Forsideillustration: Lonnie Jensen

Transkript

1

2 Forsideillustration: Lonnie Jensen Afleveret den 14. januar 2013

3 TAK Først og fremmest tak til vores informanter, som med stor åbenhed har fortalt om deres surrogatiforløb. Uden jer var dette speciale ikke blevet til. Tak til alle, som under vores feltarbejde har delt ud af deres viden om surrogati i Skandinavien og til læger, agenter og personale på fertilitetsklinikker i Indien. En stor tak til vores vejleder, Ayo Wahlberg, for altid inspirerende og konstruktiv kritik, til Inger Steensgaard Sørensen og Ingvill Stuvøy for jeres skarpe læsning af specialet og til familie, som har bidraget til specialets formgivning og forskønnelse. En særlig tak til Lonnie for at omsætte vores tanker på kreativ vis. Sidst men ikke mindst tak til Morten og Philip for jeres uvurderlige opbakning.

4 LÆSEVEJLEDNING TIL SPECIALETS CITATER Anonymitet Alle informanter er anonymiserede og navne på fertilitetsklinikker, agentbureauer, hospitaler og hoteller i Indien er ændret. En undtagelse er de skandinaviske aktører, der offentligt har beskæftiget sig med surrogati, og som fremstår ved deres rigtige navn efter tilladelse. Indiske informanters pseudonymer tager ikke højde for de geografiske tilhørsforhold og betydninger, som navnet måtte indikere på originalsproget. Redigering Markeringen [ ] indikerer, at noget af citatet er udeladt, enten af hensyn til informanternes anonymitet eller af hensyn til læsevenligheden under vurdering af, at betydningen ikke ændres. Vores tilføjelser er angivet i en [firkantet ramme]. Enkelte grammatiske fejl er rettet og fyldordet øh er erstattet af en tænkepause, der markeres med tre prikker: En længere pause i interviewet markeres med tre prikker omgivet af en parentes: ( ) Betoningen af et ord markeres med understregning. Med mindre andet fremgår, er betoningen af et ord i informanternes citater altid deres egen. Sprog I specialet optræder citater på dansk, engelsk og norsk. Enkelte norske ord, som kan være svære at forstå, er oversat til dansk, hvilket markeres med en [firkantet ramme]. Symboler Enkelte steder har talen været uklar eller ikke hørbar på lydfilen, hvilket markeres med et spørgsmål i en parentes: (?) Latter osv. i citaterne er markeret med et bogstav i parentes: (L) = Latter (S) = Smil (SK) = Suk (A) = Afbrydelse

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ENGLISH SUMMARY 7 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING STUDIETS BERETTIGELSE ET TRANSNATIONALT KOMMERCIELT SURROGATIFORLØB BLIVER MULIGT SPROGLIGE PRÆCISERINGER KLINIKKER I INDIEN 18 KAPITEL 2 TEORETISKE PERSPEKTIVER SLÆGTSKAB I ANTROPOLOGIEN ET HISTORISK BLIK SLÆGTSKAB OG BIOLOGIEN ET GENSYN ET TEORETISK BLIK PÅ SURROGATIFORLØBET 25 KAPITEL 3 AT STUDERE SURROGATI ETNOGRAFISK VORES VEJ IND I FELTEN FORTÆLLINGER OM TILBLIVELSE OM AT OPSØGE ÅSTEDET FRA TALE TIL TEKST ANALYSESTRATEGI 40 KAPITEL 4 AT NÅ FREM TIL SURROGATI SOM EN LØSNING AT STILLE SIG TIL RÅDIGHED FOR MIRAKLET BESLUTNINGEN TAGER FORM IKKE EN NEM VEJ AT VÆLGE YOU DREAM BABIES WE MAKE IT A REALITY DELKONKLUSION 50 KAPITEL 5 PÅ GRÆNSEN TIL GRAVIDITET SYNKRONISERINGER I ET TRANSNATIONALT RUM AT VÆLGE EN SURROGATMODER ÆGUDTAGNING, BEFRUGTNING OG NEDFRYSNING OPTIMERINGER OG GRÆNSEDRAGNINGER NATUREN GENINDSÆTTES SOM AKTØR GRAVIDITETSTESTEN: MULIGHEDER OG AFSLUTNINGER DELKONKLUSION 70 SIDE 5

6 KAPITEL 6 PROXYGRAVIDITETEN ROLLER OG RAMMER HÅBEFULDE FORHANDLINGER TEGN PÅ GRAVIDITET TILKNYTNINGSARBEJDE MØDER I DET SKJULTE DELKONKLUSION 89 KAPITEL 7 TRANSNATIONALE TILBLIVELSER BUREAUKRATISK LIMBO DE GLOBALE SKABELSESFÆLLER EN KOMPLEKS GAVE KAMPEN FOR TILBLIVELSE DELKONKLUSION 99 KAPITEL 8 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING TILBLIVELSE GENNEM SURROGATI EN OPSUMMERING HISTORIEN FORTSÆTTER 104 LITTERATURLISTE 107 BILAG 112 BILAG 1: FORDELING AF AFSNIT 112 BILAG 2: OVERSIGT OVER FELTARBEJDET 113 BILAG 3: PROJEKTDESIGN 116 BILAG 4: OVERSIGT OVER LOVGIVNINGEN OM SURROGATI I SKANDINAVIEN 117 BILAG 5: EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE 120 SIDE 6

7 ENGLISH SUMMARY Cross-border pregnancies Based on a three-month ethnographic fieldwork in Scandinavia and India in 2012, this thesis explores the experiences and accounts of involuntarily childless persons going through transnational commercial surrogacy in India. More specifically, we address the question: How is coming into existence made and negotiated in the process of involuntarily childless persons going through surrogacy at Indian fertility clinics? Taking the controversial manner in which surrogacy is portrayed by the media as a point of departure we started pondering upon how surrogacy as a reproductive practice challenges our notions of how parenthood can be rightfully achieved. Considering this challenge, the thesis takes form as an exploration of how involuntarily childless persons undertake surrogacy as a way to parenthood. Theoretically, the thesis draws on studies of infertility and assisted reproductive technologies (Tjørnhøj-Thomsen 1999; Franklin 1997; Franklin & Roberts 2006; Thompson 2005), thus continuing an ethnographic tradition of studying ART s from the vantage point of the users. Inspired by Franklin (1997), we argue that surrogacy poses a specific kind of narrative dilemma that deals with the accountability of the process, and in that sense achieving parenthood through surrogacy becomes a matter of how to become legitimate parents. Unfolding this dilemma and drawing on the term intended parents, frequently used by clinic staff as well as researchers of surrogacy, we argue that the intention of parenthood might be a useful way to fathom this effort. Even though the intention of parenthood is not exceptional to surrogacy, the explication of the intention in the case of surrogacy suggests how coming into existence is shaped in new ways. The naming of the involuntarily childless as intended parents implies the uncertainty and ambiguity of parenthood intrinsic to the practice of surrogacy, in which the surrogate mother stands in as a substitute in the reproductive process. As an analytical tool, we rephrase the term intended parents to intentional parents in order to emphasise how the process is actively made and negotiated by our informants. In the analysis we explore the process from getting to surrogacy, achieving pregnancy and going through a pregnancy by proxy, cut off from the bodily experience of becoming parents. Finally, we examine the process of legitimising surrogacy through the creation of internal norms along with accounts of collective intentions and global efforts to bring into existence children and parents. In investigating the course of events we show how the intention is played out and negotiated throughout the process as a drive towards parenthood. Central to this drive is a balancing of what we argue can be seen as an embedded tension between optimising and legitimising the quest for parenthood. SIDE 7

8 RAMMESÆTNING 1 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING 1.1 Indledning Sammi: I get a lot out of trying to teach people that that [failed IVF treatment] doesn t have to be the end for them, and there is another way that it can happen, and yes it s sort of, it s new, and like, the concept is scary, to travel to India and, you know, trust clinics and trust doctors and but it s worth it if you re willing to take that on, you know, you can get what you ve always dreamed of getting. Sammi sidder med sin nyfødte datter i loungen på sit hotel i Mumbai. Efter et fem ugers ophold i Indien kan hun nu sammen med sin mand, Mike, om få dage se frem til at modtage det længe ventede exit-visum og herefter vende hjem nu som familie med to børn født af hver sin surrogatmoder 1 i Indien. I citatet fortæller Sammi om den rolle, hun som erfaren intentionel forælder 2 har påtaget sig som kontaktperson for de landsmænd og -kvinder, der ønsker viden om surrogati i Indien, måske efter at have opgivet andre muligheder for at få børn som Sammi selv, der havde ti års mislykkede IVF-forsøg 3 bag sig, før hun valgte at forsøge sig med surrogati. Men citatet indfanger ligeledes håb, drømme og tillid, som udgør centrale temaer i et surrogatiforløb, der har sit udgangspunkt i den smertefulde tilstand af ufrivillig barnløshed. Mens infertilitet i dag klassificeres som en sygdom af WHO (Zegers-Hochschild et al. 2009:1522), står det mindre klart, hvilke veje der kan opnå social og juridisk legitimitet i behandlingen af denne sygdom og i så fald i hvilket omfang samt med hvilken form for statsstøtte. Barnløse, der bevæger sig ud i ukendt terræn i jagten på drømmebarnet, forsøger at finde deres egen vej i et stærkt holdningsbetonet landskab. I dette speciale undersøges denne vej mod reproduktion og forældreskab med et fokus på ufrivilligt barnløse, primært fra Skandinavien 4, der gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb 5 ved fertilitetsklinikker i Indien. Specialets dataindsamling har fundet sted over tre måneder med etnografisk feltarbejde i Skandinavien og Indien, hvor vi har interviewet ufrivilligt barnløse på forskellige stadier af et surrogatiforløb, samt en række indiske læger, agenter og andet 1 Et surrogatmoderskab finder sted når en person eller et par, der ønsker et barn, indgår aftale med en anden kvinde om at gennemføre graviditeten og overdrage barnet til dem ved fødslen. 2 Intentionel forælder er vores oversættelse af intended parents, som er en betegnelse, fertilitetsklinikkerne ofte bruger om deres surrogati-klienter. 3 IVF (in vitro fertilisation) er en teknologi, der i kort opsummeret form består i, at æg tages ud af æggestokkene og befrugtes med sæd i et laboratorium, hvorefter et eller flere befrugtede æg opsættes i kvindens livmoder, når de efter et par døgn har delt sig ( - kunstig befrugtning ). 4 Sammi og Mike kommer som det eneste par fra Australien. Resten af vores informanter er fra de skandinaviske lande. 5 Forløbene er transnationale, idet de krydser nationale grænser, og kommercielle, fordi den indiske klinik modtager betaling og surrogatmoderen heraf modtager et beløb, som overstiger de udgifter, forløbet er forbundet med for hende. I modsætning hertil står det altruistiske surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke får betaling. SIDE 8

9 RAMMESÆTNING 1 personale tilknyttet seks forskellige fertilitetsklinikker i Delhi og Mumbai. Som perspektivering til surrogatiforløbene i Indien er der desuden foretaget interviews med ufrivilligt barnløse, der har gennemgået surrogati i USA (se bilag 2). De ufrivilligt barnløse, som indgår i dette speciales analyse, har det til fælles, at de ikke selv kan opnå eller gennemføre en graviditet som følge af sygdomme, der har medført infertilitet, fordi de er uforklaret infertile 6, fordi de har fået fjernet livmoderen, eller fordi det på grund af sygdom kan være risikabelt eller livstruende for kvinden at være gravid. For nogle af vores informanter gjaldt det, at denne situation var indtruffet, efter at de havde fået deres første barn. Inden de valgte surrogati, havde de fleste overvejet adoption, ofte som den eneste anden mulige løsning på deres ufrivillige barnløshed. Denne løsning blev dog fravalgt, fordi de på grund af sygdom eller alder ikke mente at kunne leve op til adoptionskriterierne, eller fordi surrogati i modsætning til adoption gav dem muligheden for at få et genetisk beslægtet barn. Der var for alle informanter tale om, at de planlagde, gennemgik eller havde gennemgået gestationelle 7 surrogatiforløb. Heraf blev to forløb gennemført med ægdonor. At få et barn, som man er genetisk beslægtet med, uden selv at bære det, er en mulighed, der er opstået som følge af bioteknologiske fremskridt, der de seneste årtier har rykket ved grænserne for menneskekroppen og dens formåen ikke mindst inden for reproduktion, hvor assisterede reproduktive teknologier (ART) har gjort det muligt at genteste kønsceller og skabe embryoer 8 uden for kroppen (Thompson 2005:1). Gestationel surrogati, hvor en surrogatmoder får opsat embryoer fra det par, som ønsker et barn, er blevet muligt ved hjælp af IVF-teknologi. Som antropologerne Anne Line Dalsgaard og Tine Tjørnhøj-Thomsen gør opmærksom på, vækker det i det danske og andre vestlige samfund ikke umiddelbart undren, men derimod forståelse, at et barnløst par ønsker deres eget biologiske barn (2007:219). En udbredt forståelse for dette ønske er dog ikke det samme som en billigelse af vejen dertil, hvilket afspejles i, at mange lande, heriblandt de skandinaviske, har lovgivet imod eller forbudt kommerciel surrogati, samt i den mediedebat om etik, som emnet har rejst. 9 Argumenterne imod surrogati spænder vidt og handler om bekymringer for surrogatmoderen, kommercialiseringen af reproduktion, risikoen for kontraktbrud og barnets tarv. Det er bekymringer af denne art, der ligger til grund for, at Det Etiske Råd (2008) i en 6 En diagnose der gives, når der ikke kan findes en forklaring på manglende graviditet efter 2 års regelmæssigt samliv ( - infertilitet). 7 Ved gestationel surrogati bliver surrogatmoderen ikke genetisk beslægtet med barnet, i modsætning til traditionel surrogati, hvor surrogatmoderen benytter sine egne æg (Ragoné 1998: ). Ved gestationel surrogati benyttes donorer, hvis det barnløse par ikke kan bruge egne æg og/eller egen sæd, eller hvis der er tale om en enlig, der ønsker barn. 8 Embryo er en betegnelse for fosteret de første otte uger af fosterudviklingen ( - embryo ). 9 Se bl.a. Andersen (2012a); Junker (2012a; 2012b; 2012c; 2012d); P1 debat (2012); Birkler (2012); Videbæk (2012); Birkholm (2012). Selvom vores informanter kommer fra både Sverige, Norge og Danmark, har vi primært orienteret os i den danske debat om surrogati. SIDE 9

10 RAMMESÆTNING 1 udtalelse om surrogati taler for, at det fortsat ikke bør være muligt at indgå kommercielle surrogatmoderskabsaftaler i Danmark. Grundet lovgivningen er mulighederne for at finde en surrogatmoder inden for landets grænser ofte meget begrænsede. Som konsekvens heraf søger nogle ufrivilligt barnløse, der ikke kan opnå og gennemføre en graviditet selv, mod de få lande, hvor det er tilladt at betale en surrogatmoder for at bære og føde ens barn. En af de mest populære destinationer er Indien, hvor surrogati er en hastigt voksende industri med klienter fra hele verden også fra Skandinavien. Der findes dog ingen officielle tal på, hvor mange børn i de respektive skandinaviske lande, der er kommet til verden ved hjælp af en surrogatmoder i udlandet. Trods mediedebattens fokus på etik er det ikke spørgsmålet om, hvorvidt det kommercielle surrogatmoderskab kan forsvares etisk, der er genstand for dette speciales interesse. Denne debat har dog fungeret som katalysator for projektet, idet det var herigennem, at vi blev gjort opmærksomme på emnet. Med afsæt i surrogati som et etisk kontroversielt og omstridt emne stillede vi først os selv spørgsmålet: Hvordan udfordrer surrogati os? 1.2 Problemstilling Jacob Birkler: [ ] så vi dyrker sex uden at få børn, og vi får børn uden at dyrke sex. Lyst og reproduktion bliver således stadig mere adskilt, og rugemoderskabet er jo egentlig bare at lægge yderligere alen til den afstand. Lyst og reproduktion har ikke nogen nødvendig sammenhæng længere. Med rugemoderskabet kunne vi egentlig bare gøre det at bestille æg og sæd over nettet for dernæst at bestille rugemoderen samme sted vi kan bestille det hele over nettet! Barnet kommer med posten. Og sådan er det selvfølgelig ikke, sådan er der jo ikke nogen, der nok måtte ønske det, men ( ) jeg synes i alle tilfælde det kræver en god portion etisk besindelse. I denne udtalelse foretager formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, et tankeeksperiment: Kan man forestille sig et scenarie, hvor man kan blive forældre ved hjælp af nogle klik på internettet? Med adskillelsen mellem det heteroseksuelle samleje og reproduktion, udbydelsen af sæd og æg på markedsvilkår, kvinder der tilbyder sig som surrogatmødre og klinikker, der faciliterer processen, et fravær af international regulering samt mulighederne i dag for at rejse langt og hurtigt både fysisk og virtuelt, er tankeeksperimentet for så vidt en mulighed. Men scenariet indeholder nogle elementer, som umiddelbart er svært forenelige med eller endda står i modsætning til det begrebsapparat, vi normalt forbinder med tilblivelsen af børn og forældre: økonomiske transaktioner, markedsvilkår, shopping, bekvemmelighed, distance, leveringen af et færdigt produkt. I tråd hermed indikerer hyppigt brugte fraser om transnational kommerciel surrogati som google baby, lej en livmoder og babyfabrikker SIDE 10

11 RAMMESÆTNING 1 noget højst problematisk i reproduktionens kommercialisering og outsourcingen af graviditeten en kommercialisering, som der tages afstand fra både i den danske lovgivning og i Det Etiske Råds anbefalinger om surrogati (2008). I Birklers tankeeksperiment lægger surrogati yderligere alen til afstanden fra det private domæne, hvor reproduktion fandt sted ind til reproduktionsteknologiernes indførelse, fordi graviditeten her foregår over distance og ikke kropsligt involverer de kommende forældre men til gengæld en anden kvinde, som får betaling for at gennemgå den. Trods lovgivningen og en mediediskurs, der fremhæver kommerciel surrogati som etisk problematisk, findes der ufrivilligt barnløse, som får deres drøm om at blive forældre opfyldt ved hjælp af transnational kommerciel surrogati og det er på grund af dem, at tankeeksperimenterne og fraserne om, at man kan bestille et barn på nettet, får liv. Som Birkler påpeger, er der nok ingen, der ønsker, at et barn skal blive et produkt, man kan bestille på nettet. Men hvordan et transnationalt kommercielt surrogatiforløb foregår, og hvilke valg og overvejelser, der knytter sig til forløbet, findes der meget lidt viden om. Mens surrogati blandt andet udfordrer os af grunde specificeret ovenfor, søger dette speciale at give indsigt i en undren omkring, hvordan ufrivilligt barnløse i lyset heraf eller måske nærmere på trods heraf vælger og gennemfører surrogati som en vej til forældreskab. I denne bestræbelse er specialet drevet af følgende problemformulering: Hvordan skabes og forhandles tilblivelse, når ufrivilligt barnløse gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb på indiske fertilitetsklinikker? Tilblivelse er således genstandsfeltet for dette speciale, og det transnationale kommercielle surrogatiforløb den afgrænsede ramme, som vi studerer tilblivelse inden for, mens skabelse og forhandling udgør specialets to bærende analyseredskaber. Valget om at fokusere på tilblivelse som genstand for den skabelse og forhandling, der finder sted i forløbet, understreger processen fra barnløshed til forældreskab. I studiet af denne proces, ønsker vi at rette blikket mod den samtidige tilblivelse af børn og forældre (Edwards i Tjørnhøj- Thomsen 1999:1) og anlægger et syn på tilblivelse, som rummer både den måde, hvorpå barnet bliver til, såvel som det forhold, at det bliver til nogens barn. Specialet rummer ikke et fokus på barnets identitetsskabelse eller tilblivelse som person, men barnet er til stede som det mål, der driver processen frem. Som analysen vil demonstrere, lader selve surrogatiforløbet sig vanskeligt afgrænse, men griber ind i både en fortid, der rummer som oftest flere års forsøg på at afprøve og afsøge muligheder for at få et barn, og en fremtid som forældre til et barn (eventuelt børn) bragt til verden gennem surrogati. Idet fokus er på tilblivelse, som den skabes og forhandles af ufrivilligt barnløse, er det deres gennemgang af forløbet, der er specialets omdrejningspunkt. SIDE 11

12 RAMMESÆTNING 1 Det betyder, at de mange andre aktører, som et surrogatiforløb på en indisk fertilitetsklinik involverer, heriblandt surrogatmoderen, vil blive inddraget i kraft af de måder, de kommer i spil i de ufrivilligt barnløses forløb, og ikke blive gjort til genstand for en selvstændig analyse. Centralt i anskueliggørelsen af specialets problemformulering står ideen om grænser. I surrogatiforløbet bringes både nationale, juridiske, kropslige, etiske og personlige grænser i spil. Når selve processen fra intention til barn er af interesse for dette speciale, er det derfor blandt andet med sigte på at kunne indfange nogle af de grænser, der krydses, drages og forhandles af de ufrivilligt barnløse i skabelsen af det transnationale kommercielle surrogatiforløb som tilblivelsesform. At processen starter ved en intention om forældreskab har surrogatiforløbet i dette studie for så vidt tilfælles med mange andre tilblivelsesformer end surrogati, hvor der planlægges eller ønskes et forældreskab. Ved surrogati bliver denne intention dog eksplicit omtalt både i medier, på klinikker og i forskningsverdenen som intended parents, hvilket vidner om et forløb, hvor reproduktionen opdeles på måder, der gør, at forældreskabet ikke længere er givet. Det forhold at intentionen ekspliciteres og forhandles gennem hele surrogatiforløbet vil vi i analysen begrebsliggøre som det intentionelle forældreskab. Vi finder det interessant at se på, hvordan man kan forstå intentionen i tilfældet surrogati, hvor tilblivelsens legitimitet er udfordret, og med det grundlæggende vilkår, at man ikke selv gennemgår graviditeten hvad der gennem dette speciale vil blive refereret til som proxygraviditeten. Med tilblivelsens legitimitet mener vi vores informanters oplevelse af en ansvarlig proces. 1.3 Studiets berettigelse I vores fokus på ufrivilligt barnløse henter vi i specialet teoretisk inspiration fra kønsforsker Charis Thompson 10 (2005; Cussins 1996) samt antropologerne Tine Tjørnhøj-Thomsen (1999; 2003; 2004) og Sarah Franklin (1997; 1998; Franklin & Roberts 2006), der alle har lavet omfattende studier af barnløse kvinders og pars oplevelser med IVF-behandling. 11 I den forstand fortsætter specialet en tradition inden for studier af ufrivillig barnløshed og reproduktive teknologier. Vores udgangspunkt er således transnational kommerciel surrogati som en mulighed for ufrivilligt barnløse; en mulighed, der især grundet inddragelsen af surrogatmoderen som den stedfortræder, der skal gennemgå graviditeten, i stort omfang betragtes som kontroversiel, men som ikke desto mindre benyttes. Uagtet hvad man måtte mene om dette, er det vores holdning, at et indblik i ufrivilligt barnløses perspektiv på 10 Thompson hed tidligere Cussins, hvorfor henvisninger til disse navne refererer til den samme person. 11 Når vi i specialet henviser til sådanne forløb, benævnes de IVF-forløb. For klarhedens skyld skelner vi således mellem IVF-forløb og surrogatiforløb, selvom IVF-teknologien også benyttes i forbindelse med surrogati. SIDE 12

13 RAMMESÆTNING 1 transnationale kommercielle surrogatiforløb kan bidrage både til forskningen og debatten, hvor netop dette perspektiv synes at være fraværende. Mens surrogati har været til debat i Europa og USA siden 1980 erne, er det en ny praksis i det globale syd, hvilket afspejles i den manglende forskning på området (Pande 2011:618). Eksisterende etnografiske forskningsprojekter om surrogati begrænser sig dog i det hele taget til enkelte værker om traditionel surrogati i USA (Ragoné 1994), gestationel surrogati i Israel (Teman 2010) samt et ph.d.-studie af transnational kommerciel surrogati i Indien (Pande 2009). Da dette specialeforløb indledtes, var det hovedsageligt sociologen Amrita Pande (2009; 2010a; 2010b; 2011), der havde udgivet etnografisk forskning om surrogati i Indien og med et fokus udelukkende på surrogatmødre. Emnet har dog på kort tid vakt interesse blandt antropologer, sociologer og kulturforskere, som studerer transnational kommerciel surrogati i igangværende forskningsprojekter både med fokus på intentionelle forældre (Madsen 2012; Stuvøy forthcoming; Stockey-Bridge forthcoming; Kroløkke 2012) og indiske surrogatmødre (Tanderup et al. forthcoming; Rudrappa 2012). Vi vil her understrege, at specialets valg af fokus udgør blot ét ud af mange mulige perspektiver på det transnationale kommercielle surrogatiforløb. Valget om at studere de ufrivilligt barnløse finder sin primære begrundelse i det ovenfor omtalte faktum, at surrogati er en praksis, der finder sted, men som man reelt har meget begrænset viden om, når det gælder de barnløses perspektiv og forløb. Mens det er vores håb, at specialet kan udgøre et forskningsbaseret bidrag til debatten på området (se bilag 3), er vi bevidste om, at der kan være politiske implikationer forbundet med brugen af det (Spilker 2008:76). Specialet skrives på Master i Anvendt Kulturanalyse på Københavns Universitet og anlægger følgelig en kulturanalytisk tilgang til problemstillingen. Med den etnografiske praksisnære metode i centrum tilbyder denne tilgang en særligt anvendelig indgangsvinkel til at studere og forstå, hvordan de spørgsmål, et transnationalt kommercielt surrogatiforløb rejser, kommer i spil for de mennesker, der oplever forløbet på nærmeste hold. Vi tager her udgangspunkt i kultur som de betydningsbærende sammenhænge og handlinger, der ofte på underforstået vis bringer mening til sociale fællesskaber og kulturanalysen som et redskab til at forstå, hvordan denne sammenhæng og mening skabes (Hastrup et al. 2011:11-13). Til dette formål inddrages og refereres primært til antropologisk teoridannelse omkring reproduktive teknologier. I lyset af den begrænsede forskning på området har det være en prioritet også at kunne beskrive forløbet, hvilket både afspejler sig i analysen, som beskæftiger sig med hele surrogatiforløbet, og i denne rammesætning, hvor vi nu vil give en indføring i nogle af de SIDE 13

14 RAMMESÆTNING 1 centrale betingelser, som har gjort det muligt for ufrivilligt barnløse at få barn gennem et surrogatiforløb i Indien. 1.4 Et transnationalt kommercielt surrogatiforløb bliver muligt Med denne indføring i surrogatiforløbets mulighedsbetingelser er det hensigten at lede læseren hen mod en forståelse af, at det kontroversielle ved transnational kommerciel surrogati skal forstås i sammenhæng med de forhold, der gør det muligt. Som afsæt for denne gennemgang indledes med et indblik i den skandinaviske lovgivning på området, der i sig selv er begrænsende snarere end muliggørende, og som netop derfor udgør en væsentlig årsag til, at blikket rettes mod andre lande. Den skandinaviske lovgivning Idet vores studie primært omhandler skandinaviske ufrivilligt barnløse, vil den nedenstående gennemgang fokusere på lovgivningen omkring surrogati i de skandinaviske lande (se i øvrigt bilag 4). 12 Der eksisterer ikke en samlet lov om surrogati hverken i Norge, Sverige eller Danmark. I alle tre lande begrænses surrogati dog juridisk af en række bestemmelser i lovgivningen. I lovgivningen vedrørende befrugtning uden for kroppen har alle tre lande forbudt lægelig assistance til surrogati gennem forskellige formuleringer (Lov om kunstig befrugtning kap. 3 13; Lag (2006:351) om genetisk integritet m.m. kap. 7 3; Lov om humanmedisinsk bruk af bioteknologi m.m. kap ). Vælger man en surrogatmoder i sit skandinaviske hjemland, vil surrogatmoderen således altid blive barnets genetiske moder, idet den eneste mulighed for at gennemføre befrugtningen er via hjemmeinsemination. Gennemførslen af et surrogatmoderskab kompliceres yderligere af, at det i alle tre lande altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen til barnet (Föräldrabalk kap. 1 7; Barnelova kap. 2 2; Børnelov kap. 5 30). I dansk og norsk lovgivning specificeres det desuden, at en aftale om, at en kvinde føder et barn for en anden, er ugyldig (Børnelov kap. 6 31; Barnelova, kap. 2 2). At det ifølge landenes love altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen, gør det vanskeligt, når man som dansk, norsk eller svensk statsborger ønsker at få sit barn, født af en indisk surrogatmoder, med hjem. Selvom den genetiske tilknytning til den intentionelle fader påvises gennem DNA-test af barnet og faderen, vil et barn født af en indisk surrogatmoder ifølge dansk lov ikke være dansk statsborger. Samtidig betragtes barnet af de indiske myndigheder ikke som indisk, eftersom surrogatmoderen har frasagt sig moderskabet 12 Da vi har en enkelt australsk informant, opsummeres her den australske lovgivning. Mens det i alle australske delstater er lovligt at benytte sig af gestationel altruistisk surrogati, er det kun i nogle af delstaterne lovligt at benytte traditionel surrogati. Ligeledes er delstaterne delte med hensyn til tilladelse af oversøisk kommerciel surrogati, hvor nogle delstater tillader det, mens andre har forbudt det ( ). SIDE 14

15 RAMMESÆTNING 1 ved fødslen gennem en i Indien fuldt lovlig aftale om surrogati. Barnet er derfor statsløst, indtil der opnås familiesammenføring med de intentionelle forældre (Junker 2012d). I Sverige og Norge gælder lignende procedurer. 13 For at opnå rettigheder til barnet, må den intentionelle moder, uagtet om hun er genetisk beslægtet med barnet, derefter søge om stedbarnsadoption. Ifølge Adoptionslovens kapitel 5 om formidling af surrogatmoderskab må man hverken yde eller modtage hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne ( 33), og annoncering må ikke foretages med henblik på at opnå en sådan forbindelse ( 33 stk. 2). En forseelse heraf kan straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder (Adoptionsloven kap. 5 34). Det er uafklaret og et spørgsmål, der henhører under de danske domstole, om et dansk pars realisering af et surrogatiforløb på en indisk klinik efter opnået kontakt via internettet er strafbart efter dansk ret (Justitsministeriet 2008). Trods de danske, svenske og norske myndigheders forsøg på at forhindre deres statsborgere i at gennemføre surrogatiaftaler, finder surrogatiforløbene sted. Mens det ikke er juridisk problemfrit, tilbyder det transnationale rum en mulig løsning, eftersom de, der ikke stiller sig tilfredse med hjemlandets juridiske grænsesætning, kan vende blikket mod lande med andre ideer om, hvor grænserne sættes. Som transnational praksis griber surrogati således ind i en grundlæggende spænding mellem på den ene side en udbredt samfundsmæssig konsensus om, at der er moralsk, socialt, juridisk og økonomisk behov for at sætte grænser for den teknologiske assistance i forbindelse med reproduktion og på den anden side individers stærke ønske om at afprøve alle tilgængelige muligheder og derved at bryde de selvsamme grænser (Franklin & Roberts 2006:210). Reproduktive rejser: Indien som destination De kommercielle surrogatiforløb på tværs af landegrænser skal ses i sammenhæng med en større transnational tendens til at søge behandling i udlandet en tendens, der ofte går under navnet medicinsk turisme. At rejse efter fertilitetsbehandling er et nyligt beskrevet fænomen, der går under betegnelser som reproduktiv turisme, reproduktiv rejseaktivitet, eller, som antropologen Marcia Inhorn foreslår, reproduktivt eksil (2012:235). 14 Billigere behandling udgør en af de oplagte årsager til, at folk søger andre steder hen, men mange forskellige faktorer kan spille ind så som bekymringer omkring kvaliteten af behandlingen, at man på baggrund af alder, civilstatus eller seksualitet udelukkes fra behandling, eller at 13 Surrogatfodsel/ og ( ) 14 Med spørgsmålet: But is overseas test-tube baby-making a holiday?, kritiserer Inhorn, at reproduktive rejser betegnes som turisme, idet mennesker, der rejser for fertilitetsbehandling, ofte oplever deres forløb som fyldt med modgang og smerte (2012:235). SIDE 15

16 RAMMESÆTNING 1 behandlingen af etiske, religiøse eller sikkerhedsmæssige årsager ikke betragtes som ansvarlig (ibid.:230). Hvad angår kommerciel surrogati, er der få lande som tillader denne praksis, og som ikke stiller bestemte krav til klienter om for eksempel civilstatus, alder eller seksuel orientering disse lande tæller Georgien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine, 18 af USA s stater og Indien (Permanent Bureau 2012:16). Indien er det første land i det globale syd, som har både en national og transnational surrogati-industri i vækst (Pande 2011:619). Indien fremtoner på flere måder som en fordelagtig destination for medicinsk turisme og surrogati specifikt med en højt kvalificeret lægestand med flydende engelskkundskaber, veludstyrede privatklinikker, og i tilfældet surrogati et fravær af lovgivning (ibid: ). Kommerciel surrogati blev legaliseret i Indien i 2002, men der er ingen lovgivning, der regulerer fertilitetsklinikkernes udbud af surrogati, og det er op til den enkelte klinik, om og i hvilket omfang de vil følge de retningslinjer omkring akkreditering, supervision og regulering af reproduktionsteknologierne, som Indian Council for Medical Research (ICMR) har udstukket i 2005 (ibid.). I 2010 indgav ICMR et forslag til en lov om surrogati, men den er endnu under behandling i parlamentet (ibid.). Ifølge Pande, vil denne lov hvis den træder i kraft blive one of the friendliest laws on surrogacy in the world (2010a:295). Foruden fraværet af lovgivning kan prisen være en afgørende faktor for at vælge surrogati i Indien, hvor forløbet kan gennemføres for en tredjedel af, hvad det koster i USA (Pande 2011:620). 15 Et globalt fertilitetsmarked Surrogatmoderskabet, hvor en kvinde bærer et barn for en anden kvinde, er i sig selv ikke et nyt fænomen, men en praksis som der blandt andet findes eksempler på i Biblen (Jönsson 2003:12). Men det gestationelle surrogatmoderskab har grundet sin brug af IVF en kortere historie, som er tæt knyttet til udviklingen af reproduktive teknologier. IVF havde sit gennembrud i 1978, da Louise Brown, det første reagensglasbarn, blev født i England (Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:4). I de følgende årtier steg teknologiens popularitet til at blive standardbehandling mod uforklaret infertilitet og mandlig infertilitet (ibid.). Sideløbende er teknikker blevet udviklet til at opbevare æg, sæd og embryoer over længere tid ved hjælp af nedfrysning, og der er opstået et marked omkring donation og salg af kønsceller (ibid:2). Mulighederne for at nedfryse, opbevare, transportere, sælge og manipulere livets vitale dele, herunder reproduktionens biologiske elementer, har betydet, at de enkelte dele er blevet mobile og adskilt fra en specifik krop (Rose 2009:41,69). Ud over at skabe nye grupper af potentielle patienter, skaber udviklingen i reproduktionsteknologierne også nye hjælpere i form af mennesker, som ser jobmuligheder i at tilbyde sig som æg- eller sæddonor eller 15 Pande sætter prisen for et surrogatiforløb i USA til amerikanske dollars og et indisk forløb til en tredjedel af denne pris (2011:620). Vores informanters beskrivelser pegede ligeledes på cirka en tredjedel til forskel mellem de to lande dog var det samlede beløb det dobbelte af ovenstående estimat. SIDE 16

17 RAMMESÆTNING 1 surrogatmoder (Thompson i Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:2). Samtidig er en ny hær af eksperter vokset frem (Rose 2009:57), ikke mindst på fertilitetsområdet, hvor man som følge af kønscellernes mobilitet kan udbyde sig som specialist i en specifik del af et tilblivelsesforløb: salg eller opbevaring af æg, sæd og embryoer; ægudtagning; befrugtning; opsætning af embryoer eller graviditeten. Med internettet som søge- og navigationsredskab og muligheden for billige flyrejser, finder man som ufrivilligt barnløs en global verden af muligheder for og tilbud om at sammenstykke et tilblivelsesforløb. Vælger man i sin søgen efter løsninger på ufrivillig barnløshed at klikke sig ind på surrogati i Indien, vil man finde aktører, som tilbyder færdige pakkeløsninger, hvor der stilles alt fra ægdonorer, surrogatmødre, IVF-teknologi og DNA-tests til juridisk vejledning, hotel, chauffør under opholdet i Indien og hjælp med visumansøgning til rådighed for klienterne. 1.5 Sproglige præciseringer Gennem specialet benyttes en række termer, hvis brug vi kort vil introducere og præcisere her. Surrogati og surrogatmoderskab I dette speciale har vi valgt at benytte termen surrogatmoderskab i stedet for rugemoderskab, som er den betegnelse, der hyppigst bruges i danske medier og i øvrigt også af vores danske informanter. At vi alligevel vælger surrogatmoderskab har sin begrundelse i, at surrogatmoderskab kan fungere som et fælles ord, der benyttes i både Danmark, Norge og Sverige. Desuden er valget analytisk motiveret, idet surrogatmoderens indtræden som stedfortræder, som impliceres i ordet surrogat 16, belyses gennem specialet. I specialet skelnes mellem betegnelsen surrogatmoderskab, der bruges når vi taler specifikt om det forhold, at en kvinde gennemfører en graviditet for de intentionelle forældre, og surrogati, der anvendes som en bredere term til at beskrive hele forløbet samt de praksisser og aktører, der opstår omkring surrogatmoderskabet som transnational industri. Idet vi udelukkende beskæftiger os med transnationale kommercielle surrogatiforløb, er det implicit, at der er tale om sådanne forløb, selv når vi kun benytter benævnelsen surrogati eller surrogatiforløb. 16 I Den Store Danske forklares surrogat som et erstatningsprodukt, mens det engelske ord surrogate i Oxford Dictionary of English forklares med ordet substitute, hvilket på dansk ifølge Gyldendals Røde Ordbøger både kan oversættes med erstatning og stedfortræder (hhv ). SIDE 17

18 RAMMESÆTNING 1 Ufrivilligt barnløse, infertile og intentionelle forældre Som Tjørnhøj-Thomsen skelner vi mellem betegnelsen ufrivillig barnløshed og infertilitet (1999:6). Ud over ufrivilligt barnløse med diagnosen infertilitet rummer vores studie mandlige homoseksuelle par samt fertile par, der ikke selv kan gennemgå en graviditet. Infertilitet er således én ud af mange situationer, som de par eller enkeltpersoner, der vælger surrogati, kan stå i, hvor ufrivillig barnløshed er en betegnelse, der rummer alle vores informanters situation. Når vi bruger betegnelsen intentionelle forældre er det hensigten at betone deres rolle som aktører i surrogatiforløbet. Anvendelsen heraf har desuden en analytisk pointe, idet betydningen af intentionen om forældreskabet i tilfældet surrogati, som nævnt i specialets problemstilling, udgør et interessepunkt i forståelsen af, hvordan tilblivelse skabes og forhandles. Betegnelsen Intended parents (forkortet IP s ), som klinikkerne ofte bruger om deres klienter, oversættes i nogle forskningsprojekter til intenderede forældre (se bl.a. Madsen 2012). Denne oversættelse peger dog sprogligt set i højere grad på, hvordan forældreskabet tiltænkes de intentionelle forældre af andre, end hvordan de intentionelle forældre selv skaber og forhandler tilblivelsen og forældreskabet som en villet handling (intentional act). Biogenetik Thompson pointerer en tendens i USA til at opfatte slægtskabsrelationer som enten blodsbaserede eller ikke-blodsbaserede, hvor førstnævnte relationer er karakteriseret ved, at man deler biologisk materiale med hinanden, og ved ideen om, at dette forhold afspejler en genetisk forbindelse (2005:149). Denne sammensmeltning af udtryk har imidlertid måtte gennemgå en større præcision i takt med, at surrogati og ægdonation har åbnet for flere former for biologisk slægtskab ved at adskille det genetiske og det biologiske (ibid.). Følgelig bruger vi betegnelsen biogenetisk, når der er tale om både en genetisk beslægtethed gennem sæd og/eller æg og en biologisk tilknytning gennem graviditeten, genetisk når der kun er tale om førstnævnte og biologisk, når der kun er tale om sidstnævnte. For alle betegnelser vedrørende genetik og biologi gælder det, at vi ikke benytter dem i deres lægevidenskabelige definition men som emiske og flydende koncepter (cf. Ravn 2009:34). 1.6 Klinikker i Indien Et surrogatiforløb i Indien kan forløbe på meget forskellig vis afhængigt af, hvilken klinik man vælger at benytte. I vores informanters skabelse og forhandling af surrogatiforløbet som tilblivelsesproces spillede klinikkernes regler og praksisser en væsentlig rolle, og der vil derfor i dette afsnit blive knyttet nogle kommentarer til de klinikker, de havde valgt. SIDE 18

19 RAMMESÆTNING 1 Ud af de seks fertilitetsklinikker, vi besøgte i Mumbai og Delhi, har vi haft fokus på den klinik, som de fleste af vores informanter har benyttet, nemlig International Surrogacy Journeys (ISJ). ISJ blev etableret i 2007 af den mandlige læge Dr. Pani og den kvindelige læge Dr. Malik med det erklærede formål at efterleve de indiske ICMR-retningslinjer om assisteret reproduktion til punkt og prikke. ISJ er en fertilitetsklinik, som ikke selv varetager de medicinske procedurer, men indgår i surrogatiprocessen som en tredjepart, der har specialiseret sig i varetagelsen af sådanne forløb. 17 Under vores feltarbejde i Indien havde vi kontakt til agenten Shami, som driver turistbureauet India Travelling Services med speciale i medicinsk turisme, og som ISJ samarbejder med i forbindelse med rejseplanlægningen for deres klienter. Som vores informant var Shami blandt andet behjælpelig med at give os en grundlæggende forståelse af det virvar af indiske klinikker, bureauer og aktører, som det ville kræve et studie i sig selv at kortlægge til fulde. Han betegnede ISJ som en complete business i den forstand, at de faciliterer alle dele af surrogatiforløbet, modsat de fertilitetsklinikker, som kun varetager den medicinske del af processen og udliciterer resten til agenter og andre bureauer. På sidstnævnte type klinik begrænser fertilitetsbehandlingen sig desuden ikke til surrogati, men inkluderer en bred vifte af reproduktive teknologier. Et eksempel på denne model er klinikken Mumbai Fertility Centre (MFC), som sammen med ISJ forekommer at være en af de mest benyttede klinikker blandt skandinaviske ufrivilligt barnløse par og enlige, der forsøger sig med surrogati i Indien. 18 MFC vil derfor ligeledes indtage en plads i vores analyse, som en klinik der på mange måder adskiller sig fra ISJ. At ISJ faciliterer alle dele af surrogatiforløbet betyder, at de sammenstykker et komplet forløb med alt fra hotel, chauffør, udlevering af mobiltelefoner under opholdet til ledsagelse af de intentionelle forældre rundt på hospitaler i Mumbai, hvor de medicinske procedurer foretages. Samtidig udvælger de selv surrogatmødre og ægdonorer, samt varetager al kontakt til og mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen områder, der udliciteres på MFC. De to klinikker har desuden forskellige tilgange til forvaltningen af relationen mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen: På ISJ vælger de intentionelle forældre selv surrogatmoderen ud fra en række onlineprofiler, mens det på MFC udelukkende er klinikken, der står for denne matchning. Endvidere opfordrer ISJ til løbende kontakt mellem surrogatmoderen og intentionelle forældre under graviditeten, mens en sådan kontakt ikke finder sted på MFC, selvom man som intentionel forælder kan få lov til at sende nogle gaver til surrogatmoderen. Endnu en central forskel handler om de metoder, der tages i brug for at opnå graviditet. Her bliver der på MFC, som vi kunne forstå på vores informanter, opsat fem embryoer i surrogatmoderen, hvorimod ISJ med udgangspunkt i ICMR-retningslinjerne har en 17 De medicinske procedurer foregår i stedet på udvalgte ART-klinikker og hospitaler i Mumbai. 18 Denne konklusion er udledt af vores interviews med ufrivilligt barnløse og fra observationer på skandinaviske online surrogatifora i forbindelse med vores feltarbejde. SIDE 19

20 RAMMESÆTNING 1 politik om højst at sætte tre embryoer op (ICMR 2005:64, pkt ). Disse forskelle vil blive bragt i spil gennem analysen, hvor inddragelsen af eksempler fra forløb på MFC primært har til formål at belyse betydningen af ISJ s fremgangsmåde. På baggrund af ovenstående gennemgang fremgår det, at ISJ og MFC står for to forskellige modeller. 19 I vores interviews med de intentionelle forældre fremstod ISJ og MFC dog som to klinikker, der på lige fod kunne rettes henvendelse til, og som så ville varetage deres forløb, uanset om dele af forløbet blev udliciteret. Når vi i specialet refererer til både ISJ og MFC som fertilitetsklinikker eller klinikker, er det med udgangspunkt i vores informanters udlægning. 19 ISJ og MFC kategoriseres desuden administrativt forskelligt. I ICMR-retningslinjerne skelnes mellem ARTklinikker, hvor der ydes medicinsk assistance, og ART-banker, som formidler surrogatmødre samt æg- og sæddonorer til ART-klinikkerne (ICMR 2010:2). ISJ kan derfor kategoriseres som en ART-bank og MFC som en ART-klinik. SIDE 20