Imitation Sport og socialitet Sportsudøvelse som kontrast Kritiske refleksioner over

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.3.3. Imitation...66 4.4. Sport og socialitet...68 4.4.1. Sportsudøvelse som kontrast...68 4.4.2. Kritiske refleksioner over"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion det er jo fordi det er en uvirkelig verden det her Problemfelt: Fængselslivets ambivalens Det analytiske felt: Den meningsfulde indhegning Det teoretiske felt: Fængslet som forskningsobjekt Fængselssocialitet som analytisk objekt Fænomenologi som teori og metode Specialets opbygning Metodernes dialog med feltet Jyderup Statsfængsel Formel og uformel adgang Positionering At tage feltet på sig Legitimitet Det polariserede rum Interviewets forudsætninger Indgreb eller overgreb. Etiske overvejelser Opsamling Fængslets tider Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Ventetid Det bureaukratiske system Underkendelse af fangernes tid Det sociale rums uforudsigelighed Ubevidst opmærksomhed Midlertidighed Sociale relationer og positioner Sladder som socialt navigationsredskab Den sociales verdens taget for givethed Mekanisk tid Den tomme tid Mutual tuning in Opsamling Fængslets rum Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Omgivelserne som aktør Tranghed Trængsel Social nærighed og immunitet Hjem og hverdagspraksisser Indretning og individualitet Forskel på hjem og hjem-ligt!...64

3 Imitation Sport og socialitet Sportsudøvelse som kontrast Kritiske refleksioner over socialitetsbegrebet Fængslets kategorisering Optakt Kapitlets teoretiske manøvrer Kapitlets struktur Den kriminelle anden Kategorien kriminel Mistro og skepsis Kategorisering og social besmittelse Hverken kendt eller ukendt Social uafgjorthed Hilse-systemet Venskaber Tillid Langtidsfanger Fængslet som ikke-sted En bastard-udgave Illusionens kraft Specialets pointer Fængslets tider Fængslets rum Fængslets kategorisering Illusion som socialt grundvilkår Fængselslivets uvirkelighed Det umiddelbare paradoks Teoretiske perspektiver Litteraturliste...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8. TAK...112

4 3 1. Introduktion 1.1. det er jo fordi det er en uvirkelig verden det her [D]et helt almindelige liv, som det leves og opfattes af folk selv, og som netop af den grund er helt almindeligt er udgangspunktet for antropologiens vidensprojekt, skriver antropolog Kirsten Hastrup (Hastrup 2003:9). Men feltarbejdet, som ligger til grund for dette speciale, er foregået på et sted og i en tid, hvor livet af folk selv opfattedes som alt andet end almindeligt. Faktisk opfattede størstedelen af mine informanter grundlæggende deres hverdagsliv som helt ualmindeligt, og de betegnede det bl.a. som pseudo-skabt, kunstigt opstillet, en pervers verden og frem for alt uvirkeligt. Men fordi livet på nogle måder levedes helt almindeligt, skete det imidlertid, at forestillingen om uvirkelighed blev glemt eller trængt i baggrunden: jamen folk glemmer nogen gange, at det her ikke er virkeligheden, og det gør jeg selv indimellem nogen gange bliver man nødt til lige at sige til sig selv: prøv lige at træde fire skridt tilbage og så lige tag det hele i perspektiv, og så: hvad er det egentlig talt lige, at du er i gang med? Fordi at man kører inde i den der hverdags trummerum, og det kører hurtigt nogen gange og du tænker ikke over, at det her faktisk kun er hvad skal man sige? Det er kun på lånt tid, og det er en meget, meget vigtig faktor Det her, det er på lånt tid, intet andet, og det glemmer man nogen gange i den hurtige hverdag, det godt kan være heroppe, så lever man sig ind i hverdagen heroppe og det er også fint nok, men du må bare aldrig nogensinde glemme, at det stadig er på lånt tid, det her, det er ikke noget du selv har valgt når dine tanker om den anden side, dvs. den rigtige virkelighed, de forsvinder, ligeså snart de begynder at svinde, så har du ikke været opmærksom. Mit feltarbejde foregik på Jyderup Statsfængsel et åbent fængsel på Vestsjælland i Danmark Problemfelt: Fængselslivets ambivalens Det ovenstående citat indfanger et centralt spændingsfelt i mit materiale om fangernes 1 liv på fængslet. Spændingsfeltet udspringer af den dikotomi, jeg antydede ovenfor, som beskriver 1 Gennem hele opgaven bruger jeg ordet fanger om indsatte. Dette er de indsattes egen måde at omtale sig selv, og da jeg ønsker at formidle en forståelse af hverdagslivet i fængslet, som privilegerer de indsattes erfaringer og perspektiv, har jeg valgt at fastholde denne indfødte betegnelse.

5 4 fangernes opfattelse af verden udenfor 2 (dvs. uden for fængslet) som den rigtige virkelighed og livet på 3 fængslet som uvirkeligt. Denne dikotomi konstituerer en erfaringsmæssig ambivalens, som består i at fangerne på den ene side opfatter livet på fængslet som en uvirkelig social verden, som de hverken interesserer sig for eller ønsker at engagere sig, og på den anden side oplever, at hverdagens trummerum, -de daglige gøremål, pligterne og samværet med andre fanger trænger sig på og fylder så meget, at de ikke kan undgå en vis indlevelse og involvering i fængslets sociale verden. Fysisk og social interaktion er således en konstant og uundgåelig del af fængselshverdagen, som indebærer at fangerne tvinges til at tilpasse sig, forholde sig og dermed rette deres opmærksomhed mod hinanden, dvs. de tvinges til at involverer sig. Men parallelt med en uvilje og modstand mod at engagere sig. At fangernes sociale interaktion og de sociale relationer de udvikler, grundlæggende er tvungne og uønskede, men samtidig også uundgåelige, konstituerer en ambivalens der præger fangernes sociale praksisser, og indebærer at den socialitet de udvikler får en helt særlig karakter. I dette speciale vil jeg udforske og analysere karakteren af denne særlige fangesocialitet og de processer, som påvirker og bidrager til udviklingen af den. Jeg vil sætte fokus på, hvordan den sociale interaktion formes og udfolder sig, og på beskaffenheden af fangernes sociale relationer. Og jeg vil undersøge, hvordan fangerne oplever, håndterer, og forholder sig til socialiteten. At fangerne ikke kun deltager i socialiteten, men også forholder sig til den, afspejles bl.a. i den refleksivitet, som forestillingen om fængselslivets uvirkelighed er udtryk for. Jeg har således skitseret et problemfelt, der er centreret omkring livet på et fængsel som en social verden, hvor der udvikles en særlig socialitet, der dels er påvirket af, at aktørerne deltager ufrivilligt, men samtidig ikke kan undgå at involvere sig, dels bærer præg af, at de 2 Jeg bruger bevidst udenfor i ét ord, som et forsøg på at indfange fangernes oplevelse af at være indespærret og dermed symbolsk indenfor. Det vil sige, at verden uden for ikke kun bliver uden for fængslet, men også i overført betydning udenfor i forhold til det liv, der leves på fængslet, som er indenfor. 3 For en refleksion over og begrundelse for at tale om livet på fængslet, frem for livet i fængslet, se note 49.

6 5 forholder sig aktivt og refleksivt til denne sociale verdens (u)virkelighed, og min ambition med dette speciale er derfor at besvare følgende spørgsmål: Hvilken karakter har den socialitet, som udvikles blandt fangerne på det åbne fængsel, og hvordan oplever, håndterer og forholder fangerne sig til denne? I forlængelse heraf diskuterer jeg begrebet socialitet og argumenterer for en definition, som indebærer at de involverede aktører forholder sig til hinanden, og derved er opmærksomme på (men ikke nødvendigvis interesserede) i hinanden Det analytiske felt: Den meningsfulde indhegning I bogen Ind i verden skriver Hastrup, at et analytisk felt konstitueres af andet og mere end det konkrete fysiske rum, og at antropologen i beskrivelsen af sit analytiske felt må argumentere for, at dette andet udgøres af et socialt fællesskab (Hastrup 2003:14). I løbet af feltarbejdet udfordrede informanterne nærmest dagligt min forestilling om, at feltet udgjorde et socialt fællesskab. For selvom fangerne deltog i og bidrog til udviklingen af socialitet var det ikke ensbetydende med, at de opfattede sig selv som en del af et fællesskab. De fleste udtrykte derimod ofte demonstrativt, at de hverken opfattede sig som eller ønskede at være del af et fællesskab. Dette fremgik især ved, at stort set alle fanger definerede sig selv som atypiske fanger. Et fænomen de også selv var opmærksomme på: hvis du hører, hvordan mange af dem de udtaler sig også omkring hinanden, så er det også altid der er alle dem der og så er der mig, og der er hul imellem, fordi ikke nogen ønsker at blive identificeret som en af fangerne, én af de kriminelle, én af de Fangerne beskriver således generelt sig selv som udenforstående i forhold til et fællesskab, som de forestiller sig udgøres af alle de andre typiske fanger, og mit felt kan derfor ikke siges at være konstitueret ved et bevidst og anerkendt socialt fællesskab. Men feltet skal stadig kunne afgrænses på en måde, som giver mening i den levede verden, det skal kunne gives en meningsfuld indhegning som Hastrup skriver (ibid.), og i mit felt reflekteres den analytisk meningsfulde indhegning i et konkret fysisk hegn. Hegnet omkring fængslets område indhegner dels en konkret fysisk lokalitet, men det indhegner samtidig mit

7 6 empiriske objekt fangernes hverdagsliv på Jyderup Statsfængsel. I den forstand giver det mening at tale om, at fangerne udgør et fællesskab, nemlig et erfaringsfællesskab (Vigh 2004:120). Så selvom den enkelte fange tydeligt og demonstrativt definerer sig selv udenfor et forestillet fangefællesskab, giver det stadig mening at definere den socialitet, fangerne udvikler og deltager i, som analytisk objekt og at underlægge det en antropologisk analyse Det teoretiske felt: Fængslet som forskningsobjekt Der er forsket meget i fanger og fængsler. Blandt andet kan udviklingen af kriminologien 4, der beskæftiger sig med kriminelle, kriminalitet og deres rolle i samfundet, ses som et udtryk for en samfundsmæssig interesse for kriminelle og i forlængelse heraf, også for de steder samfundet placerer dem: fængslerne. Forskningsmæssigt forbindes fængselsstudier traditionelt med den funktionalistiske Chicago-skole, hvis sociologer (f.eks. Clemmer 1958, Sykes 1958, Goffman 1967) beskrev fange-samfundet som et lukket socialt system, der bedst kunne forklares ved teorier om sociale roller og hierarkier 5 (Rhodes 2001). Disse studier fremhæves ofte som de første, der dokumenterede prisonization 6 og på baggrund heraf problematiserede fængslers kriminaliserende effekt (Bondeson 1989:1,11). Et velkendt hovedværk fra en af Chicago-skolens repræsentanter er Erving Goffmans bog Anstalt og menneske (1967). I dette værk udvikler han begrebet totale institutioner, som dækker over en række institutionstyper med grundlæggende fællestræk 7, herunder fængsler. Goffman analyserer primært, hvordan institutionelle-strukturelle aspekter ved livet i totale institutioner påvirker og former klienterne, og en af hans væsentligste pointer er, at 4 Kriminologien er en videnskabstradition som dækker mange områder, men i bogen Kriminalitetens årsaker (2001) fremhæver den norske kriminolog Ragnar Hauge to centrale områder indenfor kriminologien. Dels analyser af hvordan strafferetssystemet opererer, det vil sige samspillet mellem lovgivere, politi, tiltalemyndighed, domstole, fængselsvæsnet eller kriminalforsorgen. Dels behandling af de enkelte kriminalitetstyper fra mord til økonomisk kriminalitet (Hauge 2001:forord). Generelt opfattes kriminologi dog som læren om kriminelle handlingers årsag (ibid.:11). Kriminologien som videnskab har rødder i retsfilosofien (ibid.:20) og blev grundlagt som empirisk videnskab i første halvdel af 1800-tallet (ibid.:24). 5 Et teorikompleks, som senere er blevet opkaldt symbolsk interaktionisme, af Herbert Blumer (1969). 6 Det vil sige den proces, hvor fanger socialiseres til en specifik fange-rolle. 7 Den totale institution kan defineres som et opholds- og arbejdssted, hvor et større antal ligestillede individer sammen fører en indelukket, formelt administreret tilværelse, afskåret fra samfundet udenfor i en længere periode. Fængsler er et udmærket eksempel herpå skriver Goffman (Goffman 1967:9). Andre eksempler kunne være internater, kaserner, klostre, psykiatriske hospitaler m.fl..

8 7 institutionalisering (specifikt for fængsler kaldet prisonization ) fører til social, personlig, psykisk og til tider fysisk invalidering. I sin samtid var værket banebrydende, og megen institutionsforskning har siden fokuseret på uddybelse og nuancering af institutionaliseringens implikationer disciplinering, regulering og invalidering. Et andet hovedværk indenfor fængselsfaglitteraturen er den franske filosof Michel Foucaults genealogiske analyse af fængslet. I Discipline and Punish (1991) argumenterer Foucault for, at idéen om mennesket som unikt og individuelt subjekt har påvirket måden samfundet opfatter og udøver straf på og dermed bidraget til den opblomstringsperiode fængselsvæsnet oplever i moderne samfund. Samtidig påpeger han, at fængslet bliver et sted, hvor det farlige og uregerlige (de kriminelle) udsondres fra det almindelige samfund. Foucaults analyse kan karakteriseres som en post-strukturalistisk makro-analyse af et samfundsfænomen fængslet og dets rolle i det (moderne) samfund, som det samtidig er et typisk produkt af 8. Disse to hovedværker præsenterer jeg blot som en ultrakort introduktion til det teoretiske fængselsfelt, fordi de begge har været banebrydende og generelt opfattes som uomgængelige, når man beskæftiger sig med fængsler. Imidlertid spiller ingen af værkerne væsentlige roller i nærværende speciale, da jeg har valgt at fokusere på et aspekt af fængselslivet, som slet ikke berøres af Foucault og kun overfladisk af Goffman (Goffman inddrager jeg dog sporadisk i løbet af analysen). Andre eksisterende fængselsstudier har ligeledes også kun begrænset relevans og betydning for dette speciale, hvilket der er flere årsager til: Dels fokuserer langt størstedelen af de eksisterende studier på klient-system-forholdet og/eller de depriveringer 9 afsoning indebærer, to perspektiver jeg bevidst har søgt udenom i denne 8 I 2003 udgav historiker Peter Scharff-Smith bogen Moralske hospitaler, hvor han beskriver og analyserer fængselsvæsnets udvikling i Danmark. Hovedfokus er på perioden , men i de afsluttende kapitler diskuterer han desuden tendenser i udviklingen i både fængselsvæsnet og den forbedringstanke, det bygger på, frem til i dag. Scharff-Smiths analyse lægger sig ikke tæt op ad Foucaults, hverken metodisk eller hvad angår konklusionerne, men den er interessant som en lokal pendant og kommentar til et kendt og anerkendt hovedværk, der ikke kun står centralt inden for fængselslitteraturen, men også i humanistisk og samfundsvidenskabelig litteratur generelt. 9 I fængselsfagterminologi bruges begrebet deprivering (fra engelsk deprivation) om de mange afsavn fanger lider under afsoning (jf. Kolind 1996:3)

9 8 analyse. Dels er fokus i forbindelse med socialiseringsprocesser oftest på deres konsekvenser og implikationer for fangernes liv efter afsoning, mens jeg koncentrerer mig om livet under afsoningen. Samtidig er størstedelen af de fængselsstudier, der findes, foregået i (fortrinsvis amerikanske) fængsler, hvor fangerne lever fuldstændig afsondret fra verden udenfor (f.eks.rhodes 2001, Conover 2000, Fleisher 1989, Davidson 1974). I modsætning hertil har fangerne på Jyderup gode muligheder for at bevare en jævn og tæt kontakt til deres pårørende 10, og netop denne kontakt har afgørende betydning for, hvordan fanger oplever, håndterer og forholder sig til fængslets sociale verden. Studier af denne type fængsler bidrager derfor heller ikke afgørende til min undersøgelse. Der er imidlertid empiriske ligheder at finde i Skandinavien, hvor kriminologien bl.a. repræsenteres af den norske sociolog og kriminolog Nils Christie, og den svenske sociolog og kriminolog Ulla Bondeson. Specifikt i Danmark fremstår især sociolog Flemming Balvig og psykolog, doktor jur. Britta Kyvsgaard som kendte og solide repræsentanter for kriminologien. Men selvom disse forfattere alle beskæftiger sig eller har beskæftiget sig (i varierende omfang) med fanger og fængsler, gælder det også generelt for deres studier, at fangesocialitet er et fraværende eller stærkt nedprioriteret tema 11. Samtidig savner jeg hos alle forfatterne en antropologisk herunder især en stærkere kvalitativ tilgang, og jeg kan således konstatere, som etnograf Torsten Kolind allerede gjorde i 1996, at der indenfor vores eget fag antropologi eksisterer absolut ingen forskningsmæssig tradition for at lave undersøgelser i fængsler (Kolind 1996:3) Der er telefonbokse på alle afdelinger, fangerne kan have besøg hver weekend, og alle har (i varierende omfang) mulighed for at være sammen med familie og/eller venner udenfor fængslet. 11 Dette gælder desuden også generelt for skandinaviske fængselsstudier, hvor særligt betjentrollen (Kristoffersen 1986, Basberg 1999) og indsattes identitets- og tilværelsesprojekter (Birkmose 1995,Kolind 1996, Mathiassen 2001) er temaer der går igen. 12 I Danmark findes der således kun Kolinds eget studie, som beskrives i cand.phil. afhandlingen Den fængslede frihed (1996), og en kandidatafhandling af Thomas Martin Opposing Human Rights (2000). Der har dog i længere tid været en stigende antropologisk interesse for politi og kriminalpræventivt arbejde, som ser ud til langsomt at brede sig til en voksende interesse for det kriminologiske felt generelt, herunder også for fanger og fængsler. Blandt andet har forskningsrådene netop bevilget et ph.d.-stipendium til et antropologisk projekt om indsat-ansat relationen.

10 9 Denne mangel på antropologisk og etnografisk forskning i skandinaviske fængselsforhold er dog ikke udtryk for en generel forskningsmæssig mangel på interesse; blot er det primært jurister, sociologer, psykologer, kriminologer m.fl., som beskæftiger sig med fanger og fængsler. Denne tendens gør sig også gældende udenfor Skandinavien, hvor antropologien heller ikke på nogen måde er fremtrædende indenfor fængselsstudier. I oversigtsartiklen Toward an Anthropology of Prisons (2004) skriver den amerikanske antropolog Lorna Rhodes således: little work in anthropology concerns prisons. Other disciplines however have an overwhelmingly productive historical involvement with crime and punishment (Rhodes 2004:2). Der er altså generelt foretaget meget få antropologiske studier i fængsler, og samtidig har jeg flyttet fokus fra den traditionelle interesse for klient-system -forholdet, depriveringer og afsoningens betydning for fangens liv efter løsladelse, til karakteren af fangesocialiteten. Da både mit valg af felt og analytisk objekt således fremstår som utraditionelt, vil jeg kort kommentere og kvalificere dette valg Fængselssocialitet som analytisk objekt Aktør-struktur -diskussionen (betegnet som klient-system -forholdet i fængsels-og institutionslitteratur) er så velkendt og gennemarbejdet, at jeg under planlægningen af mit feltarbejde gjorde mig klart, at det ville blive svært at bidrage væsentligt til denne diskussion. Desuden faldt min primære undren og interesse for fængselslivet ikke indenfor dette tema. Så da jeg under mine indledende besøg på fængslet erfarede, at klient-system -forholdet heller ikke var den problematik, som tiltrak sig mest opmærksomhed blandt fangerne, besluttede jeg at fastholde den marginale rolle jeg oprindeligt havde tiltænkt den. Den undren og interesse, jeg mødte mit felt med, var koncentreret om temaet privathed. Mit spørgsmål var om og hvordan fanger kan etablere og praktisere privathed, når de tvinges til at bo så tæt sammen med mennesker, de ikke selv har valgt, og når nogle (betjentene) har ubegrænset adgang til deres ting og deres bolig (cellen).

11 10 Under feltarbejdet viste det sig dog, at det snarere var fængselslivets sociale verden, der udgjorde den største udfordring for fangerne, og i løbet af feltarbejdet var det derfor denne tematik som tiltrak sig min primære analytiske opmærksomhed. Dette valg af analytisk fokus skal ikke forstås sådan, at fangerne ikke var frustrerede over den umyndiggørelse, disciplinering, regulering og kontrol, som fængselsopholdet unægteligt indebærer. Det var de! Men som jeg vil vise i løbet af denne opgave, var det ikke disse fænomener, som var mest påtrængende og opmærksomhedskrævende for fangerne i deres hverdagsliv. Det var derimod fangesocialiteten og den daglige udfordring det var for dem at håndtere og navigere i denne, og at empirien så åbenlyst kaldte på opmærksomhed omkring dette tema, var afgørende for mit valg. Samtidig finder jeg også mit valg af perspektiv særlig relevant for det teoretiske felt, fordi der, som beskrevet ovenfor, eksisterer et forskningsmæssigt tomrum omkring det. Mit fravalg af traditionelle perspektiver skal dog ikke opfattes som udtryk for, at jeg finder dem uvæsentlige, men derimod primært for en prioritering af det etnografiske materiale og et ønske om at vise, hvordan et anderledes antropologisk perspektiv kan belyse nye forhold og processer i fængselslivet og derved bidrage med nye indsigter til det kriminologiske felt Fænomenologi som teori og metode Min analytiske metode er primært fænomenologisk i den forstand, at jeg har ladet det empiriske materiale frem for en specifik teoretisk retning (f.eks. diskursanalyse eller strukturalisme) være definerende for de opmærksomhedsfelter og tematikker, der informerer analysens form. Den prioritering af det empiriske, som fænomenologien er kendt for, bruges ofte i antropologien i kontrast til en teoretisk synsvinkel og bliver i mange sammenhænge synonymt med en intuitiv væren-i-verden skriver Hastrup (Hastrup 2004:17). Men, uddyber hun, det er tydeligt, hvis man læser fænomenologiens filosofiske fædre, at der bestemt ikke er tale om en teorifjendsk holdning (ibid.), og fænomenologien som sådan står altså ikke i modsætning til

12 11 teoretisk refleksion, selvom den ofte praktiseres på en måde, der får det til at se sådan ud (ibid.). Dette gør sig i et vist omfang gældende for dette speciale. Specialet er bestemt ikke grundlagt på en teorifjendsk holdning, men da jeg har valgt at eksponere empirien for at give læseren en direkte og nærværende indsigt i feltet, er det muligt, at det teoretiske aspekt indimellem træder (usædvanligt) meget i baggrunden. Den fænomenologiske metode indebærer setting aside questions concerning the rational, ontological or objective status of ideas and beliefs in order to fully describe and do justice to the ways in which people actually live, experience and use them, skriver antropolog Michael Jackson (Jackson 1996:10). Det betyder, at en fænomenologisk analyse består af detailed descriptions of how people immediately experience space, time, and the world in which they live og beskrivelser af disse oplevelsers sociale implikationer og konsekvenser (ibid.:11). For at kunne udvikle og udfolde en sådan fænomenologisk analyse har det været nødvendigt at inddrage forskellige teoretikere. Således anvender jeg bl.a. den canadiske filosof Charles Taylors begreb recognition og antropolog Michael Herzfelds studie af, hvordan bureaukratiske systemer gør klienter magtesløse ved at absorbere deres tid. Den tyske sociolog Niklas Luhmanns pointer vedrørende forholdet mellem tid og tillid indgår også i analysen, og den franske filosof og sociolog Pierre Bourdieus begreber feel for the game og illusio spiller begge væsentlige roller for argumentationen. Jeg anvender også Bourdieus betragtninger over forholdet mellem tid og magt, men hans omfattende teorier om praksis, habitus og kapital indgår ikke som del af selve den teoretiske ramme. Den franske antropolog Marc Augés analytiske begreb ikke-stedet bidrager også til analysen, og derudover drager jeg indimellem paralleller og inddrager indsigter fra forskellige fængselsstudier, f.eks. Goffmans, Kolinds og den norske idrætsforsker Berit Johnsens. Men at fænomenologien som analytisk metode indebærer inddragelse af forskellige konkrete begrebsdannelser og analytiske pointer er ikke udtryk for at specialets teoretiske ramme er

13 12 hverken løs, tilfældig eller eklektisk, for grundlæggende ligger dens motivation og belæg i den fænomenologiske tradition. Således danner den amerikanske fænomenologiske filosof Edward Caseys forestilling om forholdet mellem mennesket og dets fysiske omgivelser teoretisk belæg for min analyse af hvordan feltets fysisk-rumlige strukturer former fangernes interaktion. Casey hævder, at forholdet er gensidigt dynamisk i den forstand, at omgivelserne lige såvel som mennesket har agens og dermed at disse former hinanden: they interanimate each other, som han skriver (Casey 1996:24). På baggrund af denne forståelse af omgivelserne som aktør analyserer jeg, hvordan det ikke kun er de enkelte fanger, men også deres indbyrdes sociale interaktion, som formes af omgivelsernes beskaffenhed. Derudover har specialets hovedteoretikere, den tyske filosof Alfred Schutz og den engelske antropolog Tim Ingold, også begge stærkt fænomenologiske profiler. Schutz beskæftiger sig med den sociale verdens vilkår og mekanismer, og bl.a. skriver han om, hvordan grundlaget for enhver succesfuld kommunikation og dermed også for al social interaktion er, at aktørerne indgår i en særlig relation, som er karakteriseret ved mutual tuningin (Schutz 1976II:). Det vil sige at aktørerne er gensidigt rettet mod og forsøger at række ud efter hinanden. Betingelsen for etablering af tuning-in er dels, at aktørerne grundlæggende er opmærksomme på og interesserede i hinanden, dels at de oplever at være engageret i en fælles tidslig dimension. Men, som analysen vil vise, gør disse forhold sig sjældent gældende blandt fangerne, og det er derfor særdeles vanskeligt for dem at tune ind på hinanden. Schutz arbejder også med et begreb om den sociale verdens taget for givethed (Schutz 1976III). Denne taget for givethed indebærer, at mennesker på grundlag af et længerevarende praktisk og socialt engagement i en specifik lokal social verden, hvor de oplæres i og tilegner sig særlige kulturelle forestillinger og praksisser, oplever deres sociale verden som meningsfuld og relativt forudsigelig. Men taget for givethed kan ikke etableres på fængslet, fordi fængselslivet netop er karakteriseret ved midlertidighed, og dermed ikke et længerevarende praktisk og socialt engagement.

14 13 Ingold er som Casey primært optaget af forholdet mellem mennesket og dets fysiske omgivelser, men hans analyse rækker udover Caseys ved, at han overfører forestillingen om interanimation som grundvilkår til forholdet mellem mennesket og dets sociale omgivelser: by watching, listening, perhaps even touching, we continually feel each others presence in the social environment, at every moment adjusting our movements in response to this ongoing perceptual monitoring, skriver Ingold (Ingold 2000IV:196). Denne kropslige/sanselige tilpasnings -proces sidestiller Ingold indledningsvist med, hvordan musikere i et orkester tilpasser og forholder sig opmærksomt til hinanden, men derefter breder han argumentet ud til at vedrøre socialt liv generelt, idet han skriver: In orchestral music, the achievement of resonance or what Schutz has called a mutual tuning-in relationship - is an absolute precondition for succesful performance. But the same is true, more generally, of social life (ibid.). Betingelsen for socialt liv er således, at menneskers sansning af og på baggrund heraf tilpasning og forholden sig til andre fører til resonans eller det Schutz kalder mutual tuning-in. Med direkte reference til socialitetsbegrebet konkluderer Ingold således at the very foundation of sociality ligger i the resonance of movement and feeling, stemming from peoples mutually attentive engagement (ibid.). Denne forestilling om, at mennesker på grundlag af kropslig/sanselig monitoring tilpasser og forholder sig til både de fysiske og sociale omgivelser, er et grundlæggende teoretisk fundament for specialet. Men Ingolds forestilling om, at den integration og interanimation, som præger forholdet, indebærer, at de menneskelige tilpasnings- og forholden sig-processer nødvendigvis konstituerer resonans, udfordres kraftigt af mit etnografiske materiale. Selvom Ingold og Schutz således fremstår som analysens bærende teoretikere, indebærer den fænomenologiske metodes prioritering af empirien også en kritik af det teoretiske grundlag Specialets opbygning Inden min analyse af socialitet udfoldes i kapitel 3, 4 og 5, introducerer jeg i kapitel 2, fængslet som etnografisk felt via en metodisk optik. Metoden må altid bøje sig efter feltet skriver

15 14 Hastrup (Hastrup 2004:10), og derfor er netop en metodisk optik oplagt for en generel indføring i og introduktion til feltet. I kapitel 3 præsenterer jeg tre tidslige strukturer, henholdsvis mekanisk tid, ventetid og midlertidighed, der organiserer fangernes tilværelse og det sociale rum, de agerer i. På baggrund heraf diskuterer jeg hvilke sociale implikationer disse tidsligheder har og beskriver, hvordan sladder og en tilstand, fangerne beskriver som ubevidst opmærksomhed, udgør måder at håndtere disse implikationer. Kapitel 4 handler om forholdet mellem fangerne og deres omgivelser og rummer først en diskussion af, hvordan tranghed og trængsel, former fangernes sociale interaktion. Dernæst fokuserer jeg på, hvordan fangerne håndterer trangheden og trængslens sociale implikationer og viser at deres hverdagspraksisser bliver imiterende. På baggrund af kapitel 3 og 4 leverer jeg afslutningsvis en konstruktiv kritik af Ingolds socialitetsbegreb. I kapitel 5 argumenterer jeg for, at de lokale forhold, jeg har beskrevet i kapitel 3 og 4, går i dialog med nogle forestillinger, fangerne importerer til fængslets sociale rum ved, at de indbyrdes kategoriserer hinanden som kriminelle. Jeg beskriver, hvordan denne kategorisering i takt med den konstante sociale interaktion overskrides, men viser også at fangernes modstand mod at involvere sig betyder, at der aldrig etableres en re-kategorisering. Fangernes sociale relationer forbliver derfor uafklarede, men opleves på grund af den konstante sociale interaktion som uafgjorte. Som opsamling på kapitel 3, 4 og 5 kvalificerer jeg analytisk fængslet som et ikke-sted i Marc Augésk forstand og diskuterer denne analytiske tilgangs forklaringsmuligheder og begrænsninger. I kapitel 6 samler jeg kort op på de analytiske kapitlers pointer og viderefører derefter diskussionen om fængselssocialiteten ved at sætte fokus på fangernes gentagne beskrivelser af fængselslivet som uvirkeligt. Denne oplevelse af uvirkelighed belyser jeg ved at introducere illusionen som analytisk begreb, og diskutere forudsætningerne for at mennesker kan etablere og fastholde en fælles illusion om den sociale verdens meningsfuldhed.

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog Krogh Rasmussen Rengøring Personalehåndbog Med denne personalehåndbog vil jeg godt byde dig velkommen i KROGH RASMUSSEN RENGØRING. For at sikre et godt arbejdsklima og gøre hverdagen lettere, er firmaets

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere