Evaluering af 12 timers vagter

Transkript

1 Rapport Evaluering af s vagter Peter Barner-Rasmussen Kvalitetskoordinator Maj 3

2 I projektet deltog alt plejepersonale på de involverede afdelinger, såvel sygeplejersker - medlemmer af DSR - som sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter - medlemmer af FOA. Hvor der i rapporten står sygeplejersker, skal der således læses sygeplejersker, sygehjælpere eller social- og sundhedsassistenter Rapport om Evaluering af s vagter er udarbejdet af Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt, maj 3. Trykt i Ringkjøbing Amt Kan rekvireres ved henvendelse til Kvalitets- og Udviklingsafdelingen, Herning Sygehus, 7 Herning, tlf tsbvm@ringamt.dk, eller downloades fra - Amt og opgaver - Sundhed og sygehuse - Kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet - Publikationer

3 Indhold Side Sammenfatning Baggrund Materiale og metode Resultater Før vagten Efter vagten Kommentarer Gruppeinterview Bedst og værst ved s vagter Fejl og utilsigtede hændelser Øvrige spørgsmål Diskussion Litteratur Bilag. Spørgeskema Bilag. Vejledning Bilag 3. Brev til interviewdeltagere med guide Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

4 Sammenfatning Med KTO-aftalen for 999 blev der åbnet yderligere muligheder for at indgå decentrale aftaler om bl.a. arbejdstidsregler. De lokale parter skal have størst mulig indflydelse, og arbejdsmiljøforhold og sammenhæng mellem produktion, arbejde og familieliv skal indgå. Det blev anbefalet at evaluere lokale aftaler. På Herning Sygehus var Modtagelse / skadestue først med at indgå en lokal aftale med DSR om s vagter i weekenden. Formålet hermed var bl.a. at komprimere personalets vagter, så den enkelte holder vagt hver 3. frem for hver. weekend. Et medicinsk sengeafsnit, B, ønskede også at åbne denne mulighed og kom med i et forsøg. I forståelse med Dansk Sygeplejeråd, Ringkøbing Amtskreds, blev Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet bedt om at evaluere forsøgsordningen. Forsøget løb i perioden. november - 3. marts 3. De vagthavende sygeplejersker udfyldte et spørgeskema efter hver vagt, og der blev foretaget et gruppeinterview ca. midtvejs i forsøgsperioden. Resultaterne bekræfter erfaringerne fra litteraturen: Personalet, der selv har valgt denne arbejdstilrettelæggelse, er tilfredse med at få reduceret tætheden af weekend-vagter. Omkostningerne er mere belastning i arbejdsweekenderne. Der er ikke tegn på, at de længere vagter påvirker kvalitet og kontinuitet i sygeplejen. Det kan antages, at sådanne arbejdstidsaftaler blive yderligere udbredt, og fordelene opvejer sandsynligvis ulemperne. Forudsætningerne for succes er bl.a., at det involverede personale selv får maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen, at det er frivilligt, og at forholdet mellem mere og mindre erfarent personale tillader det. Baggrund På Herning Sygehus havde Modtagelse / skadestue i flere år overvejet, hvordan antallet af weekendvagter kunne reduceres. Én måde at opnå dette ville være at overgå fra 8-timers til -timers vagter i weekenden. Man var dog i første omgang bekymrede ved, om dette kunne have en dårlig indflydelse på arbejdsmiljøet. Efter at KTO-aftalen for 999 åbnede muligheder for at indgå decentrale aftaler om bl.a. arbejdstidsregler, blev der dels udgivet en pjece (), dels beskrevet erfaringer fra andre sygehuse (, 3). Så i september tog man igen fat på emnet. Alle medarbejdere blev spurgt, om de ville indgå i en forsøgsordning med -timers vagter lørdag og søndag. Fireogtredive ud af 37 svarede ja hertil. På et afdelingsmøde i januar orienterede fællestillidsrepræsentanten om mulighederne, og en arbejdsgruppe udarbejdede et sæt overordnede rammer. På grund af overenskomstforhandlinger var det først muligt at få et møde i stand med Dansk Sygeplejeråd i september. Her blev ordningen aftalt, herudner at der blev foretaget en evaluering af ordningen, hvilket var en forudsætning for Dansk Sygeplejeråd, Ringkøbing Amtskreds. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

5 Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsnet blev kontaktet, og det blev aftalt at spørge alle vagthavende ved spørgeskema i alle vagter i weekenden - såvel -timers som 8-timers for at have et sammenligningsgrundlag - i hele den aftalte forsøgsperiode. november - 3. marts 3. Desuden ville man følge op med et gruppeinterview ca. midt i dataindsamlingsperioden. Et medicinsk sengeafsnit - B - på samme sygehus havde haft tilsvarende planer og fik DSR s tilslutning til at komme med i forsøget. Materiale og metode Materialet består af spørgeskemabesvarelser fra samtlige weekends i perioden. november - 3. marts 3 fra de to afsnit: Modtagelse / skadestue i Kirurgisk Center og medicinsk afsnit B fra Medicinsk Center. Da personalet er blevet lovet anonymitet, kan den nøjagtige svarprocent ikke angives - det ville kræve, at man sammenholdt tjenestetidsplaner med spørgeskemabesvarelserne. En gennemgang af datamaterialet viser dog, at der foreligger besvarelser fra samtlige weekends i et sådant antal, at bortfaldet vurderes som minimalt. Spørgeskemaet blev udviklet i samarbejde med Modtagelse / skadestue, der kom med udspil til de ønskede variable, som Kvalitetsafdelingen derefter indarbejdede i et spørgeskema. Der spurgt til træthed før og efter vagten, til hvorvidt sygeplejersken havde de fornødne pauser, om hun havde fri på det planlagte tidspunkt, om sygeplejerskens egen vurdering af kontinuitet og kvalitet af den udførte sygepleje samt om sygeplejerskens helhedsindtryk af vagten. Der var desuden plads til at skrive fritekst, og der blev opfordret til navnlig at gøre dette, hvis man ikke havde været tilfreds med vagtens forløb. Spørgeskemaet er vist i bilag og vejledningen i bilag. Der indgår i alt. besvarelser: 3 fra B og 69 fra Modtagelse / skadestue, fordelt med 33 vagter påbegyndt fredag, 367 påbegyndt lørdag og 33 påbegyndt søndag. 56 besvarelser er fra -timers vagter og 557 fra 8-timers vagter. I enkelte tilfælde har vagten været på 9 timer. Disse er inkluderet i 8-timers gruppen. I resultatafsnittet er den procentvise fordeling af besvarelserne vist spørgsmål for spørgsmål og afdeling for afdeling. For hver afdeling er sammenlignet mellem 8-timers og -timers vagter, og forskelle er testet med Mann-Whitney s test (Fisher s exact test ved * tabeller). Afdelingerne er så forskellige, at det ikke findes interessant at teste eventuelle forskelle mellem svarfordelingerne på de to afdelinger. De er dog ikke mere forskellige, end at svarfordelingen i det samlede materiale er vist i tabellerne. Der blev afholdt et gruppeinterview den 3. januar 3, ca. midt i evalueringsperioden. Der deltog fem sygeplejersker fra Modtagelsen og fire fra B, udpeget af afsnittene selv. Afdelingssygeplejerskerne deltog ikke. Interviewet indledtes med en affinity-analyse på spørgsmålene om det bedste og det værste ved -timers frem for 8-timers vagter, og der blev fortsat med en samtale omkring udvalgte emner. Interviewguiden er vist i bilag 3. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 3 af 5

6 Resultater Før vagten B Udhvilet Nogenlunde udhvilet 3 Lidt træt 5 Temmelig træt 3 3 P Modt , Alle ,3 Tabel. Hvordan havde du det, da du startede på vagten? Procent Det første spørgsmål gik på sygeplejerskens oplevelse ved vagtens begyndelse. Det var mest med for at sikre mod en eventuel skævhed i form af, at træthed ved vagtens begyndelse kunne medføre træthed ved vagtens afslutning. Der ses en beskeden tendens til, at sygeplejerskerne i Modtagelsen oplever sig lidt mindre udhvilede, når de begynder på en -timers vagt, end når de kun har at se frem til. Det er dog kun i 6-8 % af tilfældene, sygeplejersken sætter sit kryds ved træt frem for udhvilet. Sygeplejerskerne på B oplever sig trætte i begyndelsen af -8 % af vagterne, ikke signifikant forskelligt mellem 8- og -timers vagter. B Mest privat 5 8 Mere privat end arb. 9 Mere arb. end privat 8 Mest arbejdet 8 3 P Modt ,3 Alle ,5 Tabel. Hvis du følte dig træt, hvad var så årsagen? Procent (Kun svarpersoner, der havde svaret, at de var lidt eller temmelig trætte ved vagtens begyndelse) Spørgsmålet blev fulgt op med et spørgsmål, om der var arbejdsmæssige eller private årsager til trætheden. En del, der krydsede sig udhvilede, havde også besvaret dette spørgsmål, så i tabel er kun de svarpersoner medregnet, som havde svaret, at de var trætte før vagten. Det drejer sig kun om i alt 95 bevarelser. Alligevel er der en tydelig tendens til, at man opfatter arbejdet som årsag til trætheden, når man begynder på en s vagt. Forventningen hos sygeplejersken er formentlig medbestemmende for, hvordan hun oplever trætheden. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

7 Efter vagten B Ja, helt Ja, delvis 9 Nej, ikke helt Nej, slet ikke P Modt , Alle ,3 Tabel 3. Havde du de pauser, du havde brug for? Procent Spørgsmålet om pauser i arbejdet bliver mere aktuelt, når man arbejder længere. På B opleves pauserne utilstrækkelige i 3-5 % af tilfældene, næsten ens for 8- og -timers vagter. I Modtagelsen opleves dette signifikant hyppigere i -timers vagter. B Ikke træt 5 Lidt træt 39 Noget træt Meget træt 5 5 P, Modt , Alle , Tabel. Hvordan havde du det, da du gik fra vagten? Procent En væsentlig arbejdsmiljøfaktor er oplevelsen af træthed ved vagtens afslutning. Her er der tydelig forskel mellem 8- og -timers vagter på begge afsnit. Tallene kan dog også tolkes som, at det er hårdt arbejde at gå i weekendvagt. Selv ved 8-timers vagter er det kun hver fjerde til hver tredje, der erklærer sig ikke træt. Der er ikke overraskende en stærk sammenhæng (korrelation) mellem, hvorvidt man følte sig træt ved vagtens begyndelse og ved dens slutning (Spearman s Rho =,3, p <,). Ja Nej P 85 5 B 86 Modt Alle Tabel 5. Havde du fri på det planlagte tidspunkt? Procent Spørgsmålet om at kunne gå fra vagt til det planlagte tidspunkt udviste ingen væsentlige forskelle mellem 8- og -timers vagter. Efter i alt vagter svarede Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 5 af 5

8 sygeplejersken Nej til spørgsmålet. De 33 oplyste at være gået fra mediant en time før planlagt (kvartiler 3 - minutter), mens andre 67 oplyste at være gået fra mediant ½ time efter det planlagte (kvartiler 5-6 minutter). Disse tal er de samme for 8- og -timers vagter. B Fuldstændig Nogenlunde 5 7 Ikke helt 6 Slet ikke P Modt Alle Tabel 6. I hvilket omfang har det i denne vagt været muligt for dig at opretholde kontinuiteten i sygeplejen - at tage dig særlig af din(e) egne patient(er) - at gøre dine egne patienter færdige osv? Procent De valgte resultat-indikatorer var som anført sygeplejerskens oplevelse af kontinuitet og kvalitet i vagten samt hendes helhedsopfattelse af, hvordan vagten var gået. Af tabel 6 fremgår, at kontinuiteten i over 95 % af tilfældene oplevedes som fuldstændig eller nogenlunde god, statistisk uden forskel mellem 8- og -timers vagter. B Fuldstændig 6 59 Nogenlunde 3 38 Ikke helt 7 3 Slet ikke P Modt Alle Tabel 7. I hvilket omfang har du været tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du har udført? Procent Et helt tilsvarende billede tegner sig af sygeplejerskernes egen vurdering af kvaliteten af deres arbejde. Regulært dårlig sygeplejekvalitet er ikke et udbredt problem, når man spørger på denne måde. B Fuldstændig 5 5 Nogenlunde 8 Ikke helt 8 Slet ikke P Modt Alle Tabel 8. Hvordan er vagten som helhed gået? Procent Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 6 af 5

9 Sygeplejerskernes generelle oplevelse af vagterne udviser et lignende billede. På sengeafsnittet B opleves 8-timers vagterne værre end -timers vagterne, men ikke i et omfang, så det er statistisk signifikant, når man vurderer besvarelserne på den valgte ordinalskala. Slår man imidlertid Fuldstændig og Nogenlunde sammen på den ene side og Ikke helt og Slet ikke på den anden side og tester som en * tabel med Fisher s exact test, bliver forskellen netop signifikant (P =,). Kommentarer Spørgeskemaet sluttede med formuleringen: Har du noget, du vil fortælle om denne vagt, som kan bidrage til forståelsen af fordele og ulemper ved henholdsvis - og 8 timers vagter, så beskriv her. Det gælder navnlig, hvis du ikke har været tilfreds med vagtens forløb. Der forekom i alt 7 udsagn i denne rubrik, en stor del var dog mindre præciseringer. Den korte version af disse udsagn er, at det er hårdt arbejde at gå i weekendvagt -. Hvis der kan ses nogen forskelle mellem 8- og -timers vagter, er det til de sidstes fordel. Navnlig bemærker en del fra sengeafsnittet, at det er en fordel at afløse den samme, som afløste én selv tidligere. Det opleves, at det bedrer kontinuiteten i plejen - uden at det som anført har kunnet ses på de kvantitative besvarelser. Gruppeinterview For at supplere den kvalitative information, som deltagerne skrev på spørgeskemaerne, gennemførtes et gruppeinterview. Deltagerne kom fra begge afsnit ud fra en opfattelse af, at der var mere stof, der var fælles end der var forskelligt, og for at få valideret synspunkterne på tværs af to forskellige sygeplejefaglige miljøer. Interviewet fandt sted den 3. januar 3, efter at der var foretaget en midtvejsevaluering på baggrund af de 8 skemaer, der var tastet ind frem til 5. januar. Der deltog 5 sygeplejersker fra B og fra Modtagelsen. Interviewguiden blev meddelt deltagerne i et brev godt en uges tid i forvejen (bilag 3). Bedst og værst ved s vagter Interviewet indledtes med en affinity-analyse med spørgsmålet: Hvad er det bedste og hvad er det værste ved at gå i s vagter frem for i s?. Deltagerne skrev deres stikord til henholdsvis bedst og værst på gule lapper, der blev sat op på tavlen og tematiseret. Det bedste rummede temaerne: Patientkontinuitet, Ressourcer og tid, Team-ånd, Flere fri weekender, Andet. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 7 af 5

10 Under det sidste var der et udsagn om, at Kolleger har skiftet fra 8 til, efter at vi er startet. Dette udsagn blev ikke kvantiteret. Der var bred enighed om, at man når at kende sine patienter bedre, når man er sammen med dem i frem for i -... man ser patienterne vågne før natten. Ressourcer og tidsbesparelser går mest på, at man bruger mindre tid på rapport ved færre skifter, og man... har længere tid til at gøre tingene færdige. Når man er sammen med kollegerne i,... øges sammenholdet, og man... lærer hinanden bedre at kende. Men den væsentligste fordel ved s vagter er og bliver Flere fri weekender - bedre familieliv Siden med det værste endte med lidt færre kategorier og flere enkeltstående udsagn. Et tema blev kaldt Mere arbejde, mindre fritid i de weekender, hvor man så var på arbejde: Hele weekenden går med arbejde + sove, og det er Længe væk fra familien. Træthed var et andet tema: Hårdt med s arbejde, hvis der er travlhed hele vagten. Så er det nemmere at klare. Oplevelsen af ikke at have overskud til de pårørende ved pludseligt dødsfald fyldte nogle udsagn:... der er dårlige patienter døde med omsorg for pårørende, så er energien næsten opbrugt søndag sidst på vagten. Nogle udsagn blev kategoriseret i to temaer specifikke for henholdsvis det medicinske sengeafsnit og Modtagelsen. I Modtagelsen klagede nogle over, at det er hårdt at være koordinerende i, mens det på sengeafsnittet oplevedes vanskeligt at bytte vagter. Diskussionerne tydede på, at de strukturelle forhold er lidt forskellige på de to afsnit. Blandt de ikke kategoriserbare udsagn forekom fx: Sårbar ved sygdom eller skæve helligdage er ikke med. Et udsagn fastslog, at I modtagelsen varierer arbejdstyngden meget, så i perioder er der rigeligt med pauser, i andre er det ikke altid muligt at holde det fornødne fri, og det diskuteredes, i hvilket omfang dette er specifikt for Modtagelsen, eller om ikke det kan passe på de fleste sygehusafsnit med akut modtagelse. Efter affinity-analysen kunne fordele og ulemper resumeres som følger: Fordele Flere friweekender Bedre patient-kontinuitet. Bedre samarbejde med kolleger. Ulemper Arbejdsweekend = arbejde. Længere arbejdsweekend. Figur. Resume af fordele og ulemper ved - timers vagter Fejl og utilsigtede hændelser Intervieweren forsøgte længe og ihærdigt at belyse spørgsmålet: Laver man flere fejl, når man går i s vagter end når man går i s?. Deltagerne var enige om, at det teoretisk kunne tænkes, men ingen havde oplevet det eller hørt om nogen, der havde. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 8 af 5

11 Øvrige spørgsmål Interviewet afsluttedes med en serie hypotetiske (cirkulære) spørgsmål. Samtalen blev optaget på bånd som hukommelsesstøtte, og intervieweren tog åbent referat. Hvis en anden afdeling påtænker at gå i gang som I med s vagter, hvilke gode råd vil I så give dem? Praktiske opgaver skal deles ud over hele døgnet - alles ansvar. Valgfrihed - læg det åbent ud. Dem, der vil fortsætte i, kan få et problem, som der skal tages hensyn til. Man skal acceptere hinandens valg. Synliggøre arbejdsfordelingen. Fleksibilitet. Høre andres erfaring. Fordeling mellem nye & gamle - ikke for mange nye i forhold til erfarne. Lokalaftaler mht frihed osv. Hvad må der i hvert fald ikke ske? Presset til at ta -timer. Ordentlig planlægning - god tid ferie, sygdom. Jeres fagforening er jo også interesseret i detteher - hvordan vil I råde dem til at forholde sig? Frivillighed. Guleroden = flere friweekends. s vagter er både en fordel & ulempe. Legaliser pauser (Lokalaftale) (også for ). Krav om 3 mdrs. arbejdsplan (også for ). Hvad skulle der til, for at I ville råde en afdeling fra at arbejde med s vagter? Vagtplanen skal kunne nå sammen - der skal være folk nok, der vil gå i timers vagt. Ikke for mange nyuddannede. Positiv stemning - hvis der er for få, der vil, duer det ikke. Sufficient bemanding. Afdelingen skal ville det - ikke krav fra arbejdsgiver. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 9 af 5

12 Diskussion Der er sagt og skrevet overordentlig meget om mulighederne for individuelle arbejdstidsaftaler, og der er ingen tvivl om, at dette er en faktor, som arbejdsgiverne er nødt til at tage med i deres overvejelser om rekruttering og fastholdelse. De samme parter, der står bag den tidligere nævnte pjece (), har en hjemmeside - personaleweb () - der opfatter sig som portal for personalepolitiske emner, herunder arbejdstilrettelæggelse. På Hospitalnet, en vidensportal specielt for sundhedsvæsens planlægning, organisation og ledelse, er der ligeledes flere henvisninger til erfaringer fra bl.a. Århus, Ålborg, Næstved, Sct. Hans Hospital mfl. (5). Dansk Sygeplejeråd lod i en arbejdsmiljøkonsulent gennemgå litteraturen. Hendes konklusion var forsigtigt positiv, og DSR lagde op til, at ordninger skal evalueres - sådan som også denne er blevet det (6). En britisk oversigtsartikel fra som notatet fra DSR lænede sig til - konkluderede, at der er modstridende forskningsresultater, og at der sandsynligvis er fordele og ulemper ved både 8- og -timers skift (7). I Danmark er der betydelig interesse for feltet. Arbejdsmiljøinstituttet har en interessegruppe under titlen Lange dage - korte uger (8), og på arbejdsmedicinsk afdeling på Ålborg sygehus findes et Center for ArbejdsTidsforskning (9), hvis hjemmeside dog ikke er opdateret siden efteråret. Det er herfra, de punkter for hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skifteholdsarbejde stammer, som også er optrykt i KL s mfl. s pjece (). Tidsskriftet Sygeplejersken har behandlet emnet ud fra erfaringerne fra intensivafdelingen på Hillerød Sygehus (). Titlerne antyder igen - med arbejdsforskeren Henrik Bøggilds udtryk - at der er tale om et valg mellem pest og kolera. Vagter er uundgåelige i sygehus- og sundhedsvæsenet. Udfordringen er at organisere sig bedst muligt og at reducere skadevirkningerne af skifteholdsarbejdet mest muligt. På begge de afdelinger, hvis erfaringer her rapporteres, er personale og ledelse indstillet på at fortsætte ordningen. Den foreliggende evaluering bekræfter erfaringerne fra litteraturen: Personalet, der selv har valgt denne arbejdstilrettelæggelse, er tilfredse med at få reduceret tætheden af weekend-vagter. Omkostningerne er mere belastning i arbejdsweekenderne. Der er ikke tegn på, at de længere vagter påvirker kvalitet og kontinuitet i sygeplejen. Det kan antages, at sådanne arbejdstidsaftaler vil blive yderligere udbredt, og fordelene opvejer sandsynligvis ulemperne. Forudsætningerne for succes er bl.a., at det involverede personale selv får maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen, at det er frivilligt, og at forholdet mellem mere og mindre erfarent personale tillader det. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

13 Litteratur. KL mfl. Decentrale arbejdstidsaftaler. En opfordring til at gå i gang - hvorfor og hvordan. Kbh.. Intensiv afdeling N. Silkeborg Centralsygehus. Projekt Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse! Internt notat afd. NR /JM 3. Falck L. s vagter. Intensiv afsnittet. Hillerød Sygehus. Frederiksborg Amt. Internt notat af Udateret notat fra DSR 7. Smith L, Folkard S, Tucker P, Macdonald I. Work shift duration: a review comparing eight hour and hour shift systems. Occup Environ Med 998; 55: Bjørnsson K. Kun i vagt hver tredje weekend. Lange nattevagter slider. Pest eller kolera. Sygeplejersken 3 (): - 5. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

14 Bilag. Spørgeskema Sygehusene i Ringkjøbing Amt Kirurgisk Center Modtagelse / Skadestue Herning Sygehus Weekend vagter i Modtagelsen Evalueringsskema Besvar de første spørgsmål, når du starter vagten: Personlig kode: Vagten påbegyndt dag den / Kl. Vagtform: Hvordan havde du det, da du startede på vagten? Udhvilet Nogenlunde udhvilet Lidt træt Temmelig træt Hvis du følte dig træt, hvad var så årsagen? Mest privat Mere privat end arbejdet Mere arbejdet end privat Mest arbejdet Besvar de følgende spørgsmål, når du går fra vagten: Havde du de pauser, du havde brug for? Ja, helt Ja, delvis Nej, ikke helt Nej, slet ikke Hvordan havde du det, da du gik fra vagten? Ikke træt Lidt træt Noget træt Meget træt Havde du fri på det planlagte tidspunkt? Ja Nej Hvis nej, hvor lang tid før eller efter gik du fra? minutter før / efter planlagt (HUSK at overstrege før eller efter) Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

15 I hvilket omfang har det i denne vagt været muligt for dig at opretholde kontinuiteten i sygeplejen - at tage dig særlig af din(e) egne patient(er) - at gøre dine egne patienter færdige osv? Fuldstændig Nogenlunde Ikke helt Slet ikke I hvilket omfang har du været tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du har udført? Fuldstændig Nogenlunde Ikke helt Slet ikke Hvordan er vagten som helhed gået? Rigtig godt Godt Lidt skidt Rigtig skidt Har du noget, du vil fortælle om denne vagt, som kan bidrage til forståelsen af fordele og ulemper ved henholdsvis - og s vagter, så beskriv her. Det gælder navnlig, hvis du ikke har været tilfreds med vagtens forløb. Når du går fra vagt, lægger du det udfyldte skema i kassen. Har du spørgsmål eller andet, du vil drøfte, er du velkommen til at kontakte kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen, tlf. dag lokal 63, aften 973 8, mobil 75. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 3 af 5

16 Bilag. Vejledning Evaluering af s vagter i weekenden. Vejledning Det har gennem lang tid været et ønske i Modtagelse / Skadestue på Herning Sygehus at ned- sætte antallet af weekend-vagter. Dette er nu blevet muligt foreløbig som et forsøg i månederne november til marts 3. En af forudsætningerne for, at forsøget kan fortsætte og evt. udbredes til andre interesserede afdelinger er, at forsøget evalueres. Ingen er interesserede i at indføre en reform, der har utilsigtede konsekvenser for arbejdsmiljøet. Derfor skal du udfylde et spørgeskema efter hver vagt fredag, lørdag og søndag, enten du har haft vagt i eller. Evalueringen udføres af Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Ansvarlig for undersøgelsen er kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen. For at sikre anonymitet - hvilket bl.a. er et lovkrav, når data skal behandles uden for afdelingen - skal du finde på en personlig kode, som du bruger, hver gang du udfylder et spørgeskema. Koden kan bestå af bogstaver og / eller tal, højst 8 tegn. Husk din kode, du skal bruge den samme hver gang. Det er kun dig selv, der kender koden. Vi skal vide, hvilken vagt det drejer sig om for at kunne undersøge udviklinger over tid, sammenligne dage og tider osv. Men du selv vil ikke kunne identificeres, hvis du ikke selv siger til. Når du møder i weekend-vagt, tager du et gult spørgeskema, der ligger på hylden lige under patientoversigtstavlen på vagtrummet. Du besvarer de første spørgsmål og opbevarer selv skemaet, til du går fra vagten. Når du går fra, udfylder du resten af skemaet og lægger det i den røde bakke, anden nederste hylde på reolen midt på vagtrummet. Anette Frahm sender evalueringsskemaerne til Kvalitetsafdelingen efter hver weekend. Kryds i rubrikker kan fortælle noget. Men en vigtig del af forståelsen af, hvad der sker, når man indfører s vagter, er historier og beretninger om dine og dine kollegers oplevelser med det. Derfor er der plads på spørgeskemaet til, at du kan skrive din fortælling, hvis du har noget på hjerte, som du synes har betydning. Jeres samling af historier kan blive en meget stærk kilde til forståelse. Ud over spørgeskemaerne vil nogle af Jer blive indbudt til et gruppeinterview en gang efter nytår. Her vil der blive lejlighed til at komme mere i dybden med Jeres personlige oplevelser. Men brug muligheden for at skrive på spørgeskemaet, mens du husker det. Har du på noget tidspunkt spørgsmål eller andet, du vil drøfte i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte evaluator, Peter Barner-Rasmussen, på apbr@ringamt.dk, telefon dag lokal 63, aften 973 8, mobil 75. Venlig hilsen Anette Frahm Peter Barner-Rasmussen Afdelingssygeplejerske Kvalitetskoordinator Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af 5

17 Bilag 3. Brev til interviewdeltagere med guide Gruppeinterview om -timers vagter Kære deltager i gruppeinterview om s vagter Tak for at du vil bruge tid på at være med til at videregive Jeres erfaringer med s vagter i weekenden. Som du sikkert véd, har der i flere år været en del diskussion om dette emne. Nogen har ment, at det var for farligt for patienterne, at folk ikke kunne holde til det osv, mens andre har ment, at der er flere fordele forbundet med at koncentrere sin arbejdstid på denne måde. I Modtagelsen og på afsnit B på Herning Sygehus er Dansk Sygeplejeråd gået med til en overenskomst på området, bl.a. på betingelse af, at forsøget evalueres. Det er derfor, I har udfyldt spørgeskemaer efter hver vagt, og det er derfor, vi inviterer Jer til et gruppeinterview. Selve interviewet kommer til at vare ca ½ time og vil blive foretaget af mig. Det bliver optaget på bånd som hukommelsesstøtte for mig. I det færdige produkt vil du og dine kolleger ikke kunne identificeres. Vi indleder med at brainstorme på spørgsmålet Hvad er det bedste og hvad er det værste ved at gå i s vagter frem for i s? I vil blive bedt om at skrive stikord på gule lapper (Post-it ), som vi sætter op og tematiserer. Herefter vil vi drøfte forskellene mellem at gå i s og s vagter - fordele og ulemper ved det ene og det andet. Jeg vil skrive stikord på en flip-over som sammenfatning af drøftelserne. Vi skal særlig drøfte spørgsmålet, om man laver flere fejl, når man går i s vagter end når man går i s. Dette vil foregå som en åben drøftelse, igen med båndoptagerstøtte og åbent referat. Til slut vil jeg stille mere åbne spørgsmål som fx: Hvad vil I råde andre til? Hvis en anden afdeling påtænker at gå i gang som I med s vagter, hvilke gode råd vil I så give dem? Hvad skulle de endelig sørge for der skete? Hvad må i hvert fald ikke ske? Hvad skulle der til, for at I ville råde en afdeling fra at arbejde med s vagter? Tænk gerne over spørgsmålene og gør dig klart, hvad du mener og hvorfor. Har du spørgsmål eller andet, du vil drøfte nærmere før interviewet, er du velkommen til at kontakte mig på ovenstående telefon eller . Venlig hilsen Peter Barner-Rasmussen Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 5 af 5