People get into it for the money, but they stay with it for love

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "People get into it for the money, but they stay with it for love"

Transkript

1

2 People get into it for the money, but they stay with it for love - Anya Karmanetz

3 LÆSEVEJLEDNING I nærværende speciale dykker vi ned i det interessante og nutidige fænomen collaborative consumption og stiller skarpt på den helt nystartede virksomhed Dinnersurfer. Vi har skrevet et indholdsrigt speciale, som hovedsageligt beskæftiger sig med virksomhedsbranding og nye forbrugertendenser. De forskellige nuancer inden for de to lejre vil blive udfoldet og udfordret. Da vi i specialet jonglerer med mange forskellige ord og begreber, som både optræder inden for kommunikation og sociologi, og som adskiller sig ved nuanceforskelle, har vi fundet det nødvendigt at vedlægge en ord- og begrebsafklaring (Bilag 1), som kan hjælpe læseren til at begå sig i disse forskellige termer. Vi har derudover vedlagt en USB-nøgle, som indeholder dele af vores selvstændige empiri i form af fire interviews. Denne nøgle findes bagerst i specialet og kan med fordel aflyttes inden specialet læses. Specialet henvender sig primært til andre kommunikationsinteresserede, som brænder for det strategiske arbejde med corporate branding, men ligeledes til virksomheder, der søger inspiration til at arbejde strategisk med deres virksomhedsidentitet. Til trods for at specialet tager udgangspunkt i en konkret case, vil det ligeledes kunne bidrage med et interessant indblik i, hvordan virksomheder, der ikke bygger på en collaborative consumption forretningsmodel, fordelagtig kan reflektere over elementer ved deres egen brandingstrategi. Vi har i specialet holdt sproget i en akademisk tone - dog med et kreativt og legende aftryk, da det er et udtryk for, hvordan vi mestrer faget Kommunikation. Vi ønsker dig en rigtig god fornøjelse!

4 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. PROJEKTDESIGN CASEBESKRIVELSE SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE REFLEKSIONER METODE FØRSTE FASE: ET SAMMENSAT TEORIAPPARAT ANDEN FASE: DEN EMPIRISKE ANALYSE DISKUSSION TREDJE FASE: STRATEGIUDVIKLING KRITISKE REFLEKSIONER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 184

5 1 INDLEDNING 5

6 We are living as if we have an extra planet at our disposal. We are using 50 percent more resources than the Earth can provide, and unless we change course that number will grow very fast by 2030, even two planets will not be enough. (Leape, 2012:1). Sådan lyder generaldirektøren for Verdensnaturfonden Jim Leapes dommedagsprofeti, når han i Living Planet Report 2012 sætter måden at leve og forbruge på i dag i et kritisk perspektiv. I takt med at vi lever i et informationssamfund, hvor viden og teknologi er nået et meget højt udviklingsniveau primært på grund af digitaliseringen og nye kommunikationsmuligheder, øges både kompleksiteten og informationsstrømmene i samfundet. (Andersen & Kaspersen, 2007:464). Denne udvikling har fået os til at reflektere over, hvordan vi som individer lever og forbruger. Grunden til, at vi i disse år begynder at tage aktiv og kritisk stilling til vores forbrugsadfærd, skyldes hovedsageligt den voksende forståelse for klodens sårbarhed, mener forskere på området. (Artikel 1). Klimaforandringer, CO2-udslip og ressourcespild har været skurkene i diverse skræmmekampagner og de øverste punkter på verdenens dagsorden. Dette har bevirket, at en økonomisk ansvarlighed, ressourcebevidsthed og bæredygtighed er blevet pejlemærker for, hvorfor at kvalmen over de seneste årtiers forbrugsfest har sat ind netop nu. (Artikel 1). Konsekvensernes alvor har stadfæstet sig i vores forbrugssamvittighed, og interessen for at finde vej ud af denne forbrugstrance og rette blikket mod nye muligheder er stor. Claus Kjeldsen, som er administrerende direktør på Institut for Fremtidsforskning, beskriver i det følgende et nyt og mere ansvarsbevidst forbrugsmønster, som efterhånden har vundet indpas rundt omkring i de danske dagligstuer: Vi er som forbrugere på den ene side blevet mere omkostningsbevidste. Men da vi på den anden side fortsat har et stort behov for at kunne brande os selv gennem produkter, services og oplevelser, har vi været nødt til at opfinde nye måder at skaffe os adgang til tingene på med en ny valuta. Og det er altså blevet ved at dele, låne og leje frem for at eje. (Artikel 2). 6

7 Dette socialøkonomiske fænomen, som her bliver fremhævet, kan ses som en kritisk kommentar til samfundets hidtidige overforbrug. Collaborative consumption, som dette fænomen blandt andet er blevet døbt, så for første gang dagens lys for 15 år siden i USA og bunder i et radikalt værdiskifte i forbrugstankegangen. (Artikel 3). Førhen var der høj social status i at eje, især materielle ting, hvilket førte den hæmningsløse køb-og-smidvæk kultur med sig, som har kendetegnet forbruget de sidste tre årtier. Nu er værdien af ejerskabet for nogen så småt falmet og erstattes med ønsket om at nedbringe forbruget gennem fælleseje, hvor dét at dele og leje services, ydelser og ting er blevet den bærende værdi. (Artikel 2). Collaborative consumption anses ikke blot som en midlertidig succeshistorie om lyset for enden af den kulsorte, økonomiske tunnel, eller en døgnflue som forsvinder igen, men derimod en del af en voksende bevægelse med millioner af tilhængere fra alle verdens hjørner. (Botsman & Rogers, 2010:xi). Men hvad rummer dette fænomen collaborative consumption egentlig? Og hvor efterlader dette nye forbrugsmønster virksomhederne og den traditionelle virksomhedskommunikation henne, hvis parolen lyder Hvorfor købe og eje, hvis man kan låne og leje? Vil det betyde, at fremtidens brands i takt med collaborative consumptions indtog mister deres værdi? Det vrimler med nye buzzwords hos de kommunikative talerør, der konstant er på jagt efter den nyeste opskrift på det succesfulde brand. At have fingeren på pulsen og at kunne beherske de nyeste tendenser inden for kommunikation og branding er utvivlsomt en fordel i kapløbet om at blive et (for)førende brand. For at bibeholde den gule førertrøje skal en større strategisk og indsigtsfuld slagplan planlægges. I takt med at internettet og kommunikationsteknologiens udbredelse i høj grad har ændret måden, vi kommunikerer og indgår i relationer, stilles der stadigt højere krav til virksomhedernes brandingstrategier. De sociale mediers fremvækst har resulteret i en øget gennemsigtighed på markedet, hvilket medfører, at de i forvejen selektive og kritiske forbrugere forventer, at produktet opfylder lige præcis deres behov. Og det i sig selv er i virkeligheden heller ikke nogen garanti for at blive det foretrukne brand. Brandingstrategierne bevæger sig langt udover blot at fremhæve de synlige kvaliteter ved produktet i kampen om at få forbrugeren til at vælge netop deres brand fremfor konkurrentens, som sælger en tilsvarende vare. Så hvad er det i virkeligheden for nogle forbruger- og kommunikationsmæssige udfordringer, som virksomhederne står ansigt til ansigt over for? Hvordan differentierer et brand sig? Der findes næppe et entydigt svar 7

8 på disse spørgsmål, men de danner rammen og inspirationsgrundlaget for vores kurs i nærværende speciale. Vores undrende blik er rettet mod forbrugeradfærd og nyere kommunikationstiltag, der fokuserer på en undersøgelse af, hvordan filosofien bag collaborative consumption kan udnyttes som et strategisk redskab med et kommunikativt sigte. Spørgsmålet er, hvordan disse teorier og begreber kan forenes i den mest fordelagtige kombination for at imødekomme de forventninger og præmisser, der gør sig gældende inden for virksomhedskommunikation. Én ting er at have et unikt eller spændende brand, men hvordan udnytter man brandets kommunikationsmæssige potentiale og virkemidlernes logik i et strategisk perspektiv, så man tilvejebringer en effektiv og målrettet brandingstrategi? Hvordan indfanger man den kompleksitet, der uundgåeligt befinder sig i vores forbruger- og kommunikationslandskab? I dette speciale ønsker vi at anskueliggøre nogle generelle tendenser inden for vores genstandsfelt og tilnærme os en dybere forståelse for de branding- og kommunikationsmæssige perspektiver og strukturer, som vil danne fundament for dels at kunne bidrage til forskningslitteraturen men i ligeså høj grad til erhvervslivet. Derfor vil specialets problemstilling være opdelt i to, hvor vi vil besvare første del på et generelt og teoretisk plan, og anden del vil vi besvare ved anvendelse af et praktisk eksempel i form af konceptet Dinnersurfer : 8

9 1.1 PROBLEMFORMULERING 1. Hvordan kan virksomheder baseret på en collaborative consumption-forretningsmodel fordelagtigt anvende filosofien bag fænomenet i et aktuelt branding- og kommunikations-perspektiv? 2. Og hvordan kan der med kendskab til målgruppens værdier og holdninger udvikles en fællesskabende og værdifuld corporate brandingstrategi for Dinnersurfer? For at give et kvalificeret svar på problemformuleringen arbejder vi ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål. Den første del: Hvordan ser markedet og forbrugerne ud i dag (tendenser og forbrugeradfærd)? Hvad er collaborative consumption? Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved collaborative consumption? Hvilke udvalgte, aktuelle teorier og begreber inden for branding er anvendelige, og hvordan ser de ud? Hvordan kan disse fordelagtigt anvendes i forbindelse med collaborative consumption? Den anden del: Hvad er Dinnersurfers virksomhedsidentitet? Hvilke konkurrenter er relevante for Dinnersurfer? Hvad er målgruppens værdier og holdninger? Hvilke gaps er der mellem Dinnersurfer og målgruppens forståelse af Dinnersurfers corporate brand? Med afsæt i konklusionen fra første del af problemformuleringen, samt Dinnersurfers identitet, hvordan skal de strategiske overvejelser i udviklingen af Dinnersurfers overordnede corporate brandingstrategi udformes? 9

10 1.1.1 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING Denne uddybning har til formål at klarlægge, hvilke betydninger vi tillægger tre valgte ord, der indgår i problemformuleringen, og som vi mener, kan have flertydige definitioner. De omtalte ord er filosofien, værdier og holdninger. Med collaborative consumptions filosofi mener vi de grundtanker, syn og principper, som er forudsætningerne for fænomenets eksistens. Målgruppens værdier kommer til udtryk via grundargumenter for målgruppens holdninger og forudsætter normative forståelser. De kan også komme til udtryk ved fremhævninger af bestemte karakteristika og orienteringer ved begreber. Målgruppens holdninger er de subjektive meninger, de har til bestemte begreber. Disse holdninger vil være til forhandling og omskiftelige alt efter den sociale kontekst. 10

11 2 PROJEKTDESIGN 11

12 12

13 3 CASEBESKRIVELSE 13

14 Et af specialets omdrejningspunkter er Dinnersurfer. Det forestående afsnit vil give et kort og præcist indblik i, hvad Dinnersurfer som koncept omhandler. En mere dybdegående introduktion til virksomheden vil finde sted under virksomhedsanalysen i specialets anden fase. Dinnersurfer er en online platform for private personer, der har mulighed for at købe og sælge hjemmelavede madretter. Portalen Dinnersurfer.com stod klar i starten af årsskiftet 2014 og gør det muligt for brugere at købe et sundt og billigt alternativ til take away mad eller supermarkedernes masseproducerede færdigretter. Initiativet skal mindske madspil ved at reducere overskydende madportioner, og samtidig bidrager det positivt til økonomien i hustandes madbudgetter. Man har som medlem af Dinnersurfer mulighed for at lave en profil som kok, der indeholder erfaringsbeskrivelser, personlige anmeldelser, billeder af kokken selv og madretterne, vedkommende laver. Det er også muligt kun at være køber og bruge den geografiske søgefunktion, der finder madretter i nabolaget. Kokken bestemmer selv prisen på madretten, som kan variere, men typisk er sat til 30 kroner per portion. Udvekslingen af penge og mad aftaler køber og kok internt og foregår typisk ved afhentning af retten i kokkens hjem. Det er gratis at være medlem, og virksomheden har indtil videre ikke nogen indtægtskilder, hvilket også er med til at indikere, at projektet er nyt og stadig i gang med at tage form. (Interview 1, Web 1). I februar 2014, et par måneder efter virksomhedens opstart, indgik vi som forskere et samarbejde med Dinnersurfer, som yderligere vil blive udfoldet i metodeafsnittet. (jf. Vores rolle som forskere i specialet). 14

15 4 SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE 15 REFLEKSIONER

16 Det følgende afsnit har til formål at fremføre vores videnskabsteoretiske overvejelser og positionering i forbindelse med nærværende speciale. Det er ikke hensigten at frembringe en længere redegørelse af socialkonstruktivismens genealogi eller inddrage alle dens forskellige afskygninger. Snarere er intentionen at give læseren indsigt i, på hvilken måde og med hvilke forudsætninger vi i dette speciale iagttager vores genstandsfelt. Vi indtager et socialkonstruktivistisk perspektiv med fokus på den symbolske interaktionisme, hvortil: den sociale virkelighed, relationer, sociale konventioner og det kritiske vil blive relevante omdrejningspunkter for det undersøgte. Socialkonstruktivismen har ikke nogen entydig urkilde, og svaret, på hvem der grundlagde den, afhænger af i hvilken samfundsvidenskabelig disciplin, man spørger (Esmark et al., 2005:15). Inden for hverdagssociologien og kultursociologien har George Herbert Mead og senere Herbert Blumer været forgangsmænd for den symbolske interaktionisme, hvorfor vi ligeledes har hentet inspiration fra danske forfattere 1, der bygger på disse to herres videnskabsteoretiske betragtninger. Dette afsnit vil både beskrive perspektiver på socialkonstruktivismen som en samlet videnskabsteori, men samtidig have et skærpet blik for det interaktionistiske perspektiv i specialet. 4.1 DEN SOCIALE VIRKELIGHED Socialkonstruktivismen bygger på den grundlæggende pointe om, at virkeligheden er et socialt konstrueret fænomen (Esmark et al., 2005:16). Erkendelsesinteressen ligger i denne tradition derfor i at undersøge, hvordan det sociale konstrueres og skaber sig selv både på et mikro- og et makrosociologisk niveau. Socialkonstruktivismen gør op med den logisk-empiriske tradition, som blandt andet kendetegner en positivistisk tilgang og læser forholdet mellem struktur og aktør på en radikal anderledes måde. Forholdet mellem struktur og aktør beskrives af Esmark et al. på følgende måde: ( ) socialkonstruktivismen [tematiserer] den sociale virkelighed som et forhold mellem muliggørende og begrænsende strukturer og refleksive subjekter, der kan både undvige og ændre strukturer. (Esmark et al. 2005:10). Hvor den logisk-empiriske tradition ikke tillægger anliggender som refleksivitet, autonomi, agency større betydning, anser socialkonstruktivismen disse forhold som uomgængelige i den sociale virkelighed. (Esmark et al. 2005:10). 1 Søren Barlebo Wenneberg (2002), Anders Esmark, Carsten Bagge Laustsen & Niels Åkerstrøm Andersen (2005) og Margaretha Järvinen (2005) 16

17 4.2 RELATIONER OG SOCIALE KONVENTIONER Inden for socialkonstruktivismen er et analytisk fokus den sociale interaktion, der foregår mellem mennesker, samt den virkelighed der konstrueres i processen. (Wenneberg, 2000:23). Individets bevidsthed og individets selv bliver skabt gennem social interaktion og deres virkelighed bliver konstrueret ud fra sociale sammenhænge. Individet betragtes ud fra et socialkonstruktivistisk udgangspunkt som et grundlæggende socialt væsen, hvis handlinger, meninger og selvopfattelse derfor nødvendigvis skal analyseres i henhold til deres kontekstafhængighed. (Wenneberg, 2000:72). For at opnå en fyldestgørende forståelse af den sociale virkelighed, som er konstituerende for et bestemt genstandsfelt, skal det interaktionistiske perspektiv inddrages. Her bliver det relevant at undersøge de relationelle forhold og de sociale konventioner, som er fremtrædende i relationen det er altså de mellemmenneskelige forhold, som er i fokus. Den sociale virkelighed består hverken af objekter eller af subjekter i sig selv, men af mening. Socialkonstruktivismen vil for så vidt ikke afvise, at objekter (fysiske genstande) og subjekter (tanker, bevidsthed) ontologisk set eksisterer i sig selv. Pointen er blot, at objekter og subjekter i sig selv bogstavelig talt er meningsløse. Objekters og subjekters mening er altid resultatet af relationer og ikke objektet og subjektet i sig selv. (Esmark et al., 2005:17). I disse relationer eksisterer der nogle sociale regler for interaktion mellem subjekter eller mellem subjekter og objekter, som forudsætter og konstruerer den sociale virkelighed. (Esmark et al., 2005:19). Disse regler kaldes for sociale konventioner og beskriver det meningsindhold, som knytter sig til relationen, som blandt andet kan betragtes som; kultur, værdier, viden, institutioner, ritualer, normer og logikker. (Esmark et al., 2005:19). Her bliver socialt betingede årsager forklaret som alment gyldige love. På denne måde forekommer det sagte umiddelbart naturligt for alle, som accepterer de love, som egentlig er socialt og kulturelt konstruerede. (Wenneberg, 2000:72). Vores speciales første del søger at komme bagom fænomenet collaborative consumption og finde ud af, hvad den bærende filosofi er. Vi er opmærksomme på, at fænomenet er social konstrueret, underlagt bestemte samfundsstrukturer og tillagt forskellige meninger og betydninger. Navnet i sig selv afslører nogle af de sociale konventioner, som vi som 17

18 forskere skal være opmærksomme på. Et kollaborerende forbrug kan tænkes at være socialt konstrueret ud fra en iboende forudsætning om, at de individer, som dette fænomen tiltrækker, skal være villige til at dele. Heri ligger et slags menneskesyn og en fælleskabstankegang, som medfører normative regler om, hvad moralsk korrekt forbrug er. Dette kunne for eksempel medføre et positivt syn på at skulle undgå ressourcespild, overforbrug og i stedet gå ind for bæredygtighed. Wenneberg påpeger i denne sammenhæng, at forståelser er kulturelt påvirkede, og at man skal udfordre naturlighederne ved at undersøge de bagvedliggende faktiske mekanismer og sammenhænge for at forstå sit genstandsfelt. (Wenneberg, 2000:7). Derudover er vi interesserede i at afdække det meningsindhold, som knytter sig til den potentielle målgruppes værdier og holdninger for videre at kunne svare på specialets anden del. Det er derfor vigtigt og i tråd med vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt at have fokus på interaktionen og det relationelle i genstandsfeltet. 4.3 DET KRITISKE Vi finder ydermere den socialkonstruktivistiske tilgang relevant for nærværende speciale, idet vi er interesserede i at forstå de normative logikker, som eksisterer i sociale konstruktioner, hvad end det er filosofien bag collaborative consumption eller målgruppens meningsskabelse. Sådanne konstruktioner vil ofte danne baggrund for en ureflekteret praksis, hvortil socialkonstruktivismen tilbyder et kritisk perspektiv. (Esmark et al., 2005:24). Vi ønsker at problematisere selvfølgeligheder og tydeligøre strategierne bag konstruktionen af den sociale virkelighed for netop at kunne fremhæve, at det virkelige er et produkt af menneskelig praksis. Ved at forholde sig kritisk over for naturligheder og common senses kan man som forsker udfordre de tillagte betydninger. (Wenneberg, 2000:7). Vi er bevidste om, at vi med dette videnskabsteoretiske ståsted ikke kommer frem til en endegyldig, generaliserbar sandhed, da analyseobjektet betragtes som et flydende, foranderligt og flertydigt fænomen, som yderligere formes og påvirkes i mødet med forskeren. Disse socialkonstruktivistiske tanker vil gennemsyre vores fremgangsmåde, syn og hele specialet, der påvirker resultaterne i samme retning. I det følgende vil vi udfolde vores egne forståelser om begrebet kommunikation. 18

19 4.4 VORES SYN PÅ KOMMUNIKATION Da specialets omdrejningspunkt er kommunikation, finder vi det væsentlig at redegøre for måden, hvorpå vi opfatter kommunikation i henhold til vores videnskabsteoretiske ståsted. Vi vil derfor kort forklare, hvordan vores kommunikationsopfattelse er i overensstemmelse med det socialkonstruktivistiske syn, vi har i nærværende speciale, og hvordan dette kommer til udtryk i måden, vi arbejder med kommunikation på. Traditionelt set findes der to hovedparadigmer inden for kommunikationsteori: transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet. (Frandsen et al., 2009:34). Transmissionsparadigmet er den klassiske tilgang til kommunikation. Denne indbefatter de traditionelle kanyle-teorier, hvor kommunikationssituationen anses som en transmission fra afsender til modtager, hvor et ønsket budskab transmitteres fra A til B. Her er fokus på at videregive et bestemt budskab fra afsender til den rette modtager. Inden for dette paradigme tages der udelukkende udgangspunkt i afsenderen, og modtageren anses som passiv og uden indflydelse på budskabet. (Frandsen et al., 2009:35). Interaktionsparadigmet derimod, fokuserer på modtagerens reception af det kommunikerede og anser kommunikationsprocessen som et dialogisk sammenspil mellem afsender og modtager, hvor modtageren har en betydningsfuld rolle. Der tages derudover i det humanistiske paradigme højde for både kulturelle og kontekstuelle forskelle samt sproglige og visuelle dimensioner af kommunikationen. (Frandsen et al., 2009:36). I nærværende speciale anser vi kommunikation som socialt konstrueret og som noget, der skabes i samspil mellem afsender og modtager, hvilket placerer os inden for interaktionsparadigmet. Da socialkonstruktivismen arbejder ud fra den forståelse, at viden og mening konstrueres gennem sociale interaktioner, anser vi dermed også kommunikation som et tovejs begreb. Tilblivelsen og resultatet af kommunikation ser vi derfor som noget, afsender og modtager i fællesskab skaber og er en del af. Dette betyder ligeledes, at vi altid er af den opfattelse, at det er en nødvendighed at tage udgangspunkt i sin målgruppe, når man som virksomhed skal skabe succesfuld kommunikation, hvilket afspejler sig i vores metodiske fremgangsmåde og undersøgelse af genstandsfeltet. Vi vil i det følgende skabe klarhed for læseren over de metodiske 19

20 refleksioner og overvejelser, vi har haft i forbindelse med indsamling, formatering og behandling af vores teori og empiri. 20

21 5 METODE 21

22 I det følgende afsnit argumenterer vi for hvilke teoretiske metodiske og analytiske overvejelser og beslutninger, der tilsammen udgør specialets undersøgelsesdesign og metode. Dette gør vi med henblik på at anskueliggøre, hvordan den valgte fremgangsmåde og kombinationen af forskellige teoriske, metodiske og analytiske teknikker tilsammen danner et validt grundlag, der sikrer en reflekteret og klar besvarelse af specialets problemstilling. (Andersen, 2013:99). Her er der tale om et enkelt afgrænset, empirisk og selvkonstrueret undersøgelsesfelt, som vi analyserer i sin kontekstafhængige helhed. Specialets formål er således at undersøge fænomenet collaborative consumption og de strategiske kommunikationsperspektiver og muligheder, der eksisterer i forholdet mellem fænomenet og den nystartede, danske virksomhed Dinnersurfer. Specialets metodiske undersøgelsesdesign betegner vi derfor som et kvalitativt, empirisk casestudie. 5.1 CASESTUDIET SOM RAMMEN Casestudiet som metode er grundlæggende en induktiv fremgangsmåde i sin vidensproduktion, hvorfor selve designet af undersøgelsen ligeledes bestemmes ud fra, hvilke forskningsspørgsmål som skal besvares. (Andersen, 2013:111, Thisted, 2010:202). Den induktive metode afspejles ved, at der foretages undersøgelser af konkrete teoretiske og empiriske kilder, men uden at der på forhånd er opstillet hypoteser, som skal be- eller afkræftes, da dette ikke er i overensstemmelse med vores socialkonstruktivistiske perspektiv, hvilket vil blive uddybet i det følgende afsnit. Ifølge Robert Yin (1994) findes der fire grundtyper af casestudier, som har hver deres metodiske karakter. (Yin, 1994:34). Med udgangspunkt i specialets problemstilling og den selvvalgte case vælges grundtypen som af Yin kaldes single-case, indlejret design. Denne grundtype undersøger en enkel case, men hvor en undersøgelse af flere indlejrede analyseenheder i og om casen kræves undersøgt, før en kvalificeret afklaring af de stillede forskningsspørgsmål kan opnås. (Thisted, 2010:207). Det understreges yderligere, at det er med til at styrke validiteten af en undersøgelses resultater, hvis ( ) alle betydningsfulde dele i den overordnede sammenhæng bliver repræsenteret med data, som kan siges at være dækkende for de analyseenheder, som casen består af. (Thisted, 2010:208). Denne fremgangsmåde har vi ligeledes forsøgt at efterstræbe, da specialets problemformulering rummer mange forhold, som forudsætter, at en analyse af 22

23 de enkelte dele bliver udfoldet, før en fyldestgørende besvarelse af hele problemformuleringen kan finde sted. I forsøget på at præcisere denne pointe kan vi tage udgangspunkt i udviklingen af en corporate brandingstrategi. For at finde frem til hvordan vi bedst muligt udvikler denne, er det nødvendigt først at forstå det allerede eksisterende corporate brand som en social konstruktion. Dette gøres ved at undersøge de kulturelle og sociale konstruktioner, som er konstituerende for brandet, for dernæst at kunne analysere os frem til den rette strategi. Det er derfor nødvendigt for os at gå et par skridt baglæns, før vi kan komme frem mod en samlet forståelse. Det er i denne sammenhæng, at casestudiet som undersøgelsesdesign stemmer godt overens med specialets ambitionsniveau, fordi denne selvstændige konstruktion af casen sikrer en dybdegående forståelse af sammenhængene mellem de valgte analyseenheder. (Thisted, 2010:211). Illustreret som et puslespil og i tråd med vores valg af casestudiet, skal alle de fragmenterede brikker først studeres og analyseres hver især, lægges i orden og så til sidst sættes sammen, så de danner et helhedsbillede. Eftersom specialet består af flere selvstændige og afgørende analyseenheder, som både fordrer forskellige teoretiske bidrag, indsamlingsteknikker og analysestrategier, der munder ud i hver deres tematiske fokus, er det vigtigt med en klar struktur, som vi vil klargøre for læseren i det følgende afsnit. 5.2 SPECIALETS ANALYSESTRATEGI OG STRUKTUR Fordi det kvalitative paradigme i et socialkonstruktivistisk perspektiv ikke foreskriver, at resultaterne skal passe ind i skræddersyede indsamlingsmodeller, bliver der ligeledes mulighed for en mangfoldig brug af datakilder. Dette udgør måden, hvorpå genstandsfeltet undersøges til et selvstændigt greb. (Esmark et al., 2005:14). Specialets genstandsfelt studeres derfor ved hjælp af en sammensætning af forskellige teoretiske perspektiver og empiriske undersøgelser inden for den kvalitative forskningsmetode. Inden vi gennemgår, hvordan specialet konkret er gået frem i forhold til at undersøge den pågældende problemstilling, finder vi det nævneværdigt kort at opridse, hvordan forholdet mellem teori og empiri betragtes inden for en socialkonstruktivistisk analysestrategi. 23

24 Socialkonstruktivismen gør op med den logisk-empirisk traditions opfattelse af forholdet mellem teori og empiri som to skarpt adskilte størrelser. At teori refererer til hypoteser, som testes på empiriske forhold, er som tidligere nævnt (jf. Casestudiet som rammen) i direkte modstrid med et socialkonstruktivistisk analysestrategisk udgangspunkt, som hævder ( ) at den sociale virkelighed aldrig er organiseret i entydige årsager eller effekter. (Esmark et al, 2005:10). Disse må altid må forklares i forhold til hinandens kontekst. (Esmark et al, 2005:10). Det problematiske ved at antage, at teori og empiri er uafhængige størrelser er, at alle de socialt konstruerede forhold som i vores optik (jf. Socialkonstruktivistiske refleksioner) har betydning for den sociale virkelighed, ikke tillægges nogen værdi i den logisk-empiriske tradition, hvor virkelighed er, som den er - uafhængig af teorien. (Esmark et al. 2005:10). I specialet arbejder vi med et udsnit af en social virkelighed, som er konstrueret af os som forskere ved at sammensætte og anvende bestemte iagttagelsesledende begreber, som indsnævrer, hvad vi undersøger, og hvordan vi gør det. Vi ønsker i nærværende speciale at undersøge de sociale processer og praksisser, som har relevans i forhold til vores problemformulering og analysens anlagte teoretiske perspektiv. Vi arbejder med et overordnet analysebærende begreb, collaborative consumption, der bliver udfoldet ved at introducere en række tilknyttede og relevante begreber, som skal give os indsigt i, hvordan filosofien bag fænomenet kan anvendes i strategisk virksomhedsbranding. På denne måde konstrueres et særligt udsnit af den sociale virkelighed, som har til formål at sammenstykke et helhedsbillede ud fra de forskellige valgte analyseenheder. At specialets problemformulering er todelt, afspejles ligeledes i måden, hvorpå genstandsfeltet udforskes. I det følgende vil en gennemgang af specialets tre faser forekomme, at give læseren et overblik over specialets fremgangsmåde FØRSTE FASE: ET SAMMENSAT TEORIAPPARAT Argumentationsrækken i første del af problemformuleringen, Hvordan kan virksomheder baseret på en collaborative consumption-forretningsmodel fordelagtigt anvende filosofien bag fænomenet i et aktuelt branding- og kommunikationsperspektiv?, er primært teoretisk funderet, da det analysebærende fænomen collaborative consumption ønskes undersøgt inden for en teoretisk sociologisk 24

25 referenceramme for derefter at kunne afdække filosofien bag fænomenet, der videre skal bruges som et analytisk begreb i en kommunikationsmæssig sammenhæng. Først skal konteksten for fænomenet collaborative consumption afdækkes, da et fænomens betydning ikke er en uafhængig størrelse, som kan afdækkes i sig selv. (Järvinen, 2005:12). Derfor er det relevant at kigge på den kontekst, som omgiver fænomenet og forstå de sociale konstruktioner og konventioner, som vi kan analysere os frem til i fænomenets betydning. Dernæst skal collaborative consumption som fænomen udfoldes, og filosofien bag fænomenet skal udforskes ud fra en række sociale og kulturelle analysebærende begreber. Slutteligt vil vi skabe et indblik i, hvordan virksomheder, der baserer sig på en collaborative consumption-forretningsmodel, fordelagtigt kan anvende filosofien bag fænomenet i et kommunikativt sigte ANDEN FASE: DEN EMPIRISKE ANALYSE Omvendt vil argumentationsrækken i anden del af problemformuleringen, Og hvordan kan der med kendskab til målgruppens værdier og holdninger udvikles en fællesskabende og værdifuld corporate brandingstrategi for Dinnersurfer?, primært være empirisk funderet i forskellige kvalitative indsamlingsteknikker. Her ønsker vi at opnå en forståelse af analyseenheden Dinnersurfer som corporate brand, hvor de placerer sig på markedet, og hvem deres målgruppe er. Her har vi fokus på det relationelle og de sociale konventioner, der gør sig gældende internt i virksomheden og i målgruppen. Vi har altså i første fase konstrueret et teoretisk perspektiv, som empirien i anden fase vil blive analyseret ud fra. På denne måde trækkes de teoretiske konklusioner med ned i de forskellige indlejrede analyseenheder i anden del, hvorfra teorien bliver anvendt på den indsamlede empiri, og hvorigennem vi kan skabe nye forståelser. Dette kobler teori og empiri sammen som to uafhængige størrelser. På den måde vil de betragtninger, som den teoretiske analyse i specialet første fase konkluderer, igen bliver genstand for analyse i anden fase af specialet TREDJE FASE: STRATEGIUDVIKLING De to første faser danner på den måde grundlag for det strategiske og praktiske arbejde med Dinnersurfers virksomhedsbranding, hvilket binder specialet sammen i en mere strategisk fase, hvor de samlede analytiske pointer udmønter sig i en corporate 25

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere