FADEREN OG SØNNEN. kom til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men NUMMER OKTOBER AAHGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FADEREN OG SØNNEN. kom til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men NUMMER 19 1. OKTOBER 1924 73. AAHGANG"

Transkript

1 JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER OKTOBER AAHGANG FADEREN OG SØNNEN. Vor Lære om Guddommen fremsat af Kirkens Præsidentskab og de Tolvs Raad. (Fortsat fra Side 277.) At Menneskene, ved at adlyde Evangeliet, kan blive Guds Sonner, baade som Jesu Kristi Sønner, og gennem ham, som hans Faders Sønner, er fremsat i flere Aabenbaringer, givne i denne Uddeling. Saaledes læser vi en Udtalelse af den Herre Jesus Kristus til Hyrum Smith i 1829:»Se, jeg er Jesus Kristus, Guds Søn. Jeg er Verdens Liv og Lys. Jeg er den, der kom til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men sandelig, sandelig siger jeg eder, at saamange som annamme mig, dem vil jeg give Magt til at vorde Guds Sønner, dem, som tro paa mit Navn. Amen.«(Pag. Bog 11: 28" 30). Til Orson Pratt sagde Herren gennem Profeten Joseph i 1830:»Min Son Orson, giv Agt og hør, hvad jeg, den Herre Gud, vil sige dig, jeg, som er Jesus Kristus, din Forløser, Verdens Lys og Liv, et Lys, som skinner i Mørket, og Mørket begriber det ikke; der saaledes elskede Verden, at han hengav sit eget Liv,

2 290 paa det at saa mange, som vilde tro, maatte vorde Guds Sønner. Derfor er du min Son.«(Pag. Bog 34: 1 3). I 1830 talte Herren saaledes til Joseph Smith og Sidney Rigdon:»Hor Herrens, eders Guds Rost, som er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, hvis Lob er en evig Omgang, den samme i Dag som i Gaar og til evig Tid. Jeg er Jesus Kristus, Guds Son, som blev korsfæstet for Verdens Synder, paa det at saa mange, som vil tro paa mit Navn, maatte vorde Guds Sønner og vorde ét i mig, som jeg er ét med Faderen og Faderen med mig, at vi maa vorde ét.«(pag. Bog 35: 1, 2). Overvej ogsaa følgende, givet i 1831:»Hør og lyt til hans Rost, som er fra Evighed til Evighed, den store Jeg er, Jesus Kristus, Verdens Lys og Liv, et Lys, der skinner i Mørket, og Morket begriber det ikke. Den samme kom i Midten af Tiden til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men saa mange, som mig annammede, dem har jeg givet Magt til at vorde mine Sønner, og saaledes vil jeg give saa mange, som ville annamme mig, Magt til at vorde mine Sønner.«(Pag. Bog 39: 1 4). I en Aabenbaring, given til Joseph Smith i Marts 1831, læser vi:»thi sandelig siger jeg eder, at jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, Verdens Lys og Liv et Lys, der skinner i Morket, og Morket begriber det ikke. Jeg korn til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men saa mange, som annammede mig, gav jeg Magt til at gøre mange kraftige Gerninger og vorde Guds Børn, ja dem, der troede paa mit Navn, gav jeg Magt til at erholde evigt Liv.«(Pag. Bog 45: 7, 8). En tydelig Fremstilling af dette Slægtskabsforhold mellem Jesus Kristus som Faderen og dem, der adlyder Evangeliets Principper, som hans Børn, er givet af Abinadi Aarhundreder før vor Herres Komme i Kodet:»Og nu siger jeg til eder: Hvo skal forkynde om hans Slægt? Se, jeg siger eder, at naar hans Sjæl skal gøres til et Skyldoffer, skal han se sin Sæd. Og nu, hvad sige I? Og hvem skal hans Sæd være? Se, jeg siger eder, at hvo, som har hørt Profeternes Ord, ja, alle de hellige Pro-

3 291 feter, som har profeteret om Herrens Tilkommeise; ja, alle dem, som har givet Agt paa hans Ord og troet, at Herren vilde forlose sit Folk, samt har set fremad til den Dag for at faa Forladelse for deres Synder; disse, siger jeg eder, er hans Sæd, eller de er Arvinger til Guds Rige. Thi disse er dem,, hvis Synder han har baaret; disse er dem, for hvem han er dod for at genlose dem fra deres Overtrædelser. Og nu, er de ikke hans Sæd? Ja, og er ikke Profeterne det, hver og en, som har aabnet deres Mund for at profetere, og som ikke er faldne i Overtrædelse; jeg mener alle de hellige Profeter, lige siden Verdens Begyndelse? Jeg siger eder, at de er hans Sæd.«(Mosiah 15: 10 13). I sørgelig Modsætning til den vilsignede Tilstand, som opnaas af dem, der bliver Guds Børn gennem Adlydelsen af Kristi Evangelium, er den Skæbne, der rammer de Ugudelige, som udtrykkeligt kaldes Djævelens Born. Læg Mærke til Kristi Ord, medens han var i Kødet, til visse uretfærdige Joder, der roste sig af at nedstamme fra Abraham:»Dersom I var Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.... I gør eders Faders Gerninger.... Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig.... I er af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre.«(joh. 8: 39, 41, 42, 44). Satan er saaledes betegnet som de Ugudeliges Fader, uden at vi derfor maa forudsætte, at et personligt Slægtskabsforhold bestaar imellem dem som mellem Forældre og Born. Som et Eksempel paa dette dobbelte Forhold, at de Retfærdige er Guds Børn og de Ugudelige Djævelens, kan henvises til Lignelsen om Ugræsset blandt Hveden:»Den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn.«(Matt. 13: 38). Mennesker kan blive Jesu Kristi Børn ved at blive født paany født af Gud, som det inspirerede Ord erklærer:»den, som gor Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger. Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og

4 292 han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver Guds og Djævelens Born aabenbare. Hver den, som ikke gor Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeledes den, som ikke elsker sin Broder.«(1. Joh. 3: 8 10). De, som er bleven født af Gud ved at adlyde Evangeliet, kan, ved ufortrødent at stride for Retfærdighedens Sag, erhverve sig Ophøjelse og endog opnaa Guddommelighed. Om saadanne læser vi:»derfor, som skrevet er, de er Guder, nemlig Guds Sønner.«(Pag. Bog 76: 58; sammenlign 132: 20 og som Modsætning 17. Vers af samme Kapitel; se ogsaa 37. Vers). Men selv om de bliver Guder, er de dog endnu underkastede Jesus Kristus som deres Fader i dette ophøjede Slægtskabsforhold, hvorfor vi lige efter det ovenanførte Citat læser:»og de er Kristi, men Kristus er Guds.«(76: 59). Ved den nye Fødsel Vandets og Aandens Daab kan Menneskene blive Jesu Kristi Børn, idet de gennem den af ham anviste Vej blev»avlede som Sønner og Dotre til Gud.«(Pag. Bog 76: 24). Denne vigtige Sandhed fremhæves yderligere af Herren i en Aabenbaring, given til Joseph Smith i 1833:»Og nu, sandelig siger jeg eder, jeg var i Begyndelsen hos Faderen, og er den Førstefødte, og alle mig, er meddelagtige i de, der er født af Faderens Herlighed og er den Førstefødtes Menighed.«(Pag. Bog 93: 21, 22). Denne billedlige Brug af Ordet»avle«anvendes ogsaa af Paulus som Betegnelse paa dem, der er født af Gud:»Thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.«(1. Kor. 4: 15). Et lignende Eksempel paa et Sønneforhold til Gud, erhvervet gennem retfærdigt Arbejde, findes i Aabenbaringen om Præstedømmets Orden og Virksomhed, given i 1832:»Thi de, der er trofaste og erholder disse to Præstedømmer, om hvilke jeg har talet, og hædrer deres Kald, bliver herliggjorte ved Aanden til deres Legemers Fornyelse; de blive Mose og Arons Sønner, Abrahams Sæd, Guds Kirke og Rige og Guds Udvalgte.«(Pag. Bog 84: 33, 34). Dersom det er rigtigt at tale om dem, der modtager og efterlever Evangeliet, som Kristi Sønner og Døtre og paa dette

5 293 Punkt er Skrifterne tydelige og kan ikke modsiges eller benægtes da er det ligesaa rigtigt at tale om Jesus Kristus som de Retfærdiges Fader, da disse er blevne hans Born og han deres Fader gennem den ny Fodsel Igenfødelsens Bad. En fjerde Aarsag til, at Benævnelsen»Fader«anvendes paa Jesus Kristus, findes i den Kendsgerning, at i alle sine Handle - maader med Menneskenes Born har Sønnen Jesus repræsenteret, og repræsenterer endnu, Faderen Elohims Magt og Myndighed. Dette er sandt, saavel om Kristus i hans Forudtilværelse for hans Komme i Kodet, i hvilken han blev kaldet Jehovah, som under hans Ophold paa Jorden, ligeledes under hans Mission i Aandeverdenen og siden den Tid i hans opstandne Tilstand. Til Jøderne sagde han:»jeg og Faderen, vi er ét.«(joh. 10: 30; se ogsaa 17: 11, 22). Dog erklærede han ligeledes:»faderen er større end jeg.«(joh. 14:28). Og videre:»jeg er kommen i min Faders Navn.«(Joh. 5: 43; se ogsaa 10: 25). Den samme Sandhed blev fremsat af Kristus selv til Nephiterne (se 3. Nephi 20: 35 og 28: 10) og er bleven gentaget ved Aabenbaring i denne Uddeling (Pag. Bog 50: 43). Faderen skænkede Sønnen sit Navn, og Jesus Kristus talte og handlede i og formedelst Faderens Navn, og for saa vidt det angaar hans Magt, Myndighed og Guddomskraft, var og er hans Ord og Handlinger ensbetydende med Faderens. Vi læser i Overensstemmelse hermed, at Gud gav sit Navn til den Engel, som blev beskikket til at vejlede Israels Børn under Udvandringen fra Ægypten. Om denne Engel siger Herren:»Forvar dig for hans Ansigt og lyd hans Rost, fortorn ham ikke; thi han skal ikke forlade eder eders Overtrædelser, thi mit Navn er i ham.«(2. Moseb. 23: 21). (Fortsættes.) HVORFOR GAA I KIRKE? Folk burde gaa i Kirke, fordi det store Flertal af Menneskene er lykkeligere, naar de er i Forbindelse med det, der er bedst og mest nobelt i Livet. Der er en oploftende Indflydelse

6 294 til Stede hos ædle Mennesker, i store og gode Handlinger, i de Erfaringer, som er gjort af Mænd og Kvinder, der har sejret over Fristelser og Modgang og gennemgaaet Lidelser og Savn, men hvis Tro og Haab ikke er tabt. Det er saadanne Ting, at Kirken bringer Menneskene i Forbindelse méd. Enhver, der søger at leve et retskaffent Liv, vil for eller senere mode Fristelser og Genvordigheder. Kundskab intellektuel Dygtighed alene giver ikke Mennesket Kraft til at modstaa Fristelser og leve et godt Liv. Der er imidlertid noget, som aldeles sikkert vil holde Mennesket indenfor den rette Livets Vej og hjælpe ham igennem alle Provelser. Det er en ærlig og oprigtig Tro paa Gud. Det Menneske, der virkelig tror paa en naadig og kærlighedsfuld Fader, er i sig selv i Besiddelse af en Magt over Fristelser, der er saa godt som uovervindelig. Jesus sagde, at det er det evige Liv at kende den sande og levende Gud. Kirken har til Opgave at udvikle og foroge denne Kundskab om Gud. Den er ikke blot et Sted, hvor der gives Undervisning, men den er et Sted, hvor man kommer i Forbindelse med den guddommelige Indflydelse under Forhold, som ikke kan gøre sig gældende andre Steder. Kirken er den eneste Institution i Verden, der i Særdeleshed og udelukkende er viet til Menneskets aandelige Naturs Udvikling og Forplejning. Kirkens Ideal, Maal, Opgave og Hensigt er den hojeste og ædleste, som det er muligt at tænke sig. Intet kan være større og bedre end at hjælpe Mennesker til elske og tjene Gud, til at tænke, fole og leve, og dette er, hvad Kirken har til Hensigt. Et Menneske kan ikke tilfulde støtte sin Kirke uden at gaa i Kirke uden at deltage i Menighedens Forsamlinger. Han kan støtte den med sine Midler, men for at dens Indflydelse kan gøre sig gældende og Evangeliets Aand holdes i Live i ham, maa han personligt deltage i dens Gerning og personligt være med til at bære dens Ansvar. En virkelig Fare truer alle Mennesker Faren for Tilbagegang, Stagnation. Selv de at

7 295 bedste Mennesker er ikke fri for denne i os boende Tendens til Forringelse. Kirken bringer dens Medlemmer i Samfund med hverandre som Brodre og Sostre. Den bringer dem i Berørelse med store Aander, med hoje Idealer, og lærer os at dyrke og tilbede et Væsen, uendeligt højere og ædlere end os selv. Dette oplofter Sindet, renser Sjælen og forskanser Mennesker mod onde Indflydelser og daarlige Omgivelsers Paavirkning. Det er endvidere i højeste Grad nodvendigt for ethvert Menneske, at han ret hyppigt lader sit aandelige Liv modtage ny Næring ved at blive bragt ind under troende Sjæles Indflydelse og i Bonnens Atmosfære. Kraft til at staa fast overfor Fristelser, til at være retfærdig i Stedet for uretfærdig, barmhjertig i Stedet for ubarmhjertig, haabefuld i Stedet for fortvivlet, bliver altid skænket til den, der beder oprigtigt og med Tro. Bon er et Universalmiddel mod mange af Livets Prøvelser. I Guds Hus kan man hengive sig til aktiv eller passiv Bon, medens Aanden modtager Kraft og Styrke. Forældre burde besoge deres Forsamlinger ogsaa for deres Bbrns Skyld. Religios Paavirkning er af større Betydning for den opvoksende Slægt end nogen anden Indflydelse. Den gør dem til bedre Borgere i Samfundet, til bedre Mennesker. Men dersom Forældre ikke alvorligt og ærligt er interesserede i det ikke forventes, at deres Born skal være det. STRØTANKER. Religion, kan (Deseret News.) De mest ubetydelige Mennesker er mest tilbøjelige til at ringeagte andre. De er sikre mod Gengældelser og har intet Haab om at kunne hæve sig selv i deres eget Omdomme uden ved at nedsætte deres Næste. Den mest hjerteløse Kritik kommer fra dem, der enten aldrig selv har gjort et Forsøg, eller for hvem et saadant er mislykket.

8 296 FRELSE VED TRO. I en lille svagt oplyst Sal ude i en Landsby blev et religiøst Mode afholdt, hvor et Par Snese Mennesker sang nogle Salmer og bar deres Vidnesbyrd, hvis Hovedemne var Frelsen i Kristus. Paa forskellig Maade skildrede de deres tidligere Syndefuldhed, men kom alle tilsidst med den Erklæring, at nu var de frelst.»jeg er frelst, Jesus har frelst mig. Troen paa ham tager bort min Synd og giver mig evigt Liv.«Mange af disse Mennesker var tilsyneladende oprigtige og muligvis lykkelige i den Vildfarelse, at de var frelst og havde evigt Liv i sig formedelst Troen paa Jesus Kristus. Men er det da en Vildfarelse, at Troen paa Jesus Kristus frelser fra Synd? Ingenlunde. Har han ikke selv sagt, at»hver den, som tror paa mig, skal ikke fortabes, men have evigt Liv«? En virkelig sand og levende Tro paa Jesus Kristus frelser fra Synd og giver evigt Liv, men der er Forskel paa en saadan Tro og en tom Bekendelse. Troen er en frelsende og livgivende Kraft, Bekendelsen er en dod Passivitet, der lige saa lidt er Tro, som det glitrende Flitterstads i Legetøj sboden er Guld. Den, der tror, har faaet Tag i Faders udrakte Haand, der vil hjælpe ham at løsne Syndens Lænker, men Bekendelse er en værdiløs Efterligning, hvormed vor Saligheds Fjende lokker Menneskene i sit Garn, idet han indbilder dem, at deres Bekendelse er det samme som Tro. Derfor er denne paa saa mange Maader fremsatte Anskuelse at Bekendelse af Jesus Kristus er det samme som Tro den største Vildfarelse, som nogensinde har besnæret Menneskene. Ved flere Lejligheder sagde Jesus til Syge og Lidende: Din Tro har frelst dig. De blev helbredet formedelst deres Tro. De var frelst fra den Sygdom, der plagede dem. Til Synderinden sagde Jesus: Gaa og synd ikke mere. Frelse fra Sygdom kom ved Troen paa, at Guds Kraft kan frigøre Legemet fra Sygdom. Frelse fra Synd kommer ved Troen paa Jesus Kristus som vor Frelser og Forsoner og ved at tage imod hans

9 297 Sonoffer for os. At tro paa ham er at adlyde og folge ham, at holde hans Bud og vandre den af ham anviste Vej; ikke blot at bekende hans Navn og raabe: Herre, Herre,»Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre, skal indgaa i min Faders Rige, men den, som gor min Faders Vilje, som er i Himmelen.«Hvor er det ikke sorgeligt, ja, fortvivlende, at Mennesker vil lade sig dysse i Sovn med en saa haandgribelig Vildfarelse og Vrangforestilling som denne, at Navn er nok til en Bekendelse af Herrens Frelse, men at Herrens Bud og Love er uden Betydning eller unødvendige, naar Herren selv siger, at ingen kommer ind i Himmeriges Rige, uden de gør Faderens Vilje. Hvad vilde man sige om et Menneske, der var ved at drukne, men ikke vilde tage fat paa Redningsbojen, som man fra Skibet har kastet ud til ham. Tænk om han vilde sige: Jeg véd, at Skibet er der, og at dets Folk vil redde mig. Jeg er frelst og at gribe efter Redningsbojen, det behøver jeg ikke; Skibets Kaptajn er mægtig nok til at redde mig uden nogen Anstrengelse fra min Side. Hvis et saadant Tilfælde kunde tænkes, vilde Manden drukne. Men vi Mennesker er i en lignende Stilling paa Livets Hav. Vi er ved at drukne i Synden, og Frelse bestaar i at komme op af og bort fra Synd, at blive frigjort fra denne; og en Redningsboje er kastet ud til hver især af os, nemlig Jesu Kristi Evangelium.»Hvo, som tror og bliver døbt, skal blive frelst,«og»uden nogen bliver født paany af Vand og Aand kan han ikke komme ind i Guds Rige,«var Frelserens Ord. Og dersom vi erklærer at tro paa Jesus, men holder ikke hans Bud og adlyder ikke hans Evangelium, da er vi ligesom den Druknende: Vi vil ikke lade os frelse, og selv Kristus kan ikke frelse den, der ikke vil lade sig frelse. Virkelig sand og levende Tro kommer fra Gud og leder Mennesket til at gøre Guds Vilje, holde hans Bud og følge ham. Han led og døde for os, saaledes at vi kan faa evigt Liv. Men dette evige Liv maa fødes i os, maa gives os af Li-

10 298 vets Herre, der sagde:»uden nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige.«Og vil du ikke fodes paany ved Vandets og Aandens Daab, ved at begrave det syndige Menneske og opstaa og vandre i et nyt og helligt Levned, vil du ikke kunne modtage det evige Liv eller opnaa Frelse.»Jeg er Vejen, Sandheden og Livet, og ingen kommer til Faderen uden ved mig.«han er Vejen; den Vej, han vandrede, de Bud og Love, som han gav, forer til Livet, men Menneskers falske Lærdomme forer til Død. Derfor sagde han til Apostlene for sin Himmelfart, og -efter at han havde bragt dette store Offer, at give sit Liv for Menneskene:»Gaar ud i Verden og prædiker Evangeliet for al al Skabningen; hvo, som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men hvo, som ikke tror, skal blive fordømt.«du bliver frelst ved Tro, men du maa vise din Tro ved dine Gerninger, thi uden Gerningerne»er Troen død«. Uden Gerninger er Troen slet ikke Tro, men kun en tom Bekendelse, der ikke gavner til Frelse. j 5 h MISSIONSNYHEDER. FORFLYTTELSER. Ældste Anthon H. Lund har omsider faaet Indrejsetilladelse til Norge og er forflyttet fra den danske til den norske Mission. Han rejste fra Kobenhavn til Kristiania den 19. September. Ældsterne Orson W. Jensen, Valdemar L. Jensen og Truman Nielsen er forflyttet fra Kobenhavns til Aarhus Konference og vil virke i Esbjerg Gren, V. L. Jensen som Forstander. Ældste Herschel S. Lund er lost fra at være Forstander i Esbjerg og forflyttet til Aalborg Konference. John S. Hansen, VORT FORBILLEDE. Missionspræsident. Mange er af den Mening, at det er formasteligt foros skrøbelige Mennesker at forsøge paa at efterkomme Apostlenes Formaning:»Vandrer saaledes, som han vandrede.«i vor Tid

11 299 lægges der ikke megen Vægt paa den Kendsgerning, at Frelserens Liv er et Monster, hvorefter vort Liv og Handlemaade kan og bør forme sig. At blive ligesaa lydig, hellig, barmhjertig og taalmodig, som Kristus var, er vel ikke muligt for os, men det burde ikke afholde os fra at stræbe efter at blive ham lig. Eftersom vi har Fuldkommenhedens Maal for Øje, maa det absolut være bedst for os at efterfølge det mest fuldkomne Monster. De, der kun er Disciple, kan ikke give Lærdomme som Mesteren, men jo højere Maal vi har for Øje, des hojere Grad af Fuldkommenhed vil vi opnaa. Det er vidunderligt at tænke sig, at Guds Son, vor ældre Broder, gjorde sig saa fuldstændig ét med vor menneskelige Natur, at vi kan studere hans Historie, den ædleste, der nogensinde er skreven, og af den lære, hvad vi bor gore under Livets forskellige Forhold. Han har vist os, hvorledes det kristne Liv kan udfolde sig i de omskiftende Scener paa denne jordiske Skueplads; hvorledes der fra vort Indre kan udstraale et saa skont Lys, at det oplyser alt omkring os; at vi kan elske den evige Fader af vort ganske Hjerte og dog med den ømmeste Hengivenhed omfatte dem, der med menneskelige Baand er knyttet til os. Som vor Forsoner betragter vi ham som vor Herre og Gud, men som vort Monster bør vi betragte ham som Menneske. Kristus var et Menneske i Ordets fuldeste Betydning; han var fri for Synd; han deltog i Barndommens Glæder og Lege; han arbejdede som en Haandværker og skaffede sig sit jordiske Livs Nødvendigheder i sit Ansigts Sved. Han havde sine Kære omkring sig, som han elskede inderligt. Han deltog i Menneskers Affærer og delte deres Lidelser og Savn. Og i de forste tredive Aar af hans Liv var han af Folket, som boede i samme By, kun kendt som Tømmermandens Son, og hans Omgivelser havde ikke mindste Anelse om hans guddommelige Mission. Han deltog i sine Bysbørns uskyldige Glæder og Adspredelser og blev bekendt med deres Ønsker, Haab og Følelsesliv.

12 300 Han havde sine personlige Venner, og der var Steder, som var ham kærere end andre. Blandt disse havde især det lykkelige Hjem i Bethanien Fortrinet. Der nød han sine trofaste Venners, Marthas, Maries og Lazarus' Selskab. Blandt de Tolv var der tre, som han synes at have elsket med større Kærlighed end de andre. De var hans Ledsagere paa Forklarelsens Bjerg, og de var hos ham i hans Sjæls mest kvalfulde Timer. Som en Gud var han ikke fremmed for den Lyksalighed, den almægtige Kraft og Herlighed, der er uadskilleligt forenet med den guddommelige Natur; men som Menneske, hvilket han frivilligt havde paataget sig at være, ønskede han sine Medmenneskers Sympati og Tillid. Heraf lærer vi, at medens Jesus har Sympati for os, er hans Liv et fuldkomment Eksempel for os som Folge af, at han gjorde sig saa ganske til ét med Menneskene. Dersom Kristus havde holdt sig adskilt fra Mennesket i sine Følelser, sine Pligter, Glæder og Prøvelser, vilde vi tænke, at han opnaaede sin Hellighed og Renhed ved Midler, som det er umuligt for os at bruge. Idet vi ser, at han i enhver Henseende var lig os og dog retfærdig, kan vi fatte Mod og anstrenge os efter bedste Evne paa at efterligne ham. Der har kun været ét fuldkomment Menneske paa Jorden: Jesus Kristus. Dette er ikke Fuldkommenhedens Verden, og Mennesket er underkastet Forkrænkelighedens Begrænsning, og endog hans ædleste og mest trofaste Efterfølgere har haft deres Fejl og trængt til Helliggørelse. Det store Fuldkommenhedens Maal opnaas ikke af os Mennesker i dette Liv. Dette siger vi ikke for at tilskynde nogen til at synde eller være ligegyldige med onde Tilbøjeligheder af forskellig Slags. Tværtimod er det vor Pligt at have Fuldkommenheden som vort Maal og daglig søge at afskaffe alt syndigt, som endnu hænger ved os. Naar vi i et Øjebliks Ubesindighed har været mere heftig, end det sømmer sig for os ifølge vor kristne Bekendelse, og er fortvivlet herover, da lad os tænke paa de tre Yndlings-Disciple, som stod Jesus saa nær og dog ikke var fuldkomne. Vi skal ikke tænke paa dem for at formindske

13 301 Betydningen af de Fejl, vi har begaaet, men for at komme til Forstaaelse af, at Herren kender alle vore Skrøbeligheder og har Medlidenhed med os, og at han vil hjælpe os til alt det onde i os, om vi bede ham derom i Oprigtighed. Sejr over Vi bør aldrig blindt følge efter noget Menneske, om han end er aldrig saa god og from; den eneste, som er værdig til ubetinget Efterfølgelse, er Jesus, thi han alene er fuldkommen. Jo mere vi kan nærme os hans Godhed og paatage os hans Væsen, des bedre for os. Apostelen Paulus har givet os en sikker Regel til vor Vejledning:»Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi.«Kvinder i For saa vidt som gode Mænd og det gamle og nye Testamente fulgte Kristus, bor vi træde i deres Fodspor, men hvori de afviger fra Kristi Eksempel, bør vi ikke følge dem. At hige og stræbe efter at gøre det gode, er den sikreste Vej til sand Storhed. Gud alene er stor, thi Gud alene er fuldkommen god, og al Storhed, som det er værd at anstrenge sig for, som vil tilfredsstille dens Indehaver, modstaa Tidens Tand og give evig Lyksalighed i det himmelske Rige, maa have sit Udspring i vort Samfund med Gud i Kristus. To Naturer gjorde sig gældende i Jesus Kristus. Han var guddommelig, thi han var»faderens Herligheds Glans«; men endskønt»helt ønskelig«siger Esajas dog, at han var uden»skikkelse eller Herlighed«, og om han end var»guds Ord«, blev Ordet dog»kød og boede iblandt os«. Han hadede ikke Menneskenes uskyldige Glæder. Om Sabbaten gik han til Synagogen og dyrkede Gud lig andre fromme Israeliter; han var ingen streng Asket, han beundrede det skonne ligesom vi, han forbod ikke at gøre Gæstebud, han fjernede sig ikke fra den selskabelige Omgangs Indflydelse, men dog holdt han sig ren og ubesmittet for Gud og Mennesker. Med Hensyn til at leve et kristeligt Liv er disse Kendsgerninger af stor Betydning og Opmuntring til os. Havde Kristus været en ensom Eremit, kunde der næres Tvivl om, at den Religion, som han lærte, skulde være stærk nok til at gøre sin Overlegenhed gældende ude i det almindelige Livs forskellige

14 302 Forhold. Men da vi ser, at han i alle Henseender var lig os selv, faar vi Mod og Kraft til at efterligne ham. Der behoves ikke Universitetsuddannelse for at blive»vis til Salighed«, ej heller udfordres der hoj og adelig Byrd for at blive en Kristen. Hvad var de tre Disciple, som han yndede saa meget, for de blev Apostle? De var fattige og ulærde Mænd, Fiskere, uden verdslig Rigdom, literær Uddannelse eller Indflydelse i Samfundet. Luther skrev:»dersom Evangeliet behovede denne Verdens Konger til at udbrede og forsvare det, havde han ikke givet det til Fiskere.«Paa samme Maade har Gud i disse Dage blandt de ydmyge og ringe paa Jorden valgt sine Profeter og Apostle, sine Præster og Lærere, og har udsendt dem for at forkynde et genoprettet Evangeliums glade Tidender; ligeledes har han udvalgt de Fattige og Ringe til være Medlemmer af hans Kirke. Havde han valgt de Skriftkloge og Lovkyndige med fyldte Kister og stort Følge, vilde de maaske have forvansket Evangeliets Lærdomme; og de, som skulde forkynde og forklare den guddommelige Sandhed, blandet denne med Filosofiens døde Teorier. Lad os da erindre, at al den Ære og udødelige Berømmelse, som er bleven disse Mænd til Del, erholdt de ved at elske og efterfølge Kristus. Lykkelige vilde vi blive, om vi kunde efterleve Krysostomus' Raad:»Iklæder eder Kristus fra Top til Taa, at intet ses i eder uden det, som hører Kristus til.«(mul Star.) DET BAGESTE SÆDE. Det er en god Regel ved Gudstjenesten altid at vælge sig et Sæde foran i Salen og ikke nede ved Døren. Det ser bedre ud, det bringer Taler og Tilhorere nærmere sammen, og det er først og fremmest bedre for Personen selv, ikke blot i ydre fysisk Henseende, men ogsaa hvad det aandelige angaar. I de fleste Tilfælde vil en Person, der begynder at tabe Troen, sætte sig længere og længere nede, og tilsidst bliver han udenfor. Det er et næsten ufejlbarligt Tegn. Den, der ikke

15 303 kan bekvemme sig til at komme frem foran, men holder sig tilbage paa sidste Bænk, gor det af en af to Grunde. Enten er han optaget af andre Ting under Gudstjenesten end at hore efter, hvad der siges fra Talerstolen, og da var det bedre for ham og andre i Salen, at han blev borte, eller ogsaa holdes han tilbage af noget i sit eget Indre, der ikke er i Harmoni med Evangeliets Lys. I begge Tilfælde er han udsat for at blive grebet af de usynlige Indflydelser udefra, der for eller senere vil faa Tag i ham og beholde ham derude. Derfor, sæt dig ikke paa de sidste Bænke i Herrens Hus. De er for dem, der kun staar lige inden for Døren i Guds Menighed, og som enten ikke tor vove sig længere frem eller drages og lokkes af Verden udenfor. Et Menneskes aandelige Stilling, hans Tro og Vidnesbyrd, har maaske ikke noget at gøre med det Sæde, han vælger sig i Forsamlingen, men Kendsgerningerne viser, at et Menneskes aandelige Liv afspejles i hans Goren og Laden, og naar de nærmer sig Doren, er de gerne paa Vejen ud. LAD DIT LYS SKINNE. Da Jesus underviste sine Disciple, lærte han dem Betydningsfuldheden af deres Plads og Stilling i Verden. Uagtet de var fattige og foragtede af Menneskene, saa sagde han dog til dem, at de var Jordens Salt og Verdens Lys. Derefter opmuntrede han dem til idet han lærte dem, at deres ophøjede Stilling Arbejde og Virksomhed, intet vilde betyde for dem, dersom de ikke paa rette Maade gjorde Brug af deres Kaldelse. Disse Betingelser og Instruktioner passer ypperligt paa de Sidste-Dages. Hellige, der i Sandhed er Jordens Salt, og hos hvem Evangeliets Lys i Verden holdes frem; et Folk, der, som Apostelen sagde til de forrige Dages Hellige, er»en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk«, der skal forkynde hans Dyder, der kaldte dem fra Morke til sit underfulde Lys.

16 304 Men alt dette betyder lidet eller intet, med mindre de Hellige gør sig deres Ansvar bevidst og lader deres Lys skinne, samlet saavel som enkeltvis; med mindre de er eksemplariske i deres Opførsel, ærlige, ivrige for Sandhedens Udbredelse, tolerante overfor deres Næste,»føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faar at se, kunne prise Gud paa Besøgeisens Dag for det, som de bagtaler eder for som Ugerningsmænd«. En Fejl, som bør undgaas af de Hellige, baade unge og gamle, er Tilbøjeligheden til at laanelys hos andre og gemme deres eget under en Skæppe; at lade Kraften af deres Kundskabs Salt gaa tabt og nøjes med at reflektere det Lys, der udstraaler fra andre i Stedet for selv at have Lys i sig. Enhver Hellig burde ikke alene have Lys i sig selv gennem den Helligaands Inspiration, men hans Lys burde skinne saaledes, at det tydeligt kan ses af andre, og disse derved bringes til at ære vor Fader, som er i Himmelen. Mænd og Kvinder burde blive grundfæstede i Sandheden og ankrede i Evangeliets Kundskab; ikke afhængige af nogen andens Kundskab eller Tro, men have Lyset i sig og udstraale dette ved alene at stole paa den Helligaand, der altid er den samme, og for evigt lyser og vidner for Præstedømmet og for enhver Sjæl, der lever i Harmoni med Evangeliets Love, om Faderens Herlighed og Vilje. De vil da have et evigt Lys, der ikke kan slukkes. Ved at lade dette Lys skinne i deres Liv, vil de bringe mange til at herliggøre Gud og ved deres gode Gerninger vise deres Tak og Pris til Gud, der kaldte dem ud af Mørket til sit underfulde Lys. Joseph F. Smith. Faderen og Sønnen 289 Hvorfor gaa i Kirke? 293 Strøtanker 295 Frelse ved Tro 296 INDHOLD: Missionsnyheder 298 Vort Forbillede 298 Det bageste Sæde 302 Lad dit Lys skinne 303 Udgivet og forlagt af JOHN S. HANSEN, Korsgade 11, Kbhvn. N. Trykt hos F. E. Bording (V. Petersen)

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte /// / n \ \ xxx JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 21 1. NOVEMBER 1924 73. AARGANG DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. (Tale af Præsident Rudger Clawson af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N JESU '////Il j IH\\\\N N VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG EN SAND OG LEVENDE TRO (Tale af Ældste George Albert Smith af de Tolvs Raad ved Generalkonferencen i Sall Lake

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet.

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet. JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG FORUDSIGELSER I BIBELEN OM MORMONS BOG. (Af Joseph Fielding Smith, en af de Tolvs Raad, i»jmp. Era«.)»Vide I ikke, at to Folks Vidnesbyrd

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere