Bachelorprojekt januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt januar 2013"

Transkript

1 Bachelorprojekt januar 2013 Virtuel genoptræning til borgere med KOL - Et kvalitativt studie om motivation og compliance for hjemmetræning Virtual rehabilitation for patients with COPD - A qualitative study on motivation and compliance for home exercise Hold: FA09SY Forfattere: Mette Johansen, Betina Egeblad Jensen & Katrine Rasmussen Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Side 0 af 70 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961"

2 Forord For projektets tilblivelse var det af stor vigtighed, at vi kunne finde nogle borgere med svær og meget svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der indvilligede i at afprøve virtuel genoptræning. Vi vil derfor gerne sige tak til de syv borgere, der med stor imødekommenhed afsatte tid til at hjemmetræne med produktet, og efterfølgende delte deres oplevelser med os. Desuden vil vi takke de to fysioterapeuter som indvilligede i et samarbejde og udlånte otte virtuelle genoptræningsprodukter. Til sidst vil vi takke fysioterapeuten fra lungeholdet som med stor behjælpsomhed afsatte tid til, at vi kunne komme og præsentere vores projekt for borgerne og senere var behjælpelig med de fysiske rammer for fokusgruppeinterviewet. Side 1 af 70

3 Abstrakt VIRTUEL GENOPTRÆNING TIL BORGERE MED KOL - Et kvalitativt studie om motivation og compliance for hjemmetræning Forfattere: Metode vejleder: Faglig vejleder: Mette Johansen, Betina Egeblad Jensen og Katrine Rasmussen Jette Hammer, Lektor, Fysioterapeut, MHH, Dipl. Pæd. Anne-Merete Kissow, Fysioterapeut, exam.scient. idræt og cand.pæd. Uddannelsesinstitution: VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Januar 2013 Baggrund og formål: Mere end hver tredje dansker lever med en kronisk sygdom, og tallet er stigende. En af de mest ressourcekrævende kroniske diagnoser i Danmark er KOL, som skønnes at koste samfundet ca. 1,9 mia. kr. årligt. Mange borgere med KOL, har svært ved at gennemføre almindelige rehabiliteringsforløb, da de ikke har energien og kræfterne til at møde op på rehabiliteringscentret. Det er derfor interessant at undersøge om et velfærdsteknologisk produkt som virtuel genoptræning kan anvendes som et fysioterapeutisk redskab til at øge motivation og compliance for hjemmetræning hos denne gruppe borgere. Metode: Et kvalitativt studie baseret på et semistruktureret fokusgruppeinterview med fem borgere med svær og meget svær KOL. Genstandsfeltet for interviewet har været borgernes oplevelser og erfaringer med virtuel genoptræning, som de forinden har afprøvet i en testperiode på 16 dage. Resultater: Resultaterne har vist, at samtlige deltagere har været glade for at træne med virtuel genoptræning og anser det som et godt supplement til deres ugentlige holdtræning. De har oplevet en større grad af medbestemmelse over deres træning, idet de selv har bestemt hvilket tidspunkt på dagen, de ville træne, samt hvilke øvelser de skulle udføre. Derudover bliver produktets feedbacksystem samt fysioterapeutens virtuelle overvågning fremhævet som de største motivationsfaktorer. Den største barriere ved at træne med virtuel genoptræning har for deltagerne været teknikken samt størrelsen på skærmen. Konklusion: Deltagernes oplevelse med virtuel genoptræning som et supplerende træningstilbud har været positiv. De har alle givet udtryk for, at det virtuelle genoptræningsprodukt har haft en positiv indvirkning på deres motivation for hjemmetræning. Samtlige deltagere har udført hjemmetræning i overensstemmelse med anbefalingerne, hvorfor de alle har udvist compliance i testperioden. Nøgleord: Virtuel genoptræning, svær og meget svær KOL, motivation, compliance. Antal tegn: 335 Side 2 af 70

4 Abstract VIRTUAL REHABILITATION FOR PATIENTS WITH COPD? - A qualitative study on motivation and compliance for home exercise Authors: Supervisor: Academic advisor: Mette Johansen, Betina Egeblad Jensen and Katrine Rasmussen Jette Hammer, Lecturer, Physiotherapist, MHH, Dipl. Ed. Anne-Merete Kissow, exam.scient. sports, Physiotherapist and MA.(Ed.) in Educational Studies. Educational institution: Faculty of Physiotherapy, VIA University College in Aarhus Date: January 2013 Background and purpuse: More than one in three Danish citizens suffer from a chronic illness and the number is increasing. One of the most resource demanding chronic diagnosis in Denmark is chronic obstructive pulmonary disease (COPD), which is estimated to cost society DKK 1.9b every year. Many patients with COPD find it difficult to overcome a normal rehabilitation program due to lack of energy to attend the rehabilitation centre. Hence, it is found interesting to review if a health technology product such as virtual rehabilitation can be used as a tool within physiotherapy to increase motivation and compliance in terms of home exercising. Method: A qualitative study based on a semi-structured focus group interview with five patients with severe or very severe COPD. The aim of the interview has been to foster an understanding of how the five patients had experienced virtual rehabilitation throughout a 16 days trial period. Results: All participants have found virtual rehabilitation helpful and recognize it as a supplement to their weekly group training. The participants have found that they have been able to influence their rehabilitation to a greater degree as they could decide when to exercise during the day as well as which exercises to do. Furthermore the product's feedback system and the physiotherapist's virtual surveillance have been highlighted as particularly motivating factors. The greatest barriers of virtual rehabilitation have been related to operating the product and the size of the screen. Conclusion: The patients' experience with virtual rehabilitation as a supplementary training offer has been positive. All have expressed that the virtual rehabilitation product has had a positive effect on their motivation for home exercise. All participants completed the home exercise in accordance with the instructions for which reason there has been compliance during the trial period. Key words: Virtual rehabilitation, servere and very servere COPD, motivation, compliance. Side 3 af 70

5 INDHOLD 1. Indledning Formål Problemformulering Det Videnskabsteoretiske ståsted Forforståelse Metode Design Litteratursøgning Materiale Dataindsamling Videnskabsetiske overvejelser Databearbejdning Det teoretiske grundlag Motivation Compliance Resultater Fysisk aktivitet generelt Fordele ved virtuel genoptræning Ulemper ved Virtuel genoptræning Det sociale aspekt Deltagernes holdning til hjemmetræning Træningsprogrammet 36 Side 4 af 70

6 4.7 Sammenfatning Diskussion Metodediskussion Resultatdiskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 5 af 70

7 1. INDLEDNING Den økonomiske krise kradser i Danmark, og nedskæringer på de offentlige budgetter lægger massivt pres på det danske sundhedsvæsen. Krisens omfang og de udfordringer som står til at ramme det danske velfærdssamfund, underbygges yderligere af tendenser som: Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder samt bedre behandlingsmuligheder. Dette kan bl.a. få betydning for, at flere potentielle behandlings- og plejekrævende borgere i fremtiden vil blive mødt af personalemangel i sundhedsvæsenet (SST, 2007). Velfærdsteknologien For at imødekomme sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer er velfærdsteknologien vundet frem (SST debathæfte, 2009). I regeringsgrundlaget (2011) fremgår det bl.a., at velfærdsteknologi vil kunne gøre mange ældre mere selvhjulpne og samtidig bidrage til at dæmpe manglen på arbejdskraft (Klærke, 2011). De velfærdsteknologiske hjælpemidler anvendes af sundhedspersonale og af borgere med det formål at kompensere for nedsat funktionsevne og/eller til behandling af sygdom. Ved hjælp af teknologien kan borgernes egenbehandling og -omsorg understøttes, hvilket muliggør at både behandlingseffekt og borgernes livskvalitet bedres samtidig med, at sundhedsmæssige ressourcer frigøres (SST, 2005). Et af de helt nye velfærdsteknologiske produkter, som afprøves i flere danske kommuner, er virtuel genoptræning (Welfare Denmark, 2012). Virtuel genoptræning Virtuel genoptræning er udviklet af Welfare Denmark i tæt samarbejde med en række danske kommuner og Danske Fysioterapeuter (Ulrik Möll, Welfare Denmark, 2012). Produktet har i løbet af kort tid fået stor mediebevågenhed i både ind- og udland på baggrund af dets interaktive løsninger (Knudsen, 2012). Finansminister Bjarne Corydon udtaler bl.a. om virtuel genoptræning; det giver helt nye muligheder og frigør nogle menneskelige ressourcer til andre ting" (Krebs, 2012). Side 6 af 70

8 Det er Welfare Denmarks mål, at virtuel genoptræning skal skabe fordele for både kommuner, borgere og sundhedsfagligt personale. Produktet skal bl.a. ses som et suppleringsværktøj for fysioterapeuter i genoptræningsøjemed, der kan mindske tidsog arbejdskrævende opgaver uden en forringelse af kvaliteten. Håbet er at borgerne, ved brugen af virtuel genoptræning, vil opleve en større grad af medbestemmelse og ansvar i eget rehabiliteringsforløb, som yderligere vil medføre økonomiske besparelser for kommuner og borgere (Möll, 2012). Med virtuel genoptræning får borgeren udlånt en 20 tommer all-in-one-pc med et tilhørende kinect-kamera. Produktet indeholder et personligt træningsprogram, som fysioterapeuten har udarbejdet ud fra systemets øvelseskartotek. Borgeren er ved det første møde med terapeuten instrueret i træningsprogrammet. Produktet opstilles efterfølgende i borgernes hjem og betjenes via en touch-skærm. Systemet guider borgeren gennem øvelsesprogrammet, dels ved at en terapeut på skærmen viser og fortæller om øvelsen, og dels ved at borgeren kan se sig selv via et tredimensionelt spejlbillede. Efter hver øvelse gives feedback via en glad eller sur smiley samt en procentsats for udførelsens korrekthed (Nielsen, 2012). Det virtuelle træningsudstyr tæller antallet af gentagelser, så borgeren ikke selv skal holde styr på det. Resultatet registreres af kinecten og oplysningerne videresendes til fysioterapeuten på genoptræningscentret, der således kan følge med i hvor ofte borgeren anvender udstyret, hvilke øvelser der er udført, og om de er udført korrekt (bilag 1). Hvis borgeren har for store udsving i udførelsen af øvelser sendes en mail til fysioterapeuten, hvor systemet gør opmærksom på, at borgeren har problemer med en eller flere øvelser (bilag 2). Terapeuten har på den måde mulighed for løbende at pro- eller regrediere øvelserne, hvis dette vurderes nødvendigt (Möll, 2012). Målgruppe Virtuel genoptræning henvender sig p.t. primært til ældre, men med tiden er det hensigten, at produktet skal favne bredere (Möll, 2012). Welfare Denmark ser et stort potentiale i kronikergruppen, da mere end hver tredje dansker lever med en kronisk sygdom og udgør op mod 80 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter (Henriksen og Knudsen, 2011). Side 7 af 70

9 En af de mest ressourcekrævende kroniske diagnoser er KOL. Sygdommen forekommer overvejende hos rygere eller tidligere rygere, og er karakteriseret ved irreversibel nedsættelse af lungefunktionen. Personer med KOL lider ofte af øget sekretdannelse, hoste og åndenød i en så invaliderende grad, at det ofte medfører gentagende indlæggelser, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, nedsat funktionsniveau, angst og social isolation (SST, 2007). I Danmark skønnes ca borgere at have KOL, hvoraf ca har KOL i svær grad (Dahl, 2007). Sygdommen rammer begge køn, og prævalensen estimeres til > 10 % af befolkningen over 65 år (Schroeder, Schulze, Hilsted & Gøtzsche, 2010). Der findes ingen mirakelkur, som kan helbrede KOL, men med en effektiv rehabiliteringsindsats kan progressionen i sygdommen bremses, livskvaliteten forbedres og de samfundsøkonomiske omkostninger reduceres (Dahl, 2007). KOLrehabilitering har vist størst effekt hos borgere med svær eller meget svær KOL, men en del af disse borgere kan ikke gennemføre de almindelige rehabiliteringsforløb. På Odense Universitetshospital har man bl.a. konstateret, at mange borgere med svær KOL ikke har energi til at møde op til træningstilbuddet på sygehuset to gange ugentligt pga. åndenød. Der er derfor øget fokus på velfærdsteknologiske hjælpemidler, som muliggør, at borgere kan træne i hjemmet uden, at de føler sig overladt til sig selv (Henriksen & Knudsen, 2011). Motivation og compliance er centrale elementer i den fysioterapeutiske behandling af borgere med KOL, hvis den fysiske funktionsevne skal forbedres. Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at borgere med svær og meget svær KOL træner minimum tre til fire gange ugentligt. Anbefalingerne går yderligere på at borgerne, efter endt rehabiliteringsforløb, lærer at selvtræne med henblik på vedligeholdelse af det opnåede funktionsniveau. Vedligeholdelsestræningen bør suppleres med ugentlige eller månedlige superviserede træningssessioner. Det er borgerens egen træningsindsats både ved den superviserede træning, men især ved hjemmetræningen, der er afgørende for, i hvor høj grad det lykkes at vedligeholde og forbedre funktionsniveauet (SST, 2007). Den fysioterapeutiske intervention bør derfor understøtte borgerens evne til compliance samt motivere til at udøve og fastholde en aktiv livsstil. Side 8 af 70

10 1.1 FORMÅL På baggrund af ovenstående er formålet med projektet at undersøge om virtuel genoptræning, ud fra et borger-centreret perspektiv, kan anvendes som et supplerende fysioterapeutisk redskab til at øge motivation og compliance for hjemmetræning. Undersøgelsen er afgrænset til en udvalgt gruppe borgere med svær og meget svær KOL som, udover deres ugentlige holdtræning, skal træne med virtuel genoptræning i eget hjem PROBLEMFORMULERING Hvordan oplever en udvalgt gruppe borgere med svær og meget svær KOL virtuel genoptræning som et supplerende træningstilbud? Hvilken påvirkning har produktet for borgernes motivation for hjemmetræning, samt hvilken betydning har det for deres compliance? Begrebsafklaring Virtuel genoptræning: Et velfærdsteknologisk system, der i projektet vil refereres til som produkt. Svær og meget svær KOL: Ved svær KOL har borgeren % af den forventede lungefunktion tilbage, og ved meget svær KOL er lungefunktionen under 30 % (Frausing, 2012). Motivation: Der tages udgangspunkt i Deci og Ryans Self Determination Theory (SDT) om indre og ydre motivationsformer og de tre grundlæggende behov: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold. Compliance: Angiver om borgerne efterlever de foreskrevne anvisninger fra sundhedsprofessionelle (Williams, 2008). Fælles 1.3 DET VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED Til at belyse problemformuleringen er humanvidenskabelige forskningsmetoder valgt, da formålet med projektet har været at beskrive, fortolke og forstå borgernes oplevelser og erfaringer med virtuel genoptræning. Metoder som anvendes inden for dette paradigme er fænomenologien og hermeneutikken (Birkler, 2005). En mere Side 9 af 70

11 fyldestgørende redegørelse af de videnskabsteoretiske overvejelser vil beskrives i nedenstående afsnit. Fænomenologien Videnskab, set fra et fænomenologisk perspektiv, arbejder ud fra det specifikke mål at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Fænomenologien bruges til at beskrive virkeligheden set ud fra individernes livsverden, således deres oplevelser beskrives så objektivt og præcist som muligt uden at analysere eller overveje oprindelse og årsag til den givende oplevelse (ibid.). Formålet med at anvende fænomenologien er således at indfange deltagernes direkte oplevelsesbeskrivelser ved brug af virtuel genoptræning. Til senere fortolkning er den hermeneutiske tilgang anvendt. Hermeneutikken Selve ordet hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, der betyder at tolke eller fortolke. Fortolkningen og dermed forståelsen af en teksts betydning opstår gennem dialog mellem forskeren og deltagerne. Den hermeneutiske tilgang fordrer, at forståelsen af en tekst fremdrages i en fortløbende proces kaldet den hermeneutiske cirkel, hvori fortolkeren kontinuerligt bevæger sig mellem tekstens enkeltdele og helhed. Fortolkningsprocessen kan i princippet fortsætte i en uendelighed, men i praksis standser den, når fortolkeren er nået frem til en gyldig enhedspræget mening uden indre modsigelser (Kvale, 1997). Det vigtigste nøgleord indenfor hermeneutikken er forforståelse. Forforståelsen er den rygsæk af viden, som på forhånd haves om feltet, og den der danner baggrund for samtalen med deltagerne (Thisted, 2010). En hypotese eller forforståelse er uundgåeligt for alt man involveres i. Ifølge Malterud (2011) kan denne forforståelse dels virke positiv på forskerens motivation for at opnå ny viden omkring et bestemt tema, men kan ligeledes virke negativ ved, at forskeren går ind i projektet med skyklapper på, hvorved vigtig viden risikeres at gå tabt (Malterud, 2011). Ifølge Malterud (2011) kan man forebygge, at denne vigtige viden går tabt ved at reflektere over samt tydeliggøre forforståelsen inden feltarbejdet påbegyndes (ibid.). FA08202 Side 10 af 70

12 1.4 FORFORSTÅELSE Forforståelsen bygger på teoretiske og kliniske erfaringer opnået i forbindelse med et 3½ års studie på fysioterapeutuddannelsen. Gennem studiet er der bl.a. erhvervet en teoretisk forståelse for sygdommen KOL og vigtigheden af fysisk aktivitet for disse borgere. Den kliniske erfaring er erhvervet i forbindelse med praktikophold, hvor bekendtskabet til patienter med KOL er stiftet både i den akutte fase på hospitalet og i det senere rehabiliteringsforløb i kommunen. Forforståelsen bygger ligeledes på de problematikker og holdninger, som borgerne undervejs i praktikforløbene gav udtryk for. Dette medvirker bl.a. til en forforståelse for, at sygdommen generelt medfører at borgerne bliver inaktive, da selv mindre dagligdagsaktiviteter medfører åndedrætsbesvær. Transporten til og fra genoptræningsstedet anses også som problematisk af borgerne. Derudover var det de færreste borgere, som udførte hjemmetræningen, når de fik udleveret en folder med øvelser. Med udgangspunkt i forforståelsen formodes virtuel genoptræning at være et ideelt træningstilbud til denne gruppe borgere, med det forbehold at målgruppen formentlig vil være skeptisk overfor teknikken grundet deres alder. FA09137 Side 11 af 70

13 2. METODE I følgende afsnit redegøres for litteratursøgning samt den anvendte metode til indsamling af empiri. Videnskabsetiske overvejelser samt databearbejdning og - analyse vil ligeledes beskrives. 2.1 DESIGN Med udgangspunkt i projektets problemformulering og videnskabsteoretiske ståsted er det nærliggende at anvende en kvalitativ metodisk tilgang til indhentning af empiri. Det empiriske materiale stammer fra et fokusgruppeinterview, hvor deltagernes oplevelser og erfaringer med virtuel genoptræning er genstandsfelt. Forud for interviewet er der søgt litteratur med relevans ift. problemformuleringen. Dette redegøres for i nedenstående. 2.2 LITTERATURSØGNING Til udarbejdelse af projektet er der søgt litteratur med særlig fokus på virtuel genoptræning, KOL, motivation og compliance. Den anvendte litteratur er baseret på relevante fagbøger, herunder obligatorisk litteratur fra uddannelsen samt videnskabelige artikler. Der er vha. kaskadesøgning søgt og anvendt viden fundet ved gennemgang af referencelister fra artikler og bøger samt pålidelige hjemmesider som fx Fysio.dk og Sundhedsstyrelsen (Lindahl & Juhl, 2007). Welfare Denmarks hjemmeside er ligeledes benyttet med det formål at opnå større viden og indsigt i virtuel genoptræning. Idet produktet er meget nyt har det ikke været muligt at finde publicerede studier vedr. dette. Projektets problemformulering har dannet grundlag for den efterfølgende søgning af videnskabelige artikler. Den internationale søgedatabase PubMed er benyttet grundet dens store udbud af videnskabelige artikler indenfor sundhedsverdenen (Matzen & Andersen, 2010). På baggrund af en fritekstsøgning af Motivation and Physical Activity på PubMed er der opnået kendskab til Deci og Ryans SDT, som efterfølgende er valgt som projektets teoretiske referenceramme. SDT er en udbredt psykologisk motivationsteori, hvorfor databasen PsycInfo er anvendt. Side 12 af 70

14 Den systematiske søgeproces er foretaget i perioden fra d. 22/9 21/ Indledningsvist er fritekstsøgning benyttet for en omfattende søgning med høj sensitivitet, hvorefter en mere specifik emneordssøgning er foretaget (ibid.). Emneordene: Exercise/Physical Activity, Motivation, COPD m.fl. er udvalgt i relation til problemformuleringen. Efterfølgende er der foretaget en kombineret friteksts- og emneordssøgning med brug af boolske operatorer AND og OR. Dette er gjort for at specificere søgningen og indskrænke eller udvide antallet af referencer ift. problemformuleringen. Søgestrategier med inddragelse af NOT er undgået af hensyn til risikoen for eksklusionsbias (Ibid.). Slutteligt er søgningen specificeret ved at anvende udvalgte inklusionskriterier. Inklusionskriterier Humane testpersoner Engelsk, dansk, norsk eller svensk Skal fremskaffes i fuld form Publiceret inden for de sidste 10 år Inklusionskriteriet humane testpersoner er fastsat med henblik på at opnå størst mulig overførbarhed ift. målgruppen. På baggrund af sprogkundskaber er udelukkende studier på engelsk, dansk, norsk og svensk inkluderet for at undgå sprogbias. Der er stillet krav til, at artiklerne skal fremgå i fuld form for at kunne foretage en kvalitetsvurdering. Slutteligt er de fremkomne artikler vurderet på baggrund af titlens relevans og abstrakt, hvorefter de inddragne artikler er udvalgt. Artiklen som er inddraget i resultatdiskussionen anvendes her som eksempel på en søgematrix (andre søgematrix ses i bilag 3). Artiklen er fundet på Pubmed: Titel: An exploration of chronic pain patients' perceptions of home telerehabilitering services. Udarbejdet af: Cranen, K., Drossaert, C. H., Brinkman, E. S. & Braakman-Jansen, A. L., Ijzerman, M. J. & Vollenbroek-Hutten, M. M. Side 13 af 70

15 Søgning Søgeord Limits Hits Udvalgte # 1 Exercise # 2 # 1 OR Physical activity # 3 Motivation # 4 Healthcare # 5 Technology # 6 # 2 AND # # 7 # 6 AND # # 8 # 7 AND # # 9 # 7 AND # 5 Full text 67 - avaible # 10 # 7 AND # 5 + English, 66 - Danish, Swedish, Norwegian # 11 # 7 AND # years (publication date) 58 - #12 # 11 AND Home exercise 5 1 Der er læst abstrakt på alle fem artikler, hvorefter den artikel som har matchet projektets fokus bedst er udvalgt. FA MATERIALE I nedenstående redegøres overordnet for undersøgelsens forløb (for en mere detaljeret beskrivelse se bilag 4) samt udvælgelsesproceduren af projektets deltagere. Etablering af kontakt Der er indledningsvist i forløbet taget kontakt til en udvalgt kommune med kendskab til virtuel genoptræning. Der er indgået et samarbejde med kommunen, som har udlånt otte virtuelle genoptræningsprodukter til projektet, samtidig med at der er etableret kontakt til et kommunalt lungehold. Side 14 af 70

16 Rekruttering af deltagere For at øge muligheden for projektets overførbarhed er der fortaget en homogen udvælgelse af deltagerne (Hovmand & Præstegaard, 2002). Til sikring af projektets overførbarhed er følgende in- og eksklusionskriterier fremsat: Inklusionskriterier: Deltagerne skal være diagnosticeret med svær og meget svær KOL. Deltagerne skal være tilkoblet samme lungehold, da kendskabet til hinanden kan være af stor betydning for fokusgruppeinterviewet og dermed datamaterialet. Deltagerne skal bestå af begge køn, da sygdommen rammer både mænd og kvinder. Aldersmæssigt skal deltagerne være 60 +, af hensyn til KOL-prævalensen ift. alder. Deltagerne skal være indforstået med efterfølgende at deltage i et fokusgruppeinterview. Deltagerne skal snakke og forstå dansk, da det efterfølgende fokusgruppeinterview foregår på dansk. Eksklusionskriterier: Deltagerne må ikke være nydiagnosticerede, da dette kan have betydning for deres sygdomsindsigt samt deres accept af situationen, hvilket kan forstyrre undersøgelsens formål. Til rekruttering af deltagere er projektet og dets formål præsenteret både mundtligt og skriftligt for borgerne i forlængelse af en holdtræningssession. Det virtuelle genoptræningsprodukt er ligeledes fremvist og demonstreret. Ved et senere opfølgningsmøde med borgerne, har syv af i alt 12 borgere indvilliget i at deltage i projektet. De syv deltagere består af tre mænd og fire kvinder i alderen år, med en lungekapacitet mellem %. De har alle været tilknyttet lungeholdet i over ét år og bor alle med en samlever eller ægtefælle (bilag 5). FA09129 Side 15 af 70

17 Undersøgelsesprocedure De virtuelle genoptræningsprodukter er efterfølgende installeret i deltagernes hjem, hvortil de har fået en individuel instruktion i brugen af produktet. Deltagerne er bedt om at udføre øvelsesprogrammet mindst hver anden dag i en testperiode på 16 dage. Med udgangspunkt i det tilgængelige øvelseskartotek, den enkeltes funktionsniveau og hjemlige rammer er der udarbejdet et individuelt træningsprogram (bilag 6). Telefonnumre er udvekslet, og der har løbende været telefonisk kontakt i testperioden. Teknik I forbindelse med opsætningen af de virtuelle genoptræningsprodukter er der opstået tekniske problemer, og en tekniker fra Welfare Denmark er tilkaldt. De indledende problemer har skyldtes en manglende opdatering af systemet, hvorfor der er foretaget en manuel opdatering af dem alle. Nogle af deltagerne har yderligere oplevet tekniske problemer i testperioden. Problemerne er søgt løst pr. telefon, hvor det har været muligt, og i andre tilfælde ved personligt fremmøde i deltagernes hjem. FA DATAINDSAMLING Med udgangspunkt i en kvalitativ metodisk tilgang er fokusgruppeinterview valgt til indsamlingen af empirisk data. Fokusgruppeinterviewet er anvendeligt, når det gælder evaluering af erfaringer eller forståelser af et nyt tiltag, hvilket stemmer overens med projektets problemformulering (Malterud, 2011). Fordelen ved at anvende fokusgruppeinterview er, at den bidrager til ny og nyttig viden gennem dialogen mellem deltagerne, hvilket kan betyde, at emnet bliver diskuteret ud fra et bredere perspektiv, end hvis kun én informant er til stede som ved individuelle interviews. Desuden ønskes udsagn fra flere informanter, og da den tidsmæssige ramme i projektet har været begrænset er fokusgruppeinterview vurderet mere hensigtsmæssigt end individuelle interviews. Formålet med fokusgruppeinterviewet har ikke været, at deltagerne skulle nå til enighed, men at overordnede temaer skulle diskuteres for derigennem at tilvejebringe Side 16 af 70

18 nye synspunkter og øge viden omkring emnets forskellige dimensioner. Det er desuden en fordel, at deltagersammensætningen er homogen, da interne spændinger i gruppen kan forebygges, samt at deltagerne kan føle sig trygge og derved kommer til orde (ibid.). Yderligere har håbet med fokusgruppeinterviewet været at fremme kreativitet, spontanitet og hukommelse blandt deltagerne. I forbindelse med fokusgruppeinterviewet er der fra moderatorens side anvendt en bevidst naivitet og empati, hvor moderatoren har udvist åbenhed over for nye og uventede emner, for derved at få deltagerne til at uddybe og videreudvikle deres tanker (Kvale, 2008.). Forud for interviewet er der udarbejdet en interviewguide (bilag 7), som har dannet grundlag for et semistruktureret interview. Kendetegnet ved et semistruktureret interview er, at det er tilpas åbent og fokuseret på samme tid. Interviewguiden indeholder derfor en skitse over overordnede forskningsemner, som skal diskuteres samt forslag til interviewspørgsmål. Interviewguiden skal således ikke være for deltaljeret eller følges slavisk, når formålet er at indhente viden indenfor et ukendt område. Der skal derfor være plads til, at samtalen kan åbne for nye spørgsmål, så værdifulde data ikke mistes (Malterud, 2011). Rammerne for fokusgruppeinterviewet Inden udførelsen af fokusgruppeinterviewet blev der foretaget et telefonisk pilotinterview med en deltager, som ikke havde mulighed for at deltage i selve fokusgruppeinterviewet. Der blev stillet spørgsmål ud fra interviewguiden med det formål at teste om spørgsmålene gav mening, og om de gav anledning til besvarelse, hvorfor de ellers skulle omformuleres inden fokusgruppeinterviewet. Besvarelsen fra deltageren gav dog ikke anledning til omformulering af spørgsmålene, og svarene er derfor ikke inddraget i de samlede resultater. Fem ud af syv deltagere har medvirket i interviewet, da to udeblev grundet lungebetændelse. Til indsamling af et godt og brugbart materiale er det ifølge Malterud (2011) en forudsætning, at deltagerne under interviewet føler sig trygge, hvorfor fokusgruppeinterviewet har foregået i et aflukket lokale på det lokalcenter, hvor de træner. Deltagerne er inden interviewet blevet præsenteret for dagens program (bilag 8), hvor der kort er blevet gennemgået: Rollefordeling, interviewets Side 17 af 70

19 formål, tidsramme, regler samt hovedtemaer. Der er desuden lagt vægt på en uformel stemning, hvor alle deltagerne har kunnet udtale sig om det de har haft på hjerte. FA VIDENSKABSETISKE OVERVEJELSER For at udvise respekt samt værne om deltagernes integritet er der under udarbejdelsen af projektet foretaget etiske foranstaltninger med udgangspunkt i Det Videnskabsetiske Komitésystem, Helsinki-deklarationen samt Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer. I overensstemmelse med Det Videnskabsetiske Komitésystem (2012) er borgerne, ved første møde informeret mundtligt og skriftligt om projektet samt det virtuelle genoptræningsprodukt. Det skriftlige materiale har bestået i et informationsbrev vedrørende produktet, projektets formål og fokusgruppeinterviewet (bilag 9). Al information er forsøgt givet i et forståeligt sprog, og borgerne fik en uges betænkningstid forud for indhentning af deres samtykke (Retsinformation, 2012). Helsinki-deklarationen indebærer bl.a., at hensynet til deltagernes integritet og velbefindende vægtes højere end hensynet til forskningens og samfundets interesser (World Medical Association, 2008). Ud fra Deklarationens anvisninger er der udformet en informeret samtykkeerklæring (bilag 10), som er underskrevet af de syv borgere, der har indvilliget i at deltage i projektet. Formålet med samtykkeerklæringen har været at sikre borgernes frivillige deltagelse samt informere dem om deres ret til enhver tid at kunne tilbagetrække deres samtykke. I samtykkeerklæringen og forud for interviewet er deltagerne informeret om anonymisering og fortrolig behandling af deres udsagn i projektet (Den Videnskabsetiske Komité, 2012). Derudover er de blevet informeret om deres indbyrdes tavshedspligt i forbindelse med fokusgruppeinterviewet. For at yde respekt og sikre værdigheden for borgerne er der i det skriftlige materiale anvendt people-first language. På denne måde tildeles borgerne ikke en identitet ud fra deres diagnose, men fokus er derimod den enkelte borger som et helt og ligeværdigt menneske (Østergaard, 2008). FA09137 Side 18 af 70

20 2.6 DATABEARBEJDNING Fokusgruppeinterviewet er registreret ved hjælp af diktafon, videobånd og interviewernes hukommelse. Materialet er transskriberet i fuld form velvidende, at der ved transskribering af interview opnås en kunstig konstruktion af hændelsen, som ikke er fyldestgørende for den virkelige hændelse. Transskriberingen har dog muliggjort en mere systematisk gennemgang af råmaterialet, og medvirket til en metaposition, som har gjort det muligt at lægge mærke til aspekter, der ikke har været tydelige under interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Der har været få usikre punkter i råmaterialet, hvor det har været vanskeligt at høre, hvad der er sagt, hvorfor nogle af uklarhederne er afklaret ud fra interviewernes hukommelse. Transskriberingen er fortaget umiddelbart efter interviewet for at minimere risikoen for, at erindringerne af det sagte er gået tabt. Den første del af transskriptionen er foretaget i fællesskab for at afklare transskriptionsreglerne, men på grund af det tidsmæssige aspekt er råmaterialet efterfølgende opdelt. Til analyse og bearbejdning af datamaterialet er der taget udgangspunkt i systematisk tekstkondensering. Ud fra Giorgis fire analysetrin er overordnede temaer identificeret med tilhørende subgrupper (Malterud, 2011). FA trin: Helhedsindtryk Det samlede transskriberede interview er i første omgang gennemlyttet samt læst individuelt for at få et helhedsindtryk af råmaterialet. Mulige temaer er identificeret og efterfølgende udvalgt i fællesskab (ibid.). 2. trin: Meningsbærende enheder Den del af råmaterialet, som er vurderet relevant i forhold til at kunne besvare problemformuleringen, er udvalgt og nærlæst. Materialet er efterfølgende organiseret og sorteret i meningsbærende enheder. Dette er gjort individuelt for derefter at samle og diskutere det i plenum. De meningsbærende enheder er mærket med en farvekode og koblet til det tilhørende tema, denne proces kalder Malterud (2011) kodning. Side 19 af 70

21 3. trin: Kondensering På dette stadie er det empiriske data reduceret og dekontekstualiseret i meningsbærende enheder. Med udgangspunkt i Giorgis anbefalinger er hvert tema med de tilhørende meningsbærende enheder gennemgået og omskrevet til abstrakt mening. Indholdet af temaerne er inddelt i subgrupper, og citater er udvalgt, som med deltagernes egne ord har genfortalt og sammenfattet indholdet i den aktuelle subgruppe (ibid.). 4. trin: Sammenfatning Med udgangspunkt i det foregående analysearbejde er der udarbejdet en sammenhængende tekst for hver subgruppe med passende overskrifter. Sammenfatningen repræsenterer resultatet af interviewets fokusområde, og til sikring af, at deltagernes udsagn hænger sammen i forhold til den kontekst de er taget fra, er der afslutningsvis fortaget en rekontekstualisering af resultaterne. FA09129 Side 20 af 70

22 3. DET TEORETISKE GRUNDLAG For at kunne besvare projektets problemformulering vedr. borgernes motivation for hjemmetræning i forbindelse med virtuel genoptræning, er SDT valgt som teoretisk referenceramme til den senere diskussion af resultaterne. Yderligere vil der, for at kunne besvare hvilken betydning produktet kan have for borgernes compliance, redegøres for begrebet med udgangspunkt i et studie af Sluijs, Kok og van der Zee (1993). 3.1 MOTIVATION Fysisk aktivitet er et af de centrale elementer i et KOL-rehabiliteringsprogram, da det kan bremse udviklingen af sygdommen og forbedre livskvaliteten (Klarlund & Saltin, 2003). Men hvorvidt patienten er i stand til at efterleve anbefalingerne om fysisk aktivitet afhænger af patientens motivation. Der findes ikke en entydig definition på motivation, og litteraturen på området er omfattende. I dette projekt er Deci og Ryans SDT anvendt som teoretisk referenceramme. Motivation beskrives, ifølge Deci og Ryan, som drivkraften bag vores handlinger, og er afgørende for om man går i gang med en forandringsproces, men også for om man succesfuldt gennemfører forandringen. Motivation betragtes ikke som et generelt fænomen, men som noget der påvirkes af den sociale kontekst. Motivation har stor betydning for al fysisk aktivitet og menneskelig adfærd. Motivation og adfærd er tæt relateret, men skal ikke forstås som det samme. Adfærd er observerbart, hvorimod motivation skal fortolkes (Simons-Morton, Mcleroy & Wendel, 2012). For at forstå, hvordan man som fysioterapeut kan motivere patienter til at træne i hjemmet, er det derfor vigtigt at forstå de motiver, der ligger bag adfærd og de mekanismer, der kan føre til handling. SDT har sit afsæt i psykoterapien og en humanistisk tankegang, og anvender en eksistentiel og fænomenologisk tilgang til den menneskelige udvikling, hvilket stemmer overens med projektets videnskabsteoretiske ståsted. Derudover har teorien en holistisk tilgang til menneskets eksistens gennem søgning efter mening, værdier, Side 21 af 70

23 frihed, personlig potentiale og selvrealisering. Det er en omfattende makroteori med fem tilhørende mikroteorier, hvilket gør den anvendelig indenfor mange områder. Teorien anvendes flittigt indenfor det sundhedsfaglige felt bl.a. i forskning af fysisk aktivitet, hvorfor den i kombination med ovenstående anses for at være relevant i dette projekt (Teixeira et al., 2012). Teorien vil i dette projekt gennemgås på et overordnet niveau med udgangspunkt i de mest centrale påstande, som omhandler indre og ydre motivationsformer samt de grundlæggende psykologiske behov, som fremmer indre motivation. FA0129 Motivationsformer Teorien beskriver overordnet tre typer af motivation i forbindelse med fysisk aktivitet: Amotivation, ydre motivation og indre motivation. Figur 1: Kontinuum over motivationens former. Som illustreret i figur 1 går kontinuummet fra amotivation til forskellige former for ydre motivation og til sidst indre motivation. Kontinuummet beskriver, i hvilken grad motivationen er internaliseret i individet. Jo mere motivationen er internaliseret, jo større indsats yder individet og jo større tilfredshed og glæde oplever individet ved at udføre aktiviteten (ibid.). Amotivation beskrives som fravær af motivation, og opstår fx hvis patienten ikke værdsætter aktiviteten, ikke føler sig kompetent til at udføre aktiviteten eller ikke tror, at aktiviteten vil føre til et ønsket resultat (ibid.). Side 22 af 70

24 Ydre motivation referer til det at handle eller ændre sin adfærd, fordi det medfører et ydre resultat. Incitamentet for at handle opstår ud fra en forventning om ydre pres, kontrol eller belønning (ibid.). Et eksempel kunne være, at folk er fysisk aktive, fordi de ønsker at opretholde deres funktionsniveau eller fordi lægen siger, at de skal. Ydre motivation er mere kompleks end ovenfor beskrevet, hvorfor Deci og Ryan (2000) har opdelt den i fire motivationsformer; Ekstern-, introjiceret-, identificeret- og integrationsregulering. Ekstern regulering, som ses helt yderst til venstre i figuren, er den mest kontrollerede form for ydre motivation. Ved ekstern regulering er motivationen for at handle tilfredsstillet af ydre krav, dvs. at personens adfærd er styret eller drevet af ydre regulering som tvang, belønning eller straf. Introjiceret regulering defineres som den form for ydre motivation, der får individet til at handle for at føle bedre selvværd eller for at undgå skyld eller frygt. Ved introjiceret regulering begynder individet at internalisere grundene for sine handlinger eller adfærd. Handlingerne er ikke selvvalgte, men adopteret efter pres eller overtalelse. Identificeret regulering er en mere selvbestemmende form for ydre motivation. Her vil personen fortage handlingen, fordi denne værdsætter de fordele, der vil blive afledt heraf. Handlingen vil således være selvvalgt og betragtes som vigtig af individet. Integreret regulering er den mest selvbestemmende form for ydre motivation, hvor handlingen er naturlig og i overensstemmelse med individet. Denne form minder meget om indre motivation, men adskiller sig ved, at motivet for handlingen stadig opstår på baggrund af et udbytte udledt af aktiviteten. De to første ydre motivationsformer er kontrollerede, hvilket betyder, at adfærden eller handlingen opstår på baggrund af et ydre eller indre pres. Derimod er de sidste Side 23 af 70

25 to former for ydre motivation autonome, hvilket betyder, at adfærden opstår på baggrund af et indre eller ydre ønske om at opnå fordele, der er værdsat af individet. De kontrollerede former for motivation forventes, ifølge Deci og Ryan (2000), kun at medføre en kortsigtet adfærd (korttidscompliance), der ikke fastholdes over tid. Derimod sandsynligheden for, at personen fastholder adfærden er størst, hvis motivationen bærer præg af autonomi (Deci & Ryan, 2000). FA08202 Indre motivation Helt yderst til højre på kontinuummet ligger den indre motivation. Den indre motivation defineres som den naturlige indre energi og tilfredsstillelse en person får ved at udføre en aktivitet. Drivkraften ligger i selve aktiviteten, og der handles af lyst, fordi aktiviteten i sig selv opfattes som meningsfuld (ibid.). At være indre motiveret vil således sige, at personen udfører træningen, fordi træningen i sig selv er interessant, giver mening og er tilfredsstillende. Når sundhedsadfærd skyldes indre motivation vil det ofte medføre en dybere involvering og engagement i aktiviteten (Ryan, Williams, Patrick & Deci, 2009). Ifølge Ryan og Deci (2009) er det dog en meget lille del af de fysiske aktiviteter, som individet foretager sig, der er baseret på ren indre motivation. Det er mere tænkeligt, at fysisk aktivitet indebærer en kombination af indre og ydre motivation, da selv de mest underholdende og interessante aktiviteter kræver perioder med ydre motiverende faktorer (ibid.). Som tidligere antydet forklarer kontinuummet, at jo mere adfærden er præget af autonomi, desto mere sandsynligt er det, at personen fastholder adfærden og opnår succes. Evnen til at handle med autonomi er stærkt påvirket af personens sociale omgivelser, som kan variere fra at være kontrollerende og tvungne til at være støttende selvregulerende. Teorien erkender også, at kontrolleret motivation ikke altid er dårligt, medmindre den dominerer og tilsidesætter autonom motivation (Deci & Ryan, 2000). Side 24 af 70

26 De tre basale behov Udover de forskellige former for motivation fremhæver teorien tre basale behov, sundhedsfaglige bør tage højde for i forbindelse med facilitering og vedligeholdelse af motivationen: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold (Ryan, Williams, Patrick & Deci, 2009). Behovet for autonomi defineres som oplevelse af at kunne handle af egen fri vilje og interesse, i overensstemmelse med ens indre værdier. Autonomi er ikke det samme som uafhængighed, da en person sagtens kan være afhængig af andre for at få råd og derudfra træffe en selvstændig beslutning om adfærdsændring (Deci & Ryan, 2000). Behovet for kompetence: Den grundlæggende forklaring på kompetence er, at folk udvikler en følelse af indre eller ydre kontrol over forskellige fænomener. Hvis personen generelt har en fornemmelse af, hvad der sker i ens liv er et spørgsmål om ekstern kontrol, vil motivationen for at tage handling være begrænset. Derimod vil personen, med en generel opfattelse af, at årsager til nogle fænomener er indre kontrolleret, være mere motiveret til at gennemføre forandringer. En vigtig indflydelse på opfattelsen af kontrol er kompetence. Når folk oplever, at de er kompetente til at udrette ting, har de tendens til at se tingene fra et mere indre perspektiv af kontrol. Oplevelsen af kompetence afhænger desuden af om personen oplever eller tidligere har oplevet succes eller fiasko i forbindelse med fx fysisk aktivitet. Følelsen af kompetence kan øges, hvis folk omkring personen giver meningsfuld og positiv feedback. Ligeledes, hvis den feedback som gives er negativ, kan følelsen af kompetence mindskes (Simons-Morton, Mcleroy & Wendel, 2012). Behovet for Relationer refererer til følelsen af at indgå i et fællesskab med andre. Mennesket oplever og definerer sig selv i forhold til andre, og udvikling er betinget af samspillet med andre (Ryan & Deci, 2000). Ud fra et SDT -perspektiv har folk størst chance for at vedtage en ændring af deres sundhedsadfærd, hvis de har et højt niveau af autonom motivation og føler sig kompetente til at udføre opgaven (Ryan, Williams, Patrick & Deci, 2009). FA09129 Side 25 af 70

27 3.2 COMPLIANCE Compliance er ligeledes et centralt element i fysioterapeutisk praksis og en forudsætning for, om terapeuten lykkes med behandlingen. Mangel på compliance har personlige omkostninger for patienterne samt store socioøkonomiske omkostninger, hvorfor det er vigtigt, at terapeuten tager højde for de influerende faktorer (Elsass, 2004). Compliance kommer af det latinske begreb compliere, som betyder at behage eller efterkomme. Begrebet anvendes i klinisk praksis til beskrivelse af, i hvilken grad patienten efterlever behandlerens anvisninger. Graden af compliance kan strække sig fra slet ingen, kaldet non-compliance, til fuldkommen efterlevelse af behandlerens anvisninger (Williams, 2008). Compliance influeres af kontekstuelle faktorer. Særligt betydningsfulde faktorer, der fremmer patientcompliance er; En god relation mellem patient og behandler samt karakteristika ved patientens sygdom og den foreskrevne behandling. I patientbehandler-relationen er det vigtigt, at behandleren fremstår imødekommende, lyttende og interesseret, samt agerer vejleder med udgangspunkt i den enkelte patient for at undgå non-compliance (ibid.). Studiet af Sluijs, Kok og van der Zee (1993) viser desuden, at en fælles målsætning og forventningsafstemning har en positiv indvirkning på compliance, hvorfor patienten bør være medbestemmende i eget behandlingsforløb og interventionen være individuelt tilpasset. Derudover bidrager superviseret træning med positiv terapeut-feedback, synlige rollemodeller, trygge og nemt tilgængelige omgivelser samt en følelse af fællesskab i grupper, alle til øget compliance (Sluijs, Kok & van der Zee, 1993). Compliance kan foruden en gradopdeling opdeles i en kort- og langsigtet form. Rent definitorisk omtales den tid, hvor patienten er under behandlerens supervision som korttidscompliance, hvorimod den efterfølgende tid, hvor patienten på egen hånd varetager behandlingen defineres som langtidscompliance. Et rehabiliteringsforløb hvor målet er at genoprette en midlertidig funktionsnedsættelse, kræver kun Side 26 af 70

28 korttidscompliance, hvorimod træning rettet mod fastholdelse af funktionsniveau ved kronisk sygdom kræver langtidscompliance (Williams, 2008). Generelt for compliancebegrebet, især langtidscompliance, gælder det at sygdomsindsigt er et centralt element i behandlingen, da det viser sig, at patientens compliance stiger i takt med mængden af information om egen sygdom samt vigtigheden af sund og aktiv livsstil (ibid.). Dette underbygges yderligere af, at patienter med en "ekstern locus af kontrol," dvs. at patienterne ikke tror, at deres sundhed og sygdom afhænger af egen adfærd, vil agere mindre compliante end patienter med en intern locus af kontrol, som derimod erkender, at adfærden har betydning for sygdommen. Patienter med kroniske sygdomme forekommer desuden at være mindre compliante end patienter med akutte sygdomme, hvor det at kunne opnå en forbedring virker motiverende (Sluijs, Kok & van der Zee, 1993). FA09137 Side 27 af 70

29 4. RESULTATER I følgende afsnit vil resultaterne fra fokusgruppeinterviewet beskrives og analyseres. De overordnede temaer, som er identificeret i databearbejdningen, samt de underliggende subgrupper er illustreret i figur 2. Til redegørelse af indholdet i hvert tema er subgrupperne underbygget med meningsbærende enheder, fremhævet i kursiv. De angivne prikker ( ) i citatet indikerer, at noget er udeladt samt at nogle af de meningsbærende enheder fra samme informant er sat sammen, dog uden at meningen af det sagte forstyrres. Figur 2: Temaer og subgrupper 4.1 FYSISK AKTIVITET GENERELT Deltagernes holdning til fysisk aktivitet Deltagerne udtrykte ambivalens i forbindelse med fysisk aktivitet. For det første anså de den daglige fysiske aktivitet som pligtbetonet, og noget de udførte grundet autoritetstro til sundhedsfagligt personale. De var således bevidste om, at fysisk aktivitet var en nødvendighed for at undgå en forværring af deres sygdom. Side 28 af 70

30 ( ) jeg har jo været ved læge en gang og fået at vide, at det er meget vigtigt det der med fysisk aktivitet ( ) (P: ll. 2-3) ( ) hvis man ikke holder sig i gang, så går vores tal ligeså stille ned ad bakke, det gør de. Og det ved vi jo godt, hvad indebærer. (L: ll ) For det andet oplevede deltagerne, i nogle tilfælde, den fysiske aktivitet som lystbetonet. Dette opstod især i forbindelse med holdtræningen, hvor de lagde særlig vægt på betydningen af det sociale samvær i gruppen. Flere nævnte desuden sidegevinster ved udførelse af fysisk aktivitet, herunder et øget fysisk og psykisk velvære. ( ) man får et bedre velvære på den måde. For MIG i hvert fald. (G: l. 201) Hvad er fysisk aktivitet for deltagerne? Deltagerne definerede fysisk aktivitet som aktiviteter, der medførte at pulsen kom op i det røde felt. De angav, at fysisk aktivitet foruden holdtræningen, indbefattede gå- og cykelture samt de daglige aktiviteter i hjemmet. Af huslige aktiviteter var det især støvsugning og havearbejde, som blev fremhævet som meget anstrengende aktiviteter. ( ) Det er når man får pusten op i det røde felt, det siger jeg. Og derfor cykler jeg alt det jeg kan sådan set, og går også meget. Plus jeg klipper hæk og slår græs, og graver og alt det som jeg kan finde på. Og støvsuger, gør jeg faktisk også. Og det får man satme også pulsen op af, det er helt sikkert. (P: ll. 4-8) Deltagernes oplevelse med fysisk aktivitet Flere af deltagerne udtrykte, at de i forbindelse med fysisk aktivitet havde oplevelsen af, at de hurtigt fik pulsen op i det røde felt og blev udtrættet. Visse former for fysisk aktivitet, især cykling, blev for samtlige deltagere forbundet med kraftig hjertebanken og åndedrætsbesvær kropslige tilstande, der for mange blev forbundet med ubehag, som medførte, at de enten var varsomme med at presse sig selv for hårdt eller helt undgik aktiviteten. Side 29 af 70

31 ( ) Men så har jeg altså også tabt luften. Ja, det er sådan, at jeg helst skal have en stol, der er vendt, når jeg står af cyklen, så jeg lige kan stige ned. Fordi det er galt med musklerne i skinnebenene, ( ) Men jeg har jo så også tabt luften ( ) (EM: ll ) ( ) Mit hjerte det hamrer og jeg kan ikke få luft. Det gør mig utryg. (EL: l. 148) FA FORDELE VED VIRTUEL GENOPTRÆNING Træningstidspunkt De fleste af deltagerne fortalte, at de var glade for at træne med virtuel genoptræning. De havde på træningsholdet tidligere snakket om, at det ikke var nok kun at træne den ene gang om ugen, og så derfor virtuel genoptræning som en oplagt mulighed for at øge træningsintervallet uden at skulle ud af hjemmet. En af fordelene, som blev fremhævet var, at de selv kunne bestemme hvilke dage og på hvilket tidspunkt de ville træne. Dette havde stor betydning, da de fleste i forvejen havde en travl dag med masser af huslige pligter. For de deltagere som var meget åndedrætsbesværet havde det desuden en stor betydning, at de kunne tilpasse træningen efter hvor meget overskud og luft de havde. ( ) fordi så kan jeg træne når jeg vil, og træne noget mere, fordi jeg kan ikke gå ret langt før jeg taber pusten, så det ville være ideelt for mig ( ) (G: ll ) (...) vi kan gøre det søndag formiddag, vi kan gøre det inden vi går i bad, vi kan gøre det lige når det passer os, og det er jo en kæmpe fordel. (L: ll ) Feedback Den største fordel ved virtuel genoptræning var, ifølge deltagerne, den feedback som systemet gav efter hver øvelse i form af smileys og procentsats. Det motiverede dem til at lave øvelserne, og flere af deltagerne førte regnskab med deres point efter hver træningssession, så de kunne sammenligne resultaterne. Selvom de ikke altid fik Side 30 af 70

32 en glad smiley eller høj procentsats, motiverede det dem til at træne og gøre det bedre næste gang. Det betød meget for mig ( ) Det giver sådan en motivation til at fortsætte, jo mere du kan komme op, jo mere motiverer det en. (G: ll. 592, 598) ( ) jeg skrev det sgu ned hver gang. ( ) For at se om jeg havde sløset med det. (P: ll. 594, 597) Det betød desuden meget for deltagerne, at de kunne se sig selv på skærmen samtidig med, at der var en person, der guidede dem gennem øvelserne. Generelt følte de sig trygge ved at træne med virtuel genoptræning, idet de vidste, at fysioterapeuten holdte øje med om de lavede øvelserne, og om de udførte dem korrekt. Hvis der var noget der afveg fra det aftalte tog fysioterapeuten kontakt til dem, hvorfor deltagerne ikke følte sig overladt til dem selv. ( ) jeg synes det er alletiders det er jo bedre end dvd en, der kan jeg jo ikke se noget, der er heller ikke nogen, der siger noget, og der er heller ikke et billede, der kommer frem med en smiley det er som om man er i kontakt med nogen. (P: ll ) Desuden gav det tryghed for deltagerne, at fysioterapeuten kunne justere deres træningsprogram i forhold til deres individuelle behov. Fysioterapeutens registrering og justering af øvelserne bidrog ligeledes til øget motivation. Flere udtrykte, at hvis ikke fysioterapeuten kunne følge med i om de lavede øvelserne, ville de formentlig ikke lave dem så ofte som de gjorde. Jeg vil sige, at når der er en, der sidder og holder øje er chancen for, at jeg laver øvelserne større, for ellers kan man nemt hoppe over med den begrundelse, at jeg ikke har tid i dag, og så smutter det hurtigt et par gange ( ) (EM: ll ) FA09129 Side 31 af 70

33 4.3 ULEMPER VED VIRTUEL GENOPTRÆNING Pladsmangel Flere af deltagerne fortalte, at de glædede sig til at afprøve produktet, men at de var overrasket over, hvor meget plads det krævede. De mente, at specielt skærmen var stor og klodset, og havde problemer med at finde plads til den i hjemmet. Da flere af deltagerne boede i mindre huse fandt de det problematisk at have produktet stående fremme i en længere periode, og gav udtryk for, at det var en ulempe, at skærmen ikke kunne klappes sammen og flyttes efter hver træningssession. ( ) Jeg syntes, at systemet er alletiders, men med modifikationer. Hvis det var muligt at lave skærmen lidt mindre, vi er jo gamle mennesker, og bor alle sammen mere eller mindre i et lille hus, hvor værelserne ikke er så store. (P: ll ) Deltagerne snakkede desuden om, at det ikke kun var produktet, der krævede plads, men at der også var store krav til udenomsarealet, hvor deltagerne skulle udføre øvelserne. De fortalte, at man typisk skulle stå med flere meters afstand til skærmen, samt at kinecten skulle placeres i den rigtige højde, for at bevægelserne kunne aflæses. Den nødvendige plads samt kinectens placering gav begrænsninger for hvor i hjemmet skærmen kunne stå, og flere måtte have skærmen til at stå på spisebordet, hvilket ikke var optimalt ifølge deltagerne. ( ) men altså den store skærm, hvis altså det nu var en lille dvd. Nu ved jeg godt, at alle ikke har en dvd, men hvis man nu kunne sætte dvd i fjernsynet, det fylder jo ikke. Jeg syntes, at det tog meget plads, der er mange, der ikke har de der 3-4 meter, og hvis man så skulle sidde på stolen, det er jo ikke til. (EL: ll ) Teknik Fire af deltagerne havde gennem hele forløbet problemer med teknikken. Størstedelen af problemerne bestod i, at systemet var meget langsomt til at starte op, og når programmet endelig gik i gang, havde kinecten problemer med at aflæse bevægelserne. Dette medførte en sur smiley, samt at øvelserne ikke blev registreret, trods det at flere af dem havde lavet den samme bevægelse adskillige gange, hvorfor Side 32 af 70

34 hele serien måtte laves om. Flere af deltagernes tålmodighed blev derfor sat på prøve, og bevirkede, at de ofte slukkede og først prøvede igen næste dag. ( ) så talte skidtet ikke gentagelserne og så trykkede man på de her pile, kinect kan ikke læse dig, og så skal du begynde forfra. (EL: ll ) Jeg var meget glad for den, men da jeg fandt ud af, hvordan den fungerede, så tænkte jeg shit det gider jeg ikke ( ) (G: ll ) Der var også en af deltagerne, som ingen tekniske problemer havde med produktet. Han fortalte, at produktet var let at anvende, da det kun krævede, at han trykkede på en knap, hvorefter han blev guidet gennem øvelserne. Ligeledes syntes han, at instruktionerne var gode og forståelige. Jeg trykkede bare på skærmen og så kørte det bare derud af. (EM: l. 533) På trods af de øvrige deltageres tekniske problemer, fandt de ligeledes systemet brugervenligt. FA DET SOCIALE ASPEKT Støtte fra gruppen I forbindelse med afprøvningen af virtuel genoptræning fandt deltagerne det positivt, at de var flere fra samme hold om at afprøve produktet. Det var et varmt samtaleemne til den ugentlige holdtræning, og medførte interne konkurrencer blandt deltagerne, hvilket yderligere øgede deres motivation for hjemmetræningen. Motivationen til at gøre det blev større - vi kan jo lige sludre på mandag til træning, hvordan det er gået. (L: ll ) Samtlige deltagere så gode muligheder i virtuel genoptræning som supplement til deres ugentlige holdtræning. De lagde alle vægt på, at de ikke ønskede, at det skulle erstatte holdtræningen, fordi det sociale samvær på holdet var af stor betydning. Side 33 af 70

35 Flere af deltagerne var dog åbne for at reducere holdtræningssessionerne til hver 14. dag eller én gang om måneden, hvis de til gengæld fik mulighed for at supplere træningen med virtuel genoptræning. Jeg ville så nødigt, at det skulle erstatte vores træning på centret her, fordi det sociale betyder enormt meget for os ( ) (L: ll ) Så kan man også lige sammenligne, hvordan det er, hvis du har nogle programmer du synes går af pommers til eller nogle gode (...) Men så kunne vi måske nøjes med at komme hver 14. dag i stedet. (P: ll , 849) Opbakning fra pårørende Deltagerne angav alle at have fået opbakning fra deres pårørende undervejs i forløbet. De fortalte, at de pårørende i flere tilfælde havde påmindet og opfordret dem til at træne samt heppet undervejs. Opbakningen var af stor betydning for samtlige deltagere og bidrog til øget motivation. Jamen det har da betydet, at de siger nu skal du da lige ind og have din træning i dag. Det har været positivt fra alle sider, også fra min datter. (L: ll ) Der er masser af motivation, når der er opbakning, der står bagved og hepper på det man gør. (G: ll ) FA DELTAGERNES HOLDNING TIL HJEMMETRÆNING Tidligere erfaringer med hjemmetræning Deltagernes tidligere erfaringer med hjemmetræning var begrænset. De fortalte, at de tidligere havde fået udleveret en dvd med øvelser, som de kunne træne med derhjemme, men kun få havde afprøvet det. De betragtede hjemmetræning som en pligt, og prioriterede det ikke højt nok i forhold til de huslige pligter. Derudover gav flere udtryk for, at hvis der ikke stod en med en pisk, så fik de ikke lavet øvelserne. Side 34 af 70

36 Nej, for der skal stå en med en hammer bagved og sige, at du skal. (G: l. 242) Hjemmetræning, det synes jeg er en pligt ( ) Og så hænger det jo også sammen med, at vi jo har nok at gøre derhjemme i hverdagen ( ) (L: ll. 215, ) En af deltagerne havde yderligere fået udleveret en folder med hjemmeøvelser men fik dem aldrig lavet. Han fortalte, at hvis han fik udleveret et stykke papir med øvelser, så havde han tendens til at lægge det på hylden og derefter glemme det. Han fortalte desuden, at han var slem til at springe træningen over, når han følte, at han ikke havde luft til det, og hvis der ikke var nogen til at holde øje med ham. Dette udsagn kunne samtlige deltagere tilslutte sig. ( ) når jeg har fået en folder med øvelser med hjem fra hospitalet, så er jeg slem til at hoppe over, når jeg ikke har luft til det ( ) (EM: ll ) Hjemmetræning med virtuel genoptræning Alle deltagerne var compliante i testperioden, da de havde fulgt anbefalingerne. Størstedelen udførte øvelserne, fordi de havde lyst, men der var også få, som gjorde det, fordi nu stod produktet der, og så kunne de ligeså godt gøre det. Jeg trænede næsten hver dag bare fordi jeg havde lyst (G: l. 455) Nej nu står apparatet der, så må vi hellere. Ja, det kan jeg ligeså godt ( ) (EL: l. 460) Ifølge deltagerne havde det været motiverende at træne med virtuel genoptræning, og hvis de fik tilbuddet igen, ville de tage imod det. Men til spørgsmålet om de ville fortsætte med at lave øvelserne derhjemme uden skærmen var alle enige om, at det ville de ikke, da deres motivation forsvandt da produktet blev afhentet. Jamen vi har jo ikke maskinen længere. (G: l. 798) Side 35 af 70

37 Hvis jeg havde skærmen, så ville jeg lave øvelserne, det er helt sikkert ( ) 100 procent JA for, at det giver motivation. (L: l. 852, 856) FA TRÆNINGSPROGRAMMET Øvelsernes sværhedsgrad Deltagerne havde forskellige oplevelser af øvelsers sværhedsgrad. Én af deltagerne gav udtryk for, at hun ikke blev tilpas udfordret med øvelserne, hverken på sværhedsgraden eller graden af anstrengelse. Selvom der blev ændret i øvelserne, syntes hun stadig, at de var for lette, og fortalte at havde hun haft produktet i længere tid, ville hun hurtigt tabe interessen for at udføre træningen. Så vil jeg også sige, at øvelserne absolutte ikke er gode nok ( ) Øvelserne er for lette, i hvert fald til mig. (L: ll. 369, 371) De øvrige deltagere mente, at deres individuelle øvelsesprogram passede godt til dem. De fandt det tilfredsstillende, at der både var kendte og ukendte øvelser. De blev tilpas udfordret både på graden af udfordring og fysisk anstrengelse, hvilket de mente var vigtigt, for at de ikke skulle miste interessen for at træne med produktet. ( ) For mit vedkommende var det sgu svært nok, for jeg tabte sgu luften hver gang, bare ved den smule. (EM: ll ) Samtlige deltagere gav den ene deltager ret i, at det var vigtigt, at sværhedsgraden var individuelt tilpasset, da man hurtigt kunne miste interessen for at lave træningen. Sværhedsgraden har meget og sige, så man ikke mister interessen. (L: l. 873) Jo for hvis det går for nemt, så gider man jo ikke til sidst. (P: l. 869) FA08202 Side 36 af 70

38 4.7 SAMMENFATNING Deltagernes oplevelse med virtuel genoptræning var overordnet positiv. Produktet var let at anvende og deres motivation for at træne i hjemmet blev øget. Det var primært feedbacksystemet der blev fremhævet som den største motivationsfaktor. Ligeledes var det motiverende, at fysioterapeuten visuelt holdt øje med om de lavede øvelserne, og om de gjorde det godt nok. For de fleste deltagere var det overvågningen, der gjorde, at de udførte øvelserne og derved udviste compliance i testperioden. Trods det kontrollerende element, anså deltagerne overvågningen som værende positivt. Den største barriere ved at træne med virtuel genoptræning var teknikken samt størrelsen på skærmen. De fleste deltagere oplevede tekniske problemer med produktet, hvilket var et irritationsmoment for dem. De tekniske problemer bestod bl.a. af manglende registrering af udførelsen og gentagelserne samt problemer med at downloade træningsprogrammet. Derudover havde de fleste problemer med at finde plads til skærmen i deres hjem, da det krævede, at de skulle stå med 3-4 meters afstand fra kinecten, og at den skulle placeres i hoftehøjde. Ligeledes var det en ulempe, at de ikke kunne pakke produktet væk og sætte det frem igen, når de skulle anvende det. Deltagerne understregede, at systemet ikke kunne erstatte træningen de havde på holdet, da det sociale samvær var af stor betydning. Men hvis de kunne anvende systemet som supplement til deres holdtræning og teknikken fungerede, var alle indstillet på at træne med det igen. FA09129 Side 37 af 70

39 5. DISKUSSION I dette afsnit diskuteres undersøgelsens metode og resultater med henblik på at vurdere den interne samt eksterne validitet. I første del vil projektets metode diskuteres, da denne påvirker den interne validitet og reliabilitet. I anden del vil undersøgelsens resultater diskuteres ved at inddrage den teoretiske referenceramme samt anden videnskabelig forskning, for til sidst at vurdere den eksterne validitet. 5.1 METODEDISKUSSION Intern validitet For at kunne bedømme den interne validitet, dvs. om projektet undersøgte det den havde til hensigt at undersøge, og om det blev gjort på en troværdig måde, vil den metodiske fremgang diskuteres (Lindahl & Juhl, 2007). Formålet med projektet var at undersøge, hvordan den udvalgte gruppe borgere med svær og meget svær KOL oplevede virtuel genoptræning som et supplerende træningstilbud. Ligeledes var formålet at undersøge, om produktet kunne motivere borgerne til hjemmetræning, samt hvilken betydning det kunne have for deres compliance. Et kvalitativt fokusgruppeinterview blev valgt som metode til dataindsamling, da formålet med denne er at få et indblik i en bestemt gruppes meninger og holdninger. En anden metode, der ligeledes søger at forstå individers oplevelser og forståelse af et fænomen, er individuelle dybdegående interviews (Malterud, 2011). Ifølge Malterud (2011) er denne metode ofte mere velegnet, hvis det valgte emne er af mere personfølsom karakter, hvilket emnet for dette projekt ikke vurderedes at være. Med udgangspunkt i dette vurderes projektets metodevalg at være relevant til besvarelse af problemformuleringen. Ved fokusgruppeinterview stilles der større krav til moderatorens styring end ved individuelle interviews, da det er vigtigt, at alle deltagere bidrager til samtalen. Det kræver derfor stor erfaring fra moderatorens side at kunne navigere mellem flere informanter på samme tid samtidig med, at samtalen skal styres, så de fremsatte emner debatteres (ibid.). Den manglende erfaring hos moderatoren i dette projekt blev forsøgt imødekommet ved at uddelegere rollerne således, at assistenten kunne hjælpe moderatoren med at bevare fokus, stille supplerende spørgsmål samt sørge for at samtlige deltagere kom til orde ved direkte henvendelse. Trods dette tiltag var Side 38 af 70

40 nogle af deltagere mere dominerende end andre hvilket betød, at deres meninger trådte tydeligere frem i datamaterialet. Det kan derfor diskuteres, om en anden gruppesammensætning kunne betyde, at de mindre dominerende havde frembragt andre temaer, hvilket kunne få betydning for resultaterne og dermed projektets interne validitet. FA09137 Jævnfør pointerne fremført i afsnittet om det videnskabsteoretiske standpunkt, har fortolkningerne, dataindsamlingsprocessen og den efterfølgende bearbejdning af disse, været præget af emnets forforståelse. Mere præcist har spørgsmålene, der blev fremført under interviewet og den efterfølgende analyse af meningsbærende enheder, båret præg af forforståelsen. Moderatoren bliver således en aktiv medskaber af datamaterialet, da spørgsmålene udspringer af en forforståelse og fortolkning af det sagte. Ud fra denne logik ville datamaterialet med garanti have været anderledes, hvis en anden havde foretaget interviewet. I et forsøg på at tilsidesætte forforståelsen, velvidende at dette ikke er muligt, blev der i udarbejdelsen af interviewguiden samt undervejs i interviewprocessen anvendt en spørgende og undrende interviewteknik gennem åbne spørgsmål og refleksiv lytning. Med disse interviewteknikker var håbet, at der ikke blev lagt ord i munden på deltagerne, og at de fik tid til at overveje deres svar. Ligeledes blev der benyttet dialogisk validering for at undgå mistolkning og dermed sikre den rette forståelse af deltagernes udsagn (ibid.). Dette lykkedes til en vis grad, dog kunne der have været spurgt mere ind til det sagte, hvilket kunne have forbedret kvaliteten af datamaterialet. For yderligere at øge den interne validitet kunne der med fordel have været fortaget individuelle interviews som supplement til fokusgruppeinterviewet. De individuelle interviews kunne have bidraget med uddybende information. Dette blev dog fravalgt, da det samlede datamateriale vurderes at være fyldestgørende til besvarelse af projektets problemformulering. Kontakten med deltagerne blev større end først forventet, da der undervejs i testperioden opstod tekniske problemstillinger, som både krævede hjemmebesøg og telefonsamtaler. Dette kan have skabt en tættere relation mellem interviewerne og deltagerne, hvilket både kan have påvirket den interne validitet positivt og negativt. Fordelen kan være, at kendskabet til interviewerne var med til at skabe trygge rammer for deltagerne, som ifølge Malterud (2011) er en forudsætning for at Side 39 af 70

41 indsamle et godt materiale. Ulempen kan være, at kendskabet påvirkede deltagernes udsagn, så de følte sig forpligtet til fremhæve fordele frem for ulemper. For at forbygge dette blev deltagerne inden interviewets start gjort opmærksomme på projektets fokus, og det blev understreget, at det var vigtigt, at de var ærlige i deres svar, og at de ikke skulle tilfredsstille interviewerne. I interviewprocessen vurderes det, at deltagerne tilkendegav deres ærlige mening, da ikke kun fordele blev fremhævet, men ligeledes kritiske aspekter ved produktet, hvilket højner den interne validitet. FA09129 Som inklusionskriterium og som en etisk foranstaltning skulle deltagerne frivilligt tilmelde sig projektet. Dette kan betyde, at de deltagere som tilmeldte sig projektet fandt produktet spændende og ikke lod sig skræmme af teknologien. Deltagerne formodes derfor på forhånd at være mere motiveret end de borgere som fravalgte deltagelse. Dette kan svække den interne validitet, da resultaterne formentlig havde set anderledes ud blandt de borgere som ikke ønskede at deltage i projektet. Det kunne derfor være interessant at undersøge borgere, som indledningsvis var mere skeptiske og forbeholden overfor teknikken, da denne holdning formentlig er atypisk for den generelle gruppe af borgere med svær og meget svær KOL. Projektets tidsmæssige aspekt var desuden årsag til den begrænsede testperiode på 16 dage. Det er svært at definere en optimal varighed af testperioden, men yderligere en til to uger vurderes at være mere optimalt. En længere testperiode kunne bl.a. betyde, at nyhedsværdien af produktet formindskedes, hvilket kunne påvirke deltagernes motivation og compliance. Reliabilitet Reliabilitet i kvalitativ forskning relaterer sig både til den tekniske kvalitet af båndoptagelserne fra interviewet, hvor man skal være i stand til at høre, hvad der bliver sagt, men også i selve transskriptionen (Hovmand & Præstegaard, 2002). For at opnå reliabilitet blev fokusgruppeinterviewet optaget på to diktafoner, som var placeret i hver sin ende af bordet, således at der var større chance for, at alle deltagerne kunne høres ved efterfølgende gennemlytning. Ligeledes blev samtalen optaget på video med lyd som backup, så det sagte blev koblet til de rigtige personer, Side 40 af 70

42 samt der var mulighed for at se nonverbale udtryk. Under interviewet var der flere af deltagerne, som snakkede i munden på hinanden, hvilket gjorde, at noget af datamaterialet var svært at høre. Transskriptionen af båndoptagelserne blev derfor gjort umiddelbart efter interviewet, hvilket betød, at hukommelsen var behjælpelig de steder som fremkom utydelige, og kun en begrænset del af data gik tabt. Det var desuden af stor betydning, at alle tre deltog i interviewet og efterfølgende var enige om meningen og forståelsen af det sagte, da observatørtriangulering ifølge Hovmand og Præstegaard (2002) styrker reliabiliteten. Derudover blev reglerne for transskriberingen fastlagt i fællesskab således, at det blev klart for alle, hvordan transskriberingen skulle gribes an. På grund af tidsbegrænsningen blev interviewet efterfølgende opdelt og uddelegeret. For at øge reliabiliteten blev dele af transskriptionen fortaget uafhængigt af to personer (Kvale & Brinkman, 2009). Observatørtriangulering blev yderligere inddraget i databearbejdningsprocessen, idet der i fællesskab blev foretaget en kritisk og systematisk gennemgang af analysen ved krydstjekning af valgte temaer, subgrupper og meningsbærende enheder. Der var udbredt enighed om disse og for overskuelighedens skyld blev de efterfølgende opstillet i en matrix (bilag 11). På baggrund af ovenstående metodediskussion vurderes projektets interne validitet og reliabilitet at være tilfredsstillende, idet metodevalget frembragte relevante data, der kunne besvare problemformuleringen. Som førnævnt kunne den interne validitet dog være højnet ved at inddrage andre metodiske fremgangsmåder. FA RESULTATDISKUSSION Med det formål at vurdere projektets eksterne validitet, dvs. hvorvidt det er muligt at gøre undersøgelsen overførbar, vil resultaterne indledningsvis diskuteres i relation til Deci og Ryans SDT samt compliancebegrebet. Derudover vil resultaterne diskuteres i forhold til anden empirisk viden på feltet med den hensigt at vurdere ligheder med samt gyldighed af egen undersøgelse. Side 41 af 70

43 Da det ikke har lykkes at finde studier, som undersøger patienters motivation i forbindelse med et lignende velfærdsteknologisk produkt, har det været nødvendigt at søge længere ud i litteraturen for at finde ligheder og forskelle mellem denne undersøgelse og andres. Der forligger flere empiriske effektstudier vedr. telerehabilitering, men kun få beskæftiger sig med patientperspektivet og motivation i forbindelse med hjemmetræning. Et af de studier er fra Holland og udarbejdet af Cranen et al. (2011). Studiet tager udgangspunkt i kroniske smertepatienters opfattelse af forskellige telerehabiliteringstjenester samt de faktorer, der påvirker deres intention om at bruge disse (motivation) (Cranen et al. 2011). Ligheder og uligheder mellem studierne vil ligeledes blive diskuteret i nedenstående. Som tidligere nævnt udtrykte deltagerne i dette projekt ambivalens i forhold til fysisk aktivitet generelt. På den ene side betragtede de fysisk aktivitet som pligtbetonet, hvilket ifølge Deci og Ryan kategoriseres som ydre motivation. Størstedelen af deltagerne var styret eller drevet af ydre faktorer som pres og overtagelse fra sundhedsfagligt personale, hvilket ud fra SDT gør den ydre motivation kontrollerende. På den anden side udtrykte deltagerne, at de i forbindelse med holdtræningen anså fysisk aktivitet som lystbetonet, da de bl.a. værdsatte det sociale samvær, de havde på holdet. Ifølge Deci og Ryan er tilhørsforhold til andre et af de grundlæggende behov, der skal opfyldes, hvis motivationen skal internaliseres i individet. Dette kommer også til udtryk hos deltagerne, da motivationen for fysisk aktivitet internaliseres fra en ydre kontrollerende motivation til en ydre selvbestemmende motivation i forbindelse med holdtræning. På baggrund af overstående vurderes deltagernes motivation for fysisk aktivitet at være situationsbestemt, hvilket SDT ligeledes indikerer. Deltagernes motivation for fysisk aktivitet afhænger således af forskellige sociale- og omgivelsesmæssige faktorer. Det kan derfor diskuteres om deltagernes lyst til fysisk aktivitet skyldes en ydre faktor som fællesskab, hvor glæden ved at være sammen med de andre på holdet overskygger deres generelle holdning om, at fysisk aktivitet er en pligt. Tilhørsforhold samt den sociale kontakt fremhæves ligeledes i det hollandske studie, hvor flere af patienterne udtrykker behov for at mødes med andre bl.a. for at støtte og give hinanden gode råd i forbindelse med træningen. Hvis dette behov ikke opfyldes frygter flere af patienterne social isolation. De opfatter ligeledes den sociale kontakt Side 42 af 70

44 med pårørende, terapeuten og andre patienter som motiverende for deres træningsindsats. I forhold til hjemmetræning generelt var deltagerne i denne undersøgelse, hvad Deci og Ryan kalder for amotiveret. De værdsatte ikke aktiviteten, hvilket primært hang sammen med, at den skulle udføres i hjemmet, hvor de huslige pligter havde en højere prioritet. Denne faktor gjorde sig ligeledes gældende hos deltagerne fra det hollandske studie som yderligere gav udtryk for manglende plads og træningsudstyr, samt at man lettere distraheres ved at træne i hjemmet. Rammerne for træningen kan derfor vurderes at have stor betydning for borgernes motivation, hvorfor det kan diskuteres om hjemmet er et optimalt træningssted. Det virtuelle genoptræningsprodukt indeholdte flere motiverende komponenter, som var med til at internalisere motivationen for hjemmetræning. Deltagerne fandt det bl.a. tilfredsstillende, at de selv var herre over hvilket tidspunkt på dagen de ville træne, samt hvilke øvelser de skulle udføre. Dette gav dem kontrol og frihed faktorer, der alle øgede deres motivation. I det hollandske studie blev fleksibiliteten også angivet som en motiverende faktor. Det at være medbestemmende har, som også SDT postulerer, stor betydning for motivationen. FA09129 Derudover var det virtuelle genoptræningssystem i stand til at give feedback samt overvåge deltagernes træning, hvilket blev fremhævet som den største motivationsfaktor. Overvågning og feedback anses af Deci og Ryan som kontrollerende former for ydre motivation, da disse ydre faktorer kan regulere deltagernes adfærdsmønstre, så de stemmer overens med de sundhedsfaglige anbefalinger. At motivationen er kontrollerede kan, ifølge Deci og Ryan, have den betydning, at adfærden kun vil være kortsigtet. Dette er formentlig også gældende i dette projekt, da deltagerne udtrykte non-compliance for hjemmetræning efter testperioden. I det hollandske studie udtrykker patienterne dog bekymring for kvaliteten af feedbacksystemet. De er bl.a. usikre på om de udfører øvelserne korrekt, og er bange for at noget vil gå galt i fravær af face-to-face -kontakt med terapeuten. Det kan diskuteres om denne utryghed skyldes, at disse patienter er smertepræget og dermed Side 43 af 70

45 nervøse for at fremprovokere yderligere smerte. Utryghed og angst gjorde sig ligeledes gældende for deltagere i dette projekt i forbindelse med åndedrætsbesvær. Det at utrygheden i de to studier skyldes forskellige faktorer kan diskuteres at have indflydelse på de forskellige holdninger til studiernes feedbacksystem. Hos de kroniske smertepatienter er kvaliteten af øvelsens udførelse af større betydning, da en forkert bevægelse kan forværre smerten. Kvaliteten af øvelserne hos deltagerne med KOL spiller derimod ikke samme afgørende rolle, da formålet først og fremmest er at de er fysisk aktive. Ligeledes vurderes deltagerne med KOL at have nemmere ved selv at kontrollere intensiteten, så de på den måde undgår åndedrætsbesvær. Deci og Ryan opererer desuden med kompetence som et grundlæggende behov ethvert individ søger at opfylde. Kompetencen kan ifølge teorien styrkes eller svækkes gennem positiv og negativt feedback. Deltagerne fik bl.a. positiv feedback gennem smileys og procentsats, opbakningen fra pårørende og de andre fra holdet. Derimod kan en negativ feedback, ifølge Deci og Ryan, have den modsatte virkning på deltagernes kompetence. Flere af deltagerne oplevede ofte en sur smiley samt lav procentsats under træningen, men satte spørgsmålstegn ved teknikken snarere end deres egen præstation. Ligeledes tilkendegav samtlige deltagere, at den sure smiley samt den lave procentsats gjorde, at de blev mere motiveret for at udføre øvelserne bedre. Den negative feedback medførte i deres situation ikke en svækkelse af kompetencen. Det kan dog diskuteres om en længere testperiode med gentagen negativ feedback ville svække deltagernes kompetence og dermed eksternalisere motivationen. I spørgsmålet om deltagerne ville fortsætte deres hjemmetræning, efter at produktet var indhentet, var svaret nej. Samtlige deltagere gav udtryk for, at de havde brug for ydre motiverende faktorer, hvis de skulle udføre træningsøvelser i hjemmet. Den periode deltagerne afprøvede virtuel genoptræning var med til at internalisere deres motivation for hjemmetræning fra amotivation til ydre motivation. Da testperioden var ovre, og produktet blev afhentet var deltagerne igen amotiveret for hjemmetræning. Side 44 af 70

46 I forhold til compliance var deltagerne indledningsvis non-compliante for hjemmetræning, hvorimod de i testperioden udviste korttidscompliance, da træningsstatistikken viste, at de trænede efter anvisningerne. Årsagen kan skyldes, at mange af de fremmende faktorer for compliance gjorde sig gældende i testperioden. Her kan bl.a. nævnes medbestemmelse, individuel tilrettelagt program og fællesskabsfølelse. Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv bør langtidscompliance, som nævnt i teorien, tilstræbes hos kronikere. For at øge sandsynligheden for en langsigtet adfærdsændring, indikerer SDT, at sundhedsfaglige bør facilitere til indre motivation. Det kan dog diskuteres om borgere med en kronisk sygdom, som svær og meget KOL, kan opnå en indre motivation, da deltagerne i forbindelse med deres sygdom ofte oplever ubehag, når de er fysisk aktive. Da en internalisering af motivationen mod en indre motivation synes umulig hos denne gruppe borgere, kan det diskuteres, om de ligeledes vil have svært ved at opnå langtidscompliance. Dette bekræftes yderligere af Sluijs, Kok og van der Zee (1993), som fremhæver at langtidscompliance sjældent opretholdes uanset intervention. Desuden er formålet med virtuel genoptræning ikke, at det skal stå permanent hjemme hos borgerne, hvorfor produktets påvirkning på borgernes langtidscompliance ikke vurderes at være relevant i denne henseende. FA08202 Ekstern validitet Selvom studiet er baseret på få deltageres oplevelser og erfaringer, vurderes resultaterne i et vist omfang at være overførbare til lignende borgere. Dette vurderes på baggrund af, at borgere med svær og meget svær KOL ikke formodes at være i besiddelse af indre motivation i forbindelse med fysisk aktivitet, da det ofte for dem er forbundet med ubehag. Ydre motiverende faktorer som virtuel genoptræning anses derfor at være nødvendige for at kunne motivere samt opnå korttidscompliance hos denne gruppe borgere i forbindelse med hjemmetræning og fysisk aktivitet generelt. Der er ligeledes tale om en gruppe borgere med nedsat funktionsniveau, som anbefales at træne minimum tre til fire gange om ugen. For at kunne følge disse anbefalinger formodes det derfor at være en fordel, at disse borgere kan træne hjemme, så de kan spare kræfter på bl.a. transport til og fra træningscentret. Virtuel Side 45 af 70

47 genoptræning formodes derfor at kunne motivere og fremme compliance for hjemmetræning. Det at projektets deltagere tillagde opbakningen fra deres samlevere stor betydning for motivationen kan betyde, at overførbarheden svækkes, da civilstatus vil variere hos den generelle gruppe. Derfor kunne den eksterne validitet yderligere være styrket ved at inddrage deltagere fra samme målgruppe, men med en bredere baggrund. Den eksterne validitet er ligeledes forsøgt styrket ved at diskutere projektets resultater i relation til Deci og Ryans SDT. Trods det, at teorien er forholdsvis ny inden for det sundhedsfaglige felt bliver den, grundet dens omfang, hyppigt anvendt i forskning af motivation i forbindelse med fysisk aktivitet. Derfor vurderes den også at være relevant som teoretisk referenceramme i dette projekt. Der findes dog på nuværende tidspunkt ingen studier, som anvender teorien i forbindelse med fysisk aktivitet og patienter med KOL, hvilket kan have en negativ betydning for projektets validitet. Til trods for at der ikke er studier, der underbygger evidensen for teoriens anvendelse for projektets målgruppe vurderes den alligevel at være anvendelig til at belyse projektets problemformulering. Dette begrundes ud fra, at deltagernes udsagn ikke afviger fra teoriens grundlæggende postulater om motivation. Desuden har valget af den teoretiske referenceramme ikke haft en indflydelse på deltagernes udsagn og dermed projektets resultater. Ligeledes kan den eksterne validitet diskuteres i relation til anden litteratur på området. Som det ses i diskussionen i forrige afsnit er der en del ligheder mellem projektets resultater og resultaterne fra det hollandske studie, hvilket ifølge Lindahl og Juhl (2007) højner projektets eksterne validitet. Der kan dog i dette tilfælde sættes spørgsmålstegn ved overførbarheden, da studierne adskiller sig fra hinanden på flere punkter. For det første adskiller studierne sig i valget af målgruppe. Det hollandske studie undersøger 25 kroniske smertepatienter med en gennemsnitsalder på 40 år samt deres opfattelse af et telerehabiliteringsprodukt. For det andet adskiller studierne sig på den metodiske fremgangsmåde, da patienterne i det hollandske studie bl.a. kun præsenteres for et web- og sensorbaseret træningsprogram, og ikke som i dette projekt afprøver produktet over en periode. Disse forskelle samt Side 46 af 70

48 omfanget af dette studie svækker overførbarheden til en bredere målgruppe. Dog er der som førnævnt flere ligheder vedr. udsagnene om fremmende og hæmmende faktorer for motivationen. Der formodes derfor at være indikation for, at andre borgere med lignende funktionsniveau ligeledes motiveres ved brug af virtuel genoptræning. Ud fra ovenstående synes projektets resultater at være overførebare til andre, men for at styrke projektets eksterne validitet bør der foreligge større og flere veldokumenterede studier inden for emnet. FA09137 Side 47 af 70

49 6. KONKLUSION Dette projekt har præsenteret en undersøgelse af det velfærdsteknologiske produkt virtuel genoptræning. Formålet har været at undersøge, hvordan en gruppe borgere med svær og meget svær KOL har oplevet produktet som et supplerende træningstilbud, hvordan det har påvirket deres motivation for hjemmetræning samt hvilken betydning det har haft på deres compliance. Undersøgelsen har bygget på en 16-dages testperiode efterfulgt af et kvalitativt fokusgruppeinterview med fem borgere. Resultaterne har vist, at borgernes oplevelse samlet set har været positiv, og de har anset produktet som et godt supplement til holdtræningen. De har alle tilkendegivet, at produktet har været brugervenligt, og de har følt sig trygge ved at anvende det. Borgerne har desuden oplevet en større grad af medbestemmelse over træningen. Dog har flere deltagere oplevet tekniske problemer undervejs i testperioden, hvilket er blevet fremhævet som et irritationsmoment. Borgerne har ligeledes oplevet problemer med skærmens størrelse samt at have besvær med at få den placeret et optimalt sted i hjemmet. Deltagerne har generelt været amotiveret for hjemmetræning, men har alle fundet en ydre motivation ved at træne med virtuel genoptræning. Årsagen til dette har især skyldtes ydre faktorer som produktets feedbacksystem samt fysioterapeutens virtuelle overvågning. Andre motiverende faktorer har været opbakningen fra pårørende samt den interne konkurrence og sparring med de andre deltagere på holdet. Amotivationen for hjemmetræning er, i testperioden, således internaliseret til en ydre motivation, hvilket bl.a. har haft betydning for deltagernes compliance. Dette er kommet til udtryk ved, at samtlige deltagere har fulgt træningsanvisningerne i testperioden. Denne compliance konkluderes dog kun at have været kortsigtet, da de efter testperioden alle har udtrykt manglende motivation og non-compliance for hjemmetræning. Deres motivation og compliance vurderes derfor, i denne henseende, at være knyttet til produktet. På baggrund af den anvendte metodiske fremgangsmåde konkluderes den interne validitet at være tilfredsstillende. Derimod kan den eksterne validitet være højnet ved inddragelse af andre lignende studier, hvilket ikke har været muligt, da produktet fortsat er meget nyt. Fælles Side 48 af 70

50 7. PERSPEKTIVERING I dette projekt har omdrejningspunktet været motivation og compliance ud fra et borger-centreret perspektiv, da disse to elementer spiller en afgørende rolle for om fysioterapeuten har succes med behandlingen. Det er desuden vigtigt, at der foreligger evidens for de valgte behandlingstiltag samt effekt af træningen, da tiltaget ellers vil være spild af ressourcer for både terapeuter og borgere. Det kunne derfor være interessant at undersøge den træningsmæssige effekt hos borgerne efter et træningsforløb med brug af virtuel genoptræning. Som øvelseskartoteket ser ud p.t. henvender virtuel genoptræning sig primært til personer med et lavt funktionsniveau. Hvis produktet skal henvende sig til en bredere målgruppe er der behov for, at Welfare Denmark videreudvikler systemet, således at øvelseskartoteket omfatter flere og mere udfordrende øvelser. Hvis virtuel genoptræning videreudvikles, kan produktet være relevant i flere forskellige behandlingssituationer. Man kan bl.a. forestille sig, at produktet vil være relevant for den præoperative borger som står på ventelisten til bl.a. nyt knæ, da det fysiske funktionsniveau inden operationen har stor betydning for hvor godt og hurtigt borgeren kommer sig. Ligeledes kan det være et godt alternativ til borgere, der står på venteliste til forskellige rehabiliteringshold samt til den arbejdsdygtige med en kronisk sygdom, hvor produktet gør det muligt at integrere træningen i dagligdagen. Som med al anden behandling er det vigtigt, at fysioterapeuten ud fra den indledende undersøgelse og anamnese vurderer om virtuel genoptræning er et ideelt behandlingstiltag. Bl.a. vurderes det kognitive funktionsniveau at have en stor betydning for anvendelsen af produktet, da en person med kognitivt funktionstab forventes at have behov for ekstra vejledning. Det kan ligeledes være relevant at undersøge den terapeutiske vinkel på virtuel genoptræning, da der kan formodes at opstå en vis skepsis af kvaliteten af det velfærdsteknologiske produkt, bl.a. vedr. feedbacksystemet. Desuden mindskes muligheden for hands on samt face-to-face -kontakt, som er en integreret del af den fysioterapeutiske behandling. Dette kan betyde, at fysioterapeuter kan have forbehold for at anvende produktet af frygt for, at det vil erstatte deres arbejde. Side 49 af 70

51 Da udviklingen og udbredelsen af velfærdsteknologien uundgåeligt vil tiltage i den nærmeste fremtid er det hensigtsmæssigt, at uddannelserne i højere grad fokuserer på og inddrager velfærdteknologiske hjælpemidler i undervisningen. Dette kan medføre, at de kommende fysioterapeuter vil opnå forståelse og indsigt i teknologiens muligheder, og dermed ikke se det som en trussel, men snarere som et supplement. Der er i dette projekt ikke lavet nogen økonomisk vurdering ved anvendelse af virtuel genoptræning, men det kan være interessant at undersøge om kommunerne kan spare ressourcer ved investering i dette produkt. På baggrund af projektets forløb og som produktet fungerer p.t. vurderes der umiddelbart ikke at være nogen ressourcemæssige besparelser. Dette skyldes bl.a. de tekniske problemer der opstod undervejs i processen hvilket betød, at der blev brugt flere ressourcer på telefoniske samtaler samt kørsel til og fra borgerne end først beregnet. Ud fra projektets resultater vurderes virtuel genoptræning som supplerende træningstilbud at kunne optimere den fysioterapeuteiske behandling af borgere med KOL. Borgeren kan med produktet øge træningsmængden hvilket kan medføre, at de hurtigere opnår et funktionsniveau som gør dem mere selvhjulpne og dermed øger livskvaliteten. Det kan ligeledes betyde, at borgerens behov for hjælp samt risikoen for genindlæggelser reduceres, hvorved der kan opnås en sundhedsmæssig gevinst på både samfunds- og individniveau. Fælles Antal tegn: Side 50 af 70

52 LITTERATURLISTE Birkler, J. (2005): Videnskabsteori. En grundbog. 1. udgave. 1. oplag. Munksgaard Danmark. København. Cranen, K., Drossaert, C. H., Brinkman, E. S. & Braakman-Jansen, A. L., Ijzerman, M. J. & Vollenbroek-Hutten, M. M. (2011): An exploration of chronic pain patients' perceptions of home telerehabilitering services. Blackwell Publishing Ltd Health Expectations, 15, pp Dahl, R. (2007). Kronisk obstruktiv lungesygdom synes at være væsentlig hyppigere end tidligere antaget. Ugeskrift for læger d Lokaliseret d på: Det Videnskabsetiske Komitésystem (2012). Forsøgspersoners rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Lokaliseret d på: er2012.ashx Frausing, E. (2012). Mild, moderat, svær KOL. Danmarks lungeforening. Lokaliseret d på: Henriksen, L. & Knudsen, M. N. (2011). Kronisk syge savner pleje. Kristelig dagblad, publiceret d Lokaliseret d på: Hovmand, B. og Præstegaard, J. (2002). Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion. Nyt om forskning nr. 2., s Danske Fysioterapeuter. Lokaliseret d på: Side 51 af 70

53 Klærke, J. (2011). Mere end robotstøvsugere. FOPA forum for politisk analyse. Lokaliseret d på: Knudsen, J. W. (2012). Dansk sundheds-it hitter i USA. Børsen, publiceret d Krebs, S.D. (2012). Finansministeren squattede og lod sig begejstre. Lokalavisen Budstikken, Esbjerg. Lokaliseret d på: /Lokale-nyheder/ /artikler/ Kvale, S. (1997). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Oversat af Bjørn Nake. København: Hans Reitzels Forlag. Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder i medicinsk forskning: En innføring (2. udgave.). Oslo: Universitetsforlaget. Matzen, P. & Andersen, I. B. (2010) Evidensbaseret medicin. 3 udgave. Gads Forlag. Nielsen, L. (2012). Genoptræning kan snart laves derhjemme. Århus Stiftstidende, publiceret d Lokaliseret d på: Retsinformation (2012). Bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lokaliseret d på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 52 af 70

54 Ryan, R.M. & Deci, E.L. (2000). Intrinsic and Extrinsic Motivation: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Eductional Psychology 25, (2002) Ryan, R.M., Williams, G.C., Patrick, H., & Deci, E.L. (2009). Self-determination theory and physical activity: The dynamics of motivation in development and wellness. Hellenic Journal of Psycology Vol. 6 (2009) pp Schroeder, T. V., Schulze, S., Hilsted, J. & Gøtzsche, L. (2010). Basisbog i medicin og kirurgi. 4. Udgave, 3. oplag. Munksgaard Danmark. København Simons-Morton, K., McLeroy, K.R., & Wendel, M.L. (2012). Behavior Theory in Health Promotion Practice and Research. Jones & Bartlett Learning, LLC, an Ascend Learning Company Sluijs, E. M., Kok, G., J. & van der Zee, J. (1993). Correlates of Exercise Compliance in Physical Therapy. Journal of the American Physical Therapy Association, 73: SST (2007). Anbefalinger for KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: SST (2007). Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Folkesundhedsrapporten, Danmark. Lokaliseret d på: %20hele%20sundhedsvæsen_1503_2012.ashx SST (2009). Men hvad med sundheden? debathæfte om fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: Side 53 af 70

55 Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. (1. udgave). Munksgaard Danmark, København. Teixeira, P. J., Carraça, E. V., Markland, D. A., Silva, M. N., Ryan, R. M. (2012). Exercise, physical activity, and self-determination theory: A systematic review Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 9, 78. Welfare Denmark (2012). Gør borgeren til mester.. Welfare Denmarks hjemmeside. lokaliseret d på: World Medical Association (2008) World Medical Association Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. Seoul: World Medical Association. Lokaliseret d på: Østergaard E. B. (2008) Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom. Fag og Forskning. Lokaliseret d på: Side 54 af 70

56 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. Bilag 8. Bilag 9. Bilag 10. Bilag 11. Træningsstatestik for en udvalgt deltager Oplysningsmail fra Welfare Denmark Eksempler på søgematrix Undersøgelsens fremgangsmåde og flow Deltagerkarakteristika Øvelsesprogram for en udvalgt deltager Interviewguide Agenda ved fokusgruppeinterview Informationsbrev Informeret samtykkeerklæring Matrix over databearbejdning Side 55 af 70

57 Bilag 1. Træningsstatestik for en udvalgt deltager Side 56 af 70

58 Bilag 2. Oplysningsmail fra Welfare Denmark Side 57 af 70

59 Bilag 3. Eksempler på søgematrix Artikler, der danner baggrund for projektets teoretiske referenceramme: Exercise, physical activity and self-determination theory: A systematic review. Teixeira, P. J, Carraça, E. V, Markland, D. Silva, M. N. & Ryan, R. M. - Søgning foretaget på Pubmed. Søgning Søgeord Limits Hits Udvalgte # 1 Motivation theory # 2 # 1 AND Physical activity # 3 # 1 AND Physical activity among COPD patients # 4 # 2 AND Intrinsic and extrinsic motivation 9 ud af de 13 artikler omhandlede Selfdetermination Theory # 5 Self-determination Theory # 6 # 5 AND Physical activity # 7 # 5 AND Physical Full text 98 - activity # 8 # 5 AND Physical Full text, 78 - activity # 9 # 5 AND Physical activity # 10 # 5 AND Physical activity humans Full text, humans, English, Danish, Swedish, Norwegian Full text, humans, English, Danish, Swedish, Norwegian, 10 years Side 58 af 70

60 Intrinsic motivation and exercise adherence. Ryan, R. M., Frederick, C. M., Lepes, D., Rubio, N. & Sheldon, K. M. Søgning foretaget på PsycInfo Søgning Søgeord Limits Hits Udvalgte # 1 Self-determination theory # 2 Intrinsic motivation # 3 Exercise # 4 # 1 AND # 2 AND # 3 # 5 # 1 AND # 2 AND Human 94 # 3 # 6 # 1 AND # 2 AND Human, English 94 - # 3 # 7 # 1 AND # 2 AND Human, English 94 - # 3 # 8 # 1 AND # 2 AND # 3 Human, English, Self-determination theory and physical activity: The dynamics of motivation in development and wellness. Richard, R. M., Williams, G. C., Patrick, H. & Deci, E. L. Søgning foretaget på PsycInfo Søgning Søgeord Limits Hits Udvalgte # 1 Self-determination theory # 2 Exercise OR Physical activity # 3 Motivation # 4 # 1 AND # 2 AND # # 5 # 1 AND # 2 AND # Human, English # 6 # 1 AND # 2 AND # Human, AND Health English # 7 # 1 AND # 2 AND # 3 AND Health AND Development Human, English 28 1 Side 59 af 70

61 Bilag 4. Undersøgelsens fremgangsmåde og flow Side 60 af 70

62 Bilag 5. Deltagerkarakteristika EL G L BI EM B P Køn Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde Mand Mand Mand Alder 69 år 68 år 73 år 79 år 79 år 77 år 68 år Ægteskabelig status Gift Gift Gift Gift Samlever Gift Gift Lungekapacitet 40 % 29 % 42 % 28 % 30 % 24 % 34 % Antal år med KOL- diagnosen Antal år på lungehold 6 år 12 år 2 år 10 år 18 år 7 år 14 år Side 61 af 70

63 Bilag 6. Øvelsesprogram for en udvalgt deltager Side 62 af 70

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Baggrund... 3. 1.1 Formål... 5. 2. Problemformulering... 5. 2.1 Nøgleord... 5. 3. Design... 6. 4. Forståelsesramme...

Indholdsfortegnelse. 1. Baggrund... 3. 1.1 Formål... 5. 2. Problemformulering... 5. 2.1 Nøgleord... 5. 3. Design... 6. 4. Forståelsesramme... Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1 Formål... 5 2. Problemformulering... 5 2.1 Nøgleord... 5 3. Design... 6 4. Forståelsesramme... 6 4.1 Videnskabsteoretisk referenceramme... 6 4.2 Forforståelse...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering(VTV) af Virtuel Genoptræning

VelfærdsTeknologiVurdering(VTV) af Virtuel Genoptræning Esbjerg Kommune VelfærdsTeknologiVurdering(VTV) af Virtuel Genoptræning Dorte Malig Rasmussen, Konsulent, cand. scient.san., Ph.d. Teknologisk Institut, 2 1. Indledning... 3 2. VelfærdsTeknologiVurdering...

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere