Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN"

Transkript

1 Tranquebar Initiativets S k r i f t s e r i e Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN Nr. 3, 2008

2 Tranquebar Initiativets Skriftserie, nr. 3, 2008 Nationalmuseet og Helle Jørgensen 2008 Artiklen er skrevet som et forarbejde til forfatterens antropologiske feltundersøgelse i Tranquebar i forbindelse med ph.d.-projektet Tranquebar Whose History? Transnational Cultural Heritage in a Former Danish Trading Colony in India. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen Også tak til Nationalmuseet og Farumgaard Fonden for økonomisk støtte til feltarbejdet. Udgivet af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Etnografisk Samling Nationalmuseet Frederiksholms Kanal København K Ansvarshavende redaktør Esther Fihl, professor, professor, dr.phil. Medredaktør Ulf Johansson Dahre,, overinspektør, overinspektør, dr. Artiklen er peer reviewed Layout Simon Rastén Illustrationer Helle Jørgensen Tryk LaserTryk.dk A/S Distribution Elektronisk form: ISBN (paperback) (PDF) Forsideillustration Fort Dansborg, Tranquebar (Foto Helle Jørgensen)

3 English abstract Tranquebar - Whose History? On studying Cultural Heritage under Construction. Tranquebar has been declared a heritage town by the authorities in Tamil Nadu, for which one reason is that the town, as opposed to a number of other former European trading stations on the Coromandel Coast, has preserved its distinct architectural traits from the colonial period. In recent years the buildings have given occasion for a number of reports that map their structural condition and outline plans for preservation and development, also for the purpose of increasing their tourism potential. But establishing Tranquebar as a heritage town is far from being simply a question of preserving the physical structures of the townscape. Currently a number of Danish as well as Indian agents consciously aim to create an increased local awareness of the importance and significance of preserving heritage, as it is expressed in historic buildings. However, reviving this piece of Indo-Danish history is not uncomplicated; for whose history is it that is sought to be revived - and which history? Based on a series of interviews and development reports, this article explores which significance it has that the current interests in preservation, research and dissemination are inscribed in colonial and postcolonial relations. It is found that the involved agents are aware that a historic interest in Tranquebar from Danish side is not necessarily an innocent phenomenon. The very shape and changes of the townscape in which the historic buildings of Tranquebar are a part, are subject to many interests, ranging from social development to widely differing aesthetic ideals. In order to understand the current development it is not sufficient to explore historical narratives of the town from a traditional historical perspective, focusing on a reflexive and detailed chronological consciousness of history. It must be investigated how the population and visitors in Tranquebar use the townscape and buildings in actual practice, and how these movements and the contact between people who engage in the surroundings with differing purposes gain meaning.

4 Tranquebar Initiativet Tranquebar er udnævnt til kulturarvsby af myndighederne i delstaten Tamil Nadu, bl.a. fordi byen til forskel fra andre tidligere europæiske handelsstationer på den indiske Coromandelkyst har bevaret sit arkitektoniske særpræg fra kolonitiden. I de seneste år har bygningerne givet anledning til en mængde rapporter, der kortlægger deres tilstand og skitserer planer for bevaring og udvikling, blandt andet med henblik på en øget turisme. Men at etablere Tranquebar som kulturarvsby er langtfra blot et spørgsmål om at bevare de fysiske strukturer i byrummet. Aktuelt indgår der fra flere danske og indiske aktørers side bevidst erklærede bestræbelser på at skabe en øget lokal bevidsthed om vigtigheden og betydningen af at bevare kulturarv, som den kommer til udtryk i historiske bygninger. At genoplive et stykke indo-dansk historie er imidlertid ikke ukompliceret, for hvis historie er det egentlig man forsøger at genoplive - og hvilken historie? Med udgangspunkt i en række interviews og udviklingsrapporter undersøger artiklen, hvilken betydning det har, at de aktuelle bevarings-, forsknings- og formidlingsinteresser indskriver sig i koloniale og postkoloniale relationer, og finder hos de involverede parter bl.a. en bevidsthed om at historisk interesse for Tranquebar fra dansk side ikke nødvendigvis er et uskyldigt fænomen. Samtidig er selve udformningen og forandringen af det byrum, som Tranquebars historiske bygninger indgår i, genstand for mange forskellige interesser, fra social udvikling til vidt forskellige syn på æstetik. Skal man forstå den aktuelle udvikling omkring Tranquebars kulturarv, må man ikke blot udforske historiske narrativer omkring byen ud fra en traditionel historisk optik, der fokuserer på en refleksiv og detaljeret kronologisk historiebevidsthed. Man må undersøge hvordan befolkning og besøgende i Tranquebar i praksis bruger byrummet og bygningerne, og hvordan denne færden og kontakten mellem folk, der engagerer sig i omgivelserne med forskellige formål, får betydning. Tranquebar Initiativets S k r i f t s e r i e

5 Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN Ph.d.-stipendiat, cand.scient.anth. Institut for Historie og Områdestudier Aarhus Universitet Tranquebar Initiativets Skriftserie, nr. 3, 2008

6 Tranquebar - hvis historie? Introduktion Den sydøstindiske landsby Tranquebar er udnævnt til heritage town, kulturarvsby, af myndighederne i delstaten Tamil Nadu. De lokale myndigheder er ikke ene om at nære forhåbninger om, at byen kan udvikle sig med baggrund i sin betydning som et stykke kulturarv. Når Tranquebar påkalder sig en sådan opmærksomhed og status, hænger det blandt andet sammen med, at byen til forskel fra en række tilsvarende tidligere europæiske handelsstationer på den indiske Coromandelkyst i udpræget grad har bevaret sit arkitektoniske særpræg fra kolonitiden (Archigroup 1993). Fort Dansborg, som blev opført af danskerne, der i perioden benyttede Tranquebar som handelskoloni, er blandt de mest dominerende lokale bygninger. Det tjener i dag som museum og tiltrækker indiske såvel som udenlandske turister. Fortet har som fysisk spor af kolonitidens europæisk-indiske kulturmøde blandt andet selskab af en monumental byport, adskillige fungerende kirker og Fort Dansborg.

7 HELLE JØRGENSEN skoler anlagt som led i kristen missionsvirksomhed, såvel som en række administrations- og beboelsesejendomme og endelig selve bylandskabet med dets lige anlagte gader, der følger den gamle byplan og fortsat bærer europæiske navne som Kongensgade, Dronningensgade og Admiralgade. Baggrunden for denne bevaringstilstand er at finde i, hvad der i litteratur og udviklingsrapporter om Tranquebar hersker udbredt enighed om at betegne som udeblev[en] udvikling eller økonomisk stagnation (Fihl 1987: 21, Colding et al. 1987). Frem mod den katastrofale tsunami, som ramte området i 2004, har Tranquebar, bedømt efter nutidens forhold i Indien, haft karakter af et udkantsområde, hvor lokalbefolkningen hovedsageligt er fattig og ernærer sig af fiskeri, landbrug og handel med et begrænset vareudbud. Penge har her indtil for nylig cirkuleret i et lokalt kredsløb, som ikke gav anledning til større økonomisk vækst eller opbygning af industrier, og derfor heller ikke til den hektiske byggeaktivitet, som har fundet sted i mere økonomisk fremgangsrige områder af landet (Pedersen 1987). Mange af de bygninger som blev opført i kolonitiden er derfor blevet stående til i dag, nogle i stadigt større forfald, andre vedligeholdt og brugt til nutidige formål. I de seneste årtier har disse bygninger givet anledning til en fortsat strøm af rapporter, der kortlægger deres tilstand og skitserer planer for bevaring og udvikling, blandt andet med henblik på potentialet for turisme. 1 Hvor det i vidt omfang har været gældende for bevaringen af de mange bygninger fra kulturmødet i kolonitiden, at fattigdommen har beskyttet byen - indtil nu, som en repræsentant for et involveret dansk fond har udtrykt det 2, er Tranquebar aktuelt midt i en social udvikling med stort forandringspotentiale. Efter at området i december 2004 blev ramt af en voldsom tsunami, som dræbte flere hundrede medlemmer af lokalbefolkningen og bragte ødelæggelser af huse, hytter, fiskerbåde og landbrugsjord med sig, har en række indiske og internationale NGO er engageret sig i en omfattende social genopbygningsproces i Tranquebar (Praxis, u.å.). Denne proces, som på grund af sit omfang uformelt går under tilnavnet den anden tsunami og som på nuværende tidspunkt præger alle aspekter af Tranquebars liv (Hastrup 2005), føjer endnu en 1 Colding et al. 1987, Petersen et al. 1993, Munch-Petersen 1995, Kunstakademiets Arkitektskole 1998, Henk 2001, Kryger & Gasparski 2002, Ajit Koujalgi Architects 2004ab, Hansen 2005, Nationalmuseet 2005, o.a. 2 Her, som i alle øvrige citater i artiklen, er kilden anonymiseret af hensyn til fortrolighed. Det perspektiv at poverty preserves findes udbredt i mange fremstillinger af Tranquebars tilstand (f.eks. Pedersen 1987: 63). Den implicerede fremstilling af stagnation, forfald, udvikling og et behov for at redde bygningerne, er et særligt narrativ, som går igen, og som bør gøres til genstand for analyse, da det implicerer bestemte forestillinger om bl.a. lineær temporalitet og en heraf følgende værdi af bevaring (Clifford 1988).

8 Tranquebar - hvis historie? dimension til udviklingen omkring Tranquebar som kulturarvsby. Aktører der arbejder med bevaring, udvikling og brug af Tranquebars historiske bygningsmasse, fremhæver at bestræbelserne på bevaring af Tranquebars kulturarv er blevet yderligere aktualiserede af udviklingen efter tsunamien og nu forudsætter en øget indsats, idet den hastige sociale udvikling og tilførsel af økonomiske midler i kølvandet på tsunamien kan ventes at medføre, at Tranquebars bylandskab inden for den kommende årrække forandres permanent gennem nedrivninger og nybyggeri (Bestsellerfonden 2006). At etablere Tranquebar som kulturarvsby i praksis er langtfra blot et spørgsmål om at bevare de fysiske strukturer i byrummet. Aktuelt indgår der fra flere danske og indiske aktørers side bevidst erklærede bestræbelser på at skabe en øget lokal bevidsthed om vigtigheden og betydningen af at bevare kulturarv, som den kommer til udtryk i historiske bygninger. En lokal afdeling af NGOen Indian National Trust for Art and Cultural Heritage (INTACH) har efter tsunamien etableret sig i Tranquebar, og arbejder her med at skabe vilje og interesse Den tidligere danske guvernørbolig en bygning i tiltagende forfald.

9 HELLE JØRGENSEN for bygningsbevaring hos lokalbefolkningen, blandt andet gennem planer om økonomisk støtte til facadebevaring af registrerede bevaringsværdige bygninger, som for størstedelens vedkommende ejes af Tranquebars lokalbefolkning. Den private danske organisation Bestsellerfonden er engageret i både sociale og kulturarvsbevarende projekter i Tranquebar og har blandt andet uddannet kvindelige murere. Der pågår også formidlingsarbejde, såsom udvikling af en ny museumsudstilling i fort Dansborg, med tilhørende skolematerialer om Tranquebars historie før, under og efter kolonitiden, formidlet på tamil og engelsk af Dansk Skolemuseum i København. Aspirationerne om at skabe en øget kulturarvsbevidsthed i Tranquebar udfolder sig aktuelt i et samspil mellem mange aktører, der indgår i et netværk af samarbejder om forskellige projekter. INTACH, den danske Bestsellerfond og Dansk Skolemuseum er alle engagerede i sådant arbejde, i selskab med den danske organisation Foreningen Trankebar, der har arbejdet for bygningsbevaring i Tranquebar siden 2001 og blandt andet har udvirket en restaurering af fort Dansborg. Ny Jerusalemskirken, restaureret til den protestantiske missions 300-årsjubilæum i 2006 og fortsat i brug af TELC, Tamil Evangelical Lutheran Church.

10 Tranquebar - hvis historie? Hvis historie og hvilken? Mine indledende interviews med repræsentanter for involverede NGO er og deltagelse ved møder under Nationalmuseets Tranquebar Initiativ viser, at de involverede alle på hver deres vis tillægger selve relationen mellem danske og indiske samarbejdspartnere betydning i arbejdet med kulturarv, ikke blot af praktiske og faglige, men også moralske hensyn. En bevidsthed om at historisk interesse for Tranquebar fra dansk side ikke nødvendigvis er et uskyldigt fænomen, er udbredt blandt de danske aktører, såvel private organisationer som forskere. Det gælder i forskningspraksis og dens kontekst, såsom forholdet til indiske myndigheder med henblik på at få forskningstilladelser, eksempelvis til arkæologiske projekter, hvor en forsker forklarede, at: Vi kan selvfølgelig ikke tage derned som en anden gang imperialister og grave hvor som helst. - Og det gælder tilsvarende i historisk formidling, hvor en anden forsker argumenterede for, at: Det er vigtigt, at det ikke er en historie, der bliver skrevet af os, men en fælles historie ellers er det jo ren imperialisme. Det er klart, at det er vigtigt, at der er nogle dygtige kolleger [fra Indien, som kan medvirke]. 3 Hvilken betydning det har, at de aktuelle bevarings-, forsknings- og formidlingsinteresser indskriver sig i koloniale og postkoloniale relationer, og hvordan dette forhold skal håndteres i praksis, er genstand for mange overvejelser, hvor forholdet mellem faglige ambitioner og en vis frygt for etnocentrisk koloniromantik bevidst afvejes, men også kan være vanskelige at forholde sig til. Som en tredje forsker udtrykte det til mig: Vi kan ikke komme ud over, at vi er i Tranquebar, fordi danskerne har været der. Men helt vil vi ikke være ved det. Ved seminarer for forskerne under Tranquebar Initiativet er det således også blevet diskuteret, hvordan projekterne (som nogen tilstedeværende udtrykte det) undgår at blive indrulleret i en nationalistisk diskurs, for eksempel i forhold til pressen, som kunne ventes at stille spørgsmål ud fra den nationale vinkel: Sig noget om danskerne i Tranquebar, i forhold til hvilken rådet til forskerne var, at vi må fremhæve, at vi har været gæster hos inderne. Blandt NGO erne engagerer nogen sig netop i Tranquebar, fordi de tillægger det en særlig betydning, at danskerne har været der men også disse aktører gør sig visse overvejelser over, hvad det betyder, at de kommer udefra og engagerer sig i restaureringsprojekter i Tranquebar ud fra deres egne historiske interesser: hvis vi vendte den om, så svarede det til, at der kommer fire indere, 3 Kursiveringen her og i andre citater angiver, hvor taleren lagde særlig vægt på ordene.

11 HELLE JØRGENSEN og siger: Goddag, vi vil gerne have lov til at kalke Kronborg. Hvad ville vi [danskere] ikke sige? Så ville vi sige: Åhr, hold kæft, I er ikke rigtig kloge, ikke også! Eller tyskere, der kommer op og sagde: Vi har jo alle de her mindesmærker, vores bunkere ovre ved Vestkysten, de trænger egentlig, de skulle næsten blive [malet] hvide, og så kunne vi egentlig godt tænke os, at det var tyske flag, som blev hejst ved hver af dem. Hvad ville danskerne ikke [sige] de ville gå fuldstændig bananas. Ovenstående citater og overvejelserne bag dem peger alle på, at når der tales om historie, bør man ud fra en analytisk betragtning spørge til hvilken historie og hvis historie (Herzfeld 1991: 53). Måderne at forholde sig til historie på indgår uundgåeligt i en bredere social, politisk, etisk og videnskabshistorisk kontekst. Eksempelvis har danske historikere og antropologer i de seneste årtier taget livtag med en kritisk debat om, at den danske historieskrivning i forhold til kolonierne kunne karakteriseres som en sogneagtig tradition for etnocentrisk nationalhistorie, hvor kolonihistorie har haft status af en art eksotisk lokalhistorie (Green-Pedersen og Jørgensen 1983: 9) 4. Det førte for historievidenskaben i første omgang til, at begrebet kolonihistorie af nogen blev erstattet med hvad der blev set som et mindre værdiladet begreb, nemlig ekspansionshistorie, som dog stadig fokuserede på europæiske aktiviteter og derfor hvis de pågældende forskere var mere kulturelt sensitive og interesserede i at fokusere på de ikke-europæiske landes egne kulturelle og sociale systemer - kunne erstattes med såkaldt oversøisk historie (ibid.). Denne debat om, hvad det er for en historie, man beskæftiger sig med, når tidligere kolonier er implicerede, er en, man genfinder f.eks. i Nationalmuseets aktuelle Oversøiske Netværk, hvor der også indgår medlemmer af Tranquebar Initiativet. Jeg hørte om netværket, da jeg under en reception faldt i snak med en medarbejder fra Nationalmuseet, som nævnte, at de her havde et kolonihistorisk netværk, som måske kunne være interessant for mig. Da jeg kontaktede Nationalmuseet for at høre, hvad det var for et netværk, fik jeg hurtigt at vide, at det ikke hed et kolonihistorisk netværk, selv om netværket faktisk beskæftiger sig med de tidligere danske kolonier, for et sådant navn var, som jeg blev oplyst, ikke politisk korrekt. Da jeg kom til mit første møde i netværket, viste megen af diskussionen i dette forum sig netop at handle om, hvordan forskning og formidling kunne og skulle forholde sig til det koloniale. Det blev diskuteret i forhold til en række temaer, som berøringsangst: Vi går hele tiden som katten om den varme grød og tør ikke tale om kolonier, i forhold 4 Jf. debatten i Fihl 1984, Hernæs 1985, Olwig 1985 og 2003, Brimnes 1992, Simonsen 2003.

12 Tranquebar - hvis historie? til brugen af historie i formidling: I yderste konsekvens [kunne det] blive: Sådan var danskerne ude i verden engang sådan er de ude i verden i dag et koloni[ali]stisk projekt, og i forhold til opfattelsen af Danmarks nationale selvbillede, et billede af Danmark som det humanistiske folk, der passer med dagens lillestatstænkning et selvbillede på randen af selvfedme; at vi var en mindre barsk kolonination end andre nationer. Disse eksempler illustrerer, at de overvejelser, der i det danske miljø udspiller sig omkring Tranquebar-projekterne indgår i bredere kontekst af diskussioner om kolonialisme, postkolonialisme, nationalisme, forskningsetik, repræsentation og positionering. At den foretrukne betegnelse for, hvad det er, man udforsker under Tranquebar Initiativet er kulturmøder 5, et begreb der ikke per definition forudsætter en hierarkisk relation mellem deltagerne, er også en indikation af synet på, hvordan man herfra ønsker at repræsentere fortiden og praktisere nutidige relationer til Tranquebar. Hvordan lokalbefolkningen opfatter dansk engagement i Tranquebars historie, og hvilken relevans disse interesser og aktiviteter overhovedet har for deres tilværelse, indgår i danske forskeres og NGOers opfattelser af deres projekter. - Dels vil de danske aktører undlade at fare frem som en kolonimagt, dels finder man også den omvendte overvejelse blandt dem: Betyder den koloniale relation overhovedet så meget for inderne, som danskernes selvrefleksive bekymringer lægger op til? Historie eller historicitet - Tranquebar som kulturarvspalimpsest Mens megen af interessen for Tranquebar som kulturarv har sin baggrund uden for lokalområdet, betyder det ikke nødvendigvis, at interessen ikke modsvares af lokale erfaringer af historicitet på forskellige planer. Som antropolog og historiker Bernard Cohn har påpeget i sine indiske studier [t]here is not one past of the village but many (Cohn 1990 [1961]: 89). Det samme landskab, som har fået status af kulturarvsby kan således indgå i mange historier, som måske overlapper med historier om det koloniale kulturmøde og måske ikke. Som Cohn beskriver indiske tilgange til historie: In a village or town, a casual question or observation on a building or ruin brings a flood of historical reminiscences. A query about who owns a piece 5 Initiativet præsenteres på en officielt tilknyttet hjemmeside således: Nationalmuseets Tranquebar Initiativ danner ramme om en række delprojekter, der alle som omdrejningspunkt har studiet af kulturmøder i Tranquebar - før og nu. (http://www.galathea3.dk/dk/ Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Om+Initiativet)

13 HELLE JØRGENSEN Monumenter over den protestantiske missions påbegyndelse i Tranquebar og missionær Bartholomæus Ziegenbalg. of land leads to a genealogy and a story of warfare and conquest that establishes the person s right to the land. Direct historical stories justify, explain, and maintain the social structure and relationships. The past for an Indian is a living past that can be recalled for an individual or a group in a ritual or nonritual context, attaching him to large groups and to the civilization through a widespread mythic past or tying him to a limited group and to one place. (Cohn 1971: 53-54) Hvilke historier der forekommer lokalbefolkningen relevante kan altså ventes at variere. Eksempelvis kan medlemmer af kristne grupper tillægge mis-

14 Tranquebar - hvis historie? sionshistorien betydning (Petersen 1983) 6. Således er de to tyske missionærer Bartholomæus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau, som i 1706 blev udsendt af den danske kong Frederik IV, blevet karakteriseret som måske de eneste danskere som stadig mindes af inderne i Tranquebar (Petersen 1983: 14). Hvad man mindes lokalt, og i hvilken kontekst, kan man finde indikationer på i den britiske forfatterinde Georgina Hardings skildring af et års ophold i Tranquebar, hvor hun eksempelvis beskriver et møde med præsten ved en af kirkerne i byen Nagapattinam i samme region: He said [the church] was built by Danish missionaries. Did you not see the tablet on the wall where we entered? We looked again. I told him that the inscription was Dutch, not Danish after all it was the Dutch who had held Nagapattinam. So it is Dutch? Denmark is not Holland? What is Denmark, then? That afternoon I met Nagapattinam s Roman Catholic priest at the old Portuguese church. Have you seen the CSI church? he asked. It is very well built. It was built by the British. Europeans were interchangeable in this town, on this coast. As he put it, There were the Portuguese and then the Dutch, then the French drove the Dutch out and then you British drove out the French. (Harding 1993: 46) Nok så vigtigt for at kunne udforske et sådant felt, både på teoretisk og metodisk plan, så tager de forskellige og overlappende historiciteter der udspiller sig i Tranquebar og den omkringliggende region ikke nødvendigvis form af en refleksiv og detaljeret kronologisk historiebevidsthed, der kan artikuleres i opremsninger af historiske fakta. Den foreliggende undersøgelses udgangspunkt er derfor, at: historicity describes a human situation in flow, where versions of the past and future (of persons, collectives and things) assume present form in relation to events, political needs, available cultural forms and emotional dispositions The historicity of objects is a moving target depending on the demands of the present a complex social and performative condition, rather than an objectively determinable aspect of historical conditions. Historicity in this sense is the manner in which persons operating under the 6 Tranquebars befolkning (omkring indbyggere i Tranquebar by og omegn) er fordelt på ca. 30 kaster og tre hovedreligioner: Hinduisme, islam og kristendom. Kastetilhørsforhold er en fundamental ramme om det lokale sociale liv, og afspejles blandt andet i en tendens til kastebaseret bosætning. Også koloni- og missionshistorien præger bosætningsmønsteret i Tranquebar, idet medlemmerne af de to dominerende kristne retninger, protestantismen og katolicismen, findes koncentreret omkring henholdsvis den protestantiske Ziegenbalgskole i Admiralgade og i byens sydvestlige hjørne nær den katolske skole, Konventet, samt i lavkastebefolkningens kvarterer (Pedersen 1987: 54). 10

15 HELLE JØRGENSEN constraints of social ideologies make sense of the past, while anticipating the future. (Hirsch & Stewart 2005: 262) 7 Historicitet er altså andet og mere end blot eksplicitte historiske narrativer, og dens betydning kan derfor findes i praksis nemlig i daglig interaktion, i omgangen med byens fysiske rum og i kropsligt ihukommende aktiviteter (Connerton 1989), sidstnævnte for eksempel når TELC, den tamilsk evangeliske lutheranske kirke i Tranquebar, hvert år d. 9. juli med en procession fejrer årsdagen for ankomsten af missionærerne Ziegenbalg og Plütschau (Johnson 2005: 405). Ud fra dette perspektiv på historicitet er det lige så givende at udfor- 7 Tak til min kollega, antropolog Thomas Fibiger, for henvisning til Hirsch og Stewarts arbejde. Ziegenbalg Spiritual Centre. 11

16 Tranquebar - hvis historie? Danish Shop. ske de sociale processer omkring forfald, nedrivning og nybyggeri i Tranquebar som at se på betydningstillæggelser (eller mangel på samme) i forbindelse med bygningsbevaring og de historiske interesser denne praksis er udtryk for. Nye såvel som gamle stednavne og navne på bygninger og institutioner, som eksempelvis Ziegenbalg Spiritual Centre, eller en lokal butik der drives under navnet Danish shop, er en måde, hvorpå der eksplicit refereres til historie som et element, der hvad enten det fremkalder bestemte narrativer i de forbipasserendes bevidsthed eller ej - er til stede i det fysiske og sociale landskab. Dette landskab med dets konkrete og latente tilstedeværelse af erfarede historiske spor bringer mindelser om en palimpsest; et begreb som oprindelig kendes fra historiske dokumenter af pergament, hvor en oprindelig tekst er blevet delvist udvisket og derefter overskrevet med ny tekst, resulterende i et 12

17 HELLE JØRGENSEN dokument, der bærer overlappende historiske spor 8. Tranquebar får karakter af, hvad man kunne kalde en kulturarvspalimpsest, hvor den samme lokalitet af forskellige grunde og med forskellige formål gentaget er blevet - og bliver - markeret og brugt som et udtryk for overlappende historiciteter (Kirschenblatt- Gimblett 1998: 157). Hvis Tranquebar ses som en palimpsest, vil forskellige aktører ud fra deres erfaringer og positionering have forskellige interesser og kompetencer i at aktivere lagene i denne palimpsest, og dette perspektiv gør det interessant at fokusere på møder mellem de forskellige aktører, der aktuelt bevæger sig i og har interesser i Tranquebar: Lokalbefolkningen, myndighederne, NGO er, forskere, turister og forretningsdrivende. Hvad der bør undersøges i den sammenhæng er spørgsmål som hvordan aktørerne opfatter hinanden og hinandens formål og aktiviteter, samt hvordan de interagerer og altså hvordan Tranquebar kommer til at fungere som en kontaktzone for forskellige praksisformer og narrativer (Bruner 1996, Pratt 1993). Frem for nødvendigvis at indgå som et konstant betydningsbærende element i lokale identiteter i Tranquebar, kan historisk bevidsthed om koloniale og postkoloniale møder og relationer antages i høj grad at være forhold som opstår og udspiller sig på situationel basis, i situationer hvor disse relationer antager en konkret social relevans. I forbindelse med et Danida bistandsprojekt som blev igangsat i 1984, rettet mod den fattige fiskerbefolkning i Tranquebar by, viste det sig eksempelvis, at fiskere som boede uden for byen, men inden for det gamle danske territorium 9, med en besøgende antropologs ord begyndte at udvise en høj grad af historisk bevidsthed, idet de gjorde gældende, at de som efterkommere af danske undersåtter var lige så berettigede til dansk bistand som fiskerbefolkningen i Tranquebar by (Pedersen 1987: 53, se også Fihl 1987). I en situation som den nuværende, hvor en række NGO er, forskningsinstitutioner og danske såvel som indiske myndigheder arbejder med og planlægger aktiviteter som restaurering, formidling og udvikling af kulturarvsturisme, er der baggrund for at forvente, at sociale aspirationer, relationer og 8 Betegnelsen kommer af latin: palimpsestus, fra palin: igen og psestos: skrabet. Fænomenet kendes fra pergament og vellum, kostbare materialer som af økonomiske hensyn blev skrabede og genbrugt, når den oprindelige tekst ikke længere blev anset for brugelig. Resultatet er et dokument, hvor den oprindelige tekst nok er delvist udvisket og stedvist ulæselig, men stadig til stede som et synligt lag under den nye tekst. Palimpsester er med deres lag en kilde af stor historievidenskabelig interesse. I poststrukturalistisk litteraturkritik er palimpsestbegrebet også blevet en metafor for intertekstualitet (Brüel og Nielsen 1993: 451). 9 Det danske territorium Tranquebar bestod fra 1620 af et befæstet anlæg ved byen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar, og udvidedes i 1670 med et udenomliggende område på ca. 50 kvadratkilometer (Pedersen 1987). 13

18 Tranquebar - hvis historie? historiciteter i stigende grad vil blive artikuleret i en gensidig forhandling af, hvad Tranquebars kulturarv er, kan bruges til og betyder, i både lokal og transnational kontekst. Tranquebars aktuelle udvikling udgør dermed i antropologisk perspektiv et privilegeret felt for forskning i tværkulturel konstruktion af kulturarv og kollektiv hukommelse. Kulturarv under forhandling En kilde, hvor divergerende holdninger til Tranquebars historiske bygninger og kulturarv ses artikulerede, er fremstillingerne i de mange udviklingsrapporter og arkitektoniske opmålinger, som er foretaget i byen. Forhold og episoder, som er beskrevet heri, peger mod felter for forhandling og konflikt omkring Tranquebars status som kulturarv, som de udspiller sig i praksis. En gruppe danske arkitekter fik eksempelvis et chok under deres udførelse af et survey af dansk-indiske historiske bygninger i 1998: An astonishing happening to which we became wittnesses during our stay was: Happy schoolgirls tearing down the upperpart [sic] of the only remaining part of the Danish fortification Danmark Bastion to create space for a playground. And this in spite of that [sic] this edifice is listed as a historical monument. The explanation given by the head mistress was that the school wanted to establish a playground here because there was no other land available. (Kunstakademiets Arkitektskole 1998: 4, 8, mine kursiveringer) Arkitekterne reagerede her imod hvad de opfattede som en desakralisering og en uoprettelig ødelæggelse af noget, der i deres optik var konstitueret som kulturarv ved at blive gjort til genstand for formelle praksisformer som opførelse på lister og indsamling i beskrivelser, fotos, kort og bøger; en klassisk måde at producere og kontrollere kulturarv på (Handler 1985). Hvordan Tranquebars byrum og bygninger bliver brugt, vedligeholdt og ændret, er med byens status som kulturarvsby blevet en potentiel kilde til sammenstød, der på en og samme tid handler om ejerskab og kontrol af ejendom og en underliggende kamp om definition og kontrol over historie, hvor spørgsmålet er: Hvis historie er på spil og hvilken historie (jf. Herzfeld 1991: 53). Det påkalder sig igen spørgsmålet om, hvem der både i praksis og ideelt set - har magt og ret til at afgøre, hvem der kan kontrollere de omstridte fysiske strukturer, brugen af dem, og de historier de repræsenterer. Her kan det ikke mindst blive interessant at udforske, hvilken rolle de indiske myndigheder spiller i udviklingen. Hvilke love tages til indtægt for praksis omkring eksempelvis byplanlægning og brug af Tranquebars bygninger og bylandskab i turisme og forskning? Hvem 14

19 HELLE JØRGENSEN Nye og gamle indslag i bybilledet på Kongensgade: Det katolske St. Theresa s Convent, indrettet i en historisk bygning. St. John s School, en moderne, katolsk drevet skole. gør indsigelser, eller søger og giver tilladelser til restaureringer, til bestemte anvendelser af bygningerne såsom hoteldrift, til udformningen af bylandskabet og dets infrastruktur som helhed; på hvilke politiske niveauer føres sagerne og hvilke interesser er der på spil mellem de aktører, der indgår? Nu, hvor flere hoteller inden for de seneste år er etableret i Tranquebar som en indikation på, at myndigheder og forretningsdrivende tror på en udvikling af turisme med det historiske bymiljø som et trækplaster, og hvor aktører som eksempelvis INTACH engagerer sig praktisk i arbejdet med bevaring af kulturarv (og ikke bare producerer stadig flere rapporter om det) er det en debat, der kan forventes at blive intensiveret. Et eksempel er en dansk NGO s arbejde i området: Vi har allerede gjort indsigelser [i byggesager], altså f.eks. Jerusalemkirken, biskoppen som er bindegal ville lige pludselig have et nyt kirketårn i beton bygget oven på gravstederne... Det fik vi forhindret ved at protestere bravt til district collectoren og til INTACH Chennai vi sendte protest- 15

20 Tranquebar - hvis historie? På besøg i fortiden? Danske turister ved byporten. skrivelser rundt. Og det kan man sige: Kan man tillade sig det som udlænding? Og det kan man jo stille spørgsmålstegn ved, er det os, der skal gøre det? Men vi syntes, det har været nødvendigt. Det forhindrede så, at de byggede det her kirketårn, selv om de var lidt sure på os. Det sidste citat peger på flere forhold: Ud over spørgsmålet om ejerskab og kontrol, som jeg allerede har berørt, antyder det også en debat om materialitet og æstetik (Herzfeld 1991: 12, Thompson 1979): Ikke alene bliver der her gjort indsigelse over desakraliseringen af kirkegården som et historisk vidnesbyrd; det fremhæves også særskilt, at det planlagte kirketårn skulle fremstilles i beton. Også i flere udviklingsrapporter går det igen, at moderne betonstrukturer, som i flere tilfælde er føjet til historiske bygninger og deres omgivelser i nyere tid, vurderes som grimme og uhensigtsmæssige, f.eks. i indiske Archigroup Architects Pre Appraisal Report on Development and Conservation of Tranquebar, udarbejdet i 1993 for den danske ambassade i New Delhi. I rapporten beskrives forskellige 16

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Nationalmuseets Tranquebar Initiativ kulturmøder før og nu i den tidligere danske handelsstation Tranquebar Af Einar Lund Jensen, Projektkoordinator på Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Fra 1620 til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow Ellen Kathrine Hansen Assiciate Professor, Architect The Aarhus School of Architecture Research project, solar cells

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

Danmark og den koloniale fortid

Danmark og den koloniale fortid Danmark og den koloniale fortid Af Louise Sebro, doktorand, Historiska Institutionen, Lunds Universitet I de senere år er interessen for Danmarks kolonihistorie vokset både i den brede befolkning, og blandt

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

16.04.2015 HELE HERLIGHEDEN. v. Andreas Isager, arkitekt maa adm. dir. ISAGER www.isager.nu

16.04.2015 HELE HERLIGHEDEN. v. Andreas Isager, arkitekt maa adm. dir. ISAGER www.isager.nu ET SPØRGSMÅL OM markedsstruktur og HELE HERLIGHEDEN v. Andreas Isager, arkitekt maa adm. dir. ISAGER www.isager.nu U = Uha? eller spørgsmålet om der er noget at komme efter? U 0,7 W/m 2 K - I industri

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 10. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Skoleåret 2014/15. Uddannelse.

Undervisningsplan. Side 1 af 10. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Skoleåret 2014/15. Uddannelse. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX htx Engelsk A Jeanette Sønderby,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 09/10 Institution Uddannelsescenter Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Nyhedsbrev. Streams of culture. Tredje projektmøde. Rio Maior I uge 17 deltog vi i det tredje møde omkring vores projekt

Nyhedsbrev. Streams of culture. Tredje projektmøde. Rio Maior I uge 17 deltog vi i det tredje møde omkring vores projekt S K O LEN V E D B Ü L OW S V E J Nyhedsbrev A P R I L 2 0 1 1 Streams of Culture Tredje projektmøde I N D H O L D : Rio Maior Referat fra mødet i Rio Maior Resultater og produkter Regional præsentation

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 De merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2015 Casebaseret eksamen Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 All information needed for this case is available at: http://www.emu.dk/soegning?f%5b0%5d=field_omraade%3a5463&f%5b1%5d=field_fag1%3a13

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen, dec-jan, 2016 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2 1 Mauss, Marcel: "Af: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund" 1 Kilde: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund Spektrum, 2000 ISBN: 8777631803 2 Lévi-Strauss, Claude:

Læs mere

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Teknisk Gymnasium - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag og niveau Engelsk B Lærer(e) Jesper

Læs mere

Huset fortæller. En historie i fire afsnit

Huset fortæller. En historie i fire afsnit Huset fortæller Thomas Bloch Ravn I 1974-kvarteret er der mange lejligheder og butikker. Men ingen steder fortæller vi om selve huset som bygning, hvad det består af, dets historie, og hvem der bor i huset

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere