Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 5. Vedligehold af det færdselsfrie areal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 5. Vedligehold af det færdselsfrie areal"

Transkript

1 Konstruktion og vedligehold af veje og stier Hæfte 5 Vedligehold af det færdselsfrie areal Vejdirektoratet Vejregelrådet Juni 2002

2 Vejreglernes struktur I henhold til 6, stk. 1, i Lov om offentlige veje (Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999), kan trafikministeren fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige veje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejnettets ensartethed og trafiksikkerhed. I henhold til 24, stk. 3, i Lov om private fællesveje (Privatvejsloven) (Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999), kan trafikministeren fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private fællesveje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejenes ensartethed og trafiksikkerhed. Komplekset af almindelige regler og normer på vejområdet benævnes vejregler og inddeles i følgende kategorier: normer, retningslinier, vejledninger og kommentarer. Normer omfatter fundamentale forudsætninger og krav. Normtekster kan være forsynet med kommentarer, men vil normalt ikke angive metoder, der bør eller kan anvendes for at få de specificerede krav opfyldt. Normer skal altid følges. Amtskommunale og kommunale vejbestyrelser og vejmyndigheders fravigelse af normer udstedt med hjemmel i Vejlovens 6 og Privatvejslovens 24, stk. 3, kan dog ske med dispensation fra Vejdirektoratet, mens Vejdirektoratets fravigelse af sådanne normer kræver dispensation fra Trafikmini- steriet. Normer er anført med dobbelt anførselstegn i margenen. Retningslinier er regler til anvendelse under normale forhold. Retningslinier indeholder angivelse af metoder, der bør anvendes til løsning af bestemte problemer og kan indeholde anbefalinger af typeløsninger og typekonstruktioner til brug under specificerede betingelser. Retningslinier bør så vidt muligt følges, medmindre omstændighederne i konkrete tilfælde gør det nødvendigt eller fordelagtigt at fravige dem. Retningslinier er anført med enkelt anførselstegn i margenen. Vejledninger indeholder rådgivning baseret på ajourført erfaringsmateriale, og deres anvendelse vil normalt være hensigtsmæssig. Vejledninger er ikke anført med særskilt markering i margenen.. Kommentarer indeholder forklaringer og uddybende tekst til ovennævnte normer, retningslinier og vejled-. ninger.. Kommentarer kan ligeledes indeholde henvisninger til andre bindende regler.. Kommentarer er anført med punktum i margenen. Et vejregelhæfte kan principielt indeholde alle kategorier: Normer Retningslinier Vejledninger. Kommentarer Et vejregelhæfte kan herudover indeholde regler om vejafmærkning, udstedt med hjemmel i færdselslovens 95, stk. 3. I henhold til 95, stk. 1, i Færdselsloven, fastsætter trafikministeren bestemmelser om udformningen og betydningen af færdselstavler, afmærkning på kørebanen, signalanlæg og anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen. Reglerne herom findes i Justitsministeriets (nu Trafikministeriets) bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992 om Vejafmærkning med senere ændringer (Vejafmærkningsbekendtgørelsen). I henhold til 95, stk. 3, i Færdselsloven, fastsætter trafikministeren bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i 95, stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet. Reglerne herom findes først og fremmest i Trafikministeriets cirkulære nr. 3 af 7. januar 1998 om Vejafmærkning (Vejafmærkningscirkulæret). Regler udstedt med hjemmel i Færdselslovens 95, stk. 3, kan med samtykke fra politiet fraviges med dispensation fra Vejdirektoratet.

3 Konstruktion og vedligehold af veje og stier Hæfte 5 Vedligehold af det færdselsfrie areal Vejdirektoratet Vejregelrådet Juni 2002

4

5 Vejregeludvalget nedsatte i august 1991 Projektgruppe 3 til at forestå udarbejdelsen af vejregler for konstruktion og vedligehold af veje og stier. Nærværende hæfte, "Vedligehold af det færdselsfrie areal" er en del af disse vejregler og er udarbejdet af Arbejdsgruppen for drift af vejarealet samt vedligehold af vejens færdselsfrie areal, som blev nedsat den 30. oktober Kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat med følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal udarbejde vejreglens bind 3, "Konstruktion og vedligehold af veje og stier", hæfte 5, omfattende vedligehold af vejens færdselsfrie areal, samt hæfte 6, omfattende drift af vejarealet. Hæfte 5 skal omfatte vedligehold af den del af vejens areal, der ikke er færdselsareal, såsom rabatter, grøfter og skråninger m.m. Hæfte 6 skal omfatte drift af hele vejens areal, herunder bl.a. renhold og vintertjeneste, samarbejde med ledningsejere og naboer samt vejbestyrelsesopgaver i driftsfasen. Hæfterne skal ikke omfatte drift og vedligehold af vejplantninger og vejudstyr. Vejreglen skal opbygges i tæt dialog med projektgruppen. Arbejdsgruppen skal lade de til området hørende udbuds- og anlægsforskrifter udarbejde. Endvidere skal arbejdsgruppen vurdere det tekniske indhold i følgende af Aftaleudvalgets udbuds- og driftsforskrifter: Græsslåning Renhold og renovation Vintertjeneste og sammen med arbejdsgruppe 3.5 vurdere Afvandingselementer. Arbejdsgruppen skal varetage vejsektorens interesser i forhold til ledningsejere og naboer.

6 Medlemmer Arbejdsgruppen har følgende sammensætning: Driftschef Klaus Bønløkke, Roskilde Amt (formand). Ingeniør Henrik Nygaard, Eget firma (sekretær). Akademiingeniør Jette Jaquet, Vejdirektoratet. Civilingeniør Jens Holmboe, Vejdirektoratet. Park- og vejchef Per Glad, Odense Kommune. Rådgivende ingeniør Knud Bjørn Prahl, PRAHL A/S. Distriktsingeniør Gösta Bäckström, Storstrøms Amt. Afdelingsingeniør Poul Henning Knudsen, Langeskov Kommune. Ingeniør Bente Bomholt, NCC Danmark A/S. Afdelingsleder Knud Villekjær, Superfos Construction a/s (indtil oktober 1998). Direktør Claus Pedersen, NCC Danmark A/S (fra november 1998). Nærværende hæfte er udarbejdet af en ad hoc-gruppe med følgende medlemmer: Park- og vejchef Per Glad, Odense Kommune (formand). Ingeniør Henrik Nygaard, Eget firma (sekretær). Rådgivende ingeniør Knud Bjørn Prahl, PRAHL A/S. Akademiingeniør Jette Jaquet, Vejdirektoratet, Driftsområdet. Ingeniør Bente Bomholt, NCC Danmark A/S. Biolog Ella Maria Bisschop-Larsen, Fyns Amt. Biolog Palle Graversen, Dansk Naturfredningsforening. Projektleder Gitte Falstrup, Vejdirektoratet har ydet bistand ved udarbejdelsen af kapitel 6 om Jord i rabatter. Godkendelse Projektgruppen har godkendt hæftet til fremsendelse til Vejregelrådet den 1. maj Vejregelrådet har godkendt hæftet til udsendelse den 18. juni 2002.

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Vejreglen Hæftets gyldighedsområde Hæftets indhold Hæftet erstatter Love, standarder og regler Definitioner 8 2. VEDLIGEHOLD OG FORMÅL Generelt Vedligehold Formål 9 3. DE FÆRDSELSFRIE AREALERS KARAKTER OG FUNKTION Definitioner Arealernes karakter Arealernes funktion i forhold til trafikken Arealernes funktion i forhold til naturen Arealernes funktion i forhold til naboerne Arealernes funktion i forhold til æstetik SLÅNING Planlægning Registrering Slåning i landzone Slåning i byzone REPROFILERING Generelt Rabatter og grøfter Regnvandsbassiner Skadedyr i rabat- og grøftearealer JORD I RABATTER Generelt Planlægning Ren jord Forurenet jord 28

8 7. BEPLANTNINGER Beplantningsfunktion Beplantningspleje 30

9 1. INDLEDNING 1.1 Vejreglen Dette hæfte er en del af vejregler for konstruktion og vedligehold af veje og stier. Vejreglen omfatter følgende hæfter: 0. Stikordsregister og læsevejledning 1. Forudsætninger for konstruktion, drift og vedligehold 2. Afvandingskonstruktioner 3. Vej- og stikonstruktioner 4. Vedligehold af færdselsarealet 5. Vedligehold af det færdselsfrie areal 6. Drift af veje og stier. 1.2 Hæftets gyldighedsområde Dette hæfte er vejregel for vedligehold af såvel offentlige veje, stier og pladser som private fællesveje og pladser, almene veje samt private stier, som er omfattet af lov om private fællesveje. Hvor reglerne ikke omfatter alle veje fremgår dette af teksten. 1.3 Hæftets indhold Hæftet behandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, dvs. rabatter, grøfter og skråninger m.m. Hæftet omfatter ikke vedligehold af udstyr, som er placeret på de færdselsfrie arealer fx skilte, autoværn, belysning mv. I kapitel 2 beskrives forskellige typer af vedligehold samt formål med vedligehold af de færdselsfrie arealer. I kapitel 3 beskrives de færdselsfrie arealers karakter og deres funktion i forhold til trafik, natur, naboer og æstetik. I kapitel 4 beskrives planlægning af slåning af de færdselsfrie arealer. I kapitel 5 beskrives hvorledes de færdselsfrie arealers profil skal vedligeholdes af hensyn til trafiksikkerhed og afvandingsmæssige funktioner. I kapitel 6 redegøres for de lovgivningsmæssige forhold, der skal tages hensyn til i forbindelse med håndtering af jord, der har ligget på rabatter langs vejen rabatjord. I kapitel 7 beskrives funktionen af beplantning langs veje. Drift og vedligehold af beplantningen er ikke beskrevet i dette kapitel. 7

10 1.4 Hæftet erstatter Hæftet erstatter følgende tidligere vejregler: Græsslåning mv., april 1984 Græsslåning mv. Revisionshæfte, september Love, standarder og regler Love Bestyrelsen af det danske vejnet udføres i henhold til "Lov om offentlige veje", hhv. "Lov om private fællesveje". Ved udarbejdelse af vejreglen er der taget hensyn til følgende love, der alle har væsentlig betydning for vedligehold af det færdselsfrie areal: Færdselsloven Miljøbeskyttelsesloven Arbejdsmiljøloven Naturbeskyttelsesloven Lov om afgift af affald og råstoffer Jordforureningsloven alle med tilhørende lovændringer, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger Normative referencer Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 om flyvehavre. Trafikministeriets cirkulære nr. 3 af 7. januar 1998 om vejafmærkning. 1.6 Definitioner Ved vejbestyrelser forstås de forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for, at det offentlige vejnet er i forsvarlig stand. Vejdirektoratet er således vejbestyrelse for statsvejene, amtsrådene for amtsveje og kommunalbestyrelserne for kommuneveje. Disse vejbestyrelser er vejmyndighed for egne veje, ligesom kommunalbestyrelsen tillige er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen. 8

11 2. VEDLIGEHOLD OG FORMÅL 2.1 Generelt Lovgrundlag Afgrænsning og anvendelsesområde I henhold til Lov om offentlige veje påhviler det enhver vejbestyrelse at holde sine offentlige veje og stier i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Tilsvarende foreskriver Lov om private fællesveje, at de vedligeholdspligtige skal holde vejene i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang. Ved vejens færdselsfrie arealer forstås alle vejens arealer, der ikke er bestemt for færdsel. Nærværende hæfte vil dog kun omhandle vedligehold af bevoksede vejelementer. For vedligehold af vejelementer belagt med asfalt eller belægningssten henvises til hæfte 4, Vedligehold af færdselsarealet. 2.2 Vedligehold Vedligehold af vejen omfatter såvel akut som planlagt vedligehold. Akut vedligehold omfatter vejens daglige drift og trafiksikkerhed. Det akutte vedligehold baseres på oplysninger fra vejmandstilsynet samt indberetninger fra borgere, politi og andre myndigheder. Det iværksættes umiddelbart på dette grundlag. Planlagt vedligehold har til formål at opretholde vejens funktion, og bevare den i vejen investerede kapital. Det planlagte vedligehold baseres på oplysninger indsamlet ved periodiske og særlige eftersyn og ved tilstandsvurderinger. 2.3 Formål Vedligehold af vejens færdselsfrie arealer skal ske inden for vejbestyrelsens økonomiske rammer, og ved en prioriteret indsats sikre: at tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne at vegetationen ikke hindrer fri passage at der er fri oversigt gennem kurver og til tilsluttede veje at rabatterne er i en sådan stand, at de om muligt kan benyttes, når trafikanter uforvarende forlader kørebanen, til enten at bringe køretøjet til standsning eller bringe dette tilbage på kørebanen. at vand kan afledes så effektivt, at det ikke frembyder nogen fare for trafikanterne, ikke forvolder direkte eller indirekte skade på vejanlægget, og ikke er til gene eller skade for naboerne til vejen at rabatterne giver bilisterne en god oplevelse gennem en blomstrende vejkant med træer og buske at rabatterne kan fungere som refugier og korridorer for den vilde flora og fauna at vegetation ikke beskadiger vej- og afvandingskonstruktionen. 9

12 3. DE FÆRDSELSFRIE AREALERS KARAKTER OG FUNKTION 3.1 Definitioner Vejens færdselsfrie areal opdeles i forskellige vejelementer, som vist på nedenstående principskitse. Figur 1. Principskitse af forskellige vejelementer. Vejkant er en fælles betegnelse for alle de vejelementer, der ligger udenfor det yderste befæstede areal. Midter- og skillerabatter samt dele- og midterheller er en del af det færdselsfrie areal, men ikke omfattet af betegnelsen vejkant. For alle øvrige vejelementer henvises til "Vejnomenklaturen" for en nærmere definition. 3.2 Arealernes karakter Vejens færdselsfrie arealer er typisk bevokset med græsser og blomster, træer og buske. Arealerne, som kan synes at ligge uudnyttede hen, har stor betydning for såvel miljøet som for trafiksikkerheden og vejteknikken. 10

13 3.2.1 Græsser og blomster Den overvejende del af de færdselsfrie arealer er tilsået med græsser, hvori en naturlig flora af andre plantearter har indfundet sig. Floraen omfatter flere hundrede arter og mange forskellige plantesamfund, og der kan konstateres forskellige sammensætninger i forskellige områder af landet. Indtil halvfjerdserne blev arealerne ved nyanlæg besået med højtvoksende græsarter, og disse græsser vil dominere endnu i mange år. For tiden er minigræsser næsten enerådende ved nyanlæg. Minigræsser etablerer sig langsommere end højtvoksende græsarter, men er de først etableret, har de en tilfredsstillende erosionsbeskyttende evne. Indvandring af andre planter sker enten fra eksisterende frø/roddele/planter i rabatjorden eller ved naturlig frøspredning Træer og buske Er der ikke plantet træer og buske på vejens grønne arealer, indfinder disse sig ofte på naturlig vis: Selvsåede træer og større buske, fx elm, ask, tjørn, røn, ahorn, navr, eg, gråpil, bjergfyr og hvidgran, optræder ofte som små planter på vejkanterne. Træer og buske med udløberdannelse eller knopskydende rødder, fx rose, brombær, korbær, havtorn, gyvel og arter af pil og poppel er også almindelige, og kan give problemer i forhold til asfaltbelægningen. Vedrørende beplantning med træer og buske langs vejene henvises til Vejreglerne, bind 5, Beplantning. 3.3 Arealernes funktion i forhold til trafikken De færdselsfrie arealer har vej- og trafiktekniske funktioner som: at tilvejebringe oversigt, vejafvanding og sidestøtte at give plads til færdselsafmærkning og til henstillen af nødstedte køretøjer at være undvigeareal i uheldssituationer at yde det frie rum, der psykologisk skal være mellem trafikken og vejens omgivelser. De færdselsfrie arealer vedligeholdes således at disse funktioner sikres, og således at arealerne ikke skaber problemer for trafikanternes sikkerhed og fremkommelighed Frie oversigter Risiko for påkørsel De færdselsfrie arealer vedligeholdes (slås), så oversigten opretholdes efter det trafikale behov, og således at kravene i Vejreglernes bind 1 og 2 overholdes. Arealer, hvor der erfaringsmæssigt kan være øget risiko for påkørsel af dyr, skal vurderes med hensyn til ekstraordinær slåning, beskæring og fældning. Mange dyr følger særlige ruter (dyreveksler) under deres vandring. Hvor disse ruter krydser veje, er der øget risiko for påkørsel. 11

14 3.3.3 Oversigt til afmærkning Afmærkninger herunder kørebaneafmærkninger skal være synlige for trafikanterne. Det frie syn til tavler og baggrundsafmærkning samt til reflekser på kantafmærkning skal sikres ved vedligehold af de færdselsfrie arealer og evt. beskæring på naboarealer med beplantning jf Oversigtsarealet afgrænses jf. Vejreglerne, bind 5, Færdselstavler, Generelt Rabatters funktion som nødspor Ledelinier Rabatarealerne kan, hvor der ikke findes nødspor, benyttes til at henstille havarerede køretøjer eller som undvigeareal i uheldssituationer. Vedligehold af rabatterne skal sikre at trafikanterne kan bruge rabatten hertil, og at der ikke er skjulte hindringer derfor. Rabatter skal vedligeholdes så ledeliniernes trafiksikkerhedsmæssige effekt ikke forringes. Beplantning og vejens udstyr i rabatten kan indgå som en del af vejens optiske ledelinie Frit rum De færdselsfrie arealer skal vedligeholdes, således at det frie rum jf. Vejreglerne, bind 1 og 2 er til stede. Dette gælder både med slåning af lav vegetation, der hænger ud over kørebanen, og med beskæring af højere træagtig vegetation. Såfremt beplantningen er placeret på naboarealer kan vejbestyrelsen kræve, at den pågældende nabo selv lader arbejdet udføre. Såfremt dette krav ikke er efterkommet indenfor en fastsat frist, kan vejbestyrelsen lade arbejdet udføre ved egen foranstaltning på ejerens bekostning Vejens konstruktion og afvanding De færdselsfrie arealer indgår som en del af vejens konstruktion i forbindelse med afvanding, samt ved at give sidestøtte til vejen, men også ved at være det sted hvorfra vegetationen kan nedbryde vejkonstruktionen. Vedligehold af rabatter, trug og grøfter skal sikre, at vand ledes fra færdselsarealernes overflade og bærende underbygning. Drænes vejanlægget ikke tilstrækkeligt, kan dette nedsætte vejens bæreevne og bl.a. medføre sætninger, revner, krakeleringer og sporkøring. Langs vejstrækninger, hvor vejgrøften efter stærk nedbør eller tøbrudsperioder er meget vandførende, kan kraftig vegetation eller tilstopning af gennemløb og underløb få alvorlige konsekvenser ved opblødning eller oversvømmelse af tilstødende arealer og/eller af vejarealet. Vegetation som hestehov, agerpadderokke o.a. bør forhindres i at brede sig ind i og under vejbelægninger. Der bør ikke benyttes pesticider til bekæmpelse af uønsket vegetation. Iht. "Frivillig aftale om afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, indgået mellem Kommunernes landsforening, Miljø- og Energiministeren, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiks- 12

15 berg Kommuner, af. 3. november 1998, er det aftalt, at brugen af pesticider på offentlige arealer udfases inden år Se i øvrigt Konstruktion og vedligehold af veje og stier, hæfte 6, kapitel 5 om ukrudtsbekæmpelse Snelæg Vegetationen på de færdselsfrie arealer kan danne et læfelt, hvor sne kan lejre sig under snevejr eller fygning. Det kan, afhængig af vejens forløb i forhold til vindretningen og det omgivende terræn, skabe drivedannelse på kørebanen. Arealer slås for at undgå snelæg, hvor dette erfaringsmæssigt giver problemer. 3.4 Arealernes funktion i forhold til naturen Vi har i Danmark ca km vej i det åbne land, hvor vejkanter med et samlet areal svarende til Langeland, henligger som natur eller naturlignende tilstand. Vejkanterne har en meget stor betydning for den vilde flora og fauna, idet de fungerer som levesteder for planter og dyr, der ikke er plads til i det dyrkede land på grund af intensive driftsformer. Vejkanternes betydning er gennem årene steget i takt med tilbagegang af enge, overdrev og moser. Vejkanterne er blevet en vigtig erstatningsbiotop for disse naturtypers plante- og dyreliv. Vejkanterne fungerer også som biologiske forbindelseslinier mellem bestandene på de forskellige levesteder og letter spredningen for flora og fauna. Det er derfor vigtigt for planter og dyr, at plejen af disse arealer udføres med tilstrækkeligt hensyn, således at livsforløbene kan gennemføres relativt uforstyrret Flora Fauna Vejkanterne har meget forskellige jordtyper og klimatiske betingelser, og spænder fra de helt tørre til de udprægede våde, og fra de helt lysåbne til de stærkt skyggede områder. Floraen på vejkanterne har tilpasset sig dette og omfatter flere hundrede arter. Der er således stor forskel på floraen på de forskellige vejkanter og i de forskellige områder af landet. Vejkanterne har stor betydning for en række fuglearters overlevelse. Fx er sanglærken, der er den talrigeste fugl i vejkanterne, både afhængig af arealerne til fødesøgning og som ynglested. Slås vejkanterne i yngleperioden april-juli vil mange reder blive ødelagt, og de resterende blive udsat for øget tabsrisiko, dels fordi de blottes for rovdyr, og dels fordi det ændrede miljø kan få fuglene til at opgive rederne. Insekterne er en meget overset gruppe både med hensyn til deres betydning for artsrigdommen og deres økologiske funktion. Der er insektarter i Danmark. Langt de fleste af disse er nyttige, og kun ganske få optræder som skadedyr. Sommerfugle, bier og andre insekter lever af vejkantens blomsters nektar og pollen. De bestøver disse blomster og bekæmper i udstrakt grad skadedyr. Mange insekter udgør en væsentlig faktor ved nedbrydning og omsætning af dødt organisk materiale, og udgør selv et helt nødvendigt fødegrundlag for fugle. 13

16 Vejkanternes grønne arealer og levende hegn har således en indirekte økonomisk værdi i det dyrkede land, idet de er tilholdssted for mange naturlige fjender for skadedyr. Vejkanterne har en stor bestand af mus og andre af markens smådyr, der benytter vejens arealer til overvintring. Disse dyr er vigtige fødekilder for bl.a. tårnfalke, musvåger og fjeldvåger, som jager langs vejene Pleje For at bevare vejkanterne som artsrige samfund er det nødvendigt med en vis regelmæssig slåning. En sådan slåning muliggør bevarelse af særlige plantesamfund, der ellers vil kunne gro til med "stærkere" planter. I nogle egne af landet udgør vejkanterne de sidste levesteder for lyskrævende vilde planter, som fx tjærenellike. Vejkanternes græsarealer bør generelt slås 1 gang om året i efteråret for at fremme en stor variation af blomster. Ved at slå vejkanterne om efteråret fremmer man generelt floraen mest og skader faunaen mindst. Undlades slåning, vil der udvikles artsfattige samfund med dominans af nogle få arter. Disse arealer vil ofte udvikle sig til krat og derefter springe i skov. Det er ikke alle plantearter, der fremmes med en sen slåning. Engarterne sikres de bedste vilkår ved en sommerslåning, og på næringsrige arealer vil en sommerslåning med fjernelse af den afslåede vegetation langsomt kunne mindske næringsindholdet, hvilket vil fremme mangfoldigheden af vilde planter. Det er vigtigt altid at bevare nogle uslåede partier, fx: længst væk fra vejen op mod eller mellem beplantningerne hele vejkanten langs en mindre vejstrækning. Figur 2. Vejkant med slåede og uslåede partier. 14

17 3.5 Arealernes funktion i forhold til naboerne Slåningen bør tilrettelægges således, at der til stadighed findes en variation af slåede og uslåede partier langs en vejstrækning. Det bør ikke være de samme arealer, som lades uslået fra år til år. Skille- og midterrabatter, der er smallere end 1,5-2 m, kan vedligeholdes uden særlige hensyn til flora og fauna. Der bør ikke benyttes gødskning ved pleje af de færdselsfrie arealer, da det har en skadelig virkning for diversiteten af flora og fauna. Vejkanterne udgør grænsen mellem det trafikerede areal og naboerne. Vedligehold af vejkanterne er således med til at præsentere vejen overfor naboerne, samt sikre et godt naboskab Flyvehavre Flyvehavre skal bekæmpes på alle vejens arealer. I følge Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 skal alle dyrkede og udyrkede arealer ved ejerens eller brugerens foranstaltning holdes fri for frøbærende flyvehavreplanter. Bestemmelserne omfatter også vejes ubefæstede arealer. 1. Draphavre 2. Flyvehavre 3. Almindelig havre Figur Draphavre; Almindelig på vejkanter. Aflang top af ret små, glinsende småaks og kun én synlig stak (børsteformet vedhæng på avner) på hvert småaks. 2. Flyvehavre; Temmelig almindelig ukrudtsplante i kornmarker og på vejkanter (især forkanten). Bredere top med 2-3 meget lange stakke på hvert småaks og forneden hårede avner. 3. Almindelig havre; Almindeligt dyrket. Bredere top med kun én stak pr. småaks og ingen hår på avnerne. Flyvehavre bekæmpes ved bortlugning, afhugning eller jordbehandling. Bortluget eller afhugget flyvehavre skal straks brændes, og anvendte redskaber og sække mv. renses. 15

18 Flyvehavre kan om nødvendigt bekæmpes med pesticider, ved sprøjtning om foråret med et middel anerkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Vejledning i bekæmpelsen kan fås på Landbrugets rådgivningscenter. Erfaringen viser, at flyvehavre undertiden forveksles med uskadelige draphavre (se figur 3) Krydsbestøvning Nogle af de planter, der vokser på vejkanterne, er vildformer eller forvildede kulturformer af urteagtige markafgrøder. De mest betydningsfulde af disse er for veletablerede vejkanters vedkommende: Vild gulerod, kløverarter, sneglebælgarter og en række køkken- og krydderurter, samt forskellige græsser, især rapgræsarter. Hvor disse planter optræder i større mængder i nærheden af frøafgrøder, vil der være risiko for, at der ved krydsbestøvning sker en værdiforringelse af frøafgrøden enten ved en mindre frøproduktion eller ved en produktion af ringe kvalitet. For nyanlagte vejkanter kan en voldsom tilstedeværelse af agerkål eller forvildede kulturformer af kål de første år betyde en risiko for krydsbestøvning med kålrabi, raps, rybs og turnips. For at begrænse omfanget af krydsbestøvning, bør arealer i nærheden af frømarker slås, såfremt der af tilgrænsende ejere eller brugere fremsættes anmodning herom med henvisning til krydsningsfare. Ved frømarker forstås alene marker med frøafgrøder eller marker med afgrøder, der er bestemt til frøafgrøder det næste år. Arealer med korn eller græs til foder hhv. industriel anvendelse betegnes ikke som frømarker Frøspredning Blomster og græsser på vejkanterne spredes kun i begrænset omfang til haver og dyrkede marker. Dette skyldes dels forskellen i vækstvilkårene, herunder sædskifte på markerne, og dels at der på disse naboarealer sædvanligvis foretages en generel mekanisk eller kemisk ukrudtsbekæmpelse. De arter, der hyppigst vækker naboers irritation, er agertidsel og mælkebøtte. For begge arters vedkommende fremmer slåning spredningen. For agertidsel ved forøget dannelse af udløbere, og for mælkebøtte ved fremme af frøsætningen. 16

19 3.5.4 Kæmpe-bjørneklo Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo bør primært ske mekanisk. Kæmpebjørneklo bør bekæmpes ved afhugning, opgravning eller fræsning/pløjning af jorden. Afhugges kæmpe-bjørneklo bør dette ske inden planten sætter skærm. Frøskærme og ansatser til skærme må ikke knuses, men bør indsamles og brændes, som flyvehavre. Figur 4. Kæmpe-bjørneklo Almindelig bjørneklo Brandfare Brande på vejkanterne må antages primært at være forårsaget af cigaretter, der er smidt ud af biler eller pga. bilers katalysatorer, der når en meget høj driftstemperatur. Mest brandfarlig er lyng, samt tørt græs i forårsmånederne. Brande udgør først og fremmest en fare ved at de kan brede sig til naboarealer: skov, hede, marker og beboelse. Hvor en sådan brandfare er realistisk, skal der foretages en slåning af vejkanten. På udsatte steder bør det overvejes at ændre vegetationen til noget mindre brandfarligt Fredede arealer På vejarealer, der gennemløber fredede eller fredningsmæssigt værdifulde områder, skal vejbestyrelsen tilpasse sin vedligeholdelsesform, så den tilgodeser disse interesser. 17

20 3.6 Arealernes funktion i forhold til æstetik Landzone Vejenes grønne arealer udgør en stor del af naturoplevelsen i det dyrkede landskab, og har dermed stor æstetisk værdi og betydning for landskabets udseende. De fleste mennesker opfatter umiddelbart en blomstrende vejkant som et positivt syn. Figur 5. En blomstrende vejkant. Ved rastepladser, parkeringspladser o.l. indtager de færdselsfrie arealer en anden funktion, idet de benyttes til spisning, leg og andet ophold. Af hensyn til dette kan der være behov for en "byzonepleje", med et jævnt kortklippet græstæppe, der gør arealerne mere brugervenlige og lettere at renholde Byzone Vejkanterne i byzone udgør en naturlig forlængelse af villahaverne og parkerne. De fleste mennesker vil kun opfatte vejkanter, holdt som velplejede forhaver, som et kønt syn og som en del af bybilledet. 18

21 4. SLÅNING Vejmyndigheden udarbejder en plan for slåning af vejkanter samt skilleog midterrabatter således at arealerne bedst muligt kan opfylde deres funktion, som angivet i kapitel 3. Idet forholdene langs vejene varierer, skal der tages individuelle hensyn til hvilken funktion, der er vigtigst på hver enkelt vejstrækning, og der skal svarende hertil gennemføres en tilpasset slåning. Det er således nødvendigt at gennemføre en planlægning af hvor de trafikale forhold kræver slåning, hvor hensyn til flora og fauna kræver slåning og hvor æstetiske, lovmæssige og andre hensyn kræver slåning. 4.1 Planlægning Planlægningen af slåningsarbejdet skal bygge på en registrering af, hvor: der er særlige trafikale forhold der er særlige hensyn at tage til flora og fauna der er æstetiske, lovmæssige og andre hensyn at tage. På dette grundlag udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvoraf det fremgår, hvornår de forskellige arealer skal slås. Afhængig af økonomien kan den generelle slåning af vejkanterne gennemføres med mellem 1 og 5 års intervaller, eller det kan besluttes at lade dele af vejkanten springe i skov (krat). Vejkanter samt skille- og midterrabatter bør kun slås om sommeren, såfremt det er nødvendigt for at opfylde kravene i kapitel Registrering Trafikken Det registreres, hvor det af fremkommeligheds- eller trafiksikkerhedshensyn er nødvendigt at slå vejkanterne, samt hvornår slåning kan ventes påkrævet. Slåning på grund af Fri oversigt Oversigt til afmærkning Rabatters funktion som nødspor Frit rum Vejafvanding/-konstruktion Snelæg Anbefalet tidspunkt Kan ske hele året Kan ske hele året Bør ske forsommer og efterår Bør ske forsommer og efterår Bør ske forsommer og efterår Inden vinteren Naturen Det registreres og anføres på biologisk vejkort, hvor der af hensyn til flora og fauna skal vises særlige hensyn ved slåning, samt hvilke hensyn der skal tages. Registreringen kan ske ved henvisning til særlige biotoper, samt ved anførelse af særlig bevaringsværdig flora eller fauna. 19

22 På ovennævnte arealer skal princippet om at lade uslåede partier stå om efteråret også følges, med mindre det er registreret, at andre hensyn skal følges. Naturkyndige folk fra vejmyndighedernes relevante afdelinger eller folk fra naturorganisationerne kan relativt hurtigt udpege de interessante strækninger, og gennemføre kortlægningen af vejkantens flora og fauna. Slåning bør af hensyn til flora og fauna generelt udføres 1 gang hvert efterår. Det er vigtigt, at efterlade uslåede partier som beskrevet under punkt samt Følgende undtagelser fra nævnte slåning skal nævnes: engvegetation bør slås hvert år, primo juli overdrevsvegetation bør kun slås hvert 2. til 5. efterår næringsrige arealer bør slås 1 gang hvert efterår, samt i begyndelsen af juli hvert 5. år arealer med lyng bør plejes som de tilstødende hedearealer. Engvegetation består af et højt antal lavtvoksende, lyskrævende græs- og urtearter. Engvegetationen kræver høj jordbundsfugtighed. Vegetationen på strandenge består af lavtvoksende, lyskrævende og salttålende græs- og urtearter. Overdrevsvegetation består af græs- og urtearter, som kan gro på ofte tørre arealer. Overdrevsvegetation kan også omfatte spredte træer og buske. Arealer, der af økonomiske eller andre grunde, ikke slås hvert efterår, bør slås inden vinter med et interval på mellem 2 og 5 år. Hvis dette ikke gøres, bør arealet skifte status fra græsareal til buskareal, og slåning ophøre. Hvor der er registreret særlige naturmæssige interesser, bør slåning tilpasses disse og ikke undlades af økonomiske årsager. Arealerne, som ikke slås, vil med tiden udvikle sig til artsfattige samfund, men vil samtidig være med til at sikre, at de øvrige arealer kan slås regelmæssigt, således at artsrige samfund kan bevares på disse arealer Naboer Det registreres hvor hensynet til naboarealer (herunder lovmæssige hensyn) kræver særlig slåning. Denne registrering vil ændres år for år, forårsaget af ændrede afgrøder, samt evt. ændret vegetation i vejkanter. Vejbestyrelsen bør ved samarbejde med lodsejerne og deres foreninger sikre, at denne registrering er sket for alle arealer, inden slåningen skal iværksættes. 20

23 Slåning på grund af Krydsbestøvning Frøspredning Kæmpe-bjørneklo Brandfare Fredede arealer Anbefalet tidspunkt Bør ske umiddelbart inden blomstring Bør ske umiddelbart inden blomstring Kan ske hele året Bør ske inden forår Særlige krav Æstetik Der registreres rastepladser, parkeringspladser, steder med behov for særligt renhold samt bymæssige arealer, hvor vejkanterne bør holdes med et jævnt kortklippet græstæppe. 4.3 Slåning i landzone Slåning i landzone omfatter alle arealer uden for byernes byzoneskilt, bortset fra arealer der af servicehensyn skal holdes med et jævnt klippet græstæppe. Der skal ved slåning i landzone tages vidtgående hensyn til miljøet Tidspunkt Slåning i forsommeren igangsættes så sent som muligt, men bør, hvor der er ferietrafik, afsluttes inden denne. I perioden indtil 15. september udføres yderligere slåning, hvor hensyn til trafik, sikkerhed og nabohensyn gør dette påkrævet, samt af hensyn til naturen (næringsrige arealer samt arealer med engbevoksning). Efter 15. september slås der af hensyn til naturen samt af trafik-, brandog afvandingsmæssige hensyn Metoder og omfang Rabatter og vejkanter slås kun i det omfang det er nødvendigt for at opfylde arealernes funktion, i forhold til trafik, natur, naboer og æstetik, som beskrevet i kapitel 3. Trafikale hensyn kan således ikke begrunde en generel slåning af vejkanter i delvis eller fuld bredde, eller slåning for markering af grøftekanter. Klippehøjden bør være over 10 cm, idet lavere klippehøjde risikerer at blotlægge jorden. Ved forsommerslåning af hensyn til trafikken slås en maksimalt ½-1 m bred bræmme langs belægningskant, således at kantpælenes reflekser holdes synlige. Slåningen skal ikke nødvendigvis føres bag kantpæle, og bør ikke være lavere end de trafikale hensyn kræver det. Ved sommerslåning bør der af hensyn til floraen benyttes maskiner, der ikke knuser vegetationen. Det afslåede materiale bør fjernes, når det er blevet tørt og blomsterne har kastet frø; ellers vil den underliggende vegetation blive kvalt. 21

24 Ved efterårsslåning, samt øvrig slåning af hensyn til naturen, slås vejkanterne aldrig rent. Der efterlades altid uslåede områder fx hele vejkanten eller arealet op mod eller mellem beplantningerne på omkring 20% af vejkantens areal. De uslåede arealer skal være fordelt over hele strækningen og efterlades af hensyn til faunaens overlevelse. Det bør ikke være de samme områder, som holdes uslået fra år til år. For at sikre en variation af slåede og uslåede partier fra år til år kan vejkanten inddeles i et antal jævnt men naturligt og æstetisk fordelte delstrækninger, hvor man skiftevis med 3-5 års intervaller undlader at slå hele vejkanten. 4.4 Slåning i byzone Slåning i byzone omfatter alle arealer inden for byernes byzoneskilt, samt øvrige arealer der af servicehensyn skal holdes med et jævnt klippet græstæppe. Hvor ingen særlige miljømæssige hensyn har forrang, slås vejkanterne i byzone af æstetiske årsager, men således at de trafikale hensyn til hver en tid er opfyldt. Hvor særlige miljøhensyn har forrang, slås som for landzone Tidspunkter Metoder og omfang Slåning gennemføres efter behov. Slåning gennemføres med de metoder og klippehøjder arealet og dets brug tilskriver. 22

25 5. REPROFILERING 5.1 Generelt Vejmyndigheden skal til stadighed sikre, at de færdselsfrie arealer herunder specielt rabatter, grøfter og trug vedligeholdes på en måde, så vejelementerne altid er i en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig stand og at elementernes afvandingsmæssige funktioner bevares. Da vejkanterne dagligt påvirkes af trafik, vejr og andre faktorer, er en løbende kontrol og udbedring af skader nødvendig. Specielt efter langvarige regnperioder og efter skybrud er der behov for en gennemgang af yderrabatter og grøfter, så vandforårsagede skader kan udbedres inden de udvikler sig. Regnvandsbassiner kræver også om end kun undtagelsesvis reprofilering. Hæfte 2 om afvandingskonstruktioner beskriver også drift af regnvandsbassiner. 5.2 Rabatter og grøfter Generelt Rabatter afleder vandet fra vejens overflade og leder det til trug eller grøft, med mindre der mellem rabat og vejbefæstelse er udført en vandrende. Det vand, der siver gennem vejens og rabatternes overflade, afledes gennem vejens bundsikringslag til dræn eller grøft, og føres via rør eller grøft til recipient. Vand fra vejens nærmeste opland kan også strømme til vejens dræn og grøfter. "Vandførende grøfter" indgår i et større vandafledningsanlæg, som ikke alene er rettet mod vejen og dens konstruktion, men som også fører vand fra naturlige vandløb. Vandløbsvandet ledes på kortere eller længere strækninger i grøfter, som er anlagt langs vejen, indtil vandet på passende steder kan ledes til andre grøfter, ledninger eller til recipient. Hvor vandløbsvand føres via vejens vandafledningsanlæg, betragtes anlægget som et vandløb med de forpligtelser dette medfører i henhold til Vandløbslovens bestemmelser. Se i øvrigt hæfte 2 om afvandingskonstruktioner Skader På grund af vintergrusning, sand-/jordfygning, tabte materialer samt nedbrydning/kompostering af afslået materiale vokser rabatter og heller i tidens løb. Kørsel i rabatterne, især umiddelbart langs belægningskanten, skaber en fordybning, hvor der kan stå vand, som siver ned i bærelaget, ligesom fordybningen er til fare for trafikken. Høje rabatter kan bidrage til dannelse af langsgående erosionsrender, som opstår, når vandet ikke straks ledes til grøft eller trug, men i stedet i store mængder løber langs vejkanten. 23

26 Når vand løber fra rabat til grøft, kan der dannes skyllerender (erosionskløfter) i overgangen mellem rabat og skråning og ned af grøfteskråningen. I forbindelse med kraftige regnskyl udvikler ikke udbedrede skyllerender sig hurtigt til større jordskader. I rabatten lever muldvarpe og mosegrise, der ved muldskud kan gøre rabatten uegnet for fodgængertrafik og som sikkert henstillingssted for havarerede køretøjer Krav Rabatter: Rabatten bør ikke blive så høj, at vandet umiddelbart efter regnvejrets afslutning står mere end 1 m ind på kørebanearealet, og bør ikke være mere end 3 cm under belægningskant, idet dette kan være til fare for især cyklister. For at sikre at vandet hurtigt ledes fra rabatten til trug eller grøft uden at opbløde rabatten, og for at sikre en jævn overflade, der kan betrædes uden væsentlig fare, bør rabattens overflade hælde væk fra vejen med mellem 30 og / 00. Rabatter skal holdes jævne og med en tilstrækkelig bæreevne til, at det ikke er risikabelt at trafikere rabatten. Såfremt det gennem kortere perioder ikke er tilfældet, skal der afmærkes med advarselstavle A35, "Farlig rabat", med angivelse af årsag, jf. Trafikministeriets cirkulære om vejafmærkning af 7. januar Hjulspor i kørebanekant og rabat, skyllerender, muldskud og andre natureller trafikforvoldte niveauforskelle i rabatten skal udjævnes, inden de bliver til fare for trafikken eller vejens bæreevne. Hvor rabatten kan forventes benyttet til fodgængertrafik, må der ikke forekomme ujævnheder, som kan være til fare for fodgængerne. Huller, render og muldskud skal straks udjævnes. Det øverste muldlag skal være så fast, at fodgængere ikke synker i. Det må forventes, at fodgængere ved færden i rabatten er opmærksom på mindre ujævnheder. Ubefæstede heller bør ikke blive så høje, at det selv med hyppig græsslåning er vanskeligt at sikre synligheden af lavtsiddende vejvisningseller færdselstavler. Grøfter: Grøfter skal holdes med et hydraulisk profil, der er tilstrækkeligt til at aflede vandet, således at det ikke trænger ind i vejens bærelag, eller oversvømmer vej eller tilgrænsende arealer. Grøftebund bør være ca. 5 cm under bundløb, i gennemløb og underløb, så det undgås, at jord og andet føres ind i røret, og tilstopper det. En banket foran indløbet, udført med lille fald bort fra denne, letter oprensning Afhjælpningsmetoder Huller og render i rabattens overflade samt for lav rabat, kan normalt retableres ved tilfyldning med muld eller grus og evt. komprimering. Til retablering kan også anvendes tidligere afhøvlet rabatjord, evt. opblandet med grus. 24

27 Hvor ujævnheder fremkommer på grund af gentagen kørsel i rabatten, fx ved sving eller tilstødende veje, kan der foretages en tilfyldning med et kørestabilt materiale. Hvor kørestabilt materiale ikke er nok til at hindre tilbagevendende skader kan vejkanten forstærkes med rabatarmering i form af betonarmeringssten, armeringsmåtter af plast eller lignende. Hvor regnvand eller andet afstrømmende vand har forårsaget skyllerender i grøfteskråning og rabatoverflade, skal disse udbedres enten ved at forhindre vandets løb det pågældende sted, eller ved at sikre at vandet løber på eller gennem materialet uden at fjerne dette. Der kan hertil benyttes filtergrus, afdækket med sten i en størrelse, der ikke flyttes af vandet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt eller er æstetisk uforsvarligt, må det overvejes at etablere dræn og/eller rørlægning af renden. Hvor rabatten er for høj til at sikre afvandingen, afhøvles eller fræses optimalt profil, lidt under kørebanekant, og med hældning mod grøft. Hvor grøftens hydrauliske profil er blevet for lille til at lede vandet bort under større tøbrud eller lignende, oprenses bund og evt. skråninger. Ved såvel afhøvling af rabatter som ved oprensningen af grøfter fjernes i vid udstrækning vegetationen samt en del af vækstlaget, og afhjælpningsmetoderne er således et kraftigt indgreb i floraens og faunaens livsbetingelser. Samtidig øges erosionsproblematikken, idet rabat og grøfteskråninger uden vækstlag let eroderes ved selv mindre vandskyl. Det skal derfor sikres, at der efter rabatafhøvling og grøfteoprensning er et muldlag tilbage, hvori der kan genskabes en naturlig vegetation, som ikke bør etableres ved såning af græs, men ved udnyttelse af det naturlige frødepot i jorden. Såfremt afhøvling eller oprensning går helt ned i råjorden, bør der udlægges et muldlag af det afhøvlede materiale i mindst 5 cm lagtykkelse. Afhøvling af rabatter og oprensning af grøfter bør foregå på et tidspunkt, hvor vegetationen hurtigt retablerer sig. Arbejdet bør udføres i perioder, hvor dagtemperaturen er mindst 8-10 C og græsset er i vækst. Tørkeperioder bør undgås. Oprensning af grøfter bør undgås i fuglenes yngleperiode april-juli. 5.3 Regnvandsbassiner Generelt Regnvandsbassiner bør kun oprenses når de ikke opfylder kravene til deres funktion eller godkendelsesgrundlaget. Det er ønskværdigt, at bassinerne kan indgå i landskabet som kompensation for andre vandhuller, hvor antallet i mange år har været i tilbagegang på grund af opfyldning og afvanding. Regnvandsbassinerne er en del af vejkonstruktionen, og er således ikke erstatningsbiotoper, men de kan blive små naturlokaliteter med en vis æstetisk værdi i landskabet samt give levemulighed for en del af det åbne lands plante- og dyreliv. Regnvandsbassinernes naturmæssige værdi kan øges ved, at man hæver afløbets kote, undlader at slå vegetationen nær 25

28 vandkanten, sikrer skygge på vandspejlet ved at have træer på bassinets sydside samt lader naturlig bred- og sumpvegetation få lov til at udvikle sig Skader Krav Regnvandsbassiners profil ændrer sig i tidens løb. Bassinets rumfang bliver mindre, når afslået/visnet materiale på skråninger nedbrydes/komposteres eller bundfældes i bassinet, ligeledes tilføres bassinet løbende jord, grus og andre materialer via det vand som tilledes bassinet. Hvis bunden hæves over niveau for til- og afløb er det nødvendigt at foretage en oprensning af bassinet for at undgå opstuvning i ledninger og bassin. Som udgangspunkt oprenses regnvandsbassinet til de oprindeligt projekterede mål og koter. Hvis der er bestemmelser i godkendelsesgrundlaget, om hvordan bassinerne skal oprenses, skal disse bestemmelser naturligvis følges Afhjælpningsmetoder Når der er behov for at oprense (reprofilere) bassinet, bør dette ske på så skånsom en måde som muligt. Eventuelt opgraves kun materiale fra bassinets bund, mens skråninger forbliver uændret. Det er vigtigt ved oprensning af bassiner at sikre, at bundmembranen ikke beskadiges. Ligesom for rabat og grøfter bør oprensning/reprofilering af regnvandsbassiner foregå på et tidspunkt, hvor den naturlige flora hurtigt retablerer sig. Samtidig bør der også tages hensyn til det dyreliv, som holder til omkring bassinet, således at dette skades mindst muligt. 5.4 Skadedyr i rabat- og grøftearealer Ved skadedyr i vejkanterne forstås alene dyr, der kan være til skade for vejens konstruktion eller trafikkens fremkommelighed. Ræve og grævlinger kan bygge deres huler i vejskråninger, ligesom muldvarpe og mosegrise kan leve i vejkanterne og grave deres gange her. Bekæmpelsen bør kun foregå, såfremt der konstateres skade eller fare for vej eller trafikanter, og den skal foretages af et autoriseret firma eller af personale, som har erhvervet sig den fornødne tilladelse til at udføre bekæmpelsen. 26

29 6. JORD I RABATTER 6.1 Generelt 6.2 Planlægning I det følgende dækker betegnelsen rabatjord over jord fra vedligehold af vejens areal (afhøvling af rabatter, oprensning af grøfter m.m.). Kapitlet omhandler regler og problemer i forbindelse med håndtering, genanvendelse eller bortskaffelse af rabatjord. Ved deponering forstås i det følgende, deponering på godkendt affaldsdepot. Jorden i vejens rabatter kan være forurenet. Mængden af forurenende stoffer varierer med afstand fra vejen, jorddybden og jordens struktur. Forureningen skyldes bl.a. stoffer, som stammer fra benzin- og dieselbilers udstødning, spild af motorolie og brændstof, samt slid på bremsebelægninger og anden nedbrydning af bilerne. Den jord, som ligger nærmest vejen, kan endvidere være forurenet med stoffer fra selve vejbelægningen. Vejudstyr i rabatten kan også bidrage til forurening af jorden fx med zink fra galvaniserede produkter. De forurenende stoffer, som ofte kan findes i rabatjorden, er olier, PAH er (tjæreforbindelser), bly, zink og kobber. Der kan i jorden også være anden forurening fx rester af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter efter disse, eller salt og andre kemikalier fra glatførebekæmpelse på veje og stier. Endvidere kan jorden være forurenet med mere synligt affald (dækrester, husholdningsaffald, gamle kabler, ledninger osv.). Jord indenfor vejarealer defineres, jf. jordforureningsloven, som potentielt forurenet, og skal håndteres som sådant. Det vil bl.a. sige, at jordflytninger over vejskel skal anmeldes til kommunalbestyrelsen; dog kan den enkelte vejbestyrelse håndtere jordflytninger mellem egne veje uden anmeldelse. Før driftsarbejder påbegyndes bør håndteringen af rabatjorden være planlagt. Vejbestyrelsen skal have overblik over, om den jord man fjerner fra rabatten, kan være forurenet eller ej. Sorteringen af jorden bør foretages på stedet. Som grundlag for planlægningen kan benyttes det vejregelforberedende arbejde "Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer". Vejens alder, geometri og trafikkens intensitet kan blandt andet have indflydelse på, om jorden langs vejen er forurenet, og hvis den er i hvilken grad. Derfor bør man være specielt opmærksom på, at jord fra forskellige veje eller vejstrækninger med forskellig alder eller trafikintensitet, ikke blandes uden forudgående undersøgelse. Uanset om rabatjorden skal deponeres eller genanvendes, skal den håndteres således, at jord med forskellige forureningsniveauer ikke bliver 27

30 blandet. Det er ikke tilladt at fortynde sig ud af et forureningsproblem. Genanvendelig jord kan ødelægges, hvis den blandes med mere forurenet jord. Jord og andet materiale fra oprensning af regnvandsbassiner, vil oftest være så belastet med tungmetaller og andre stoffer, at jorden ikke må genindbygges, men skal renses eller deponeres som affald. 6.3 Ren jord Ren jord er jord, som ikke indeholder forurenende stoffer eller jord, som indeholder forurenende stoffer i så små mængder, at jorden i henhold til kommunens eller amtets miljøforvaltning ikke betragtes som forurenet. Miljøstyrelsen har udstukket vejledende retningslinier for ren jord. Vejbestyrelsen har pligt til at orientere sig om de maksimalt tilladelige koncentrationer af forureningsstofferne i ren jord. Vejbestyrelsen skal kunne dokumentere, at jorden den ønsker at bortskaffe eller genanvende er ren. Den rene jord kan, uden indhentning af tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, oplagres og genindbygges på rabatter eller i nye vejanlæg. Nogle kommuner anviser deponeringsmulighed for ren jord. Den rene jord kan i disse kommuner afleveres på godkendte mellemdepoter/fyldpladser, hvorfra andre har mulighed for at hente jorden. 6.4 Forurenet jord Forurenet jord er, ifølge jordforureningsloven, jord der pga. menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Den lettere forurenede jord, som er fjernet fra rabatten, kan genanvendes eller deponeres som affald. Jord som er meget forurenet skal eventuelt renses. Det er vejbestyrelsen, som skal dokumentere hvilke stoffer, som forekommer i den forurenede jord samt koncentrationen af forekomsten Genanvendelse og slutdisponering I stedet for at deponere den lettere forurenede rabatjord som affald, kan man vælge at genanvende den, eksempelvis ved genindbygning i rabatter. Kommunens eller amtets miljøforvaltning fastsætter grænseværdier for indhold af forurenende stoffer i den jord, som må genanvendes. Grænseværdierne fastsættes ud fra miljøhensyn. Eksempelvis kan hensynet til områder med særlige drikkevandsinteresser medføre, at der ikke må genindbygges forurenet rabatjord på vejstrækninger gennem disse områder, eller at de tilladte grænseværdier er lavere end for vejstrækninger, som går gennem områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 28

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden, TEKNISK FORVALTNING Drifts- og Anlægsafdelingen Standard for pleje af græsarealer langs veje i Thisted Kommune Standarden omhandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, det vil

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. november 2009 J.nr. NKN-131-00343 NKN-1322-00095 AUP Afgørelse i sagen om opfyldning

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Sætter man sig for at undersøge, hvem der ejer vejene i Grundejerforening Fogedmarkens område, dvs. Lupinvej og Rosenvej, opdager man, at Grundejerforeningen ejer det meste; men at der sandelig også er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Vejledning til vejloven

Vejledning til vejloven Vejledning til vejloven Beplantning, tankanlæg, betaling for parkering, vejskilte, hegn mod vej December 2015 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Almindelige betingelser

Almindelige betingelser Almindelige betingelser for udførelse af ledningsanlæg m.m. i Lejre Kommunes landeveje Teknisk drift 27. april 2007 Indholdsfortegnelse 00. Indledning.. Side 3 01. Gravetilladelse... Side 3 02. Kvalitetssikring..

Læs mere

Tilstandskrav Entreprenør Generelt Opgaver på tilstandskrav må ikke indgå som serviceopgave eller pedelopgave

Tilstandskrav Entreprenør Generelt Opgaver på tilstandskrav må ikke indgå som serviceopgave eller pedelopgave Vejtilsyn (VT) Vejdirektoratet Kontaktperson for servicemedarbejder, vejmandstilsyn og pedel Indberetning af skadevoldersager Strækningstilsyn Kontrol af arbejder på, i eller over vejareal, vedr. grave-

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016

Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Forord Denne driftsinstruks for regnvandsanlæg fastlægger plejen og vedligeholdelsen af

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne Afdeling Langhusene HAVEREGULATIV Haveregulativet er et supplement til afdelingens gældende vedligeholdelsesreglement, råderetsreglement og husorden. Generelt for haverne Ændringer omfattet at dette regulativ

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. marts 2015 J.nr.: NMK-512-00101 Ref.: LTP AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til delvis oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til delvis oprensning af sø Jan Løhndorf Haderslevvej 80 6760 Ribe Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 08-02-2016 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Sagsid 16/264 Dispensation

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi

EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi 1 Hvem er jeg? Maja Rasmussen (MAJR) Kontor: Aarhus/Holstebro Områder: Undersøgelse

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Klimaanlæg i veje. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015

Klimaanlæg i veje. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015 Klimaanlæg i veje Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015 Klimaanlæg i veje 2 3 Klimaanlæg i veje Der var engang, hvor vi brugte ordet klimaanlæg om anlæg, der styrer ventilation

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

GRAVETILLADELSE. Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge.

GRAVETILLADELSE. Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge GRAVETILLADELSE Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866 Journalnr: Type: Ansøgning Side 1 af 5 ANSØGER: LEDNINGSEJER: Kontaktperson:

Læs mere

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted. Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x FJERNELSE AF JORDVOLD I e-mails af 29. oktober og 5. november 2012 har du klaget over Kommunens afslag af 26. oktober 2012 på at

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens

Læs mere

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen. Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02771-15 Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Tilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014

Tilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014 Tilsynsrapport 2013 Veje og grønne områder Center for Teknik Maj 2014 lndholdsfortegnelse Generelt 2 Indledning Ændringer i udbud Kvalitetskrav Kvalitetskontrol 3 Almen vejdrift Græsslåning i landområder

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

DEN NYE VEJLOV INTRODUKTION

DEN NYE VEJLOV INTRODUKTION Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.

Læs mere

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej 5. marts 2016 Bestyrelsens beretning 2.1 Bestyrelsen, som den ser ud i dag Formand: Niels Bloch Musvågevej 52 Ikke på valg Kasserer: Kai Jensen Musvågevej

Læs mere

Regulativ for afbrænding af haveaffald m.m. Faxe Kommune. Vedtaget af Faxe Byråd 15.12.2011

Regulativ for afbrænding af haveaffald m.m. Faxe Kommune. Vedtaget af Faxe Byråd 15.12.2011 Regulativ for afbrænding af haveaffald m.m. Faxe Kommune Vedtaget af Faxe Byråd 15.12.2011 Faxe Kommunes regulativ for afbrænding 1. Ordning for afbrænding af haveaffald og bål m.v. Hovedregel: Afbrænding

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere