Analyse af årige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af 18-29-årige"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 Dokument nr 1 Version nr b Udgivelsesdato 26 juni 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Hle Hle

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Baggrund og formål 2 12 Indhold 3 2 Hvad kendetegner gruppen? 4 21 Hvor mange og hvem er de? 4 22 Hvem bliver selvforsørgende? 6 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? 6 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 7 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv 7 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne 8 33 Institutionelle barrierer 9 34 Hovedtyper af ledige 9 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Hvad kendetegner indsatsen i dag? Hvad kan der gøres fremadrettet? 12 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

4 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder hovedresultaterne af analysen af ledige årige i Syddanmark Analysens øvrige resultater er dokumenteret i hovedrapporten af samme titel Fokus i rapporten er på de ledige årige, som modtager enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger Baggrund 11 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode Det gælder bla en del af gruppen af unge mellem år, som er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse De har af forskellige grunde ikke formået at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet En af grundene er øjensynlig, at den hidtidige beskæftigelsesindsats ikke har været tilstrækkelig Derfor har Beskæftigelsesministeren sat særskilt fokus på gruppen, og udpeget ungdomsledigheden som et af indsatsområderne i 2007, 2008 og 2009 Konkret har Ministeren udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før" På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3 Som et led i Analyseplanen for 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd derfor besluttet, at der skal gennemføres en analyse af målgruppen Formål Analysen af ledige årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse Analysen skal mere konkret redegøre for målgruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

5 3 beskrive et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job for hver hovedtype skitsere forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til årige modtagere af kontant- /starthjælp og introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger 12 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel følgende kapitler Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af målgruppen og af, hvad der adskiller den fra samtlige unge i aldersgruppen år generelt, og fra de ledige årige der kommer i beskæftigelse Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job Endelig indeholder Kapitel 4 en redegørelse for den hidtidige beskæftigelsesindsats, samt konkrete forslag til aktiviteter, som kan bringe de forskellige hovedtyper af unge nærmere ordinær beskæftigelse eller uddannelse C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

6 4 2 Hvad kendetegner gruppen? 6500 unge i målgruppen 21 Hvor mange og hvem er de? I uge 48 i 2007 var der i alt 6500 unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger 1 Det svarer til 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen Gruppen benævnes i det følgende ungegruppen Hvad angår gruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnicitet, civilstand mv, ser gruppen således ud: 62 procent er kvinder 86 procent er mellem 20 og 29 år, - 44 procent er mellem 20 og 24 år og 42 procent mellem år 83 procent har kun en grundskole uddannelse 19 procent er indvandrere eller efterkommere 88 procent er ugifte 32 procent har et eller flere børn 49 procent befinder sig i matchgruppe 4, mens 12 procent befinder sig i matchgruppe 5 51 procent har været ledige mindst 75 procent af tiden de sidste 2 år Ungegruppen har typisk en langt svagere uddannelsesbaggrund end årige generelt Sammenlignet med samtlige unge mellem år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, så adskiller ungegruppen sig ved at bestå af forholdsmæssig flere kvinder unge i aldersgruppen år unge med kun en grundskole uddannelse indvandrere og efterkommere unge med et eller flere børn Det forhold, at der er langt flere kvinder end mænd blandt ungegruppen kan skyldes, at gruppen omfatter en del kvinder på barsel Det har imidlertid ikke været muligt at identificere præcist, hvor mange der er tale om 1 Kilde: Register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

7 5 Den enkeltstående faktor, som springer mest i øjnene, er ungegruppens svage uddannelsesbaggrund Konkret har hele 83 procent af ungegruppen - og dermed størstedelen - højest en 10 klasse, mod 40 procent af samtlige unge i aldersgruppen i Syddanmark, jf tabellen nedenfor I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet på en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet på en uddannelse mere end en gang 2 Tabel 21 Ungegruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, civilstatus og børn Ungegruppen Samtlige unge mellem år Køn: - Kvinder 62 % 48 % 3 - Mænd 38 % 52 % Alder år 14 % 19 % år 44 % 40 % år 42 % 40 % Uddannelsesbaggrund - Grundskole 83 % 40 % - Almen gymnasial 4 % 14 % - Erhvervsgymnasial 1 % 7 % - Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 24 % - Videregående uddannelse 0 % 11 % - Uoplyst 8 % 5 % Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 81 % 88 % - Indvandrere/efterkommere 19 % 12 % Civilstatus: - Gift/samboende 12 % 10 % - Enlig/skilt 88 % 90 % Børn - Ingen børn 68 % 77 % - En eller flere børn 32 % 23 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og særkørsler fra Danmarks Statistik, samt Statistikbanken 2 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg 3 Kilde: Statistikbanken, Folketal pr 1 januar 2008 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

8 6 Jo yngre, jo kortere ledighedserfaring, samt jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for at blive selvforsørgede 22 Hvem bliver selvforsørgende? Selvom ungegruppen således gennemsnitligt betragtet er langt mere ressourcesvag end unge generelt, så formår en del af de unge i gruppen at blive selvforsørgende Set over en toårig periode ( ) er de grupper, så de grupper, der klarer sig bedst i denne henseende: mænd unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i nævnte rækkefølge) unge med relativ kort ledighedserfaring i 2005 de årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande unge uden børn Ikke overraskende så har de unge i matchgruppe 1,2 og 3, unge uden børn, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge, der har afsluttet en uddannelses ud over grundskoleniveau, tilsyneladende haft større succes med at blive selvforsørgende de sidste to år end de øvrige inden for gruppen Alt andet lige ser det således ud til, at det primært er de mest ressourcestærke blandt ungegruppen, som har formået at lægge deres ledighed bag sig Det kan i denne sammenhæng samtidigt konstateres, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i ungegruppen med dansk baggrund Det er især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien Der er blevet færre ledige unge i målgruppen, men gruppen er blevet svagere 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? Gennem de sidste to år er antallet af unge på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse faldet - men gruppen er blevet svagere Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %) Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %) C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

9 7 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv En gennemgang af 340 sager/personer - blandt ledige årige på enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og med mere end 13 ugers ledighed viser, at de væsentligste barrierer for job og uddannelse er manglende erhvervserfaring psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer Tabel 31 Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 340 ledige mellem år, som indgår i sagsgennemgangen Opgjort maj 2008 N= 340 I alt Antal Andel af de unge i sagsgennemgangen i alt Manglende erhvervserfaring ,1 % Psykisk sygdom 91 26,8 % Dårlig skolebaggrund 71 20,9 % Fysiske helbredsproblemer 56 16,5 % Social belastet opvækst 45 13,2 % Ingen barrierer 44 12,9 % Læse og staveproblemer 38 11,2 % Traumatiseret 25 7,4 % Mangel på danskkundskaber 25 7,4 % Blandingsmisbrug 16 4,7 % Børnepasningsproblem 16 4,7 % Manglende forældre-/voksenopbakning 14 4,1 % Plettet straffeattest 11 3,2 % Hashmisbruger 5 1,5 % Handicap 5 1,5 % Narkoman 3 0,9 % Alkoholiker 2 0,6 % Kilde: Gennemgangen af 340 sager blandt ledige årige med mere end 13 ugers ledighed C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

10 8 Væsentligste barrierer er psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Manglende erhvervserfaring er den barriere, der nævnes oftest Manglende erhvervserfaring er dog snarere et resultat af de øvrige barrierer end en barriere i sig selv De tre hyppigste barrierer for job eller uddannelse er herefter psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Omvendt er der kun et fåtal af de unge, der har misbrugsproblemer og/eller en plettet straffeattest I sammenhæng hermed skal det nævnes, at det antal, der her er opgjort, som enten har psykiske - og/eller misbrugs- og/eller fysiske helbredsproblemer, kun omfatter de tilfælde, som sagsbehandlerne kender til Der kan således sagtens være flere unge, som har andre problemer end manglende beskæftigelse end tallene her indikerer 13 procent af de unge som ingen barrierer har Mændene, de årige og de enlige er de grupper, der har de tungest vejende problemer Ifølge sagsbehandlerne er der 13 procent, som ingen barrierer har i forhold til job eller uddannelse Denne gruppe består typisk af kvinder på barsel eller unge, der er i gang med en konkret aktivitet, feks aktivering Men der er også nogle af dem uden barrierer, der ikke er i nogen form for aktivitet Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel på, hvilke barrierer ungegruppen står overfor alt efter køn, alder og civilstatus mv: Kvinderne har oftere end mændene ingen barrierer og de har oftere børnepasningsproblemer Mændene derimod har oftere læse- og staveproblemer, mangel på danskkundskaber og plettet straffeattest De årige har oftere læse- og stavevanskeligheder, mangel på danskkundskaber og blandingsmisbrug end aldersgrupperne år og år De årige har oftere plettet straffeattest, socialt belastet opvækst, traumer og manglende voksenopbakning end de to øvrige aldersgrupper De årige er derimod oftest dem, der ingen barrierer har De enlige har ofte psykiske problemer, læse- og staveproblemer, blandingsmisbrug og plettet straffeattest, mens de gifte/samboende oftere har fysiske helbredsproblemer Set med virksomhederne øjne er den væsentligst barriere, at de unge ikke er tilstrækkelige stabile 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne Set med virksomhedernes øjne er den væsentligste barriere hos ungegruppen, at de ofte ikke er tilstrækkelige stabile og/eller har den fornødne kendskab til, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads i dag Forudsat at den unge kan "møde om morgenen og passe et arbejde" er virksomhederne imidlertid villige til at strække sig langt Af andre væsentlige barrierer peger virksomhederne på, at de unge ofte mangler selvtillid De oplever de unge, som usikre i en sådan grad, at det gør det vanskeligt for dem at løse opgaverne i virksomhederne Virksomhederne er dog generelt ikke er så optaget af, hvad de unges problem er, men mere af, hvordan de giver sig udslag, feks at de ikke møder op og/eller ikke kan indgå i en normal arbejdssammenhæng C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

11 9 33 Institutionelle barrierer De interviewede sagsbehandlere, UU-Centrene og de unge selv fremhæver, at der eksisterer følgende institutionelle barrierer, som har betydning for ungegruppens muligheder for at opnå et job eller en uddannelse Folkeskolen formår ikke i tilstrækkelig grad at gøre noget ved og/eller medvirke til at afbøde de problemer ungegruppen har i forhold til at opnå et job eller starte på en uddannelse Jobcentret bliver som hovedregel ikke taget med på råd i forhold til at sikre beskæftigelsesperspektivet for de unge, der er i kontakt med kommunen før de bliver 18 år Jobcentret møder typisk først disse unge, når de fylder 18 år Kompetencen til at bevillige tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen, og dermed også "retten" til at afgøre, hvem der har adgang til de midler, der er afsat til aktiviteter i henhold til denne lov, og hvilke aktiviteter, der kan igangsættes Unge der er i tilbud i henhold til Serviceloven tæller ikke med i jobcentres aktiveringsmåltal og udløser samtidigt mindre refusion på kontanthjælpen til jobcentret Sagsbehandlerne har ofte ikke de fornødne kompetencer til at screene i hvilket omfang de unge har andre problemer end manglende beskæftigelse Samarbejdet mellem jobcentrene og UU-Centrene er meget varieret i regionen, men der er behov for et tæt samarbejde Ikke alle jobcentre/kommuner har afsat midler til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), hvilket begrænser anvendelsen af EGU, som kan være et effektivt redskab i forhold til ungegruppen Der kan identificeres fem hovedtyper af ledige 34 Hovedtyper af ledige På baggrund af analysen af de væsentligste barrierer for job og uddannelse er der identificeret fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år, jf tabellen nedenfor Tabel 32 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

12 10 Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca 1700 unge) Herefter følger først de ressourcesvage, (ca 1400 unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca 1100 unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca 450 unge) 4 4 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

13 11 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Opkvalificering og vejledning samt virksomhedspraktik er de mest anvendte aktiveringsredskaber 41 Hvad kendetegner indsatsen i dag? Ifølge Bekendtgørelse af Lov om aktiv Beskæftigelse kapitel 8 22 har jobcentrene i dag mulighed for at give tilbud om følgende: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud Gennemgangen af 340 sager/personer viser, at jobcentrene i forhold til ungegruppen primært anvender redskaberne "Opkvalificering og vejledning" og "Virksomhedspraktik" Konkret har godt halvdelen af de unge i målgruppen været i et Opkvalificerings- eller vejledningsforløb de sidste to år, mens 40 procent har været i virksomhedspraktik Meget få har imidlertid været i job med løntilskud (6 procent), eller i ordinær uddannelse med tilskud (3 procent) Aktiveringsprojekter og friholdelse for rådighedsforpligtelse er to andre hyppigt anvendte redskaber I forhold til de unge, der har andre problemer end beskæftigelse anvendes ofte aktiveringsprojekter Formålet med aktiveringsprojekterne er bla at afklare de unges arbejdsevne og kompetencer og/eller sikre større fremmøde stabilitet og/eller øge de unges motivation og selvtillid Herudover er der endvidere konkrete eksempler på behandlingsprojekter målrettet unge med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer I forhold til de unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der samtidigt mange eksempler på, at de friholdes for deres rådighedsforpligtelse Friholdelsen sker typisk, fordi den pågældende unge er i en eller anden form for udredningsproces Friholdelsen anvendes primært i de tilfælde, hvor den unge befinder sig i gråzonen mellem Socialforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen I relation hertil skal nævnes, at flere jobcentre enten har eller forbereder organisatoriske ændringer med henblik på dels at fokusere indsatsen overfor de unge, dels at øge samarbejdet med de relevante afdelinger i Socialforvaltningen Konkret har enkelte jobcentre ansat/udpeget en ungekoordinator, mens enkelte andre har etableret egentlige ungeteams Og endelig flere jobcentre etableret tilbud, der også C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

14 12 rummer sociale og behandlingsmæssige interventioner, for at sikre at de unge kommer i uddannelse eller på arbejdsmarkedet Flere jobcentre har desuden intensiveret samarbejdet med UU-centrene og/eller med de regionale uddannelsesinstitutioner I flere jobcentre er der således lavet aftaler med UU-centrene om, at en af deres medarbejdere sidder en eller flere dage i jobcentret 42 Hvad kan der gøres fremadrettet? Det centrale spørgsmål er, hvad der kan gøres fremadrettet for at øge de enkelte hovedtyper af ledige åriges tilknytning til arbejdsmarkedet? Vi har som nævnt identificeret fem hovedtyper af ledige: Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer Det anbefales, at der for de unge uden barrierer tages fat hurtigt, feks med intensive kontaktforløb med fokus på job og uddannelse Det er en gruppe, som det alt andet lige, er relativt nemt at få videre enten i beskæftigelse eller uddannelse For de fire andre hovedtyper kan vejen til arbejdsmarkedet dog være en mere langvarig proces og kan for enkelte ende med en pension Men sigtet i indsatsen er hele tiden beskæftigelse eller uddannelse også i situationer, hvor de sociale tilbud fylder mere end de beskæftigelsesrettede Hvad enten de sociale eller det beskæftigelsesrettede tilbud fylder mest, er det imidlertid afgørende, at indsatsen foregår parallelt Indsatsen skal være håndholdt, helhedsorienteret og individuel Men uanset hvor langt eller hvor nær den enkelte står fra arbejdsmarkedet er det vigtigt, at den fremtidige indsats opfylder følgende tre krav: Indsatsen skal være håndholdt Indsatsen skal være helhedsorienteret Indsatsen skal være individuel Håndholdt - handler om, at de unge ofte har behov for hjælp til at kunne håndtere de udfordringer, som hverdagen byder på, hvad enten det er på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen eller i forhold til de sociale relationer Konkret kan jobcentrene overveje at knytte en fast kontaktperson til de dårligst stillede unge Kontaktpersonen skal være tilgængelig stort set døgnet rundt, og fungerer som den unges faste holdepunkt En stor del af ungegruppen vil endvidere have glæde af, at der i forbindelse med virksomhedspraktik, løntilskudsjob, ordinær uddannelse med tilskud mv tilknyttes en mentor på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

15 13 Helhedsorienteret - handler om, at de unge ofte har flere problemer, som de skal have hjælp til at løse Og ofte hænger problemerne sammen og skal løses samlet Feks kan psykiske problemer medføre misbrug og omvendt Misbrug kan igen føre til kriminalitet Det er vigtigt, at der tages hånd om samtlige problemer for at hjælpe den unge Den helhedsorienterede indsats betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre Udpegningen af en fast kontaktperson kan være en stor hjælp i forhold til at sikre, at der sættes fokus på samtlige problemer, som den unge står med Skal den helhedsorienterede indsats blive en succes er det endvidere nødvendigt, at der iværksættes organisatoriske tiltag i form af etablering af ungeteams eller en ungekoordinator, som har ansvaret for, at indsatsen koordineres såvel internt i kommunen som eksternt i forhold til virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og UU-Centrene Der kan i denne henseende med fordel tænkes i at etablere samarbejder på tværs af forvaltningerne, som tager fat i de unge allerede, når de er 15 år eller eventuelt tidligere Det helt centrale er, at indsatsen foregår parallelt og at den koordineres Individuel - handler om, at de unges problemer er særlige for hver unge og skal håndteres individuelt, hvis de unge skal indgå konstruktivt i en dialog Der kan således blive brug for, at der iværksættes individuelle behandlingsforløb i regi af Serviceloven og/eller aktiveringsprojekter med forskellige tilbud og længde Unge med tunge psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer vil eventuelt have størst glæde af et målrettet og intensivt behandlingsforløb Det samme gælder unge med fysiske helbredsproblemer, som kan have brug for individuel behandling og genoptræning Behandlingsforløbene kan følges op af afklaringsforløb i regi af enten konkret aktiveringsprojekter og/eller virksomhedspraktik For de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer, men snarere har lavt selvværd og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller manglende sociale kompetencer, kan der med fordel iværksættes målrettede aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur Det vil ofte kunne ske i regi af virksomheder C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

16 14 De skitserede forslag til indsatser vil variere alt efter hvilke hovedtyper af ledige, der er tale om I figuren nedenfor er vist, hvilke indsatser der med fordel kan iværksættes overfor de enkelte hovedtyper af ledige Tabel 41 Indsatser for hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Foruden de ovennævnte aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt at anvende ordinær uddannelse med tilskud og løntilskud i større udstrækning Sagsgennemgangen har vist, at det anvendes i beskeden udstrækning, men interviewene har peget på, at det er gode redskaber Ordinær uddannelse med tilskud kan anvendes blandt alle hovedgrupperne, men løntilskud vil være mest relevant for dem med kort vej til arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne kan hjælpe med at få dem til at leve op til kravene på arbejdsmarkedet Endelig er det vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler og formidler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen Årsagen er, at det er svært for de enkelte jobcentre at udvikle tilbud til alle de målgrupper, de skal håndtere C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

De ledige 18-29 årige

De ledige 18-29 årige Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til. uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland

Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til. uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job En sammenfatning Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE

ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40

Læs mere

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. december 2011 Sagsbehandler Birgit Søtrup Telefon direkte 76 16 73 22 Sagsid 2011-22236 Notat om Beskæftigelsespolitikken i Esbjerg

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

De ledige 18-29 årige i Næstved Kommune

De ledige 18-29 årige i Næstved Kommune SEPTEMBER 2014 NÆSTVED KOMMUNE De ledige 18-29 årige i Næstved Kommune RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 NÆSTVED

Læs mere

Handicapkonferencen - Unge

Handicapkonferencen - Unge Handicapkonferencen - Unge 14. September 2009 Beskæftigelsesregion Syddanmark Regeringen forebygger ungdomsledighed Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job Regeringens 95% mål. 95%

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset.

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset. HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset. INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr. 1... 1 Meddelelser... 1 Pkt.nr. 2... 1 Status på sygedagpengeområdet...

Læs mere

Statusnotat Ungeindsats 2011

Statusnotat Ungeindsats 2011 Statusnotat Ungeindsats 2011 Middelfart Job og Vækstcenter har sammen med UU-Lillebælt været primus motor i opbygningen af et solidt praktisk og teoretisk netværk, med alle aktørerne på ungeområdet. Middelfart

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber.

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber. Notat Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 13. januar 2013 Titel: Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Reform af førtidspension og fleksjob træder

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.

Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 2. Budgetmål i 2016 Afsnittet er en samlet beskrivelse af målsætningerne for beskæftigelsesområdet og dækker derfor også indsatsområder under bevillingsområde 3.2 og 3.3. Randers kommunes beskæftigelsesmål

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Rapport Juni 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

ESBJERG/FANØ JOBCENTER LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Referat. LBR - Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. LBR - Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat LBR - Det Lokale Beskæftigelsesråd Tid mandag den 20. august 2012 kl. 8:30 Sted Jobcentret - Mødelokalet bag kantinen Afbud Niels Erik Olsen, Karsten Edal, Bjarne Dideriksen, Lars Elfvengren Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Gentofte Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 20. april 2010 Mødetidspunkt klokken 16.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Mødet hævet kl.: xx.xx Til stede Fraværende Hans Toft (Gentofte Kommune)

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Unge mellem 18-29 år Oversigt over tilbud og aktiviteter for de 18-29-årige Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv er på deres møde den 28. marts 2012, blevet præsenteret

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik Side 1 af 7 Baggrund På Byrådsmødet den 17. juni 2015 drøftede Byrådet den første årlige statusredegørelse om Aarhus Kommunens Handicappolitik

Læs mere

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion

Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Særlige lokale mål...4 Kapitel 2... 5 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter. > sfø : sst Samtlige kommuner Samtlige jobcentre Beskæftigelsesregionerne Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere