stor barriere for mange unge, som gerne vil ud af deres kriminelle løbebane. Trods projekter som High:five og lign. er der rigtig mange, som oplever, at straffeattesten er en barriere for dem i forsøget på at blive en ret-

5 5 skaffen samfundsborger. Kriminalforsorgen påpeger også, at dette ses som en straf efter endt afsoning. Ikke alle unge kriminelle foretager en rationel kalkule inden den kriminelle gerning, hvorfor mangel på fremtidige karrieremuligheder ofte ikke står den enkelte unge helt klart. Forslagsstillerne ønsker derfor at sikre, at muligheden for at komme i beskæftigelse efter afsoning øges markant ved at åbne mere for at give»en gulerod for god opførsel«for tidligere kriminelle med straffeattest. Dette vil motivere unge kriminelle til eksempelvis at tage en ungdomsuddannelse eller finde beskæftigelse frem for at falde tilbage i deres vante miljø. De dømte skal stilles i udsigt, at perioden, hvor en strafbar handling optræder på straffeattesten, bliver forkortet, alt efter om de har gennemført en ungdomsuddannelse, anden uddannelse, mesterlære, gennemført en udvidet værnepligt tilfredsstillende, været beskæftiget eller lavet omfattende frivilligt arbejde. Dog skal dette ikke være en mulighed for de unge, der dømmes for de værste former for kriminalitet som særlig grov personfarlig kriminalitet. Det skal fortsat være således, at myndighedernes adgang til kriminalregistre fastholdes af hensyn til eksempelvis politiet og sociale myndigheder. 12. Rejsehold mod ungdomskriminalitet. Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes et ungdomsrejsehold, som kan tage rundt til problemkommuner og hjælpe politi såvel som de sociale myndigheder med at håndtere ungdomskriminalitet. En anden opgave vil være at hjælpe med at udarbejde en systematisk og velfungerende politik på området. Mange kommuner efterspørger i dag konkret viden, redskaber og hjælp til at håndtere opgaven med utilpassede unge. 13. Behov for mere viden om børn og unges oplevelser med kriminalitet. Forslagsstillerne foreslår, at der foretages en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vold og trusler blandt børn og unge, som ikke anmeldes til politiet. Professor Flemming Balvig har tidligere foretaget den såkaldte Gladsaxeundersøgelse (»Den ungdom! om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark«, Flemming Balvig, Det Kriminalpræventive Råd, 2006), hvor unge årige i 1979, 1989, 1997 og 2005 har indrapporteret deres eget forhold til kriminalitet, og om de har været udsat for trusler, har begået kriminalitet eller lign. Der er dog behov for en langt mere omfattende undersøgelse, der sætter fokus på den hverdag, som børn og unge oplever. Undersøgelsen skal foretages blandt et repræsentativt udsnit af landets kommuner og lade sig inspirere af den undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) foretog i København (»Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns kommune en spørgeskemaundersøgelse«fra 2005). CASA-undersøgelsen blev gennemført ved, at alle elever i klasse på Københavns skoler i 2005 udfyldte et spørgeskema. Det fremgik, at 31 pct. havde været udsat for tyveri, 8 pct. for røveri, 16 pct. for vold, 26 pct. for trusler om vold. Gerningsmændene var typisk år og jævnaldrende med ofrene. Valby lå på linje med resten af byen. Set i forhold til en lokal undersøgelse fra 2002 var der tale om en stigning. For resten af København var der intet sammenligningsgrundlag. Hovedparten af kriminaliteten fandt sted uden for skoler og fritidsinstitutioner, men disse var absolut ikke kriminalitetsfrie områder. Dog var stort set ingen børn bange for at komme på skolerne og fritidsinstitutionerne (1 pct.), hvorimod 28 pct. var utrygge på togstationer, på bestemte gadestrækninger, i parker eller lign. Det er en tendens, som er helt uacceptabel, og hvis de tendenser skal modgås, er det væsentligt at få kortlagt, om det er et byfænomen, eller om det modsvares af lignende tendenser i resten af landet. Det er også som led i en ungdomspolitik og forebyggelsesstrategi væsentligt, at kommunerne ved, præcis hvor de skal sætte ind. 14. SSP-samarbejdet skal styrkes. Forslagsstillerne ønsker, at SSP-samarbejdet styrkes og skrives ind i et samlet lovværk. I dag er samarbejdet beskrevet i flere forskellige bekendtgørelser og spredt ud over Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det er tid til at modernisere og præcisere samarbejdet. Dels skal den nyeste viden inddrages, herunder effekten af hurtig og konsekvent indsats, og dels skal de forskellige myndigheders forpligtelser stå fuldstændigt klart. Arbejdet skal med andre ord sættes mere i system på landsplan.

6 6 Skriftlig fremsættelse Karsten Lauritzen (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år. (Beslutningsforslag nr. B 19) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere Beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. april 2015 af Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF) Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

34. møde. Tirsdag den 17. januar 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.12.2011).

34. møde. Tirsdag den 17. januar 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.12.2011). Tirsdag den 17. januar 2012 (D) 1 (Fremsættelse 14.12.2011). 34. møde Tirsdag den 17. januar 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Vejledning om offentlige straffeattester

Vejledning om offentlige straffeattester Hvad er en offentlig straffeattest Vejledning om offentlige straffeattester Offentlige myndigheder kan i visse bestemte situationer indhente en straffeattest, der indeholder flere oplysninger end en privat

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder Boligområder hvor beboerne ikke tør færdes. Høj grad af kriminalitet. Unge med stærk asocial

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe BILAG I Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe 1. BETINGEDE STRAFFE Betingede straffe er traditionelt blevet betragtet som et middel

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

83. møde. Tirsdag den 15. maj 2012 (D) 1

83. møde. Tirsdag den 15. maj 2012 (D) 1 Tirsdag den 15. maj 2012 (D) 1 83. møde Tirsdag den 15. maj 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 40: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand om regeringens nye

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Kandidatafhandling Cand. merc.(jur.)

Kandidatafhandling Cand. merc.(jur.) Kandidatafhandling Cand. merc.(jur.) Ungdomssanktionen En cost benefit analyse af den straffe- og socialretlige sanktion samt en undersøgelse af den kriminalpræventive effekt The Juvenile delinquent Sanction

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet Beslutningsforslag nr. B 192 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV), Henrik Dam Kristensen (S), Maja Panduro (S), Astrid

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009 Sag 156/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 26.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Forside til projektrapport 3 semester

Forside til projektrapport 3 semester Forside til projektrapport 3 semester År: 2014 Semester: 3 Hus: 19.2 Projekttitel: Paradokset om den kriminelle lavalder Projektvejleder: Anne Egelund Gruppenummer: 10 Studerende (fulde navn og studie

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. april 2014 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere