De svageste er dømt til at sakke endnu længere bagud
|
|
- Børge Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT De svageste er dømt til at sakke endnu længere bagud Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 15. februar 2006 I moderne økonomisk debat sættes der lighedstegn mellem global udvikling og et globalt økonomisk kapløb. Den økonomiske tænkning dominerer alt andet, og derfor lyder spørgsmålet: Hvem har den stærkeste økonomiske vækst? I det globale økonomiske ligger Afrika i bagtroppen, og ser vi på de mekanismer, der bestemmer vindere og tabere, så peger stort set alle indikatorer på, at Afrika i de kommende år vil komme længere og længere bagud. Der findes en global retorik, der handler om at beskrive bestræbelserne for at få de bagerste med op i midterfeltet. Verdensbanken kommer med anbefalinger om, hvordan man kan gøre den globale økonomi mere "inkluderende". Den underforståede undertekst er, at i dag "ekskluderes" de fattigste lande i det globale kapløb. Men måske kan vi gøre noget ved det. Og naturligvis kan det internationale samfund sammen med afrikanerne gøre noget. Men virkeligheden er barsk. Og viljen til tilstrækkelig international handling har indtil videre været meget beskeden 1. De fattiges manglende evne til innovation FN-organisationen UNCTAD offentliggjorde sidste år i World Investment Report et nyt indeks, der søger at måle, hvor stor innovationsevnen er i forskellige lande. På en skala fra 0,0 til 1,0 lå de gamle EU-lande på 0,87, mens Afrika syd for Sahara lå på 0,16. UNCTAD beskriver, hvordan evnen til fornyelse og udvikling af produktionen bliver stadig mere afgørende i den globale økonomi. Det er ikke nok at åbne grænserne. Et land skal også have noget at tilbyde. Der skal hele tiden ske en teknologisk udvikling og en produktionsudvikling. De fattigste landes problem er typisk, at de især eksporterer råvarer, der over de sidste mange år konstant har lidt under faldende priser. Skal de have del i den økonomiske vækst skal de ikke blot industrialisere, de skal også med i en moderne form for industriproduktion og de skal være i stand til at producere og eksportere serviceydelser. Det kræver innovationsevne, men den har de ikke meget af. Indekset over innovationsevne er naturligvis ikke et præcist indeks. Men det er bygget på en undersøgelse land for land af uddannelsesniveauerne og af hvor mange personer og ressourcer der i et land er involveret i forskning og udvikling pr million indbyggere. Antallet af videnskabelige publikationer og patenter indgår også. Uddannelsesniveauet er lavt i langt de fleste afrikanske lande. Analfabetisme er stadig et stort problem. Landene er ikke i stand til at finansiere selvstændig forskning, og da investeringerne udefra er meget små, får de heller ikke tilført megen teknologi eller forskningskapacitet udefra. Derfor skriver UNCTAD også, at der er tendens til at afstanden mellem de første og bagerste i dette indeks øges. Ser man på enkeltlande i indekset ligger Sverige i øvrigt som en global nummer 1 (0,957), Danmark er nummer 5 (0,934). Angola er sidst med 0,019. Omformet til kapløb eller bilrace beskriver indekset en situation, hvor de industrialiserede lande er 1 / 6
2 forhåndsplacerede i spidsen,og hvor de desuden i kraft af deres innovationsevne har de bedste, hurtigste og sikreste biler. De farer af sted, og de kommer ekstremt langt foran. De fattigste er forhåndsplacerede langt bagude, de har kun hvad der svarer til en gammel punkteret cykel, og de har knapt nok råd til lappegrej. Det er temmelig logisk at de kommer længere og længere bagud jo længere løbet varer. Innovationsevnen siger naturligvis ikke alt. Angola ligger allersidst i dette indeks, men Angola er faktisk et af de afrikanske lande der er i stand til at tiltrække investeringer udefra, og derfor er indkomsten pr. indbygger i Angola relativt høj sammenlignet med indkomsterne i de afrikanske nabolande. Den enkle forklaring er her, at Angola har olie og diamanter. Dem vil verden gerne have, og derfor investeres der. Men det er investeringer som ikke tilfører landet meget udvikling, og netop olien og diamanterne har været hovedårsag til en 25 år lang og ødelæggende borgerkrig. 2. Vækst, men fra et lavt niveau Det afrikanske kontinent rummer mere end 50 lande og der er store forskelle fra område til område. Der er lande med politisk stabilitet og betydelig økonomisk vækst, og der er områder, hvor interne uroligheder, korrupte og diktatoriske regeringer og egentlige krige gør udviklingsudsigterne særligt dystre. Samlet havde Afrika syd for Sahara i 2005 en økonomisk vækst på 4,6 %. Det er bestemt ikke dårligt efter global standard og det er et udtryk for at det gennemsnitligt går lidt bedre i Afrika, men så er det man skal huske det med den punkterede cykel i forhold til Formel 1-raceren. Selv om en cykel øger farten med 10 % og en Formel 1 racer kun med 5 % øges afstanden mellem bilen og cyklen alligevel. Eller målt i kroner og øre. En per capita-vækst i Danmark på 2 % svarer til en årlig vækst i indkomst pr. indbygger på i størrelsesordenen kr. (gennemsnitsindkomsten pr. capita er godt kr i Danmark). En per capita-vækst på 2 % i Afrika syd for Sahara svarer til en årlig vækst i indkomst pr. indbygger på kun 70 kroner (gennemsnitsindkomsten pr. capita er omkring kr.). Og væksten pr. capita har netop ligget på knapt 2 % i Afrika har stadig stor befolkningstilvækst, så selv om den totale vækst var 4,6% var væksten pr indbygger under det halve. Så selv når der kommer positive signaler fra Afrika sakker Afrika længere og længere bagud. Det der ændrer placeringen i det globale kapløb er vækstrater som de kinesiske på 8-9 % pr. capita pr. år over en lang årrække. Sådan en vækst er der ikke udsigt til i Afrika. 3. En ekskluderende verdensøkonomi Der er historiske, geografiske, politiske og kulturelle årsager til at tingene er som de er. Men der er også nogle benhårde økonomiske nutidige kendsgerninger som virker i retning af at ekskludere de afrikanske lande fra en moderne mere positiv udvikling. Innovations-indekset taler om lave uddannelsesniveauer og fraværet af kapacitet til forskning og teknologi-udvikling. Når Verdensbanken taler om behovet for at skabe en mere inkluderende økonomi, som også skaber positiv udvikling i de fattigste lande, nævner den yderligere en række eksisterende ekskluderende faktorer. De fattigste lande er ifølge Verdensbanken som oftest karakteriseret ved: uudviklet infrastruktur, og det betyder ikke blot dårlige veje og ineffektive havne, men også upålidelig el-forsyning, dårlige telefonforbindelser, uudbyggede IT-systemer. Dårlige sundhedsstandarder. Dårlige uddannelsesstandarder. 2 / 6
3 4. Afrikas Catch 22 Og de afrikanske lande er fanget i hvad man kan kalde en Catch 22. Fra 1990 til 2002 skete der et meget betydeligt fald i den globale udviklingsbistand, og det ramte Afrika hårdt. Globalt var udviklingen, at mens udviklingsbistanden faldt og faldt, skete der en vækst i de private udenlandske investeringer i u-landene. Problemet var blot at disse investeringer stort set gik udenom Afrika og koncentreredes om et lille antal store u-lande med Kina i spidsen. De afrikanske lande fik altså langt mindre udviklingsbistand end før, og de fik ikke del i de voksende investeringer. Når det var en Catch 22, er det fordi Verdensbanken netop understreger, at forudsætningerne for en verdensøkonomi, som inkluderer de fattigste, er en vækst i udviklingsbistanden, som gør det muligt for de fattigste lande at finansiere udviklingen af infrastrukturen og forbedringen af uddannelsessystemerne og sundhedsstandarden. Private investorer vil (stort set) ikke investere i lande, hvor transporten er et problem, hvor elsystemerne er upålidelige, og hvor arbejdskraften er uuddannet og præget af en dårlig sundhedstilstand. Det er for dyrt og risikabelt. Bistand skal hjælpe Afrika til at blive bedre til at tiltrække udenlandske investeringer. Men bistanden har indtil for et par år siden været kraftigt faldende. Nu stiger den igen. Men fra et lavt niveau. 5. Verdensbank-chef: Afrika blev snydt Indtil foråret 2005 var James Wolfensohn chef for Verdensbanken, og han var meget klar i sin beskrivelse af, hvordan Afrika de senere år reelt er blevet snydt af verdenssamfundet. I en tale sommeren 2002 sagde han, at de afrikanske ledere fra begyndelsen af 1990'erne forbedrede deres politikker for at øge væksten og reducere fattigdommen, men på ti år faldt den udenlandske bistand til Afrika fra 35 dollar til 19 dollar pr. afrikaner pr. år. Samtidig faldt priserne på de afrikanske eksportvarer (bortset fra olie) med omkring 33 % og reducerede værdien af Afrikas eksport med hundreder af millioner af dollars. Og der var en vækst i de rige landes landbrugssubsidier til skade for Afrikas eksport. "Afrika har simpelthen ikke haft en lige eller retfærdig bane at spille på. Hverken når det gælder bistand eller når det gælder handel eller når man taler om behovet for partnerskab", sagde James Wolfensohn. Verdensbanken har også understreget, at forudsætningen for at bistand virker ordentligt er good governance eller på dansk god og troværdig helst demokratisk regeringsførelse som også omfatter kontrol med magtmisbrug og korruption. På det område har mange afrikanske lande unægtelig et problem. Der er et stort demokratisk underskud i Afrika, og uanset de etniske og historiske forklaringer på fænomenet skader det udviklingen. Det er også et problem at nogle af de nye magthavere, som man for 10 år siden endnu havde store demokratiske forventninger til - for eksempel i Uganda og Etiopien - nu også med alle midler (inklusive de udemokratiske) klynger sig til magten. Afrika har fået mange flere uafhængige institutioner, en langt mere ansvarlig presse, og et meget mere spændende civilsamfund end for 25 år siden, men der er stadig store problemer med etnisk baserede regeringer, med nepotisme og med korruption. Det er vigtigt at understrege, at de ulande, der over de sidste generationer har haft størst 3 / 6
4 økonomisk vækst, ikke har været demokratiske i vores forstand. Kina er det bedste eksempel. Kina er også et godt eksempel på at udbredt korruption ikke nødvendigvis er en hindring for en dynamisk vækstpræget udvikling. Men det ændrer ikke ved, at når dårlig regeringsførelse og korruption lægges oveni de øvrige problemer med sundhed, uddannelse og dårlig infrastruktur, så bliver det endnu mere umuligt at tiltrække de nødvendige investeringer udefra. 6. Hvorfor indhenter Afrika ikke Asien? I debatten om udvikling i forskellige dele af verden fremhæves det ofte, at en række afrikanske og asiatiske lande omkring 1960 lå på nogenlunde samme økonomiske niveau. Men i dag er de asiatiske lande strøget langt foran. To af de oftest nævnte eksempler er Ghana og Korea. Ghana har i dag nogenlunde samme indkomst pr. capita som for 30 år siden (370 dollar pr. år). Det var også - sådan cirka - Koreas udgangspunkt, men i dag er Koreas gennemsnitsindkomst dollar pr. indbygger pr. år. Hvad har Korea gjort, som Ghana ikke har gjort? Og hvorfor kan Ghana og andre afrikanske lande ikke bare gøre det samme? Der er mange forklaringer, både politiske, kulturelle og historiske, men aktuelt er det måske mere interessant, at der er udviklingsforskere som i dag siger, at selv om de såkaldte tigerøkonomier i Asien i en særlig periode var i stand til at udnytte nye teknologiske muligheder og derfor gennemføre utrolige udviklingsspring, så er det helt usandsynligt, at de mindst udviklede lande i dag kan gøre dem kunsten efter. 7. Industrialiseringens nye virkelighed Professor Sanjaya Lall fra Oxford Universitet har forsket i fattige landes industriudvikling blandt andet for FNs industriorganisation UNIDO. Og Lall mener, at det er blevet vanskeligere og vanskeligere for de fattigste lande at komme med på den teknologiske udviklings vogn. Der opstår flere og flere skævheder i verden, som markedet ikke kan rette. Han nævner især tre områder som gør det sværere for de fattigste at komme med op: 1. Tidligere var der forskellige industristandarder verden over. Det er der ikke mere. Alle skal producere efter den samme globale kvalitetsstandard. Det er svært eller umuligt for fattige lande, specielt hvis de ikke har adgang til den nyeste teknologi. 2. Forskning sker i stadig større udstrækning i privat regi indenfor virksomheder. Men fattige lande, der ikke kan tiltrække internationale investeringer, får derfor ikke andel i den nye forskning og produktionsteknologi. 3. Den politiske liberalisering betyder, at nye og unge industrinationer ikke længere må beskytte hjemmemarkedet mod konkurrence udefra. Det gjorde Europa, det gjorde USA, og det gjorde de asiatiske tigerlande, men det er ikke muligt i dag. Derfor sakker de fattigste bagud. Lall taler ikke specielt om Afrika. I Afrika er udviklingen særlig tydelig, men problemet er det samme i fattige latinamerikanske lande med dårlig infrastruktur, i nogle af de dårligst udviklede asiatiske lande og i en række nye østeuropæiske og centralasiatiske lande som opstod efter Sovjetunionens opløsning. 8. Udviklingsbistanden er en lille ting Budskabet er igen og igen, at overlader man udviklingen til markedskræfterne så trækkes verden stadig mere skæv. En inkluderende global økonomi forudsætter, at der på forskellig vis gribes ind i forhold til markedet. Nogle stede for at begrænse det og andre steder for at hjælpe det på vej. 4 / 6
5 Det mest interessante er måske at dette ikke - som til dels i 1980'erne og begyndelsen af 90'erne - betragtes som venstreorienteret kritik af liberalismen og markedsøkonomien, men at det nu er en holdning som både udtrykkes af Verdensbanken og af pragmatiske forskere. Den kendsgerning at det siges, og at der igen og igen kommer anbefalinger af at ændre på tingenes tilstand, er dog ikke ensbetydende med at der også sker markante positive ændringer. Som eksempel er udviklingsbistand stadig en meget lille faktor i verdensøkonomien. De årlige globale militærudgifter er efter et vist fald i 1990'erne igen på vej op og har passeret milliarder dollars om året. Den rige verdens (primært USA's og EU's landbrugssubsidier) koster årligt omkring 350 milliarder dollar, og de er til stor skade for fattige producenter verden over. Den globale udviklingsbistand var i 2004 kun på 79 milliarder dollars, og det var det højeste i flere år. Bistanden til Afrika var på knapt 30 milliarder dollars. Peanuts kaldes udviklingsbistanden ofte i forhold til de store økonomiske tal i verdensøkonomien. 9. Tre forhold der kan ændre udviklingen I det foregående har jeg prøvet at beskrive nogle overordnede udviklingstendenser for at antyde hvad det typiske afrikanske u-land er oppe i mod. Der er behov for en vældig produktivitetstilvækst og omstilling af økonomien. Men vilkårene for omstillingen er ikke gunstige. De fleste lande har voldsomt voksende arbejdsløshedsproblemer. Nye dårligt uddannede unge vokser op og søger arbejde på et arbejdsmarked, som slet ikke kan opsuge dem. Engang var landebruget næsten alles beskæftigelse, men det er det ikke mere. Produktivitetsvækst i landbruget forudsætter også øget afvandring til byerne, men det øger yderligere presset på byområderne og får arbejdsløsheden til at eksplodere. Fødselstallene er langsomt på vej ned, men befolkningstilvæksten er stadig stor mange steder. Det øger problemerne. Samtidig medfører HIV/AIDS-epidemien i en række lande især i det sydlige Afrika at en stor del af den mest produktive befolkning dør alt for tidligt. I nogle af disse lande reduceres befolkningstilvæksten også voldsomt men på en meget ulykkelig måde. Netop fordi det især er de produktive der dør, rammes landenes økonomi dramatisk af konsekvenserne af AIDS-epidemien. Mellem 25 og 30 millioner mennesker lever med HIV/AIDS i Afrika, og hvert år dår omkring 2,5 millioner. De fleste Afrika-rejsende fortæller en historie fyldt af indre modsigelser. En hovedkonklusion på fortællingen er ofte, at fremtidsudgifterne giver anledning til bekymring, men alligevel møder man en betydelig optimisme og afrikansk tro på at tingene nok skal blive bedre. Jeg hører selv til dem, der mener at vi skal indstille os på nye voldsomme Afrika-kriser. Der er områder, hvor fattigdommen og presset på ressourcer og miljø med stor sikkerhed vil lede til nye sociale og politiske eksplosioner og sikkert også til sult-katastrofer. Der er også klare FN-varsler om, at hvad Europa har set indtil nu med hensyn til Afrika-flygtninge kun er begyndelsen. Kommer der ikke mere selvstændig vækst vil millioner af unge legalt og illegalt søge at komme væk fra kontinentet. Alligevel vil jeg pege især pege på tre forhold som kan give grund til at tro at Afrikas rolle og placering i verden på en række måder kan blive mere positiv i de kommende år: 5 / 6
6 Der er en ny afrikansk selverkendelse, debatkultur og vilje til forandring på egne vilkår. Det inkluderer en vilje til at stå op mod korrupte regeringer og til at tage selvstændigt ansvar. Ansvaret for Afrikas udvikling betragtes i stadig højere grad som Afrikas eget ansvar. Man kan godt bebrejde verden for de utrolige uretfærdigheder Afrika har oplevet historisk, og som Afrika oplever i dag. Men ændringerne skal komme indefra. Viljen til forandring indefra mærkes i rigtigt mange lande. Et overordnet træk i denne udvikling er også de nye forsøg på at gøre den Afrikanske Union til en langt mere betydningsfuld faktor. Det ses blandt andet - om end med store svagheder - ved AU's indsats i Dafur i Sudan. Der er en ny international forståelse for, at vi ikke kan tale om en globaliseret verden og lade et kontinent som snart vil have en milliard indbyggere stå udenfor. Det er i de seneste år set tydeligt i Storbritanniens nye forpligtende Afrika-politik, som også har smittet af på EU, og som er en medvirkende årsag til, at den globale udviklingsbistand igen øges, og til at både EU og USA er under stadig større pres for at ændre på deres skadelige landbrugsordninger. De fleste afrikanske råvarer er igennem mange år faldet i pris på verdensmarkedet og Afrika har derfor år for år mistet store eksportindtægter. Den udvikling vil muligvis fortsætte for de fleste råvarers vedkommende. Men voksende oliepriser og udsigten til olieknaphed gør Afrikas olie til en vigtigere og vigtigere faktor i verdensøkonomien. Specielt i Vestafrika skønnes der at være meget store oliereserver, nogle taler om næsten ubegrænsede muligheder. Det er først og fremmest Nigeria og Angola der interesserer, men også i Namibia, Equatorial Guinea, Elfenbenskysten, Ghana, Benin, Cameroon, Gabon og Congo er der store forventninger. Olieeksportindtægter giver muligheder, men også risici. I mange olielande - eksempelvis Nigeria og Angola- har man ikke været i stand til at skabe udvikling for befolkningen ved hjælp af olieindtægterne. Men kan man styre indtægterne giver de potentiale for langsigtede forbedringer. Samtidig medfører denne udvikling imidlertid at specielt USA - som i mange år kun har vist en meget beskeden interesse for Afrika - er ved at få ny interesse for Afrika og herunder sikkerhed for olieleverancer. Der vil stadig komme katastrofe- og kaosbudskaber fra Afrika. Sådan fungerer verdensøkonomien, og sådan er Afrikas aktuelle udgangspunkt. Skal en generel negativ udviklingstendens ændres, kræver det utroligt meget af Afrikas egne befolkninger. Men det kræver derudover et internationalt opgør med markedsøkonomien. Hvor den står alene uddyber den ulighed og fastholder marginalisering af de svageste. Forudsætningen for at Afrika nogen sinde kan få en lige bane at spille på er store internationale indsatser i et tæt samspil med Afrikas egne befolkninger. Knud Vilby har netop på forlaget Per Kofod udgivet bogen: "Uafhængig? - afrikanske udfordringer. Beretninger fra Tanzania, en andengenerationsnation i en globaliseret verden". I 2002 udkom på samme forlag bogen "Kampen mod de fattige. Nye fronter forstærker global ulighed". 6 / 6
8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereAfrika er blevet stormagtsinteressant
En artikel fra KRITISK DEBAT Afrika er blevet stormagtsinteressant Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 03. maj 2008 Afrika er blevet interessant også for andre end afrikanere og turister på jagt efter
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereHvad er børnearbejde?
Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereProduktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereDoha: Hvad står der på spil?
SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mere6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst
6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereDET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...
AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereUdsigterne for dansk og international vækst maj 2009
DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,
Læs mereFolketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp
Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereGEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD
RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mere1 2 3 4 5 Social Kapital Bygger på kap 23 i International Økonomi A (Bind 2), Systime Social Kapital Det har undret mange - især udenlandske økonomer - at Danmark har så god en konkurrenceevne, når vi
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereInternettet og Web 2.0
Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights
Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs merePKA investeringer i Afrika
PKA AIP A/S Ny Kongensgade 0, st. DK-7 Copenhagen K DANSKE ARK medlemsmøde PKA investeringer i Afrika 6. maj 0 BAGGRUND PKA AIP er en del af PKA-strukturen og er etableret med henblik på at varetage PKA
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereNyhedsbrev for september 2008
Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereInternational attraktiv videnserviceregion
International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus
Læs mereArbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik
En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for
Læs mereKronik: Politiske valg - økonomiske prioriteringer
Bragt i Politiken, den 29. oktober 2006 Kronik: Politiske valg - økonomiske prioriteringer Hvordan løser vi verdens problemer? Danmark kan bane vejen for de rigtige økonomiske prioriteringer ved at skabe
Læs mere