Geografiske Modernitetsforestillinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografiske Modernitetsforestillinger"

Transkript

1 Geografiske Modernitetsforestillinger - et projekt om demokratiudvikling i Polen Anders Jepsen Hans Jørgen Hansen Geografispeciale Institut For Geografi og Internationale Udviklingsstudier Roskilde Universitetscenter 1994

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 Eksport af vesteuropæisk selvforståelse...2 Magtdiskurser som ideal og selvforståelse...3 Lokalstyret som lakmusprøve...4 Metodiske overvejelser...6 Læsevejledning...8 Problemformulering...9 DEL DEN TEORETISKE BAGGRUND...10 Den tidlige modernitet...12 Magtens differentiering...16 Rationalitet og rationalisering...16 Vejen til det moderne...17 Bureaukratiet...18 Legitimitetsformer...18 Offentlighed, system og livsverden...21 Borgerlige idealer og demokratisk kultur...21 Det offentlige rum...22 Den kommunikative handlen...23 Refeudalisering og livsverdenskolonialisering...24 Håb for de demokratiske idealer?...26 Viden og magt i det moderne...28 Diskurser...28 Viden og magt...29 Politisk styring...30 Diskussion Det moderne...33 Det borgerlige ideal...35 Ideal og selvforståelse...36 Moderne forestillinger om Polen...37 Demokratisk kultur...38 DEL POLENS POLITISKE HISTORIE...41 Tiden op til Tiden Stat og styreform...48 Politiske partier og socio-økonomiske grupperinger...51

3 Markedet...54 Den polske nationalisme...56 Kirkens rolle...57 Tiden Stat og styreform...59 Tiden efter Konsekvenser af 2. verdenskrig...62 Statsmagtens organisering...63 Marked...65 Offentlighedens udvikling...68 Kirken...69 Socio-økonomiske grupper og bevægelser...70 Efter Statsmagtens organisering...73 Marked...74 Offentlighedens renaissance...75 Kirken...76 Socio-økonomiske grupper og bevægelser...77 Diskussion Polen fra anarki til totalitet...78 Socialismen som modernisering af Polen...80 Barrierer for demokratiet...81 Normalisering...82 Socialismen som moderne magtdiskurs...84 DEL Politisk kultur i Krakow-regionen...84 Regionalanalyse af Krakow-regionen...88 Krakows historie...88 Territorium, demografi og levevilkår...90 Industrialisering og erhvervsudvikling...93 Byudviklingen Miljø Rammen om den politiske kultur Lokalstyre Lokalstyrets politiske kultur i Krakow Præsentation af informanter Diskussionstemaer Kommunalstyre mellem stat og befolkning Det folkelige aktivitetsniveau Pradnik Czerwony - et bolig-kooperativ i Krakow Diskussion...128

4 Decentralisering og identifikation Atomisering og offentlighed Elite og apati DEL Polske modernitetsforestillinger Hvordan Polen er moderne Det teoretiske tomrum Polske modernitetsdiskurser Evaluering af demokratiseringsprocessen Polakkernes værditab Legitimitet og elite Begrænsninger for moderne demokratiforestillinger Håb eller krise Konklusion LITTERATURLISTE Bilag...153

5 INDLEDNING Dette projekt udspringer umiddelbart af en stærk interesse i den demokratidebat, der er kommet på dagsordenen som en følge af omstillingsprocessen i Østeuropa. Interessen for debatten næres bl.a. af det forhold, at transformationsprocessen er unik i Europas historie. Den kolde krigs fronter er opløst, og den vestlige verden spiller nu rollen som forbillede for samfundsudviklingen i Øst- og Centraleuropa. Et storstilet projekt hvis konsekvenser og udfald resten af Europa nødvendigvis er dybt involveret i. Umiddelbart efter opløsningen af de totalitære styrer i Østeuropa i slutningen af 1980 erne var der en udbredt eufori i hele den europæiske befolkning. Den kolde krig var slut, de østeuropæiske folk var frie, og nu skulle denne frihed realiseres i økonomisk velstand og politisk frihed som den, der kendes i Vesten. Sidenhen har begejstringen lagt sig i takt med, at det er blevet afdækket, hvor vanskelig omstillingsprocessen bliver. Samtlige de østeuropæiske lande har oplevet økonomisk tilbagegang, der mange steder grænser til katastrofe, og flere steder har etniske og ideologiske uenigheder ført til væbnede konflikter. Et af de lande, hvor omstillingsprocessen er forløbet mere vellykket, er Polen, der ofte nævnes som et foregangsland i omstillingsprocessen. Polakkerne var blandt de første folk til at vælte det kommunistiske styre og det reformarbejde, der fulgte efter, var så vellykket, at den polske økonomi efterhånden betragtes som en rimelig succes. Der er en stor vækst i antallet af små private virksomheder, og inflationen er bragt under kontrol. Når den polske økonomi således på flere parametre tager sig fordelagtigt ud, skyldes det ikke mindst, at der fra vesteuropæisk side har været stillet stramme krav til Polens økonomiske politik. For at komme i betragtning til låntagning og tilskud har polakkerne været tvunget til at føre en politik som af IMF og Verdensbanken betragtes som "forsvarlig". Men den økonomiske succes har haft en social slagside. Den hurtige liberalisering af den polske økonomi har medført, at en lille gruppe polakker er blevet meget rige og en stor gruppe meget fattige. Desuden oplever polakkerne, at alle sociale netværk er revet væk, og at sociale ydelser bliver udbudt efter det frie markeds principper. Omvæltningerne føles enorme for den almindelige polak, der har været vant til et vist socialt sikkerhedsnet. 1 Faldet i levestandard og stigende arbejdsløshed har ført til stor utilfredshed i den polske befolkning. 1 Det sociale sikkerhedsnet i Polen har ikke været af dansk standard, men det har trods alt været rimeligt velfungerende. 1

6 Utilfredsheden er i de senere år kommet til udtryk i strejker og arbejdsnedlæggelser, hvor de polske arbejdere har krævet mere i løn og sikring af arbejdspladser. Kulminationen på polakkernes tilkendegivelse af utilfredshed med situationen i det polske samfund kom ved parlamentsvalget d. 19/9 1993, hvor over 20% af polakkerne stemte på SLD (efterkommer af det gamle kommunistparti). Endvidere fik PSL - et bondeparti, der tidligere var kommunistpartiets støtteparti - godt 15% af stemmerne. Valgresultatet har naturligvis vakt stor opmærksomhed, hvordan kan det forekomme, at polakkerne bruger deres nyvundne demokratiske rettigheder til at stemme på politikere, der i større eller mindre grad var aktive i det væltede totalitære styre? Valgresultatet er en advarsel til reformpolitikerne om, at de ikke længere har befolkningens uforbeholdne opbakning, således som det var tilfældet umiddelbart efter systemskiftet. Befolkningens tålmodighed er simpelthen ved at være sluppet op, og man vil ikke længere stille sig tilfreds med forklaringer om, at de nuværende trængsler kun er et overgangsfænomen, og at hvis man væbner sig med tålmodighed en kort tid endnu, vil alt snart blive bedre. Krav om mere skånsomme reformer og higen efter større social tryghed og stabilitet kan måske tolkes som et generelt ønske om opprioritering af den institutionelle udvikling, frem for fortsat makroøkonomisk stabilisering. Set i dette perspektiv er jordskredsvalget et udtryk for den folkelige utilfredshed med den førte linje. Polakkernes forventninger om, at demokratiet ville betyde introduktionen af en velfærdslignende model, viste sig at være uforeneligt med de økonomiske realiteter. For at stabilisere landets økonomi har det været nødvendigt med gennemførelsen af en stram økonomisk politik, ikke mindst på udgiftsområdet. Eksport af vesteuropæisk selvforståelse Som det hidtil har været kutyme, at gøre økonomisk støtte til u-landene betinget af indførelse af demokrati og frie markedskræfter, således bliver også støtten til Østeuropa givet på betingelse af, at samfundene institutionaliserer sig med os som forbillede. Erfaringerne fra u-landene viser dog, at det ikke er nok at etablere en samfundsmæssig overbygning og nogle processer og institutioner, der ligner vores, hvis de kulturelle strømninger i befolkningen ikke vil følge de udstukne regler. I denne forbindelse hævdes det, at samfundsudviklingen i Østeuropa måske må finde en anden vej end den vesteuropæiske, simpelthen fordi østeuropæerne er bærere af nogle andre erfaringer og andre normer end dem, der ligger til grund for vores samfundsmæssige indretning. Hidtil er det i vid udstrækning blevet betragtet 2

7 som naturligt både af øst-og vesteuropæere, at de østeuropæiske lande skal kopiere den vestlige samfundsmodel hurtigst muligt. Den åbenlyse større materielle velstand i vest er motiv nok for østeuropæerne, og vesteuropæerne er ude af stand til at anvise andre samfundsindretninger. På trods af de problemer, der i stadig større grad diagnosticeres i de vestlige demokratier, som fx styringskrise. I de teoretiske diskussioner vedrørende omstillingsprocessen i Central- og Østeuropa bliver der som regel fokuseret på forholdet mellem udviklingen af et politisk demokrati og en vestlig-lignende markedsøkonomi. De fleste er således enige om, at udviklingen af et stabilt demokrati og en velfungerende markedsøkonomi er de to hjørnestene i en vellykket omstilling fra den tidligere socialistiske samfundsstruktur, præget af et-partisystem og planøkonomi som de vigtigste kendetegn. Enigheden hører imidlertid op når det drejer sig om at analysere sig frem til den mest hensigtsmæssige relation imellem etableringen af demokrati og markedsøkonomi. Hvilket tempo er optimalt for omstillingsprocessen. Forudsætter demokratiet markedsøkonomien eller omvendt eller er det et spørgsmål om samtidighed hvis implementeringen af reformerne skal lykkes? Problemerne med forholdet mellem udviklingen af demokratiske institutioner på den ene side og iværksættelsen af markedsøkonomi på den anden, kan naturligvis ikke udelukkende forstås som en simpel modstilling. Det drejer sig i høj grad om det specifikke indhold: hvilken karakter af markedsøkonomi, hvordan skal de demokratiske institutioner styres, hvilken rolle skal de spille osv.. At disse problemer er sprængfyldt stof, ses kun alt for tydeligt af den ustabile politiske og parlamentariske situation i Polen siden Vi ser det imidlertid ikke som vores opgave at bestemme hvilke konkrete prioriteringer, der måtte være de mest frugtbare under de nuværende socioøkonomiske omstændigheder. Naturligvis lader det sig ikke i praksis gøre at adskille de økonomiske realiteter fra de politiske reformer, men løsningen af konflikter og herunder også økonomiske konflikter finder sted på baggrund af en given politisk kultur. Vores hensigt er at gribe tilbage i forsøget på at afdække og diskutere forudsætningerne i den polske kultur for reformernes muligheder. Magtdiskurser som ideal og selvforståelse En velfungerende styring af et samfund er et spørgsmål om tilstedeværelsen af en række bestemte institutioner i overensstemmelse med en bredere kulturel kontekst. Den samfunds- og styreform, som i dag er under implementering i Polen, har en bestemt historie. Den demokratiske kulturs institutioner og 3

8 normer er et produkt, som kan forstås i lyset af deres tilblivelse i en (vest)europæisk magttradition. Vi har tidligere arbejdet inden for dette problemfelt i forsøget på at komme bag om nogle af det danske demokratis styringsvanskeligheder, og har i denne forbindelse medbragt det teoretiske fundament fra dette arbejde. 2 Vi fik her en fornemmelse for arbejdet med flere niveauer inden for demokratisk kultur, spændende fra konkret styring og demokratiidealer til modernitetens magtdiskurser. Indeholdt i motivationen bag dette projekt er ønsket om at bringe ovennævnte erfaringer i værk over for den aktuelle situation i Polen. Vi havde i vores tidligere arbejde erfaret modernitetens indholdsmæssige begrænsninger og vidste, at i den vesteuropæiske virkelighed er der ganske langt til realiseringen af de demokratiske idealer. Derfor vidste vi, at selv om Polen ikke kan honorere kravene til det demokratiske ideal, er det ikke ensbetydende med fiasko. Det forhold, der vakte vores interesse var hvordan den polske situation stod i forhold til det der kan kaldes den nuancerede tænkning af de demokratiske idealer - det modernes magtdiskurser. Gennem en sådan undersøgelse håber vi at få en forståelse for Polens politiske kulturs forhold til det moderne og dermed et indtryk af modernitetens rumlighed. Det er intentionen, oven på erkendelserne af indholdet i det moderne, at komme til en forståelse af det modernes geografiske omfang. Falder Polen inden for det moderne rum? 3 I debatten om Østeuropa synes der ofte at ligge en mere eller mindre udtalt forventning om, at de østeuropæiske lande skal gennemleve Vesteuropas historie i komprimeret form. De demokratiske idealer, der står centralt i vores politiske kulturs selvforståelse, udgør den ideologiske baggrund/legitimering for de demokratiske reformers implementering i Polen, og interessen i dette projekt samler sig om de problemer, der synes at ligge i brudfladen mellem vestlige demokratiske idealer in abstraktum og politisk kultur som rumligt fænomen. Lokalstyret som lakmusprøve I ønsket om at bringe vores teoretiske overvejelser omkring politisk kultur i spil overfor den polske konkrete virkelighed valgte vi at foretage et feltstudie, der skal tjene som eksemplificering af en række af de teoretiske problemstillinger. Da udgangspunktet ved reformprocessens begyndelse var at 2 Hansen, Jepsen og Hansen; En genopdagelse af det moderne. RUC 1993 Institut V. 3 Vi er bl.a. blevet indspireret af Derek Gregory, som opfordrer til større vesteuropæisk lydhørhed overfor erfaringer fra andre kulturer. Derek Gregory, Geographical imaginations. 4

9 få etableret de nødvendige formelle strukturer er det oplagt at gøre disse strukturer til udgangspunktet for en konkret analyse af demokratiseringsprocessen. Det er disse strukturer som på én gang skal formidle, understøtte og selv bæres oppe af den politiske kultur. Da den politiske kultur i de øvrige dele af projektet diskuteres som generelle værdier og indstillinger i hele befolkningen, retter vi i feltstudiet opmærksomheden mod et punkt, hvor de konkret (forventes at) artikuleres: lokalstyret. Når vi valgte denne indgang til en undersøgelse af den polske situation efter systemskiftet, skyldtes det dels rent pragmatiske hensyn til, at det var muligt at komme i kontakt med folk, der fungerede på dette niveau, og dels overvejelser omkring at netop kommunen som institution havde fået en afgørende ny rolle i demokratiseringsprocessen efter systemskiftet. Vi udvalgte Krakow-regionen som målet for vores undersøgelser, da denne region på flere måder synes interessant i forhold til omstillingsprocessen. I tiden før socialismen var der i Krakow traditioner for selvstyre i en grad, der ikke har været kendetegnende for resten af Polen. Desuden er Krakow interessant p.g.a. sin fremtrædende rolle til forskellige tider i Polens historie. I flere århundreder som Polens hovedstad og kulturelle samlingspunkt og senere fordi byen på centrale punkter afspejlede konsekvenserne af den socialistiske samfundsmodels udvikling. 5

10 Metodiske overvejelser Dette geografispeciale repræsenterer en utraditionel angrebsvinkel. Det er derfor på sin plads med en diskussion af tankerne bag de metodiske valg, vi har truffet. Den traditionelle arbejdsmetode for en geograf, med rødder i antropologens opregning og "objektive" kortlægning af ukendte kulturer, er i dag ikke fyldestgørende. Geografi-faget, der i sin opkomst og udvikling i den moderne vesteuropæiske videnskabsudvikling er tæt bundet op om kortlægning af fjerne og fremmede kulturer, har undergået en radikal udvikling, og den nutidige geograf står i dag over for kvalitativt anderledes indgangsvinkler inden for geografidisciplinen. Ændringerne skyldes ikke mindst en øget interesse for også at inddrage mennesket og den bevidsthedsmæssige dimension i samspillet med naturen og de fysiske omgivelser, hvilket medfører ændrede krav til de anvendelige undersøgelsesmetoder. Udviklingen i interessen for forståelse af andre kulturer skyldes bl.a., at eksistensen af en isoleret kulturel kontekst efterhånden synes umuliggjort. Local knowledge har ændret mening som følge af den økonomiske og kulturelle globalisering. 4 Viden er ikke længere lokal. Den moderne borger bliver dagligt konfronteret direkte med andre kulturer og forventes at forholde sig til disse. "...[ ] the present challenge is surely to find ways of comprehending [ ] other worlds - including our relations with them, and our responsibilities toward them - without being invasive, colonizing and violent. If we are to free ourselves from universalizing our own parochialisms, we need to learn how to reach beyond particularities, to speak to larger questions without diminishing the significance of the places and the people to which they are accountable." 5 Vores interkulturelle studier bliver en søgen i den polske historie efter normer, værdier og mønstre i individuel adfærd og sociale strukturer, der kan begribes med vores teoriapparat. Vi forsøger med andre ord at stille vores eksplicit fremlagte kulturelle fundament i forhold til den kultur vi kan kortlægge i den polske historie. 4 Derek Gregory, Geographical imaginations. p Derek Gregory, Geographical imaginations. p

11 I redegørelsen for den vesteuropæiske kultur har vi valgt at inddrage en række teorier, præsenteret i en hermeneutisk inspireret fremstilling, dvs. teorierne optræder som nye erkendelseslag aflejret oven på gamle lag af erkendelse i en konstant teoriudvikling, der er opstået i bestræbelsen på at holde trit med en stadig mere kompliceret samfundsstruktur som historien er skredet frem. Teorierne har alle det tilfælles, at de beskæftiger sig med magtens udfoldelse i det moderne. Disse teorier, der indskriver sig i det moderne, betegner vi som nævnt det modernes magtdiskurser. Men på hvilken måde forholder disse magtdiskurser sig til den politiske kultur? Inspireret af Michel Foucault betragter vi viden og formulering af erkendelse som platform for videre erkendelsesproduktion. Denne proces, der betegnes italesættelse, udspringer af, at sprog ikke blot er at betragte som et medium hvorigennem menneskets erkendelse lader sig formidle. Sprog skaber selv erkendelse og er derfor en form for handlen. Ofte ved vi ikke, hvad det er vi ved, før vi har sprogliggjort det. Det er her, diskurserne kommer til syne. Den erkendelseshandlig, der ligger i italesættelsen, er altså en afgørende faktor for vidensproduktion, idet italesættelsen bliver medproducent af kulturel selvforståelse. 6 Konsekvensen af, at italesættelsen af ideer ikke blot er et medium for erkendelse, men er at betragte som sproghandling, bliver også gældende for den samfundsmæssige sammenhæng, idet formuleringen af ideer virker som ideologi og derved bliver historisk agent. Teoriernes relation til virkeligheden fremtræder således som vores søgen efter bestemte selvforståelsers historie-ideologiske væren i en bestemt geografisk kontekst. For at nærme os et mere præcist billede søger vi med et feltstudie at eksemplificere de overordnede diskussioner. Den lokale institutionelle magtstruktur skal i sin egenskab af aktiv part i den politiske kultur, udgøre et fast referencepunkt over for gruppers og individers handlen, sådan som den formes af historien, sociale strukturer og konkrete erfaringer i det politiske system. Analysen af lokalstyret skal med andre ord forbinde mikro- og makroniveau, hvilket henholdsvis vil sige den indsamlede data og den politiske kultur som kollektivt abstrakt fænomen. Ydermere er lokalanalysen nødvendig i sin egenskab af rumlig forankring. Set i lyset af vores overordnede problemformulering er mulighederne for demokratiseringens gennemslag determineret af de specifikke erfaringer gjort af de politiske aktører i det konkrete miljø. Disse erfaringer kan være af 6 Hansen, Hansen og Jepsen; En genopdagelse af det moderne. 7

12 isoleret lokal eller regional art, eller være dannet i samspil med kulturen på nationalt og/eller internationalt niveau. Det er med andre ord i analysen af den politiske kultur i Polen i al almindelighed og Krakow regionen i særdeleshed at det rumlige perspektiv træder frem. Reflektionerne af erfaringerne fra feltstudiet vil vi lade virke tilbage på udgangspunktet ved at udnytte dem i evalueringen af hele problemstillingens gyldighed og vores erhvervede erkendelser. Vi anser vores tilgang til feltstudiet som anvendelsen af et eksplicit fremlagt erkendelsesgrundlag på et nærmere afgrænset undersøgelsesområde. Da vores arbejdsspørgsmål til feltstudiet er direkte affødt af vores teoretiske set-up, kan man ikke betegne feltarbejdet som en desinteresseret undersøgelse. 7 På denne måde har vi ikke ladet et fordomsfrit møde med virkeligheden indgå i en dialektisk opbygning af vores teoretiske fundament. Læsevejledning For at ramme ned i brændpunktet mellem vesteuropæisk selvforståelse og forventning og Polens reelle muligheder, vil vi i del 1 konstruere en opstilling, der senere skal fungere som et optik, hvorigennem den polske historie og situation granskes. Vi vil forsøge at give en fremstilling af nogle af de mest centrale begreber inden for den vesteuropæiske magttænkning. De begreber der skal diskuteres er bl.a.: samfundsdannelsen, legitimitet, rationalitet, kommunikativ handlen og normalisering. Dermed kommer vi til et begreb om demokratisk kultur i vesteuropæisk perspektiv. Del 2 er undersøgelsen af forholdet mellem selvforståelseskategori og virkelighedskronologi. Denne del vil forme sig som et historieafsnit men disponeret udfra de tyngdepunkter, der gives efter del 1. I bestræbelsen på at danne os et mere konkret billede af ovennævnte relation, vil vi i del 3 føre nogle af de mest centrale pointer fra den sammenlignende analyse videre ved hjælp af et mere detaljeret feltstudie. Vi har som eksempel valgt at undersøge omstændighederne omkring demokratiseringens gennemslag i Krakow regionens lokalforvaltning. Efter disse tre dele skulle vi i del 4, diskussion og konklusion være i stand til at besvare vores problemformulering: 7 Udtrykket bruges af Bent Flyvbjerg i Magt og Rationalitet - det konkretes videnskab, hvor han i synet på f.eks. beslutningsprocesser, inspireret af Foucault, betoner praksis frem for strukture. 8

13 Problemformulering I forventningen om, at det moderne har en rumlig begrænsning og ud fra opfattelsen af, at den moderne selvforståelse udgør ideologien bag demokratiseringen i Polen, vil vi vise en sammenhæng mellem modernitetsforestillingernes begrænsning og demokratiseringens problemer i Polen. For at påvise denne sammenhæng vil vi forholde centrale elementer i det modernes teoretiske italesættelse af magten til hovedlinjer i den polske politiske kultur. 9

14 DEL 1 DEN TEORETISKE BAGGRUND Med oplysningstænkningen formuleredes de første bekendelser til et moderne projekt. Et projekt hvis sociale baggrund var det nye borgerskab og hvis idealistiske mål og indhold skulle være civilisationens kontinuerlige fremskridt på bais af et sammenspil mellem de nye videnskaber og den gryende industrialisering. Del 1, som falder i fem hovedafsnit, bringer udvalgte nedslag i det modernes udvikling. Første hovedafsnit, den tidlige modernitet, indeholder hovedelementerne af den politiske filosofi hos Thomas Hobbes, John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Adam Smith. 8 Dette afsnit har til opgave at skabe et overblik over magtens første verdslige italesættelser. Skønt stor indbyrdes uenighed disse teorier imellem, fungerer de alle i forholdet til den moderne kultur som skabere af en moderne selvforståelse. Andet hovedafsnit, magtens differentiering, er en præsentation af Max Webers magtteori og sociologi. 9 Her beskrives den første kvalitative udvidelse af magtbegrebet set med vor tids øjne. Tredie hovedafsnit, offentlighed, system og livsverden, er gennemgangen af det borgerlige demokratis kulturelle rødder som de blev formuleret i Jürgen Habermas offentlighedsteori. Vi søger som en ekstra pointe at forholde disse teorier til et dybere perspektiv, nemlig Habermas senere arbejder, omhandlende system og livsverdens-begrebet. 10 Fjerde hovedafsnit, viden og magt i det moderne, er inddragelsen af Michel Foucaults teorier. 11 Her sker endnu et kvalitativt spring i anskuelsen af magtens organisering. Her handler det om en kulturel forståelsesramme hvor viden og magt som uløseligt sammenknyttede størrelser, producerer det modernes vigtigste kendetegn -normen. 8 Følgende værker ligger til grund i første hovedafsnit: Thomas Hobbes, Leviathan; John Locke, Two treatises of government; Jean-Jacques Rousseau, A Discourse on Inequality og Samfundspagten; Adam Smith, The Wealth og Nations. 9 Til grund for dette afsnit ligger læsning af: B. Turner, From Max Weber - Essays in Sociologi ; Troels Nørager, System og Livsverden samt Torben Hviid Nielsen, Samfund og Magt. 10 Til tredie hovedafsnit om Jürgen Habermas har vi benyttet: Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighet og Troels Nørager, System og Livsverden. 11 Fjerde Hovedafsnit byger på: Michel Foucault, Viljen til Viden; Esbern Krause Jensen, Viden og Magt samt Palle Rasmussen, Politisk Styringsrationalitet - et tema hos Foucault. 10

15 Det femte og sidste hovedafsnit er en afrundning, hvori vi dels diskuterer udviklingen af det moderne og dels præciserer hvilke elementer, der skal udgøre begrebsapparatet i vores analyser. 11

16 Den tidlige modernitet Renaissancen i Europa betød en ny måde at anskue verden på. En begyndende nedbrydning af de religiøse verdensbilleder, byggede på nye former for rationalitet og ideer om individets autonomitet. Ved denne historiske overgang reduceredes Gud til førstebevæger, og i stedet indsattes det mekaniske verdensbillede og den menneskelige fornuft som drivkraften. Det var denne tydelige tendens, der fik sit udtryk i den opblomstrende naturretsfilosofi. Naturretsfilosofien var det idealistiske forsøg på at opstille teorien om forvaltningen af friheden formidlet i billedet af den perfekte stat og legitimeret gennem en mytisk naturtilstand. Naturretsfilosoffernes filosofi var funderet i en tro på menneskets mulighed for at opnå en fornuftsbaseret mellemmenneskelig frihed og lighed. Fælles for naturretsfilosofferne var antagelsen om at mennesket var givet en oprindelig kerne - nogle kræfter, der drev mennesket. For Thomas Hobbes var denne drivkraft begæret, som i naturtilstanden drev mennesket ud i anarki. Men mennesket var også udstyret med en selvopretholdelsesdrift, der fik det til at indse det fornuftige og hensigtsmæssige i at organisere sig i et samfund med en enerådende hersker, der kunne sikre det enkelte individs liv i forhold til de øvrige borgere. Ved denne manøvre opnåedes samtidig det vigtigste for Hobbes, nemlig stabiliteten i samfundet. Man må forstå Hobbes teoretiske konstruktion som en konsekvens af hans indtænkning af det mekaniske verdensbillede i en moralfilosofi, der udkrystalliserede sig i en samfundsteori. Dette kan ses som en verdsliggørelse af kristenhedens politiske kultur. Med sin placering på kanten mellem teologiske og mekaniske forklaringsmodeller betegner Hobbes de første tydelige skridt i retning af en moderne verdensopfattelse. De følgende århundreder kom hans overvejelser om den absolutte statskonstruktion til at stå som arketypen på statsbegrebets allerdybeste intention. En intention, der som sit vigtigste element indebære en suverænitetsafgivelse til en højere instans med det formål at undertrykke lidenskabernes destruktive kræfter til fordel for fornuften. Fra da af kan begrebet om friheden kun diskuteres som et paradoks. Ved at afgive den enkeltes ret til alting kan en alliance om fred indstiftes gennem dels et gensidigt (af-)magtforhold individerne imellem og dels et hierakisk magtforhold hersker og folk imellem. Denne dobbelthed i magtrelationerne må betegnes som en af Hobbes største fortjenester set i forhold til sin eftertid idet, som vi senere skal se, den genfindes som centrale dimensioner i den moderne samfundskonstruktion. 12

17 Med John Lockes politiske filosofi skete der en nuancering af Hobbes suverænitetsbegreb, omend afgivelsen af suverænitet ved statsdannelsen stadig var i centrum. Det vigtigste var nu sikring af det enkelte individs ejendom som Locke anså for at være det konkrete og materielle udtryk for ret og rettigheder. Selve ejendomsbegrebet blev afsættet for lovgivning og dermed borgernes indgåelse af en regeringskontrakt med den eller de herskende. Der var altså ikke længere tale om en sammenslutning af individer men om regler for omgang med ejendommen, noget individerne ikke opfatter som en del af sig selv, men alligevel som sit. Samfundspagten hos Locke bliver en positiv størrelse da den ikke blot gives for at undgå kaos i naturtilstanden. Denne er modsat hos Hobbes en fredelig tilstand, som bevirker en frivillig fornuftsbasseret afhændelse af kompetence til en suveræn. Fornuften var hos Hobbes noget der skulle læres for at overleve - hos Locke er den blevet udgangspunktet. Denne fornuftsbaserede overenskomst indebærer individernes oprørsret, d.v.s. retten til at tilbagekalde magten. Ydermere blev det også muligt at sondre mellem samfundspagt og regerinkontrakt som et henholdsvis sociologisk og politisk begreb. Dette er ikke muligt hos Hobbes, da herskeren som regeringsprincip var synonym med selve samfundsdannelsen. 12 Det nye i forhold til Hobbes er altså, at der nu eksisterer en gensidighed i det hierakiske magtforhold. Man kan sige, at friheden til kompetenceafgivelse hos Locke indebærer magten til dens geninddrivelse. Dette skulle ifølge Locke formaliseres, og for første gang formuleredes ideen om magtens institutionelle deling i en lovgivende og udøvende magt. 13 Set i et historisk perspektiv er denne ret til at afsætte regenten en vigtig brik i dannelsen af de borgerlige demokratiske idealer. F.eks. kan oprørsretten genfindes som en central del i vor tids parlamentarisme. Jean-Jacques Rousseaus naturtilstand er forskellig fra både Hobbes og Lockes udgangspunkter. Henlagt til et utænkeligt fortidigt scenarium, uden almindelig social omgang og derfor heller ingen naturlig tilbøjelighed til at hævde retten over ejendom, formår Rousseau at stille selve samfundsdannelsen og kulturen i et stærkt kritisk lys. I Rousseaus øjne begår Hobbes en fejlslutning, når han ser opfyldelsen af alle menneskenes behov som årsagen til alles krig mod alle i naturtilstanden. I den rousseauske terminologi er der nemlig allerede på dette tidspunkt tale om en samfundstilstand. Denne uoverensstemmelse skal ses som 12 Eksempelvis er der hos Locke ikke tale om opløsning af samfundspagten hvis oprørsretten tages i brug men derimod en tilbagevenden til fornuftsbaseret søgen efter en ny konsensus. Samfundspagten (samfundstilstanden) er ensbetydende med viljen og evnen til at søge denne konsensus. 13 Dette var grundlaget for den senere tre-deling af magten hos Montesquieu. 13

18 en bevidst konsekvens af den kronologiske forskydning, der foretages i forhold til Hobbes naturtilstand. Det kaos som Hobbes tager udgangspunkt i, er altså for Rousseau samfundsskabte konflikter. Spørgsmålet om menesket er godt eller ondt bliver således først relevant, når mennesket socialiseres. Derfor bliver en af Rousseaus hovedpointer, at ejendomsretten som den fornuftige og frie overenskomst hos Locke, nu anses for at være uden begrundelse i noget oprindeligt og derfor fremhæves som den egentlige kilde til menneskets depravering. Samfundspagten er med andre ord et svindelnummer identisk med ejendomsrettens opståen. På dette grundlag står Rousseaus ideer om den mest retfærdige magtinstallering, givet de historiske og kulturelle omstændigheder. Almenviljen bliver for Rousseau det begreb, der bedst kan sikre det enkelte individs frihed og lighed. Almenviljen er installeret som et nærmest metafysisk begreb ved siden af alles vilje, der blot ses som en opregning af særviljer. Ikke som man kunne vente, en flertallets vilje, men en gennemsnitsvilje. En særvilje kan endog tvinges ind under almenviljen, d.v.s. tvinges til den højest opnåelige form for frihed, der er mulig i den samfundsmæssige sammenhæng. Her skabtes det moralske argument for, hvad der kan kaldes flertallets diktatur. For Rousseau var det vigtigste ved almenviljen imidlertid ikke dens funktionsduelighed i praksis, men derimod hvad den udtrykker: At det enkelte individ principielt aldrig afhænder sin magt. Det er denne forskel, der er interessant i sammenligning med Hobbes absolutte enehersker og nødvendigheden af Lockes oprørsret. Rousseau tænkte sig almenviljen institutionaliseret i et politisk legeme overfor samfundet som helhed. Her ser vi, at Rousseau på linie med Locke ikke længere ser stat og samfund som ét. Fælles for Hobbes, Locke og Rousseau er, trods store forskelle i udgangspunkterne, at de udtrykker en historisk position, hvor staten som en generel samfundsmæssiggjort institution havde udskilt sig som begreb. Omtrent modsat i sit syn på det idelle samfund stod Adam Smith da han, med et brud i opfattelsen af staten, leverede fundamentet til den klassiske politiske økonomi. Smith så markedet som det overordnede system med penge som det ideelle styringsmedium. Forøgelsen af produktiviteten og den derigennem opnåede større velstand er målet for samfundet og opnås bedst, hvis staten ikke hæmmer menneskelig aktivitet. Smith fastslog, at mennesket fra naturens side var udstyret med evnen og viljen til at tuskhandle og bytte ting med egen vinding for øje - the economic man. 14

19 På et tidspunkt, allerede i en primitiv samfundsform, opdagede mennesket, at gennem opdeling af arbejdsopgaverne mellem samfundsmedlemmerne i overensstemmelse med deres evner blev ressourcerne bedre udnyttet. Den forøgede produktivitet skal herefter fordeles gennem handel. Centralt bliver, at den frie konkurrence skal være den betydeligste regulerende faktor i samfundet. Den faktor, der som en usynlig hånd bestemmer magtbalancen. I forhold til Hobbes, Locke og Rousseau ser vi altså, at et begreb om markedet eksplicit har udskilt sig og tilmed som den styrende komponent. Den personlige frihed var dog stadig det bærende element hos Smith, og hans ideer blev, sammen med Locke, en vigtig inspirationskilde for liberalismen. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, hvordan Smith, på lige fod med de tre foregående tænkere, ser nødvendigheden af en koordinerende instans, der grundet sit udspring i noget indre og oprindeligt, var moralsk begrundet. 15

20 Magtens differentiering Naturretsfilosoffernes idealer blev langt fra realiseret til fulde. I praksis blev de rene idealer til forskellige blandingsformer. Dette signalerede samtidig det modernes første krisesymptomer i forhold til sit projekt. Sociologen og magtteoretikeren Max Weber var en af de første til at sætte disse krisetegn på begreb. Disse blev synlige, da det viste sig, at den rationalitet, der skulle sikre fremskridtet i stedet viste en tendens til at fortrænge invividualiteten og autonomien. Han indså, at den fornuft og fremskridtsoptimisme som naturretsfilosofferne havde lagt til grund, nu var igang med at overtage rollen som de religiøse verdensbilleder tidligere havde haft. Rationalitet og rationalisering Rationaliteten som fornuftens kerne, sådan som først Hobbes tænkte den, forudsatte implicit rationaliteten som en bestemt og ahistorisk størrelse, der én gang for alle var givet af det mekaniske verdensbilledes naturlove. Også Locke var bærer af denne rationalitetsopfatelse i sin universielle installering af fornuften som menneskets naturlige politiske dyd. Selv om Hobbes og Locke ikke havde samme opfattelse af mennesket som fornuftsvæsen, delte de samme beundring af fornuften som udtryk for rationel handling og sand væren. Det var denne enkle opfattelse af rationaliteten, der kom til at stå i centrum for encyklopædisternes deterministiske tro på det liniære fremskridt. Rationaliteten var nu et krav om videnskabelighed, der efterhånden også udviklede sig til dannelsesideal for det europæiske borgerskab. Også Darwins senere evolutionisme kan tages som udtryk for samme retningsbestemte rationalitet: Kun de skabninger med en tilstrækkelig rationel adfærd i opfyldelsen af deres instinktive behov overlever og fører arten videre. Weber gør op med såvel encyklopædisterne som darwinismens determinisme og evolutionisme og i særdeleshed med rationalitetens ophøjelse til morallære. Heraf følger hans differentiering af begrebet og hans afvisning af troen på rationaliteten som en bestemt egenart med ét bestemt formål: realiseringen af fornuften i historien. 14 Weber vælger i stedet, som vi nu skal se, en anden tilgang til problematikken nemlig fokuseringen på en rationaliseringsproces set i forhold til udviklingen i de religiøse verdensbilleder. 14 Troels Nørager, System og livsverden p

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr 181284 1013 Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag 14.230 Underskrift 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

En genopdagelse af det moderne

En genopdagelse af det moderne En genopdagelse af det moderne - et projekt om magt, modernitet og styringskrise Anders Jepsen Hans Jørgen Hansen Morten Søderquist Hansen Vejleder: Jørgen Vogelius Historie, 3. modul Institut V RUC, juni

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere