Forsideillustration: Lonnie Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsideillustration: Lonnie Jensen"

Transkript

1

2 Forsideillustration: Lonnie Jensen Afleveret den 14. januar 2013

3 TAK Først og fremmest tak til vores informanter, som med stor åbenhed har fortalt om deres surrogatiforløb. Uden jer var dette speciale ikke blevet til. Tak til alle, som under vores feltarbejde har delt ud af deres viden om surrogati i Skandinavien og til læger, agenter og personale på fertilitetsklinikker i Indien. En stor tak til vores vejleder, Ayo Wahlberg, for altid inspirerende og konstruktiv kritik, til Inger Steensgaard Sørensen og Ingvill Stuvøy for jeres skarpe læsning af specialet og til familie, som har bidraget til specialets formgivning og forskønnelse. En særlig tak til Lonnie for at omsætte vores tanker på kreativ vis. Sidst men ikke mindst tak til Morten og Philip for jeres uvurderlige opbakning.

4 LÆSEVEJLEDNING TIL SPECIALETS CITATER Anonymitet Alle informanter er anonymiserede og navne på fertilitetsklinikker, agentbureauer, hospitaler og hoteller i Indien er ændret. En undtagelse er de skandinaviske aktører, der offentligt har beskæftiget sig med surrogati, og som fremstår ved deres rigtige navn efter tilladelse. Indiske informanters pseudonymer tager ikke højde for de geografiske tilhørsforhold og betydninger, som navnet måtte indikere på originalsproget. Redigering Markeringen [ ] indikerer, at noget af citatet er udeladt, enten af hensyn til informanternes anonymitet eller af hensyn til læsevenligheden under vurdering af, at betydningen ikke ændres. Vores tilføjelser er angivet i en [firkantet ramme]. Enkelte grammatiske fejl er rettet og fyldordet øh er erstattet af en tænkepause, der markeres med tre prikker: En længere pause i interviewet markeres med tre prikker omgivet af en parentes: ( ) Betoningen af et ord markeres med understregning. Med mindre andet fremgår, er betoningen af et ord i informanternes citater altid deres egen. Sprog I specialet optræder citater på dansk, engelsk og norsk. Enkelte norske ord, som kan være svære at forstå, er oversat til dansk, hvilket markeres med en [firkantet ramme]. Symboler Enkelte steder har talen været uklar eller ikke hørbar på lydfilen, hvilket markeres med et spørgsmål i en parentes: (?) Latter osv. i citaterne er markeret med et bogstav i parentes: (L) = Latter (S) = Smil (SK) = Suk (A) = Afbrydelse

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ENGLISH SUMMARY 7 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING STUDIETS BERETTIGELSE ET TRANSNATIONALT KOMMERCIELT SURROGATIFORLØB BLIVER MULIGT SPROGLIGE PRÆCISERINGER KLINIKKER I INDIEN 18 KAPITEL 2 TEORETISKE PERSPEKTIVER SLÆGTSKAB I ANTROPOLOGIEN ET HISTORISK BLIK SLÆGTSKAB OG BIOLOGIEN ET GENSYN ET TEORETISK BLIK PÅ SURROGATIFORLØBET 25 KAPITEL 3 AT STUDERE SURROGATI ETNOGRAFISK VORES VEJ IND I FELTEN FORTÆLLINGER OM TILBLIVELSE OM AT OPSØGE ÅSTEDET FRA TALE TIL TEKST ANALYSESTRATEGI 40 KAPITEL 4 AT NÅ FREM TIL SURROGATI SOM EN LØSNING AT STILLE SIG TIL RÅDIGHED FOR MIRAKLET BESLUTNINGEN TAGER FORM IKKE EN NEM VEJ AT VÆLGE YOU DREAM BABIES WE MAKE IT A REALITY DELKONKLUSION 50 KAPITEL 5 PÅ GRÆNSEN TIL GRAVIDITET SYNKRONISERINGER I ET TRANSNATIONALT RUM AT VÆLGE EN SURROGATMODER ÆGUDTAGNING, BEFRUGTNING OG NEDFRYSNING OPTIMERINGER OG GRÆNSEDRAGNINGER NATUREN GENINDSÆTTES SOM AKTØR GRAVIDITETSTESTEN: MULIGHEDER OG AFSLUTNINGER DELKONKLUSION 70 SIDE 5

6 KAPITEL 6 PROXYGRAVIDITETEN ROLLER OG RAMMER HÅBEFULDE FORHANDLINGER TEGN PÅ GRAVIDITET TILKNYTNINGSARBEJDE MØDER I DET SKJULTE DELKONKLUSION 89 KAPITEL 7 TRANSNATIONALE TILBLIVELSER BUREAUKRATISK LIMBO DE GLOBALE SKABELSESFÆLLER EN KOMPLEKS GAVE KAMPEN FOR TILBLIVELSE DELKONKLUSION 99 KAPITEL 8 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING TILBLIVELSE GENNEM SURROGATI EN OPSUMMERING HISTORIEN FORTSÆTTER 104 LITTERATURLISTE 107 BILAG 112 BILAG 1: FORDELING AF AFSNIT 112 BILAG 2: OVERSIGT OVER FELTARBEJDET 113 BILAG 3: PROJEKTDESIGN 116 BILAG 4: OVERSIGT OVER LOVGIVNINGEN OM SURROGATI I SKANDINAVIEN 117 BILAG 5: EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE 120 SIDE 6

7 ENGLISH SUMMARY Cross-border pregnancies Based on a three-month ethnographic fieldwork in Scandinavia and India in 2012, this thesis explores the experiences and accounts of involuntarily childless persons going through transnational commercial surrogacy in India. More specifically, we address the question: How is coming into existence made and negotiated in the process of involuntarily childless persons going through surrogacy at Indian fertility clinics? Taking the controversial manner in which surrogacy is portrayed by the media as a point of departure we started pondering upon how surrogacy as a reproductive practice challenges our notions of how parenthood can be rightfully achieved. Considering this challenge, the thesis takes form as an exploration of how involuntarily childless persons undertake surrogacy as a way to parenthood. Theoretically, the thesis draws on studies of infertility and assisted reproductive technologies (Tjørnhøj-Thomsen 1999; Franklin 1997; Franklin & Roberts 2006; Thompson 2005), thus continuing an ethnographic tradition of studying ART s from the vantage point of the users. Inspired by Franklin (1997), we argue that surrogacy poses a specific kind of narrative dilemma that deals with the accountability of the process, and in that sense achieving parenthood through surrogacy becomes a matter of how to become legitimate parents. Unfolding this dilemma and drawing on the term intended parents, frequently used by clinic staff as well as researchers of surrogacy, we argue that the intention of parenthood might be a useful way to fathom this effort. Even though the intention of parenthood is not exceptional to surrogacy, the explication of the intention in the case of surrogacy suggests how coming into existence is shaped in new ways. The naming of the involuntarily childless as intended parents implies the uncertainty and ambiguity of parenthood intrinsic to the practice of surrogacy, in which the surrogate mother stands in as a substitute in the reproductive process. As an analytical tool, we rephrase the term intended parents to intentional parents in order to emphasise how the process is actively made and negotiated by our informants. In the analysis we explore the process from getting to surrogacy, achieving pregnancy and going through a pregnancy by proxy, cut off from the bodily experience of becoming parents. Finally, we examine the process of legitimising surrogacy through the creation of internal norms along with accounts of collective intentions and global efforts to bring into existence children and parents. In investigating the course of events we show how the intention is played out and negotiated throughout the process as a drive towards parenthood. Central to this drive is a balancing of what we argue can be seen as an embedded tension between optimising and legitimising the quest for parenthood. SIDE 7

8 RAMMESÆTNING 1 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING 1.1 Indledning Sammi: I get a lot out of trying to teach people that that [failed IVF treatment] doesn t have to be the end for them, and there is another way that it can happen, and yes it s sort of, it s new, and like, the concept is scary, to travel to India and, you know, trust clinics and trust doctors and but it s worth it if you re willing to take that on, you know, you can get what you ve always dreamed of getting. Sammi sidder med sin nyfødte datter i loungen på sit hotel i Mumbai. Efter et fem ugers ophold i Indien kan hun nu sammen med sin mand, Mike, om få dage se frem til at modtage det længe ventede exit-visum og herefter vende hjem nu som familie med to børn født af hver sin surrogatmoder 1 i Indien. I citatet fortæller Sammi om den rolle, hun som erfaren intentionel forælder 2 har påtaget sig som kontaktperson for de landsmænd og -kvinder, der ønsker viden om surrogati i Indien, måske efter at have opgivet andre muligheder for at få børn som Sammi selv, der havde ti års mislykkede IVF-forsøg 3 bag sig, før hun valgte at forsøge sig med surrogati. Men citatet indfanger ligeledes håb, drømme og tillid, som udgør centrale temaer i et surrogatiforløb, der har sit udgangspunkt i den smertefulde tilstand af ufrivillig barnløshed. Mens infertilitet i dag klassificeres som en sygdom af WHO (Zegers-Hochschild et al. 2009:1522), står det mindre klart, hvilke veje der kan opnå social og juridisk legitimitet i behandlingen af denne sygdom og i så fald i hvilket omfang samt med hvilken form for statsstøtte. Barnløse, der bevæger sig ud i ukendt terræn i jagten på drømmebarnet, forsøger at finde deres egen vej i et stærkt holdningsbetonet landskab. I dette speciale undersøges denne vej mod reproduktion og forældreskab med et fokus på ufrivilligt barnløse, primært fra Skandinavien 4, der gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb 5 ved fertilitetsklinikker i Indien. Specialets dataindsamling har fundet sted over tre måneder med etnografisk feltarbejde i Skandinavien og Indien, hvor vi har interviewet ufrivilligt barnløse på forskellige stadier af et surrogatiforløb, samt en række indiske læger, agenter og andet 1 Et surrogatmoderskab finder sted når en person eller et par, der ønsker et barn, indgår aftale med en anden kvinde om at gennemføre graviditeten og overdrage barnet til dem ved fødslen. 2 Intentionel forælder er vores oversættelse af intended parents, som er en betegnelse, fertilitetsklinikkerne ofte bruger om deres surrogati-klienter. 3 IVF (in vitro fertilisation) er en teknologi, der i kort opsummeret form består i, at æg tages ud af æggestokkene og befrugtes med sæd i et laboratorium, hvorefter et eller flere befrugtede æg opsættes i kvindens livmoder, når de efter et par døgn har delt sig (www.denstoredanske.dk - kunstig befrugtning ). 4 Sammi og Mike kommer som det eneste par fra Australien. Resten af vores informanter er fra de skandinaviske lande. 5 Forløbene er transnationale, idet de krydser nationale grænser, og kommercielle, fordi den indiske klinik modtager betaling og surrogatmoderen heraf modtager et beløb, som overstiger de udgifter, forløbet er forbundet med for hende. I modsætning hertil står det altruistiske surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke får betaling. SIDE 8

9 RAMMESÆTNING 1 personale tilknyttet seks forskellige fertilitetsklinikker i Delhi og Mumbai. Som perspektivering til surrogatiforløbene i Indien er der desuden foretaget interviews med ufrivilligt barnløse, der har gennemgået surrogati i USA (se bilag 2). De ufrivilligt barnløse, som indgår i dette speciales analyse, har det til fælles, at de ikke selv kan opnå eller gennemføre en graviditet som følge af sygdomme, der har medført infertilitet, fordi de er uforklaret infertile 6, fordi de har fået fjernet livmoderen, eller fordi det på grund af sygdom kan være risikabelt eller livstruende for kvinden at være gravid. For nogle af vores informanter gjaldt det, at denne situation var indtruffet, efter at de havde fået deres første barn. Inden de valgte surrogati, havde de fleste overvejet adoption, ofte som den eneste anden mulige løsning på deres ufrivillige barnløshed. Denne løsning blev dog fravalgt, fordi de på grund af sygdom eller alder ikke mente at kunne leve op til adoptionskriterierne, eller fordi surrogati i modsætning til adoption gav dem muligheden for at få et genetisk beslægtet barn. Der var for alle informanter tale om, at de planlagde, gennemgik eller havde gennemgået gestationelle 7 surrogatiforløb. Heraf blev to forløb gennemført med ægdonor. At få et barn, som man er genetisk beslægtet med, uden selv at bære det, er en mulighed, der er opstået som følge af bioteknologiske fremskridt, der de seneste årtier har rykket ved grænserne for menneskekroppen og dens formåen ikke mindst inden for reproduktion, hvor assisterede reproduktive teknologier (ART) har gjort det muligt at genteste kønsceller og skabe embryoer 8 uden for kroppen (Thompson 2005:1). Gestationel surrogati, hvor en surrogatmoder får opsat embryoer fra det par, som ønsker et barn, er blevet muligt ved hjælp af IVF-teknologi. Som antropologerne Anne Line Dalsgaard og Tine Tjørnhøj-Thomsen gør opmærksom på, vækker det i det danske og andre vestlige samfund ikke umiddelbart undren, men derimod forståelse, at et barnløst par ønsker deres eget biologiske barn (2007:219). En udbredt forståelse for dette ønske er dog ikke det samme som en billigelse af vejen dertil, hvilket afspejles i, at mange lande, heriblandt de skandinaviske, har lovgivet imod eller forbudt kommerciel surrogati, samt i den mediedebat om etik, som emnet har rejst. 9 Argumenterne imod surrogati spænder vidt og handler om bekymringer for surrogatmoderen, kommercialiseringen af reproduktion, risikoen for kontraktbrud og barnets tarv. Det er bekymringer af denne art, der ligger til grund for, at Det Etiske Råd (2008) i en 6 En diagnose der gives, når der ikke kan findes en forklaring på manglende graviditet efter 2 års regelmæssigt samliv (www.laegehaandbogen.dk - infertilitet). 7 Ved gestationel surrogati bliver surrogatmoderen ikke genetisk beslægtet med barnet, i modsætning til traditionel surrogati, hvor surrogatmoderen benytter sine egne æg (Ragoné 1998: ). Ved gestationel surrogati benyttes donorer, hvis det barnløse par ikke kan bruge egne æg og/eller egen sæd, eller hvis der er tale om en enlig, der ønsker barn. 8 Embryo er en betegnelse for fosteret de første otte uger af fosterudviklingen (www.denstoredanske.dk - embryo ). 9 Se bl.a. Andersen (2012a); Junker (2012a; 2012b; 2012c; 2012d); P1 debat (2012); Birkler (2012); Videbæk (2012); Birkholm (2012). Selvom vores informanter kommer fra både Sverige, Norge og Danmark, har vi primært orienteret os i den danske debat om surrogati. SIDE 9

10 RAMMESÆTNING 1 udtalelse om surrogati taler for, at det fortsat ikke bør være muligt at indgå kommercielle surrogatmoderskabsaftaler i Danmark. Grundet lovgivningen er mulighederne for at finde en surrogatmoder inden for landets grænser ofte meget begrænsede. Som konsekvens heraf søger nogle ufrivilligt barnløse, der ikke kan opnå og gennemføre en graviditet selv, mod de få lande, hvor det er tilladt at betale en surrogatmoder for at bære og føde ens barn. En af de mest populære destinationer er Indien, hvor surrogati er en hastigt voksende industri med klienter fra hele verden også fra Skandinavien. Der findes dog ingen officielle tal på, hvor mange børn i de respektive skandinaviske lande, der er kommet til verden ved hjælp af en surrogatmoder i udlandet. Trods mediedebattens fokus på etik er det ikke spørgsmålet om, hvorvidt det kommercielle surrogatmoderskab kan forsvares etisk, der er genstand for dette speciales interesse. Denne debat har dog fungeret som katalysator for projektet, idet det var herigennem, at vi blev gjort opmærksomme på emnet. Med afsæt i surrogati som et etisk kontroversielt og omstridt emne stillede vi først os selv spørgsmålet: Hvordan udfordrer surrogati os? 1.2 Problemstilling Jacob Birkler: [ ] så vi dyrker sex uden at få børn, og vi får børn uden at dyrke sex. Lyst og reproduktion bliver således stadig mere adskilt, og rugemoderskabet er jo egentlig bare at lægge yderligere alen til den afstand. Lyst og reproduktion har ikke nogen nødvendig sammenhæng længere. Med rugemoderskabet kunne vi egentlig bare gøre det at bestille æg og sæd over nettet for dernæst at bestille rugemoderen samme sted vi kan bestille det hele over nettet! Barnet kommer med posten. Og sådan er det selvfølgelig ikke, sådan er der jo ikke nogen, der nok måtte ønske det, men ( ) jeg synes i alle tilfælde det kræver en god portion etisk besindelse. I denne udtalelse foretager formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, et tankeeksperiment: Kan man forestille sig et scenarie, hvor man kan blive forældre ved hjælp af nogle klik på internettet? Med adskillelsen mellem det heteroseksuelle samleje og reproduktion, udbydelsen af sæd og æg på markedsvilkår, kvinder der tilbyder sig som surrogatmødre og klinikker, der faciliterer processen, et fravær af international regulering samt mulighederne i dag for at rejse langt og hurtigt både fysisk og virtuelt, er tankeeksperimentet for så vidt en mulighed. Men scenariet indeholder nogle elementer, som umiddelbart er svært forenelige med eller endda står i modsætning til det begrebsapparat, vi normalt forbinder med tilblivelsen af børn og forældre: økonomiske transaktioner, markedsvilkår, shopping, bekvemmelighed, distance, leveringen af et færdigt produkt. I tråd hermed indikerer hyppigt brugte fraser om transnational kommerciel surrogati som google baby, lej en livmoder og babyfabrikker SIDE 10

11 RAMMESÆTNING 1 noget højst problematisk i reproduktionens kommercialisering og outsourcingen af graviditeten en kommercialisering, som der tages afstand fra både i den danske lovgivning og i Det Etiske Råds anbefalinger om surrogati (2008). I Birklers tankeeksperiment lægger surrogati yderligere alen til afstanden fra det private domæne, hvor reproduktion fandt sted ind til reproduktionsteknologiernes indførelse, fordi graviditeten her foregår over distance og ikke kropsligt involverer de kommende forældre men til gengæld en anden kvinde, som får betaling for at gennemgå den. Trods lovgivningen og en mediediskurs, der fremhæver kommerciel surrogati som etisk problematisk, findes der ufrivilligt barnløse, som får deres drøm om at blive forældre opfyldt ved hjælp af transnational kommerciel surrogati og det er på grund af dem, at tankeeksperimenterne og fraserne om, at man kan bestille et barn på nettet, får liv. Som Birkler påpeger, er der nok ingen, der ønsker, at et barn skal blive et produkt, man kan bestille på nettet. Men hvordan et transnationalt kommercielt surrogatiforløb foregår, og hvilke valg og overvejelser, der knytter sig til forløbet, findes der meget lidt viden om. Mens surrogati blandt andet udfordrer os af grunde specificeret ovenfor, søger dette speciale at give indsigt i en undren omkring, hvordan ufrivilligt barnløse i lyset heraf eller måske nærmere på trods heraf vælger og gennemfører surrogati som en vej til forældreskab. I denne bestræbelse er specialet drevet af følgende problemformulering: Hvordan skabes og forhandles tilblivelse, når ufrivilligt barnløse gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb på indiske fertilitetsklinikker? Tilblivelse er således genstandsfeltet for dette speciale, og det transnationale kommercielle surrogatiforløb den afgrænsede ramme, som vi studerer tilblivelse inden for, mens skabelse og forhandling udgør specialets to bærende analyseredskaber. Valget om at fokusere på tilblivelse som genstand for den skabelse og forhandling, der finder sted i forløbet, understreger processen fra barnløshed til forældreskab. I studiet af denne proces, ønsker vi at rette blikket mod den samtidige tilblivelse af børn og forældre (Edwards i Tjørnhøj- Thomsen 1999:1) og anlægger et syn på tilblivelse, som rummer både den måde, hvorpå barnet bliver til, såvel som det forhold, at det bliver til nogens barn. Specialet rummer ikke et fokus på barnets identitetsskabelse eller tilblivelse som person, men barnet er til stede som det mål, der driver processen frem. Som analysen vil demonstrere, lader selve surrogatiforløbet sig vanskeligt afgrænse, men griber ind i både en fortid, der rummer som oftest flere års forsøg på at afprøve og afsøge muligheder for at få et barn, og en fremtid som forældre til et barn (eventuelt børn) bragt til verden gennem surrogati. Idet fokus er på tilblivelse, som den skabes og forhandles af ufrivilligt barnløse, er det deres gennemgang af forløbet, der er specialets omdrejningspunkt. SIDE 11

12 RAMMESÆTNING 1 Det betyder, at de mange andre aktører, som et surrogatiforløb på en indisk fertilitetsklinik involverer, heriblandt surrogatmoderen, vil blive inddraget i kraft af de måder, de kommer i spil i de ufrivilligt barnløses forløb, og ikke blive gjort til genstand for en selvstændig analyse. Centralt i anskueliggørelsen af specialets problemformulering står ideen om grænser. I surrogatiforløbet bringes både nationale, juridiske, kropslige, etiske og personlige grænser i spil. Når selve processen fra intention til barn er af interesse for dette speciale, er det derfor blandt andet med sigte på at kunne indfange nogle af de grænser, der krydses, drages og forhandles af de ufrivilligt barnløse i skabelsen af det transnationale kommercielle surrogatiforløb som tilblivelsesform. At processen starter ved en intention om forældreskab har surrogatiforløbet i dette studie for så vidt tilfælles med mange andre tilblivelsesformer end surrogati, hvor der planlægges eller ønskes et forældreskab. Ved surrogati bliver denne intention dog eksplicit omtalt både i medier, på klinikker og i forskningsverdenen som intended parents, hvilket vidner om et forløb, hvor reproduktionen opdeles på måder, der gør, at forældreskabet ikke længere er givet. Det forhold at intentionen ekspliciteres og forhandles gennem hele surrogatiforløbet vil vi i analysen begrebsliggøre som det intentionelle forældreskab. Vi finder det interessant at se på, hvordan man kan forstå intentionen i tilfældet surrogati, hvor tilblivelsens legitimitet er udfordret, og med det grundlæggende vilkår, at man ikke selv gennemgår graviditeten hvad der gennem dette speciale vil blive refereret til som proxygraviditeten. Med tilblivelsens legitimitet mener vi vores informanters oplevelse af en ansvarlig proces. 1.3 Studiets berettigelse I vores fokus på ufrivilligt barnløse henter vi i specialet teoretisk inspiration fra kønsforsker Charis Thompson 10 (2005; Cussins 1996) samt antropologerne Tine Tjørnhøj-Thomsen (1999; 2003; 2004) og Sarah Franklin (1997; 1998; Franklin & Roberts 2006), der alle har lavet omfattende studier af barnløse kvinders og pars oplevelser med IVF-behandling. 11 I den forstand fortsætter specialet en tradition inden for studier af ufrivillig barnløshed og reproduktive teknologier. Vores udgangspunkt er således transnational kommerciel surrogati som en mulighed for ufrivilligt barnløse; en mulighed, der især grundet inddragelsen af surrogatmoderen som den stedfortræder, der skal gennemgå graviditeten, i stort omfang betragtes som kontroversiel, men som ikke desto mindre benyttes. Uagtet hvad man måtte mene om dette, er det vores holdning, at et indblik i ufrivilligt barnløses perspektiv på 10 Thompson hed tidligere Cussins, hvorfor henvisninger til disse navne refererer til den samme person. 11 Når vi i specialet henviser til sådanne forløb, benævnes de IVF-forløb. For klarhedens skyld skelner vi således mellem IVF-forløb og surrogatiforløb, selvom IVF-teknologien også benyttes i forbindelse med surrogati. SIDE 12

13 RAMMESÆTNING 1 transnationale kommercielle surrogatiforløb kan bidrage både til forskningen og debatten, hvor netop dette perspektiv synes at være fraværende. Mens surrogati har været til debat i Europa og USA siden 1980 erne, er det en ny praksis i det globale syd, hvilket afspejles i den manglende forskning på området (Pande 2011:618). Eksisterende etnografiske forskningsprojekter om surrogati begrænser sig dog i det hele taget til enkelte værker om traditionel surrogati i USA (Ragoné 1994), gestationel surrogati i Israel (Teman 2010) samt et ph.d.-studie af transnational kommerciel surrogati i Indien (Pande 2009). Da dette specialeforløb indledtes, var det hovedsageligt sociologen Amrita Pande (2009; 2010a; 2010b; 2011), der havde udgivet etnografisk forskning om surrogati i Indien og med et fokus udelukkende på surrogatmødre. Emnet har dog på kort tid vakt interesse blandt antropologer, sociologer og kulturforskere, som studerer transnational kommerciel surrogati i igangværende forskningsprojekter både med fokus på intentionelle forældre (Madsen 2012; Stuvøy forthcoming; Stockey-Bridge forthcoming; Kroløkke 2012) og indiske surrogatmødre (Tanderup et al. forthcoming; Rudrappa 2012). Vi vil her understrege, at specialets valg af fokus udgør blot ét ud af mange mulige perspektiver på det transnationale kommercielle surrogatiforløb. Valget om at studere de ufrivilligt barnløse finder sin primære begrundelse i det ovenfor omtalte faktum, at surrogati er en praksis, der finder sted, men som man reelt har meget begrænset viden om, når det gælder de barnløses perspektiv og forløb. Mens det er vores håb, at specialet kan udgøre et forskningsbaseret bidrag til debatten på området (se bilag 3), er vi bevidste om, at der kan være politiske implikationer forbundet med brugen af det (Spilker 2008:76). Specialet skrives på Master i Anvendt Kulturanalyse på Københavns Universitet og anlægger følgelig en kulturanalytisk tilgang til problemstillingen. Med den etnografiske praksisnære metode i centrum tilbyder denne tilgang en særligt anvendelig indgangsvinkel til at studere og forstå, hvordan de spørgsmål, et transnationalt kommercielt surrogatiforløb rejser, kommer i spil for de mennesker, der oplever forløbet på nærmeste hold. Vi tager her udgangspunkt i kultur som de betydningsbærende sammenhænge og handlinger, der ofte på underforstået vis bringer mening til sociale fællesskaber og kulturanalysen som et redskab til at forstå, hvordan denne sammenhæng og mening skabes (Hastrup et al. 2011:11-13). Til dette formål inddrages og refereres primært til antropologisk teoridannelse omkring reproduktive teknologier. I lyset af den begrænsede forskning på området har det være en prioritet også at kunne beskrive forløbet, hvilket både afspejler sig i analysen, som beskæftiger sig med hele surrogatiforløbet, og i denne rammesætning, hvor vi nu vil give en indføring i nogle af de SIDE 13

14 RAMMESÆTNING 1 centrale betingelser, som har gjort det muligt for ufrivilligt barnløse at få barn gennem et surrogatiforløb i Indien. 1.4 Et transnationalt kommercielt surrogatiforløb bliver muligt Med denne indføring i surrogatiforløbets mulighedsbetingelser er det hensigten at lede læseren hen mod en forståelse af, at det kontroversielle ved transnational kommerciel surrogati skal forstås i sammenhæng med de forhold, der gør det muligt. Som afsæt for denne gennemgang indledes med et indblik i den skandinaviske lovgivning på området, der i sig selv er begrænsende snarere end muliggørende, og som netop derfor udgør en væsentlig årsag til, at blikket rettes mod andre lande. Den skandinaviske lovgivning Idet vores studie primært omhandler skandinaviske ufrivilligt barnløse, vil den nedenstående gennemgang fokusere på lovgivningen omkring surrogati i de skandinaviske lande (se i øvrigt bilag 4). 12 Der eksisterer ikke en samlet lov om surrogati hverken i Norge, Sverige eller Danmark. I alle tre lande begrænses surrogati dog juridisk af en række bestemmelser i lovgivningen. I lovgivningen vedrørende befrugtning uden for kroppen har alle tre lande forbudt lægelig assistance til surrogati gennem forskellige formuleringer (Lov om kunstig befrugtning kap. 3 13; Lag (2006:351) om genetisk integritet m.m. kap. 7 3; Lov om humanmedisinsk bruk af bioteknologi m.m. kap ). Vælger man en surrogatmoder i sit skandinaviske hjemland, vil surrogatmoderen således altid blive barnets genetiske moder, idet den eneste mulighed for at gennemføre befrugtningen er via hjemmeinsemination. Gennemførslen af et surrogatmoderskab kompliceres yderligere af, at det i alle tre lande altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen til barnet (Föräldrabalk kap. 1 7; Barnelova kap. 2 2; Børnelov kap. 5 30). I dansk og norsk lovgivning specificeres det desuden, at en aftale om, at en kvinde føder et barn for en anden, er ugyldig (Børnelov kap. 6 31; Barnelova, kap. 2 2). At det ifølge landenes love altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen, gør det vanskeligt, når man som dansk, norsk eller svensk statsborger ønsker at få sit barn, født af en indisk surrogatmoder, med hjem. Selvom den genetiske tilknytning til den intentionelle fader påvises gennem DNA-test af barnet og faderen, vil et barn født af en indisk surrogatmoder ifølge dansk lov ikke være dansk statsborger. Samtidig betragtes barnet af de indiske myndigheder ikke som indisk, eftersom surrogatmoderen har frasagt sig moderskabet 12 Da vi har en enkelt australsk informant, opsummeres her den australske lovgivning. Mens det i alle australske delstater er lovligt at benytte sig af gestationel altruistisk surrogati, er det kun i nogle af delstaterne lovligt at benytte traditionel surrogati. Ligeledes er delstaterne delte med hensyn til tilladelse af oversøisk kommerciel surrogati, hvor nogle delstater tillader det, mens andre har forbudt det (http://www.surrogacyaustralia.org/legal-issues/legal-issues ). SIDE 14

15 RAMMESÆTNING 1 ved fødslen gennem en i Indien fuldt lovlig aftale om surrogati. Barnet er derfor statsløst, indtil der opnås familiesammenføring med de intentionelle forældre (Junker 2012d). I Sverige og Norge gælder lignende procedurer. 13 For at opnå rettigheder til barnet, må den intentionelle moder, uagtet om hun er genetisk beslægtet med barnet, derefter søge om stedbarnsadoption. Ifølge Adoptionslovens kapitel 5 om formidling af surrogatmoderskab må man hverken yde eller modtage hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne ( 33), og annoncering må ikke foretages med henblik på at opnå en sådan forbindelse ( 33 stk. 2). En forseelse heraf kan straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder (Adoptionsloven kap. 5 34). Det er uafklaret og et spørgsmål, der henhører under de danske domstole, om et dansk pars realisering af et surrogatiforløb på en indisk klinik efter opnået kontakt via internettet er strafbart efter dansk ret (Justitsministeriet 2008). Trods de danske, svenske og norske myndigheders forsøg på at forhindre deres statsborgere i at gennemføre surrogatiaftaler, finder surrogatiforløbene sted. Mens det ikke er juridisk problemfrit, tilbyder det transnationale rum en mulig løsning, eftersom de, der ikke stiller sig tilfredse med hjemlandets juridiske grænsesætning, kan vende blikket mod lande med andre ideer om, hvor grænserne sættes. Som transnational praksis griber surrogati således ind i en grundlæggende spænding mellem på den ene side en udbredt samfundsmæssig konsensus om, at der er moralsk, socialt, juridisk og økonomisk behov for at sætte grænser for den teknologiske assistance i forbindelse med reproduktion og på den anden side individers stærke ønske om at afprøve alle tilgængelige muligheder og derved at bryde de selvsamme grænser (Franklin & Roberts 2006:210). Reproduktive rejser: Indien som destination De kommercielle surrogatiforløb på tværs af landegrænser skal ses i sammenhæng med en større transnational tendens til at søge behandling i udlandet en tendens, der ofte går under navnet medicinsk turisme. At rejse efter fertilitetsbehandling er et nyligt beskrevet fænomen, der går under betegnelser som reproduktiv turisme, reproduktiv rejseaktivitet, eller, som antropologen Marcia Inhorn foreslår, reproduktivt eksil (2012:235). 14 Billigere behandling udgør en af de oplagte årsager til, at folk søger andre steder hen, men mange forskellige faktorer kan spille ind så som bekymringer omkring kvaliteten af behandlingen, at man på baggrund af alder, civilstatus eller seksualitet udelukkes fra behandling, eller at 13 Surrogatfodsel/ og ( ) 14 Med spørgsmålet: But is overseas test-tube baby-making a holiday?, kritiserer Inhorn, at reproduktive rejser betegnes som turisme, idet mennesker, der rejser for fertilitetsbehandling, ofte oplever deres forløb som fyldt med modgang og smerte (2012:235). SIDE 15

16 RAMMESÆTNING 1 behandlingen af etiske, religiøse eller sikkerhedsmæssige årsager ikke betragtes som ansvarlig (ibid.:230). Hvad angår kommerciel surrogati, er der få lande som tillader denne praksis, og som ikke stiller bestemte krav til klienter om for eksempel civilstatus, alder eller seksuel orientering disse lande tæller Georgien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine, 18 af USA s stater og Indien (Permanent Bureau 2012:16). Indien er det første land i det globale syd, som har både en national og transnational surrogati-industri i vækst (Pande 2011:619). Indien fremtoner på flere måder som en fordelagtig destination for medicinsk turisme og surrogati specifikt med en højt kvalificeret lægestand med flydende engelskkundskaber, veludstyrede privatklinikker, og i tilfældet surrogati et fravær af lovgivning (ibid: ). Kommerciel surrogati blev legaliseret i Indien i 2002, men der er ingen lovgivning, der regulerer fertilitetsklinikkernes udbud af surrogati, og det er op til den enkelte klinik, om og i hvilket omfang de vil følge de retningslinjer omkring akkreditering, supervision og regulering af reproduktionsteknologierne, som Indian Council for Medical Research (ICMR) har udstukket i 2005 (ibid.). I 2010 indgav ICMR et forslag til en lov om surrogati, men den er endnu under behandling i parlamentet (ibid.). Ifølge Pande, vil denne lov hvis den træder i kraft blive one of the friendliest laws on surrogacy in the world (2010a:295). Foruden fraværet af lovgivning kan prisen være en afgørende faktor for at vælge surrogati i Indien, hvor forløbet kan gennemføres for en tredjedel af, hvad det koster i USA (Pande 2011:620). 15 Et globalt fertilitetsmarked Surrogatmoderskabet, hvor en kvinde bærer et barn for en anden kvinde, er i sig selv ikke et nyt fænomen, men en praksis som der blandt andet findes eksempler på i Biblen (Jönsson 2003:12). Men det gestationelle surrogatmoderskab har grundet sin brug af IVF en kortere historie, som er tæt knyttet til udviklingen af reproduktive teknologier. IVF havde sit gennembrud i 1978, da Louise Brown, det første reagensglasbarn, blev født i England (Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:4). I de følgende årtier steg teknologiens popularitet til at blive standardbehandling mod uforklaret infertilitet og mandlig infertilitet (ibid.). Sideløbende er teknikker blevet udviklet til at opbevare æg, sæd og embryoer over længere tid ved hjælp af nedfrysning, og der er opstået et marked omkring donation og salg af kønsceller (ibid:2). Mulighederne for at nedfryse, opbevare, transportere, sælge og manipulere livets vitale dele, herunder reproduktionens biologiske elementer, har betydet, at de enkelte dele er blevet mobile og adskilt fra en specifik krop (Rose 2009:41,69). Ud over at skabe nye grupper af potentielle patienter, skaber udviklingen i reproduktionsteknologierne også nye hjælpere i form af mennesker, som ser jobmuligheder i at tilbyde sig som æg- eller sæddonor eller 15 Pande sætter prisen for et surrogatiforløb i USA til amerikanske dollars og et indisk forløb til en tredjedel af denne pris (2011:620). Vores informanters beskrivelser pegede ligeledes på cirka en tredjedel til forskel mellem de to lande dog var det samlede beløb det dobbelte af ovenstående estimat. SIDE 16

17 RAMMESÆTNING 1 surrogatmoder (Thompson i Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:2). Samtidig er en ny hær af eksperter vokset frem (Rose 2009:57), ikke mindst på fertilitetsområdet, hvor man som følge af kønscellernes mobilitet kan udbyde sig som specialist i en specifik del af et tilblivelsesforløb: salg eller opbevaring af æg, sæd og embryoer; ægudtagning; befrugtning; opsætning af embryoer eller graviditeten. Med internettet som søge- og navigationsredskab og muligheden for billige flyrejser, finder man som ufrivilligt barnløs en global verden af muligheder for og tilbud om at sammenstykke et tilblivelsesforløb. Vælger man i sin søgen efter løsninger på ufrivillig barnløshed at klikke sig ind på surrogati i Indien, vil man finde aktører, som tilbyder færdige pakkeløsninger, hvor der stilles alt fra ægdonorer, surrogatmødre, IVF-teknologi og DNA-tests til juridisk vejledning, hotel, chauffør under opholdet i Indien og hjælp med visumansøgning til rådighed for klienterne. 1.5 Sproglige præciseringer Gennem specialet benyttes en række termer, hvis brug vi kort vil introducere og præcisere her. Surrogati og surrogatmoderskab I dette speciale har vi valgt at benytte termen surrogatmoderskab i stedet for rugemoderskab, som er den betegnelse, der hyppigst bruges i danske medier og i øvrigt også af vores danske informanter. At vi alligevel vælger surrogatmoderskab har sin begrundelse i, at surrogatmoderskab kan fungere som et fælles ord, der benyttes i både Danmark, Norge og Sverige. Desuden er valget analytisk motiveret, idet surrogatmoderens indtræden som stedfortræder, som impliceres i ordet surrogat 16, belyses gennem specialet. I specialet skelnes mellem betegnelsen surrogatmoderskab, der bruges når vi taler specifikt om det forhold, at en kvinde gennemfører en graviditet for de intentionelle forældre, og surrogati, der anvendes som en bredere term til at beskrive hele forløbet samt de praksisser og aktører, der opstår omkring surrogatmoderskabet som transnational industri. Idet vi udelukkende beskæftiger os med transnationale kommercielle surrogatiforløb, er det implicit, at der er tale om sådanne forløb, selv når vi kun benytter benævnelsen surrogati eller surrogatiforløb. 16 I Den Store Danske forklares surrogat som et erstatningsprodukt, mens det engelske ord surrogate i Oxford Dictionary of English forklares med ordet substitute, hvilket på dansk ifølge Gyldendals Røde Ordbøger både kan oversættes med erstatning og stedfortræder (hhv ). SIDE 17

18 RAMMESÆTNING 1 Ufrivilligt barnløse, infertile og intentionelle forældre Som Tjørnhøj-Thomsen skelner vi mellem betegnelsen ufrivillig barnløshed og infertilitet (1999:6). Ud over ufrivilligt barnløse med diagnosen infertilitet rummer vores studie mandlige homoseksuelle par samt fertile par, der ikke selv kan gennemgå en graviditet. Infertilitet er således én ud af mange situationer, som de par eller enkeltpersoner, der vælger surrogati, kan stå i, hvor ufrivillig barnløshed er en betegnelse, der rummer alle vores informanters situation. Når vi bruger betegnelsen intentionelle forældre er det hensigten at betone deres rolle som aktører i surrogatiforløbet. Anvendelsen heraf har desuden en analytisk pointe, idet betydningen af intentionen om forældreskabet i tilfældet surrogati, som nævnt i specialets problemstilling, udgør et interessepunkt i forståelsen af, hvordan tilblivelse skabes og forhandles. Betegnelsen Intended parents (forkortet IP s ), som klinikkerne ofte bruger om deres klienter, oversættes i nogle forskningsprojekter til intenderede forældre (se bl.a. Madsen 2012). Denne oversættelse peger dog sprogligt set i højere grad på, hvordan forældreskabet tiltænkes de intentionelle forældre af andre, end hvordan de intentionelle forældre selv skaber og forhandler tilblivelsen og forældreskabet som en villet handling (intentional act). Biogenetik Thompson pointerer en tendens i USA til at opfatte slægtskabsrelationer som enten blodsbaserede eller ikke-blodsbaserede, hvor førstnævnte relationer er karakteriseret ved, at man deler biologisk materiale med hinanden, og ved ideen om, at dette forhold afspejler en genetisk forbindelse (2005:149). Denne sammensmeltning af udtryk har imidlertid måtte gennemgå en større præcision i takt med, at surrogati og ægdonation har åbnet for flere former for biologisk slægtskab ved at adskille det genetiske og det biologiske (ibid.). Følgelig bruger vi betegnelsen biogenetisk, når der er tale om både en genetisk beslægtethed gennem sæd og/eller æg og en biologisk tilknytning gennem graviditeten, genetisk når der kun er tale om førstnævnte og biologisk, når der kun er tale om sidstnævnte. For alle betegnelser vedrørende genetik og biologi gælder det, at vi ikke benytter dem i deres lægevidenskabelige definition men som emiske og flydende koncepter (cf. Ravn 2009:34). 1.6 Klinikker i Indien Et surrogatiforløb i Indien kan forløbe på meget forskellig vis afhængigt af, hvilken klinik man vælger at benytte. I vores informanters skabelse og forhandling af surrogatiforløbet som tilblivelsesproces spillede klinikkernes regler og praksisser en væsentlig rolle, og der vil derfor i dette afsnit blive knyttet nogle kommentarer til de klinikker, de havde valgt. SIDE 18

19 RAMMESÆTNING 1 Ud af de seks fertilitetsklinikker, vi besøgte i Mumbai og Delhi, har vi haft fokus på den klinik, som de fleste af vores informanter har benyttet, nemlig International Surrogacy Journeys (ISJ). ISJ blev etableret i 2007 af den mandlige læge Dr. Pani og den kvindelige læge Dr. Malik med det erklærede formål at efterleve de indiske ICMR-retningslinjer om assisteret reproduktion til punkt og prikke. ISJ er en fertilitetsklinik, som ikke selv varetager de medicinske procedurer, men indgår i surrogatiprocessen som en tredjepart, der har specialiseret sig i varetagelsen af sådanne forløb. 17 Under vores feltarbejde i Indien havde vi kontakt til agenten Shami, som driver turistbureauet India Travelling Services med speciale i medicinsk turisme, og som ISJ samarbejder med i forbindelse med rejseplanlægningen for deres klienter. Som vores informant var Shami blandt andet behjælpelig med at give os en grundlæggende forståelse af det virvar af indiske klinikker, bureauer og aktører, som det ville kræve et studie i sig selv at kortlægge til fulde. Han betegnede ISJ som en complete business i den forstand, at de faciliterer alle dele af surrogatiforløbet, modsat de fertilitetsklinikker, som kun varetager den medicinske del af processen og udliciterer resten til agenter og andre bureauer. På sidstnævnte type klinik begrænser fertilitetsbehandlingen sig desuden ikke til surrogati, men inkluderer en bred vifte af reproduktive teknologier. Et eksempel på denne model er klinikken Mumbai Fertility Centre (MFC), som sammen med ISJ forekommer at være en af de mest benyttede klinikker blandt skandinaviske ufrivilligt barnløse par og enlige, der forsøger sig med surrogati i Indien. 18 MFC vil derfor ligeledes indtage en plads i vores analyse, som en klinik der på mange måder adskiller sig fra ISJ. At ISJ faciliterer alle dele af surrogatiforløbet betyder, at de sammenstykker et komplet forløb med alt fra hotel, chauffør, udlevering af mobiltelefoner under opholdet til ledsagelse af de intentionelle forældre rundt på hospitaler i Mumbai, hvor de medicinske procedurer foretages. Samtidig udvælger de selv surrogatmødre og ægdonorer, samt varetager al kontakt til og mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen områder, der udliciteres på MFC. De to klinikker har desuden forskellige tilgange til forvaltningen af relationen mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen: På ISJ vælger de intentionelle forældre selv surrogatmoderen ud fra en række onlineprofiler, mens det på MFC udelukkende er klinikken, der står for denne matchning. Endvidere opfordrer ISJ til løbende kontakt mellem surrogatmoderen og intentionelle forældre under graviditeten, mens en sådan kontakt ikke finder sted på MFC, selvom man som intentionel forælder kan få lov til at sende nogle gaver til surrogatmoderen. Endnu en central forskel handler om de metoder, der tages i brug for at opnå graviditet. Her bliver der på MFC, som vi kunne forstå på vores informanter, opsat fem embryoer i surrogatmoderen, hvorimod ISJ med udgangspunkt i ICMR-retningslinjerne har en 17 De medicinske procedurer foregår i stedet på udvalgte ART-klinikker og hospitaler i Mumbai. 18 Denne konklusion er udledt af vores interviews med ufrivilligt barnløse og fra observationer på skandinaviske online surrogatifora i forbindelse med vores feltarbejde. SIDE 19

20 RAMMESÆTNING 1 politik om højst at sætte tre embryoer op (ICMR 2005:64, pkt ). Disse forskelle vil blive bragt i spil gennem analysen, hvor inddragelsen af eksempler fra forløb på MFC primært har til formål at belyse betydningen af ISJ s fremgangsmåde. På baggrund af ovenstående gennemgang fremgår det, at ISJ og MFC står for to forskellige modeller. 19 I vores interviews med de intentionelle forældre fremstod ISJ og MFC dog som to klinikker, der på lige fod kunne rettes henvendelse til, og som så ville varetage deres forløb, uanset om dele af forløbet blev udliciteret. Når vi i specialet refererer til både ISJ og MFC som fertilitetsklinikker eller klinikker, er det med udgangspunkt i vores informanters udlægning. 19 ISJ og MFC kategoriseres desuden administrativt forskelligt. I ICMR-retningslinjerne skelnes mellem ARTklinikker, hvor der ydes medicinsk assistance, og ART-banker, som formidler surrogatmødre samt æg- og sæddonorer til ART-klinikkerne (ICMR 2010:2). ISJ kan derfor kategoriseres som en ART-bank og MFC som en ART-klinik. SIDE 20

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Made in India-Studiehæfte fra Global Stories

Made in India-Studiehæfte fra Global Stories Made in India-Studiehæfte fra Global Stories Målgruppe: Gymnasiet, HF, STX, VUC, Seminarier, Jordmoder- og Sygeplejerskeuddannelsen MADE IN INDIA - Notes from a Baby farm I Vesten drømmer ufrivilligt barnløse

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben At være v ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse ved fødslenf Joke Habben Undren Mennesker, som deltager i fødslen f synes at bevæge sig et social komponeret mønster Der findes stærke kulturelle

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere