Martin Demant Frederiksen, Marie Højlund Bræmer og Susanne Højlund INTRODUKTION 3 Levende fremtider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martin Demant Frederiksen, Marie Højlund Bræmer og Susanne Højlund INTRODUKTION 3 Levende fremtider"

Transkript

1 TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI NR. 63 FREMTID INDHOLD Martin Demant Frederiksen, Marie Højlund Bræmer og Susanne Højlund INTRODUKTION 3 Levende fremtider Martin Demant Frederiksen MARGINALISERET TID 7 Materialitet, fremtid og håb i Georgien Sita Ramchandra Kotnis ORMEHULLER 25 Strejftog i militære fremtidsforestillinger ENQUETE: Morten Nielsen: Fremtidens eftervirkninger 47 Stine Krøijer FREMTIDEN I SKRALDESPANDEN 49 Temporær perspektivisme blandt danske venstreradikale aktivister Rikke Frederiksen KØNNET BEVÆGELSE I TID OG RUM 69 Tradition, uddannelse og fremtid blandt albanske unge ENQUETE: Lotte Meinert: Frem-timing 87 Peter Bjerregaard FREMTIDEN PÅ MUSEET 89 Anne Line Dalsgaard KUN ET SKELET TILBAGE 105 Objektivering, tid og sex et sted i Nordøstbrasilien

2 TILTRÆDELSESFORELÆSNINGER: Tre professorer 122 Nils Bubandt DEMOKRATI SOM SELVFØLGE 123 Hvad kan antropologi sige om globaliseringen af folkestyret? Andreas Roepstorff EKSPERIMENTEL ANTROPOLOGI 137 Rane Willerslev DET GUDDOMMELIGE BLIK 153 En analyse af Den Dansende Troldmand -TRIALOG: De tre professorer om fremtidens antropologi HVORDAN VIL (OG BØR) ANTROPOLOGIEN SE UD I FREMTIDEN? 167 ANMELDELSER Saturino M. Borras Jr., Marc Edelman & Cristobal Kay (eds.): Transnational Agrarian Movements Confronting Globalization 179 Anmeldes af Kenneth Bo Nielsen Clifford Geertz (Fred Inglis, ed.): Life among the Anthros and other essays 182 Anmeldes af Firouz Gaini Ole Højris: Antropologiens idéhistorie års konstruktion af os selv og de fremmede 185 Anmeldes af John Liep Richard Jenkins: Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life 190 Anmeldes af Jonathan Matthew Schwartz Jørgen Leths dokumentarfilm: Det erotiske menneske 194 Anmeldes af Christian Groes-Green REDAKTIONEN HAR MODTAGET 199 FORFATTERLISTE 201 DANSKE RESUMEER 203 ENGLISH SUMMARIES 207 GAMLE OG KOMMENDE NUMRE 211 2

3 INTRODUKTION LEVENDE FREMTIDER MARTIN DEMANT FREDERIKSEN, MARIE HØJLUND BRÆMER OG SUSANNE HØJLUND Vi lever i en tid, der nærmest er besat af fremtiden. Medierne sætter dagligt fokus på fremtiden med beskrivelser af alt fra historier om tidsrejser, klimaforandringer, fødevareusikkerhed, terrortrusler, og kunstig intelligens til fortællinger om fremskridt, utopier, dystopier, profetier og manifester. Fremtidsoptimister og fremtidspessimister kæmper om at sætte dagsordenen. Måske som følge af dette er der også inden for antropologien opstået en stigende interesse for studiet af fremtiden. Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi er et bidrag til denne voksende litteratur. Fremtidens historie i antropologien Pierre Bourdieu er ofte blevet fremhævet som en teoretiker, der lagde vægt på fortiden, særlig i relation til sit habitusbegreb. Imidlertid påpegede han i sit studie fra Algeriet (1977), at gavegivning indeholder et tidsligt aspekt, i den forstand at gavens betydninger strækker sig ud i fremtiden. Dette blev et vigtigt aspekt i Bourdieus formulering af en praksisteori, der trods fortidsorienteringen også favnede de strategiske og fremadrettede aspekter af menneskers handlinger (Bourdieu 2000). Fremtidens rolle blev på en lignende måde belyst af Michel de Certeau (1984) i hans opdeling mellem strategier og taktikker, hvor magten til at definere fremtiden sås som udslagsgivende for individers mulighed for at handle. Ikke desto mindre var antropologien, som Nancy Munn påpegede i en reviewartikel fra 1992, i en lang årrække primært optaget af fortiden med sit fokus på traditioner, vaner og riter (Munn 1992; se også Appadurai 2004; Emirbayer & Mische 1998; Johnson-Hanks 2005). I det omfang fremtiden blev set som motiverende faktor, var det ud fra en forståelse af individet som rationelt tænkende og Tidsskriftet Antropologi nr. 63,

4 økonomisk maksimerende. En sådan individforståelse har trods socialvidenskabens årelange understregning af social reproduktion og habitus også ligget til grund for samfundsmæssige satsninger på uddannelse, familieplanlægning og økonomisk opsparing (Rowlingson 2000). Med de senere årtiers diskussion af risikosamfundets behov for kontrol over fremtiden (f.eks. Beck 2004) og den globale teknologis reduktion af afstande i tid og rum (Adams 1990:140) er den kulturelle konstruktion af fremtiden imidlertid kommet i fokus, ikke bare i antropologien. Hvor videnskabelige studier af fremtiden tidligere ofte var et spørgsmål om at kigge ind i fremtiden (Mead 2005), er det nu i højere grad blevet et spørgsmål om at se på fremtiden som et fænomen i sig selv (Brown et al. 2000; Adam & Groves 2007; Rosenberg & Harding 2005) og på, hvordan den er en del af og praktiseres i nutiden (Mische 2009; Lertzman 2003; Grove 2008). Menneskers orientering mod fremtiden er en orientering mod verden, som har konkrete udtryk her og nu. At investere i en mobiltelefon, et par særligt fine nylonstrømper eller en billet til et fremmed land kan være skridt i retning af en ønsket fremtid. At knytte venskaber, bryde med sin familie eller opsøge en sportsklub kan ligeledes være det. Orienteringen mod fremtiden vil også altid være emotionel. Sociale emotioner som håb og desillusion implicerer en relation til fremtiden (Hage 2003). Håb kan ses som en motiverende faktor for handlekraft, når andre handlemuligheder er blokerede (Lindquist 2005:4), og desillusion som en opgivelse af enhver orientering imod fremtiden. Begge emotioner tillader således forskellige former for handling og valg. At studere den måde, hvorpå folk forholder sig til fremtiden, er ikke et spørgsmål om at forudsige den (Boissevain 1992), men kræver et særligt analytisk blik, der undersøger, hvordan forestillinger om fremtiden påvirker nutiden (Dalsgård & Frederiksen 2011 under udgivelse), hvordan folk lever med og mod forskellige fremtider (Nielsen 2008), og hvordan individer søger at befolke deres fremtid (Højlund et al i tryk). På baggrund af den senere tids voksende interesse for fremtiden, både inden for og uden for antropologien, har vi bedt forfatterne til dette nummer af Tidsskriftet Antropologi om at reflektere over, hvordan fremtiden kommer til udtryk i forskellige kontekster. Det er der kommet en række artikler ud af, som på hver deres måde behandler emnet. Fremtiden bliver her beskrevet i forhold til død og militær teknologisk udvikling, ungdom og uddannelse, politisk aktivisme og byplanlægning, museumsarbejde, materialitet og animation. Også fremtidens antropologi tematiseres og konkretiseres i dette nummer, idet vi præsenterer læseren for en -korrespondance mellem Nils Bubandt, Andreas Roepstorff og Rane Willerslev. Alle tre tiltrådte i 2011 professorater i antropologi. Som supplement til deres tiltrædelsesforelæsninger bad vi de tre formulere deres bud på, hvad antropologien kan og bør være i fremtiden. Det er der kommet et underholdende bud på. 4

5 Fremtiden starter som bekendt i dette øjeblik og hermed med læsning af Tidsskriftet Antropologi. Rigtig god fornøjelse. Litteratur Adam, Barabara 2006 Time. Theory, Culture & Society 23(2-3): Adam, Barbara & Chris Groves 2007 Future Matters: Action, Knowledge, Ethics. Amsterdam: Brill. Appadurai, Arjun 2004 The Capacity to Aspire: Culture and the Terms of Recognition. I: M. Walton (ed.): Culture and Public Action: A Cross-disciplinary Dialogue on Development Policy. Washington, DC: World Bank Publications. Beck, Ulrik 2004 Risikosamfundet. På vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre 1977 Outline of a Theory of Practice. Cambridge: Cambridge University Press Pascalian Meditations. Stanford: Stanford University Press. Boissevain, Jeremy 1992 On Predicting the Future: Parish Rituals and Patronage in Malta. I: S. Wallman (ed.): Contemporary Futures: Perspectives from Social Anthropology. Oxford: Routledge. Brown, Nik, Brian Rapper & Andrew Webster 2000 Contested Futures. A Sociology of Prospective Techno-science. Farnham: Ashgate. Dalsgård, Anne Line & Martin Demant Frederiksen 2011 (under udg.) The Potential of a Moment. Youth, Anthropology and Open-ended Analysis. Social Analysis. de Certeau, Michel 1984 The Practice of Everyday Life. Berkeley, Los Angeles & London: University of California Press. Emirbayer, Mustafa & Ann Mische 1998 What is Agency? The American Journal of Sociology 103(4): Groves, Chris 2008 The Living Future in Philosophy. Hage, Ghassan 2003 Against Paranoid Nationalism. Searching for Hope in a Shrinking Society. London: Pluto Press. Højlund, Susanne, Lotte Meinert, Anne Line Dalsgård & Martin Demant Frederiksen 2011 (i tryk) Wellfaring Towards Uncertain Futures. A Comparative Perspective on Youth in Marginalised Positions. Anthropology in Action. 5

6 Johnson-Hanks, Jennifer 2005 When the Future Decides: Uncertainty and Intentional Action in Contemporary Cameroon. Current Anthropology 46(3): Lertzman, Renee 2003 The Future Produced, Perceived and Performed. Reading Green Futures. Arbejdspapir. Lindquist, Galina 2006 Conjuring Hope. Magic and Healing in Contemporary Russia. Oxford: Berghahn. Books Mead, Margaret 2005 The World Ahead. An Anthropologist Anticipates the Future. Oxford: Berghahn Books. Mische, Ann 2009 Projects and Possibilities. Researching Futures in Action. Sociological Forum 24(3): Munn, Nancy 1992 The Cultural Anthropology of Time. A Critical Essay. Annual Review of Anthropology 21: Nielsen, Morten 2008 In the Vicinity of the State. House Construction, Personhood and the State in Mozambique. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Institut for Antropologi (under udg.) Mimesis of the State: From Natural Disaster to Urban Citizenship on the Outskirts of Maputo, Mozambique. Social Analysis. Rosenberg & Harding 2005 Histories of the Future. Duke University Press. Rowlingson, Karen 2000 Fate, Hope and Insecurity. Future Orientation and Forward Planning. Westminster: Policy Studies Institute. 6

7 MARGINALISERET TID Materialitet, fremtid og håb i Georgien MARTIN DEMANT FREDERIKSEN Kystbyen Batumi i det vestlige Georgien er blevet udset af den georgiske regering til at blive et turistmekka i sortehavsregionen. Storslåede byggeprojekter kan ses overalt i bymidten hoteller, restauranter, statuer, forlystelser og ikke mindst springvand. Såkaldte franske springvand, eller dansende fontæner, er blevet placeret tre centrale steder i byen, hvor de dominerer deres omgivelser med kaskader af vand, der skydes mod himlen i takt med lys og insisterende musik. Springvandene blev bygget af præsident Mikheil Saakashvili som en del af den generelle renovering af Batumi, der blev påbegyndt i årene efter Rosenrevolutionen i Millioner blev brugt på disse og lignende projekter, der af regeringen blev beskrevet som tegn på fremskridt, visuelle påmindelser om den lyse fremtid, der lå forude for landet efter revolutionen (Le Moulec 2010). I en tale, afholdt kort før byggeriet af springvandene i Batumi blev sat i gang, fremhævede Saakashvili, at: Fortidens Georgien var en nation, hvor hverken ledere eller folket kunne tro på fremtiden. Jeg tror, det er lykkedes os at ændre den opfattelse. Jeg tror, at det er lykkedes os at tilbyde håb. Jeg tror, det er lykkedes at vise styrke over for enorme udfordringer. Og jeg tror, at vi har en vision, der kan transformere en nation og en hel region (Saakashvili 2004; min oversættelse). For 20-årige Vanya har der dog ikke været meget positivt hverken ved springvandene eller præsidentens andre projekter. Han blev arbejdsløs efter krigen mellem Rusland og Georgien i sommeren 2008, og hans planer om at flytte til Rusland for at tage en uddannelse i Moskva faldt til jorden. Vanya var en af mine hovedinformanter under et feltarbejde udført fra 2008 til 2009 blandt en gruppe unge mænd i Batumi. For Vanya og hans venner var hverdagen ofte præget af kedsomhed. Det meste af deres tid blev brugt på at gå rundt i Batumis gader, som et tidsfordriv og for at mødes med venner og bekendte, der ligeledes slentrede Tidsskriftet Antropologi nr. 63,

8 rundt. Når vi gik sammen gennem byen, omtalte han jævnligt springvandene i meget negative termer og nægtede ofte at stoppe og kigge på dem. Selv om springvandene skulle symbolisere en lovende fremtid, var det ikke en fremtid, som Vanya følte, at han var en del af. Præsidentens nationale projekt syntes ikke at være et, der vedrørte ham. Vanya var ikke alene om at have denne opfattelse. Under mit feltarbejde var springvandene og de mange statslige byggeprojekter i byen et tilbagevendende emne, når lokale talte om fremtiden og deres mistillid til den. Men hvorfor blev løfter om en lovende fremtid mødt med en sådan skepsis? Denne artikel undersøger, hvordan materialitet i det offentlige rum, her statslige byggeprojekter, kan medvirke til at underminere troen på fremtiden blandt lokalbefolkningen, på trods af at tro på fremtiden netop er byggeprojekternes formål. Antropologen Anna Tsing har i sit studie af forholdet mellem et lille indonesisk lokalsamfund og den indonesiske stat vist, hvordan statslige projekter kan være medvirkende til (utilsigtede) marginaliserende processer (Tsing 1993). Denne artikel argumenterer for, at dette blandt andet har et tidsligt aspekt. Det vil sige, at marginalisering kan være et spørgsmål om ikke at tilhøre den samme tid, et fænomen, jeg vil henvise til som manglende sam-tidighed. Dette gør sig især gældende i forhold til spørgsmålet om ikke at tilhøre fremtiden. Gennem artiklen argumenterer jeg for, at mistilliden til byggeprojekterne kan ses som et udtryk for en form for tidslig marginalisering, hvor staten og dele af den georgiske befolkning ophører med at være hinandens sam-tidige, fordi bygningerne repræsenterer en fremtid, som mange lokale ikke føler, de tilhører. Centralt for dette er samspillet mellem ændringer i opfattelser af ideen om den postsovjetiske transition og statens evne til at distribuere håb for fremtiden blandt befolkningen, eksempelvis gennem materielle ændringer af det offentlige rum. For at forstå denne ændring sammenligner jeg i artiklen statslige byggeprojekter fra to tidspunkter før og efter revolutionen i Georgien i 2003 og den måde, byggeprojekterne bliver omtalt på lokalt i disse perioder. Materialitet og transition Som James Scott har vist i sin analyse af statslige projekter i Rusland, Tanzania og Brasilien, er omfattende planer om forbedring ofte endt galt, fordi de ikke har taget tilstrækkelig højde for lokale forhold (Scott 1998). Ikke desto mindre har omfattende materielle ændringer i og af det offentlige rum gennem århundreder været en måde, hvorpå stater og regeringer har søgt at legitimere sig selv i nutiden ved at skabe håb for deres befolkninger ved at vise, at forandringer var på vej (Harvey 2000). Dette har i høj grad gjort sig gældende i store dele af den postsovjetiske region i relation til den såkaldte transition. 8

9 Begrebet transition blev vidt anvendt inden for en lang række fagområder til at forklare den situation, som en række nye lande befandt sig i efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 en overgang fra sovjetisk planøkonomi til det frie marked. Som en række antropologiske studier af den postsocialistiske verden har vist, var transitionen på ingen måde entydig, og den udfoldede sig vidt forskelligt i de nye nationer. I en række af disse har tiden efter Sovjet været mærket af udbredt kaos og tab af muligheder, snarere end den har været en entydig vej mod en bestemt fremtid (Nazpary 2001; Humphrey 2002; Pedersen & Højer 2008; Frederiksen 2011b; Louw 2011). Transitionen var mange steder præget af en vis dobbelthed i forhold til lokale forestillinger om fremtiden. På den ene side lå fremtiden åben, hvilket skabte håb om, at livet ville ændre sig til det bedre. På den anden side var den usikkerhed, som denne åbne fremtid repræsenterede, også tyngende (Verdery 1996; Dunn 2008; Svašek 2008). Dette var især tilfældet i Georgien, hvor borgerkrig, økonomisk tilbagegang, sammenbrud af statslige institutioner og politisk ustabilitet var en del af hverdagen i store dele af halvfemserne (Dudwick 2002; Frederiksen 2006). Den nyvundne selvstændighed fandt også materielle udtryk i mange af de postsovjetiske lande, heriblandt Georgien. Dette skete ikke mindst i form af ikonoklasme, hvor statuer af Lenin og Stalin blev revet ned, men også gennem en række små og store nybyggerier, der symboliserede tilstedeværelsen af nye former for privat ejendom og nye internationale investeringer (Yampolsky 1995; Oushakine 2009; Alexander et al. 2007). Som Caroline Humphrey har påpeget, medførte den postsovjetiske periode ændringer i opfattelsen af det offentlige rum. Bygninger, der før var vores, blev i takt med privatisering deres, hvilket opdelte samfundet på nye måder (Humphrey 2007:178). Men selv om nye former for materialiter og ejerskab opstod, blev disse, i takt med ideen om transition og den åbne fremtid, ikke udelukkende set som negative faktorer. På trods af den usikkerhed, de var omgivet med, blev de set som værende tiltag, der potentielt set gjorde fremtiden anderledes og bedre end den kaotiske nutid. Tomhed og åbenhed Omkring årtusindskiftet udførte antropologen Mathijs Pelkmans et feltarbejde i Batumi. På dette tidspunkt blev den autonome republik Ajara, hvori Batumi ligger, styret af den despotiske leder Aslan Abashidze. Politi, militær, erhvervsliv og handel ved den nærliggende tyrkiske grænse kom i stigende grad under Abashidzes direkte kontrol, og imens borgerkrige brød ud i andre georgiske regioner, formåede Abashidze op gennem halvfemserne at opretholde en høj grad af autonomi fra den centrale regering i hovedstaden Tbilisi. 9

