Imitation Sport og socialitet Sportsudøvelse som kontrast Kritiske refleksioner over

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.3.3. Imitation...66 4.4. Sport og socialitet...68 4.4.1. Sportsudøvelse som kontrast...68 4.4.2. Kritiske refleksioner over"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion det er jo fordi det er en uvirkelig verden det her Problemfelt: Fængselslivets ambivalens Det analytiske felt: Den meningsfulde indhegning Det teoretiske felt: Fængslet som forskningsobjekt Fængselssocialitet som analytisk objekt Fænomenologi som teori og metode Specialets opbygning Metodernes dialog med feltet Jyderup Statsfængsel Formel og uformel adgang Positionering At tage feltet på sig Legitimitet Det polariserede rum Interviewets forudsætninger Indgreb eller overgreb. Etiske overvejelser Opsamling Fængslets tider Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Ventetid Det bureaukratiske system Underkendelse af fangernes tid Det sociale rums uforudsigelighed Ubevidst opmærksomhed Midlertidighed Sociale relationer og positioner Sladder som socialt navigationsredskab Den sociales verdens taget for givethed Mekanisk tid Den tomme tid Mutual tuning in Opsamling Fængslets rum Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Omgivelserne som aktør Tranghed Trængsel Social nærighed og immunitet Hjem og hverdagspraksisser Indretning og individualitet Forskel på hjem og hjem-ligt!...64

3 Imitation Sport og socialitet Sportsudøvelse som kontrast Kritiske refleksioner over socialitetsbegrebet Fængslets kategorisering Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Den kriminelle anden Kategorien kriminel Mistro og skepsis Kategorisering og social besmittelse Hverken kendt eller ukendt Social uafgjorthed Hilse-systemet Venskaber Tillid Langtidsfanger Fængslet som ikke-sted En bastard-udgave Illusionens kraft Specialets pointer Fængslets tider Fængslets rum Fængslets kategorisering Illusion som socialt grundvilkår Fængselslivets uvirkelighed Det umiddelbare paradoks Teoretiske perspektiver Litteraturliste...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8. TAK...112

4 3 1. Introduktion 1.1. det er jo fordi det er en uvirkelig verden det her [D]et helt almindelige liv, som det leves og opfattes af folk selv, og som netop af den grund er helt almindeligt er udgangspunktet for antropologiens vidensprojekt, skriver antropolog Kirsten Hastrup (Hastrup 2003:9). Men feltarbejdet, som ligger til grund for dette speciale, er foregået på et sted og i en tid, hvor livet af folk selv opfattedes som alt andet end almindeligt. Faktisk opfattede størstedelen af mine informanter grundlæggende deres hverdagsliv som helt ualmindeligt, og de betegnede det bl.a. som pseudo-skabt, kunstigt opstillet, en pervers verden og frem for alt uvirkeligt. Men fordi livet på nogle måder levedes helt almindeligt, skete det imidlertid, at forestillingen om uvirkelighed blev glemt eller trængt i baggrunden: jamen folk glemmer nogen gange, at det her ikke er virkeligheden, og det gør jeg selv indimellem nogen gange bliver man nødt til lige at sige til sig selv: prøv lige at træde fire skridt tilbage og så lige tag det hele i perspektiv, og så: hvad er det egentlig talt lige, at du er i gang med? Fordi at man kører inde i den der hverdags trummerum, og det kører hurtigt nogen gange og du tænker ikke over, at det her faktisk kun er hvad skal man sige? Det er kun på lånt tid, og det er en meget, meget vigtig faktor Det her, det er på lånt tid, intet andet, og det glemmer man nogen gange i den hurtige hverdag, det godt kan være heroppe, så lever man sig ind i hverdagen heroppe og det er også fint nok, men du må bare aldrig nogensinde glemme, at det stadig er på lånt tid, det her, det er ikke noget du selv har valgt når dine tanker om den anden side, dvs. den rigtige virkelighed, de forsvinder, ligeså snart de begynder at svinde, så har du ikke været opmærksom. Mit feltarbejde foregik på Jyderup Statsfængsel et åbent fængsel på Vestsjælland i Danmark Problemfelt: Fængselslivets ambivalens Det ovenstående citat indfanger et centralt spændingsfelt i mit materiale om fangernes 1 liv på fængslet. Spændingsfeltet udspringer af den dikotomi, jeg antydede ovenfor, som beskriver 1 Gennem hele opgaven bruger jeg ordet fanger om indsatte. Dette er de indsattes egen måde at omtale sig selv, og da jeg ønsker at formidle en forståelse af hverdagslivet i fængslet, som privilegerer de indsattes erfaringer og perspektiv, har jeg valgt at fastholde denne indfødte betegnelse.

5 4 fangernes opfattelse af verden udenfor 2 (dvs. uden for fængslet) som den rigtige virkelighed og livet på 3 fængslet som uvirkeligt. Denne dikotomi konstituerer en erfaringsmæssig ambivalens, som består i at fangerne på den ene side opfatter livet på fængslet som en uvirkelig social verden, som de hverken interesserer sig for eller ønsker at engagere sig, og på den anden side oplever, at hverdagens trummerum, -de daglige gøremål, pligterne og samværet med andre fanger trænger sig på og fylder så meget, at de ikke kan undgå en vis indlevelse og involvering i fængslets sociale verden. Fysisk og social interaktion er således en konstant og uundgåelig del af fængselshverdagen, som indebærer at fangerne tvinges til at tilpasse sig, forholde sig og dermed rette deres opmærksomhed mod hinanden, dvs. de tvinges til at involverer sig. Men parallelt med en uvilje og modstand mod at engagere sig. At fangernes sociale interaktion og de sociale relationer de udvikler, grundlæggende er tvungne og uønskede, men samtidig også uundgåelige, konstituerer en ambivalens der præger fangernes sociale praksisser, og indebærer at den socialitet de udvikler får en helt særlig karakter. I dette speciale vil jeg udforske og analysere karakteren af denne særlige fangesocialitet og de processer, som påvirker og bidrager til udviklingen af den. Jeg vil sætte fokus på, hvordan den sociale interaktion formes og udfolder sig, og på beskaffenheden af fangernes sociale relationer. Og jeg vil undersøge, hvordan fangerne oplever, håndterer, og forholder sig til socialiteten. At fangerne ikke kun deltager i socialiteten, men også forholder sig til den, afspejles bl.a. i den refleksivitet, som forestillingen om fængselslivets uvirkelighed er udtryk for. Jeg har således skitseret et problemfelt, der er centreret omkring livet på et fængsel som en social verden, hvor der udvikles en særlig socialitet, der dels er påvirket af, at aktørerne deltager ufrivilligt, men samtidig ikke kan undgå at involvere sig, dels bærer præg af, at de 2 Jeg bruger bevidst udenfor i ét ord, som et forsøg på at indfange fangernes oplevelse af at være indespærret og dermed symbolsk indenfor. Det vil sige, at verden uden for ikke kun bliver uden for fængslet, men også i overført betydning udenfor i forhold til det liv, der leves på fængslet, som er indenfor. 3 For en refleksion over og begrundelse for at tale om livet på fængslet, frem for livet i fængslet, se note 49.

6 5 forholder sig aktivt og refleksivt til denne sociale verdens (u)virkelighed, og min ambition med dette speciale er derfor at besvare følgende spørgsmål: Hvilken karakter har den socialitet, som udvikles blandt fangerne på det åbne fængsel, og hvordan oplever, håndterer og forholder fangerne sig til denne? I forlængelse heraf diskuterer jeg begrebet socialitet og argumenterer for en definition, som indebærer at de involverede aktører forholder sig til hinanden, og derved er opmærksomme på (men ikke nødvendigvis interesserede) i hinanden Det analytiske felt: Den meningsfulde indhegning I bogen Ind i verden skriver Hastrup, at et analytisk felt konstitueres af andet og mere end det konkrete fysiske rum, og at antropologen i beskrivelsen af sit analytiske felt må argumentere for, at dette andet udgøres af et socialt fællesskab (Hastrup 2003:14). I løbet af feltarbejdet udfordrede informanterne nærmest dagligt min forestilling om, at feltet udgjorde et socialt fællesskab. For selvom fangerne deltog i og bidrog til udviklingen af socialitet var det ikke ensbetydende med, at de opfattede sig selv som en del af et fællesskab. De fleste udtrykte derimod ofte demonstrativt, at de hverken opfattede sig som eller ønskede at være del af et fællesskab. Dette fremgik især ved, at stort set alle fanger definerede sig selv som atypiske fanger. Et fænomen de også selv var opmærksomme på: hvis du hører, hvordan mange af dem de udtaler sig også omkring hinanden, så er det også altid der er alle dem der og så er der mig, og der er hul imellem, fordi ikke nogen ønsker at blive identificeret som en af fangerne, én af de kriminelle, én af de Fangerne beskriver således generelt sig selv som udenforstående i forhold til et fællesskab, som de forestiller sig udgøres af alle de andre typiske fanger, og mit felt kan derfor ikke siges at være konstitueret ved et bevidst og anerkendt socialt fællesskab. Men feltet skal stadig kunne afgrænses på en måde, som giver mening i den levede verden, det skal kunne gives en meningsfuld indhegning som Hastrup skriver (ibid.), og i mit felt reflekteres den analytisk meningsfulde indhegning i et konkret fysisk hegn. Hegnet omkring fængslets område indhegner dels en konkret fysisk lokalitet, men det indhegner samtidig mit

7 6 empiriske objekt fangernes hverdagsliv på Jyderup Statsfængsel. I den forstand giver det mening at tale om, at fangerne udgør et fællesskab, nemlig et erfaringsfællesskab (Vigh 2004:120). Så selvom den enkelte fange tydeligt og demonstrativt definerer sig selv udenfor et forestillet fangefællesskab, giver det stadig mening at definere den socialitet, fangerne udvikler og deltager i, som analytisk objekt og at underlægge det en antropologisk analyse Det teoretiske felt: Fængslet som forskningsobjekt Der er forsket meget i fanger og fængsler. Blandt andet kan udviklingen af kriminologien 4, der beskæftiger sig med kriminelle, kriminalitet og deres rolle i samfundet, ses som et udtryk for en samfundsmæssig interesse for kriminelle og i forlængelse heraf, også for de steder samfundet placerer dem: fængslerne. Forskningsmæssigt forbindes fængselsstudier traditionelt med den funktionalistiske Chicago-skole, hvis sociologer (f.eks. Clemmer 1958, Sykes 1958, Goffman 1967) beskrev fange-samfundet som et lukket socialt system, der bedst kunne forklares ved teorier om sociale roller og hierarkier 5 (Rhodes 2001). Disse studier fremhæves ofte som de første, der dokumenterede prisonization 6 og på baggrund heraf problematiserede fængslers kriminaliserende effekt (Bondeson 1989:1,11). Et velkendt hovedværk fra en af Chicago-skolens repræsentanter er Erving Goffmans bog Anstalt og menneske (1967). I dette værk udvikler han begrebet totale institutioner, som dækker over en række institutionstyper med grundlæggende fællestræk 7, herunder fængsler. Goffman analyserer primært, hvordan institutionelle-strukturelle aspekter ved livet i totale institutioner påvirker og former klienterne, og en af hans væsentligste pointer er, at 4 Kriminologien er en videnskabstradition som dækker mange områder, men i bogen Kriminalitetens årsaker (2001) fremhæver den norske kriminolog Ragnar Hauge to centrale områder indenfor kriminologien. Dels analyser af hvordan strafferetssystemet opererer, det vil sige samspillet mellem lovgivere, politi, tiltalemyndighed, domstole, fængselsvæsnet eller kriminalforsorgen. Dels behandling af de enkelte kriminalitetstyper fra mord til økonomisk kriminalitet (Hauge 2001:forord). Generelt opfattes kriminologi dog som læren om kriminelle handlingers årsag (ibid.:11). Kriminologien som videnskab har rødder i retsfilosofien (ibid.:20) og blev grundlagt som empirisk videnskab i første halvdel af 1800-tallet (ibid.:24). 5 Et teorikompleks, som senere er blevet opkaldt symbolsk interaktionisme, af Herbert Blumer (1969). 6 Det vil sige den proces, hvor fanger socialiseres til en specifik fange-rolle. 7 Den totale institution kan defineres som et opholds- og arbejdssted, hvor et større antal ligestillede individer sammen fører en indelukket, formelt administreret tilværelse, afskåret fra samfundet udenfor i en længere periode. Fængsler er et udmærket eksempel herpå skriver Goffman (Goffman 1967:9). Andre eksempler kunne være internater, kaserner, klostre, psykiatriske hospitaler m.fl..

8 7 institutionalisering (specifikt for fængsler kaldet prisonization ) fører til social, personlig, psykisk og til tider fysisk invalidering. I sin samtid var værket banebrydende, og megen institutionsforskning har siden fokuseret på uddybelse og nuancering af institutionaliseringens implikationer disciplinering, regulering og invalidering. Et andet hovedværk indenfor fængselsfaglitteraturen er den franske filosof Michel Foucaults genealogiske analyse af fængslet. I Discipline and Punish (1991) argumenterer Foucault for, at idéen om mennesket som unikt og individuelt subjekt har påvirket måden samfundet opfatter og udøver straf på og dermed bidraget til den opblomstringsperiode fængselsvæsnet oplever i moderne samfund. Samtidig påpeger han, at fængslet bliver et sted, hvor det farlige og uregerlige (de kriminelle) udsondres fra det almindelige samfund. Foucaults analyse kan karakteriseres som en post-strukturalistisk makro-analyse af et samfundsfænomen fængslet og dets rolle i det (moderne) samfund, som det samtidig er et typisk produkt af 8. Disse to hovedværker præsenterer jeg blot som en ultrakort introduktion til det teoretiske fængselsfelt, fordi de begge har været banebrydende og generelt opfattes som uomgængelige, når man beskæftiger sig med fængsler. Imidlertid spiller ingen af værkerne væsentlige roller i nærværende speciale, da jeg har valgt at fokusere på et aspekt af fængselslivet, som slet ikke berøres af Foucault og kun overfladisk af Goffman (Goffman inddrager jeg dog sporadisk i løbet af analysen). Andre eksisterende fængselsstudier har ligeledes også kun begrænset relevans og betydning for dette speciale, hvilket der er flere årsager til: Dels fokuserer langt størstedelen af de eksisterende studier på klient-system-forholdet og/eller de depriveringer 9 afsoning indebærer, to perspektiver jeg bevidst har søgt udenom i denne 8 I 2003 udgav historiker Peter Scharff-Smith bogen Moralske hospitaler, hvor han beskriver og analyserer fængselsvæsnets udvikling i Danmark. Hovedfokus er på perioden , men i de afsluttende kapitler diskuterer han desuden tendenser i udviklingen i både fængselsvæsnet og den forbedringstanke, det bygger på, frem til i dag. Scharff-Smiths analyse lægger sig ikke tæt op ad Foucaults, hverken metodisk eller hvad angår konklusionerne, men den er interessant som en lokal pendant og kommentar til et kendt og anerkendt hovedværk, der ikke kun står centralt inden for fængselslitteraturen, men også i humanistisk og samfundsvidenskabelig litteratur generelt. 9 I fængselsfagterminologi bruges begrebet deprivering (fra engelsk deprivation) om de mange afsavn fanger lider under afsoning (jf. Kolind 1996:3)

9 8 analyse. Dels er fokus i forbindelse med socialiseringsprocesser oftest på deres konsekvenser og implikationer for fangernes liv efter afsoning, mens jeg koncentrerer mig om livet under afsoningen. Samtidig er størstedelen af de fængselsstudier, der findes, foregået i (fortrinsvis amerikanske) fængsler, hvor fangerne lever fuldstændig afsondret fra verden udenfor (f.eks.rhodes 2001, Conover 2000, Fleisher 1989, Davidson 1974). I modsætning hertil har fangerne på Jyderup gode muligheder for at bevare en jævn og tæt kontakt til deres pårørende 10, og netop denne kontakt har afgørende betydning for, hvordan fanger oplever, håndterer og forholder sig til fængslets sociale verden. Studier af denne type fængsler bidrager derfor heller ikke afgørende til min undersøgelse. Der er imidlertid empiriske ligheder at finde i Skandinavien, hvor kriminologien bl.a. repræsenteres af den norske sociolog og kriminolog Nils Christie, og den svenske sociolog og kriminolog Ulla Bondeson. Specifikt i Danmark fremstår især sociolog Flemming Balvig og psykolog, doktor jur. Britta Kyvsgaard som kendte og solide repræsentanter for kriminologien. Men selvom disse forfattere alle beskæftiger sig eller har beskæftiget sig (i varierende omfang) med fanger og fængsler, gælder det også generelt for deres studier, at fangesocialitet er et fraværende eller stærkt nedprioriteret tema 11. Samtidig savner jeg hos alle forfatterne en antropologisk herunder især en stærkere kvalitativ tilgang, og jeg kan således konstatere, som etnograf Torsten Kolind allerede gjorde i 1996, at der indenfor vores eget fag antropologi eksisterer absolut ingen forskningsmæssig tradition for at lave undersøgelser i fængsler (Kolind 1996:3) Der er telefonbokse på alle afdelinger, fangerne kan have besøg hver weekend, og alle har (i varierende omfang) mulighed for at være sammen med familie og/eller venner udenfor fængslet. 11 Dette gælder desuden også generelt for skandinaviske fængselsstudier, hvor særligt betjentrollen (Kristoffersen 1986, Basberg 1999) og indsattes identitets- og tilværelsesprojekter (Birkmose 1995,Kolind 1996, Mathiassen 2001) er temaer der går igen. 12 I Danmark findes der således kun Kolinds eget studie, som beskrives i cand.phil. afhandlingen Den fængslede frihed (1996), og en kandidatafhandling af Thomas Martin Opposing Human Rights (2000). Der har dog i længere tid været en stigende antropologisk interesse for politi og kriminalpræventivt arbejde, som ser ud til langsomt at brede sig til en voksende interesse for det kriminologiske felt generelt, herunder også for fanger og fængsler. Blandt andet har forskningsrådene netop bevilget et ph.d.-stipendium til et antropologisk projekt om indsat-ansat relationen.

10 9 Denne mangel på antropologisk og etnografisk forskning i skandinaviske fængselsforhold er dog ikke udtryk for en generel forskningsmæssig mangel på interesse; blot er det primært jurister, sociologer, psykologer, kriminologer m.fl., som beskæftiger sig med fanger og fængsler. Denne tendens gør sig også gældende udenfor Skandinavien, hvor antropologien heller ikke på nogen måde er fremtrædende indenfor fængselsstudier. I oversigtsartiklen Toward an Anthropology of Prisons (2004) skriver den amerikanske antropolog Lorna Rhodes således: little work in anthropology concerns prisons. Other disciplines however have an overwhelmingly productive historical involvement with crime and punishment (Rhodes 2004:2). Der er altså generelt foretaget meget få antropologiske studier i fængsler, og samtidig har jeg flyttet fokus fra den traditionelle interesse for klient-system -forholdet, depriveringer og afsoningens betydning for fangens liv efter løsladelse, til karakteren af fangesocialiteten. Da både mit valg af felt og analytisk objekt således fremstår som utraditionelt, vil jeg kort kommentere og kvalificere dette valg Fængselssocialitet som analytisk objekt Aktør-struktur -diskussionen (betegnet som klient-system -forholdet i fængsels-og institutionslitteratur) er så velkendt og gennemarbejdet, at jeg under planlægningen af mit feltarbejde gjorde mig klart, at det ville blive svært at bidrage væsentligt til denne diskussion. Desuden faldt min primære undren og interesse for fængselslivet ikke indenfor dette tema. Så da jeg under mine indledende besøg på fængslet erfarede, at klient-system -forholdet heller ikke var den problematik, som tiltrak sig mest opmærksomhed blandt fangerne, besluttede jeg at fastholde den marginale rolle jeg oprindeligt havde tiltænkt den. Den undren og interesse, jeg mødte mit felt med, var koncentreret om temaet privathed. Mit spørgsmål var om og hvordan fanger kan etablere og praktisere privathed, når de tvinges til at bo så tæt sammen med mennesker, de ikke selv har valgt, og når nogle (betjentene) har ubegrænset adgang til deres ting og deres bolig (cellen).

11 10 Under feltarbejdet viste det sig dog, at det snarere var fængselslivets sociale verden, der udgjorde den største udfordring for fangerne, og i løbet af feltarbejdet var det derfor denne tematik som tiltrak sig min primære analytiske opmærksomhed. Dette valg af analytisk fokus skal ikke forstås sådan, at fangerne ikke var frustrerede over den umyndiggørelse, disciplinering, regulering og kontrol, som fængselsopholdet unægteligt indebærer. Det var de! Men som jeg vil vise i løbet af denne opgave, var det ikke disse fænomener, som var mest påtrængende og opmærksomhedskrævende for fangerne i deres hverdagsliv. Det var derimod fangesocialiteten og den daglige udfordring det var for dem at håndtere og navigere i denne, og at empirien så åbenlyst kaldte på opmærksomhed omkring dette tema, var afgørende for mit valg. Samtidig finder jeg også mit valg af perspektiv særlig relevant for det teoretiske felt, fordi der, som beskrevet ovenfor, eksisterer et forskningsmæssigt tomrum omkring det. Mit fravalg af traditionelle perspektiver skal dog ikke opfattes som udtryk for, at jeg finder dem uvæsentlige, men derimod primært for en prioritering af det etnografiske materiale og et ønske om at vise, hvordan et anderledes antropologisk perspektiv kan belyse nye forhold og processer i fængselslivet og derved bidrage med nye indsigter til det kriminologiske felt Fænomenologi som teori og metode Min analytiske metode er primært fænomenologisk i den forstand, at jeg har ladet det empiriske materiale frem for en specifik teoretisk retning (f.eks. diskursanalyse eller strukturalisme) være definerende for de opmærksomhedsfelter og tematikker, der informerer analysens form. Den prioritering af det empiriske, som fænomenologien er kendt for, bruges ofte i antropologien i kontrast til en teoretisk synsvinkel og bliver i mange sammenhænge synonymt med en intuitiv væren-i-verden skriver Hastrup (Hastrup 2004:17). Men, uddyber hun, det er tydeligt, hvis man læser fænomenologiens filosofiske fædre, at der bestemt ikke er tale om en teorifjendsk holdning (ibid.), og fænomenologien som sådan står altså ikke i modsætning til

12 11 teoretisk refleksion, selvom den ofte praktiseres på en måde, der får det til at se sådan ud (ibid.). Dette gør sig i et vist omfang gældende for dette speciale. Specialet er bestemt ikke grundlagt på en teorifjendsk holdning, men da jeg har valgt at eksponere empirien for at give læseren en direkte og nærværende indsigt i feltet, er det muligt, at det teoretiske aspekt indimellem træder (usædvanligt) meget i baggrunden. Den fænomenologiske metode indebærer setting aside questions concerning the rational, ontological or objective status of ideas and beliefs in order to fully describe and do justice to the ways in which people actually live, experience and use them, skriver antropolog Michael Jackson (Jackson 1996:10). Det betyder, at en fænomenologisk analyse består af detailed descriptions of how people immediately experience space, time, and the world in which they live og beskrivelser af disse oplevelsers sociale implikationer og konsekvenser (ibid.:11). For at kunne udvikle og udfolde en sådan fænomenologisk analyse har det været nødvendigt at inddrage forskellige teoretikere. Således anvender jeg bl.a. den canadiske filosof Charles Taylors begreb recognition og antropolog Michael Herzfelds studie af, hvordan bureaukratiske systemer gør klienter magtesløse ved at absorbere deres tid. Den tyske sociolog Niklas Luhmanns pointer vedrørende forholdet mellem tid og tillid indgår også i analysen, og den franske filosof og sociolog Pierre Bourdieus begreber feel for the game og illusio spiller begge væsentlige roller for argumentationen. Jeg anvender også Bourdieus betragtninger over forholdet mellem tid og magt, men hans omfattende teorier om praksis, habitus og kapital indgår ikke som del af selve den teoretiske ramme. Den franske antropolog Marc Augés analytiske begreb ikke-stedet bidrager også til analysen, og derudover drager jeg indimellem paralleller og inddrager indsigter fra forskellige fængselsstudier, f.eks. Goffmans, Kolinds og den norske idrætsforsker Berit Johnsens. Men at fænomenologien som analytisk metode indebærer inddragelse af forskellige konkrete begrebsdannelser og analytiske pointer er ikke udtryk for at specialets teoretiske ramme er

13 12 hverken løs, tilfældig eller eklektisk, for grundlæggende ligger dens motivation og belæg i den fænomenologiske tradition. Således danner den amerikanske fænomenologiske filosof Edward Caseys forestilling om forholdet mellem mennesket og dets fysiske omgivelser teoretisk belæg for min analyse af hvordan feltets fysisk-rumlige strukturer former fangernes interaktion. Casey hævder, at forholdet er gensidigt dynamisk i den forstand, at omgivelserne lige såvel som mennesket har agens og dermed at disse former hinanden: they interanimate each other, som han skriver (Casey 1996:24). På baggrund af denne forståelse af omgivelserne som aktør analyserer jeg, hvordan det ikke kun er de enkelte fanger, men også deres indbyrdes sociale interaktion, som formes af omgivelsernes beskaffenhed. Derudover har specialets hovedteoretikere, den tyske filosof Alfred Schutz og den engelske antropolog Tim Ingold, også begge stærkt fænomenologiske profiler. Schutz beskæftiger sig med den sociale verdens vilkår og mekanismer, og bl.a. skriver han om, hvordan grundlaget for enhver succesfuld kommunikation og dermed også for al social interaktion er, at aktørerne indgår i en særlig relation, som er karakteriseret ved mutual tuningin (Schutz 1976II:). Det vil sige at aktørerne er gensidigt rettet mod og forsøger at række ud efter hinanden. Betingelsen for etablering af tuning-in er dels, at aktørerne grundlæggende er opmærksomme på og interesserede i hinanden, dels at de oplever at være engageret i en fælles tidslig dimension. Men, som analysen vil vise, gør disse forhold sig sjældent gældende blandt fangerne, og det er derfor særdeles vanskeligt for dem at tune ind på hinanden. Schutz arbejder også med et begreb om den sociale verdens taget for givethed (Schutz 1976III). Denne taget for givethed indebærer, at mennesker på grundlag af et længerevarende praktisk og socialt engagement i en specifik lokal social verden, hvor de oplæres i og tilegner sig særlige kulturelle forestillinger og praksisser, oplever deres sociale verden som meningsfuld og relativt forudsigelig. Men taget for givethed kan ikke etableres på fængslet, fordi fængselslivet netop er karakteriseret ved midlertidighed, og dermed ikke et længerevarende praktisk og socialt engagement.

14 13 Ingold er som Casey primært optaget af forholdet mellem mennesket og dets fysiske omgivelser, men hans analyse rækker udover Caseys ved, at han overfører forestillingen om interanimation som grundvilkår til forholdet mellem mennesket og dets sociale omgivelser: by watching, listening, perhaps even touching, we continually feel each others presence in the social environment, at every moment adjusting our movements in response to this ongoing perceptual monitoring, skriver Ingold (Ingold 2000IV:196). Denne kropslige/sanselige tilpasnings -proces sidestiller Ingold indledningsvist med, hvordan musikere i et orkester tilpasser og forholder sig opmærksomt til hinanden, men derefter breder han argumentet ud til at vedrøre socialt liv generelt, idet han skriver: In orchestral music, the achievement of resonance or what Schutz has called a mutual tuning-in relationship - is an absolute precondition for succesful performance. But the same is true, more generally, of social life (ibid.). Betingelsen for socialt liv er således, at menneskers sansning af og på baggrund heraf tilpasning og forholden sig til andre fører til resonans eller det Schutz kalder mutual tuning-in. Med direkte reference til socialitetsbegrebet konkluderer Ingold således at the very foundation of sociality ligger i the resonance of movement and feeling, stemming from peoples mutually attentive engagement (ibid.). Denne forestilling om, at mennesker på grundlag af kropslig/sanselig monitoring tilpasser og forholder sig til både de fysiske og sociale omgivelser, er et grundlæggende teoretisk fundament for specialet. Men Ingolds forestilling om, at den integration og interanimation, som præger forholdet, indebærer, at de menneskelige tilpasnings- og forholden sig-processer nødvendigvis konstituerer resonans, udfordres kraftigt af mit etnografiske materiale. Selvom Ingold og Schutz således fremstår som analysens bærende teoretikere, indebærer den fænomenologiske metodes prioritering af empirien også en kritik af det teoretiske grundlag Specialets opbygning Inden min analyse af socialitet udfoldes i kapitel 3, 4 og 5, introducerer jeg i kapitel 2, fængslet som etnografisk felt via en metodisk optik. Metoden må altid bøje sig efter feltet skriver

15 14 Hastrup (Hastrup 2004:10), og derfor er netop en metodisk optik oplagt for en generel indføring i og introduktion til feltet. I kapitel 3 præsenterer jeg tre tidslige strukturer, henholdsvis mekanisk tid, ventetid og midlertidighed, der organiserer fangernes tilværelse og det sociale rum, de agerer i. På baggrund heraf diskuterer jeg hvilke sociale implikationer disse tidsligheder har og beskriver, hvordan sladder og en tilstand, fangerne beskriver som ubevidst opmærksomhed, udgør måder at håndtere disse implikationer. Kapitel 4 handler om forholdet mellem fangerne og deres omgivelser og rummer først en diskussion af, hvordan tranghed og trængsel, former fangernes sociale interaktion. Dernæst fokuserer jeg på, hvordan fangerne håndterer trangheden og trængslens sociale implikationer og viser at deres hverdagspraksisser bliver imiterende. På baggrund af kapitel 3 og 4 leverer jeg afslutningsvis en konstruktiv kritik af Ingolds socialitetsbegreb. I kapitel 5 argumenterer jeg for, at de lokale forhold, jeg har beskrevet i kapitel 3 og 4, går i dialog med nogle forestillinger, fangerne importerer til fængslets sociale rum ved, at de indbyrdes kategoriserer hinanden som kriminelle. Jeg beskriver, hvordan denne kategorisering i takt med den konstante sociale interaktion overskrides, men viser også at fangernes modstand mod at involvere sig betyder, at der aldrig etableres en re-kategorisering. Fangernes sociale relationer forbliver derfor uafklarede, men opleves på grund af den konstante sociale interaktion som uafgjorte. Som opsamling på kapitel 3, 4 og 5 kvalificerer jeg analytisk fængslet som et ikke-sted i Marc Augésk forstand og diskuterer denne analytiske tilgangs forklaringsmuligheder og begrænsninger. I kapitel 6 samler jeg kort op på de analytiske kapitlers pointer og viderefører derefter diskussionen om fængselssocialiteten ved at sætte fokus på fangernes gentagne beskrivelser af fængselslivet som uvirkeligt. Denne oplevelse af uvirkelighed belyser jeg ved at introducere illusionen som analytisk begreb, og diskutere forudsætningerne for at mennesker kan etablere og fastholde en fælles illusion om den sociale verdens meningsfuldhed.

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde masterprojekt, RUC, MSE (2014) Tina Nør Langager, ergoterapeut,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE

SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE HVORFOR STUDERE FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER? Borgere med komplekse problemer fx arbejdsløse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere