Geografiske Modernitetsforestillinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografiske Modernitetsforestillinger"

Transkript

1 Geografiske Modernitetsforestillinger - et projekt om demokratiudvikling i Polen Anders Jepsen Hans Jørgen Hansen Geografispeciale Institut For Geografi og Internationale Udviklingsstudier Roskilde Universitetscenter 1994

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 Eksport af vesteuropæisk selvforståelse...2 Magtdiskurser som ideal og selvforståelse...3 Lokalstyret som lakmusprøve...4 Metodiske overvejelser...6 Læsevejledning...8 Problemformulering...9 DEL DEN TEORETISKE BAGGRUND...10 Den tidlige modernitet...12 Magtens differentiering...16 Rationalitet og rationalisering...16 Vejen til det moderne...17 Bureaukratiet...18 Legitimitetsformer...18 Offentlighed, system og livsverden...21 Borgerlige idealer og demokratisk kultur...21 Det offentlige rum...22 Den kommunikative handlen...23 Refeudalisering og livsverdenskolonialisering...24 Håb for de demokratiske idealer?...26 Viden og magt i det moderne...28 Diskurser...28 Viden og magt...29 Politisk styring...30 Diskussion Det moderne...33 Det borgerlige ideal...35 Ideal og selvforståelse...36 Moderne forestillinger om Polen...37 Demokratisk kultur...38 DEL POLENS POLITISKE HISTORIE...41 Tiden op til Tiden Stat og styreform...48 Politiske partier og socio-økonomiske grupperinger...51

3 Markedet...54 Den polske nationalisme...56 Kirkens rolle...57 Tiden Stat og styreform...59 Tiden efter Konsekvenser af 2. verdenskrig...62 Statsmagtens organisering...63 Marked...65 Offentlighedens udvikling...68 Kirken...69 Socio-økonomiske grupper og bevægelser...70 Efter Statsmagtens organisering...73 Marked...74 Offentlighedens renaissance...75 Kirken...76 Socio-økonomiske grupper og bevægelser...77 Diskussion Polen fra anarki til totalitet...78 Socialismen som modernisering af Polen...80 Barrierer for demokratiet...81 Normalisering...82 Socialismen som moderne magtdiskurs...84 DEL Politisk kultur i Krakow-regionen...84 Regionalanalyse af Krakow-regionen...88 Krakows historie...88 Territorium, demografi og levevilkår...90 Industrialisering og erhvervsudvikling...93 Byudviklingen Miljø Rammen om den politiske kultur Lokalstyre Lokalstyrets politiske kultur i Krakow Præsentation af informanter Diskussionstemaer Kommunalstyre mellem stat og befolkning Det folkelige aktivitetsniveau Pradnik Czerwony - et bolig-kooperativ i Krakow Diskussion...128

4 Decentralisering og identifikation Atomisering og offentlighed Elite og apati DEL Polske modernitetsforestillinger Hvordan Polen er moderne Det teoretiske tomrum Polske modernitetsdiskurser Evaluering af demokratiseringsprocessen Polakkernes værditab Legitimitet og elite Begrænsninger for moderne demokratiforestillinger Håb eller krise Konklusion LITTERATURLISTE Bilag...153

5 INDLEDNING Dette projekt udspringer umiddelbart af en stærk interesse i den demokratidebat, der er kommet på dagsordenen som en følge af omstillingsprocessen i Østeuropa. Interessen for debatten næres bl.a. af det forhold, at transformationsprocessen er unik i Europas historie. Den kolde krigs fronter er opløst, og den vestlige verden spiller nu rollen som forbillede for samfundsudviklingen i Øst- og Centraleuropa. Et storstilet projekt hvis konsekvenser og udfald resten af Europa nødvendigvis er dybt involveret i. Umiddelbart efter opløsningen af de totalitære styrer i Østeuropa i slutningen af 1980 erne var der en udbredt eufori i hele den europæiske befolkning. Den kolde krig var slut, de østeuropæiske folk var frie, og nu skulle denne frihed realiseres i økonomisk velstand og politisk frihed som den, der kendes i Vesten. Sidenhen har begejstringen lagt sig i takt med, at det er blevet afdækket, hvor vanskelig omstillingsprocessen bliver. Samtlige de østeuropæiske lande har oplevet økonomisk tilbagegang, der mange steder grænser til katastrofe, og flere steder har etniske og ideologiske uenigheder ført til væbnede konflikter. Et af de lande, hvor omstillingsprocessen er forløbet mere vellykket, er Polen, der ofte nævnes som et foregangsland i omstillingsprocessen. Polakkerne var blandt de første folk til at vælte det kommunistiske styre og det reformarbejde, der fulgte efter, var så vellykket, at den polske økonomi efterhånden betragtes som en rimelig succes. Der er en stor vækst i antallet af små private virksomheder, og inflationen er bragt under kontrol. Når den polske økonomi således på flere parametre tager sig fordelagtigt ud, skyldes det ikke mindst, at der fra vesteuropæisk side har været stillet stramme krav til Polens økonomiske politik. For at komme i betragtning til låntagning og tilskud har polakkerne været tvunget til at føre en politik som af IMF og Verdensbanken betragtes som "forsvarlig". Men den økonomiske succes har haft en social slagside. Den hurtige liberalisering af den polske økonomi har medført, at en lille gruppe polakker er blevet meget rige og en stor gruppe meget fattige. Desuden oplever polakkerne, at alle sociale netværk er revet væk, og at sociale ydelser bliver udbudt efter det frie markeds principper. Omvæltningerne føles enorme for den almindelige polak, der har været vant til et vist socialt sikkerhedsnet. 1 Faldet i levestandard og stigende arbejdsløshed har ført til stor utilfredshed i den polske befolkning. 1 Det sociale sikkerhedsnet i Polen har ikke været af dansk standard, men det har trods alt været rimeligt velfungerende. 1

6 Utilfredsheden er i de senere år kommet til udtryk i strejker og arbejdsnedlæggelser, hvor de polske arbejdere har krævet mere i løn og sikring af arbejdspladser. Kulminationen på polakkernes tilkendegivelse af utilfredshed med situationen i det polske samfund kom ved parlamentsvalget d. 19/9 1993, hvor over 20% af polakkerne stemte på SLD (efterkommer af det gamle kommunistparti). Endvidere fik PSL - et bondeparti, der tidligere var kommunistpartiets støtteparti - godt 15% af stemmerne. Valgresultatet har naturligvis vakt stor opmærksomhed, hvordan kan det forekomme, at polakkerne bruger deres nyvundne demokratiske rettigheder til at stemme på politikere, der i større eller mindre grad var aktive i det væltede totalitære styre? Valgresultatet er en advarsel til reformpolitikerne om, at de ikke længere har befolkningens uforbeholdne opbakning, således som det var tilfældet umiddelbart efter systemskiftet. Befolkningens tålmodighed er simpelthen ved at være sluppet op, og man vil ikke længere stille sig tilfreds med forklaringer om, at de nuværende trængsler kun er et overgangsfænomen, og at hvis man væbner sig med tålmodighed en kort tid endnu, vil alt snart blive bedre. Krav om mere skånsomme reformer og higen efter større social tryghed og stabilitet kan måske tolkes som et generelt ønske om opprioritering af den institutionelle udvikling, frem for fortsat makroøkonomisk stabilisering. Set i dette perspektiv er jordskredsvalget et udtryk for den folkelige utilfredshed med den førte linje. Polakkernes forventninger om, at demokratiet ville betyde introduktionen af en velfærdslignende model, viste sig at være uforeneligt med de økonomiske realiteter. For at stabilisere landets økonomi har det været nødvendigt med gennemførelsen af en stram økonomisk politik, ikke mindst på udgiftsområdet. Eksport af vesteuropæisk selvforståelse Som det hidtil har været kutyme, at gøre økonomisk støtte til u-landene betinget af indførelse af demokrati og frie markedskræfter, således bliver også støtten til Østeuropa givet på betingelse af, at samfundene institutionaliserer sig med os som forbillede. Erfaringerne fra u-landene viser dog, at det ikke er nok at etablere en samfundsmæssig overbygning og nogle processer og institutioner, der ligner vores, hvis de kulturelle strømninger i befolkningen ikke vil følge de udstukne regler. I denne forbindelse hævdes det, at samfundsudviklingen i Østeuropa måske må finde en anden vej end den vesteuropæiske, simpelthen fordi østeuropæerne er bærere af nogle andre erfaringer og andre normer end dem, der ligger til grund for vores samfundsmæssige indretning. Hidtil er det i vid udstrækning blevet betragtet 2

7 som naturligt både af øst-og vesteuropæere, at de østeuropæiske lande skal kopiere den vestlige samfundsmodel hurtigst muligt. Den åbenlyse større materielle velstand i vest er motiv nok for østeuropæerne, og vesteuropæerne er ude af stand til at anvise andre samfundsindretninger. På trods af de problemer, der i stadig større grad diagnosticeres i de vestlige demokratier, som fx styringskrise. I de teoretiske diskussioner vedrørende omstillingsprocessen i Central- og Østeuropa bliver der som regel fokuseret på forholdet mellem udviklingen af et politisk demokrati og en vestlig-lignende markedsøkonomi. De fleste er således enige om, at udviklingen af et stabilt demokrati og en velfungerende markedsøkonomi er de to hjørnestene i en vellykket omstilling fra den tidligere socialistiske samfundsstruktur, præget af et-partisystem og planøkonomi som de vigtigste kendetegn. Enigheden hører imidlertid op når det drejer sig om at analysere sig frem til den mest hensigtsmæssige relation imellem etableringen af demokrati og markedsøkonomi. Hvilket tempo er optimalt for omstillingsprocessen. Forudsætter demokratiet markedsøkonomien eller omvendt eller er det et spørgsmål om samtidighed hvis implementeringen af reformerne skal lykkes? Problemerne med forholdet mellem udviklingen af demokratiske institutioner på den ene side og iværksættelsen af markedsøkonomi på den anden, kan naturligvis ikke udelukkende forstås som en simpel modstilling. Det drejer sig i høj grad om det specifikke indhold: hvilken karakter af markedsøkonomi, hvordan skal de demokratiske institutioner styres, hvilken rolle skal de spille osv.. At disse problemer er sprængfyldt stof, ses kun alt for tydeligt af den ustabile politiske og parlamentariske situation i Polen siden Vi ser det imidlertid ikke som vores opgave at bestemme hvilke konkrete prioriteringer, der måtte være de mest frugtbare under de nuværende socioøkonomiske omstændigheder. Naturligvis lader det sig ikke i praksis gøre at adskille de økonomiske realiteter fra de politiske reformer, men løsningen af konflikter og herunder også økonomiske konflikter finder sted på baggrund af en given politisk kultur. Vores hensigt er at gribe tilbage i forsøget på at afdække og diskutere forudsætningerne i den polske kultur for reformernes muligheder. Magtdiskurser som ideal og selvforståelse En velfungerende styring af et samfund er et spørgsmål om tilstedeværelsen af en række bestemte institutioner i overensstemmelse med en bredere kulturel kontekst. Den samfunds- og styreform, som i dag er under implementering i Polen, har en bestemt historie. Den demokratiske kulturs institutioner og 3

8 normer er et produkt, som kan forstås i lyset af deres tilblivelse i en (vest)europæisk magttradition. Vi har tidligere arbejdet inden for dette problemfelt i forsøget på at komme bag om nogle af det danske demokratis styringsvanskeligheder, og har i denne forbindelse medbragt det teoretiske fundament fra dette arbejde. 2 Vi fik her en fornemmelse for arbejdet med flere niveauer inden for demokratisk kultur, spændende fra konkret styring og demokratiidealer til modernitetens magtdiskurser. Indeholdt i motivationen bag dette projekt er ønsket om at bringe ovennævnte erfaringer i værk over for den aktuelle situation i Polen. Vi havde i vores tidligere arbejde erfaret modernitetens indholdsmæssige begrænsninger og vidste, at i den vesteuropæiske virkelighed er der ganske langt til realiseringen af de demokratiske idealer. Derfor vidste vi, at selv om Polen ikke kan honorere kravene til det demokratiske ideal, er det ikke ensbetydende med fiasko. Det forhold, der vakte vores interesse var hvordan den polske situation stod i forhold til det der kan kaldes den nuancerede tænkning af de demokratiske idealer - det modernes magtdiskurser. Gennem en sådan undersøgelse håber vi at få en forståelse for Polens politiske kulturs forhold til det moderne og dermed et indtryk af modernitetens rumlighed. Det er intentionen, oven på erkendelserne af indholdet i det moderne, at komme til en forståelse af det modernes geografiske omfang. Falder Polen inden for det moderne rum? 3 I debatten om Østeuropa synes der ofte at ligge en mere eller mindre udtalt forventning om, at de østeuropæiske lande skal gennemleve Vesteuropas historie i komprimeret form. De demokratiske idealer, der står centralt i vores politiske kulturs selvforståelse, udgør den ideologiske baggrund/legitimering for de demokratiske reformers implementering i Polen, og interessen i dette projekt samler sig om de problemer, der synes at ligge i brudfladen mellem vestlige demokratiske idealer in abstraktum og politisk kultur som rumligt fænomen. Lokalstyret som lakmusprøve I ønsket om at bringe vores teoretiske overvejelser omkring politisk kultur i spil overfor den polske konkrete virkelighed valgte vi at foretage et feltstudie, der skal tjene som eksemplificering af en række af de teoretiske problemstillinger. Da udgangspunktet ved reformprocessens begyndelse var at 2 Hansen, Jepsen og Hansen; En genopdagelse af det moderne. RUC 1993 Institut V. 3 Vi er bl.a. blevet indspireret af Derek Gregory, som opfordrer til større vesteuropæisk lydhørhed overfor erfaringer fra andre kulturer. Derek Gregory, Geographical imaginations. 4

9 få etableret de nødvendige formelle strukturer er det oplagt at gøre disse strukturer til udgangspunktet for en konkret analyse af demokratiseringsprocessen. Det er disse strukturer som på én gang skal formidle, understøtte og selv bæres oppe af den politiske kultur. Da den politiske kultur i de øvrige dele af projektet diskuteres som generelle værdier og indstillinger i hele befolkningen, retter vi i feltstudiet opmærksomheden mod et punkt, hvor de konkret (forventes at) artikuleres: lokalstyret. Når vi valgte denne indgang til en undersøgelse af den polske situation efter systemskiftet, skyldtes det dels rent pragmatiske hensyn til, at det var muligt at komme i kontakt med folk, der fungerede på dette niveau, og dels overvejelser omkring at netop kommunen som institution havde fået en afgørende ny rolle i demokratiseringsprocessen efter systemskiftet. Vi udvalgte Krakow-regionen som målet for vores undersøgelser, da denne region på flere måder synes interessant i forhold til omstillingsprocessen. I tiden før socialismen var der i Krakow traditioner for selvstyre i en grad, der ikke har været kendetegnende for resten af Polen. Desuden er Krakow interessant p.g.a. sin fremtrædende rolle til forskellige tider i Polens historie. I flere århundreder som Polens hovedstad og kulturelle samlingspunkt og senere fordi byen på centrale punkter afspejlede konsekvenserne af den socialistiske samfundsmodels udvikling. 5

10 Metodiske overvejelser Dette geografispeciale repræsenterer en utraditionel angrebsvinkel. Det er derfor på sin plads med en diskussion af tankerne bag de metodiske valg, vi har truffet. Den traditionelle arbejdsmetode for en geograf, med rødder i antropologens opregning og "objektive" kortlægning af ukendte kulturer, er i dag ikke fyldestgørende. Geografi-faget, der i sin opkomst og udvikling i den moderne vesteuropæiske videnskabsudvikling er tæt bundet op om kortlægning af fjerne og fremmede kulturer, har undergået en radikal udvikling, og den nutidige geograf står i dag over for kvalitativt anderledes indgangsvinkler inden for geografidisciplinen. Ændringerne skyldes ikke mindst en øget interesse for også at inddrage mennesket og den bevidsthedsmæssige dimension i samspillet med naturen og de fysiske omgivelser, hvilket medfører ændrede krav til de anvendelige undersøgelsesmetoder. Udviklingen i interessen for forståelse af andre kulturer skyldes bl.a., at eksistensen af en isoleret kulturel kontekst efterhånden synes umuliggjort. Local knowledge har ændret mening som følge af den økonomiske og kulturelle globalisering. 4 Viden er ikke længere lokal. Den moderne borger bliver dagligt konfronteret direkte med andre kulturer og forventes at forholde sig til disse. "...[ ] the present challenge is surely to find ways of comprehending [ ] other worlds - including our relations with them, and our responsibilities toward them - without being invasive, colonizing and violent. If we are to free ourselves from universalizing our own parochialisms, we need to learn how to reach beyond particularities, to speak to larger questions without diminishing the significance of the places and the people to which they are accountable." 5 Vores interkulturelle studier bliver en søgen i den polske historie efter normer, værdier og mønstre i individuel adfærd og sociale strukturer, der kan begribes med vores teoriapparat. Vi forsøger med andre ord at stille vores eksplicit fremlagte kulturelle fundament i forhold til den kultur vi kan kortlægge i den polske historie. 4 Derek Gregory, Geographical imaginations. p Derek Gregory, Geographical imaginations. p

11 I redegørelsen for den vesteuropæiske kultur har vi valgt at inddrage en række teorier, præsenteret i en hermeneutisk inspireret fremstilling, dvs. teorierne optræder som nye erkendelseslag aflejret oven på gamle lag af erkendelse i en konstant teoriudvikling, der er opstået i bestræbelsen på at holde trit med en stadig mere kompliceret samfundsstruktur som historien er skredet frem. Teorierne har alle det tilfælles, at de beskæftiger sig med magtens udfoldelse i det moderne. Disse teorier, der indskriver sig i det moderne, betegner vi som nævnt det modernes magtdiskurser. Men på hvilken måde forholder disse magtdiskurser sig til den politiske kultur? Inspireret af Michel Foucault betragter vi viden og formulering af erkendelse som platform for videre erkendelsesproduktion. Denne proces, der betegnes italesættelse, udspringer af, at sprog ikke blot er at betragte som et medium hvorigennem menneskets erkendelse lader sig formidle. Sprog skaber selv erkendelse og er derfor en form for handlen. Ofte ved vi ikke, hvad det er vi ved, før vi har sprogliggjort det. Det er her, diskurserne kommer til syne. Den erkendelseshandlig, der ligger i italesættelsen, er altså en afgørende faktor for vidensproduktion, idet italesættelsen bliver medproducent af kulturel selvforståelse. 6 Konsekvensen af, at italesættelsen af ideer ikke blot er et medium for erkendelse, men er at betragte som sproghandling, bliver også gældende for den samfundsmæssige sammenhæng, idet formuleringen af ideer virker som ideologi og derved bliver historisk agent. Teoriernes relation til virkeligheden fremtræder således som vores søgen efter bestemte selvforståelsers historie-ideologiske væren i en bestemt geografisk kontekst. For at nærme os et mere præcist billede søger vi med et feltstudie at eksemplificere de overordnede diskussioner. Den lokale institutionelle magtstruktur skal i sin egenskab af aktiv part i den politiske kultur, udgøre et fast referencepunkt over for gruppers og individers handlen, sådan som den formes af historien, sociale strukturer og konkrete erfaringer i det politiske system. Analysen af lokalstyret skal med andre ord forbinde mikro- og makroniveau, hvilket henholdsvis vil sige den indsamlede data og den politiske kultur som kollektivt abstrakt fænomen. Ydermere er lokalanalysen nødvendig i sin egenskab af rumlig forankring. Set i lyset af vores overordnede problemformulering er mulighederne for demokratiseringens gennemslag determineret af de specifikke erfaringer gjort af de politiske aktører i det konkrete miljø. Disse erfaringer kan være af 6 Hansen, Hansen og Jepsen; En genopdagelse af det moderne. 7

12 isoleret lokal eller regional art, eller være dannet i samspil med kulturen på nationalt og/eller internationalt niveau. Det er med andre ord i analysen af den politiske kultur i Polen i al almindelighed og Krakow regionen i særdeleshed at det rumlige perspektiv træder frem. Reflektionerne af erfaringerne fra feltstudiet vil vi lade virke tilbage på udgangspunktet ved at udnytte dem i evalueringen af hele problemstillingens gyldighed og vores erhvervede erkendelser. Vi anser vores tilgang til feltstudiet som anvendelsen af et eksplicit fremlagt erkendelsesgrundlag på et nærmere afgrænset undersøgelsesområde. Da vores arbejdsspørgsmål til feltstudiet er direkte affødt af vores teoretiske set-up, kan man ikke betegne feltarbejdet som en desinteresseret undersøgelse. 7 På denne måde har vi ikke ladet et fordomsfrit møde med virkeligheden indgå i en dialektisk opbygning af vores teoretiske fundament. Læsevejledning For at ramme ned i brændpunktet mellem vesteuropæisk selvforståelse og forventning og Polens reelle muligheder, vil vi i del 1 konstruere en opstilling, der senere skal fungere som et optik, hvorigennem den polske historie og situation granskes. Vi vil forsøge at give en fremstilling af nogle af de mest centrale begreber inden for den vesteuropæiske magttænkning. De begreber der skal diskuteres er bl.a.: samfundsdannelsen, legitimitet, rationalitet, kommunikativ handlen og normalisering. Dermed kommer vi til et begreb om demokratisk kultur i vesteuropæisk perspektiv. Del 2 er undersøgelsen af forholdet mellem selvforståelseskategori og virkelighedskronologi. Denne del vil forme sig som et historieafsnit men disponeret udfra de tyngdepunkter, der gives efter del 1. I bestræbelsen på at danne os et mere konkret billede af ovennævnte relation, vil vi i del 3 føre nogle af de mest centrale pointer fra den sammenlignende analyse videre ved hjælp af et mere detaljeret feltstudie. Vi har som eksempel valgt at undersøge omstændighederne omkring demokratiseringens gennemslag i Krakow regionens lokalforvaltning. Efter disse tre dele skulle vi i del 4, diskussion og konklusion være i stand til at besvare vores problemformulering: 7 Udtrykket bruges af Bent Flyvbjerg i Magt og Rationalitet - det konkretes videnskab, hvor han i synet på f.eks. beslutningsprocesser, inspireret af Foucault, betoner praksis frem for strukture. 8

13 Problemformulering I forventningen om, at det moderne har en rumlig begrænsning og ud fra opfattelsen af, at den moderne selvforståelse udgør ideologien bag demokratiseringen i Polen, vil vi vise en sammenhæng mellem modernitetsforestillingernes begrænsning og demokratiseringens problemer i Polen. For at påvise denne sammenhæng vil vi forholde centrale elementer i det modernes teoretiske italesættelse af magten til hovedlinjer i den polske politiske kultur. 9

14 DEL 1 DEN TEORETISKE BAGGRUND Med oplysningstænkningen formuleredes de første bekendelser til et moderne projekt. Et projekt hvis sociale baggrund var det nye borgerskab og hvis idealistiske mål og indhold skulle være civilisationens kontinuerlige fremskridt på bais af et sammenspil mellem de nye videnskaber og den gryende industrialisering. Del 1, som falder i fem hovedafsnit, bringer udvalgte nedslag i det modernes udvikling. Første hovedafsnit, den tidlige modernitet, indeholder hovedelementerne af den politiske filosofi hos Thomas Hobbes, John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Adam Smith. 8 Dette afsnit har til opgave at skabe et overblik over magtens første verdslige italesættelser. Skønt stor indbyrdes uenighed disse teorier imellem, fungerer de alle i forholdet til den moderne kultur som skabere af en moderne selvforståelse. Andet hovedafsnit, magtens differentiering, er en præsentation af Max Webers magtteori og sociologi. 9 Her beskrives den første kvalitative udvidelse af magtbegrebet set med vor tids øjne. Tredie hovedafsnit, offentlighed, system og livsverden, er gennemgangen af det borgerlige demokratis kulturelle rødder som de blev formuleret i Jürgen Habermas offentlighedsteori. Vi søger som en ekstra pointe at forholde disse teorier til et dybere perspektiv, nemlig Habermas senere arbejder, omhandlende system og livsverdens-begrebet. 10 Fjerde hovedafsnit, viden og magt i det moderne, er inddragelsen af Michel Foucaults teorier. 11 Her sker endnu et kvalitativt spring i anskuelsen af magtens organisering. Her handler det om en kulturel forståelsesramme hvor viden og magt som uløseligt sammenknyttede størrelser, producerer det modernes vigtigste kendetegn -normen. 8 Følgende værker ligger til grund i første hovedafsnit: Thomas Hobbes, Leviathan; John Locke, Two treatises of government; Jean-Jacques Rousseau, A Discourse on Inequality og Samfundspagten; Adam Smith, The Wealth og Nations. 9 Til grund for dette afsnit ligger læsning af: B. Turner, From Max Weber - Essays in Sociologi ; Troels Nørager, System og Livsverden samt Torben Hviid Nielsen, Samfund og Magt. 10 Til tredie hovedafsnit om Jürgen Habermas har vi benyttet: Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighet og Troels Nørager, System og Livsverden. 11 Fjerde Hovedafsnit byger på: Michel Foucault, Viljen til Viden; Esbern Krause Jensen, Viden og Magt samt Palle Rasmussen, Politisk Styringsrationalitet - et tema hos Foucault. 10

15 Det femte og sidste hovedafsnit er en afrundning, hvori vi dels diskuterer udviklingen af det moderne og dels præciserer hvilke elementer, der skal udgøre begrebsapparatet i vores analyser. 11

16 Den tidlige modernitet Renaissancen i Europa betød en ny måde at anskue verden på. En begyndende nedbrydning af de religiøse verdensbilleder, byggede på nye former for rationalitet og ideer om individets autonomitet. Ved denne historiske overgang reduceredes Gud til førstebevæger, og i stedet indsattes det mekaniske verdensbillede og den menneskelige fornuft som drivkraften. Det var denne tydelige tendens, der fik sit udtryk i den opblomstrende naturretsfilosofi. Naturretsfilosofien var det idealistiske forsøg på at opstille teorien om forvaltningen af friheden formidlet i billedet af den perfekte stat og legitimeret gennem en mytisk naturtilstand. Naturretsfilosoffernes filosofi var funderet i en tro på menneskets mulighed for at opnå en fornuftsbaseret mellemmenneskelig frihed og lighed. Fælles for naturretsfilosofferne var antagelsen om at mennesket var givet en oprindelig kerne - nogle kræfter, der drev mennesket. For Thomas Hobbes var denne drivkraft begæret, som i naturtilstanden drev mennesket ud i anarki. Men mennesket var også udstyret med en selvopretholdelsesdrift, der fik det til at indse det fornuftige og hensigtsmæssige i at organisere sig i et samfund med en enerådende hersker, der kunne sikre det enkelte individs liv i forhold til de øvrige borgere. Ved denne manøvre opnåedes samtidig det vigtigste for Hobbes, nemlig stabiliteten i samfundet. Man må forstå Hobbes teoretiske konstruktion som en konsekvens af hans indtænkning af det mekaniske verdensbillede i en moralfilosofi, der udkrystalliserede sig i en samfundsteori. Dette kan ses som en verdsliggørelse af kristenhedens politiske kultur. Med sin placering på kanten mellem teologiske og mekaniske forklaringsmodeller betegner Hobbes de første tydelige skridt i retning af en moderne verdensopfattelse. De følgende århundreder kom hans overvejelser om den absolutte statskonstruktion til at stå som arketypen på statsbegrebets allerdybeste intention. En intention, der som sit vigtigste element indebære en suverænitetsafgivelse til en højere instans med det formål at undertrykke lidenskabernes destruktive kræfter til fordel for fornuften. Fra da af kan begrebet om friheden kun diskuteres som et paradoks. Ved at afgive den enkeltes ret til alting kan en alliance om fred indstiftes gennem dels et gensidigt (af-)magtforhold individerne imellem og dels et hierakisk magtforhold hersker og folk imellem. Denne dobbelthed i magtrelationerne må betegnes som en af Hobbes største fortjenester set i forhold til sin eftertid idet, som vi senere skal se, den genfindes som centrale dimensioner i den moderne samfundskonstruktion. 12

17 Med John Lockes politiske filosofi skete der en nuancering af Hobbes suverænitetsbegreb, omend afgivelsen af suverænitet ved statsdannelsen stadig var i centrum. Det vigtigste var nu sikring af det enkelte individs ejendom som Locke anså for at være det konkrete og materielle udtryk for ret og rettigheder. Selve ejendomsbegrebet blev afsættet for lovgivning og dermed borgernes indgåelse af en regeringskontrakt med den eller de herskende. Der var altså ikke længere tale om en sammenslutning af individer men om regler for omgang med ejendommen, noget individerne ikke opfatter som en del af sig selv, men alligevel som sit. Samfundspagten hos Locke bliver en positiv størrelse da den ikke blot gives for at undgå kaos i naturtilstanden. Denne er modsat hos Hobbes en fredelig tilstand, som bevirker en frivillig fornuftsbasseret afhændelse af kompetence til en suveræn. Fornuften var hos Hobbes noget der skulle læres for at overleve - hos Locke er den blevet udgangspunktet. Denne fornuftsbaserede overenskomst indebærer individernes oprørsret, d.v.s. retten til at tilbagekalde magten. Ydermere blev det også muligt at sondre mellem samfundspagt og regerinkontrakt som et henholdsvis sociologisk og politisk begreb. Dette er ikke muligt hos Hobbes, da herskeren som regeringsprincip var synonym med selve samfundsdannelsen. 12 Det nye i forhold til Hobbes er altså, at der nu eksisterer en gensidighed i det hierakiske magtforhold. Man kan sige, at friheden til kompetenceafgivelse hos Locke indebærer magten til dens geninddrivelse. Dette skulle ifølge Locke formaliseres, og for første gang formuleredes ideen om magtens institutionelle deling i en lovgivende og udøvende magt. 13 Set i et historisk perspektiv er denne ret til at afsætte regenten en vigtig brik i dannelsen af de borgerlige demokratiske idealer. F.eks. kan oprørsretten genfindes som en central del i vor tids parlamentarisme. Jean-Jacques Rousseaus naturtilstand er forskellig fra både Hobbes og Lockes udgangspunkter. Henlagt til et utænkeligt fortidigt scenarium, uden almindelig social omgang og derfor heller ingen naturlig tilbøjelighed til at hævde retten over ejendom, formår Rousseau at stille selve samfundsdannelsen og kulturen i et stærkt kritisk lys. I Rousseaus øjne begår Hobbes en fejlslutning, når han ser opfyldelsen af alle menneskenes behov som årsagen til alles krig mod alle i naturtilstanden. I den rousseauske terminologi er der nemlig allerede på dette tidspunkt tale om en samfundstilstand. Denne uoverensstemmelse skal ses som 12 Eksempelvis er der hos Locke ikke tale om opløsning af samfundspagten hvis oprørsretten tages i brug men derimod en tilbagevenden til fornuftsbaseret søgen efter en ny konsensus. Samfundspagten (samfundstilstanden) er ensbetydende med viljen og evnen til at søge denne konsensus. 13 Dette var grundlaget for den senere tre-deling af magten hos Montesquieu. 13

18 en bevidst konsekvens af den kronologiske forskydning, der foretages i forhold til Hobbes naturtilstand. Det kaos som Hobbes tager udgangspunkt i, er altså for Rousseau samfundsskabte konflikter. Spørgsmålet om menesket er godt eller ondt bliver således først relevant, når mennesket socialiseres. Derfor bliver en af Rousseaus hovedpointer, at ejendomsretten som den fornuftige og frie overenskomst hos Locke, nu anses for at være uden begrundelse i noget oprindeligt og derfor fremhæves som den egentlige kilde til menneskets depravering. Samfundspagten er med andre ord et svindelnummer identisk med ejendomsrettens opståen. På dette grundlag står Rousseaus ideer om den mest retfærdige magtinstallering, givet de historiske og kulturelle omstændigheder. Almenviljen bliver for Rousseau det begreb, der bedst kan sikre det enkelte individs frihed og lighed. Almenviljen er installeret som et nærmest metafysisk begreb ved siden af alles vilje, der blot ses som en opregning af særviljer. Ikke som man kunne vente, en flertallets vilje, men en gennemsnitsvilje. En særvilje kan endog tvinges ind under almenviljen, d.v.s. tvinges til den højest opnåelige form for frihed, der er mulig i den samfundsmæssige sammenhæng. Her skabtes det moralske argument for, hvad der kan kaldes flertallets diktatur. For Rousseau var det vigtigste ved almenviljen imidlertid ikke dens funktionsduelighed i praksis, men derimod hvad den udtrykker: At det enkelte individ principielt aldrig afhænder sin magt. Det er denne forskel, der er interessant i sammenligning med Hobbes absolutte enehersker og nødvendigheden af Lockes oprørsret. Rousseau tænkte sig almenviljen institutionaliseret i et politisk legeme overfor samfundet som helhed. Her ser vi, at Rousseau på linie med Locke ikke længere ser stat og samfund som ét. Fælles for Hobbes, Locke og Rousseau er, trods store forskelle i udgangspunkterne, at de udtrykker en historisk position, hvor staten som en generel samfundsmæssiggjort institution havde udskilt sig som begreb. Omtrent modsat i sit syn på det idelle samfund stod Adam Smith da han, med et brud i opfattelsen af staten, leverede fundamentet til den klassiske politiske økonomi. Smith så markedet som det overordnede system med penge som det ideelle styringsmedium. Forøgelsen af produktiviteten og den derigennem opnåede større velstand er målet for samfundet og opnås bedst, hvis staten ikke hæmmer menneskelig aktivitet. Smith fastslog, at mennesket fra naturens side var udstyret med evnen og viljen til at tuskhandle og bytte ting med egen vinding for øje - the economic man. 14

19 På et tidspunkt, allerede i en primitiv samfundsform, opdagede mennesket, at gennem opdeling af arbejdsopgaverne mellem samfundsmedlemmerne i overensstemmelse med deres evner blev ressourcerne bedre udnyttet. Den forøgede produktivitet skal herefter fordeles gennem handel. Centralt bliver, at den frie konkurrence skal være den betydeligste regulerende faktor i samfundet. Den faktor, der som en usynlig hånd bestemmer magtbalancen. I forhold til Hobbes, Locke og Rousseau ser vi altså, at et begreb om markedet eksplicit har udskilt sig og tilmed som den styrende komponent. Den personlige frihed var dog stadig det bærende element hos Smith, og hans ideer blev, sammen med Locke, en vigtig inspirationskilde for liberalismen. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, hvordan Smith, på lige fod med de tre foregående tænkere, ser nødvendigheden af en koordinerende instans, der grundet sit udspring i noget indre og oprindeligt, var moralsk begrundet. 15

20 Magtens differentiering Naturretsfilosoffernes idealer blev langt fra realiseret til fulde. I praksis blev de rene idealer til forskellige blandingsformer. Dette signalerede samtidig det modernes første krisesymptomer i forhold til sit projekt. Sociologen og magtteoretikeren Max Weber var en af de første til at sætte disse krisetegn på begreb. Disse blev synlige, da det viste sig, at den rationalitet, der skulle sikre fremskridtet i stedet viste en tendens til at fortrænge invividualiteten og autonomien. Han indså, at den fornuft og fremskridtsoptimisme som naturretsfilosofferne havde lagt til grund, nu var igang med at overtage rollen som de religiøse verdensbilleder tidligere havde haft. Rationalitet og rationalisering Rationaliteten som fornuftens kerne, sådan som først Hobbes tænkte den, forudsatte implicit rationaliteten som en bestemt og ahistorisk størrelse, der én gang for alle var givet af det mekaniske verdensbilledes naturlove. Også Locke var bærer af denne rationalitetsopfatelse i sin universielle installering af fornuften som menneskets naturlige politiske dyd. Selv om Hobbes og Locke ikke havde samme opfattelse af mennesket som fornuftsvæsen, delte de samme beundring af fornuften som udtryk for rationel handling og sand væren. Det var denne enkle opfattelse af rationaliteten, der kom til at stå i centrum for encyklopædisternes deterministiske tro på det liniære fremskridt. Rationaliteten var nu et krav om videnskabelighed, der efterhånden også udviklede sig til dannelsesideal for det europæiske borgerskab. Også Darwins senere evolutionisme kan tages som udtryk for samme retningsbestemte rationalitet: Kun de skabninger med en tilstrækkelig rationel adfærd i opfyldelsen af deres instinktive behov overlever og fører arten videre. Weber gør op med såvel encyklopædisterne som darwinismens determinisme og evolutionisme og i særdeleshed med rationalitetens ophøjelse til morallære. Heraf følger hans differentiering af begrebet og hans afvisning af troen på rationaliteten som en bestemt egenart med ét bestemt formål: realiseringen af fornuften i historien. 14 Weber vælger i stedet, som vi nu skal se, en anden tilgang til problematikken nemlig fokuseringen på en rationaliseringsproces set i forhold til udviklingen i de religiøse verdensbilleder. 14 Troels Nørager, System og livsverden p

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Præstationsanalysen 2009

Præstationsanalysen 2009 Præstationsanalysen 2009 Analyse af præstationsfaktorer i danske virksomheder er gennemført i marts/april måned 2009. Undersøgelsens formål var at afdække i hvor høj grad det lykkes for virksomheder i

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere