Indledning... 2 Hvad er perimetersikring... 2 Hegnsloven... 3 Bygningsrelementet Sikringsniveauer... 6 Hegn og hegnstyper... 7 Flethegn...

Transkript

1 Indledning Hvad er perimetersikring... 2 Hegnsloven... 3 Bygningsrelementet Sikringsniveauer... 6 Hegn og hegnstyper... 7 Flethegn... 9 Stålgitterhegn Balusterhegn Minimumskrav for baluster (palisade) hegn: Midlertidig hegn Porte og låger Aflåsning Montage og installationskrav Materialelære Perimetersikring i sikringskataloget Indledning Definitioner Fysiske hindringer Naturlige forhindringer Mekanisk sikring Hegn Minimumskrav for fletvævshegn: Minimumskrav for stålgitterhegn (panelhegn): Minimumskrav for baluster (palisade) hegn: Punktsikring Porte m.v Hængsler Overfladebehandling Kombinationsmuligheder Lovgivning Øvrige perimetersikringsformer... 50

2 Indledning. Hvad er perimetersikring For at forstå hvad perimetersikring er, er man nødt til at forstå hvad en perimeter er. En perimeter, kan være mange ting. Det kan være alt lige fra en beplantning, eller en synlig markering, til et hegn, pullerter, og lign. En perimeter er bare en markering, for at fortælle udefrakommende, at her starter et privat område, og her vil vi ikke have uvedkommende ind. Perimetersikring, er en metode til at holde uvedkommende fysisk ude. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man ønsker at holde dem ude. Taget i betragtning til om det er gående, kørende, eller flyvende færdsel. Man ser tit ved guldsmede, man har gjort brug af mekanisk perimeter sikring, i form af pullerter, for at undgå rambuk tyveri. Eller ved vandværker, et stort hegn, for at undgå hærværk, eller terror. Formålet med dette kompendie, er at prøve at klargøre, hvad der findes af lovgivning, regelsæt, sikringsprodukter, samt montage af en perimetersikring. Følgende undervisningsmateriale er brugt til fremstilling af dette kompendie: - Forsikring og Pension`s vejledninger og forskrifter. ( Sikringskatalog ) - Bygningsrelementet Henvisninger samt links til kompendie materiale: Evu F&P DBI El og vvs-brancens uddannelsessekretariat Forsikring og Pension Forsikringsselskabernes og tværgående pensions kassers erhvervsorganisation i Danmark. Dansk Brand og Sikringstekniske Institut Der er i øvrigt brugt tekst samt illustrationer fra følgende producenter/installatører: Gunnebo Nordic A/S Kibo System A/S

3 Hegnsloven Bekendtgørelse af lov om hegn (Hegnsloven) Herved bekendtgøres lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 138 af 7. marts 1990, lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 232 af 2. april 1997 og lov nr. 466 af 7. juni Kapitel I Almindelige bestemmelser 1. Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel. 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1 1/2 gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg må opføres af det materiale og i den højde, anlæggets karakter kræver. 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være fjernet mindst 1/2 m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen, for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie. 4. Til levende hegn må ikke anvendes træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme. Stk. 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er giftige, eller som kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme, kan naboen forlange disse fjernet. 5. De i 2 samt kap. II, III og IV fastsatte bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning. 6. Såfremt der i bygningslovgivningen eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller reglement eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme, må disse forskrifter efterkommes. Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m.

4 Bygningsrelementet 2010 Mekanisk perimetersikring, kontra redningsåbninger, er desværre ikke noget der umiddelbart passer sammen. I visse tilfælde, hvor der er krav fra brandmyndigheder, kan der opstå problemer med perimetersikring. I bygningsrelementet af 2010, står der beskrevet følgende: Redningsberedskabet skal have mulighed for at bringe deres rednings- og slukningsmateriel tilstrækkeligt langt frem til bygningen. Brandredningskøretøjer bør kunne køres frem, så de er maks. 40 meter fra døre i primære indsatsveje, målt i ganglinjen. Køretøjernes adgang bør ske på befæstet kørevej med en bredde på mindst 2,8 meter. Det er vigtigt, at spærrebomme, porte eller lignende i adgangsarealer ikke hindrer redningsberedskabets adgang. Hvis redningsberedskabet skal have adgang til en indre gård for at gennemføre personredning eller for at nå de primære indsatsveje, skal de adskillende bygningsdele mellem port/passage og bygning udføres med samme brandmæssige klassifikation som en brandsektionsadskillelse, se kapitel 5.5.2, stk. 2. Redningsberedskabets håndstiger kan benyttes til personredning, når underkanten af redningsåbningen ikke er mere end 10,8 meter over terræn. I bygninger, hvor personredning er baseret på redning med håndstiger, skal det sikres, at området under redningsåbningerne giver mulighed for, at der kan rejses en stige. Der bør derfor ikke være trapper, lysskakte, bassiner eller lignende under redningsåbninger, som kan forhindre anvendelse af håndstiger. For bygninger, hvor det er nødvendigt at anvende kørbare stiger, skal der udlægges brandredningsarealer, der giver redningsberedskabet mulighed for at rejse de kørbare stiger. Et brandredningsareal bør befæstes, så det kan optage belastningen fra både brandredningskøretøjernes akseltryk og støtteben. Brandredningsarealets udbredelse skal derfor mindst være så stort, at den kørbare stiges støtteben kan holdes inden for området. Placeringen af brandredningsarealet bør tage hensyn til hældning af stigen og placering af altaner, karnapper, tagudhæng m.m. Skitsen på figur 47 kan benyttes som udgangspunkt for placering og udformning af et brandredningsareal, men den konkrete løsning bør altid afklares med den lokale bygnings- og brandmyndighed.

5 Figur 47. Placering og udformning af et brandredningsareal. I bygninger, hvor redningsberedskabets stiger ikke kan nå alle redningsåbninger, skal der ved indretning af bygningen tages særlig hensyn til muligheden for evakuering og redningsberedskabets indsatstid. Redningsberedskabet skal kunne bringe deres rednings- og slukningsmateriel frem til ethvert sted i en bygning. Normalt vil det ikke være muligt at fremføre brandslanger fra terræn i bygninger, hvor øverste etage er mere end 22 meter over terræn, hvor trapperummets lysningsbredde er mindre end 0,2 meter eller hvor der i trapperummet ikke på hver etage er oplukkelige vinduer til det fri. Stigrør er omtalt nærmere i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Ud over den førnævnte lovgivning bør man også kende de lokale bestemmelser, der kan få indflydelse på sikringens etablering og udformning. Bekendtgørelse af Lov om hegn Lov nr. 799 af 11. december 1987 Lov om vagtvirksomhed Lov nr. 266 af 22. maj 1986 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse og vagtvirksomhed Lov nr. 205 af 10. april 1987 Lov om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område Lov nr. 386 af 20. maj 1992 Kommunale lokalplaner, servitutter m.v.

6 Sikringsniveauer Der har aldrig været defineret nogle sikringsniveauer, fra Forsikring og Pensions (F&P) side. Sikker fordi der aldrig har været krav fra forsikringsselskaberne om perimetersikring. Men, i branchen har man tilvendt, og brugt 3 forskellige niveauer. Lav, middel, og høj. For at illustrere forskelle, kan man bruge nedenstående skema. Bemærk venligst at det også omhandler elektronisk.

7 Iflg. F&P`s sikringskatalog, definerer man lidt anderledes mht. mekanisk perimetersikring. Dette er udelukkende for den mekaniske del, hvor førnævnte skema også indeholdt elektronisk. Sikringskataloget En mekanisk sikring skal tilfredsstille de gennembrudskriterier og forceringsmuligheder, der modsvarer det vurderede risikoniveau. Den mekaniske sikring kan bestå af hegn, punktsikring, porte m.v. Branchen har delt perimetersikringen op i tre niveauer: 1. Afgrænsning: hvor man blot ønsker at markere det sikrede område og skabe en fysisk hindring, så personer eller køretøjer ikke uden videre eller på grund af uvidenhed kommer til at bevæge sig ind på områder, hvor de er uønskede. 2. Beskyttelse: hvor man effektivt ønsker at forhindre uønsket adgang til det beskyttede område og skabe tryghed. 3. Sikring: Hvor man udover ovenstående ønsker at sikre personer, gods og ejendom. Ud fra følgende kriterier: 1. Sikringsmæssigt niveau, herunder a. Klatre sikring b. Dimensionering c. Trådnet/paneler d. Design e. Gennembrydningstid 2. Fysisk ydeevne a. Tryk/trækstyrke b. Vindmodstands evne c. Tråd/gitterstyrke d. Samlet styrke af systemet e. Levetid Hegn og hegnstyper Der findes en del forskellige hegnstyper. Selvfølgelig er der forskel på sikringen ved de forskellige typer, samt pris. Man skal vurdere hvor høj sikring man vil have kontra hvor maget man vil betale for det. Der er mange kriterier man skal forholde sig til som:

8 Sikring (Modstandsdygtighed overfor indbrud, hærværk m.v.) Højden af hegnet Trådnetdimension Tråddimension Klatresikring Gennembrudsstyrke Rørstyrke i paneler Rørafstand Fysisk ydeevne Vindmodstandsevne Horisontal styrke af samlingen mellem trådnet/panel og stolpe Vertikal styrke af samlingen mellem trådnet/panel og stolpe Fastgørelse/installation Trådstyrke Trådnetsstyrke Panelstivhed Perimetersikringens evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Levetid Forskellige områder, der beskriver, hvor modstandsdygtig perimetersikringen er mod uønskede hændelser. Den totale højde af hegnet inklusive stolper og den erklærede type trådnet eller panel målt fra jorden. Vertikal, horisontal eller diagonal størrelse af det enkelte felt i nettet eller af det største felt, hvis der er forskel Tykkelsen af grundtråden (uden eventuelt overtræk) i trådnettet Den tid det tager en person at klatre over hegnet uden brug af værktøj eller den tid hegnet forsinker en person uden værktøj Den tid en person skal bruge for at ødelægge og trænge gennem perimetersikringen med brug af standard tyveværktøj eller den tid perimetersikringen forsinker en person med standard tyveværktøj Træk/trykpåvirkning det enkelte rør i gitter eller panel i et hegn skal kunne modstå Den maksimale anbefalede afstand mellem rørene i gitter eller panel i et hegn Forskellige områder, der beskriver hvor modstandsdygtig perimetersikringen er overfor ydre påvirkning Vindstyrke som hegnet skal kunne modstå uden deformation Det statiske horisontale træk hver samling skal kunne tåle uden deformation Det statiske vertikale træk hver samling skal kunne tåle uden deformation Hvor vanskeligt det vil være for en person at ødelægge eller adskille de enkelte dele af perimetersikringen og gennembryde den Det træk hver enkelt tråd i trådnettet skal kunne tåle Styrken af de punkter hvor tråden er vævet sammen i trådnettet Hvor meget et trådnet eller panel kan give sig, når det er fastmonteret i perimetersikringen Hvor stort et træk (højde x kraft) den enkelte stolpe skal kunne modstå målt ved det punkt hvor stolpen møder jorden. De øvrige dele af perimetersikringen skal kunne modstå påvirkningen ved trækket på stolpen Den enkelte stolpes evne til at modstå ovennævnte træk/tryk uden deformation Antallet af år perimetersikringen er funktionsdygtig uden deformation under forudsætning af, at det installeres i overensstemmelse med forskrifterne.

9 Flethegn Flethegn er nok det mest anvendte hegn. Det er prisbilligt, da det er hurtig at fremstille. Desværre er sikkerheden ikke så stor, da det er forholdsvis hurtig at klippe op. De små masker er ikke svejset sammen, og ved 5-6 klip de rigtige steder, vil man hurtig kunne lave et så stort hul, at man vil kunne kravle igennem. Hegnet er fremstillet af flet eller ståltrådsnet, og findes i to forskellige udførsler: Forzinket eller forzinket og plastbelagt. Plastbelægningen findes i grå, olivengrøn og mørkegrøn som standard. Typisk bliver hegnet monteret på stolper som enten støbes eller bankes ned. Flethegn bruges mest til at indhegne mindre værdikoncentrationer. Flethegn kan derfor med fordel anvendes ved følgende: - Børneinstitutioner - Legepladser/skoler - Industrianlæg - Offentlige anlæg - Have- og parkanlæg - Sportsanlæg Figur. Flethegn

10 Minimumskrav til flethegn iflg. sikringskataloget Definition Komponenterne i et fletvævs hegn består i hovedtræk af mellemstolper, endestolper, hjørnestolper, eventuelt sikring mod klatring samt skråstivere. Selve fletvævet er et materiale bestående af vævet ståltråd. Funktion Afgrænsning Beskyttelse Sikring Karakteristika Viser grænser og skaber fysiske forhindringer Krav Forhindrer adgang og skaber sikkerhed Modstand mod gennemtrængning Til sikring af ejendele og personer Højden af hegnet Ingen krav 1,5 m 2,0 m Maskestørrelser < 60 mm. < 50 mm. 30 mm. med Trådtykkelse Kernen 1,8 Kernen 2,00 mm. kernen 2,15 mm. mm. Eller. 50 mm. med kernen 2,50 mm. Klatresikring Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Gennembrydningsstyrke Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Vindmodstandsevne Horisontal styrke af samlingen mellem fletvævet og stolpe Vertikal styrke af samlingen mellem Fysisk modstandsevne Vindstyrke 10 svarende til m/s jf. ENV Ikke relevant 500 N 800 N Ikke relevant 500 N 800 N fletvævet og stolpe Generel fastgørelse Ikke relevant Kan ikke ødelægges/adskilles uden brug af værktøj Kan ikke ødelægges/ adskilles uden brug af kraftigt værktøj

11 Trådstyrke > 450 N/mm 2 Perimetersikringens evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Stolpe stabilitet > 500 Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade Udledes af normerne for vindmodstands evne Levetid Levetid 10 år Stålgitterhegn Måtter som også kaldes svejst gitter er et hegn tilpasset anlæg med brug for medium sikkerhedsbeskyttelse. Udformningen er med grov tråd i punktsvejste netsektioner, giver en stabil og æstetisk tiltalende løsning for kunden. Måtter fremstilles ofte i forzinket eller forzinket og lakeret udførelse, og findes i forskellige varianter med forskellige tråddimensioner og maskestørrelser, men man bør vælge an maskestørrelse så lille så muligt, så det vil være svært at kravle over det. Alle masker er svejset sammen, og at klippe det op vil være tidskrævende. Stålgitter hegn kan anvendes ved høj risiko installationer som: - Militæranlæg - Industrianlæg - Offentlige anlæg - Have- og parkanlæg - Bilforhandlere - Vand- og el-anlæg Figur. Stålgitterhegn

12 Minimumskrav for stålgitterhegn (panelhegn): Definition Komponenterne i et stålgitter hegn består af mellemstolper, endestolper, hjørnestolper, eventuelt yderligere udstyr mod indbrud. Paneler består af overfladebehandlede svejste stålprofiler. Funktion Afgrænsning Beskyttelse Sikring Karakteristika Viser grænser og skaber fysiske forhindringer Krav Forhindrer adgang og skaber sikkerhed Modstand mod gennemtrængning Til sikring af ejendele og personer Højden af hegnet Ingen krav 1,5 m 2,0 m Panel masker Min. 100 x 200 mm. Min. 55 x 200 mm. Min. 55 x 200 mm. Profildimension Kernen 3,0 mm. Kernen 5,0 mm. Kernen 6,0 mm. Klatresikring Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Gennembrydningsstyrke Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Vindmodstands evne Horisontal styrke af samlingen mellem trådnet/panel og stolpe Vertikal styrke af samlingen mellem Fysisk modstandsevne Vindstyrke 10 /svarende til m/s jf. ENV Ikke relevant 500 N 800 N Ikke relevant 500 N 800 N trådnet/panel og stolpe Fastgørelse/installation Ikke relevant Kan ikke ødelægges/adskilles uden værktøj Profilstyrke > 400 N/mm 2 Stolpe stabilitet Kan ikke ødelægges/ adskilles uden kraftigt værktøj Perimetersikringens > 500 Nm > Nm > Nm

13 evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Levetid Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jordens overflade Udledes af normerne for vindmodstands evne Levetid 10 år Balusterhegn Eller palisadehegn, som det også kaldes, er et æstetisk tiltalende hegn som effektivt forhindrer indtrængen. Et palisadehegn er fleksibelt, og kan tilpasses forskellige miljøer og sikkerhedsniveauer. Palisadehegnet er udformet af firkantede RHS-profiler og/ eller runde rør som svejses i sektioner. Justerbar befæstning muliggør, at hegnet kan monteres i kuperet og svært tilgængeligt terræn. Hegnet kan udbygges med pigge eller pigtråd for ekstra høj sikkerhed. Palisadehegn, er nok det mest sikre hegn, man kan få. Det er næsten umuligt at kravle over, da det ikke består af masker, men derimod lodrette profiler. Tykkelsen er også betydelig kraftigere. Balusterhegn bruges derfor ved steder hvor der kræves meget høj sikkerhed. Eksempelvis: - Industrianlæg - Offentlige anlæg - Ambassader - Have- og parkanlæg - Stationer Figur. Balusterhegn. Minimumskrav for baluster (palisade) hegn: Definition Komponenterne i et baluster hegn består af mellemstolper, endestolper, hjørnestolper og eventuelt sikring med klatring. Balusterpanelet består af horisontale profiler svejst til vertikale

14 profiler. Funktion Afgrænsning Beskyttelse Sikring Krav Modstand imod gennemtrængning Højden af hegnet Ingen krav 1,5 m 2,0 m Klatresikring Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Gennembrydningsstyrke Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Profilstyrke Ingen krav N uden deformation N uden deformation/ kundedefineret Balusterafstand Ikke relevant Max. 130 mm. Max. 130 mm. Vindmodstands evne Horisontal styrke af samlingen mellem baluster/panel og stolpe Vertikal styrke af samlingen mellem Fysisk modstandsevne Ikke relevant Vindstyrke 10 svarende til m/s jf. ENV N uden deformation N N uden deformation baluster/panel og stolpe Fastgørelse/installation Ikke relevant Kan ikke ødelægges/adskilles uden værktøj Panelstivhed Som bestemt i EN Perimetersikringens evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Levetid Stolpestabilitet > 500 Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen N uden deformation N uden deformation/ kundedefineret Kan ikke ødelægges/ adskilles uden brug af kraftigt værktøj > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen Udledes af normerne for vindmodstandsevne Levetid 10 år

15 Midlertidig hegn Hegnet er enkelt at montere og markere tydelig afgrænsning for uvedkommende. Overfladebehandling er typisk galvaniseret som sikrer en lang holdbarhed. Sektionerne har en standarddimension på 3,5 x 2 meter. Fundamenter fås i beton eller glasfiber. Midlertidige hegn bruges overalt. Indhegning af byggepladser, koncertpladser, og andre midlertidige installationer. Midlertidig hegn er som regel udført som et almindeligt stålgitterhegn, da vægt har en betydning, men også stabilitet. De to ting frasorterer baluster hegn da det bliver for tungt, og flethegn da det mangler stabilitet. Fig. Midlertidig hegn omkring en byggeplads.

16 Porte og låger Ved valg af passagemuligheder til det perimetersikrede område er det vigtigt, at porte og andre adgangsveje vælges således, at den mekaniske styrke som minimum svarer til styrken af den øvrige perimetersikring. Sikring af porte og låger mod afløftning skal etableres, ligesom aflåsningens kvalitet ved hjælp af f.eks. specialbeslag er vigtig. Porte fås fra simple, manuelt betjente enheder og til store elektrisk betjente skydeporte. I det hele taget er der en række faktorer, der bestemmer den sikring eller sikkerhed porten yder, men også betjening og funktionalitet. Her følger en forklaring på nogle af de vigtigste elementer man skal være opmærksom på, når man vælger port. Svingporte kan være enkelt eller dobbeltfløjede, men er karakteriserede ved at sidde fast på hængsler og de svinger op på tværs af hegnets længderetning. Dobbeltfløjede svingporte er sikrede med en skudrigel typisk på midten, som skal sikre at porten ikke kan trykkes op på det svageste sted, nemlig der hvor de to fløje mødes. Da portbladet skal kunne svinge, når man betjener porten er der nødt til at være en hvis frigang mellem underkanten af portrammen og terrænet. Denne højde skal være så lav som muligt, da man ellers risikerer at uvedkommende kravler under porten. Højden over terræn måles ved skudriglen ved en dobbeltfløjet port. Fig. Svingport. Dobbelt fløjet. Skydeporte åbner i hegnets længderetning ved at porten maskinelt eller manuelt skubbes frem og tilbage. Hvor porten er automatisk, altså forsynet med en motor der får porten til at åbne og lukke skal man kunne koble porten fra motoren, så den kan betjenes manuelt. Dette er naturligvis en sikkerhedsrisiko og derfor skal adgangen til frikoblingsmekanismen være sikret.

17 Fig. Skydeport. Automatisk Aflåsning Aflåsningen af porten er naturligvis vigtig. Det nytter ikke at have en stærk port, hvor man kan bryde låsen op og åbne porten manuelt. Som det fremgår af de tekniske krav stiger kravene til aflåsning med sikringsniveauet. Der findes mange typer og kvaliteter låse. Når vi er på det højeste sikringsniveau tales der om to særlige typer: Paskvilelås: en lås der skyder rigler ud i aflåsning både over og under låsekassen Hage-rigel lås: en låsekasse hvor riglen er udført som krog. Der kan anvendes en karrusel til den gående trafik. En karrusel i kombination med en kortlæser eller et kodetastatur er en effektiv adgangskontrol ved indgangen til et område, der ønskes sikret/overvåget, og kan bruges til at ensrette den gående trafik, samt udføre en tællefunktion.

18 Montage og installationskrav Befæstigelse, hegnet eller portens fastgørelse i jorden er navnlig afhængig af to ting: fundamentet og jordbundsforholdene. De to ting skal stå i forhold til hinanden, hvorfor man skal være opmærksom på, at kravene er minimumskrav. Betonen som anvendes skal være af sådan kvalitet, at den til enhver tid kan holde hele levetiden for konstruktionen. Fundamentet skal være konstrueret sådan med hensyn til størrelse og kvalitet, at konstruktionen kan tåle en lettere påkørsel/tryk i henhold til kravene uden, at det påvirker fundamentet med brud i jorden, brud i betonen og brud i konstruktionen. Funderingsdyben skal som minimum være 90 cm for at sikre, at fundamentet er i frostfri dybde. Befæstigelsen skal som minimum holde hele konstruktionens levetid, under normale vind og vejr forhold, samt tage hensyn til de lokale forhold. (vindlast, aggressivt miljø f.eks. saltvand o.l.) For at opretholde en stærk mekanisk perimetersikring, er det vigtigt at fastgøre eks. Hegn, porte, døre på forsvarlig vis. Materialet man skal fastgøre i skal selvfølgelig være egnet dertil. Der findes en del forskellige fastgørelses metoder. Fastgørelsesprodukter: Valg af skruer ved montage i træ Ved montage af låse og slutblik i træ skal der anvendes træskruer af typen spånskruer. Denne skrue udmærker sig ved at have en slank kerne og et stort gevindareal. Vær opmærksom på, om de medfølgende skruer er beregnet til egentlige sikringsmontager, og lever op til kravene i godkendelsen. Alternativt skal skruer vælges til den aktuelle opgave i forhold til materialer og dimensioner. Vejledende kan det siges, at en spånskrue, der er større end Ø 3 mm og monteret i fyrretræ, kan i længderetningen påføres en maksimal udtrækskraft svarende til følgende formel: F=(30+12d)x(lg-d) Forklaring til formlen: F = kraft målt i newton (N) 30 = konstant d = yderdiameteren på skruens gevind (mm) lg = længde af fuldt gevind i træ (mm)

19 k = skruens kernediameter Ved montage i løvtræ bliver udtrækskraften øget med ca. 50 pct. Ved for boring undgås, at træet flækker. Borets diameter skal være lig med skruens kernediameter eller en tiendedel mindre. Det er vigtigt at bore for i hele skruens længde. Da spånskruer har skarpe gevind, bør den kun skrues i én gang, da træet ellers bliver løsere omkring skruen. Hvis der anvendes en skruemaskine, skal man være opmærksom på ikke at spænde skruen over, da dette vil nedsætte holdekraft væsentligt. Materialekvalitet kontra bygningsdelens styrke Det er væsentligt for en montages samlede styrke, at den modsvarer sikringsniveauet. F.eks. bør en M8 gevindstang være af en højere stålkvalitet, når den monteres ved fastgørelse af sikringsprodukter, der er godkendt i BLÅ eller RØD klasse. En ringere stålkvalitet kan vælges til montage af produkter godkendt i GUL eller GRØN klasse. Måden at fastgøre en sikringsenhed på, kan normalt opdeles i tre grundmetoder: Fastgørelse ved ekspansion (stor kraft mod siderne i det borede hul). Fastgørelse ved klæbning (hullets indvendige overflade og bolt/anker limes sammen). Fastgørelse ved formtilpasning (selve bygningsdelen yder modstand ved træk). Ved alle typer af fastgørelse gælder, at hullerne skal rengøres grundigt. Borehuller, der ikke er rengjorte for boremel / støv, vil få mindre holdekraft end foreskrevet, idet støvet nedsætter friktionen. Stålkvalitet Stålkvaliteten opgives som ciffer angiver en hundrededel af stålets brudstyrke i N/mm2. 2. ciffer angiver flydespændingen i tiendedele procent af brudstyrken. Eksempel: kvalitet 5.8 = brudstyrke på 500 N/mm2, og flydespændingen ligger på (8 x 10) 80 pct. heraf. Standardkvaliteten for ankre og skruer fra de fleste leverandører af fastgørelsesprodukter er 5.8 eller 6.8. Skruehoveders udformning og kærvtype Skruers hoveder er normalt runde eller sekskantede. Vælg altid en skrue med en hovedfacon, som sikringsproduktet er beregnet til, da det ved indbrudsforsøg giver den bedste overføring af kræfterne til den faste bygningsdel. Står valget mellem sekskantet hoved eller panhoved, bør panhoved vælges, idet kun få typer værktøj kan få et godt greb i skruen udefra. Disse skruer fås med forskellige kærvtyper eller for sekskantens vedkommende forskellige nøglevidder. Endvidere kan der leveres forskellige former for sikringsskruer med envejsskærv, trekantet kærv, torx med tap i midten m.v. Træskruer Træskruer leveres med meget varierede udbud af gevindtyper. De bedst egnede og mest anvendte er spånskruen og den franske skrue.

20 Spånskruen er som beskrevet tidligere velegnet til montage i træ og de største diametre vil også være velegnet til dyveler og pluks. Spånskruer er dog ikke særlig stærke ved belastning fra siden (Fq = tværbelastning). Franske skruer er en træskrue med en meget tyk kerne. Derfor er den velegnet i materialer, der tåler stor ekspansion som beton og massive mursten. Ved montage skal man være opmærksom på ikke at spænde skruen med for stort en kraft (moment), da dette forholdsvis let kan medføre at skruehovedet vrides af. Maskinskruer, bolte og gevindstænger Maskinskruer anbefales til montage af de fleste sikringsenheder, hvor der er etableret et indvendigt gevind, der modsvarer skruens. En maskinskrue udmærker sig ved at kunne skrues i og skrues ud igen mange gange. Det indvendige gevind vil da stadig have god styrke, i modsætning til træ- og pladeskruer, som kun giver mulighed for stram montage éen gang. Karmdybler og pluks Karmdyveler og pluks kan anvendes som standard til montage af døre og vinduer m.m. De har god holdekraft og er egnet ved sikringsmontager. Det er en ekspanderende fastgørelse, der ikke må monteres tæt på kanten af en bygningsdel. For at opnå større styrke kan dybel/skruesamlinger placeres med mindre indbyrdes afstand. For lille indbyrdes afstand kan derimod medføre, at bygningsdelen kan flække. Derfor har de firmaer, der leverer fastgørelsesprodukterne angivet en mindste indbyrdes afstand og en mindste kantafstand i deres kataloger. Karmskruer (universalskruer) Karmskruer (eller universalskruer, som de ofte kaldes) er normalt med torx kærv. Montagen foregår ved, at der forbores igennem karmen og ind i muren med samme bordimension (typisk 6 mm). Ved montage af yderdøre eller døre i en grænseflade skal der altid udføres en tilpasset opklodsning. Karmskruerne skal monteres gennem opklodsningen, hvilket specielt er vigtigt ud for slutblikket. Ved montage af andre sikringsprodukter, der ved indbrudsforsøg belaster fastgørelsen sidevejs, må der ved anvendelse af denne skruetype ikke være mere end maks. 300 mm imellem fastgørelsespunkterne. Disse skruer er meget stærke ved træk, hvorimod de ved belastning fra siden er mindre stærke. Gennemstiksankre Gennemstiksankre fungerer ofte ved formtilpasning. Montagen er let, hurtig og særdeles velegnet i beton og massive mursten. Sikkerhedsankre sværlastankre Sikkerhedsankre fungerer ved formtilpasning og er ofte konstrueret til gennemstiksmontage. Dette anker er særdeles velegnet til montage af sikringsenheder og anbefales til montage af sikringsskabe i beton, såfremt limning ikke anvendes. Ekspansionsbolte og -ankre Disse stålankre har stor holdekraft, men er kun egnet til fastgørelse i beton og massive sten på grund af den store ekspansion. De fås også som messingankre (dyveler) med indvendigt gevind, hvori der skrues en maskinbolt eller gevindstang, og jo længere ind gevindet skrues, jo mere ekspanderer den. Vær opmærksom på den nødvendige større kantafstand ved brug af ekspanderende bolte/ankre, idet muren ellers revner.

21 Figur. Sikringskataloget Lim i glas- og plastampuller Ampuller med lim er en forholdsvis nem måde at udføre en meget stærk fastgørelse på. Vær opmærksom på, at mængden af lim er lille i den enkelte ampul, hvorfor den ikke er velegnet til andet end massive materialer medmindre supplerende lim anvendes. Ampullen indeholder et bindemiddel samt hærder. Disse to komponenter skal blandes for at opnå en god klæbende lim. Det er af afgørende betydning, at hullet rengøres grundigt med en børste samt en luftpumpe før montagen. Vær opmærksom på materialetykkelsen. Såfremt der bores igennem bygningsdelen, virker ampullen ikke. Hærder og binder skal blandes optimalt af hensyn til den efterfølgende styrke. I øvrigt skal ampullens medfølgende anvisninger overholdes nøje. Figur. Sikringskataloget Lim på tuber Lim på tuber bør være en tokomponent lim. Her blandes limen, inden den indføres i hullet. Disse tokomponent limtyper er særdeles velegnet til alle former for montage af sikringsprodukter til fast bygningsdel i både massive materialer, hulsten samt andre materialer med hulrum. Der kan med denne lim opnås stor styrke selv ved en forholdsvis kort indboring i bygningskonstruktionen.

22 Som ved limning med ampuller er det af afgørende betydning, at hullet før montagen rengøres grundigt med en børste samt en luftpumpe. Vær opmærksom på materialetykkelsen, så der ikke bores igennem bygningsdelen. Det er af stor vigtighed, at hullet fyldes med lim fra bunden af - ellers kan der dannes luftlommer uden lim. Den medfølgende brugsanvisning skal overholdes. Vær også opmærksom på malkoden, da visse lime indeholder stoffer, der kan være sundsskadelige. Limtyper uden hærder (en-komponent) er ikke egnede til montage af sikringsenheder til indbrudssikring. Figur. Sikringskataloget Fliseklæber, cement Fliseklæber og cementmørtel er ikke velegnet til fastgørelse af sikringsenheder. Styrken er meget moderat og hærdetiden lang. Blindnitter/pop-nuts Blindnitter er en popnitte med indvendigt gevind. De fås med forskellige kraver. Ved brug af en blindnitte, bør man se på stabiliteten i nitten. Med en stor krave har nitten den største bæreflade, hvorfor sådanne nitter skal anvendes. Ved anvendelse af denne til låsemontage, skal der foretages en undersænkning i eventuelle underlagsplader for at få plads til kraven. Blindnitter der er beregnet for undersænkning er ikke egnet til montage af sikringsenheder, da udtræksstyrken er for lille. Ved montage har det meget stor betydning, at bagsidekraven bliver trukket til, således at udkravningen kommer til at yde så stor modstand som mulig. Vær derfor meget opmærksom på at der ikke er borekrater på bagsiden af montagehullet, da blindnitten i så fald ikke vil kunne monteres korrekt. Hvis blindnitten med monteringsværktøjet klemmes for meget, vil det indvendige metriske gevind blive trukket ud, og der opnås en svag samling. Hvis dette sker, skal blindnitten udbores og en ny monteres. I nogle miljøer kan der forekomme galvanisk tæring. Derfor bør blindnitten altid være af samme materiale, som det materiale, den monteres i. Alternativt skal nitterne være udført af rustfrit stål. Vedr. korrision. Se venligst kapitel omhandlende materialelære.

23 Materialelære Alle materialer vil forgå på et eller andet tidspunkt. Det er selvfølgelig vigtigt at man vælger et materiale som kan modstå påvirkningen fra miljøet. Er et eks. Hegn opsat i nærheden af havet, skal man vælge et materiale som effektivt kan modstå påvirkningen fra salt luften. Det samme gør sig gældende for montage enhederne. ( skruer og lign.) Overfladebehandlingen er af afgørende betydning for portens levetid, og det betyder naturligvis også noget, at porten forbliver pæn. Overflader på anvendte materialer skal være af en sådan beskaffenhed at de kan opholde sig i dansk klima i minimum 10 år. Der stilles ikke noget krav til type af overflade så længe det lever op til levetiden. Kravet gælder for korrosion såvel som andre forhold der måtte have indflydelse på materialets levetid. Desværre er det sådant, at jo bedre rust immun materialet er, des blødere bliver det. Her følger en lille gennemgang af forskellige typer stål, samt korrosion. Når stålet ruster. Når en fugtfilm lægger sig på en metaloverflade, dannes der utallige mængder galvaniske celler, der alle fungerer som et batteri. Der går en strøm fra ædle korn eller partikler (katoder) gennem metallet til mindre ædel dele af metallets overflade (anoder). Strømmen går derefter fra de mindre ædle dele ud i fugtfilmen (elektrolytten) og tilbage til de ædlere dele. Rusten opstår, hvor strømmen forlader anoden. Snart er hele overfladen dækket med rust, som også spreder sig indad nedad i metallet. Rusten fortsætter, så længe der findes tilgang af ilt og den rette luftfugtighed. Korrosionshastigheden er afhængig af forskellen i ædelheden mellem metallerne eller metalkornene, elektrolyttens ledningsevne, tilgangen af ilt samt forskellen i størrelse (vægt) mellem anode og katode.

24 En skrue kan blive en anode eller en katode Hvis en stålskrue monteres i en kobberplade, bliver skruen anode, da kobber er mere ædelt. Skruen vil ruste hurtigt, fordi potentialeforskellen er stor. Skruer man derimod stålskruen i en uædlere plade, bliver skruen katode og ruster ikke. Men pladen korroderer, da den er mindre ædel. Jo større forskel der er mellem ædelheden i metallerne, desto hurtigere korroderer den uædle (anoden). Uden specielle sikkerhedsforanstaltninger bør kun metaller, der har samme eller næsten samme ædelhed, kombineres, hvis de skal udsættes for et korrosivt miljø. For lettere at kunne bedømme metallernes indbyrdes forhold korrosionsmæssigt, har man rubriceret dem i et system, som kaldes den galvaniske spændingsrække. Metallerne er placeret i spændingsrækken i forhold til deres potentiale, et elektrokemisk begreb, som er udtryk for, hvor ædel eller uædelt et metal er. Guld Sølv Mere ædelt Rustfrit stål (passivt) Kobber Tin Rustfrit stål (aktivt) Bly Stål

25 Cadmium Aluminium Mindre ædelt Forzinket stål Zink Magnesium Den normale spændingsrække er målt med havvand som elektrolyt ved en temperatur på +20 C. Guld er det ædleste metal og står øverst i rækken, magnesium er det mindst ædle og står længst nede. Elektrolyttens ledningsevne Hvis elektrolyttens ledningsevne er dårlig, hvilket søvand ofte er, bliver korrosionen koncentreret til det område, der er nærmest kontaktpladsen mellem anoden og katoden. Hvis ledningsevnen derimod er god, for eksempel i saltvand, bliver korrosionens udbredelse større. Udendørs påvirkes korrosionshastigheden af forureninger i luften. I stærkt forurenet industri- og byatmosfære er tæringen størst. Derefter kommer havatmosfære. I landatmosfære er tæringen mindre. Iltets indvirkning Hvis ilt kan forhindres i at nå metaloverfladen, så ruster det ikke. Jo mere ilt, der kommer til, desto hurtigere ruster det indenfor visse grænser. Anode- og katodearealets størrelse Jo starte katodearealet er, desto mere ilt står den kontakt med, og jo mindre anodearealet er i forhold til katodearealets, desto mindre koncentreret bliver den galvaniske strøm på anoden. Kombinationen lille anodeareal/stor katodeareal betyder derfor øget risiko for korrosion.

26 Monteres for eksempel en lille stålskrue i en stor kobberplade, så forceres korrosionen af skruen. Omvendt gælder, at en lille kobberskrue i en stor stålplade lever længere.

27 Pakninger og beholdere Fuldstændig betegnelse er påkrævet alle pakninger eller beholdere uanset størrelse. Eksempel på mærkning Skrue Mærkning Betydning Fabriksmærke Indregistreret varemærke. Møtrik Mærkning Betydning Fabrikantmærke f.eks. DOKKA FASTENERS Første ciffer angiver en hundrededel af skruens nom. Brudstyrke i N/mm 2. Andet ciffer angiver forholdet mellem skruens flydespænding og brudstyrke i tiendedele. I dette tilfælde 0,8 (80%) af 800N/mm 2 =640N/mm 2. Tallet angiver en 1/100 af brudstyrken for den skrue, som møtriker kan anvendes til uden at gå i stykker. I dette tilfælde 800N/mm 2. Gevindsystem. Ikke påkrævet opgave. I dette tilfælde M- gevind. Fabrikantmærke f.eks. DOKKA FASTENERS Brudstyrke = 400 N/mm 2. Flydespænding = 60% af 400 N/mm 2 = 240 N/mm 2. Unified grovgevind. På skruer med UNC- og UNF-gevind anvendes også SAE-mærkning, hvor de tre streger angiver SAE-Grade 5, hvilket svarer til cirka 8.8, og fem streger angiver SAE-Grade 8, hvilket svarer til cirka 10.9.

28 OVERFLADEBEHANDLING AF METALLER Når man står overfor valget af korrosionsbeskyttelsesmetode, bør man først og fremmest sikre sig at valget ikke får negativ indflydelse på det færdige produkts mekaniske egenskaber. Derudover må valget af metode nødvendigvis afhænge af økonomi, miljøbelastning og ønske til produktets levetid. Og til sidst må det accepteres, at man ikke kan korrosionsbeskytte 100 %. Generelt findes der en række konstruktive metoder som hindrer korrossion. For skrueforbindelser er der i realiteten kun to egnede løsninger: Anvendelse af korrosionsbestandige materialer (F.eks. rustfrit stål) Påføring af et overfladebeskyttende lag, hvilket følgende afsnit omhandler: I industrien udbydes der et væld af forskellige metoder til overfladebeskyttelse af stål. Set med Erni-Bolte s øjne og for overskuelighedens skyld opdeler vi disse i 2 grupper: 1. Forzinkning eller galvanisering af stål er en af de mest anvendte beskyttelsesmetoder mod korrosion Der findes 2 forskellige forzinkningsmetoder: Elektroforzinkning (i daglig tale El-zink) Varmforzinkning (i daglig tale Varm-zink) Elektroforzinkning går i korte træk ud på at påføre produktet et tyndt lag zink i et elektrisk ladet zinkbad (elektrolyse). Af produktionstekniske årsager er zinkbadet iblandet lidt nikkel, bly og aluminium. Zinklaget er ikke lagt på fordi det yder modstand mod korrosion, men netop fordi det ikke gør det. Zinklaget er mere uædelt end det metal, der ønskes beskyttet, eller med andre ord, zink er mere villig til at afgive elektroner end det underliggende metal, derved beskytter det metallet. Man kunne også kalde zink for offermaterialet For at øge korrosionsbestandiheden på zinklaget påføres et kromat-lag på få µ tykkelse. Kromatlaget sinker nedbrydningen af zinklaget og er således af væsentlig betydning for holdbarheden. (µ eller my betyder tusindedel millimeter. Det er det tolvte bogstav i det græske alfabet og er en forkortelse for præfikset mikro og for den nu udgåede betegnelse mikron.) I princippet kan alle boltevarer elforzinkes. Typiske lagtykkelser på el-zink skruer er 5 8 µ. Formålet med varmforzinkning er præcis det samme som for El-zink. Men processen er anderledes. Et metallisk emne f.eks. en portion M8 bolte varmforzinkes ved at nedsænke det i varmt zinkbad ved en temperatur på cirka 550 C i 2 til 8 minutter alt efter ønske om lagtykkelse. Herefter centrifugeres emnerne for at fjerne overskydende zink. Slutteligt afkøles emnerne i vand og tørres. Varmforzinkning er velegnet til store emner som lysmaster og lignende konstruktioner samt boltevarer ned til størrelsen M10. Typiske lagtykkelser er mellem µ og på bolte til M10 mindst 25 µ og over M10 mindst 45 µ. 2 DELTA-MAGNI overfladebehandling Formålet med en DELTA behandling er det samme som med en forzinkning. Zink og aluminiumsflager påføres emnet som offermateriale.

29 DELTA-MAGNI systemet består et en Basecoat (Delta Tone) og en Topcoat (Delta Seal): A) Først afrenses emnerne for fedt og andre urenheder i et alkalisk affedtningskarbad. B) Emnerne nedsænkes derefter i et væskebad med den såkaldte basecoat, der består af et bindemiddel med et højt indhold af zink og aluminiumsflager. Herefter centrifugeres emnerne for at afslynge overskydende væske. Emnerne ovntørres så ved cirka 200 C i cirka 20 minutter, hvorved en kemisk reaktion hærder basecoaten på emnerne. Til sidst afkøles emnerne ved atmosfærisk luft. Påføring af topcoaten foregår på samme måde som beskrevet i B). En DELTA-behandling adskiller sig fra andre beskyttelsesmetoder ved at være væsentlig mere korrosionsbestandig og mindre miljøbelastende, da overfladebehandlingen ikke indeholder tungmetaller. Endvidere kan en DELTA-behandling eliminere (isolere) den elektriske ledeevne, der er en forudsætning for kontaktkorrosion (galvanisk korrosion). Typisk påføres en lagtykkelse på mellem 8 til 20 µ. Overfladebehandling af rustfrit stål Der er flere formål med at overfladebehandle rustfrit stål: at få en æstetisk tiltalende og hygiejnisk overflade. Da rustfrit stål har en god polerbarhed er det muligt at få en god finish. Med mekaniske eller kemiske metoder kan der opnås en række forskellige overflader. Overfladen har imidlertid også væsentlig betydning for stålets korrosionbestandighed. Eftersom det netop er en tynd oxidfilm, som giver stålet sin bestandighed, er overfladen af særdeles væsentlig betydning. Princippet er: Jo finere overflade, jo bedre korrosionsbestandighed. Bejdsning Bejdsning er en kemisk overfladebehandling, hvor stålet afrenses med stærk syre. Glødeskaller, anløbninger og lignende fjernes. Bejdsesyren er en blanding af stærke uorganiske syrer f.eks. salpetersyre og flussyre. Passivering Passivering er en behandling i cirka 20 % salpetersyre, som giver en stabil passivhinde og derved forbedrer korrosionsbestandigheden. Ved behandlingen fjernes urenheder i overfladen af stålet, som ellers vil være et angrebspunkt for korrosion. I de fleste tilfælde vil passiveringen også fjerne eventuel jernafsmitning. (Jernafsmitning kommer fra de værktøjer, som bruges til fremstilling af skruen, f.eks. fra gevindbakkerne.) Desuden bevirker den stærkt oxiderende salpetersyre, at passivhinden forstærkes, således at den ikke nedbrydes så hurtigt f.eks. i saltholdigt miljø. Elektropolering Elektropolering giver en overflade med stor glans og ringe ruhed. Udover de visuelle fordele, vil elektropolering også give en overflade, som har god korrosionbestandighed, idet indeslutninger i overfladen fjernes under poleringen. Ved at gennemføre en elektropolering og efterfølgende en passivering opnås der bedst mulige korrosionsbestandighed. Elektropolering gennemføres i en svovlsyre-fosforsyre blanding, hvor emnet, som skal poleres, kobles som anode.

30 Perimetersikring i sikringskataloget Uddrag af Sikrings kataloget omhandlende perimetersikring. Indledning Vejledningen om perimetersikring, der udgives som en del af F&P's Sikringskatalog, er udarbejdet som et værktøj til personer, der på forskellig vis beskæftiger sig med beskyttelse af værdier i områder uden for bygninger. Vejledningen er primært tænkt anvendt på erhvervsområdet. De produkttyper, der nævnes, er ikke testet eller klassificerede efter Standardtyvmetoden. Det er den enkelte sikringsopgave, der afgør valget af perimetersikringens form og styrke i forhold til områdets art og beliggenhed. Som det vil fremgå af vejledningen, kan visse typer af mekanisk sikring kombineres med elektronisk overvågning, som giver mulighed for ekstern alarmafgivelse. Perimetersikring kan skabes ved en naturlig hindring, mekanisk sikring, elektronisk overvågning, præventiv belysning eller kombinationer heraf. Definitioner Perimetersikring betegner en barriere, der etableres i omkredsen af udendørsarealer med det formål at markere en afgrænsning, beskyttelse eller sikring af et område, hvortil der ikke ønskes adgang af uvedkommende. Ved perimetersikring forstås normalt udvendig sikring, der kan suppleres med et elektronisk overvågningssystem placeret på eller ved hegnet. Den ydre grænseflade omkring en ejendom er en perimeter, hvor overvågningssystemets komponenter ikke er beskyttet af bygningen. Planlægning af udendørs overvågningsanlæg adskiller sig på væsentlige områder fra planlægning af indendørs overvågningsanlæg. Komponenternes placering og virkning kan være afhængig af faktorer som vind, regn, snefygning, jordfygning, bladfygning, omstrejfende dyr, fugle m.m. Sensorerne i et udendørs overvågningssystem må kunne

31 fungere uden hensyntagen til de miljøafhængige faktorer, således at antallet af fejlalarmer begrænses. Fysiske hindringer Fysiske hindringer kan være naturlige eller etablerede i form af en mekanisk sikring. Elektronisk overvågning kan ikke erstatte en fysisk hindring, men kan alene registrere en indtrængning. En naturlig forhindring eller et hegn, der afgrænser et område, vil således tydeligere markere områdets afgrænsning, virke præventivt imod indtrængning og forlænge indtrængningstiden til området/bygningen. Naturlige forhindringer Afgrænsning af et område med naturlige forhindringer kan f.eks. være beplantninger bestående af tornede eller tætte vækster, stensætninger, jordvolde eller vandløb af en vis bredde. Mekanisk sikring En mekanisk sikring skal tilfredsstille de gennembrudskriterier og forceringsmuligheder, der modsvarer det vurderede risikoniveau. Den mekaniske sikring kan bestå af hegn, punktsikring, porte m.v. Branchen har delt perimetersikringen op i tre niveauer: 4. Afgrænsning: hvor man blot ønsker at markere det sikrede område og skabe en fysisk hindring, så personer eller køretøjer ikke uden videre eller på grund af uvidenhed kommer til at bevæge sig ind på områder, hvor de er uønskede. 5. Beskyttelse: hvor man effektivt ønsker at forhindre uønsket adgang til det beskyttede område og skabe tryghed. 6. Sikring: Hvor man udover ovenstående ønsker at sikre personer, gods og ejendom.

32 Ud fra følgende kriterier: 3. Sikringsmæssigt niveau, herunder a. Klatre sikring b. Dimensionering c. Trådnet/paneler d. Design e. Gennembrydningstid 4. Fysisk ydeevne a. Tryk/trækstyrke b. Vindmodstands evne c. Tråd/gitterstyrke d. Samlet styrke af systemet e. Levetid De nedenfor opregnede minimumskrav til de forskellige typer perimetersikring vil følge de termer, der er nævnt og forklaret umiddelbart herunder. Sikring Forskellige områder, der beskriver, hvor modstandsdygtig (Modstandsdygtighed perimetersikringen er mod uønskede hændelser. overfor indbrud, hærværk m.v.) Højden af hegnet Den totale højde af hegnet inklusive stolper og den erklærede type trådnet eller panel målt fra jorden. Trådnetdimension Vertikal, horisontal eller diagonal størrelse af det enkelte felt i nettet eller af det største felt, hvis der er forskel Tråddimension Tykkelsen af grundtråden (uden eventuelt overtræk) i trådnettet Klatresikring Den tid det tager en person at klatre over hegnet uden brug af værktøj eller den tid hegnet forsinker en person uden værktøj Gennembrudsstyrke Den tid en person skal bruge for at ødelægge og trænge gennem perimetersikringen med brug af standard tyveværktøj eller den tid perimetersikringen forsinker en person med standard tyveværktøj Rørstyrke i paneler Træk/trykpåvirkning det enkelte rør i gitter eller panel i et hegn skal kunne modstå Rørafstand Den maksimale anbefalede afstand mellem rørene i gitter eller panel i et hegn Fysisk ydeevne Vindmodstandsevne Horisontal styrke af samlingen mellem trådnet/panel og stolpe Vertikal styrke af Forskellige områder, der beskriver hvor modstandsdygtig perimetersikringen er overfor ydre påvirkning Vindstyrke som hegnet skal kunne modstå uden deformation Det statiske horisontale træk hver samling skal kunne tåle uden deformation Det statiske vertikale træk hver samling skal kunne tåle uden

33 samlingen mellem trådnet/panel og stolpe Fastgørelse/installation Trådstyrke Trådnetsstyrke Panelstivhed Perimetersikringens evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Levetid deformation Hvor vanskeligt det vil være for en person at ødelægge eller adskille de enkelte dele af perimetersikringen og gennembryde den Det træk hver enkelt tråd i trådnettet skal kunne tåle Styrken af de punkter hvor tråden er vævet sammen i trådnettet Hvor meget et trådnet eller panel kan give sig, når det er fastmonteret i perimetersikringen Hvor stort et træk (højde x kraft) den enkelte stolpe skal kunne modstå målt ved det punkt hvor stolpen møder jorden. De øvrige dele af perimetersikringen skal kunne modstå påvirkningen ved trækket på stolpen Den enkelte stolpes evne til at modstå ovennævnte træk/tryk uden deformation Antallet af år perimetersikringen er funktionsdygtig uden deformation under forudsætning af, at det installeres i overensstemmelse med forskrifterne. Hegn Der anvendes forskellige materialer til hegnskonstruktioner spændende fra simple enkelttrådshegn, flettede hegn, svejsede net, hegn konstrueret af planker eller rafter til hegn af andre materialer. Hegn kan suppleres med pigtråd eller el-hegn af varierende typer. I det følgende beskrives nogle hegnstyper gradueret efter styrke. Valg af hegn afhænger blandt andet af: lovmæssige krav generelt for lokalområdet (hegnsloven) de indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed risiko for hærværk hvilke angrebsmidler forventes eventuelle indtrængere at anvende om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning. Ved risiko for forcering over hegnet bør dette have en højde på mindst 2 meter. Ved risiko for forcering under hegnet bør hegnets underkant føres ned til en dybde af mindst 50 cm under terræn. Enkelttråd hegn: