Åbent hav åben handel Opblomstringen af handelen på Middelhavet under fatimiderne i Egypten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbent hav åben handel Opblomstringen af handelen på Middelhavet under fatimiderne i Egypten 969-1171"

Transkript

1 Jens Christian Jensen Side 1 Åbent hav åben handel Opblomstringen af handelen på Middelhavet under fatimiderne i Egypten Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering 1 Afgrænsning 2 Kilder og litteratur 2 Den historiske baggrund 3 Fatimidernes organisatoriske råderum 5 Befolkningsgrupper 6 Handel og kontakter 8 Åbent hav - åben handel 9 Handelsaftaler - commenda 10 Konklusion 12 Bibliografi 13 Indledning og problemformulering I en tid, hvor religiøse konflikter er en stor del af dagligdagen, har jeg fundet det spændene at gå i dybden med et område, hvor flere trosretninger har være samlet, uden at det tilsyneladende har givet anledning til de store sammenstød, og hvor et samspil faktisk har muliggjort en positiv udvikling. Mellemøstens historie har altid fascineret mig, og mit fokus er derfor naturligt rettet mod denne del af verden nærmere betegnet Middelhavsområdet. Flere steder er jeg stødt på en særlig periode omkring 1000 e.kr., hvor Egypten oplevede en opblomstring i forbindelse med at shia-mulimske fatimider ankom fra Tunesien og satte sig på magten i Cairo. Der opstod efter sigende en livlig handel, hvor købmænd fra nær og fjern købte og solgte varer, som blev transporteret bl.a. fra Det Røde Hav til Middelhavet via Egypten og Nilen.

2 Jens Christian Jensen Side 2 Hvad var de forskellige forudsætninger (f.eks. religiøse, geografiske, sociale og økonomiske) for opblomstring af handelen i Middelhavsområdet på denne tid? Hvilke befolkningsgrupper og etniciteter forestod handelen og hvem profiterede heraf? Hvordan forklarer de enkelte forfattere den opblomstring, der fandt sted, og hvorfor var den konstruktion, som handelsaftalerne havde, så god? Afgrænsning Jeg har afgrænset opgaven tidsmæssigt, så jeg ser på tiden op til samt selve perioden, hvor fatimiderne var ved magten i Egypten ( ). Jeg har valgt at fokusere på Egypten frem for Sydeuropa, fordi det var i forbindelse med fatimidernes tilsynekomst i Egypten, at handelen blomstrede, og det tiltrak så f.eks. europæiske købmænd. Af andre interessante emner, jeg er stødt på i forbindelse med min opgaveskrivning men valgt ikke at gå dybere ned i har bl.a. været militæret, finansvæsenet (herunder mønter) og dagliglivet. Jeg har valgt at koncentrere mig om det organisatoriske og handelen. Kilder og litteratur Som med så meget andet Middelalderforskning, er der stor mangel på primære kilder. Meget af det islamiske baserer sig indtil ca på mundtligt overleverede skikke og sædvaner, som er blevet nedskrevet omkring dette tidspunkt. I 1890 fandt man ved restaurering af en synagoge i al-fust āt det gamle Cairo omkring hebraiske dokumenter primært fra perioden 1000 til En stor del af disse dokumenter er formelle og uformelle breve mellem jødiske købmænd. Alene en enkelt købmand, Nahray ben Nissīm, har skrevet eller modtaget over 400 dokumenter i sin 50-årige karriere. (Udovitch 1988). Ovennævnte dokumenter har været essentielle i forskningen af livet omkring Middelhavet i Middelalderen og har været udgangspunkt og reference-ramme for mange historikere. De bliver kaldt Geniza-dokumenterne, fordi gemmested/begravelsessted på hebraisk hedder genīza. Det største engelsksprogede værk om dokumenterne er S. D. Goiteins 6 bindsværk, som hedder A Mediterranean Society. Forfatteren analyserer dokumenterne og binder dem sammen på tværs i temaer som f.eks. family, daily life og the community. Det bind, jeg har anvendt mest, er det første i serien med titlen economic foundations (fra 1967), hvilket også er den bog, de forskere og historikere, jeg har læst, så godt som alle har refereret til. Et problem med Geniza-dokumenterne er dog, at det næsten er umuligt at skabe en kronologisk økonomisk historie, og de økonomiske forandringer kan kun sjældent bestemmes ud fra Geniza-teksterne alene. Derudover repræsenterer dokumenterne kun et enkelt lille jødisk samfund rent handelsmæssigt inden for den islamiske verden, men også inden for den jødiske, som bl.a. S. D. Goitein også bemærker ved sin gennemgang af kilderne. Der er ikke udgivet en decideret oversat kildesamling over Geniza-dokumenterne, men de

3 Jens Christian Jensen Side 3 forfattere, der har anvendt dokumenterne har fået dem oversat til det sprog, de nu har skrevet i (bl.a. engelsk og fransk). Tilgangen til disse dokumenter og ønsket om at kunne udvælge nogle selv, har været besværliggjort af dette, og jeg har været nødt til at kigge på nogle dokumenter, som andre har udvalgt på grundlag af det, de nu har beskæftiget sig med. I forbindelse med handelsfolkenes indbyrdes kommunikation har jeg benyttet brevvekslinger mellem 2 jødiske købmænd i henholdsvis al-fust āt og Alexandria, som er analyseret i en artikel om kommunikationen mellem de to byer (Udovitch 1977). Fra en anden bog (Lopez 1990) har jeg eksempler på de tidligste handelskontrakter lavet af europæiske købmænd, der købte varer fra Egypten. Endelig har jeg fra bogen Letters of Medieval Jewish Traders af S. D. Goitein (Goitein 1973) ligeledes fundet breve mellem købmænd. Goitein har i forbindelse med udgivelsen af hans store værk A Mediterranean Society udgivet en kommenteret kildesamling med 80 breve fra jødiske købmænd. Dokumenterne, der har været bragt i ovennævnte litteratur er så blevet analyseret af forfatterne, og de har med deres bredere faglige samt sproglige kendskab til området kunnet komme med supplerende kommentarer og kildehenvisninger, som har været værdifulde i min research. Jeg vil ligeledes nævne, at på Internettet er Princeton University ved at lave en fuld database over alle Geniza-dokumenterne med den originale hebraiske tekst samt oversættelse til engelsk, men basen er endnu ikke så udbygget, at jeg har kunnet finde de dokumenter, jeg har været interesseret i i oversættelse (internet-link under bibliografi). Yaacov Lev's bog State and Society in Fatimid Egypt (Lev 1991) er den bog, der sammen med Goiteins A Mediterranean Society (Goitein 1967) og oversigtsværkerne har givet den bedste indføring i fatimidernes regeringsperiode i Egypten. Om handelsaftalerne commenda'erne har jeg benyttet mig meget af Udovitch's bog Partnership and Profit in Medieval Islam (Udovitch 1973), fordi den analyserer og kommenterer aftalerne, og jeg har også anvendt nogle italienske forfattere bl.a. Armand O. Citarella's artikler (Citarella 1967 og Citarella 1968), som flere af de andre forfattere har henvist til samt Alberto Gaiani's artikel The Juridival Nature of the Moslem Qirād (Gaiani 1953). De giver sammen med John H. Pryors artikel The Origin of the Commenda Contract (Pryor 1977) og Udovitch's artikel At the Origins of the Western Commenda: Islam, Israel, Byzantium? (Udovitch 1962) en fantastisk beskrivelse af de middelalderlige handelsaftaler og deres oprindelse samt forfatternes holdninger hertil. Den historiske baggrund Middelhavsregionen var under forandring. Efter Romerrigets fald vendte europæerne blikket mod nord. Den europæiske middelalder havde sit centrum i Frankrig og Tyskland, mens Det Byzantinske Rige fastholdt sin hovedstad Konstantinopel. Riget var trængt, bl.a. på grund af indre spændinger, og ydre faktorer, så som problemer med russerne der kom ned via floderne fra nord (Lewis 1951, s ) samt med araberne, med

4 Jens Christian Jensen Side 4 hvem der var kampe om områderne i Palæstina, Syrien og Vesttyrkiet tillige med de strategisk vigtige øer i Middelhavet, bl.a. Kreta og Cypern. Det tredje store rige, det islamiske, bredte sig fra 632 e.kr. fra Mekka og Medina på Den Arabiske Halvø mod nordøst og vest hen over Nordafrika og helt til Spanien. Flertallet af islams tilhængere var og er stadig sunni-muslimer; de bekender sig til profeten Muhammeds sædvaner, sunna, som lægges til grund for den måde, hvorpå man efterlever islam, og kutymen har været, at de selv har valgt deres ledere. Magten har ligget hos forskellige dynastier fra starten af islams udbredelse, bl.a. i Medina, Damaskus og Baghdad. (Bæk Simonsen 1995, s. 164f). En gren af islam skilte sig tidligt ud pga. et særligt syn på, hvem der var det islamiske samfunds legitime leder. Tilhængerne mente, at den retmæssige efterfølger til profeten Muhammed var sønnerne, født af Muhammeds datter Fatima og dennes mand Ali. De blev kaldt shia-muslimer efter betegnelsen shī at Alī, (Alis parti), og deres ledere blev kaldt imamer. Forskellige grupper inden for denne gren har gennem tiden haft divergerende opfattelser af, hvem der skulle betragtes som den sande leder. (Bæk Simonsen 1995, s. 159 og Sanders 1998, s. 151). En af disse grupper var fatimiderne, der blev dannet i Nordafrika 909 som modkalifat 1 til det abbasidiske kalifat i Baghdad. I løbet af det næste halvt hundrede år forsøgte de at rykke østover og den fjerde imam-kalif al-mu izz besejrede Egypten, og hans general Jawhar indtog og grundlagde i 969 hovedstaden al-qāhira (den sejrende) det nuværende Cairo kun få kilometer nordøst for den originale arabiske Nil-hovedstad al-fust āt (Sanders 1998, s. 151). Yaacov Lev beskriver i sin bog State and Society in Fatimid Egypt fra 1991 forløbet omkring fatimidernes erobring af Egypten, hvor han bl.a. inddrager samtidige dokumenter. Et af dokumenterne er krav og ønsker fra de daværende egyptere til fatimidernes herskere i forbindelse med en overtagelse af landet, og et andet dokument er en sikkerhedserklæring (General letter of safety), som fatimiderne udstedte til egypterne. 2 (Lev 1991 s ). Det tidligere regime i Egypten (Ikhshidid), som var underlagt Abbasiderne, var langsomt ved at gå i opløsning, og den daværende leder Kāfūr's politik blev karakteriseret som kortsynet, og det var med til at bane vejen for en afslutning af regimet. Fatimidernes tunesiske udsendinge organiserede sig i al-fust āt ; de ønskede ikke at styrte Kāfūr men snarere at forberede en magtovertagelse efter hans død. Ved hans død i april 968 foregik der forhandlinger mellem militær, notabiliteter og de udefra kommende fatimider om en deling af magten 3. Aftalen holdt ikke længe på grund af rivalisering mellem de familier, der tidligere havde haft magten; der udbrød krig, hvor den ene af famili- 1 kalif (af arab. khalīffa, efterfølger, stedfortræder). Arabisk titel, der bruges som betegnelse for lederen af det islamiske samfund, umma. Abbaside-slægten sikrede sig magten over kalifatet i 750. (DSDE 1998, bind 10, s. 261). 2 Denne aftale findes som dokument oversat fra arabisk til fransk af Th. Bianquis i hans bog L'acte de succession de Kāfūr d'apres Maqrīzī, Annales Islamologiques, XXII (1974), s Dette dokument findes også oversat til fransk se note 2.

5 Jens Christian Jensen Side 5 erne flygtede. Den siddende vesir 4 al-furāt magtede ikke at stabilisere centraladministrationen og fængslede på grund af personligt fjendskab flere top-administratorer, hvorefter hele statsapparatet blev sat i stå. Lederne af den flygtede familie Ubayd Allāh vendte tilbage i håb om at kunne kontrollere situationen samt fængsle al-furāt. Dette mislykkedes og notabiliteterne søgte derfor efter nye ledere til landet. Fatimiderne, som opholdt sig i Tunesien var orienteret om disse hændelser og general Jawhar var med sin hær taget mod Egypten. Der blev indledt forhandlinger med notabiliteterne i al-fust āt, men Jawhar kunne ikke imødekomme kravene. Han fremsatte en sikkerhedserklæring, som egypterne ikke kunne acceptere og iværksatte derpå en forholdsvis ublodig overtagelse af magten i landet. (Lev 1991, s ). Fatimidernes organisatoriske råderum Selve overtagelsen af landet tog 4 år, hvor militær magt og potentiel trussel af dens brug spillede en vigtig rolle i konsolideringen af styret. Lev vurderer, at dette ikke var forklaringen på, at de fastholdt magten i de 4 år, men at det nærmere var det positive samarbejde, de nye magthavere fik med de tidligere. Generalen Jawhar og senere kaliffen al- Mu izz tillægges ifgl. Lev at have udviklet et fortræffeligt samarbejde med den tidligere vesir al-furāt, sharīf'en 5 Abū Muslim samt dommeren Abū Tāhir. Disse fungerede som bindeled mellem den nye regering og de bredere sociale grupper, administratorer, familieoverhoveder og sunni-muslimernes kvarterer i al-fust āt. Jawhar og al-mu izz etablerede i følge Lev hjertelige forhold til de forskellige ædle slægter, ashrāf (se note 5), både inden for fatimide-riget og udenfor i håb om anerkendelse. (Lev 1991, s. 19). Som i andre samtidige islamiske dynastier, skabte fatimiderne et anseligt bureaukrati for at kunne organisere og styre administrationen i riget. Bureaukratiet var baseret på en tidligere opbygget decentral administration, som dog blev reorganiseret, da al-mu izz ved sin ankomst indsatte den konverterede jøde Ya qūb ibn Killis, en irakisk købmand, der var kommet til Egypten, som vesir. Killis igangsatte en mere effektiv statsforvaltning, som varede i hele fatimide-dynastiets regeringsperiode. (Oliver 1977, s. 12). Han bliver af Lev beskrevet som "...the sole person responsible for state affairs, and his authority extended over the whole Fatimid territories." (Lev 1991, s. 70). Stat og handel hang sammen og den finansielle statsadministration var langt hen ad vejen organiseret på samme måde som de forretningsmæssige netværk og bestod ofte af de samme personer. Det var ikke almindelige statsansatte men købmændenes egne repræsentanter, wakīl al-tujjār, som fungerede som skatteopkrævere. De havde et indgående kendskab til miljøet, og dette var vigtigt, som forudsætning for at kontrollen og skatteopkrævningen ikke skulle blive for bureaukratisk. Staten stolede så at sige på det eksisterende netværk og især på de udpegede repræsentanter, som var forankret i det daglige økonomiske og sociale liv. (Sanders 1998, s ). 4 vesir (af arab. wazīr, egentlig bebyrdet eller befuldmægtiget), arabisk betegnelse for en minister (Den Store Danske Encyklopædi 2001, bind 20, s. 117). 5 sharīf (arabisk, flertal: ashrāf). Egentlig af ædel slægt nedstammer fra Muhammed. Brugt som titel på en prominent families overhoved. (Encyclopædia Britannica Online).

6 Jens Christian Jensen Side 6 Goitein skriver i A Mediterranean Society, at der ved gennemgang af Geniza-dokumenterne på trods af et nærvær fra regeringens side, ikke er indikationer på, at folk har modtaget direktiver eller hjælp fra regeringen ud over beskyttelse og forsvar over for fjender og pirater eller at der er fundet klager over alt for høje skatter eller direkte fejl. (Goitein 1967, s. 267). I følge Goitein støder man få steder på eksempler, hvor købmænd har fået hjælp fra regeringens side. En prominent indisk handlende anbefaler sin repræsentant i den Østegyptiske havneby Aydhāb at købe et bestemt orientalsk produkt og hvis han ikke har penge, kan han låne hos dīvān'en 6. Der er altså her tale om muligheden for at låne hos toldvæsenet, og forfatteren til dokumentet, som på dette tidspunkt boede i al- Fust at tog det for givet, at lån blev givet uden stor ståhej. (Goitein 1967, s. 269). Et andet sted berettes om hjælp fra en emir 7, der skriver til en købmand (Nahray ben Nissīm), at hans guldmønter nu er ankommet og bedes afhentet. (Udovitch 1988, s. 58). Interessen fra magthavernes side i Egypten var således ikke begrænsning eller kontrol, og den generelle mening blandt forskere har været, at staten førte en laissez-faire-politik, hvilket bl.a. Udovitch giver udtryk for, samtidig med at han siger, at handelen blev forsømt men at forsømmelsen faktisk var gunstigt, fordi den på den måde kunne passe sig selv. (Udovitch 1988, s. 55). Han konkluderer i sin artikel Merchants and Amīrs fra 1988, at staten ikke er imod købmændene men med dem "l'etat n'est pas contre moi". (Udovitch 1998, s 72). S. D. Goitein konkluderer til sidst i sit afsnit ligeledes om regeringens kontrol, at det er antageligt at karakterisere Middelhavsområdet i denne periode ( ) som et frihandelsområde (free-trade community), og at regeringen hverken havde ønsket eller midlerne til at pålægge streng kontrol over en spirende økonomi. (Goitein 1967, s. 61 og 272). Som det fremgår af ovenstående, var det ikke blot et spørgsmål om et shiamuslimsk sendebud, der dannede grundlag for en opblomstring i Egypten. Den nye regerings mål og ønsker var ikke at omvende det sunni-muslimske flertal eller for den sags skyld kopterne og jøderne, som jeg i øvrigt til vende tilbage til men derimod på den nemmeste måde at få indhentet så mange penge som muligt for derigennem at kunne leve deres liv i luksus. Statens folk var afhængige af alliancen med middelklassen, som sad på magten lokalt for at opnå dette mål, og de brugte forhandlingens vej mere end den militære magt til at vinde de lokales tillid med. Befolkningsgrupper Da fatimiderne ankom til Egypten, gjorde de i vid udstrækning brug af de eksisterende embedsmænd i administrationen. Både de kristne koptere og jøderne var ansat på høje poster, primært inden for finanssektoren. 6 dīvān (opr. oldiransk, dokumentbevarer), som låneord i arabisk er især betydningen "offentlig kontor, domstol". I muslimske Middelhavslande betegner dīvān toldvæsenet (heraf det franske douane). 7 emir (af arab. amīr, anfører, høvding). Betegnelse for hersker eller hærleder en betegnelse inden for statsadministrationen i dette tilfælde en ledende militærofficer (Udovitch 1988, s. 58).

7 Jens Christian Jensen Side 7 Kopterne holdt til i al-fust āt, hvor de havde deres klostre og kirker. De var kristne efterkommere efter de gamle egyptere og havde tidligere været fjendtligt stillet over for Det Byzantinske Rige; de støttede derfor araberne ved deres magtovertagelse i Egypten i 641 og fik lov til at beholde deres tro mod at betale skat til araberne. (Kamil 1987, s. 40). Araberne havde brug for de lokale beboere for at kunne fastholde magten og ansatte dem i administrationen i al-fust āt. Lev skriver bl.a. at den agrare administration var kompliceret, og kopterne spillede en stor rolle både lokalt og centralt. Den administrative erfaring blev oftest givet videre fra far til søn, hvorfor den enkelte familie kunne fastholde posterne hos regeringen. Den koptiske kirke fastholdt positionen på landet som den religiøse autoritet og som ejere af godserne, hvortil bønderne betalte deres afgifter. (Lev 1991, s samt 190). Jøderne har siden antikken primært været bosat i byerne rundt om i Europa og Det Nære Østen, hvilket bl.a. har skyldtes, at de blev betragtet som etnisk minoritet uden nationalt tilhørsforhold og f.eks. ikke måtte eje jord. Flere jøder var på grund af omvæltninger i Irak og Iran i midten af 800-tallet immigreret til Egypten, hvor nogle af dem etablerede en menighed i al-fust āt. (Stillman in Petry (ed) 1998, s. 199). Som nævnt under afsnittet kilder og litteratur, har de jødiske dokumenter, der blev fundet i Cairo, været uvurderlige som dokumentation for formidling af specielt det jødiske liv omkring Middelhavet i Middelalderen, men problemet har været, at de kun repræsenterer de palæstinensiske ortodokse jøder, som udgjorde al-fust āt -synagogen Ben Ezras menighed. Andre jøder f.eks. de, som tilhørte den babylonske liturgi handlede mere med Spanien, Marocco, Sydfrankrig og Byzans (Abulafia in Postan (ed.) 1987, s. 424). Jødernes andel af handelen var dog så stor, at frankerne og byzantinerne i forbindelse med forsøg på reguleringer af handelen i denne periode refererede til "the Jews and other merchants" som om ikke-jøder (gentiles) var en ubestemmelig minoritet. (Lopez 1971, s. 61). Den jødiske familiemodel kombinerede ægteskab inden for de lokale familiegrupper med en søgen efter prestigefyldte alliancer med fjerne slægtninge. Disse slægtskaber og venskaber udgjorde grundstammen i de forretningsmæssige forhold, der var blandt købmændene og også mellem købmændene og deres underordnede. Der var på den måde et meget stort handelsnet, som de benyttede sig af til forskel fra de ikke-jødiske grupper og som David Abulafia også understreger i sit afsnit om handel i The Cambridge Economic History of Europe. (Abulafia in Postan (ed.) 1987, s ). Goitein giver som forklaring på fatimidernes tolerance over for ikke-muslimer den, at de shiitiske fatimider selv var minoriteter i et overvejende sunni-muslimsk land, og de indtog derfor den tolerante holdning over for de kristne og jøderne samt også over for sunnimuslimerne, og det er Lev enig med ham i. (Goitein 1967, s. 31 og Lev 1991, s. 194). Begge hævder også videre, at der ikke er noget specielt belæg for, at det skulle være noget særligt i fatimidernes religion, man kan tillægge denne tolerance og at kilderne kun skildrer denne tolerance, men giver ikke motiverne bag.

8 Jens Christian Jensen Side 8 Fatimiderne kom som beskrevet ovenfor selv til Egypten som et folk, der var i mindretal. Med deres ønsker om at samarbejde med det eksisterende bureaukrati og de eksisterende befolkningsgrupper, gav det en stærk indikation af, at de ikke for enhver pris ønskede at omvende befolkningen eller omlægge administrationen radikalt med usikkerhed til følge. Derimod gjorde de alt for at bibeholde og udbygge den struktur, samfundet i forvejen havde. De havde fordel af at lade de allerede eksisterende koptiske og jødiske administratorer og kontrollanter fortsætte deres hverv de nød i forvejen anseelse i samfundet. De egyptiske jøder boede det bedst tænkelige sted (i al-fust āt ) og havde alle muligheder for inden for rammerne af fatimidernes kalifat at etablere en blomstrende handel mellem Det Røde Hav og Middelhavet. Fatimiderne var ikke interesseret i at bremse handelen, og ved hjælp af de mange kontakter, jøderne havde til familier og venner rundt om i verden, kunne de udvikle og kontrollere en handel, de selv kunne tjene godt på samtidig med at de betalte skat til staten. Jøderne indrettede sig efter de forhold, de blev budt i de lande, hvor de nu kunne og måtte bo. Da de ikke måtte eje jord, var det derfor logisk, at de engagerede sig i andre erhverv, så som handel og andre finansielle bestillinger. Handel og kontakter Fatimideriget var placeret midt mellem 2 internationale handelsruter og havde adgang til Middelhavet og Det Røde Hav. Mellem de to have kontrollerede befolkningen Nilen, hvor den kunne fragte varerne fra hav til hav og bruge hovedstaden Cairo som handelsstation. Man handlede efterhånden med tungere varer, og det var mere ideelt at bruge vandvejene til transport af uhåndterlige og tunge ting som f.eks. uld, tømmer og vintønder. Importen af varer fra bl.a. Indien skete via Aden på Den Arabiske Halvø og en af to egyptiske havnebyer, Aydhāb og Qusayr, hvorfra varerne så blev transporteret ind til Nilen (henholdsvis Aswan og Qus (Luxor). Herefter gik transporten så op ad Nilen til al- Fust āt. I hovedstaden kom der ligeledes varer fra øst og vest langs Middelhavskysten (både med skibe og via landjorden). (Fossier 1997, s ). Al-Fust āt var det store handelscentrum, hvor langt de fleste købmænd havde fast bopæl. Byen beskrives allerede af den arabiske historiker al-muqaddisi (død ca. 1000) som den største og vigtigste metropol i det muslimske øst (Muslim East), og omkring midten af 1000-tallet beskriver den persiske rejsende Nasir-i-Khusraw byen og taler om butikker alle ejet af regeringen. (Lewis, 1951, s. 206). Han er imponeret over byen og slutter med at sige: "I could neither limit nor estimate its wealth and nowhere have I seen such prosperity as I saw here". (Oliver (ed.), 1977, s. 16). Når varerne ankom, skulle de fortoldes, og det blev gjort på kaliffens handelsområde, Dār al-mānak. (Goitein, IV, 1983, s. 27 og Fossier 1997, s. 175). De varer, der så skulle videre til Middelhavet og Europa blev derpå transporteret enten på heste- og kamelryg eller i lavbundede både op gennem Nilen til udskibningshavnen Alexandria.

9 Jens Christian Jensen Side 9 Alexandria var al-fust āt 's kommercielle forstad. (Udovitch 1977, s. 158). Forbindelsen mellem de to byer var stærk og der foregik dels livlig handel og dels brevkorrespondance mellem købmændene. Varerne kunne være længe undervejs, og bekymrede købmænd skrev til hinanden for at få vished om den og den ladning. Der var flere kurer-firmaer mellem byerne, og det tog normalt 4-6 dage for et brev at nå fra den ene by til den anden. Flere af købmændene brugte venner eller forretningsforbindelser som kurerer og mange rejste selv frem og tilbage. I nogle tilfælde var rejserne så hyppige og handelsinteresserne så aktive, at købmændene havde boliger både i al-fust āt og Alexandria. (Udovitch 1977, s ). Brevene beskriver alt det, der skete på markedspladsen samt generelt i byerne. De viderebragte nyheder om folk og begivenheder og var uvurderlige kilder for købmændene, der skulle træffe beslutninger omkring køb og salg på de rigtige tidspunkter for at tjene så meget som muligt. For købmændene var den ene tjeneste den anden værd og brevene mellem dem vidner om personlige garantier og håndfæstninger de omtaler økonomiske samt personlige og intime familiemæssige forhold. Brevene var bindeled mellem forretningsforbindelser og familier, og på den måde fik man dels handelsmæssige bulletiner og dels beretninger om venner og familier i det fjerne. (Udovitch 177, s. 162). Et eksempel på et sådant brev er et af mange til/fra Nahray ben Nissīm (omtalt under afsnittet kilder og litteratur). Brevet er fra Yeshū a ben Ismā īl i Alexandria til Nissīm og dateret mellem 1070 og Han skriver bl.a....i have examined the account made at the exchange of saffayn 8, i.e., the account which I told you that Ibn Sha yā had added up to 150 dinars. However, I found that it came only to 145 dinars of which 50 are Murābit ī dinars. Three dinars are owed to me. If you have the opportunity, please kindly inform Ja far of this. I send you my best regards and greetings to your son Nissīm. I read Rabbi Joseph's letter mentioning that his son was blessed with a male child. May God, the exalted, give him long life. May the well-being of my master increase forever, Amen... 9 Fatimiderne drog som beskrevet fordel af, at deres land lå mellem to have. De kontrollerede varerne fra de fik dem i land ved Det Røde Hav og op gennem Nilen til hovedstaden al-fust āt og ved videreeksport til Alexandria ved Middelhavet. Al-Fust āt var knudepunktet for handel med kaliffens handelsområde, hvor varerne blev fortoldet, og der var en livlig udveksling af korrespondance mellem de to byer, som tydeligt illustrerer den opblomstring, der fandt sted samt den liberale handelspolitik, styret førte. Åbent hav åben handel Handelen på Middelhavet i Middelalderen nød en form for fri bevægelighed. Politiske grænser og fjendskab mellem regeringer forstyrrede sjældent handelen omkring Middelhavet. Interessen fra landene lå mere i at få førsteret til bestemte varer samt at indkræve told og skatter for handelen. 8 et af de vigtige forretningssteder i basaren i Cairo. 9 Udovitch 1977, s Originaldokumentet findes i University Libery, Cambridge Taylor-Schechter Collection, TS 10J 9 folio 21.

10 Jens Christian Jensen Side 10 Fatimiderne begyndte at få handelskontakt med Amalfi i Syditalien. Amalfi havde siden 800-tallets begyndelse været en fri republik og var det eneste sted, der var venligt stemt over for araberne. Amalfis nabo, Napoli, deltog i 915 i de militære operationer for at få fjernet araberne fra Farigliano-flodens munding og araberne angreb stedet igen i 928. I begge tilfælde forholdt Amalfi sig på god fod med araberne og blev ikke angrebet. (Citarella 1968, s. 536, n. 18). Flere steder i teksterne er nævnt et overfald på amalfiske købmænd i Cairo. (Goitein 1967, I, s. 59, Lopez 1971, s. 64, Citarella 1967, s 303 samt Lev 1991 s. 159.). I 996 blev 107 købmænd mejet ned mistænkt for at have sat ild til fatimidernes skibe. Dette skete forud for et planlagt militært angreb mod byzantinerne i det nordlige Syrien. Det er et enkeltstående tilfælde af chikane mod handelen men er med til at vise, at der var mange udenlandske købmænd også fra Amalfi i Cairo allerede på dette tidspunkt. Jern og tømmer var vigtige importprodukter for muslimerne de brugte det bl.a. til skibsbygning, men det var ulovligt for andre at eksportere til dem. Den byzantinske kejser John Zimisces havde i 971 udstedt et dekret, hvori han forbød Venetianerne at fragte jern, våben og tømmer til muslimerne. Samme sted nævnes, at pave Leo V havde udstedt et lignende dekret på et tidligere tidspunkt. Der nævnes dog ikke noget om, at myndighederne i Amalfi udstedte samme forbud. (Citarella 1968, s 538 n. 24 og Lewis 1951, s ). Byzantinerne frygtede, at tømmeret og jernet blev brugt til at opbygge en handels- og militærflåde, som kunne true dem i kampen om Middelhavet. I flere jødiske breve, der er fundet blandt Geniza-dokumenterne, er de gængse benævnelser for jern ændret fra arabisk til hebræisk, hvilket kunne indikere, at handelen med det, skulle skjules. (Goitein 1967, s 60 og Udovitch 1977, s ). Amalfi benyttede sig således af, at Venezianerne ikke måtte handle med araberne, og byen udviklede sig fra at spille en underordnet og lokal rolle til at være et vigtigt oversøisk handelscentrum med et stort netværk indenlands. Amalfiernes loyalitet over for Byzans var ikke nær så stor som Venedigs loyalitet og det gavnede købmændene i Amalfi, som så kunne handle friere med araberne og opnå de fordele, der var i forbindelse med netop den opblomstrende handel. Fatimiderne var afhængige af såvel eksport som af import. For at kunne forsvare sig måtte de have tømmer og jern til henholdsvis skibs- og våbenproduktion. Selv om Byzans forsøgte at modsætte sig denne import lykkedes det fatimiderne ved hjælpe af de jødiske købmænd at få kontakt med Amalfi i Syditalien, der gerne ville sælge tømmer og jern til fatimiderne. Til gengæld for denne risikable handel, havde fatimiderne mange varer at tilbyde italienerne, som de havde hentet fra Det Fjerne Østen Handelsaftaler commenda Organiseringen af handelen i Middelalderen skete som regel ved indgåelse af aftaler mellem to parter, og der anvendtes italienske ord for disse, commenda. Der var den rejsende, tractator eller procertans, og investoren, der blev tilbage, stans eller commendator. Handelen blev i langt de fleste tilfælde finansieret af investoren, som så også stod med den risiko, der var ved at investere i en handel. Den rejsende påtog sig rejserisikoen og de

11 Jens Christian Jensen Side 11 ulemper, der fulgte med dette arbejde. Gik handelen ikke igennem eller skete der noget undervejs, som betød, at varerne ikke nåede frem, ville den rejsende ikke skulle stå til ansvar økonomisk over for investoren pengene var så bare tabt. Overskuddet af handelen blev fordelt med ¼ til den rejsende og ¾ til investoren. En variant af disse aftaler var societas maris, hvor den rejsende supplerede med 1/3 af den kapital, der skulle rejses men de 2 parter delte så også overskuddet ligeligt mellem sig. (Denne beskrivelse er alle forfattere enige om, Lopez 1955, s. 174, Udovitch 1962, s. 198, Udovitch 1970, s 170ff og Abulafia 1987, s. 429). Handelsaftalerne var kombinationen af unge driftige rejsende og ældre købmænd, der engang selv havde rejst, men nu havde trukket sig tilbage. De ældre havde stadig interessen for handel og skabelse af overskud men ikke kræfterne til at rejse selv. (Postan (ed.) 1963, s ). Aftalerne blev som regel kun lavet for et enkelt arrangement ad gangen, og det gav gode muligheder for at etablere sig som købmand, selv om man som udgangspunkt kun disponerede over en lille kapital. Systemet fungerede så godt, at det derfor kun var en sjældenhed, at enkeltpersoner påtog sig hele arrangementet med en handel og det selvom vedkommende havde hele kapitalen selv. (Abulafia 1987, s. 429). Der findes ikke mange eksempler på tidlige aftaler. Det tidligste er en societas maris 1073 omhandlende en aftale med en investor, der giver henholdsvis 200 pund og en rejsende, der selv giver 100 pund. Købmanden skulle rejse til Theben og "...put to work this entire [capital] and to strive the best way I can. Then, if the capital is saved, we are to divide whatever profit the Lord may grant us from it by exact halves, without fraud and evil device". (Lopez 1955, s. 177). Ideen med disse aftaler går tilbage til 700-tallet e.kr. og den tidlige muslimske periode, hvor det beskrives som qirād hos en af de retslærde, Malik ibn Anas. (Udovitch 1962, s ). Udovitch mener, at den tidligste form for erhvervsmæssig arrangement identisk med commenda utvetydig er det islamiske qirād, og at formen blev overtaget af de italienske købmænd. Alberto Gaiani beskriver i sin artikel The Juridical nature of the Moslem Qirad fra 1953, hvordan den muslimske qirād fungerede: "En kapitalindehaver afleverer en aftalt sum penge til en person han stoler på, som skal anvende den på en fordelagtig handel (trade); ethvert overskud (profit) skal deles efter et på forhånd aftalt indbyrdes forhold. Idet der ikke sker nogen overdragelse af ejendom (property) vil risikoen alene være hos den, der sørger for kapitalen". (Gaiani 1953, s. 81). Andre tidlige former for handelsaftaler er den jødiske isqa, den romerske societas og den byzantinske chreokiononia men de afviger alle ved manglen på investorens særlige forpligtelse (hæftelse og erstatningspligt), hvilket vil sige, at de delte risikoen ved tab undervejs. Udovitch skriver senere (i 1970), at idet der vides meget lidt om tidlig europæisk og byzantinsk handel, kan vi ikke konkludere, at der var en naturlig europæisk eller senromersk pendant til commenda. Hvad vi ved i dag er, at det er den muslimske model, der virker mest sandsynlig som pendant. (Udovitch 1970, s. 171). John H. Pryor har i 1977 skrevet en stor artikel i Speculum, hvor han forsøger at argumentere mod Udovitch's begrundelser for at commenda'en stammer fra qirād'en. Han

12 Jens Christian Jensen Side 12 hævder, at man ved analyser af kontrakterne som han i øvrigt ikke mener Udovitch har gjort godt nok må konstatere, at både den romerske societas og den jødikse isqa er blevet undervurderet af historikerne, og at de tidligere forskere har været for vage i deres begrundelser for oprindelse. (Pryor 1977, s. 5). Pryor mener, at alle de tidligere former for kontrakter har haft samme praktiske betydning for den handelsmæssige aktivitet, og de alle har været svar på samme økonomiske krav på forskellige steder på forskellige tider (Pryor 1977, s. 6). Pryor siger i sin konklusion, at Middelalderens handelsmæssige samfund kunne karakteriseres ved dets udsyn og dets vilje til at modtage og udnytte ideer fra hvilken som helst kilde så længe, at disse ideer bare kunne vendes til fordel for pengeindtjening. Man udvalgte så at sige de bedste karakteristika fra hver art for så at sammensætte den bedst tænkelige handelsaftale commenda'en. (Pryor 1977, s. 37). Udovitch har været enig i dette ved at sige, at denne form for forretning spillede en vigtig rolle, og at den både var overlegen og umådelig fleksibel yderst virkningsfuld og vital for den handelen i den islamiske Middelalder. (Udovitch 1962, s 198 og Udovitch 1970, s. 261). Konklusion Efter Romerrigets fald vendte det middelalderlige Europa næsen mod nord og Det Byzantinske Rige sloges med interne uroligheder og russere, der kom fra nord. Det tredje store rige det muslimske bredte sig fra Den Arabiske Halvø mod nord og vest, og på grund af indre splittelse og uenighed om den rette form for islam opstod der forskellige dynastier, som krævede deres ret. Fatimiderne havde skabt sig et dynasti i Tunesien i 909 og ønskede at få magt over det store rige Egypten. Dette skete ved en forholdsvis rolig magtovertagelse i 969, som nærmest var forhandling med repræsentanter fra de eksisterende jødiske, koptiske og sunni-muslimske befolkningsgrupper. Fatimiderne satte sig på statsadministrationen, hvor de benyttede sig af de allerede eksisterende embedsmænds erfaringer fra tidligere og indsatte en konverteret jødisk købmand Ya qūb ibn Killis som øverste minister. Ved at gøre dette, skabte de et positivt forhold mellem stat og befolkning samt en forståelse hos magthaverne af betingelser og vilkår for købmændene i landet. Fatimiderne, der selv var en shiamuslimsk minoritet blandt sunnimuslimer samarbejdede med både jøder og kristne koptere og havde ikke et udpræget ønske om at kontrollere handelen bare de fik skatter ind på det. Ved at have tæt kontakt med købmændene også i ansættelsen af de ledende købmænd som skatteopkrævere kunne de høste et pænt udbytte og leve i luksus. Købmændene kunne i fred selv organisere handelen, som det nu passede dem; de lavede aftaler, commenda'er, indbyrdes, så der både var en rejsende og et antal investorer der samlet udgjorde "handels-teamet". I Middelalderen muliggjorde et frugtbart samarbejde mellem et bureaukrati og driftige købmænd bl.a. de jødiske med deres stærke familierelationer mellem byerne en kraftig vækst og handelsmæssig opblomstring på det hav, som romerne havde kaldt Mare Nostrum.

13 Jens Christian Jensen Side 13 Bibliografi Abulafia 1987: David Abulafia: Asia, Africa and the Trade of Medieval Europe. In M. M. Postan (ed): The Cambridge Economic History of Europe. Vol. II: Trade and Industry in the Middle Ages. 2nd ed. Cambridge s Ashtor 1976: E. Ashtor: A Social and Economic history of the Near East in the Middle Ages, University of California Press, Los Angeles s Bæk Simonsen 1995: Jørgen Bæk Simonsen: Politikens Islamleksikon Citarella 1967: Armand O Citarella: The Relations of Amalfi with the Arab World before the Crusaders. In Speculum. Vol 42, Issue 2. April s Citarella 1968: Armand O. Citarella: Patterns in Medieval Trade: The Commerce of Amalfi before the Crusades. In The Journal of Economic History. Vol 28, nr. 4. December s Fossier 1997: Robert Fossier (ed.): The Cambridge Illustrated History of the Middle Ages, vol II Cambridge s Gaiani 1953: Alberto Gaiani: The Juridical nature of the Moslem Qirad. In East and West, Year IV, Nr. 2, s Goitein 1967: S. D. Goitein: A Mediterranean Society. Vol I: Economic Foundations. University of California Press, Los Angeles Goitein 1973: S. D. Goitein: Letters of Medieval Jewish Traders. Princeton Udvalgte breve. Goitein 1983: S. D. Goitein: A Mediterranean Society. Vol IV: Daily Life. University of California Press, Los Angeles s Kamil 1987: Jill Kamil: Coptic Egypt, History and Guide. The American University in Cairo Press, Egypten 1987

14 Jens Christian Jensen Side 14 Lev 1991: Yaacov Lev: The State and Society in Fatimid Egypt. Leiden Lewis 1951: Archibald R. Lewis: Naval Power and Trade in the Mediterranean A. D Princeton s Lopez 1971: Robert S. Lopez: The Commercial Revolution of the Middle Ages Prentice- Hall, Englewood Cliffs, N. J s Lopez 1990: Robert S. Lopez og Irving W. Raymond: Medieval Trade in the Mediterranean World. Columbia University Press, Udvalgte dokumenter. Oliver 1977: Roland Oliver (ed.): The Cambridge History of Africa. Vol 3 from c to c Cambridge, London s Postan 1963: M. M. Postan (ed): The Cambridge Economic History of Europe. Vol. III: Economic Organization and Politics in the Middle Ages. Cambridge s Pounds 1974: N. J. G. Pounds: An Economic History of Medieval Europe. Longman, London s Pryor 1977: John H. Pryor: the Origins of the Commenda Contract. In Speculum, Vol s Sanders 1998: Paula A. Sanders: The Fatimid State In Carl F. Petry (ed).: The Cambridge History of Egypt Vol I, Islamic Egypt , Cambridge University Pres, s Strayers 1989: J. S. Strayers (ed): Dictionary of the Middle Ages. Vol New York Artiklerne: "Trade, islamic", "Trade, Western Europe". s Udovitch 1962: Abraham L. Udovitch: At the Origins of the Western Commenda: Islam, Israel, Byzantium? In Speculum. Vol 37, Issue 2. April s Udovitch 1970: Abraham L. Udovitch: Udovitch 1970: Abraham L. Udovitch: Partnership and Profit in Medieval Islam. Princeton s

15 Jens Christian Jensen Side 15 Udovitch 1977: Abraham L. Udovitch: A Tale of Two Cities: Commercial Relations between Cairo and Alexandria During the Second Half of the Eleventh Century. In H. A. Miskimin, D. Herlihy, A. L. Udovitch (ed): The Medieval City. Yale University Press, London s Udovitch 1988: Abraham L. Udovitch: Merchants and Amirs: Government and Trade in Eleventh-century Egypt. In Asian and African Studies s Internetlinks: The Princeton Geniza Project, Princeton University:

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Mellemøstlige kristne i Danmark

Mellemøstlige kristne i Danmark Mellemøstlige kristne i Danmark Af Lise Paulsen Galal, lektor, ph.d. Inst. for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber, RUC galal@ruc.dk Det er ikke usædvanligt for kristne med mellemøstlig baggrund

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

relationer Johan Galtung www.visdomsnettet.dk

relationer Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 1 Hindu-Muslim relationer Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Hindu-Muslim -relationer Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) Babri-moskeen 1. Diagnose: De indiske problemer, der kan påpeges, er

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag 2 J.nr. 2006-41-0151 15. marts 2006 Islam og profeten Muhammed 1. Indledning Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af islam og

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere