Børn og Ungeudvalgets behandling af indkomne høringssvar i forbindelse med besparelser på budget (23. august 2011)

Transkript

1 Børn og Ungeudvalgets behandling af indkomne høringssvar i forbindelse med besparelser på budget (23. august 2011)

2 Bilag 1 Høringssvar til besparelser på budget Afsender Side Skoleafdelingen A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 A13 A14 A15 A16 A17 A18 A19 A20 A21 A22 A23 A24 A25 A26 A27 A28 A29 A30 A31 A32 A33 A34 A35 A36 A37 A38 A39 A40 A41 A42 A43 A44 A45 A46 Skolebestyrelsen Dalumskolen MED-udvalget Dalumskolen MED-udvalget Tingløkkeskolen Skolebestyrelsen Tingløkkeskolen Skolebestyrelsen på Spurvelundskolen Skolebestyrelsen på Tingkærskolen MED-udvalget Tingkærskolen Skolebestyrelse og MED- udvalget Sanderumskolen Skolebestyrelsens og MED udvalget Korup Skole Skolebestyrelserne på Lumby Skole, Stige Skole og Søhusskolen Skolebestyrelsen Seden skole B-siden i MED- udvalget på Sct. Hans Skole Skoleafdelingen Risingskolen MED-udvalg, Bækholmskolen Skolebestyrelsen på Paarup Skole Medudvalget på Paarup Skole Skolebestyrelsen på Næsby Skole MED-udvalget på Næsby Skole Skolebestyrelsen Højby Skole MED-udvalget fra Højby Skole Skolebestyrelsen Tarup Skole MED-udvalg Rasmus Rask-Skolen Skolebestyrelsen Rasmus Rask-Skolen Skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen Bestyrelsen på Nørrebjergskolen Skolebestyrelsen på Holluf Pile Skole Forælder (Anette, mor til barn i 2. klasse) Bestyrelsen Munkebjergskolen MED-udvalget Munkebjergskolen Skolebestyrelsen samt MED-udvalget Rosengårdsskolen Lokaludvalg og Skolebestyrelse, H. C. Andersen Skolen MED- udvalget Skoleafdelingen Skolebestyrelsen samt MED-udvalget Provstegårdskolen Skolelederforeningen Odense Skolebestyrelse Hunderupskolen MED- udvalget Hunderupskolen Tillidsrepræsentanterne for Skolepædagogerne Skolebestyrelsen ved Enghaveskolen MED-udvalget ved Enghaveskolen Skolebestyrelse v. Skt. Klemensskolen MED udvalget Skt. Klemensskolen MED-udvalget på Abildgårdskolen Skolebestyrelsen på Hjallelseskolen Skolebestyrelsen på Højmeskolen Skolebestyrelse og MED-udvalget på Åløkkeskolen Skolebestyrelsen ved Ubberud Skole

3 Institutionsafdelingen B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 B8 B9 B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 B18 B19 B20 B21 B22 B23 B24 B25 B26 B27 B28 B29 B30 B31 B32 B33 B34 B35 B36 B37 B38 B39 B40 B41 B42 B43 B44 B45 B46 B47 B48 B49 B50 B51 B52 B53 B54 B55 B56 B57 Medarbejder repræsentanter i Institution Åløkke Forældrerådet børnehuset Åløkke Børnehuset Tarup Forældrerådet Solskrænten Forældregruppen i Bestyrelsen for Institution Højstrup Lokaludvalget i Institutionen Højstrup Lokaludvalget i Tornbjerg-Kragsbjerg Bestyrelsen i børneinstitutionen Tornbjerg-Kragsbjerg Bestyrelsen i daginstitutionen Højby Børnecenter Institutionsbestyrelsen Vestre MED-repræsentanterne i Institution Vestre Medarbejdere i institutionen Humlehaven Forældrebestyrelsen i institutionen Humlehaven Medarbejderne i Institution Næsby (inkl. bilag) Institutionsbestyrelsen i Næsby Forældrerådene i Børneinstitutionen Kragsbjerg Lokaludvalget Børneinstitutionen Kragsbjerg Bestyrelsen for Institutionen Bolbro Forældrebestyrelsen ved Børneinstitution Fraugde Børneinstitutionen Fraugde Medarbejderne i Institution Skt. Klemens-Dalum Institutionsbestyrelsen i Skt. Klemens-Dalum Forældrebestyrelsen i institution Seden/Agedrup Forældregruppen i Børneinstitution Holluf Pile MED-repræsentanterne i BI Holluf Pile Afdelingslederne i Odense Kommunes 4 specialgrupper BUPL Fyn Institutionsbestyrelsen i Munkebjerg Lokaludvalg i Institutionen Munkebjerg Forældrerådet i børnehuset Bethania Forældrebestyrelsen Institution H.C.Andersen Personale inst. HCA (Slåenhaven, Atlantis, Bøgelund & Egeparken) Rikke og Kim Balsløv (forældre til barn i knasten, Louisegården) Repræsentant for forældrene, Børnehuset Jernbanegade En forælder (Mor til et barn) Lokaludvalget i institutionen Søhus Stige Medarbejderrepræsentanterne i Institution Tingløkke ledelsesteamet i Børneinstitution Tingløkke Forældrerådene, Institution Tingløkke Forældreråd, Børnehuset Klostergården Forældre i knasterne LEV-Odense om nedlæggelse af knast Høringssvar bragt i Fyens Stiftstidende, Bevarelse af Knasterne Forældre til børn i de 4 knaster Helle Kirk Steenhold (forældre til barn i knasten, Loisegården) Institution Rising Personale i Børneinstitution Rising Børnefamilie Odense Kommune Institutionsbestyrelse Korup Lokaludvalget inst. Korup bestyrelsen for Troldehavens Vuggestue Lokaludvalget Sanderum Institutionsbestyrelsen Sanderum Forældre i Institutionsbestyrelsen Rosengård Børneinstitution Rosengårds Lokaludvalg Brugerbestyrelsen Dagplejecenter Rosengård Inst.bestyrelsen samt lokaludvalget i Børneinstitution Højme

4 B58 B59 B60 B61 B62 B63 B64 B65 B66 Medarbejdersiden i lokaludvalget i Seden/Agedrup Bestyrelsen Institutionen Hunderup Tillidsrepræsentanter for sprogstøtteområdet Odense Kommune Personalesiden i institutionsafdelingens afdelingsudvalg Institutionsbestyrelsen i Rasmus Rask Lokaludvalget i Børneinstitutionen Rasmus Rask Forældrerådet i børnehuset Tingvallagården. Institutionsbestyrelsen Højby Hjallese Lokaludvalget Højby Hjallese Fritidsafdelingen C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9 C10 C11 C12 C13 C14 MED-udvalget på Korsløkke Ungdomsskole MED-udvalget Rising Ungdomsskole Medarbejderne i Fritidscentret Pyramiden Brugerbestyrelsen i Fritidscentret Pyramiden SIKO Bestyrelsen KFUM's Børne- og Ungdomshus, Bolbro Folkeoplysningen Bestyrelse, børn, forældre og medarbejdere FK Banen. FO-klub. Fritidsafdelingens Afdelingsudvalg Motorklub Medarbejdersiden i Fritidsafdelingens Medafdelingsudvalg Brugerrådet på Planeten Ungdomsskolebestyrelsen (vedr.besparelser på ungdomsskoler, Klubber og folkeoplysningen) MED-udvalget Dalum Ungdomsskole Ledelsen Klub Rosengård Børn og Familieafdelingen D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 D11 Birgit Hjort Johansen, ansat i familie og ungehuset 4-18 år på Vandværksvej. TR for DS Ledelse og medarbejdere Børnehjemmet Løkkehus, funktionsområdet Dag og Døgn MED-udvalget, Børn- og Ungesocialrådgivningen MED-Administrationen Sundhed og Handicap MED- børneterapi Sundhedsplejen Specialbørnehaven Platanhaven Ledelsen Sundhed og Handicap Medarbejdersiden i Tandplejens MED-lokaludvalg Ledelsessiden i BFA afdelingsudvalg Børn- og familieafdelingens Afd. MED udvalg

5 4 Skoleafdelingen

6 Odense den 15. august Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej Odense SØ Udtalelse vedrørende budget Skolebestyrelsen har på et møde drøftet Oversigt over ideer til reduktioner. Generelt vil vi gerne give udtryk for vores frustration over, at folkeskolerne i Odense endnu en gang skal udsættes for store besparelser. Vi må også med forbavselse konstatere, at skoleområdet mindre end et år efter den seneste politiske vedtagne beslutning om tilpasning af skolestrukturen med vidtgående konsekvenser for elever, forældre og personale igen skal igennem en proces for at reducere ressourcerne. Vi undrer os over, at der ikke har været det økonomiske overblik, så besparelserne kunne være tænkt ind i den netop overståede strukturtilpasning. Vi kan i bestyrelsen være bekymret for, om skolen får de fornødne økonomiske muligheder for at leve op til målsætningen om inklusion af flere elever i almendelen og målsætningen om, at flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Efter et år med debat og borgermøder om en vision for fremtidens skole og en tilpasning af skolestrukturen af hensyn til de økonomiske ressourcer havde vi forventet et skoleår, hvor vi på Dalumskolen kunne bruge vores tid og energi på at implementere de strukturelle ændringer, der er sket på vores skole. Endvidere er både skolebestyrelse og personale i fuld gang med at udvikle intensionerne i visionen om et trygt børnemiljø og et udviklende ungemiljø. Det er ikke befordrende for en pædagogisk udviklingsproces, at der for personalet endnu en gang skabes usikkerhed om tildelingen af ressourcer. Vi kan frygte, at endnu et år skal bruges på at debattere besparelser frem for, at fokus fuldt og helt kan rettes mod at udvikle den vedtagne vision. 5

7 Endnu en politisk beslutning om nedskæringer på folkeskolerne vil efter skolebestyrelsens opfattelse betyde en kraftig forringelse af kvaliteten i vores børns skolegang. På Dalumskolen har vi en lav udskillelses procent af elever med særlige behov. Vi har i kraft af det brede læringsbånd haft mulighed for at udvikle læringsmiljøer, som understøtter inklusion. Vores erfaring er, at antallet af undervisningslektioner samt fokus på udnyttelse af ressourcepersoner med forskellige faglige kompetencer er af afgørende betydning for at udvikle en inkluderende skole med højt fagligt udbytte for den enkelte elev. Vi ser med bekymring på alle forslagene til reduktioner, men vi vil særligt kommentere følgende forslag, som vi vurderer i særlig grad vil have indflydelse på muligheden for at leve op til visionen om øget inklusion og målet om, at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter et år med det vejledende timetal, foretages der nu en reduktion i tildelingen af undervisningslektioner. Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af lektioner og elevernes faglige udbytte, endvidere er Fælles mål udformet ud fra det vejledende timetal. Budgetmodel klassetildeling fra elever. Reduktion i tildelingen af midler til DSA. Skolebestyrelsen er i princippet tilhænger af øget inklusion af hensyn til det enkelte barn, men vi kan frygte at de forskellige reduktionsforslag vil forringe mulighederne for succes både for det enkelte barn men også for fællesskabet. Udgangspunktet for inklusion bør altid være det enkelte barn og ikke en kommunal fastsat procentuel målsætning. Det vejledende timetal forventes tilbage i 2014/2015 efter gennemførelsen af to effektiviseringsforslag. Vi har ud fra beskrivelsen af de to effektiviseringsforslag svært ved at gennemskue, hvordan man kommer tilbage til det vejledende timetal. Vi vil meget gerne en øget digitalisering af læringsmiljøer, men har ud fra forslaget svært ved at gennemskue konsekvenserne. En øget digitalisering betyder øget drift udgifter og kræver en efteruddannelse af personalet. Forslaget indeholder en kraftig service og kvalitets forringelse på SFO området. Reduktion i SFO åbningstid vil give forældre et afhentningsproblem, samtidig med at der er kortere tid for personalet til at iværksætte udviklende aktiviteter. Vi opfatter ikke SFO som et pasningssted, men som et supplement til undervisningen med fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Vi har svært ved at se en sammenhæng mellem på den ene side højere takster og en ringere ydelse. Vi kan endvidere frygte, at flere børn som har behov for netop inklusion vil blive meldt ud af SFO. Endelig er vi meget bekymret over besparelsen på ledelsesområdet, vi er direkte uforstående over for forslaget til prioritering i ledelsesopgaven. Nedprioritering af faglig sparring med lærere og pædagoger Mindre tid til strategisk ledelse og udvikling 6

8 Forskning og forskellige undersøgelser viser, at netop disse to dele af ledelsesopgaven er de vigtigste for at sikre og udvikle kvaliteten i folkeskolen. I stedet for en generel nedskæring på ledelse kunne vi ønske os en analyse af ledelsesstrukturen på den enkelte skole. Er den nuværende ledelsesstruktur tidssvarende i forhold til skolens kerneopgave? Med venlig hilsen Formand for skolebestyrelsen Annette Riddersholm Skoleleder Birthe Qvortrup 7

9 Odense den 15. august Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej Odense SØ Udtalelse vedrørende budget MED har på et møde den 11.august 2011 drøftet Oversigt over ideer til reduktioner. Generelt vil vi gerne give udtryk for vores frustration over, at folkeskolerne i Odense endnu en gang skal udsættes for store besparelser. Efter et år med stor usikkerhed havde vi forventet et arbejdsår, hvor vi fik ro til at leve op til forventningerne i visionen for fremtidens folkeskole. Vi må også med forbavselse konstatere, at skoleområdet mindre end et år efter den seneste politiske vedtagne beslutning om tilpasning af skolestrukturen med vidtgående konsekvenser for elever, forældre og personale igen skal igennem en proces for at reducere ressourcerne. Vi undrer os over, at der ikke har været det økonomiske overblik, så besparelserne kunne være tænkt ind i den netop overståede strukturtilpasning. Allerede efter vedtagelsen af visionen og skolestrukturen iværksatte ledelse og personale sammen med skolebestyrelsen forskellige initiativer for at implementere den nye struktur og vision i skolens egen udviklingsplan. Det er ikke befordrende for en pædagogisk udviklingsproces eller den sociale kapital på en arbejdsplads, at der for personalet endnu en gang skabes usikkerhed om tildelingen af ressourcer. Vi kan frygte, at endnu et år skal bruges på at debattere besparelser frem for, at fokus fuldt og helt kan rettes mod at udvikle den vedtagne vision. Dalumskolen har gennem fem år med stor succes haft mulighed for at udvide undervisningstimetallet for eleverne på 2. og 3. årgang til 30 ugentlige timer. Vores evaluering viser, at samtlige elever har udviklet sig mere både fagligt og socialt. Det højere undervisningstimetal har for personalet betydet, at der har været tid og rum til at eksperimentere med forskellige metoder og organisationsformer til stor gavn for elevernes læring og trivsel. På Dalumskolen har vi en lav udskillelsesprocent af elever med særlige behov. Vi har i forbindelse med det brede læringsbånd haft mulighed for at udvikle læringsmiljøer, som understøtter inklusion. Vores erfaring er, at antallet af undervisningslektioner samt fokus på at uddanne ressourcepersoner med forskellige faglige kompetencer er af afgørende betydning for at udvikle en inkluderende skole med højt fagligt udbytte for den enkelte elev. 8

10 Vi ser med bekymring på alle forslagene til reduktioner, men vi vil særligt kommentere følgende forslag, som vi vurderer i særlig grad vil have indflydelse på muligheden for at leve op til visionen om øget inklusion og målet om, at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter et år med det vejledende timetal, foretages der nu en reduktion i tildelingen af undervisningslektioner. Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af lektioner og elevernes faglige udbytte, endvidere er Fælles mål udformet ud fra det vejledende timetal. Budgetmodel klassetildeling fra elever. Reduktion i tildelingen af midler til DSA. Vi er tilhænger af øget inklusion af hensyn til det enkelte barn, men vi kan frygte, at de forskellige reduktionsforslag vil forringe mulighederne for succes både for det enkelte barn men også for fællesskabet. Udgangspunktet for inklusion bør altid være det enkelte barn og ikke en kommunal fastsat procentuel målsætning. Det vejledende timetal forventes tilbage i 2014/2015 efter gennemførelsen af to effektiviseringsforslag. Vi har ud fra beskrivelsen af de to effektiviseringsforslag svært ved at gennemskue, hvordan man kommer tilbage til det vejledende timetal. Vi vil meget gerne en øget digitalisering af læringsmiljøer, men har ud fra forslaget svært ved at gennemskue konsekvenserne. Øget digitalisering betyder øget driftudgifter og kræver en efteruddannelse af personalet og derfor ikke umiddelbart foreneligt med en besparelse. Forslaget indeholder en kraftig service- og kvalitetsforringelse på SFO området. Reduktion i SFO åbningstid vil give nogle forældre et afhentningsproblem, samtidig med at der er kortere tid for personalet til at iværksætte udviklende aktiviteter. Vi opfatter ikke SFO som et pasningssted, men som et supplement til undervisningen med fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Vi har svært ved at se en sammenhæng mellem på den ene side højere takster og en ringere ydelse. Vi kan endvidere frygte, at flere børn som har behov for netop inklusion vil blive meldt ud af SFO. Udvidelsen af ferie- sampasningen fra 4 uger til 5 uger vil betyde en mindre fleksibilitet i personalets ferieplanlægning. Endelig er vi meget bekymret over besparelsen på ledelsesområdet, vi er direkte uforstående over for forslaget til prioritering i ledelsesopgaven. Nedprioritering af faglig sparring med lærere og pædagoger Mindre tid til strategisk ledelse og udvikling Forskning og forskellige undersøgelser viser, at netop disse to dele af ledelsesopgaven er de vigtigste for at sikre og udvikle kvaliteten i folkeskolen. Synlig og nærværende ledelse har en høj prioritet blandt personalet. Det er en vigtig faktor for at sikre en høj grad af social kapital, hvilket hidtil har været Odense kommunes indsatsområde i forbindelse med at nedsætte de ansattes sygefravær. 9

11 I stedet for en generel nedskæring på ledelse kunne vi ønske os en analyse af ledelsesstrukturen på den enkelte skole. Skolens kerneopgave er undervisning, hvilken ledelsesstruktur og hvilke ledelsesopgaver er vigtige, for at vi som personale kan levere den største kvalitet i forhold til vores kerneopgave. Formand MED Birthe Qvortrup Næstformand MED Kim Rasmussen. 10

12 Høringssvar Oversigt over idéer til reduktioner Vi har igennem det seneste år været igennem en omfattende proces, som er mundet ud i en meget ambitiøs vision for skolerne i Odense. Vi er glade for visionen, fordi den lægger op til forandringsprocesser, der giver vores børn og unge en bedre fremtid. Derfor må det være et minimumskrav, at de forslag, der efterfølgende kommer fra Børn- og Ungeudvalget lægger op til, at visionen forfølges og implementeres. Den genkendelse kan vi ikke se i Oversigt over idéer til reduktioner. Når vi læser oversigten igennem, kommer vi til at spekulere over, om der politisk er taget stilling til denne sammenhæng? Nogle eksempler på misforhold mellem vision og de fremlagte forslag til reduktioner: I visionen er målsætningen, at flere/alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal de have de rigtige forudsætninger. Når det er vanskeligt at nå målet, når eleverne undervises efter det vejledende timetal, har vi svært ved at se, at målet kan nås, hvis man går under det vejledende timetal. Derfor er vi meget store modstandere af, at elevernes timetal sænkes. Desuden er det ikke beskrevet, hvad samarbejdet med ABT-fonden indeholder. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om dette projekt giver det ønskede afkast samtidig med, at kvaliteten i skolen ikke sænkes. Ligeledes bliver det vanskeligere at nå målet om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis klassekvotienten hæves. De elever, der har det svært, har et meget stort behov for voksenkontakt! Besparelser på sprogvurdering og dansk som andetsprog rammer i høj grad en gruppe, som i forvejen er trængt. Reduktioner på dette område har nu stået på i så mange år, at smertegrænsen er nået. Der er ingen tvivl om, at reduktioner på området heller ikke vil styrke denne gruppes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. De fremlagte besparelser på SFO-området, vil også have den konsekvens, at vi bevæger os længere væk fra visionen og de giver serviceforringelser. Som medarbejder på en skole, synes vi, Børn- og Ungeudvalget skal tage opgaven på sig i stedet for at bede os medarbejderne om hele tiden at yde mere og udvise idérigdom og fleksibilitet, så vi ikke længere kan løse vores opgaver, med den kvalitet, vi ønsker. Derfor opfordrer vi Børn- og Ungeudvalget til at træde i karakter og sige til forældrene: Vi har ikke råd til det vejledende timetal, - så nu går vi efter minimumstimetallet. Så ved vi, hvad vi skal forholde os til. Venlig hilsen MED-udvalget Tingløkkeskolen 11

13 Høringssvar Oversigt over idéer til reduktioner Vi har igennem det seneste år været igennem en omfattende proces, som er mundet ud i en meget ambitiøs vision for skolerne i Odense. Vi er glade for visionen, fordi den lægger an til forandringsprocesser, der giver vores børn og unge en bedre fremtid. Derfor må det være et minimumskrav, at de forslag, der efterfølgende kommer fra Børn- og Ungeudvalget lægger op til, at visionen forfølges og implementeres. Den genkendelse kan vi ikke se i Oversigt over idéer til reduktioner. Når vi læser oversigten over besparelsesforslag igennem, bekymres vi over, om der politisk er taget stilling til denne sammenhæng. Vedtagelsen af de politiske visioner for fremtidens skole forpligter til et politisk ansvar herfor, også i situationer med besparelser. Nogle eksempler på misforhold mellem vision og de fremlagte forslag til reduktioner: I visionen er målsætningen, at flere/alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal de have de rigtige forudsætninger. Når det er vanskeligt at nå målet, når eleverne undervises efter det vejledende timetal, har vi svært ved at se, at målet kan nås, hvis man gå under det vejledende timetal. Derfor er vi meget store modstandere af, at elevernes timetal sænkes. At eleverne undervises efter det vejledende timetal er et kardinalpunkt i forhold til at vælge en privatskole i stedet for folkeskolen til sit barn. Desuden er det ikke beskrevet, hvad samarbejdet med ABT-fonden indeholder. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om dette projekt giver det ønskede afkast samtidig med, at kvaliteten i skolen ikke sænkes. Besparelser på sprogvurdering og dansk som andetsprog rammer i høj grad en gruppe, som i forvejen er trængt. Reduktioner på dette område har nu stået på i så mange år, at smertegrænsen er nået. Der er ingen tvivl om, at reduktioner på området heller ikke vil styrke denne gruppes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi accepterer, at der skal findes besparelser. I den forbindelse vil vi opfordre til, at der bliver foretaget en grundig analyse af hele området omkring åbningstider i SFO og daginstitutioner i ferier og op til helligdage, da samarbejde på tværs kunne rumme nogle besparelser, der ikke samtidig giver serviceforringelser. Britta Bang Skolebestyrelsesformand 12

14 Høringssvar til budget 2012 Som udgangspunkt vil vi gerne tilkendegive, at vi har forståelse for, at der er behov for at tilpasse kommunens udgifter til de indtægter, der er til rådighed. Vi mener dog ikke, at det er foreneligt med den overordnede politiske beslutning om at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, igen at spare så kraftigt på Børn- og Ungeområdet. Vi mener, at der er en stor grad af sandhed i det kendte udsagn om, at man indimellem bliver nødt til at bruge penge for at spare penge. Vi er derfor dybt bekymrede for, at en yderligere besparelse udelukker muligheden for at leve op til disse politiske mål. Samtidig er der en risiko for at besparelserne vil påføre kommunen øgede udgifter til at samle de samme unge mennesker op, når de senere falder igennem systemet. Besparelsen på f.eks. præventionsklinikken (nævnt under de alternative forslag til reduktioner) kan hurtigt være væk, hvis konsekvensen er, at de unge mennesker, som benytter tilbuddet om information om prævention får børn i stedet for. Så er det muligvis en anden forvaltning, der skal betale for støtte men det er overordnet set den samme kasse pengene skal findes i. Vi mener helt klart at inklusion og rummelighed er godt, så længe at fokus holdes på et øget udbytte af undervisningen for den enkelte elev. Et vigtigt element for et højt udbytte af undervisningen er at skolernes personale trives og har mulighed for at udvikle undervisningen på baggrund af hvad der har effekt og ikke udelukkende tilrette den efter hvad der rent økonomisk kan spares mest på. Det er nødvendigt, at der i processen med besparelser via inklusion og reduktion af timetal til minimum ikke gives køb på det udbytte den enkelte elev får af undervisningen. Vore børn går jo kun i folkeskolen én gang, så dem der bliver berøvet værdifuld undervisningstid nu kan ikke nyde gavn af hensigten om på et senere tidspunkt igen at øge undervisningstiden! På vores skole har vi tidligere af økonomiske årsager været nødsaget til at undervise efter minimumstimetallet for undervisning, en situation vi meget nødigt ser vende tilbage, det vækker derfor stor bekymring, at man nu overvejer at skære her igen. Bestyrelsen mener, det er essentielt at de forslag der gennemføres, ikke rammer børnene, men i stedet evt. sker ved sammenlægning af administrative funktioner (evt. reduktion/sammenlægning i antallet af ledelses funktioner) øget forældrebetaling i SFO og klubtilbud, nytænkning af muligheder for oprettelse af ansættelser på tværs af faggrænser i Skole/SFO/Klub/Daginstitution. Takstforhøjelser og evt. lukkedage er at foretrække frem for nedskæringer i åbningstider og bemanding i SFO/klub/daginstitutioner. Digitalisering i BUF anser vi for en helt naturlig udvikling. Vores erfaring er dog at det oftest indebærer at administrative funktioner (indberetninger, dokumentation, personalemæssige opgaver) flyttes fra den centrale forvaltning til den enkelte skole. Det er muligt at det indebærer en besparelse centralt, men det giver færre ressourcer til undervisningen på skolerne. Det er vores klare opfordring at det administrative område reorganiseres og de specialiserede funktioner centraliseres f.eks. personaleadministration og lønkørsler. Skoleledere skal lede det pædagogiske personale og ikke bruge tid på administrative systemer. Det giver efter vores opfattelse den bedste undervisning og de bedste resultater for færrest penge. 13

15 Som det fremgår af ovenstående har bestyrelsen i vore drøftelser af sparekataloget udelukkende forholdt os til områder, der direkte berører vore børn og forældre i skole og fritid. Afslutningsvis vil vi gerne gentage opfordringen om snarest muligt at sætte gang i processen omkring skoleudvidelse og daginstitution på Spurvelundskolens matrikel. Vi er optaget af at vise et skoleeksempel på samtænkning af funktioner mhp. at frigøre flest mulige ressourcer til det vi skal: undervise børn i skolen og passe dem i børnehuse! I det skoleår vi netop har taget hul på, har vi budt velkommen til 40 elever i to 0. klasser. Det betyder allerede nu, at vi ikke har tilstrækkeligt med stamlokaler til alle klasser på skolen. Skolens ældste elever undervises derfor i et faglokale uden fornødent IT. Det besværliggør udmøntningen af vores pædagogiske vision, at vi på den måde må gå på kompromis med lokalestandarden. Problemet forværres yderligere fra næste skoleår, hvor vi igen forventer to spor i 0. klasse. Ann Roiy Delman Formand Berit Lambertsen Næstformand 14

16 Odense den Børn- og Ungeudvalget Ørbækvej Odense SØ Kommentarer til budget Besparelser på børne- ungeområdet Skolebestyrelsen har gennemlæst og drøftet forslag til besparelser på Børne- Ungeområdet. Bestyrelsen respekterer, at der skal ske store besparelser de kommende år, og kommenterer derfor udelukkende de områder, hvor det synes absolut nødvendigt at revurdere besparelserne. Bestyrelsen har desuden drøftet forslag til yderligere besparelser, der bør kompensere for revurderingen af de nuværende spareforslag. Revurdering af besparelser Nedsættelse af undervisningstiden til minimumtimetal En nedsættelse af undervisningstiden vil have store konsekvenser for elevernes faglige niveau. Et højt fagligt niveau er en forudsætning for elevernes lyst og evner til at fortsætte på ungdomsuddannelser. Bestyrelsen vurderer, at en nedsættelse af undervisningstiden vil have direkte konsekvenser på dette. Samtidig er det allerede i dag en meget stor udfordring for skolerne at nå de fælles trin- og slutmål på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau med det nuværende timetal. Inklusion, større klassekvotienter og besparelse på ledelse Kombinationen af de tre besparelsesforslag ser bestyrelsen som en meget kritisk kombination. Inklusion og større klassekvotienter vil kræve en meget stor ekstra belastning af lærerne. Ledelsen på de enkelte skoler er allerede udfordret af det øgede psykiske pres på lærerne i undervisningssituationen. Inklusion og højere klassekvotienter vil nødvendigvis forringe elevernes udbytte af undervisningen, og ses dette i relation til en nedsættelse af timetallet til minimumtimetal vil forringelsen blive ganske betydelig med deraf følgende konsekvenser for elevernes videre optagelse og fastholdelse i uddannelsesforløb, samt risiko for et øget sygefravær blandt lærerne. Bestyrelsen påpeger desuden at beskrivelsen af 15

17 besparelser på ledelse er meget ukonkret. Det er yderst vanskeligt at gennemskue, hvilke konkrete tiltag der ønskes gennemført under dette punkt.. Forslag til yderligere besparelser: Bestyrelsen på Tingkærskolen undres over fraværet af besparelser på det administrative område i Børne- ungeafdelingen. De foreslående besparelser er omtrent udelukkende på varme hænder - medarbejdere i afdelingen der er i direkte kontakt med elever og forældre. Bestyrelsen foreslår derfor, at der også sættes fokus på administrative besparelser og at disse indarbejdes i besparelsesmodellen. Etablering af forårs-sfo på alle skoler vil kunne medvirke til en yderligere besparelse på personale i daginstitutionerne. Samtidig er en plads i skolefritidsordningen billigere for forældrene. Yderligere differentiering af åbningstiderne i kommunens daginstitutioner. Kombinationen af institutioner med lange og korte åbningstider og en tilsvarende højere eller lavere betaling, vil betyde længere transporttider for forældrene, men vil tilsvarende give både de nødvendige besparelser samt mulighed for opfyldelse af forældrenes eksakte ønsker om åbningstider. På vegne af skolebestyrelsen på Tingkærskolen Trine Simonsen formand for skolebestyrelsen 16

18 Odense den 11.august 2011 Børne- og Ungeudvalget Ørbækvej Odense SØ Vedr. forslag til reduktioner - Odense en ny virkelighed MED- udvalget på Tingkærskolen anerkender, at det er nødvendigt at nytænke i forhold til de udmeldte budgetter, men finder det generelt svært at bakke op om yderligere besparelser på børneog ungeområdet. Der er skåret helt ind til benet i forvejen! I forhold til de forslåede reduktioner kan MED-udvalget dog bakke op om ophør af økonomiske fripladser til børn i private SFO. Vi mener også at en generel fokus på digitalisering i Børne- og Ungeforvaltningen vil kunne medvirke til en besparelse, som udover en besparelse også vil kunne gøre hverdagen lettere for medarbejderne. Vi finder det derimod problematisk at reducere så kraftigt, som det er forslået på følgende områder: Inklusion Åbningstider i SFO Minimumstimetal i skolen Klassekvotient Ledelsestid Inklusion: Tingkærskolen arbejder generelt på at inkludere alle børn i skolen, og skolen har, som det også fremgår af forslaget, i de sidste år igangsat omfattende tiltag for at inkludere så mange børn som muligt. Udover de nævnte tiltag har Tingkærskolen bl.a. også etableret en familieklasse samt igangsat et udviklingsarbejde for hele skolen omkring LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Vi finder det yderst vanskeligt, at finde forslag til, hvordan vi skal kunne reducere yderligere i forhold til de børn der i dag visiteres til andre skoletilbud. Inklusion koster penge. For at kunne inkludere yderligere, har vi behov for i nogle tilfælde, at have flere voksne til at støtte op om de 17

19 enkelte børn. Det er simpelthen ikke muligt, at afsætte yderligere personer til opgaven, sådan som resursetildelingen er i dag. En besparelse på området vil vanskeliggøre det yderligere. Inklusion handler for os, også om nære og tætte relationer mellem børn og voksne. Vi har i de sidste år desværre også mærket et øget negativt pres på det psykiske arbejdsmiljø, i det at personalet føler sig utilstrækkelige i opgaven med at inkludere børn med særlige behov. Yderligere inklusion i almenundervisningen, uden yderligere resurser og med en evt. større klassekvotient, vil give en risiko for et øget sygefravær på baggrund af det psykiske arbejdsmiljø. Reduktion af åbningstiderne i SFO: De forslåede reduktioner i skolefritidsordningernes åbningstid, vil betyde reduktioner i antal stillinger generelt, og dermed også på sigt et forringet pædagogisk tilbud til børnene. Ligeledes vil det stille forældrene i en vanskelig situation i forhold til deres arbejdstider. Minimumstimetal i skolen: Med nedsættelse af timetallet til minimum, vil skolerne generelt få problemer med at kunne leve op til de gældende slut- og trinmål. Vi er ligeledes bekymret for om konsekvensen af et nedsat timetal på sigt kan få negativ betydning for kommunens mål om Flere unge i uddannelse. Set i lyset af inklusion, vil vi især få svært ved at nå målene i forhold til de svage elever. Endvidere vil det betyde en reduktion af antallet af lærerstillinger, hvilket ikke er fordrende, hverken for det psykiske arbejdsmiljø eller for landets ledighedstal i al almindelighed. Klassekvotient: Flere elever i klasserne vil på samme måde som minimumstimetallet, give mindre tid til den enkelte elev, og dermed vil det være sværere i forhold til den enkelte elev at nå trin- og slutmålene. Ledelsestid: Det er veldokumenteret, at ledelse i skolen har stor betydning for elevernes læringsresultater. Som der peges på i forslaget, vil nogle af konsekvenserne ved besparelser på ledelse, betyde mindre tid til pædagogisk ledelse, mindre tid til strategisk ledelse samt generelt mindre pædagogisk udvikling af skolen. Mindre tid til personaleledelse kan i sidste ende kan betyde et øget sygefravær blandt medarbejderne. Da der i forvejen er skåret ind til benet på andre personaleområder, vil det være svært at pege på opgaver som kan løses af andre. På MED-udvalgets vegne Ruth Asmussen Tillidsrepræsentant Dorte Andreas skoleleder 18

20 Til Børn- og Ungeudvalget Odense d. 12. august 2011 Høringssvar vedr. Børn- og Ungeudvalgets Oversigt over idéer til reduktioner. Børn- og Ungeudvalgets Oversigt over idéer til reduktioner med virkning fra budget 2012 har været drøftet i Sanderumskolens skolebestyrelse og i MED-udvalget, hvormed nærværende udtalelse er udarbejdet. Grundlæggende tager bestyrelsen og MED-udvalget afstand fra besparelser på skoleområdet. Herudover er holdningen at Odense Kommunes skoler er for forskellige til ensartede besparelser diversiteten er for stor. Skolerne skal have frihed til selv at udmønte besparelserne. Bestyrelse og MED-udvalg ønsker samtidig at sende et signal om vigtigheden af et langt budgetsigte ift. besparelser, således at der kan opnås arbejdsro ift. sikring af kvalitet i skolens arbejde! Inklusion: Det er bekymrende, at det forventes, at skulle kunne inkludere og rumme flere elever med specielle og vidtgående behov, i et læringsmiljø som er præget af pladsmangel og færre personaletimer. Ledelse: Der er bekymring for at, ledelse skubbes over i undervisning, og at der på den baggrund vil skulle reduceres i lærerstaben. SFO: Det fremstår som et paradoks, at SFO-taksten forhøjes samtidig med at åbningstiden reduceres, dvs. en forringelse af tilbuddet. Reduktion i undervisningstimetallet: Dette vil forringe skolernes undervisningstilbud og dermed kerneydelsen og elevernes læring. Et reduceret undervisningstilbud vil vanskeliggøre opfyldelse af trinmålene i Fælles mål. Digitalisering af læringsmiljøer: Det er vigtigt at læringsmiljøerne digitaliseres såfremt dette skal effektueres, vil det fordre en stor investering i hard- og software. Budgetmodel klassedeling: Det er bekymrende at elevtallet i klasserne tænkes øget, pga. klasselokalernes størrelse. Herudover er det vigtigt at forholde sig til indeklimaet og iltniveauet i klasselokalet. Slutteligt er det vigtigt at påpege, at en for høj lærer-elev-ratio kan få indflydelse på og forringe elevernes læring. På vegne af Sanderumskolens skolebestyrelse og personale. Skolebestyrelsen / MED-udvalget 19

21 Korup Skole Præstevej Odense NV Tlf Dato: 11.august 2011 Udtalelse fra Korup Skole vedr. budget 2012 I lyset af de gentagne besparelsesrunder ser vi en folkeskole, som flere familier i stigende grad vælger fra! Effekten heraf er betydelig i henseende til læringsmiljøet i klasser og på hold, i forældresamarbejdet og i forældreengagementet. Besparelser kan i den givne situation være nødvendige. Hvor, præcist, de er mindst dårlige, er svært at se, men for arbejdspladsen og medarbejdernes engagement er tilbagevendende reduktioner af det beskrevne omfang kritisk. Børnenes og de unges læring og de ansattes trivsel er alvorligt truet. Skolens udvikling er dybt afhængig af personalets og forældrenes engagement. Vi anser det derfor som en væsentlig prioritet for politikerne at støtte, beskytte og anerkende dette. Vi har brug for arbejdsro, ikke gentagne sparerunder. I den givne sparesituation er det derfor væsentligt at vise tillid til de ansattes daglige arbejde, at sikre at de ansatte kan holde fokus på kerneydelsen og dermed at rette besparelserne primært mod bureaukratiske kontrolforanstaltninger og regler, mod centralistiske budgetstyringsmodeller og give den lokale kreativitet plads. På skolebestyrelsens og MED udvalgets vegne Louise Bøgelund Kurt Schandorph Jan Pedersen Skolebestyrelsesformand Skoleleder næstformand MED udvalget 20

22 !"# $%&!!&"" %#'# () # ")) *+, *+, -,.)"" "- /, 0*+, (, 1 ))# # 2, % 3. ") 1,, *+,,1,,# o 4, (. # o 5,.02 6 # /,11,, 7,, # 0,1,...,,, #,,,, 1,. 1# 8, : ;

23 Høringssvar til besparelser for budget : Til børn- og ungeudvalget Seden den 4. juli 2011 Det er med stor beklagelse at læse at der skal spares så mange penge på vores børn og deres fremtid. Det er svært at se den røde tråd mellem at vi skal have verdens bedste skole og samtidig skal spare omkring 370 millioner de næste fire år. Dette kan ikke lade sig gøre uden at vi kommer til at forringe vores børn og unges muligheder og hverdag kolossalt. Der er lavet forskellige forslag til hvorledes man kan finde de penge der skal spares og det synes lidt urealistisk at tro at man ved at sætte fokus på digitalisering kan finde op mod 2,5 mil. om året. Undervisningstid i skolen: Man ønsker også at reducere i timetallet over hele linen og derved kunne spare personale men er det det vi vil? Det kan ikke undgås, at hvis der kommer flere børn og specielbørn i klasserne og der ydermere reduceres i undervisningen vil der blive mindre tid til den enkelte elev og derved vil vores undervisning blive utrolig forringet. Der har allerede været flere store medie-omtaler omkring skoler som ikke længere kan leve op til minimumstime antal på grund af besparelser. Som en skole der arbejder under et forsøg med DBL i indskolingen, syntes ovenstående endnu svære og det hænger ikke sammen med ønsket om heldagskole og andre læringsmiljøer. SFO: Der er mange som vil blive berørt af at skære i åbningstiderne og sætte taksten op, der kunne godt være en stor frygt for at man derved kommer til at lave større forskel på dem som har råd og dem som ikke har. Med forslaget om 5 faste lukke uger, har kommunen også derved fastlagt ferien for samtlige familier i Odense kommune med skolebørn. Det kan ikke være rigtigt, at kommunen kan bestemme hvornår personale og forældre skal holde ferie, det forringer bestemt børns muligheder for at komme væk fra hjemmet og hverdagen, da de ferieperioder som er nævnt er de dyreste at holde ferie i. Det kan bestemt heller ikke være motiverende for personalet i SFO, at de skal se deres valgfrihed af fridage indskrænket. Teksten med flere har omsorgsdage som en del af deres overenskomst, glæder bestemt ikke os alle, så det syntes noget grænseoverskridende at skrive dette i generelle vendinger, omsorgsdage bruges i øvrigt oftest ved sygdom, så det syntes svært at bruge dem 2 gange. Fritidsaktiviteter: Besparelser på fritidsområdet, musikskolen, ungdomsskolen, reduktion af tilskud på folkeoplysningsloven og forhøjelse af takster på svømmerhaller og is stadion vil betyder at færre børn får mulighed for at deltage i de fritidsaktiviteter kommunen/klubberne tilbyder. Dette betyder vi kommer til at se flere børn på gaden i deres fritid, som følge af pengene i kan række til alt i de enkelte familier. Øvrige områder: Der skal også spares personale i børnehusene men tør vi det? Hvor tit læser man ikke om at der er sket ulykker pga. manglende opsyn med vores børn, skulle dette blive bedre af at der komme færre personaler. Besparelses på vores børnetandpleje, er bestemt heller ikke fremmende i den forbyggende proces. Konklusion: Det som man kunne frygte og allerede nu ser en stor tendens til, er at folk, som har råd, sætter deres børn i privatskoler for at sikre at børnene får en god uddannelse, men hvad med de mange mennesker der ikke har de muligheder, hvad skal de? Bare se til, at deres børn ikke får en god 22

24 uddannelse og derved mulighed for at sikre sig fremover? Vi har svært ved at se besparelserne vil minimere antal af friskoler, så vi kommer bare til at se at omkostningerne flyttes. Nej børn- og ungeudvalget skulle have stået mere fast i processen med skolelukninger. Havde man lukke det oprindelige antal skoler, havde man opnået en større besparelse. De forslåede besparelser er bestemt ikke fremmende for folkeskolen, som forældre til børn i folkeskolen, har vi svært ved at kunne acceptere den hverdag, der er i vente. Besparelserne burde kunne løses på en anden måde, således at det ikke rammer vores børn og unges fremtid så hårdt. Kunne man forestille sig at de penge som Odense investere i vores nye supersygehus, byfornyelsen på havnen osv., ikke var nødvendige og derved kunne bruges på børn-ungeområdet? Der skal tænkes kreativt for at vores børn og unge ikke bliver tabt på gulvet. Så med ovenstående kan vi som skolebestyrelse på Seden skole ikke bakke op omkring de stillede forslag og forringelse som der planlægges at tilbyde os. Vi ser os derfor nødsaget til at udtrykke vores største modvilje mod budget oplægget for Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Seden skole 23

25 MED på Sct. Hans skole er uforstående overfor, at vi som folkeskole endnu engang står for skud, når kommunen mangler midler. Vi har netop været igennem en stor sparerunde, hvor 4 skoler er blevet lukket, og rigtig mange af kommunens skoler er påvirket på den ene eller den anden måde. Vi har en kommentar til rigtig mange af jeres forslag, men vil nøjes med at sætte ord på følgende spareforslag. I foreslår, at man deler ved 28 elever i stedet for, som nu, ved 26 elever. Det er katastrofalt, at ændre elevernes antal i klassen. Al forskning viser, at mange elever skaber meget uro, og at uro ubetinget er det parameter, der beviseligt påvirker indlæringen mest i negativ retning. Det er selvfølgelig de dårligst funderede elever, der først rammes af så store klassekvotienter, men også de 5 % dygtigste elever, som vi også i folkeskolen skal hæge om, får ikke den rette udfordring pga. manglende tid. Statistik er taknemmelig, og på papiret ser det jo ikke voldsomt ud, at den gennemsnitlige klassekvotient går fra 20,7 til 22,1, men det dækker over store forskelle, og i hver klasse, der oprettes med 28 elever, vil der komme flere elever, som ikke får lært det, som kræves for at komme videre i uddannelsessystemet. Folkeskolen er ligeledes under pres fra privatskolerne og her er et vigtigt parameter for forældrenes valg klassekvotienten, så undlad besparelsen på dette område. Forslaget om midlertidigt at reducere i undervisningstimetallet, som jo er skolens kerneydelse, er helt uhørt. Byrådet i Odense besluttede at give 14 mil. i 2010, så alle skoler kunne komme op på vejledende timetal, nu vil man så at sige fodre hunden med dens egen hale, først reduceres bevillingen, så der ikke er råd til vejledende timetal, og efterfølgende betales et konsulentfirma for at finde besparelser, som man så på skolerne kan vælge at bruge til at få vejledende timetal tilbage. 24

26 På SFO's område er der forslag om reduktion af både den ugentlige åbningstid samt antallet af åbne uger om året. Begge forslag er med til at skabe en generel forringelse af vilkårene for børn, forældre og medarbejdere i SFO'en. Allerede med de nuværende fire ugers ferielukning, fremgår det af tilmeldingerne, at forældregruppen ikke finder det alternative pasningstilbud attraktivt. Kun ganske få benytter det, da man ikke ønsker pasning i fremmede miljøer, hvor gode de end måtte være. Med endnu en uges lukning vil det blive desto sværere for familierne at få ferierne til at hænge sammen. Reduktionen i feriepasningen er en besparelse med social slagside, som især vil ramme familier med et lille netværk samt eneforsørgere. Reduktionen i den ugentlige åbningstid på en time og et kvarter vil ramme forældre og børn, i form af en mere stresset hverdag, samt medarbejderne i form af flere arbejdsløse pædagoger. Det er svært at se logikken i, at disse spareforslag akkompagneres af et forslag om takstforhøjelser på 100 kr. om måneden for børn i SFO. Det giver ganske enkelt ikke mening. Men hvad værre er, kan det risikere at afstedkomme udmeldte børn i stadigt større omfang og dermed en underminering af grundlaget for at drive en ordentlig SFO. Det er en ommer! 25

27 26

28 27

29 Høringssvar til Oversigt over ideer til reduktioner Børn- og Ungeudvalget, juni 2011 Niels Bohrs Alle Odense SØ Tlf.: Odense d. 17. august 2011 Bækholmskolen udtrykker hermed stor bekymring for konsekvenserne af reduceringer i elevernes timetal i fagene. Det er uden for diskussion at elever med de vanskeligheder, som kendetegner Bækholmskolens målgruppe, vil lide under manglende tid til indlæring; men langt mere alvorligt er de følger, som vil komme når lærere ikke gives tid til at etablere de relationer, som sikrer at eleverne gives mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og selvfølgelig også fagligt. På den lange bane skal tid til undervisning være med til at fastholde de gode resultater skolens elever gennem flere år har opnået og stadig sikre dem muligheder for at komme videre i de uddannelser, som ligger efter grundskolen. Det er skolens primære opgave at sætte eleverne i trivsel og de behov eleverne har kræver tillid og tid for at kunne blive tilgodeset. Bækholmskolen appellerer til, at det vejledende timetal i fagene fastholdes på alle klassetrin. På en specialskole er der i udpræget grad brug for ledelsesmæssig opbakning til sikring af en fleksibel opgaveløsning og til guidning og coaching i forhold de udfordringer skolen møder med afsæt i målgruppen. Mængden af eksterne samarbejdspartnere er betydelig Derfor opleves det uhensigtsmæssigt, at den tryghedsskabende faktor ledelsen er for medarbejdere og elever, reduceres samtidig med, at medarbejderne udfordres og belastes yderligere ved nedskæringer i ressourcen til løsning af den primære opgave. Generelt er børn og familier i skolens målgruppe svært belastede og vi vil gerne udtrykke bekymring for at de ressourcer, som eks. skal forhindre anbringelser beskæres. Der er sat fokus på at nedbringe antallet af anbringelser og i den sammenhæng spiller Bækholmskolen en vigtig rolle til at mindske antallet af anbringelser.. Det er derfor vigtigt at Bækholmskolen bevarer de ressourcer der skal være med til for at eleverne kan bringes i trivsel og dermed undgå anbringelse. Der hvor anbringelser alligevel er nødvendige, skal eleven, elevens forældre og samarbejdspartnere kunne have tillid til, at Bækholmskolen er et kvalitativt alternativ. 28

30 Derfor skal der sikres tid til opgaven. Tid er en afgørende faktor for at skabe udvikling hos skolens målgruppe Venligst _ Bækholmskolens MED-udvalg, 29

31 Stina Willumsen Rådmand Odense Kommune Børn og Ungeforvaltningen Paarup d. 15/ Høringssvar til budget Hvor dårlig en folkeskole kan vi egentlig være bekendt?? Høj faglighed, bedre rustet til uddannelse efter folkeskolen, spændende læringsmiljøer, trygge rammer, øget mulighed for læring, inkluderende fællesskaber, øget trivsel, motiverede elever og skolen skal sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Ovenstående linjer består af uddrag fra visionen for folkeskolen i Odense 2020, som blev vedtaget i Børn - og Ungeudvalget 14. december Så meget desto sværere har det været at læse de udsendte besparelsesforslag for budgettet Der har nu været gentagne sparerunder og set i lyset heraf, er det helt umuligt at vælge og acceptere yderligere besparelsestiltag, idet dagligdagen for lærere og elever endnu ikke er faldet på plads efter den seneste runde af besparelser. Besparelser kan i den givne situation muligvis være nødvendige. Hvor præcist de er mindst dårlige, er det ikke muligt for os at anvise, men for elevernes trivsel og læring, arbejdspladsen og medarbejdernes engagement er tilbagevendende besparelser i det beskrevne omfang en trussel mod vores gode skole i Odense Kommune. For at kunne levere en god ydelse til elever og forældre skal vi holde fokus på kerneydelsen og have arbejdsro. Derfor må politikerne prioritere at støtte skolen i Odense i at være inklusionsparat og i at skabe gode lærings- og arbejdsmiljøer. Politikerne må rette blikket mod bureaukratiske kontrolforanstaltninger og centralistiske styringsmodeller. Samtidig er det politikernes ansvar, at skolerne får arbejdsro og sikre, at nye tiltag forankres og derved danner grundlag for det gode læringsmiljø. Regeringens vision om, at Danmark skal være et vidensamfund, der sælger sin viden, harmonerer overhovedet ikke med flere besparelsestiltag. Dertil kommer, at færre og færre tager en videregående uddannelse, og af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, dropper flere og flere ud. Folkeskoleeleverne bliver testet i Pisa-undersøgelser og diverse læsetests og klarer sig dårligere, end de lande vi gerne vil sammenligne os med. Der er ikke 30

32 penge til nye lærebogssystemer, og de lærebogssystemer, der er på skolerne, er forældede. Det er meget svært at komme op i niveau, når midlerne ikke er til rådighed. Hvad angår de konkrete besparelsesforslag på SFO området, kan vi kun frygte, hvad det kan få af alvorlige konsekvenser for det forebyggende arbejde med børn i SFO. Forholdene som følge af besparelserne kan blive så ringe, at forældre måske vil overveje at finde andre alternativer for SFO. Det er så vigtigt for et barns skolestart, at der er tryghed og voksne omkring det i den første tid - dette er ikke muligt med så store besparelser, derved kan vi få en masse utrygge børn med dårlig trivsel. Siden middelalderen har man som forældre kunnet sende sit barn i skole med en vished om, at det meste er blevet bedre, siden man selv gik i skole. Det er ikke nødvendigvis længere tilfældet. Der er flere forhold, der er blevet klart ringere. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er skolerne, der skal holde for igen i Odense Kommune. Det gavner på ingen måde folkeskolen og harmonerer meget dårligt med de visioner, der er på skoleområdet. Det er svært at se Fremtidens skole, og hvad den kommer til at indeholde. Vi vil kraftigt opfordre til, at I lever op til jeres ansvar som ansvarlige politikere og træffer de valg, som er nødvendige for, at vi har og fortsat vil have en skole, vi kan være bekendt. Vi kan jo ikke alle sende vores børn på privatskole! Skolebestyrelsen på Paarup Skole 31