Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN"

Transkript

1 Tranquebar Initiativets S k r i f t s e r i e Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN Nr. 3, 2008

2 Tranquebar Initiativets Skriftserie, nr. 3, 2008 Nationalmuseet og Helle Jørgensen 2008 Artiklen er skrevet som et forarbejde til forfatterens antropologiske feltundersøgelse i Tranquebar i forbindelse med ph.d.-projektet Tranquebar Whose History? Transnational Cultural Heritage in a Former Danish Trading Colony in India. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen Også tak til Nationalmuseet og Farumgaard Fonden for økonomisk støtte til feltarbejdet. Udgivet af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Etnografisk Samling Nationalmuseet Frederiksholms Kanal København K Ansvarshavende redaktør Esther Fihl, professor, professor, dr.phil. Medredaktør Ulf Johansson Dahre,, overinspektør, overinspektør, dr. Artiklen er peer reviewed Layout Simon Rastén Illustrationer Helle Jørgensen Tryk LaserTryk.dk A/S Distribution Elektronisk form: ISBN (paperback) (PDF) Forsideillustration Fort Dansborg, Tranquebar (Foto Helle Jørgensen)

3 English abstract Tranquebar - Whose History? On studying Cultural Heritage under Construction. Tranquebar has been declared a heritage town by the authorities in Tamil Nadu, for which one reason is that the town, as opposed to a number of other former European trading stations on the Coromandel Coast, has preserved its distinct architectural traits from the colonial period. In recent years the buildings have given occasion for a number of reports that map their structural condition and outline plans for preservation and development, also for the purpose of increasing their tourism potential. But establishing Tranquebar as a heritage town is far from being simply a question of preserving the physical structures of the townscape. Currently a number of Danish as well as Indian agents consciously aim to create an increased local awareness of the importance and significance of preserving heritage, as it is expressed in historic buildings. However, reviving this piece of Indo-Danish history is not uncomplicated; for whose history is it that is sought to be revived - and which history? Based on a series of interviews and development reports, this article explores which significance it has that the current interests in preservation, research and dissemination are inscribed in colonial and postcolonial relations. It is found that the involved agents are aware that a historic interest in Tranquebar from Danish side is not necessarily an innocent phenomenon. The very shape and changes of the townscape in which the historic buildings of Tranquebar are a part, are subject to many interests, ranging from social development to widely differing aesthetic ideals. In order to understand the current development it is not sufficient to explore historical narratives of the town from a traditional historical perspective, focusing on a reflexive and detailed chronological consciousness of history. It must be investigated how the population and visitors in Tranquebar use the townscape and buildings in actual practice, and how these movements and the contact between people who engage in the surroundings with differing purposes gain meaning.

4 Tranquebar Initiativet Tranquebar er udnævnt til kulturarvsby af myndighederne i delstaten Tamil Nadu, bl.a. fordi byen til forskel fra andre tidligere europæiske handelsstationer på den indiske Coromandelkyst har bevaret sit arkitektoniske særpræg fra kolonitiden. I de seneste år har bygningerne givet anledning til en mængde rapporter, der kortlægger deres tilstand og skitserer planer for bevaring og udvikling, blandt andet med henblik på en øget turisme. Men at etablere Tranquebar som kulturarvsby er langtfra blot et spørgsmål om at bevare de fysiske strukturer i byrummet. Aktuelt indgår der fra flere danske og indiske aktørers side bevidst erklærede bestræbelser på at skabe en øget lokal bevidsthed om vigtigheden og betydningen af at bevare kulturarv, som den kommer til udtryk i historiske bygninger. At genoplive et stykke indo-dansk historie er imidlertid ikke ukompliceret, for hvis historie er det egentlig man forsøger at genoplive - og hvilken historie? Med udgangspunkt i en række interviews og udviklingsrapporter undersøger artiklen, hvilken betydning det har, at de aktuelle bevarings-, forsknings- og formidlingsinteresser indskriver sig i koloniale og postkoloniale relationer, og finder hos de involverede parter bl.a. en bevidsthed om at historisk interesse for Tranquebar fra dansk side ikke nødvendigvis er et uskyldigt fænomen. Samtidig er selve udformningen og forandringen af det byrum, som Tranquebars historiske bygninger indgår i, genstand for mange forskellige interesser, fra social udvikling til vidt forskellige syn på æstetik. Skal man forstå den aktuelle udvikling omkring Tranquebars kulturarv, må man ikke blot udforske historiske narrativer omkring byen ud fra en traditionel historisk optik, der fokuserer på en refleksiv og detaljeret kronologisk historiebevidsthed. Man må undersøge hvordan befolkning og besøgende i Tranquebar i praksis bruger byrummet og bygningerne, og hvordan denne færden og kontakten mellem folk, der engagerer sig i omgivelserne med forskellige formål, får betydning. Tranquebar Initiativets S k r i f t s e r i e

5 Tranquebar hvis historie? Om at studere kulturarv under konstruktion HELLE JØRGENSEN Ph.d.-stipendiat, cand.scient.anth. Institut for Historie og Områdestudier Aarhus Universitet Tranquebar Initiativets Skriftserie, nr. 3, 2008

6 Tranquebar - hvis historie? Introduktion Den sydøstindiske landsby Tranquebar er udnævnt til heritage town, kulturarvsby, af myndighederne i delstaten Tamil Nadu. De lokale myndigheder er ikke ene om at nære forhåbninger om, at byen kan udvikle sig med baggrund i sin betydning som et stykke kulturarv. Når Tranquebar påkalder sig en sådan opmærksomhed og status, hænger det blandt andet sammen med, at byen til forskel fra en række tilsvarende tidligere europæiske handelsstationer på den indiske Coromandelkyst i udpræget grad har bevaret sit arkitektoniske særpræg fra kolonitiden (Archigroup 1993). Fort Dansborg, som blev opført af danskerne, der i perioden benyttede Tranquebar som handelskoloni, er blandt de mest dominerende lokale bygninger. Det tjener i dag som museum og tiltrækker indiske såvel som udenlandske turister. Fortet har som fysisk spor af kolonitidens europæisk-indiske kulturmøde blandt andet selskab af en monumental byport, adskillige fungerende kirker og Fort Dansborg.

7 HELLE JØRGENSEN skoler anlagt som led i kristen missionsvirksomhed, såvel som en række administrations- og beboelsesejendomme og endelig selve bylandskabet med dets lige anlagte gader, der følger den gamle byplan og fortsat bærer europæiske navne som Kongensgade, Dronningensgade og Admiralgade. Baggrunden for denne bevaringstilstand er at finde i, hvad der i litteratur og udviklingsrapporter om Tranquebar hersker udbredt enighed om at betegne som udeblev[en] udvikling eller økonomisk stagnation (Fihl 1987: 21, Colding et al. 1987). Frem mod den katastrofale tsunami, som ramte området i 2004, har Tranquebar, bedømt efter nutidens forhold i Indien, haft karakter af et udkantsområde, hvor lokalbefolkningen hovedsageligt er fattig og ernærer sig af fiskeri, landbrug og handel med et begrænset vareudbud. Penge har her indtil for nylig cirkuleret i et lokalt kredsløb, som ikke gav anledning til større økonomisk vækst eller opbygning af industrier, og derfor heller ikke til den hektiske byggeaktivitet, som har fundet sted i mere økonomisk fremgangsrige områder af landet (Pedersen 1987). Mange af de bygninger som blev opført i kolonitiden er derfor blevet stående til i dag, nogle i stadigt større forfald, andre vedligeholdt og brugt til nutidige formål. I de seneste årtier har disse bygninger givet anledning til en fortsat strøm af rapporter, der kortlægger deres tilstand og skitserer planer for bevaring og udvikling, blandt andet med henblik på potentialet for turisme. 1 Hvor det i vidt omfang har været gældende for bevaringen af de mange bygninger fra kulturmødet i kolonitiden, at fattigdommen har beskyttet byen - indtil nu, som en repræsentant for et involveret dansk fond har udtrykt det 2, er Tranquebar aktuelt midt i en social udvikling med stort forandringspotentiale. Efter at området i december 2004 blev ramt af en voldsom tsunami, som dræbte flere hundrede medlemmer af lokalbefolkningen og bragte ødelæggelser af huse, hytter, fiskerbåde og landbrugsjord med sig, har en række indiske og internationale NGO er engageret sig i en omfattende social genopbygningsproces i Tranquebar (Praxis, u.å.). Denne proces, som på grund af sit omfang uformelt går under tilnavnet den anden tsunami og som på nuværende tidspunkt præger alle aspekter af Tranquebars liv (Hastrup 2005), føjer endnu en 1 Colding et al. 1987, Petersen et al. 1993, Munch-Petersen 1995, Kunstakademiets Arkitektskole 1998, Henk 2001, Kryger & Gasparski 2002, Ajit Koujalgi Architects 2004ab, Hansen 2005, Nationalmuseet 2005, o.a. 2 Her, som i alle øvrige citater i artiklen, er kilden anonymiseret af hensyn til fortrolighed. Det perspektiv at poverty preserves findes udbredt i mange fremstillinger af Tranquebars tilstand (f.eks. Pedersen 1987: 63). Den implicerede fremstilling af stagnation, forfald, udvikling og et behov for at redde bygningerne, er et særligt narrativ, som går igen, og som bør gøres til genstand for analyse, da det implicerer bestemte forestillinger om bl.a. lineær temporalitet og en heraf følgende værdi af bevaring (Clifford 1988).

8 Tranquebar - hvis historie? dimension til udviklingen omkring Tranquebar som kulturarvsby. Aktører der arbejder med bevaring, udvikling og brug af Tranquebars historiske bygningsmasse, fremhæver at bestræbelserne på bevaring af Tranquebars kulturarv er blevet yderligere aktualiserede af udviklingen efter tsunamien og nu forudsætter en øget indsats, idet den hastige sociale udvikling og tilførsel af økonomiske midler i kølvandet på tsunamien kan ventes at medføre, at Tranquebars bylandskab inden for den kommende årrække forandres permanent gennem nedrivninger og nybyggeri (Bestsellerfonden 2006). At etablere Tranquebar som kulturarvsby i praksis er langtfra blot et spørgsmål om at bevare de fysiske strukturer i byrummet. Aktuelt indgår der fra flere danske og indiske aktørers side bevidst erklærede bestræbelser på at skabe en øget lokal bevidsthed om vigtigheden og betydningen af at bevare kulturarv, som den kommer til udtryk i historiske bygninger. En lokal afdeling af NGOen Indian National Trust for Art and Cultural Heritage (INTACH) har efter tsunamien etableret sig i Tranquebar, og arbejder her med at skabe vilje og interesse Den tidligere danske guvernørbolig en bygning i tiltagende forfald.

9 HELLE JØRGENSEN for bygningsbevaring hos lokalbefolkningen, blandt andet gennem planer om økonomisk støtte til facadebevaring af registrerede bevaringsværdige bygninger, som for størstedelens vedkommende ejes af Tranquebars lokalbefolkning. Den private danske organisation Bestsellerfonden er engageret i både sociale og kulturarvsbevarende projekter i Tranquebar og har blandt andet uddannet kvindelige murere. Der pågår også formidlingsarbejde, såsom udvikling af en ny museumsudstilling i fort Dansborg, med tilhørende skolematerialer om Tranquebars historie før, under og efter kolonitiden, formidlet på tamil og engelsk af Dansk Skolemuseum i København. Aspirationerne om at skabe en øget kulturarvsbevidsthed i Tranquebar udfolder sig aktuelt i et samspil mellem mange aktører, der indgår i et netværk af samarbejder om forskellige projekter. INTACH, den danske Bestsellerfond og Dansk Skolemuseum er alle engagerede i sådant arbejde, i selskab med den danske organisation Foreningen Trankebar, der har arbejdet for bygningsbevaring i Tranquebar siden 2001 og blandt andet har udvirket en restaurering af fort Dansborg. Ny Jerusalemskirken, restaureret til den protestantiske missions 300-årsjubilæum i 2006 og fortsat i brug af TELC, Tamil Evangelical Lutheran Church.

10 Tranquebar - hvis historie? Hvis historie og hvilken? Mine indledende interviews med repræsentanter for involverede NGO er og deltagelse ved møder under Nationalmuseets Tranquebar Initiativ viser, at de involverede alle på hver deres vis tillægger selve relationen mellem danske og indiske samarbejdspartnere betydning i arbejdet med kulturarv, ikke blot af praktiske og faglige, men også moralske hensyn. En bevidsthed om at historisk interesse for Tranquebar fra dansk side ikke nødvendigvis er et uskyldigt fænomen, er udbredt blandt de danske aktører, såvel private organisationer som forskere. Det gælder i forskningspraksis og dens kontekst, såsom forholdet til indiske myndigheder med henblik på at få forskningstilladelser, eksempelvis til arkæologiske projekter, hvor en forsker forklarede, at: Vi kan selvfølgelig ikke tage derned som en anden gang imperialister og grave hvor som helst. - Og det gælder tilsvarende i historisk formidling, hvor en anden forsker argumenterede for, at: Det er vigtigt, at det ikke er en historie, der bliver skrevet af os, men en fælles historie ellers er det jo ren imperialisme. Det er klart, at det er vigtigt, at der er nogle dygtige kolleger [fra Indien, som kan medvirke]. 3 Hvilken betydning det har, at de aktuelle bevarings-, forsknings- og formidlingsinteresser indskriver sig i koloniale og postkoloniale relationer, og hvordan dette forhold skal håndteres i praksis, er genstand for mange overvejelser, hvor forholdet mellem faglige ambitioner og en vis frygt for etnocentrisk koloniromantik bevidst afvejes, men også kan være vanskelige at forholde sig til. Som en tredje forsker udtrykte det til mig: Vi kan ikke komme ud over, at vi er i Tranquebar, fordi danskerne har været der. Men helt vil vi ikke være ved det. Ved seminarer for forskerne under Tranquebar Initiativet er det således også blevet diskuteret, hvordan projekterne (som nogen tilstedeværende udtrykte det) undgår at blive indrulleret i en nationalistisk diskurs, for eksempel i forhold til pressen, som kunne ventes at stille spørgsmål ud fra den nationale vinkel: Sig noget om danskerne i Tranquebar, i forhold til hvilken rådet til forskerne var, at vi må fremhæve, at vi har været gæster hos inderne. Blandt NGO erne engagerer nogen sig netop i Tranquebar, fordi de tillægger det en særlig betydning, at danskerne har været der men også disse aktører gør sig visse overvejelser over, hvad det betyder, at de kommer udefra og engagerer sig i restaureringsprojekter i Tranquebar ud fra deres egne historiske interesser: hvis vi vendte den om, så svarede det til, at der kommer fire indere, 3 Kursiveringen her og i andre citater angiver, hvor taleren lagde særlig vægt på ordene.

11 HELLE JØRGENSEN og siger: Goddag, vi vil gerne have lov til at kalke Kronborg. Hvad ville vi [danskere] ikke sige? Så ville vi sige: Åhr, hold kæft, I er ikke rigtig kloge, ikke også! Eller tyskere, der kommer op og sagde: Vi har jo alle de her mindesmærker, vores bunkere ovre ved Vestkysten, de trænger egentlig, de skulle næsten blive [malet] hvide, og så kunne vi egentlig godt tænke os, at det var tyske flag, som blev hejst ved hver af dem. Hvad ville danskerne ikke [sige] de ville gå fuldstændig bananas. Ovenstående citater og overvejelserne bag dem peger alle på, at når der tales om historie, bør man ud fra en analytisk betragtning spørge til hvilken historie og hvis historie (Herzfeld 1991: 53). Måderne at forholde sig til historie på indgår uundgåeligt i en bredere social, politisk, etisk og videnskabshistorisk kontekst. Eksempelvis har danske historikere og antropologer i de seneste årtier taget livtag med en kritisk debat om, at den danske historieskrivning i forhold til kolonierne kunne karakteriseres som en sogneagtig tradition for etnocentrisk nationalhistorie, hvor kolonihistorie har haft status af en art eksotisk lokalhistorie (Green-Pedersen og Jørgensen 1983: 9) 4. Det førte for historievidenskaben i første omgang til, at begrebet kolonihistorie af nogen blev erstattet med hvad der blev set som et mindre værdiladet begreb, nemlig ekspansionshistorie, som dog stadig fokuserede på europæiske aktiviteter og derfor hvis de pågældende forskere var mere kulturelt sensitive og interesserede i at fokusere på de ikke-europæiske landes egne kulturelle og sociale systemer - kunne erstattes med såkaldt oversøisk historie (ibid.). Denne debat om, hvad det er for en historie, man beskæftiger sig med, når tidligere kolonier er implicerede, er en, man genfinder f.eks. i Nationalmuseets aktuelle Oversøiske Netværk, hvor der også indgår medlemmer af Tranquebar Initiativet. Jeg hørte om netværket, da jeg under en reception faldt i snak med en medarbejder fra Nationalmuseet, som nævnte, at de her havde et kolonihistorisk netværk, som måske kunne være interessant for mig. Da jeg kontaktede Nationalmuseet for at høre, hvad det var for et netværk, fik jeg hurtigt at vide, at det ikke hed et kolonihistorisk netværk, selv om netværket faktisk beskæftiger sig med de tidligere danske kolonier, for et sådant navn var, som jeg blev oplyst, ikke politisk korrekt. Da jeg kom til mit første møde i netværket, viste megen af diskussionen i dette forum sig netop at handle om, hvordan forskning og formidling kunne og skulle forholde sig til det koloniale. Det blev diskuteret i forhold til en række temaer, som berøringsangst: Vi går hele tiden som katten om den varme grød og tør ikke tale om kolonier, i forhold 4 Jf. debatten i Fihl 1984, Hernæs 1985, Olwig 1985 og 2003, Brimnes 1992, Simonsen 2003.

12 Tranquebar - hvis historie? til brugen af historie i formidling: I yderste konsekvens [kunne det] blive: Sådan var danskerne ude i verden engang sådan er de ude i verden i dag et koloni[ali]stisk projekt, og i forhold til opfattelsen af Danmarks nationale selvbillede, et billede af Danmark som det humanistiske folk, der passer med dagens lillestatstænkning et selvbillede på randen af selvfedme; at vi var en mindre barsk kolonination end andre nationer. Disse eksempler illustrerer, at de overvejelser, der i det danske miljø udspiller sig omkring Tranquebar-projekterne indgår i bredere kontekst af diskussioner om kolonialisme, postkolonialisme, nationalisme, forskningsetik, repræsentation og positionering. At den foretrukne betegnelse for, hvad det er, man udforsker under Tranquebar Initiativet er kulturmøder 5, et begreb der ikke per definition forudsætter en hierarkisk relation mellem deltagerne, er også en indikation af synet på, hvordan man herfra ønsker at repræsentere fortiden og praktisere nutidige relationer til Tranquebar. Hvordan lokalbefolkningen opfatter dansk engagement i Tranquebars historie, og hvilken relevans disse interesser og aktiviteter overhovedet har for deres tilværelse, indgår i danske forskeres og NGOers opfattelser af deres projekter. - Dels vil de danske aktører undlade at fare frem som en kolonimagt, dels finder man også den omvendte overvejelse blandt dem: Betyder den koloniale relation overhovedet så meget for inderne, som danskernes selvrefleksive bekymringer lægger op til? Historie eller historicitet - Tranquebar som kulturarvspalimpsest Mens megen af interessen for Tranquebar som kulturarv har sin baggrund uden for lokalområdet, betyder det ikke nødvendigvis, at interessen ikke modsvares af lokale erfaringer af historicitet på forskellige planer. Som antropolog og historiker Bernard Cohn har påpeget i sine indiske studier [t]here is not one past of the village but many (Cohn 1990 [1961]: 89). Det samme landskab, som har fået status af kulturarvsby kan således indgå i mange historier, som måske overlapper med historier om det koloniale kulturmøde og måske ikke. Som Cohn beskriver indiske tilgange til historie: In a village or town, a casual question or observation on a building or ruin brings a flood of historical reminiscences. A query about who owns a piece 5 Initiativet præsenteres på en officielt tilknyttet hjemmeside således: Nationalmuseets Tranquebar Initiativ danner ramme om en række delprojekter, der alle som omdrejningspunkt har studiet af kulturmøder i Tranquebar - før og nu. (http://www.galathea3.dk/dk/ Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Om+Initiativet)

13 HELLE JØRGENSEN Monumenter over den protestantiske missions påbegyndelse i Tranquebar og missionær Bartholomæus Ziegenbalg. of land leads to a genealogy and a story of warfare and conquest that establishes the person s right to the land. Direct historical stories justify, explain, and maintain the social structure and relationships. The past for an Indian is a living past that can be recalled for an individual or a group in a ritual or nonritual context, attaching him to large groups and to the civilization through a widespread mythic past or tying him to a limited group and to one place. (Cohn 1971: 53-54) Hvilke historier der forekommer lokalbefolkningen relevante kan altså ventes at variere. Eksempelvis kan medlemmer af kristne grupper tillægge mis-

14 Tranquebar - hvis historie? sionshistorien betydning (Petersen 1983) 6. Således er de to tyske missionærer Bartholomæus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau, som i 1706 blev udsendt af den danske kong Frederik IV, blevet karakteriseret som måske de eneste danskere som stadig mindes af inderne i Tranquebar (Petersen 1983: 14). Hvad man mindes lokalt, og i hvilken kontekst, kan man finde indikationer på i den britiske forfatterinde Georgina Hardings skildring af et års ophold i Tranquebar, hvor hun eksempelvis beskriver et møde med præsten ved en af kirkerne i byen Nagapattinam i samme region: He said [the church] was built by Danish missionaries. Did you not see the tablet on the wall where we entered? We looked again. I told him that the inscription was Dutch, not Danish after all it was the Dutch who had held Nagapattinam. So it is Dutch? Denmark is not Holland? What is Denmark, then? That afternoon I met Nagapattinam s Roman Catholic priest at the old Portuguese church. Have you seen the CSI church? he asked. It is very well built. It was built by the British. Europeans were interchangeable in this town, on this coast. As he put it, There were the Portuguese and then the Dutch, then the French drove the Dutch out and then you British drove out the French. (Harding 1993: 46) Nok så vigtigt for at kunne udforske et sådant felt, både på teoretisk og metodisk plan, så tager de forskellige og overlappende historiciteter der udspiller sig i Tranquebar og den omkringliggende region ikke nødvendigvis form af en refleksiv og detaljeret kronologisk historiebevidsthed, der kan artikuleres i opremsninger af historiske fakta. Den foreliggende undersøgelses udgangspunkt er derfor, at: historicity describes a human situation in flow, where versions of the past and future (of persons, collectives and things) assume present form in relation to events, political needs, available cultural forms and emotional dispositions The historicity of objects is a moving target depending on the demands of the present a complex social and performative condition, rather than an objectively determinable aspect of historical conditions. Historicity in this sense is the manner in which persons operating under the 6 Tranquebars befolkning (omkring indbyggere i Tranquebar by og omegn) er fordelt på ca. 30 kaster og tre hovedreligioner: Hinduisme, islam og kristendom. Kastetilhørsforhold er en fundamental ramme om det lokale sociale liv, og afspejles blandt andet i en tendens til kastebaseret bosætning. Også koloni- og missionshistorien præger bosætningsmønsteret i Tranquebar, idet medlemmerne af de to dominerende kristne retninger, protestantismen og katolicismen, findes koncentreret omkring henholdsvis den protestantiske Ziegenbalgskole i Admiralgade og i byens sydvestlige hjørne nær den katolske skole, Konventet, samt i lavkastebefolkningens kvarterer (Pedersen 1987: 54). 10

15 HELLE JØRGENSEN constraints of social ideologies make sense of the past, while anticipating the future. (Hirsch & Stewart 2005: 262) 7 Historicitet er altså andet og mere end blot eksplicitte historiske narrativer, og dens betydning kan derfor findes i praksis nemlig i daglig interaktion, i omgangen med byens fysiske rum og i kropsligt ihukommende aktiviteter (Connerton 1989), sidstnævnte for eksempel når TELC, den tamilsk evangeliske lutheranske kirke i Tranquebar, hvert år d. 9. juli med en procession fejrer årsdagen for ankomsten af missionærerne Ziegenbalg og Plütschau (Johnson 2005: 405). Ud fra dette perspektiv på historicitet er det lige så givende at udfor- 7 Tak til min kollega, antropolog Thomas Fibiger, for henvisning til Hirsch og Stewarts arbejde. Ziegenbalg Spiritual Centre. 11

16 Tranquebar - hvis historie? Danish Shop. ske de sociale processer omkring forfald, nedrivning og nybyggeri i Tranquebar som at se på betydningstillæggelser (eller mangel på samme) i forbindelse med bygningsbevaring og de historiske interesser denne praksis er udtryk for. Nye såvel som gamle stednavne og navne på bygninger og institutioner, som eksempelvis Ziegenbalg Spiritual Centre, eller en lokal butik der drives under navnet Danish shop, er en måde, hvorpå der eksplicit refereres til historie som et element, der hvad enten det fremkalder bestemte narrativer i de forbipasserendes bevidsthed eller ej - er til stede i det fysiske og sociale landskab. Dette landskab med dets konkrete og latente tilstedeværelse af erfarede historiske spor bringer mindelser om en palimpsest; et begreb som oprindelig kendes fra historiske dokumenter af pergament, hvor en oprindelig tekst er blevet delvist udvisket og derefter overskrevet med ny tekst, resulterende i et 12

17 HELLE JØRGENSEN dokument, der bærer overlappende historiske spor 8. Tranquebar får karakter af, hvad man kunne kalde en kulturarvspalimpsest, hvor den samme lokalitet af forskellige grunde og med forskellige formål gentaget er blevet - og bliver - markeret og brugt som et udtryk for overlappende historiciteter (Kirschenblatt- Gimblett 1998: 157). Hvis Tranquebar ses som en palimpsest, vil forskellige aktører ud fra deres erfaringer og positionering have forskellige interesser og kompetencer i at aktivere lagene i denne palimpsest, og dette perspektiv gør det interessant at fokusere på møder mellem de forskellige aktører, der aktuelt bevæger sig i og har interesser i Tranquebar: Lokalbefolkningen, myndighederne, NGO er, forskere, turister og forretningsdrivende. Hvad der bør undersøges i den sammenhæng er spørgsmål som hvordan aktørerne opfatter hinanden og hinandens formål og aktiviteter, samt hvordan de interagerer og altså hvordan Tranquebar kommer til at fungere som en kontaktzone for forskellige praksisformer og narrativer (Bruner 1996, Pratt 1993). Frem for nødvendigvis at indgå som et konstant betydningsbærende element i lokale identiteter i Tranquebar, kan historisk bevidsthed om koloniale og postkoloniale møder og relationer antages i høj grad at være forhold som opstår og udspiller sig på situationel basis, i situationer hvor disse relationer antager en konkret social relevans. I forbindelse med et Danida bistandsprojekt som blev igangsat i 1984, rettet mod den fattige fiskerbefolkning i Tranquebar by, viste det sig eksempelvis, at fiskere som boede uden for byen, men inden for det gamle danske territorium 9, med en besøgende antropologs ord begyndte at udvise en høj grad af historisk bevidsthed, idet de gjorde gældende, at de som efterkommere af danske undersåtter var lige så berettigede til dansk bistand som fiskerbefolkningen i Tranquebar by (Pedersen 1987: 53, se også Fihl 1987). I en situation som den nuværende, hvor en række NGO er, forskningsinstitutioner og danske såvel som indiske myndigheder arbejder med og planlægger aktiviteter som restaurering, formidling og udvikling af kulturarvsturisme, er der baggrund for at forvente, at sociale aspirationer, relationer og 8 Betegnelsen kommer af latin: palimpsestus, fra palin: igen og psestos: skrabet. Fænomenet kendes fra pergament og vellum, kostbare materialer som af økonomiske hensyn blev skrabede og genbrugt, når den oprindelige tekst ikke længere blev anset for brugelig. Resultatet er et dokument, hvor den oprindelige tekst nok er delvist udvisket og stedvist ulæselig, men stadig til stede som et synligt lag under den nye tekst. Palimpsester er med deres lag en kilde af stor historievidenskabelig interesse. I poststrukturalistisk litteraturkritik er palimpsestbegrebet også blevet en metafor for intertekstualitet (Brüel og Nielsen 1993: 451). 9 Det danske territorium Tranquebar bestod fra 1620 af et befæstet anlæg ved byen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar, og udvidedes i 1670 med et udenomliggende område på ca. 50 kvadratkilometer (Pedersen 1987). 13

18 Tranquebar - hvis historie? historiciteter i stigende grad vil blive artikuleret i en gensidig forhandling af, hvad Tranquebars kulturarv er, kan bruges til og betyder, i både lokal og transnational kontekst. Tranquebars aktuelle udvikling udgør dermed i antropologisk perspektiv et privilegeret felt for forskning i tværkulturel konstruktion af kulturarv og kollektiv hukommelse. Kulturarv under forhandling En kilde, hvor divergerende holdninger til Tranquebars historiske bygninger og kulturarv ses artikulerede, er fremstillingerne i de mange udviklingsrapporter og arkitektoniske opmålinger, som er foretaget i byen. Forhold og episoder, som er beskrevet heri, peger mod felter for forhandling og konflikt omkring Tranquebars status som kulturarv, som de udspiller sig i praksis. En gruppe danske arkitekter fik eksempelvis et chok under deres udførelse af et survey af dansk-indiske historiske bygninger i 1998: An astonishing happening to which we became wittnesses during our stay was: Happy schoolgirls tearing down the upperpart [sic] of the only remaining part of the Danish fortification Danmark Bastion to create space for a playground. And this in spite of that [sic] this edifice is listed as a historical monument. The explanation given by the head mistress was that the school wanted to establish a playground here because there was no other land available. (Kunstakademiets Arkitektskole 1998: 4, 8, mine kursiveringer) Arkitekterne reagerede her imod hvad de opfattede som en desakralisering og en uoprettelig ødelæggelse af noget, der i deres optik var konstitueret som kulturarv ved at blive gjort til genstand for formelle praksisformer som opførelse på lister og indsamling i beskrivelser, fotos, kort og bøger; en klassisk måde at producere og kontrollere kulturarv på (Handler 1985). Hvordan Tranquebars byrum og bygninger bliver brugt, vedligeholdt og ændret, er med byens status som kulturarvsby blevet en potentiel kilde til sammenstød, der på en og samme tid handler om ejerskab og kontrol af ejendom og en underliggende kamp om definition og kontrol over historie, hvor spørgsmålet er: Hvis historie er på spil og hvilken historie (jf. Herzfeld 1991: 53). Det påkalder sig igen spørgsmålet om, hvem der både i praksis og ideelt set - har magt og ret til at afgøre, hvem der kan kontrollere de omstridte fysiske strukturer, brugen af dem, og de historier de repræsenterer. Her kan det ikke mindst blive interessant at udforske, hvilken rolle de indiske myndigheder spiller i udviklingen. Hvilke love tages til indtægt for praksis omkring eksempelvis byplanlægning og brug af Tranquebars bygninger og bylandskab i turisme og forskning? Hvem 14

19 HELLE JØRGENSEN Nye og gamle indslag i bybilledet på Kongensgade: Det katolske St. Theresa s Convent, indrettet i en historisk bygning. St. John s School, en moderne, katolsk drevet skole. gør indsigelser, eller søger og giver tilladelser til restaureringer, til bestemte anvendelser af bygningerne såsom hoteldrift, til udformningen af bylandskabet og dets infrastruktur som helhed; på hvilke politiske niveauer føres sagerne og hvilke interesser er der på spil mellem de aktører, der indgår? Nu, hvor flere hoteller inden for de seneste år er etableret i Tranquebar som en indikation på, at myndigheder og forretningsdrivende tror på en udvikling af turisme med det historiske bymiljø som et trækplaster, og hvor aktører som eksempelvis INTACH engagerer sig praktisk i arbejdet med bevaring af kulturarv (og ikke bare producerer stadig flere rapporter om det) er det en debat, der kan forventes at blive intensiveret. Et eksempel er en dansk NGO s arbejde i området: Vi har allerede gjort indsigelser [i byggesager], altså f.eks. Jerusalemkirken, biskoppen som er bindegal ville lige pludselig have et nyt kirketårn i beton bygget oven på gravstederne... Det fik vi forhindret ved at protestere bravt til district collectoren og til INTACH Chennai vi sendte protest- 15

20 Tranquebar - hvis historie? På besøg i fortiden? Danske turister ved byporten. skrivelser rundt. Og det kan man sige: Kan man tillade sig det som udlænding? Og det kan man jo stille spørgsmålstegn ved, er det os, der skal gøre det? Men vi syntes, det har været nødvendigt. Det forhindrede så, at de byggede det her kirketårn, selv om de var lidt sure på os. Det sidste citat peger på flere forhold: Ud over spørgsmålet om ejerskab og kontrol, som jeg allerede har berørt, antyder det også en debat om materialitet og æstetik (Herzfeld 1991: 12, Thompson 1979): Ikke alene bliver der her gjort indsigelse over desakraliseringen af kirkegården som et historisk vidnesbyrd; det fremhæves også særskilt, at det planlagte kirketårn skulle fremstilles i beton. Også i flere udviklingsrapporter går det igen, at moderne betonstrukturer, som i flere tilfælde er føjet til historiske bygninger og deres omgivelser i nyere tid, vurderes som grimme og uhensigtsmæssige, f.eks. i indiske Archigroup Architects Pre Appraisal Report on Development and Conservation of Tranquebar, udarbejdet i 1993 for den danske ambassade i New Delhi. I rapporten beskrives forskellige 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur??

Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur?? Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur?? Har du lyst til en sviptur til London den 3. 6. juni 2007 og se på spændende ny arkitektur. Pris Kr. 998,- plus rejse og ophold. Prisen dækker en

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013. 2u, SH og MW

Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013. 2u, SH og MW Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013 2u, SH og MW Studietur 2.u Dublin og Belfast Samfundsfag (SH) og engelsk (MW) UGEDAG FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Torsdag den 14.3 Mødetidspunkt senest 12.10

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Lettisk optankning. UUV - Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns Ungdommens UddannelsesVejledning www.uuv.dk

Lettisk optankning. UUV - Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns Ungdommens UddannelsesVejledning www.uuv.dk 17.4.2015 Lettisk optankning En delegation fra Letland besøgte i dag Servicestationen, der er et projekt under Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV), hvor der er en praktisk tilgang til unge, der ikke

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

NOTAT: DANSK LYKKE ER ET SUPERBRAND

NOTAT: DANSK LYKKE ER ET SUPERBRAND NOTAT: DANSK LYKKE ER ET SUPERBRAND Publiceret: 20. august 2014 Danmark kåres ofte som verdens lykkeligste land. Det sker eksempelvis, når World Happiness Report udkommer. Rapporten er udarbejdet af det

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Fag: Engelsk B STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Keplersgade 24, 4.th. 2300 København S

Keplersgade 24, 4.th. 2300 København S Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser: Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vestegnen HF & VUC HF Engelsk C Thomas Wulff 1hfOBU_engelsk

Læs mere

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 38 Studietur Heroes!! What Is a hero? (1,0 ns)! A final definition? (0,6 ns)! Why do we need heroes? (1,3 ns)! We need heroes (1,3 ns)! Definition of a Superhero! Superman

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby Lobby Lobby 71 Nyhavn Hotel ligger på hjørnet af Nyhavn og Københavns Havn, med udsigt over vandet, og Skuespilhuset som nærmeste nabo. Hvad end anledningen er for dit næste besøg i hjertet af København,

Læs mere