Forsideillustration: Lonnie Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsideillustration: Lonnie Jensen"

Transkript

1

2 Forsideillustration: Lonnie Jensen Afleveret den 14. januar 2013

3 TAK Først og fremmest tak til vores informanter, som med stor åbenhed har fortalt om deres surrogatiforløb. Uden jer var dette speciale ikke blevet til. Tak til alle, som under vores feltarbejde har delt ud af deres viden om surrogati i Skandinavien og til læger, agenter og personale på fertilitetsklinikker i Indien. En stor tak til vores vejleder, Ayo Wahlberg, for altid inspirerende og konstruktiv kritik, til Inger Steensgaard Sørensen og Ingvill Stuvøy for jeres skarpe læsning af specialet og til familie, som har bidraget til specialets formgivning og forskønnelse. En særlig tak til Lonnie for at omsætte vores tanker på kreativ vis. Sidst men ikke mindst tak til Morten og Philip for jeres uvurderlige opbakning.

4 LÆSEVEJLEDNING TIL SPECIALETS CITATER Anonymitet Alle informanter er anonymiserede og navne på fertilitetsklinikker, agentbureauer, hospitaler og hoteller i Indien er ændret. En undtagelse er de skandinaviske aktører, der offentligt har beskæftiget sig med surrogati, og som fremstår ved deres rigtige navn efter tilladelse. Indiske informanters pseudonymer tager ikke højde for de geografiske tilhørsforhold og betydninger, som navnet måtte indikere på originalsproget. Redigering Markeringen [ ] indikerer, at noget af citatet er udeladt, enten af hensyn til informanternes anonymitet eller af hensyn til læsevenligheden under vurdering af, at betydningen ikke ændres. Vores tilføjelser er angivet i en [firkantet ramme]. Enkelte grammatiske fejl er rettet og fyldordet øh er erstattet af en tænkepause, der markeres med tre prikker: En længere pause i interviewet markeres med tre prikker omgivet af en parentes: ( ) Betoningen af et ord markeres med understregning. Med mindre andet fremgår, er betoningen af et ord i informanternes citater altid deres egen. Sprog I specialet optræder citater på dansk, engelsk og norsk. Enkelte norske ord, som kan være svære at forstå, er oversat til dansk, hvilket markeres med en [firkantet ramme]. Symboler Enkelte steder har talen været uklar eller ikke hørbar på lydfilen, hvilket markeres med et spørgsmål i en parentes: (?) Latter osv. i citaterne er markeret med et bogstav i parentes: (L) = Latter (S) = Smil (SK) = Suk (A) = Afbrydelse

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ENGLISH SUMMARY 7 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING STUDIETS BERETTIGELSE ET TRANSNATIONALT KOMMERCIELT SURROGATIFORLØB BLIVER MULIGT SPROGLIGE PRÆCISERINGER KLINIKKER I INDIEN 18 KAPITEL 2 TEORETISKE PERSPEKTIVER SLÆGTSKAB I ANTROPOLOGIEN ET HISTORISK BLIK SLÆGTSKAB OG BIOLOGIEN ET GENSYN ET TEORETISK BLIK PÅ SURROGATIFORLØBET 25 KAPITEL 3 AT STUDERE SURROGATI ETNOGRAFISK VORES VEJ IND I FELTEN FORTÆLLINGER OM TILBLIVELSE OM AT OPSØGE ÅSTEDET FRA TALE TIL TEKST ANALYSESTRATEGI 40 KAPITEL 4 AT NÅ FREM TIL SURROGATI SOM EN LØSNING AT STILLE SIG TIL RÅDIGHED FOR MIRAKLET BESLUTNINGEN TAGER FORM IKKE EN NEM VEJ AT VÆLGE YOU DREAM BABIES WE MAKE IT A REALITY DELKONKLUSION 50 KAPITEL 5 PÅ GRÆNSEN TIL GRAVIDITET SYNKRONISERINGER I ET TRANSNATIONALT RUM AT VÆLGE EN SURROGATMODER ÆGUDTAGNING, BEFRUGTNING OG NEDFRYSNING OPTIMERINGER OG GRÆNSEDRAGNINGER NATUREN GENINDSÆTTES SOM AKTØR GRAVIDITETSTESTEN: MULIGHEDER OG AFSLUTNINGER DELKONKLUSION 70 SIDE 5

6 KAPITEL 6 PROXYGRAVIDITETEN ROLLER OG RAMMER HÅBEFULDE FORHANDLINGER TEGN PÅ GRAVIDITET TILKNYTNINGSARBEJDE MØDER I DET SKJULTE DELKONKLUSION 89 KAPITEL 7 TRANSNATIONALE TILBLIVELSER BUREAUKRATISK LIMBO DE GLOBALE SKABELSESFÆLLER EN KOMPLEKS GAVE KAMPEN FOR TILBLIVELSE DELKONKLUSION 99 KAPITEL 8 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING TILBLIVELSE GENNEM SURROGATI EN OPSUMMERING HISTORIEN FORTSÆTTER 104 LITTERATURLISTE 107 BILAG 112 BILAG 1: FORDELING AF AFSNIT 112 BILAG 2: OVERSIGT OVER FELTARBEJDET 113 BILAG 3: PROJEKTDESIGN 116 BILAG 4: OVERSIGT OVER LOVGIVNINGEN OM SURROGATI I SKANDINAVIEN 117 BILAG 5: EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE 120 SIDE 6

7 ENGLISH SUMMARY Cross-border pregnancies Based on a three-month ethnographic fieldwork in Scandinavia and India in 2012, this thesis explores the experiences and accounts of involuntarily childless persons going through transnational commercial surrogacy in India. More specifically, we address the question: How is coming into existence made and negotiated in the process of involuntarily childless persons going through surrogacy at Indian fertility clinics? Taking the controversial manner in which surrogacy is portrayed by the media as a point of departure we started pondering upon how surrogacy as a reproductive practice challenges our notions of how parenthood can be rightfully achieved. Considering this challenge, the thesis takes form as an exploration of how involuntarily childless persons undertake surrogacy as a way to parenthood. Theoretically, the thesis draws on studies of infertility and assisted reproductive technologies (Tjørnhøj-Thomsen 1999; Franklin 1997; Franklin & Roberts 2006; Thompson 2005), thus continuing an ethnographic tradition of studying ART s from the vantage point of the users. Inspired by Franklin (1997), we argue that surrogacy poses a specific kind of narrative dilemma that deals with the accountability of the process, and in that sense achieving parenthood through surrogacy becomes a matter of how to become legitimate parents. Unfolding this dilemma and drawing on the term intended parents, frequently used by clinic staff as well as researchers of surrogacy, we argue that the intention of parenthood might be a useful way to fathom this effort. Even though the intention of parenthood is not exceptional to surrogacy, the explication of the intention in the case of surrogacy suggests how coming into existence is shaped in new ways. The naming of the involuntarily childless as intended parents implies the uncertainty and ambiguity of parenthood intrinsic to the practice of surrogacy, in which the surrogate mother stands in as a substitute in the reproductive process. As an analytical tool, we rephrase the term intended parents to intentional parents in order to emphasise how the process is actively made and negotiated by our informants. In the analysis we explore the process from getting to surrogacy, achieving pregnancy and going through a pregnancy by proxy, cut off from the bodily experience of becoming parents. Finally, we examine the process of legitimising surrogacy through the creation of internal norms along with accounts of collective intentions and global efforts to bring into existence children and parents. In investigating the course of events we show how the intention is played out and negotiated throughout the process as a drive towards parenthood. Central to this drive is a balancing of what we argue can be seen as an embedded tension between optimising and legitimising the quest for parenthood. SIDE 7

8 RAMMESÆTNING 1 KAPITEL 1 RAMMESÆTNING 1.1 Indledning Sammi: I get a lot out of trying to teach people that that [failed IVF treatment] doesn t have to be the end for them, and there is another way that it can happen, and yes it s sort of, it s new, and like, the concept is scary, to travel to India and, you know, trust clinics and trust doctors and but it s worth it if you re willing to take that on, you know, you can get what you ve always dreamed of getting. Sammi sidder med sin nyfødte datter i loungen på sit hotel i Mumbai. Efter et fem ugers ophold i Indien kan hun nu sammen med sin mand, Mike, om få dage se frem til at modtage det længe ventede exit-visum og herefter vende hjem nu som familie med to børn født af hver sin surrogatmoder 1 i Indien. I citatet fortæller Sammi om den rolle, hun som erfaren intentionel forælder 2 har påtaget sig som kontaktperson for de landsmænd og -kvinder, der ønsker viden om surrogati i Indien, måske efter at have opgivet andre muligheder for at få børn som Sammi selv, der havde ti års mislykkede IVF-forsøg 3 bag sig, før hun valgte at forsøge sig med surrogati. Men citatet indfanger ligeledes håb, drømme og tillid, som udgør centrale temaer i et surrogatiforløb, der har sit udgangspunkt i den smertefulde tilstand af ufrivillig barnløshed. Mens infertilitet i dag klassificeres som en sygdom af WHO (Zegers-Hochschild et al. 2009:1522), står det mindre klart, hvilke veje der kan opnå social og juridisk legitimitet i behandlingen af denne sygdom og i så fald i hvilket omfang samt med hvilken form for statsstøtte. Barnløse, der bevæger sig ud i ukendt terræn i jagten på drømmebarnet, forsøger at finde deres egen vej i et stærkt holdningsbetonet landskab. I dette speciale undersøges denne vej mod reproduktion og forældreskab med et fokus på ufrivilligt barnløse, primært fra Skandinavien 4, der gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb 5 ved fertilitetsklinikker i Indien. Specialets dataindsamling har fundet sted over tre måneder med etnografisk feltarbejde i Skandinavien og Indien, hvor vi har interviewet ufrivilligt barnløse på forskellige stadier af et surrogatiforløb, samt en række indiske læger, agenter og andet 1 Et surrogatmoderskab finder sted når en person eller et par, der ønsker et barn, indgår aftale med en anden kvinde om at gennemføre graviditeten og overdrage barnet til dem ved fødslen. 2 Intentionel forælder er vores oversættelse af intended parents, som er en betegnelse, fertilitetsklinikkerne ofte bruger om deres surrogati-klienter. 3 IVF (in vitro fertilisation) er en teknologi, der i kort opsummeret form består i, at æg tages ud af æggestokkene og befrugtes med sæd i et laboratorium, hvorefter et eller flere befrugtede æg opsættes i kvindens livmoder, når de efter et par døgn har delt sig (www.denstoredanske.dk - kunstig befrugtning ). 4 Sammi og Mike kommer som det eneste par fra Australien. Resten af vores informanter er fra de skandinaviske lande. 5 Forløbene er transnationale, idet de krydser nationale grænser, og kommercielle, fordi den indiske klinik modtager betaling og surrogatmoderen heraf modtager et beløb, som overstiger de udgifter, forløbet er forbundet med for hende. I modsætning hertil står det altruistiske surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke får betaling. SIDE 8

9 RAMMESÆTNING 1 personale tilknyttet seks forskellige fertilitetsklinikker i Delhi og Mumbai. Som perspektivering til surrogatiforløbene i Indien er der desuden foretaget interviews med ufrivilligt barnløse, der har gennemgået surrogati i USA (se bilag 2). De ufrivilligt barnløse, som indgår i dette speciales analyse, har det til fælles, at de ikke selv kan opnå eller gennemføre en graviditet som følge af sygdomme, der har medført infertilitet, fordi de er uforklaret infertile 6, fordi de har fået fjernet livmoderen, eller fordi det på grund af sygdom kan være risikabelt eller livstruende for kvinden at være gravid. For nogle af vores informanter gjaldt det, at denne situation var indtruffet, efter at de havde fået deres første barn. Inden de valgte surrogati, havde de fleste overvejet adoption, ofte som den eneste anden mulige løsning på deres ufrivillige barnløshed. Denne løsning blev dog fravalgt, fordi de på grund af sygdom eller alder ikke mente at kunne leve op til adoptionskriterierne, eller fordi surrogati i modsætning til adoption gav dem muligheden for at få et genetisk beslægtet barn. Der var for alle informanter tale om, at de planlagde, gennemgik eller havde gennemgået gestationelle 7 surrogatiforløb. Heraf blev to forløb gennemført med ægdonor. At få et barn, som man er genetisk beslægtet med, uden selv at bære det, er en mulighed, der er opstået som følge af bioteknologiske fremskridt, der de seneste årtier har rykket ved grænserne for menneskekroppen og dens formåen ikke mindst inden for reproduktion, hvor assisterede reproduktive teknologier (ART) har gjort det muligt at genteste kønsceller og skabe embryoer 8 uden for kroppen (Thompson 2005:1). Gestationel surrogati, hvor en surrogatmoder får opsat embryoer fra det par, som ønsker et barn, er blevet muligt ved hjælp af IVF-teknologi. Som antropologerne Anne Line Dalsgaard og Tine Tjørnhøj-Thomsen gør opmærksom på, vækker det i det danske og andre vestlige samfund ikke umiddelbart undren, men derimod forståelse, at et barnløst par ønsker deres eget biologiske barn (2007:219). En udbredt forståelse for dette ønske er dog ikke det samme som en billigelse af vejen dertil, hvilket afspejles i, at mange lande, heriblandt de skandinaviske, har lovgivet imod eller forbudt kommerciel surrogati, samt i den mediedebat om etik, som emnet har rejst. 9 Argumenterne imod surrogati spænder vidt og handler om bekymringer for surrogatmoderen, kommercialiseringen af reproduktion, risikoen for kontraktbrud og barnets tarv. Det er bekymringer af denne art, der ligger til grund for, at Det Etiske Råd (2008) i en 6 En diagnose der gives, når der ikke kan findes en forklaring på manglende graviditet efter 2 års regelmæssigt samliv (www.laegehaandbogen.dk - infertilitet). 7 Ved gestationel surrogati bliver surrogatmoderen ikke genetisk beslægtet med barnet, i modsætning til traditionel surrogati, hvor surrogatmoderen benytter sine egne æg (Ragoné 1998: ). Ved gestationel surrogati benyttes donorer, hvis det barnløse par ikke kan bruge egne æg og/eller egen sæd, eller hvis der er tale om en enlig, der ønsker barn. 8 Embryo er en betegnelse for fosteret de første otte uger af fosterudviklingen (www.denstoredanske.dk - embryo ). 9 Se bl.a. Andersen (2012a); Junker (2012a; 2012b; 2012c; 2012d); P1 debat (2012); Birkler (2012); Videbæk (2012); Birkholm (2012). Selvom vores informanter kommer fra både Sverige, Norge og Danmark, har vi primært orienteret os i den danske debat om surrogati. SIDE 9

10 RAMMESÆTNING 1 udtalelse om surrogati taler for, at det fortsat ikke bør være muligt at indgå kommercielle surrogatmoderskabsaftaler i Danmark. Grundet lovgivningen er mulighederne for at finde en surrogatmoder inden for landets grænser ofte meget begrænsede. Som konsekvens heraf søger nogle ufrivilligt barnløse, der ikke kan opnå og gennemføre en graviditet selv, mod de få lande, hvor det er tilladt at betale en surrogatmoder for at bære og føde ens barn. En af de mest populære destinationer er Indien, hvor surrogati er en hastigt voksende industri med klienter fra hele verden også fra Skandinavien. Der findes dog ingen officielle tal på, hvor mange børn i de respektive skandinaviske lande, der er kommet til verden ved hjælp af en surrogatmoder i udlandet. Trods mediedebattens fokus på etik er det ikke spørgsmålet om, hvorvidt det kommercielle surrogatmoderskab kan forsvares etisk, der er genstand for dette speciales interesse. Denne debat har dog fungeret som katalysator for projektet, idet det var herigennem, at vi blev gjort opmærksomme på emnet. Med afsæt i surrogati som et etisk kontroversielt og omstridt emne stillede vi først os selv spørgsmålet: Hvordan udfordrer surrogati os? 1.2 Problemstilling Jacob Birkler: [ ] så vi dyrker sex uden at få børn, og vi får børn uden at dyrke sex. Lyst og reproduktion bliver således stadig mere adskilt, og rugemoderskabet er jo egentlig bare at lægge yderligere alen til den afstand. Lyst og reproduktion har ikke nogen nødvendig sammenhæng længere. Med rugemoderskabet kunne vi egentlig bare gøre det at bestille æg og sæd over nettet for dernæst at bestille rugemoderen samme sted vi kan bestille det hele over nettet! Barnet kommer med posten. Og sådan er det selvfølgelig ikke, sådan er der jo ikke nogen, der nok måtte ønske det, men ( ) jeg synes i alle tilfælde det kræver en god portion etisk besindelse. I denne udtalelse foretager formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, et tankeeksperiment: Kan man forestille sig et scenarie, hvor man kan blive forældre ved hjælp af nogle klik på internettet? Med adskillelsen mellem det heteroseksuelle samleje og reproduktion, udbydelsen af sæd og æg på markedsvilkår, kvinder der tilbyder sig som surrogatmødre og klinikker, der faciliterer processen, et fravær af international regulering samt mulighederne i dag for at rejse langt og hurtigt både fysisk og virtuelt, er tankeeksperimentet for så vidt en mulighed. Men scenariet indeholder nogle elementer, som umiddelbart er svært forenelige med eller endda står i modsætning til det begrebsapparat, vi normalt forbinder med tilblivelsen af børn og forældre: økonomiske transaktioner, markedsvilkår, shopping, bekvemmelighed, distance, leveringen af et færdigt produkt. I tråd hermed indikerer hyppigt brugte fraser om transnational kommerciel surrogati som google baby, lej en livmoder og babyfabrikker SIDE 10

11 RAMMESÆTNING 1 noget højst problematisk i reproduktionens kommercialisering og outsourcingen af graviditeten en kommercialisering, som der tages afstand fra både i den danske lovgivning og i Det Etiske Råds anbefalinger om surrogati (2008). I Birklers tankeeksperiment lægger surrogati yderligere alen til afstanden fra det private domæne, hvor reproduktion fandt sted ind til reproduktionsteknologiernes indførelse, fordi graviditeten her foregår over distance og ikke kropsligt involverer de kommende forældre men til gengæld en anden kvinde, som får betaling for at gennemgå den. Trods lovgivningen og en mediediskurs, der fremhæver kommerciel surrogati som etisk problematisk, findes der ufrivilligt barnløse, som får deres drøm om at blive forældre opfyldt ved hjælp af transnational kommerciel surrogati og det er på grund af dem, at tankeeksperimenterne og fraserne om, at man kan bestille et barn på nettet, får liv. Som Birkler påpeger, er der nok ingen, der ønsker, at et barn skal blive et produkt, man kan bestille på nettet. Men hvordan et transnationalt kommercielt surrogatiforløb foregår, og hvilke valg og overvejelser, der knytter sig til forløbet, findes der meget lidt viden om. Mens surrogati blandt andet udfordrer os af grunde specificeret ovenfor, søger dette speciale at give indsigt i en undren omkring, hvordan ufrivilligt barnløse i lyset heraf eller måske nærmere på trods heraf vælger og gennemfører surrogati som en vej til forældreskab. I denne bestræbelse er specialet drevet af følgende problemformulering: Hvordan skabes og forhandles tilblivelse, når ufrivilligt barnløse gennemgår transnationale kommercielle surrogatiforløb på indiske fertilitetsklinikker? Tilblivelse er således genstandsfeltet for dette speciale, og det transnationale kommercielle surrogatiforløb den afgrænsede ramme, som vi studerer tilblivelse inden for, mens skabelse og forhandling udgør specialets to bærende analyseredskaber. Valget om at fokusere på tilblivelse som genstand for den skabelse og forhandling, der finder sted i forløbet, understreger processen fra barnløshed til forældreskab. I studiet af denne proces, ønsker vi at rette blikket mod den samtidige tilblivelse af børn og forældre (Edwards i Tjørnhøj- Thomsen 1999:1) og anlægger et syn på tilblivelse, som rummer både den måde, hvorpå barnet bliver til, såvel som det forhold, at det bliver til nogens barn. Specialet rummer ikke et fokus på barnets identitetsskabelse eller tilblivelse som person, men barnet er til stede som det mål, der driver processen frem. Som analysen vil demonstrere, lader selve surrogatiforløbet sig vanskeligt afgrænse, men griber ind i både en fortid, der rummer som oftest flere års forsøg på at afprøve og afsøge muligheder for at få et barn, og en fremtid som forældre til et barn (eventuelt børn) bragt til verden gennem surrogati. Idet fokus er på tilblivelse, som den skabes og forhandles af ufrivilligt barnløse, er det deres gennemgang af forløbet, der er specialets omdrejningspunkt. SIDE 11

12 RAMMESÆTNING 1 Det betyder, at de mange andre aktører, som et surrogatiforløb på en indisk fertilitetsklinik involverer, heriblandt surrogatmoderen, vil blive inddraget i kraft af de måder, de kommer i spil i de ufrivilligt barnløses forløb, og ikke blive gjort til genstand for en selvstændig analyse. Centralt i anskueliggørelsen af specialets problemformulering står ideen om grænser. I surrogatiforløbet bringes både nationale, juridiske, kropslige, etiske og personlige grænser i spil. Når selve processen fra intention til barn er af interesse for dette speciale, er det derfor blandt andet med sigte på at kunne indfange nogle af de grænser, der krydses, drages og forhandles af de ufrivilligt barnløse i skabelsen af det transnationale kommercielle surrogatiforløb som tilblivelsesform. At processen starter ved en intention om forældreskab har surrogatiforløbet i dette studie for så vidt tilfælles med mange andre tilblivelsesformer end surrogati, hvor der planlægges eller ønskes et forældreskab. Ved surrogati bliver denne intention dog eksplicit omtalt både i medier, på klinikker og i forskningsverdenen som intended parents, hvilket vidner om et forløb, hvor reproduktionen opdeles på måder, der gør, at forældreskabet ikke længere er givet. Det forhold at intentionen ekspliciteres og forhandles gennem hele surrogatiforløbet vil vi i analysen begrebsliggøre som det intentionelle forældreskab. Vi finder det interessant at se på, hvordan man kan forstå intentionen i tilfældet surrogati, hvor tilblivelsens legitimitet er udfordret, og med det grundlæggende vilkår, at man ikke selv gennemgår graviditeten hvad der gennem dette speciale vil blive refereret til som proxygraviditeten. Med tilblivelsens legitimitet mener vi vores informanters oplevelse af en ansvarlig proces. 1.3 Studiets berettigelse I vores fokus på ufrivilligt barnløse henter vi i specialet teoretisk inspiration fra kønsforsker Charis Thompson 10 (2005; Cussins 1996) samt antropologerne Tine Tjørnhøj-Thomsen (1999; 2003; 2004) og Sarah Franklin (1997; 1998; Franklin & Roberts 2006), der alle har lavet omfattende studier af barnløse kvinders og pars oplevelser med IVF-behandling. 11 I den forstand fortsætter specialet en tradition inden for studier af ufrivillig barnløshed og reproduktive teknologier. Vores udgangspunkt er således transnational kommerciel surrogati som en mulighed for ufrivilligt barnløse; en mulighed, der især grundet inddragelsen af surrogatmoderen som den stedfortræder, der skal gennemgå graviditeten, i stort omfang betragtes som kontroversiel, men som ikke desto mindre benyttes. Uagtet hvad man måtte mene om dette, er det vores holdning, at et indblik i ufrivilligt barnløses perspektiv på 10 Thompson hed tidligere Cussins, hvorfor henvisninger til disse navne refererer til den samme person. 11 Når vi i specialet henviser til sådanne forløb, benævnes de IVF-forløb. For klarhedens skyld skelner vi således mellem IVF-forløb og surrogatiforløb, selvom IVF-teknologien også benyttes i forbindelse med surrogati. SIDE 12

13 RAMMESÆTNING 1 transnationale kommercielle surrogatiforløb kan bidrage både til forskningen og debatten, hvor netop dette perspektiv synes at være fraværende. Mens surrogati har været til debat i Europa og USA siden 1980 erne, er det en ny praksis i det globale syd, hvilket afspejles i den manglende forskning på området (Pande 2011:618). Eksisterende etnografiske forskningsprojekter om surrogati begrænser sig dog i det hele taget til enkelte værker om traditionel surrogati i USA (Ragoné 1994), gestationel surrogati i Israel (Teman 2010) samt et ph.d.-studie af transnational kommerciel surrogati i Indien (Pande 2009). Da dette specialeforløb indledtes, var det hovedsageligt sociologen Amrita Pande (2009; 2010a; 2010b; 2011), der havde udgivet etnografisk forskning om surrogati i Indien og med et fokus udelukkende på surrogatmødre. Emnet har dog på kort tid vakt interesse blandt antropologer, sociologer og kulturforskere, som studerer transnational kommerciel surrogati i igangværende forskningsprojekter både med fokus på intentionelle forældre (Madsen 2012; Stuvøy forthcoming; Stockey-Bridge forthcoming; Kroløkke 2012) og indiske surrogatmødre (Tanderup et al. forthcoming; Rudrappa 2012). Vi vil her understrege, at specialets valg af fokus udgør blot ét ud af mange mulige perspektiver på det transnationale kommercielle surrogatiforløb. Valget om at studere de ufrivilligt barnløse finder sin primære begrundelse i det ovenfor omtalte faktum, at surrogati er en praksis, der finder sted, men som man reelt har meget begrænset viden om, når det gælder de barnløses perspektiv og forløb. Mens det er vores håb, at specialet kan udgøre et forskningsbaseret bidrag til debatten på området (se bilag 3), er vi bevidste om, at der kan være politiske implikationer forbundet med brugen af det (Spilker 2008:76). Specialet skrives på Master i Anvendt Kulturanalyse på Københavns Universitet og anlægger følgelig en kulturanalytisk tilgang til problemstillingen. Med den etnografiske praksisnære metode i centrum tilbyder denne tilgang en særligt anvendelig indgangsvinkel til at studere og forstå, hvordan de spørgsmål, et transnationalt kommercielt surrogatiforløb rejser, kommer i spil for de mennesker, der oplever forløbet på nærmeste hold. Vi tager her udgangspunkt i kultur som de betydningsbærende sammenhænge og handlinger, der ofte på underforstået vis bringer mening til sociale fællesskaber og kulturanalysen som et redskab til at forstå, hvordan denne sammenhæng og mening skabes (Hastrup et al. 2011:11-13). Til dette formål inddrages og refereres primært til antropologisk teoridannelse omkring reproduktive teknologier. I lyset af den begrænsede forskning på området har det være en prioritet også at kunne beskrive forløbet, hvilket både afspejler sig i analysen, som beskæftiger sig med hele surrogatiforløbet, og i denne rammesætning, hvor vi nu vil give en indføring i nogle af de SIDE 13

14 RAMMESÆTNING 1 centrale betingelser, som har gjort det muligt for ufrivilligt barnløse at få barn gennem et surrogatiforløb i Indien. 1.4 Et transnationalt kommercielt surrogatiforløb bliver muligt Med denne indføring i surrogatiforløbets mulighedsbetingelser er det hensigten at lede læseren hen mod en forståelse af, at det kontroversielle ved transnational kommerciel surrogati skal forstås i sammenhæng med de forhold, der gør det muligt. Som afsæt for denne gennemgang indledes med et indblik i den skandinaviske lovgivning på området, der i sig selv er begrænsende snarere end muliggørende, og som netop derfor udgør en væsentlig årsag til, at blikket rettes mod andre lande. Den skandinaviske lovgivning Idet vores studie primært omhandler skandinaviske ufrivilligt barnløse, vil den nedenstående gennemgang fokusere på lovgivningen omkring surrogati i de skandinaviske lande (se i øvrigt bilag 4). 12 Der eksisterer ikke en samlet lov om surrogati hverken i Norge, Sverige eller Danmark. I alle tre lande begrænses surrogati dog juridisk af en række bestemmelser i lovgivningen. I lovgivningen vedrørende befrugtning uden for kroppen har alle tre lande forbudt lægelig assistance til surrogati gennem forskellige formuleringer (Lov om kunstig befrugtning kap. 3 13; Lag (2006:351) om genetisk integritet m.m. kap. 7 3; Lov om humanmedisinsk bruk af bioteknologi m.m. kap ). Vælger man en surrogatmoder i sit skandinaviske hjemland, vil surrogatmoderen således altid blive barnets genetiske moder, idet den eneste mulighed for at gennemføre befrugtningen er via hjemmeinsemination. Gennemførslen af et surrogatmoderskab kompliceres yderligere af, at det i alle tre lande altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen til barnet (Föräldrabalk kap. 1 7; Barnelova kap. 2 2; Børnelov kap. 5 30). I dansk og norsk lovgivning specificeres det desuden, at en aftale om, at en kvinde føder et barn for en anden, er ugyldig (Børnelov kap. 6 31; Barnelova, kap. 2 2). At det ifølge landenes love altid er den fødende kvinde, der anerkendes som moderen, gør det vanskeligt, når man som dansk, norsk eller svensk statsborger ønsker at få sit barn, født af en indisk surrogatmoder, med hjem. Selvom den genetiske tilknytning til den intentionelle fader påvises gennem DNA-test af barnet og faderen, vil et barn født af en indisk surrogatmoder ifølge dansk lov ikke være dansk statsborger. Samtidig betragtes barnet af de indiske myndigheder ikke som indisk, eftersom surrogatmoderen har frasagt sig moderskabet 12 Da vi har en enkelt australsk informant, opsummeres her den australske lovgivning. Mens det i alle australske delstater er lovligt at benytte sig af gestationel altruistisk surrogati, er det kun i nogle af delstaterne lovligt at benytte traditionel surrogati. Ligeledes er delstaterne delte med hensyn til tilladelse af oversøisk kommerciel surrogati, hvor nogle delstater tillader det, mens andre har forbudt det (http://www.surrogacyaustralia.org/legal-issues/legal-issues ). SIDE 14

15 RAMMESÆTNING 1 ved fødslen gennem en i Indien fuldt lovlig aftale om surrogati. Barnet er derfor statsløst, indtil der opnås familiesammenføring med de intentionelle forældre (Junker 2012d). I Sverige og Norge gælder lignende procedurer. 13 For at opnå rettigheder til barnet, må den intentionelle moder, uagtet om hun er genetisk beslægtet med barnet, derefter søge om stedbarnsadoption. Ifølge Adoptionslovens kapitel 5 om formidling af surrogatmoderskab må man hverken yde eller modtage hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne ( 33), og annoncering må ikke foretages med henblik på at opnå en sådan forbindelse ( 33 stk. 2). En forseelse heraf kan straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder (Adoptionsloven kap. 5 34). Det er uafklaret og et spørgsmål, der henhører under de danske domstole, om et dansk pars realisering af et surrogatiforløb på en indisk klinik efter opnået kontakt via internettet er strafbart efter dansk ret (Justitsministeriet 2008). Trods de danske, svenske og norske myndigheders forsøg på at forhindre deres statsborgere i at gennemføre surrogatiaftaler, finder surrogatiforløbene sted. Mens det ikke er juridisk problemfrit, tilbyder det transnationale rum en mulig løsning, eftersom de, der ikke stiller sig tilfredse med hjemlandets juridiske grænsesætning, kan vende blikket mod lande med andre ideer om, hvor grænserne sættes. Som transnational praksis griber surrogati således ind i en grundlæggende spænding mellem på den ene side en udbredt samfundsmæssig konsensus om, at der er moralsk, socialt, juridisk og økonomisk behov for at sætte grænser for den teknologiske assistance i forbindelse med reproduktion og på den anden side individers stærke ønske om at afprøve alle tilgængelige muligheder og derved at bryde de selvsamme grænser (Franklin & Roberts 2006:210). Reproduktive rejser: Indien som destination De kommercielle surrogatiforløb på tværs af landegrænser skal ses i sammenhæng med en større transnational tendens til at søge behandling i udlandet en tendens, der ofte går under navnet medicinsk turisme. At rejse efter fertilitetsbehandling er et nyligt beskrevet fænomen, der går under betegnelser som reproduktiv turisme, reproduktiv rejseaktivitet, eller, som antropologen Marcia Inhorn foreslår, reproduktivt eksil (2012:235). 14 Billigere behandling udgør en af de oplagte årsager til, at folk søger andre steder hen, men mange forskellige faktorer kan spille ind så som bekymringer omkring kvaliteten af behandlingen, at man på baggrund af alder, civilstatus eller seksualitet udelukkes fra behandling, eller at 13 Surrogatfodsel/ og ( ) 14 Med spørgsmålet: But is overseas test-tube baby-making a holiday?, kritiserer Inhorn, at reproduktive rejser betegnes som turisme, idet mennesker, der rejser for fertilitetsbehandling, ofte oplever deres forløb som fyldt med modgang og smerte (2012:235). SIDE 15

16 RAMMESÆTNING 1 behandlingen af etiske, religiøse eller sikkerhedsmæssige årsager ikke betragtes som ansvarlig (ibid.:230). Hvad angår kommerciel surrogati, er der få lande som tillader denne praksis, og som ikke stiller bestemte krav til klienter om for eksempel civilstatus, alder eller seksuel orientering disse lande tæller Georgien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine, 18 af USA s stater og Indien (Permanent Bureau 2012:16). Indien er det første land i det globale syd, som har både en national og transnational surrogati-industri i vækst (Pande 2011:619). Indien fremtoner på flere måder som en fordelagtig destination for medicinsk turisme og surrogati specifikt med en højt kvalificeret lægestand med flydende engelskkundskaber, veludstyrede privatklinikker, og i tilfældet surrogati et fravær af lovgivning (ibid: ). Kommerciel surrogati blev legaliseret i Indien i 2002, men der er ingen lovgivning, der regulerer fertilitetsklinikkernes udbud af surrogati, og det er op til den enkelte klinik, om og i hvilket omfang de vil følge de retningslinjer omkring akkreditering, supervision og regulering af reproduktionsteknologierne, som Indian Council for Medical Research (ICMR) har udstukket i 2005 (ibid.). I 2010 indgav ICMR et forslag til en lov om surrogati, men den er endnu under behandling i parlamentet (ibid.). Ifølge Pande, vil denne lov hvis den træder i kraft blive one of the friendliest laws on surrogacy in the world (2010a:295). Foruden fraværet af lovgivning kan prisen være en afgørende faktor for at vælge surrogati i Indien, hvor forløbet kan gennemføres for en tredjedel af, hvad det koster i USA (Pande 2011:620). 15 Et globalt fertilitetsmarked Surrogatmoderskabet, hvor en kvinde bærer et barn for en anden kvinde, er i sig selv ikke et nyt fænomen, men en praksis som der blandt andet findes eksempler på i Biblen (Jönsson 2003:12). Men det gestationelle surrogatmoderskab har grundet sin brug af IVF en kortere historie, som er tæt knyttet til udviklingen af reproduktive teknologier. IVF havde sit gennembrud i 1978, da Louise Brown, det første reagensglasbarn, blev født i England (Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:4). I de følgende årtier steg teknologiens popularitet til at blive standardbehandling mod uforklaret infertilitet og mandlig infertilitet (ibid.). Sideløbende er teknikker blevet udviklet til at opbevare æg, sæd og embryoer over længere tid ved hjælp af nedfrysning, og der er opstået et marked omkring donation og salg af kønsceller (ibid:2). Mulighederne for at nedfryse, opbevare, transportere, sælge og manipulere livets vitale dele, herunder reproduktionens biologiske elementer, har betydet, at de enkelte dele er blevet mobile og adskilt fra en specifik krop (Rose 2009:41,69). Ud over at skabe nye grupper af potentielle patienter, skaber udviklingen i reproduktionsteknologierne også nye hjælpere i form af mennesker, som ser jobmuligheder i at tilbyde sig som æg- eller sæddonor eller 15 Pande sætter prisen for et surrogatiforløb i USA til amerikanske dollars og et indisk forløb til en tredjedel af denne pris (2011:620). Vores informanters beskrivelser pegede ligeledes på cirka en tredjedel til forskel mellem de to lande dog var det samlede beløb det dobbelte af ovenstående estimat. SIDE 16

17 RAMMESÆTNING 1 surrogatmoder (Thompson i Birenbaum-Carmeli & Inhorn 2009:2). Samtidig er en ny hær af eksperter vokset frem (Rose 2009:57), ikke mindst på fertilitetsområdet, hvor man som følge af kønscellernes mobilitet kan udbyde sig som specialist i en specifik del af et tilblivelsesforløb: salg eller opbevaring af æg, sæd og embryoer; ægudtagning; befrugtning; opsætning af embryoer eller graviditeten. Med internettet som søge- og navigationsredskab og muligheden for billige flyrejser, finder man som ufrivilligt barnløs en global verden af muligheder for og tilbud om at sammenstykke et tilblivelsesforløb. Vælger man i sin søgen efter løsninger på ufrivillig barnløshed at klikke sig ind på surrogati i Indien, vil man finde aktører, som tilbyder færdige pakkeløsninger, hvor der stilles alt fra ægdonorer, surrogatmødre, IVF-teknologi og DNA-tests til juridisk vejledning, hotel, chauffør under opholdet i Indien og hjælp med visumansøgning til rådighed for klienterne. 1.5 Sproglige præciseringer Gennem specialet benyttes en række termer, hvis brug vi kort vil introducere og præcisere her. Surrogati og surrogatmoderskab I dette speciale har vi valgt at benytte termen surrogatmoderskab i stedet for rugemoderskab, som er den betegnelse, der hyppigst bruges i danske medier og i øvrigt også af vores danske informanter. At vi alligevel vælger surrogatmoderskab har sin begrundelse i, at surrogatmoderskab kan fungere som et fælles ord, der benyttes i både Danmark, Norge og Sverige. Desuden er valget analytisk motiveret, idet surrogatmoderens indtræden som stedfortræder, som impliceres i ordet surrogat 16, belyses gennem specialet. I specialet skelnes mellem betegnelsen surrogatmoderskab, der bruges når vi taler specifikt om det forhold, at en kvinde gennemfører en graviditet for de intentionelle forældre, og surrogati, der anvendes som en bredere term til at beskrive hele forløbet samt de praksisser og aktører, der opstår omkring surrogatmoderskabet som transnational industri. Idet vi udelukkende beskæftiger os med transnationale kommercielle surrogatiforløb, er det implicit, at der er tale om sådanne forløb, selv når vi kun benytter benævnelsen surrogati eller surrogatiforløb. 16 I Den Store Danske forklares surrogat som et erstatningsprodukt, mens det engelske ord surrogate i Oxford Dictionary of English forklares med ordet substitute, hvilket på dansk ifølge Gyldendals Røde Ordbøger både kan oversættes med erstatning og stedfortræder (hhv ). SIDE 17

18 RAMMESÆTNING 1 Ufrivilligt barnløse, infertile og intentionelle forældre Som Tjørnhøj-Thomsen skelner vi mellem betegnelsen ufrivillig barnløshed og infertilitet (1999:6). Ud over ufrivilligt barnløse med diagnosen infertilitet rummer vores studie mandlige homoseksuelle par samt fertile par, der ikke selv kan gennemgå en graviditet. Infertilitet er således én ud af mange situationer, som de par eller enkeltpersoner, der vælger surrogati, kan stå i, hvor ufrivillig barnløshed er en betegnelse, der rummer alle vores informanters situation. Når vi bruger betegnelsen intentionelle forældre er det hensigten at betone deres rolle som aktører i surrogatiforløbet. Anvendelsen heraf har desuden en analytisk pointe, idet betydningen af intentionen om forældreskabet i tilfældet surrogati, som nævnt i specialets problemstilling, udgør et interessepunkt i forståelsen af, hvordan tilblivelse skabes og forhandles. Betegnelsen Intended parents (forkortet IP s ), som klinikkerne ofte bruger om deres klienter, oversættes i nogle forskningsprojekter til intenderede forældre (se bl.a. Madsen 2012). Denne oversættelse peger dog sprogligt set i højere grad på, hvordan forældreskabet tiltænkes de intentionelle forældre af andre, end hvordan de intentionelle forældre selv skaber og forhandler tilblivelsen og forældreskabet som en villet handling (intentional act). Biogenetik Thompson pointerer en tendens i USA til at opfatte slægtskabsrelationer som enten blodsbaserede eller ikke-blodsbaserede, hvor førstnævnte relationer er karakteriseret ved, at man deler biologisk materiale med hinanden, og ved ideen om, at dette forhold afspejler en genetisk forbindelse (2005:149). Denne sammensmeltning af udtryk har imidlertid måtte gennemgå en større præcision i takt med, at surrogati og ægdonation har åbnet for flere former for biologisk slægtskab ved at adskille det genetiske og det biologiske (ibid.). Følgelig bruger vi betegnelsen biogenetisk, når der er tale om både en genetisk beslægtethed gennem sæd og/eller æg og en biologisk tilknytning gennem graviditeten, genetisk når der kun er tale om førstnævnte og biologisk, når der kun er tale om sidstnævnte. For alle betegnelser vedrørende genetik og biologi gælder det, at vi ikke benytter dem i deres lægevidenskabelige definition men som emiske og flydende koncepter (cf. Ravn 2009:34). 1.6 Klinikker i Indien Et surrogatiforløb i Indien kan forløbe på meget forskellig vis afhængigt af, hvilken klinik man vælger at benytte. I vores informanters skabelse og forhandling af surrogatiforløbet som tilblivelsesproces spillede klinikkernes regler og praksisser en væsentlig rolle, og der vil derfor i dette afsnit blive knyttet nogle kommentarer til de klinikker, de havde valgt. SIDE 18

19 RAMMESÆTNING 1 Ud af de seks fertilitetsklinikker, vi besøgte i Mumbai og Delhi, har vi haft fokus på den klinik, som de fleste af vores informanter har benyttet, nemlig International Surrogacy Journeys (ISJ). ISJ blev etableret i 2007 af den mandlige læge Dr. Pani og den kvindelige læge Dr. Malik med det erklærede formål at efterleve de indiske ICMR-retningslinjer om assisteret reproduktion til punkt og prikke. ISJ er en fertilitetsklinik, som ikke selv varetager de medicinske procedurer, men indgår i surrogatiprocessen som en tredjepart, der har specialiseret sig i varetagelsen af sådanne forløb. 17 Under vores feltarbejde i Indien havde vi kontakt til agenten Shami, som driver turistbureauet India Travelling Services med speciale i medicinsk turisme, og som ISJ samarbejder med i forbindelse med rejseplanlægningen for deres klienter. Som vores informant var Shami blandt andet behjælpelig med at give os en grundlæggende forståelse af det virvar af indiske klinikker, bureauer og aktører, som det ville kræve et studie i sig selv at kortlægge til fulde. Han betegnede ISJ som en complete business i den forstand, at de faciliterer alle dele af surrogatiforløbet, modsat de fertilitetsklinikker, som kun varetager den medicinske del af processen og udliciterer resten til agenter og andre bureauer. På sidstnævnte type klinik begrænser fertilitetsbehandlingen sig desuden ikke til surrogati, men inkluderer en bred vifte af reproduktive teknologier. Et eksempel på denne model er klinikken Mumbai Fertility Centre (MFC), som sammen med ISJ forekommer at være en af de mest benyttede klinikker blandt skandinaviske ufrivilligt barnløse par og enlige, der forsøger sig med surrogati i Indien. 18 MFC vil derfor ligeledes indtage en plads i vores analyse, som en klinik der på mange måder adskiller sig fra ISJ. At ISJ faciliterer alle dele af surrogatiforløbet betyder, at de sammenstykker et komplet forløb med alt fra hotel, chauffør, udlevering af mobiltelefoner under opholdet til ledsagelse af de intentionelle forældre rundt på hospitaler i Mumbai, hvor de medicinske procedurer foretages. Samtidig udvælger de selv surrogatmødre og ægdonorer, samt varetager al kontakt til og mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen områder, der udliciteres på MFC. De to klinikker har desuden forskellige tilgange til forvaltningen af relationen mellem de intentionelle forældre og surrogatmoderen: På ISJ vælger de intentionelle forældre selv surrogatmoderen ud fra en række onlineprofiler, mens det på MFC udelukkende er klinikken, der står for denne matchning. Endvidere opfordrer ISJ til løbende kontakt mellem surrogatmoderen og intentionelle forældre under graviditeten, mens en sådan kontakt ikke finder sted på MFC, selvom man som intentionel forælder kan få lov til at sende nogle gaver til surrogatmoderen. Endnu en central forskel handler om de metoder, der tages i brug for at opnå graviditet. Her bliver der på MFC, som vi kunne forstå på vores informanter, opsat fem embryoer i surrogatmoderen, hvorimod ISJ med udgangspunkt i ICMR-retningslinjerne har en 17 De medicinske procedurer foregår i stedet på udvalgte ART-klinikker og hospitaler i Mumbai. 18 Denne konklusion er udledt af vores interviews med ufrivilligt barnløse og fra observationer på skandinaviske online surrogatifora i forbindelse med vores feltarbejde. SIDE 19

20 RAMMESÆTNING 1 politik om højst at sætte tre embryoer op (ICMR 2005:64, pkt ). Disse forskelle vil blive bragt i spil gennem analysen, hvor inddragelsen af eksempler fra forløb på MFC primært har til formål at belyse betydningen af ISJ s fremgangsmåde. På baggrund af ovenstående gennemgang fremgår det, at ISJ og MFC står for to forskellige modeller. 19 I vores interviews med de intentionelle forældre fremstod ISJ og MFC dog som to klinikker, der på lige fod kunne rettes henvendelse til, og som så ville varetage deres forløb, uanset om dele af forløbet blev udliciteret. Når vi i specialet refererer til både ISJ og MFC som fertilitetsklinikker eller klinikker, er det med udgangspunkt i vores informanters udlægning. 19 ISJ og MFC kategoriseres desuden administrativt forskelligt. I ICMR-retningslinjerne skelnes mellem ARTklinikker, hvor der ydes medicinsk assistance, og ART-banker, som formidler surrogatmødre samt æg- og sæddonorer til ART-klinikkerne (ICMR 2010:2). ISJ kan derfor kategoriseres som en ART-bank og MFC som en ART-klinik. SIDE 20

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Made in India-Studiehæfte fra Global Stories

Made in India-Studiehæfte fra Global Stories Made in India-Studiehæfte fra Global Stories Målgruppe: Gymnasiet, HF, STX, VUC, Seminarier, Jordmoder- og Sygeplejerskeuddannelsen MADE IN INDIA - Notes from a Baby farm I Vesten drømmer ufrivilligt barnløse

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

FORORD. Fertilitet, teknologi og globalisering

FORORD. Fertilitet, teknologi og globalisering FORORD Fertilitet, teknologi og globalisering I dag kan børn blive til på måder, som udfordrer helt grundlæggende forståelser af, hvordan liv bliver til, om forældreskab og sågar statsborgerskab. I løbet

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

EKSPORT ONLINE. Stå stærkt I andre lande på Google og de sociale medier

EKSPORT ONLINE. Stå stærkt I andre lande på Google og de sociale medier EKSPORT ONLINE Stå stærkt I andre lande på Google og de sociale medier De 4 hovedpunkter Eksport og udvikling: Hvordan står virksomheden rigtigt i andre lande Online tilstedeværelse: Hvordan bliver virksomheden

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.

Læs mere