10 En lang række halvtomme bygninger stod dengang rundtomkring i byen. Pelkmans argumenterer for, at disse bygninger og deres tomhed kan bruges til at forstå transition i forhold til ideer om fremtiden (Pelkmans 2006). På det tidspunkt, hvor Pelkmans udførte sit feltarbejde, strømmede nye goder, idealer og mennesker over grænsen fra Tyrkiet, hvilket umiddelbart pegede på ændringer i det politiske og økonomiske liv. Udbredt nepotisme og statskontrol indikerede dog til stadighed en vis kontinuitet med sovjetiske praksisser (op.cit.144). Denne spænding, skriver han, var mest synlig i de billeder på transition, der blev skabt af lokalregeringens byggeprojekter. Officielle brochurer beskrev med stolthed de skoler, kirker, stadioner, fabrikker, børnehaver, hospitaler og kulturhuse, som Aslan Abashidzes politiske parti havde bygget både i Batumi og andre steder i regionen. Et fællestræk ved mange af disse modernistiske byggeprojekter var, at de af forskellige grunde var blevet opgivet, og derfor enten stod som halvfærdige skeletter eller tomme bygninger. Det mest overraskende ved dette var, ifølge Pelkmans, at de til stadighed blev set som billeder på fremskridt blandt store dele af lokalbefolkningen. Et sigende eksempel i Pelkmans tekst er en børnehave, der blev bygget i Batumis centrum. Bygningen knejsede synligt over et omgivende hegn, malet i hvidt med dele af tagkonstruktionen i glas. Indenfor var børnehaven udsmykket i forskellige farver og indeholdt fuldt udstyrede legerum, soverum, computerrum og sågar en lille swimmingpool med tilhørende fodbade. Den skulle, ifølge bygningens arkitekt, gøre børnene klar til livet i den nye verden (op.cit.200). Det eneste, der faktisk manglede i børnehaven, var børn, på trods af at den havde stået færdig i to år. Var dette, spørger Pelkmans, fordi der havde været tale om dårlig planlægning og organisering? Var det et levn fra tidligere tiders form for centraliserede beslutningsprocesser, hvor ideerne passede dårligt til praksis? Børnehaven figurerede i Aslan Abashidzes statslige brochurer om fremskridtet i regionen, men til Pelkmans overraskelse viste det sig, at børnehaven faktisk var finansieret af direktøren for havnen, og at den var ment som et tilbud til havnemedarbejdernes børn. Hvad alle refererede til som et statsligt projekt, var dermed i realiteten en privatskole, som få i realiteten ville have adgang til. Bygningen var dog delvist statslig som følge af de flydende grænser mellem den offentlige og private sektor, hvidvaskning af penge og korrupt politiske netværk og blev af selve staten kontinuerligt fremsat som et bevis på statens succes. Byggeriets status og ejerskabsforhold var således lige så uklar som den politisk-økonomiske kontekst og lige så uigennemskuelig som transitionens retning (op.cit.205). Ikke desto mindre blev børnehaven omtalt i overvejende positive vendinger af de lokale, som Pelkmans talte med. De nye byggerier i byen var i deres øjne et udtryk for, at tingene trods alt var ved at forandre sig til det bedre, og at fremtiden ville gøre drømme til virkelighed. Bygningernes tomhed, skriver 10

11 Pelkmans, kan forstås som en forudsætning for at opretholde denne drøm om en bedre fremtid. Så længe de var tomme, tilhørte de fremtidens sfære, og de var derfor potentielt set åbne for alle (op.cit.207). Deres tomhed lod fremskridtets ulighed forblive uset, og en tom børnehave afslørede eksempelvis ikke det faktum, at den kun var ment som et tilbud til en udvalgt gruppe. For Pelkmans informanter gjorde dette sig gældende både i forhold til de færdige, men aldrig anvendte, bygninger og de halvfærdige konstruktioner. Vanya, den unge mand præsenteret tidligere, voksede op i ovenstående periode. Faderen døde, da Vanya var lille, og storebroderen migrerede få år senere til Moskva, hvor han blev boende. Dette efterlod Vanya alene i Batumi med sin mor. De havde meget få penge, og Vanya begyndte sammen med nogle venner at stjæle, først mad, så små metaldele, som de solgte videre, og senere bilradioer. Det var dog, med hans egne ord, primært for sjov. Det var det også, da han begyndte at ryge marihuana. Tyveriet ophørte, men rygningen fortsatte gennem en årrække. Det lykkedes ham ikke at få en uddannelse på grund af pengemangel, og selv om moderen arbejdede, var de afhængige af de penge, som storebroderen nu og da formåede at sende hjem fra Moskva. Vanya omtalte ofte retrospektivt halvfemserne som mørke tider. Det var først langt senere, at han havde opdaget, hvordan Abashidze havde ledet regionen. Som han forklarede i et interview: Dengang var der mange, der troede, at han var en god mand, også min mor og jeg. Mange kendte ikke så meget til ham. Han var en god mand i vores øjne. Selv om Vanyas opvækst havde været præget af fattigdom, kriminalitet og stofmisbrug, var den for Vanya ikke som sådan bemærkelsesværdig, det var Georgien, og for ham havde livet aldrig set anderledes ud. Han havde som barn ikke oplevet det som spektakulært, at der var en fabrik, der producerede narkotika, ved siden af det sted, hvor han fangede frøer. Byggeprojekterne, som Pelkmans beskriver, havde også i Vanyas øjne dengang været positive tegn på fremskridt. Når vi sammen gik rundt i byen, kom vi fra tid til anden forbi dem. Men nu var de snarere ruiner, end de var symboler på fremtiden. På få år var både Abashidze og hans byggeprojekter blevet gjort til fortid. Den afsluttede transition I 2004 blev den daværende georgiske præsident Eduard Sjevardnadze afsat under en ikke-voldelig revolution, almindelig kendt som Rosenrevolutionen. Titusindvis af mennesker havde demonstreret i hovedstadens gader, blandt andet anført af den unge advokat Mikheil Saakashvili. Da et nyt valg blev udskrevet i starten af 2004, vandt Saakashvili med over 92 procent af stemmerne bag sig 11

12 (Manning 2007). Ordene håb og fremtid var fra starten en del af Saakashvilis nationale agenda og politiske retorik. Da Saakashvili kom til magten, var det således med store løfter om forandring. Ved sin tiltrædelse og i flere efterfølgende taler erklærede den nye præsident, at transitionen i Georgien nu endelig var ovre (Saakashvili 2004). Få måneder senere og efter massivt politisk pres blev Aslan Abashidze tvunget til at flygte til Rusland, og Ajara kom igen under den georgiske regerings kontrol. Regionen opretholdt sin status som autonom republik, men i praksis havde lokalregeringen nu meget begrænset selvbestemmelse. Det var i denne periode, at opførelsen af springvand og andre nybyggerier i Batumi blev påbegyndt. Op imod 200 millioner kroner blev efter sigende afsat til renoveringen af Batumi, men det forblev i lang tid uklart, præcis hvad de skulle bruges til. Facader på en række bygninger i centrum af byen blev malet, som det allerede var sket i Tbilisi (Frederiksen 2011b; Manning 2007), og det nye georgiske flag begyndte at vaje ved siden af det ajariske på og ved offentlige pladser og bygninger. Enkelte af Aslan Abashidzes (ufærdige) byggeprojekter blev revet ned, mens andre blev solgt som del af en større privatisering. Ligesom mange Sovjet-monumenter var blevet fjernet for at symbolisere Sovjetunionens sammenbrud, blev Abashidzes byggerier nu fjernet for at symbolisere, at hans tid og transitionen var ovre. I stedet skød en lang række nye byggerier i vejret i og uden for byen, mest af alt hoteller. Disse skulle, i teorien, sikre et boom inden for turisme og derved skabe et økonomisk grundlag i byen, der ikke var præget af den korruption, nepotisme og tvetydige grænsehandel, der havde præget Abashidzes tid. Frem til fortiden Ideen om at gøre Batumi til et center for turisme var ikke ny. Som et af de eneste subtropiske områder i hele Sovjetunionen havde den georgiske sortehavskyst tidligere været et yndet feriemål. Dette gjaldt især for ledende medlemmer af kommunistpartiet. De byggede storslåede dachaer sommerhuse langs strandene og på de grønne bjergskråninger. Kyststrækningen var blandt andet et yndet mål for den georgiskfødte Josef Stalin, der tilbragte de fleste somre i en af sine dachaer, i håbet om at det ville forbedre hans skrantende helbred (Montefiore 2005:71ff.). Ydermere blev regionen og især Batumi et område, hvor Sovjetunionens helte, det vil sige højt dekorerede militærpersoner, blev sendt til efter at være gået på pension, som en belønning for deres tjeneste. Klimaet og havet sikrede herudover regionen en plads i den sovjetiske planøkonomi som producent af citrusfrugter, te og tobak og som et centrum for uddannelse af søfolk. Som iagttagere senere har påpeget, var klimaet i Ajara-regionen ikke som sådan optimalt for hverken turisme eller dyrkning af citrus og te, men grundet den sikkerhed, jerntæppet gav, 12

13 voksede te, som om Ajara var det vådeste sted på jorden, og citrus og turisme, som om det var det mest solrige (Pelkmans 2006:6). De faktiske forhold fraholdt dog ikke styret fra kontinuerligt at søge at udvikle regionen. Infrastrukturen og det offentlige rum i Batumi, der førhen primært havde fungeret som en oliehavn, ændrede sig markant som følge af tilstrømningen af turister, søfolk og pensionister. Efter sigende havde der sågar været planer om at fjerne et nærliggende bjerg med dynamit for at sikre, at de skyer, der samlede regn i bugten, kunne forsvinde. Dette blev dog aldrig ført ud i livet. Med Sovjetunionens fald forsvandt jerntæppets sikkerhed, og både turistindustrien og den lokale produktion af te og citrus blev stillet over for store udfordringer. De nye markeder mod vest viste sig hurtigt at være uden for rækkevidde, og den pludselige konkurrence med nabolandet Tyrkiet betød, at produktionen af te og citrus næsten stoppede. Vidtstrakte plantager blev opgivet, hvilket medførte et stort tab af arbejdspladser. I forhold til turisme var situationen også pludselig forandret. Folk havde nu mulighed for at tage til nye destinationer, og den ulmende borgerkrig i Georgien betød, at kun få turister fra de tidligere Sovjetrepublikker søgte mod den georgiske kyst. Enkelte georgiere fra andre regioner i landet søgte stadig til byen som turister. Men forholdet mellem de georgiske turister og lokale var til tider problematisk grundet de politiske spændinger mellem Abashidze og den georgiske regering i Tbilisi. Efter Abashidzes afsættelse i 2004 var håbet, at både flere georgiere og internationale turister igen ville begynde at komme til byen om sommeren. Med transitionens afslutning ville præsident Saakashvili genskabe Batumi som turistby og dermed sikre dens fremtid. Den afsluttede fremtid? I begyndelsen af august 2008, netop som årets turistsæson var ved at begynde, startede den væbnede konflikt mellem Rusland og Georgien. Allerede i løbet af de første dage flygtede størstedelen af turisterne fra Batumi, selv om konflikten på dette tidspunkt kun hærgede i den nordlige del af landet. Nogle strandede dog i byen, da russerne bombarderede en del af jernbanelinjen til hovedstaden. Da havnebyen Poti, beliggende få kilometer længere oppe ad kysten, ligeledes blev bombet, begyndte mange lokale at flygte op i bjergene. Grundet byens havn og en nærliggende militærbase frygtede de, at Batumi ville blive den næste by, der blev luftbombet. Russerne havde udpeget disse som strategiske mål. Selv om konflikten var kortvarig, var resten af turistsæsonen ødelagt. Frygten for, at den skulle blusse op igen, afholdt både lokale og internationale gæster fra at tage til Batumi. Strande og hoteller lå næsten øde hen, og sammen med turisterne forsvandt store dele af de indtægter, som mange lokale havde regnet med. 13

14 Ifølge en bekendt, der arbejdede som konsulent i det lokale Ajara Tourism Association, var det ikke blot denne sæson, der var spoleret. Chancerne for, at internationale turister ville søge mod Georgien og Ajara i de følgende år, var minimale. Som han på et tidspunkt udtalte: Det eneste positive, vi kan sige om krigen, er, at folk ude i verden nu ved, hvor Georgien ligger, på grund af den massive mediedækning. Det negative er, at ingen længere tør komme hertil. Det var i disse uger, jeg første gang mødte Vanya. Han var tjener på en af de eneste cafeer ved stranden, der forblev åben under krigen. Jeg kom på cafeen som en af få gæster og begyndte at bruge aftenerne på at sidde og tale med Vanya og det resterende personale. Grundet mangel på turister og gæster blev cafeen dog snart nødsaget til at lukke. Den pludselige arbejdsløshed betød, at Vanya ikke kunne tage til Moskva, og selv hvis han havde haft de manglende penge, havde migration til Rusland været nærmest umulig på grund af den politiske situation, da visumreglerne mellem Georgien og Rusland efter krigen blev om end endnu mere strikse, end de havde været før (se Mühlfried 2010). Mulighederne i regionen var på dette tidspunkt få, og den generelle arbejdsløshed var overvældende. Selv om ingen officielle statistikker eksisterede, lå lokale skøn på mellem 50 og 70 procent. Fremtiden blev et emne, som Vanya ikke brød sig om at diskutere, og ved flere lejligheder blev han synligt irriteret over, at jeg spurgte ind til hans planer. Vanya var ikke alene om dette. Hverdagen både for ham og for mange af hans jævnaldrende udspillede sig i en position, hvori de modtog meget lidt hjælp udefra. De var ikke berettigede til at få økonomisk bistand fra staten, og de havde ikke penge nok til at tage en uddannelse, hverken i udlandet eller på et lokalt universitet. Og selv om de havde meget få penge, var de ikke en del af målgruppen for de utallige internationale og lokale ngo er i landet, da disse primært arbejdede med kvinder eller internt fordrevne flygtninge. Endvidere kom de fra sociale baggrunde, hvor mulig støtte fra deres familier var begrænset, primært på grund af fædre, der enten var alkoholiserede, migrerede eller døde (Frederiksen 2011a). For dem syntes transitionen ikke at være ovre, i den forstand at fremtiden var lige så uvis, som den altid havde været. Hvis landet havde nået sit mål, levede dette mål næppe op til de forventninger, der havde været til det blandt denne del af befolkningen. Hverdagen for Vanya og hans venner blev et spørgsmål om tidsfordriv. Sammen gik vi rundt i gaderne, dag efter dag, i en nærmest endeløs vandring. Men selv om Vanyas liv, set fra hans egen synsvinkel, var gået i stå, så fortsatte præsidentens byggeprojekter i byen, som om intet var sket. 14

15 Nye bygninger, nye fremtider Planen for et nyt operahus blev fremført på et tidspunkt, hvor præsidenten var under massivt pres. Kritiske røster mente, at Saakashvili bar en stor del af ansvaret for krigen, og at krigen som sådan havde været unødvendig. Disse stemmer var ikke bare marginale, men havde skabt massive demonstrationer i hovedstaden, der fortsatte i flere måneder. Oppositionen påbegyndte en landsdækkende rundrejse med konvojer af biler og minibusser, der transporterede talere og demonstranter fra by til by. De plæderede for, at et valg skulle udskrives, ellers ville landet ende i endnu en revolution. Præsidenten selv tog også på tur. Han fulgte næsten samme rute og ankom i de samme byer som oppositionen, blot nogle uger efter, at de havde været der. Med sig havde han beroligende ord om, at krigen var ovre, og at russerne bar hele skylden, samt planer om nye byggeprojekter, der skulle sikre landets fremtid. Han ankom også til Batumi, omringet af sin horde af tungt bevæbnede livvagter. Den officielle grund til besøget var præsentationen af planerne for et nyt operahus. Sloganet var et nyt operahus for alle, et udtryk, der blev konkretiseret af det faktum, at operahusets facade løbende ville kunne skifte farve. Det var således det visuelle udtryk, der dannede den umiddelbare baggrund for det inklusive aspekt. Operahuset skulle placeres nær strandpromenaden på en plads, der tidligere havde huset et af Aslan Abashidzes byggerier. En stor plakat, med billede og slogan, blev sat op på den tomme byggetomt, og løftet gik på, at operahuset ville stå færdigt den følgende sommer. I en tale holdt ved præsentationen forklarede præsidenten, at operahuset ville være det mest grandiose i sortehavsregionen. Ind imellem udtalelser om, at han ikke ville træde tilbage til trods for protesterne mod ham, fremhævede han, at regeringen ikke blot ville bygge et operahus i byen, den ville heller ikke ville spare nogen indsats for at bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom på Georgiens sortehavskyst (Mchedlishvili 2009; min oversættelse). På trods af situationen i de to andre autonome regioner i landet, Abkhasien og Sydossetien, hvis status var blevet om muligt endnu mere uklar efter konflikten med Rusland, og trods den spirende globale økonomiske krise fastholdt præsidenten, at Georgien fortsat var på rette kurs. Som han forklarede i sin tale: Vi vil fuldføre dette projekt sammen og, som jeg har lovet, gøre Batumi til den smukkeste by ved Sortehavet. Mange vil sige: Der er ikke tid til operahuse og musikhuse, når fjenden står på vores jord, og når vi er sultne og arbejdsløse. Men dette er en yderligere kilde til arbejde og et middel til at tiltrække turister. Hvis Ajara har turister i dag, vil dette antal om to år være vokset til 1,5 millioner og om fem år til 4-6 millioner [ ] Jeg garanterer dette, og jeg har aldrig løjet for jer. Når den fremtidige generation spørger, hvad vi har givet dem, vil de 15

16 16 sige, at vi har opbygget det mest fremtrædende turistcentrum ved Sortehavet, det smukkeste operahus i Europa, et nyt Barcelona i Georgien, og hvad der er endnu vigtigere, et bedre liv (ibid.). Operahuset var således ikke blot ment som gave til byens nutidige beboere, den var i lige så høj grad til fremtidens generationer. Men spørgsmålet om, hvem operahuset egentlig var til, forblev uklart for mange. Sloganet et nyt operahus for alle var ikke som sådan et udtryk for, at alle nu ville kunne gå i operaen. Rent praktisk blev det bygget for turister. Det inkluderende syntes således snarere at bestå i, at alle ville kunne se operahuset udefra. Dette gjorde sig også gældende for en lang række af de andre byggeprojekter i byen. Under en køretur med min nabo Zauri, en tidligere maskiningeniør, der nu ernærede sig som taxachauffør, kom vi forbi en række konstruktioner lige uden for centrum. Til mit spørgsmål om, hvem der byggede hotellerne, svarede han hånligt, at det skam ikke var hoteller det hele. Enkelte af byggerierne var også til fast beboelse. Han nærmest spyttede, da han fortalte, hvad kvadratmeterprisen i en af lejlighederne ville være. Zauri havde i en lang periode forgæves prøvet at finde arbejde som maskiningeniør, men fordi der næsten ingen fabrikker var i regionen længere, havde det været umuligt. Det var ikke meget nemmere at overleve som taxachauffør. Mange andre havde valgt den samme udvej, og Zauri forklarede, at han skulle være heldig, hvis han fik en, to eller tre korte ture rundt i byen på en dag. Benzin koster penge, bilen koster benzin, vedligeholdelse koster penge. Alting spiser penge her, så indkomsten er meget lille. Selv om byggerierne, vi passerede, stod tomme, var der for Zauri ingen tvivl om, hvem de var til, eller rettere, hvem de i hvert fald ikke var til de var ikke til ham. Denne opfattelse af, at byggeriernes fremtid tilhørte nogle andre, gik igen blandt de unge mænd, jeg fulgte, også når det angik hotellerne. De fremhævede, at de formodentlig aldrig selv ville komme til at bo på dem som gæster, men derudover mente de også, at det var tvivlsomt, hvorvidt de nogensinde ville komme til at arbejde på et af dem. At få arbejde på et af de nye hoteller krævede som minimum, at man havde taget kurser inden for restaurations- og hotelbranchen. Uden hverken uddannelse eller muligheden for at tage en var dette et håbløst projekt for unge som Vanya. Selv om kurserne blev udbudt flere steder, kostede de penge, og det udelukkede mange unge fra at kunne tage dem. Batumis offentlige rum bestod på dette tidspunkt ikke blot af delvist færdige byggeprojekter. Det bestod også af utallige lyssektioner og projektorer, der oplyste officielt udvalgte steder kirker, gamle romerske ruiner, russiske palæer fra slutningen af det 19. århundrede, palmetræer og officielle bygninger. Det er ikke overraskende, at lys blev en udbredt mekanisme til at symbolisere forandring efter revolutionen, i og med at elektricitetsmangel havde præget størstedelen af

17 halvfemserne i landet (Devlin 2004). Elektricitet var et af Saakashvilis opnåede mål. De dansende springvand i Batumi var massivt oplyst, og blandt lokale sagdes det, at de var Saakashvilis kæleprojekter. Som en informants udtalte: Ved du, hvad vi kalder ham? Kong Springvand d. 1. Det eneste, han laver, er at bygge springvand. Ja, han har også bygget nogle veje og sørget for elektricitet, det er også godt, men hvad med noget mad? Lige såvel som nogle ting og steder i byen blev oplyst, forblev andre i skyggen. Der blev således skabt en synlig afgrænsning mellem det, der kunne inkluderes i statslige ideer om nationen og dens fremtid, og det, der blev set som ubrugbart og derved gemt eller trukket ud af det offentlige rum (Frederiksen 2009). Og i takt med at de nye byggeprojekter, springvand og lyssektioner blev flere og flere, så voksede den lokale skepsis mod dem. Jeg spurgte Vanya, hvorfor han troede, at præsidenten ville bygge et operahus: Jeg ved det ikke, det er ikke for min skyld. Det ville være bedre, hvis han ikke byggede det. Folk har økonomiske problemer, det ville være bedre, hvis Misha [præsidenten] gav pengene til folket, eller hvis han byggede nogle fabrikker for at skabe arbejdspladser. Men ikke et operahus, almindelige mennesker vil ikke kunne bruge det, det vil kun være for de rige. Da jeg efterfølgende spurgte, om præsidenten da slet ikke havde gjort noget godt, svarede han nøgternt, at før Misha havde vi et dårligt liv, da Misha kom, blev vi ved med at have et dårligt liv. På dette tidspunkt, knap et årti efter Mathijs Pelkmans observerede de tomme, håbefulde bygninger i Batumi, lå flere af de selvsamme bygninger stadig tomme hen. Deres tomhed syntes at bære præg af decideret hulhed. For mine informanter var dette steder, hvor de højst stoppede for at tisse ( det er som et stort toilet, som en af dem påpegede), og hvor misbrugere mødtes for at være skjult fra offentlige øjne. De resterende af Aslan Abashidzes tomme eller ufærdige byggeprojekter stod nu som ruiner blandt en række nye ufærdige projekter, opført af Mikheil Saakashvili. Nogle af sidstnævnte, som operahuset, eksisterede endog ikke endnu, kun som billeder og slogans på store plakater sat op på deres bestemmelsessted. Men den fremtid, de skulle symbolisere, fandt ikke genklang hos lokalbefolkningen. Den håbefuldhed, som tidligere var blevet skabt af tomme eller halvfærdige bygninger under Abashidze, syntes at være blevet erstattet af en håbløshed, der voksede med hver ny bygning. Som Vanya udtrykte det, havde livet ikke ændret sig under Abashidze, hvorfor skulle det gøre det nu? 17

18 Stat, håb og materialitet Håb og tillid til staten er i en anden sammenhæng blevet beskrevet som centrale elementer i individers anskuelse af deres egen fremtid. I en analyse af relationen mellem stat og håb i Australien beskriver Ghassan Hage en libanesisk immigrant, Ali, og dennes møde med fodgængerfelter. Ali fortæller, hvordan disse fik ham til at føle sig betydningsfuld, i og med at de fik biler til at standse for ham. Det var en situation, han ikke havde været vant til i Beirut. Med fodgængerfelterne oplevede han, at der var nogen (staten), der passede på ham (Hage 2003:145). Det magiske ved fodgængerfelterne, skriver Hage, er det faktum, at de tilbyder et øjebliks anerkendelse. De kan således ses som en form for social gave, der får modtageren til at føle, at hun eller han er en del af samfundet (op.cit.146). Ifølge Hage er dette et udtryk for samfundets (eller statens) evne til at distribuere håb. Det vil sige, til at skabe steder, scenarier og mekanismer, der får samfundets medlemmer til at stole på det samfund, de lever i. Håb, skriver Hage, er generelt set en måde, hvorigennem folk, på forskellig vis, forholder sig til deres fremtid. At få en befolkning til at tro på samfundet ved at skabe håb hænger således sammen med evnen til at få denne befolkning til at tro på statens fremtid og ikke mindst deres egen placering i denne fremtid (op.cit.10ff.). For immigranten Ali i Australien var fodgængerfeltet en social gave, der gav ham en oplevelse af, at han hørte til i samfundet, og at det anerkendte ham. Men hvilken form for social gave er springvandene og planerne for et nyt operahus i Batumi? Og hvordan adskiller de sig fra en tom børnehave? I den resterende del af artiklen diskuterer jeg dette i relation til forholdet mellem materialitet, tid og håb. Marginalisering og tidslige katarakter Mennesker og materialitet kan siges at eksistere i en form for gensidig afhængighed mennesker skaber ting, der påvirker mennesker, der skaber ting (Miller 2005). Men som Christopher Pinney har påpeget, er dette ikke så enkelt og så cirkulært et billede, som det umiddelbart synes at være. Tilstedeværelsen af materialitet kan rigtignok skabe sammenhæng i hverdagen, men det kan lige såvel skabe uorden og adskillelse (Pinney 2005:257). Dette gør sig især gældende i forholdet mellem materialitet og tid. I sin analyse af denne relation henviser Pinney til den tyske filosof Siegfried Kracauer. Tid, skriver Kracauer, er ikke et homogent flow. Det skal, metaforisk set, snarere forstås som en form for katarakter: Tid er således ikke en enkelt flod, men derimod en række af fald og strømhvirvler, der alle forfølger deres egne usammenhængende baner (Kracauer 1969). Dette 18

19 betyder, at ting, mennesker og fænomener således kan befolke den samme epoke uden nødvendigvis at være hinandens sam-tidige (Pinney 2005:265) de har ikke nødvendigvis det flow eller det samme endemål. Selv om ting, mennesker og fænomener, ligesom vand i en række af fald, til en vis grad er forbundet med hinanden, eksisterer de ikke nødvendigvis i en direkte relation til hinanden. Dette perspektiv på tid er interessant i forhold til den beskrevne situation i Georgien, fordi den kan hjælpe til at give en forståelse af de forskellige oplevelser af og ideer om fremtiden, der er på spil. Nationale narrativer, inklusive det, der bliver fremført af Mikheil Saakashvili, baserer sig som oftest på en idé om, at samfundet entydigt er på vej det samme sted hen, som en flod, der bevæger sig mod et fast defineret mål. I Georgien blev dette narrativ koblet til ideen om transitionen, som ifølge præsidenten nu var ovre. Efter 15 års postsovjetisk kaos havde landet, ifølge præsidenten, endelig fundet fodfæste. Men virkeligheden for store dele af befolkningen var mere kompleks end som så. For mange lokale, som Vanya og hans venner, bevægede samfundet sig snarere et andet sted hen end dem. Som nævnt opfattede mine informanter eksempelvis ikke de nye hoteller som værende deres, De ville aldrig komme til at bo på dem, og selv hvis de blev bygget færdige (hvilket mange af dem ikke syntes at blive), var sandsynligheden for at få arbejde på et af dem minimal. Operahuset var, med præsidentens ord, en gave til fremtidens generationer. Problemet for mange lokale var, at de ikke var sikre på, at de var en del af denne fremtid. Ud over at operahuset som social gave kun eksisterede som en idé og som et billede på en plakat, blev det således heller ikke opfattet som en gave. Heri ligger en af de centrale forskelle mellem den umiddelbare postsovjetiske periode og den posttransition periode, der retorisk blev fremsat af Saakashvili det faktum, at tomheden som et rum af muligheder, som Pelkmans beskrev, ikke længere eksisterer som et symbol på en inklusiv fremtid. Da transitionen i Georgien blev erklæret for overstået af Saakashvili, stod fremtiden ikke længere som et åbent mulighedsrum med nutiden som et skridt på vejen. Det blev snarere gjort klart, hvad fremtiden ville være eller ej (og for hvem), hvilket omstyrtede den kalejdoskopiske arena, den før var blevet set som. Under mit feltarbejde var der stadig utallige byggeprojekter i Batumi, mange af dem overladt til tomhed efter krigen og den økonomiske krise, men de var ikke længere et billede på åbenhed. Selv løftet om bedre turistsæsoner i fremtiden blev af mange af mine unge informanter opfattet som hult grundet krigen. De befandt sig i stigende grad i en marginal position, hvor samfundet omkring dem gik én vej, mens de var tvunget til at gå en anden. 19

20 Fremtid for hvem? At bygge monumenter, skriver Mikheil Yampolsky (1995:95), kommer fra et ønske om på magisk vis at påvirke tidens gang, enten for at ændre den eller undgå dens indflydelse. At rive en statue af Lenin eller Stalin ned, som det skete i mange lande i starten af halvfemserne, var en offentlig erklæring af, at Sovjettiden var ovre. Som beskrevet kan nedrivningen af Aslan Abashidzes byggerier ses i samme lys. Det vil sige som et offentligt udtryk for, at Abashidzes tid var ovre. Skift i og demonstrationer af magt er indbygget i sådanne handlinger. Magten i det offentlige rum ligger dog ikke blot i omfattende handlinger som ikonoklasme, men også i langt mere sofistikerede design (Thrift 2004). Evnen eller magten til at tænde og slukke for en kontakt og derved oplyse én bygning, men ikke en anden, og derved bestemme, hvad der skal ses, og hvad der skal hvile i skyggen, er lige så stor. Denne artikel har fokuseret på, hvordan dette kan resultere i utilsigtede konsekvenser som følelser af marginalisering og manglende tro på staten og fremtiden. Som Elizabeth Dunn har påpeget, forblev den georgiske stat efter revolutionen tilbagetrukket fra en lang række socioøkonomiske områder på trods af Saakashvilis forsøg på at reformere samfundet. Dette, skriver Dunn, skete ikke udelukkende, fordi den georgiske regering under Saakashvili fungerede under neoliberale principper om selvregulering, det var snarere et spørgsmål om en tabt kapacitet til at regulere mennesker og ting (Dunn 2008:244). Mens staten efter revolutionen således koloniserede nogle dele af det sociale liv (se Koch 2006), forblev andre ukoloniserede, ikke-gennemtrængte og stort set forladte (Dunn 2008:253; min oversættelse). Som Paul Manning ligeledes har konstateret, er det svært at pege på synlige resultater af Saakashvilis politik ud over renoveringsprojekter, malede facader i hovedstaden og opfyldning af de mest hullede veje (Manning 2007:202). På trods af udviklingsprojekter i millionklassen er store sociale problemer endnu ikke blevet adresseret (Dunn 2008:254). Som vist i denne artikel er situationen i Georgien dog ikke blot et spørgsmål om en tabt evne til at regulere. Det er også et spørgsmål om en tabt evne til at skabe håb. Springvandene og byggeprojekterne i Batumi og den lokale pessimisme mod dem skal ses i dette lys. De blev som nævnt gjort grin af som værende præsidentens kæleprojekter, der gjorde lidet andet end at forsøge at pynte på hans ry. Som beskrevet klagede flere lokale over, at springvandene ikke satte mad på bordet, og at de visioner og løfter for fremtiden, de skulle symbolisere, virkede hule. For Vanya stod det klart, at operahuset ikke blev bygget for ham, og for Zauri stod det klart, at hoteller og ejendomskomplekser ikke havde noget at gøre med hans personlige muligheder i fremtiden. Det er ikke som sådan bemærkelsesværdigt, at dele af en befolkning forholder sig skeptisk til statslige projekter. Det in- 20

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2 1 Mauss, Marcel: "Af: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund" 1 Kilde: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund Spektrum, 2000 ISBN: 8777631803 2 Lévi-Strauss, Claude:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

EN SKILSMISSE, ET OVERFALD OG EN FREMTID UDEN JORD

EN SKILSMISSE, ET OVERFALD OG EN FREMTID UDEN JORD EN SKILSMISSE, ET OVERFALD OG EN FREMTID UDEN JORD E N E T N O G R A F I S K F O R T Æ L L I N G O M S O C I A L E K O N S E K V E N S E R A F G Æ L D a f M E T T E L I N D K U S K Det kan have alvorlige

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Diez CUC, svarer han, da vi spørger, hvad det koster at køre med ham fra varehuset La Epoca i Gamle Havanna til vores hotel i bydelen Vedado.

Diez CUC, svarer han, da vi spørger, hvad det koster at køre med ham fra varehuset La Epoca i Gamle Havanna til vores hotel i bydelen Vedado. Elektrikeren Mario kører cykeltaxi i Havanna. Den røde tre-pesos pengeseddel med Che Guevara er måske væk om et år. Men det er ikke planen af opgive socialismen. Tværtimod vil Cuba skabe et rigt og bæredygtigt

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Vi rejste til Tbilisi, landets hovedstad, for at blive klogere på netop den konflikt.

Vi rejste til Tbilisi, landets hovedstad, for at blive klogere på netop den konflikt. Jyllands-Posten, Tbilisi, marts 2019: Historien om Georgien er lige så meget historien om forholdet mellem Rusland og Vesten. Efter vores studietur til Georgien har vi først og fremmest lært, at langt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Børnekirken Julen 2018

Børnekirken Julen 2018 Adventkalender til Børnekirken Julen 2018 1. søndag i advent: Børn på flugt! I dag må mange børn flygte på samme måde, som Jesusbarnet måtte flygte fra Herodes. Dette oplæg kan hjælpe børn til at forstå,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Integreret tosprogethed vej en til integration

Integreret tosprogethed vej en til integration Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere