Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april Ny organisationsstruktur

Transkript

1 Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010

2 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl Lokale L2.21 omhandlende Fremtidig teamstruktur Referenter: Dorte G og Tina Afbud: Punkt. Punktholder Tid (min) 1. Positiv historie fra referenterne (5) 2. Punkter til eventuelt. SOTL (5) Fremlæggelse af fremtidig teamstruktur med begrundelser 3. Overordnet præsentation af ny struktur LEBN (15) 4. - Teoretiske begrundelse og historik Ole Harrit (20) 5. Teamstruktur og præsentation af teams SUPJ (15) 6. Præsentation af teamets opgaver og teamleders rolle/ opgave inkl. drøftelse i 3 mandsgrupper Ole og SUPJ (30) PAUSE (15) 7. Pædagogisk råd og faggrupper nye funktioner LEBN (10) 8. Etablering af følgegruppe LEBN (10) 9. Præsentation af handleplan LEBN (10) 10. Høring LEBN, SUBJ og Ole (30) 11. Evt (15) 12. SLUT Velmødt Kirsten

3 Pkt. 4: Nogle teoretiske begrundelser a. Didaktisk kompetence som professionsgrundlag En professionel arbejdsform må være kendetegnet ved at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og det pædagogiske arbejde. Det er den didaktiske kompetence, der udgør professionsgrundlaget. (Erling Lars Dale, 1998) Praksiskompetence Didaktisk kompetence Refleksionskompetence Den didaktiske kompetence tror om sig selv at den kan: øge lærerens refleksion omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og øge lærerens muligheder for at begrunde sine valg (Britt Ulstrup Engelsen, NPT, 2,1993) b. Professionalitetsudvikling i team Redigeret på baggrund af: Den nye faglighed og dens forudsætninger. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Uddannelsesinstitutionerne skal betragtes og betragte sig selv som organisationer hvor viden og udvikling af kompetencer ikke alene er et individuelt anliggende, men også et fællesanliggende. Denne organisationsudvikling kan finde sted gennem etablering af didaktiske fora. I en tid hvor kravene til fagligheden og elevers forventninger til undervisningen er under forandring, er det vigtigt at den enkelte lærer løbende får sine egne forestillinger og erfaringer med undervisningen reflekteret i en kvalificeret didaktisk diskussion med kolleger. Didaktiske fora vil fremskynde udviklingen væk fra opfattelsen af at undervisningen af en given gruppe elever i et givet fag er et individuelt anliggende for den enkelte lærer. Læreren skal fortsat have primært ejerskab til processen med tilrettelæggelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, men de voksende krav til fagligheden i undervisningen samt udviklingen af nye undervisnings- og evalueringsformer nødvendiggør en langt højere grad af teamsamarbejde om undervisningsopgaverne end det i dag er tilfældet. Lærer- og fagteam kan bidrage til at udvikle og fastholde robuste

4 faglige lærergrupper på uddannelsesinstitutionen og skabe en stærk kollektiv enhed med en klar identitet som forum for den løbende kompetenceudvikling og for den fagspecifikke og didaktiske diskussion. Der skal derfor peges på følgende tiltag, der kan styrke institutionens løbende kompetenceudvikling: Formaliseret didaktisk diskussion: Når den didaktiske diskussion i dag står svagt på mange uddannelsesinstitutioner, skyldes det utilstrækkelig didaktisk kompetence i lærerkollegiet, utilstrækkelig tildeling af tid til formålet eller at den lokale ledelse, skolebestyrelse eller forvaltning af vane eller på grund af ressourcemangel nedprioriterer undervisningsfaglige spørgsmål. For at ændre dette bør der etableres formaliserede didaktiske diskussionsfora på enhver uddannelsesinstitution. Lærer og fagteam: Undervisningen på alle uddannelsesniveauer bør koordineres i team. Der kan være tale om flerfaglige lærerteam tilknyttet én eller flere klasser eller trin, og der kan være tale om fagteam af lærere inden for samme eller beslægtede fag. Spørgsmålet om hvilken form for teamorganisering der er mest hensigtsmæssig på en given uddannelsesinstitution, er et lokalt anliggende og en del af ledelsens ansvar, men oftest vil begge teamdannelser være nyttige. For begge gælder også at det er ledelsens ansvar at fastholde teamet på både ansvar og resultater. c. Situeret læring - læring som social praksis - læring knyttet til deltagelse i praksisfællesskaber Det er Lave og Wenger, der har sat ord og begreber på situated learning. I Situated Learning, skriver de: Læring er en integreret del af en frugtbar social praksis i den verden, man lever i. Kompetenceudvikling sker optimalt i forhold til denne forståelse, når den foregår i den konkrete kontekst, hvor man i et dynamisk samspil med kolleger udveksler erfaringer og reflekterer over handlinger og alternative løsningsmuligheder. Ole Harrit i Mads Hermansen: Kvalitet i skole, Klim

5 d. Niveauer for samarbejdet i team: Drifts- og koordineringsniveauet udarbejdelse af periodeplaner, løbende planlægnings- og koordineringsopgaver i forhold til planen, planlægning af konkrete undervisnings-forløb m.v. Udviklings- og refleksionsniveauet - teamet reflekterer over praksis med henblik på at udvikle fremtidig praksis e. Domæneteori - de professionelle domæner Ved domæne forstås et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis. Maturana skelner mellem produktionens domæne, refleksionens domæne og æstetikkens domæne her kaldet det personlige domæne. Når I taler eller handler ud fra refleksionens domæne er I optaget af at undersøge hvad andre mener, hvorfor de mener det de gør og hvordan I kan søge løsninger sammen. Fx: Jeg kan høre, at du er optaget af at lave om på vores temauger. Fortæl lidt mere om det! Du mener vi bør overveje vores samarbejde om Hvordan oplever du det? Hvilke muligheder for løsninger ser du? I dette domæne er der ingen udsagn, der vægter tungere end andres. I refleksionens domæne har I mulighed for indsigt i og forståelse for hinandens idéer, holdninger og motiver. Samtaler i refleksionens domæne kan tydeliggøre forskellighed i synspunkter og holdninger og få sam-konstrueret mulige løsninger. For at skabe udvikling og nytænkning på en arbejdsplads er det nødvendigt, at I giver jer tid til at lytte til hinanden i refleksionens domæne, i hverdagen og ved særlige lejligheder. Supervision, kollegial feedback og mere dybtgående drøftelser af pædagogisk karakter foregår helt overvejende i refleksionens domæne. Uddrag af tekst fra Branchearbejdsmiljørådet bearbejdet af Ole Harrit

6 f. Vidensspiralen interaktionen mellem tavs og eksplicit viden Nonaka & Takeuchi s vidensspiral består af 4 videndeling processer, som skaber ny viden / sikrer videndeling og dermed øger kvaliteten i videndelingen.

7 Pkt. 5 - Teams Modul team lekt.~10 ECTS Dorte G Kirsten Lise Jette K Sonni Dorthe M Hanne Lise Z- vikar Modul team lekt.~7,5 ECTS Emilie Sanne Lis Jette M Kristian Inge Tina Modul team lekt.~8 ECTS Helle Dorte G Lise Sonni Dorthe M Ingrid Line Z - vikar Gitte Modul team lekt.~10,5ects Anne-Mette Vibeke Gurli Kristian Karen Modul team lekt.~9,5ects Gurli Jette M Dorte N Ester Tina Gitte Ingrid Hanne Helle Line B Bente Kirsten Ester Modul team lekt.~9ects

8 Pkt. 6 Teamopgaver og teamledelse Teamledelse - teamopgaver - teammøder Struktur - teamledelse - mødeledelse - mødestruktur - mødefrekvens - planlægningsredskaber - arbejdsmetodik - didaktiske redskaber - samtalestrukturer Indhold - driftsopgaver - koordineringsopgaver - didaktisk planlægning og evaluering - teamets og organisationens indsatsområder - viden-skabelse og viden-deling - værdisætning af læring, undervisning, deltageraktivitet - kolegial støtte Processer - relationer og læreprocesser

9 Udviklings- og refleksionsniveauet - teamet reflekterer over praksis med henblik på at udvikle fremtidig praksis Hvad kunne det være? - hvad kunne give anledningen? - brainstorm på konkrete eksempler: 1. Best Practise konkret erfaringsudveksling i forhold til PBU- PBL 2. Videnskabelse og videndeling - fx med følgende arbejdsform: Individuelt: Læs artikel: Cooperative læring. Studiecirkel som arbejdsform i teamet: Hvilke perspektiver ser du i formen i forhold til vore studerende? hvilke strukturer bliver du optaget af? hvad kunne du tænke dig at afprøve/ arbejde med? skal vi implementere i fællesskab? - udveksle erfaringer? - evaluere praksis? 3. Værdiafklaring - fx hvilke forventninger har vi til de studerendes forberedelse? hvem?-hvad? - hvordan? hvilke forestillinger i forhold til deltagelse i planlægning af egne læringsmål? hvordan? de studerendes deltagelse i evaluering af undervisningen? hvordan? 4. Formative evalueringer som baggrund for udvikling af læring og undervisning 5. Iagttagelser af studerende som baggrund for drøftelse af undervisning - fx med følgende arbejdsform: Individuelt: Hvilke 2 studerende får aktuelt mindst ud af din undervisning? - hvad er din forklaring? Drøftelse i team: Hvilke studerende? hvilke forklaringer? - hvad kan vi gøre i undervisningen/ved undervisningen?

10 Pkt. 7 Pædagogisk forum Pædagogisk forum ved sygeplejerskeuddannelsen Odense Deltagere: Ledelse og medarbejdere Indhold: Pædagogisk forum må fortsat være: det fælles, sammenhængs skabende forum i organisationen ledelsens mulighed for at fastholde og udvikle en fælles platform af værdier, visioner for uddannelsen forum for drøftelse af fælles indsatsområder, handleplaner mv. forum for drøftelse af indhold, faglig progression og samspil mellem modulerne i uddannelsen forum for drøftelse af mere systematiske evalueringer af uddannelsen, de respektive moduler fx vurdering af betydningen af PBL forum for fremlæggelse af eksemplariske forløb, faglige problemstillinger, indspil fra faggrupper og modulteam mv. Beskrivelsen af det nuværende pædagogiske forum skal rettes ind ift. ovenstående

11 Pkt. 8 Følgegrupper Følgegruppe Formålet er et forum hvor refleksioner over implementering af teamorganisering foregår. Opgaven består i didaktiske refleksioner over planlægning, gennemførelse og evaluering af arbejdet med at give møderne i Pædagogisk forum, teams og faggrupper et væsentligt og relevant indhold. Gruppen drøfter løbende de forskellige tiltag, reflekterer over proces og indhold og initiere systematiske evalueringer Ledelsen har truffet en beslutning om, hvem der er medlemmer ud fra den overbevisning at disse vil kunne varetage bredden i opgaveløsningen. Medlemmer: Birgit Hedegaard, Dorte N., Sanne, Jette M.

12 Handleplan Fremlæggelse af fremtidig teamstruktur med begrundelser - Etablering af følgegruppe - Præsentation af teams - Præsentation af teamets opgaver og teamleders role/opgave - Præsentation af handleplan Høring M aj måned Udvælgelse af teamledere - samspil melem de respektive team og ledelsen Forventninger til den konkrete teamleder drøftes i de nyetablerede teams i Pædagogisk forum Den endelige beslutning træffes af ledelsen primo juni Kvalificeringsforløb for teamledere - deltagere: teamledere, studiekoordinatorer, studieleder og studierektor Formen en dagskonference afholdt inden turen til Berlin d ??? Juni måned Studiekoordinators funktion ift. opgavefordeling og teamdannelse - drøftelse og beskrivelse udarbejdes af studiekoordinatorer, studieleder og studierektor mhp. fremlæggelse på Pædagogisk forum Berlin turen Fokus på teamarbejde ift. en konkret opgave i relation til PBL September måned Studiekoordinators funktion i organisationen, i de respektive teams, relationen teamleder og studiekoordinator. Herunder: Studiekoordinator og teamleder mødes omkring progression og sammenhæng i uddannelsen set ift. undervisningen på det konkrete modul - drøftelse og beskrivelse udarbejdet af Studiekoordinator, Studieleder, Studierektor og 2 teamledere mhp. præsentation i Pædagogisk forum September måned Beskrivelser af opgaver i faggrupperne. Bidrager til professionalisering - studieleder i samspil med udvalgte medlemmer af faggrupperne mhp. drøftelse på Pædagogisk Forum Januar måned Status ift. implementering af teamorganiseringen - Ole Harrit deltager Juni 2011 På baggrund af evalueringsplan foretages evaluering