Digitalisering. Handleplan. Skolesektoren Lolland Kommune Side 1/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering. Handleplan. Skolesektoren Lolland Kommune 2012. Side 1/15"

Transkript

1 Digitalisering Handleplan Skolesektoren Lolland Kommune 2012 e 1/15

2 Digitalisering giver læring Digitaliseringsstrategi digital handleplan skoler i Lolland Kommune KL udsendte i 2010 et udspil om nysyn på folkeskolen. Her er der fokus på, at folkeskolen skal op i teknologisk gear. It-baseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt itbaserede læremidler og læringsmål skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Kun derved bliver danske børn i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Denne digitaliseringsstrategi har skolesektoren bygge videre på dette med henblik på at videreudvikle den digitale folkeskole i Lolland Kommune. De pædagogiske argumentationer for at anvende digitale redskaber i undervisningen fremgår af nedenstående beskrivelse af virtuelle undervisningsplatforme i Lolland Kommune. Kompetenceudvikling af vejledere og lærere er essentiel i udviklingen, og der sættes fokus på efteruddannelse i fag som eksempelvis dansk og matematik kombineret med IT-didaktik. Den mest effektive undervisning sker ved at UCSJ underviser ude på skolerne med fokus på at fagudvalgene sikrer at IT-didaktikken fungerer ude i klassen. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet, og Lolland Kommune vil søge at få andel i disse midler til udviklingen af den digitale skole. Skolesektoren tager i denne strategi og handleplan afsæt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , hvor der sættes fokus på fuld digital kommunikation med borgerne samt børn og kultur - fra analog til digital. Se link: En del af de forslag der indgår i handleplanen er gennemført i Lolland Kommune, men der skal stadig tages initiativer for at nå de fælles mål om en styrket digitaliseret undervisningen. Lolland Kommune vil trække på KLs støtte i forhold til den videre udvikling. Skolesektorens digitaliseringsstrategi og digitale handleplan har været fremlagt for direktion, ledergruppe, sektormed, udvalgte lærere/pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter med henblik på at få kvalificeret oplægget. Der er opbakning til oplægget, som er justeret på baggrund af input fra interessenterne. Der udarbejdes nyhedsbrev fra skolesektoren, hvor der blandt andet orienteres om ITudviklingen og andre pædagogiske tiltag i løbet af skoleåret. Der er følgende hovedindsatsområder i forhold til digitaliseringen i skolerne i Lolland Kommune: 1. Digital kommunikation og videndeling 2. IT-Infrastruktur og digitale redskaber 3. Den digitale skole digitale læremidler, læringsmål og læringsformer e 2

3 4. Virtuel læringsplatform 1. Vedrørende digital kommunikation og vidensdeling: Handleplan (KL):Digitale løsninger til kommunikation og videndeling er allerede udbredt på alle landets skoler. Det betyder, at der er løsninger til rådighed, hvor lærere, elever og forældre kan være i dialog og videregive informationer. Projektets primære formål er at udvikle løsningerne yderligere, så de kan anvendes til tilrettelæggelsen af elevernes læring og opfyldelsen af deres læringsmål, samt understøtte kommunikation og videndeling mellem lærere, forældre og elever. KL udarbejder endelig projektbeskrivelse i Status Lolland: Alle skoler i Lolland Kommune har siden 2007 anvendt skole-intra, hvor lærere og elever kommunikerer elektronisk. Det er ligeledes besluttet at kommunikationen til forældrene på alle skoler sker via forældreintra. Skoleindskrivning gennemføres digitalt i 2011 for skoleåret 2012/13. To af 4 skolers SFO anvender digital registrering via touchskærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Tilgangen til forældreintra kan ske via Uni-login og senest fra 2011 via NemID. Strategi Lolland: I skoleåret 2012/13 anvender alle lærere skoleintra i kommunikationen med elever og forældre. Skolens ledelse sættes fokus på lærere, elever og forældre som har brug for støtte til aktiviteten. I skoleåret 2012/13 anvender 90 % af forældrene forældreintra. Skolerne tilbyder støtte til forældre i anvendelsen, eventuelt ved åbent hus arrangementer. Senest med udgangen af skoleåret 2012/13 kan eleverne fra hjemmet tilgå undervisningssessioner afviklet på smartboard. Senest primo 2012 har alle skolers SFO digital registrering via touch-skærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Senest med udgangen af 2012 får forældre SMS-advisering ved elevfravær. Økonomi: Initiativerne er finansieret via det nuværende budget for IT i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse. 2. Vedrørende infrastruktur og digitale redskaber Handleplan (KL): Der er investeret massivt gennem mange år i it-udstyr i folkeskolen. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx netværk ikke fungerer. Projektet skal indledningsvis i 2012 frembringe en analyse over, hvad der skal til, for at alle folkeskoler har stabil og hurtig forbindelse til internettet således, at kommunerne er i stand til at vælge en effektiv infrastruktur. Som led i analysen vurderes det, om der skal etableres en fælleskommunal it-infrastruktur, som alle skoler tilslutter sig Status Lolland: Lolland Kommune har oktober 2011 gennemført en opdatering og modernisering af infrastrukturen så der på alle skoler er trådløse net for elever, gæster og admini- e 3

4 stration. Infrastrukturen overvåges fra kommunens IT-sektor med central supportfunktion. Til alle skoler er trukket lyslederkabling, og vil umiddelbart kunne tilslutte sig fælleskommunal it-infrastruktur hvis det etableres. I Lolland Kommune har alle lærere tilgang til notebooks til afvikling af undervisningen ca. 60% af eleverne vil kunne anvende notebooks/pc samtidig og med investeringerne i 2011 er der 80% dækning af elektroniske tavler i klasse- og faglokaler. Strategi Lolland: I 2012 har alle klasselokaler elektroniske tavler, som anbefalet i skolesektorens sektormed (Dette forudsætter at børne- og skoleudvalget kan disponere sin pulje i 2012 i lighed med i 2011). I 2012 kan alle elever medbringe egne notebooks som kan kobles op mod en server i IT-sektoren, hvor eleven afvikler programmer via en virtuel PC. I 2012 har alle lærere adgang til notebooks til undervisningen og til forberedelse af undervisning. I 2012 kan alle elever og lærere tilgå det trådløse nets eksterne del med egne gadgets, telefoner og pads. I 2013 er der fuld notebookdækning for alle elever der ikke ønsker at anvende egne notebooks Økonomi: Forudsætter finansiering via den afsatte pulje i børne- og skoleudvalget til digitalisering i elektroniske tavler og puljen til notebooks for 3. klasseselever. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 3.Vedrørende den digitale skole. Digitale læremidler, læringsmål og læringsformer Handleplan (KL): KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet. KL og regeringen fastlægger i efteråret 2011, hvordan projektet realiseres. Status Lolland: Lolland Kommune har med virkning fra skoleåret organiseret skolernes IT så medarbejdere med driftskompetencer er overført til IT-sektoren for at styrke kvaliteten i vedligehold af systemer. Det medfører at 4 IT-pædagogiske koordinatorer på skolerne kan understøtte anvendelsen af digitale læremidler og udvikling af læringsformer. IT-pædagogiske koordinatorer kan gå forrest i kompetenceudvikling i lærerkollegiet i samarbejde med IT-vejledere på alle skolens afdelinger e 4

5 I 2012 og fremover prioriterer Lolland Kommunes skoler investeringerne i digitale læremidler frem for bøger med henblik på at matche centrale midler afsat til formålet. KL handleplan:http://www.kl.dk/imagevault/images/id_49812/imagevaulthandler.aspx For skoleåret 2012/13 sætter skolelederne klare mål for anvendelse af IT og lærermidler i undervisningen på den enkelte skole. Skolelederen har ansvaret for at der udarbejdes handleplan for lærernes interne læring i IT-didaktik i fagudvalg.søndre Skole har medielæseplan som kan bruges som inspiration. Skolesektoren vil i 2012 tage initiativ til at samle pædagogiske IT-koordinatorer mhp. at udvikle ide en ide-bank, som kan trækkes på tværs af skolerne. Alle IT-vejledere indgår i skolens ressourcecenter og tilbydes IT-vejlederuddannelsen i skoleåret og Lærere og pædagoger styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen, og Lolland Kommune vil for skoleåret gennemføre undervisning af lærere hvor fagfaglig efteruddannelse i eksempelvis dansk og matematik kombineres med IT-didaktisk efteruddannelse. Undervisningen vil blive gennemført i samarbejde med UCSJ og foregå på den enkelte skole så efteruddannelsen kan forbindes direkte til lærernes normale undervisningssituation. I digitaliseringsstrategien har KL anført, at kommunerne segregerer for mange børn til specialundervisning. I 2012 vil skolerne styrke anvendelsen af IT som redskab til at understøtte og stimulere børn som har specielle behov i klassen, eksempelvis digitaliseret oplæsning og tale til tekst. Lolland Kommune søger i 2012 optag i KL-projektet digitaliseret skole for en eller flere skoler. Dette med afsæt i partnerskabsprojekt med VUC, CELF, UCSJ og RUC om virtuel undervisning. Økonomi: Kompetenceudvikling finansieres via den centrale uddannelsespulje i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 4.. Vedrørende digitaliseret virtuel læringsplatform. Handleplan (KL): Både i dagtilbud, folkeskole, folkebibliotek og i fritidsundervisningen er dele af opgaveløsningen ikke afhængig af det fysiske sted. Status Lolland: Lolland Kommune deltager i partnerskab med VUC-Sjælland, CELF, UCSJ og RUC om udvikling af virtuelle undervisningsplatforme. Der henvises til nedenstående beskrivelse af virtuel læringsplatform i Lolland Kommune. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning har skolerne et nyt pædagogisk redskab til at etableret bæredygtige hold. Forsøget understøtter også virtuel mødeaktivitet blandt ledere og lærere samt efteruddannelse i samarbejde med UCSJ og RUC. Der vil også blive skabt mulighed for internationale relationer via den virtuelle læringsplatform. e 5

6 Strategi Lolland: Alle skoler har primo 2012 etableret virtuelt klasselokale og gennemført forsøg med virtuel undervisning i 2012 Alle skoler har hold der indgår i virtuel undervisning i Der gennemføres kombination af fysiske og virtuelle ledermøder i Der etableres virtuel efteruddannelse i samarbejde med VUC, UCSJ og RUC i Der er taget initiativ til internationalt samarbejde med grundskole i London, som videreudvikles i 2012 og Økonomi: Projektet finansieres via skolesektorens udviklingspulje for 2011 og 2012, og der søges om muligt medfinansiering via regeringens digitaliseringspulje. Der søges endvidere EU-midler via Comenius-projektet til internationalt samarbejde med skole i London. Virtuelle læringsplatforme i Lolland Kommune: Virtuelle læringsplatforme har igennem en del år været et tema på forskellige undervisningsinstitutioner i Danmark, altså undervisning der bliver trukket ud af klasselokalet og hjem på elevens værelse. De kendte projekter har været traditionelle fjernundervisningskurser som avancerede brevkurser i elektronisk form, som ikke bygger på de betydelige pædagogiske muligheder for læring, herunder læringsstile. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning kan man får et nyt pædagogisk redskab og får etableret bæredygtige hold som medfører at skolerne får bedre økonomi til andre aktiviteter i skolen. Inspirationen til projektet er hentet ved VUC, som gennemfører parallelundervisning i Nakskov og Nykøbing F. og nedenstående model og beskrivelse er udarbejdet af VUC og kan overføres direkte til projektet i Lolland Kommune: e 6

7 a) Holdundervisning Holdundervisning som vi alle kender den med læren som den centrale omdrejningsfigur, der formidler viden og lærdom til eleverne. Det er vigtigt, at underviseren er meget opmærksom på sin læringsstil og er opmærksom på, at eleverne er sammensat af forskellige deltagere med forskellig måde at tilegne sig viden på (eks. auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk). Undervisningen sker i samme tid og sted. b) Parallelundervisning Parallelundervisning er undervisning der sker mellem to lokaler som er placeret forskellige steder geografisk. Det ene lokale kan være i Nakskov, det andet i Maribo. Begge lokaler er udstyret med videokamera og storskærme som gør det muligt at transmittere live mellem lokalerne. Læreren og en del af deltagerne befinder sig i Nakskov den øvrige del af deltagerne befinder sig i Maribo. Alle kan se og høre hinanden, og en elektronisk tavle i hvert lokale, gør det muligt at sende informationer mellem rummene. Det vil sige, at når læreren skriver på den elektroniske tavle, kan det ses i begge lokaler, og når deltagerne i parallellokalet skriver på deres elektroniske tavle, kan deltagergruppen sammen med læren se det skrevne. Undervisningen sker altså på samme tid, men på forskellige geografiske steder. En illustration af parallelundervisning ser således ud: Udvidet parallelundervisning Det er også muligt at gennemføre en udvidet parallelundervisning, hvor flere lokaler er koblet sammen, og hvor der er mulighed for, at enkeltstående PC er med et webkamera kan koble sig på undervisningen. Dette åbner muligheder for, at deltagerne hjemmefra kan følge med i undervisningen og samtidig have mulighed for at deltage aktivt, dvs. at kunne tale med i undervisningen og se og høre de andre deltagere i klasselokalet. En illustration af den udvidede parallelundervisning ser således ud: e 7

8 (illustrationer anvendt efter aftale med VUC) Pædagogiske fordele ved IT-baseret undervisning: Der er netop den 30. juni lanceret en rapport om IT-baseret læring på Europas skoler som peger på at elevernes engagement og resultater bliver forbedret hvis der i undervisningen anvendes en pædagogik hvor der anvendes Informations og Kommunikationsteknologi i undervisningen. Vores undervisningsmetoder og undervisningsplatforme vil komme tættere på den virkelighed som vores elever befinder sig i uden for skolen, hvilket vil styrke elevernes opfattelse af skolen som et tidssvarende undervisningssted, hvor man stimulerer eleverne til at arbejde med den læringsstil som giver den bedste indlæring for eleven. I en netop fremlagt speciale-afhandling om virtuelle undervisningsmiljøer 1 er det centralt, at der i det virtuelle læringsmiljø er en forståelse af, at man gennem IT-baseret undervisning tilfører undervisningen noget, der ellers ikke muligt. Med digitale medier er det muligt at bringe flere elever sammen på tværs af tid og sted. Det betyder, at IT-baseret undervisning i en globaliseret tid, for eksempel i engelskundervisningen, kan kommunikere med engelsksprogede elever på en let og ligetil måde i modsætning til traditionel undervisning, der i bedste fald arbejder med skrivning fra en elev til en anden. 1 Pedersen, Susanne Lund: Den virtuelle skole analyse og design af et E-læringsrum til højt begavede børn, Linien for Design, Kommunikation og Medier, IT-universitetet, København, e 8

9 I forlængelse af ovenstående har IT-baseret undervisning den fordel, at der i det virtuelle læringsmiljø er rig mulighed for lagring og tilgang til information. For at blive i eksemplet med engelskundervisningen er det muligt, at kommunikationen ikke længere bliver via e- mail i en en-til-en-logik, men distribueres ud, for eksempel via chatrooms eller lignende, så hele klassen kan deltage samtidig. Vi har godt forskningsmæssigt belæg for, at den traditionelle undervisning ikke altid formår at motivere alle elever særligt drengene kan have vanskeligt ved at finde undervisningen motiverende. Megen forskning peger på, at det, der særligt motiverer drenge, blandt andet er IT-baseret undervisning. Drengene oplever den traditionelle undervisning som forældet. I fritiden bruger disse drenge en stor del på digitalt samvær gennem blandt andet computer og Playstation. Tal fra Danmarks statistik viser, at i 2006 havde 97% af alle par med børn PC i hjemmet det samme gør sig gældende for 93% af enlige med børn i hjemmet. I forhold til adgang til internettet, så viser tallene, at 94% af par med børn og ca. 82% af enlige med børn har adgang til internettet. I den digitale form for samvær, som særligt drengene anvender, er de digitalt forbundet via internettet ofte i sociale grupper, der tillige anvender headset, således at kommunikationen har flyttet sig fra det rent skriftlige til også at omfatte det mundtlige. Kobles ovenstående med regeringens IT-handleplan, der gav mulighed for at give alle elever fra 3. klasse en computer i undervisningssammenhænge, kan vi derfor kun betragte ITbaseret undervisning som en fremtidssikring af vores undervisningssystem, da al udvikling peger i retning af højere grad af digitalisering både i hjemmet og på undervisningsområdet. IT-baseret undervisning kan i høj grad betragtes som interaktiv. I en artikel og børns læring på nettet skriver Birgitte Holm-Sørensen2, at børnene i deres brug af digitale medier særligt er kendetegnet ved at kunne gøre noget. Børnene sætter pris på at have følelsen af indflydelse og kontrol og bruger for at overkomme dette gerne lyd, chat og billeder til at udfolde sig med. Hun opstiller desuden følgende liste over praksisformer, som børn lægger vægt på: Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere at udtrykke og meddele sig og diskutre samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have relationer, få nye relationer og indgå i relationelle fællesskaber Samarbejde og dele viden 2 Sørensen, B. H.: Børnenes nye læringsforudsætninger didaktiske perspektiver, i Sørensen, B. H., Jessen, C. & Olesen, B. R.. (ed.): Børn på nettet kommunikation og læring, Gads Forlag, (2002) e 9

10 Anvendelsen af IT som redskab i forbindelse med læringsprocesser kan begrundes i, at eleven motiveres igennem en fornemmelse af at være den styrende/aktive part i læringsforløbet, under forudsætning af, at multimedieproduktet er opbygget på en sådan måde, at man aldrig støder mod produktets egne grænser 3. IT-baseret undervisning må derfor betragtes som særdeles tidssvarende og motiverende set fra elevernes synspunkt. Gennem IT-baseret undervisning kan vi derfor forvente større motivation, særligt hos drengene, og dermed øget engagement for undervisningen. Afslutningsvis må det inklusionsfremmende aspekt i IT-baseret undervisning understreges. Den IT-baserede undervisning giver rig mulighed for at tilgodese nogle af de udfordringer, der ellers er i traditionel undervisning: Undervisningsdifferentiering IT-baseret undervisning er i sit udgangspunkt en dynamisk læringsform, der i høj grad ligner projektarbejde, hvor undervisningsniveauet hele tiden afpasses den enkelte elev. Et godt eksempel herpå er de nationale tests, der allerede anvendes i grundskolen. Det betyder, at alle elever kan være med på deres niveau, hvorved lærerens opgave i forhold til undervisningsdifferentiering minimeres, da det digitale medie i høj grad kan varetage eller som minimum understøtte dette. Motivation af eleverne som beskrevet i det foregående tilgodeser den ITbaserede undervisning i høj grad motivationsproblematikker blandt eleverne. Specialpædagogik der er forskningsmæssigt belæg for, at blandt andet elever med ADHD-diagnoser og autismespektrumforstyrrelser drager fordel af ITbaseret undervisning. Det må derfor forventes, at disse elever fagligt vil kunne indgå i undervisningen i almenskolen, hvorfor den IT-baserede undervisning vil have et inklusionsfremmende aspekt. Øget fagligt niveau de digitale medier giver i høj grad læreren mulighed for kontinuerligt at monitorere både klassens og den enkelte elevs faglige niveau gennem statistikker og on-screen-resultater af elevens digitale opgaveløsning. Der ligger således et potentiale for optimering af det faglige niveau, da læreren fortløbende kan monitorere eleverne og dermed justere på undervisningsmaterialet. Lærerens rolle i et virtuelt miljø: Det er naturligvis en forudsætning for den IT-baseret undervisning, at læreren er bekendt med de muligheder og begrænsninger, denne undervisningsform giver. Til det digitaliserede medie er der mange muligheder hvis bare nogle skal nævnes, så kan læreren gøre brug af: 3 Andresen, B. Bent: Fleksibel læring for voksne. Forlaget Systime e 10

11 og mailinglister Hjemmesider Audio- og videokonference Instant messaging Desktop applikationer Learning objects Mobiltelefoner og smartphones Ipads Smartboards Centralt er det, at læreren er opmærksom på, hvilke muligheder, de forskellige teknologier giver og kvalitativt kan vælge imellem disse. Nogle af ovennævnte er fortrinlige til ITbaseret klasseundervisning, og andre egner sig bedre til, at eleverne arbejder digitalt med individuel opgaveløsning på for eksempel pc er, ligesom andre igen er fordelagtige i forskellige former for gruppearbejde. Samtidig indtager læreren, der anvender IT-baseret undervisning, en anden rolle end læreren. Dette er en rolle, som endnu er ret ny og knapt beskrevet. Det må forventes, at læreren i højere grad bliver vejleder end egentlig underviser, da det teknologiske medie i høj grad fungere som underviseren. Dette kræver en lærer, der er velbevandret i de teknologier, der anvendes, og som samtidig kan vejlede eleverne i brugen af disse samt kvalificere elevernes opgaveløsning. Derfor er vigtigt at klæde lærerne på til at indgå i det nye undervisningsmiljø. Det må derfor forventes, at læreren vil have behov for kompetenceudvikling i forhold til IT-baseret undervisning. Det virtuelle klasserum: Det virtuelle klasserum kan opdeles i tre dele: 1. En fællesdel 2. En personlig del til eleven 3. En lukket del til læreren I forhold til ovennævnte er det væsentligt, at der er mulighed for at distribuere, kopiere og lagre data på tværs af ovennævnte tre dele. I den fællesdel er det naturligvis en forudsætning at klasserummet er digitalt udstyret til at håndtere den IT-baserede undervisning. Af nødvendige teknologier for den IT-baserede undervisning kan nævnes: e 11

12 Smartboard Funktionel og hurtig internet opkobling Mulighed for lagring og distribution af undervisningsmateriale både til og fra fællesrummet og elevpc erne samt hjemmet, således at hjemmearbejde med videre kan distribueres mellem skole og hjem Individuelle elevpc er inklusiv headsets Samtidig vil der i fællesrummet være behov for en fælles kanal, eksempelvis en chatfunktion, som alle tilstedeværende i rummet kan benytte, hvor læreren har mulighed for at mute nogle elever. Og derudover bør der også være en to-vejs-kanal mellem henholdsvis lærer og elev, hvor eleven kan stille spørgsmål direkte til læreren uden at de andre elever deltager og for at tilgodese elevernes sociale relationer bør der også være en kanal, hvor eleverne kan spørge hinanden til råds. Den individuelle elevdel skal kunne håndtere en personlig elevprofil, hvor eleven fortæller om sig selv. Derudover skal der være et rum til dialog mellem den enkelte elev og læreren til blandt andet opgavetilbagemeldinger, tidsfrister på afleveringer, personlige må for undervisningen etc. Endvidere bør det være mulig for eleven at dele, lagre eller hente opgaver. Lærerdelen rummer muligheden for monitorering af elevernes faglige præstationer og herigennem at sætte mål for både den fælles og den individuelle undervisning. IT-regler og konsekvens: Der vil i den IT-baserede undervisning være behov for udarbejdelse af regelsæt for brug af teknologi (Chat, Facebook osv.) i skoletiden. Samtidig er det nødvendigt, at læreren kan monitorere elevernes indbyrdes kommunikation via de digitale kanaler. Derudover bør en begrænsning af sidevisninger på blandt andet internettet, der har eksempelvis seksuel eller voldelig karakter, indtænkes i elevernes brugerprofiler ligesom konsekvens ved overtrædelse af IT-regler nøje bør indtænkes. Økonomiske fordele ved IT-baseret undervisning Ud over det pædagogiske perspektiv der er i etableringen af virtuel læringsplatforme ligger der også en økonomisk case i projektet. Fase I: 1. Skolerne kan få styrket økonomi ved at indgå i projektet, idet de midler der anvendes til undervisning af små valghold vil kunne bruges til andre undervisningsaktiviteter på skolen. 2. Det undersøges i hvilket omfang der er mulighed for at vikardækningen kan kvalitetssikres via det virtuelle miljø. e 12

13 Fase II 3. Samarbejde med ungdomsuddannelser. CELF indgår i partnerskabsaftale med VUC og det undersøges om der er mulighed for at samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelserne for at sikre gode overgange og et bredere ungdomsuddannelsestilbud på Lolland. 4. Samarbejde med videregående uddannelser. UCSJ er i gang med at etablere mulighederne for at gennemføre virtuel undervisning mellem deres undervisningssteder. Det medfører at vi decentralt kan stille med medarbejdere i et virtuelt undervisningsprogram afviklet af UCSJ. Færre omkostninger til transport og mindre spildtid til vores medarbejdere/lærerne som kan bruge ressourcen til undervisning og forberedelse til undervisningen. 5. Netværk af faglærer vil kunne mødes virtuelt på tværs af skolerne, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 6. Skoleledere, administrative koordinatorer m.v. vil kunne gennemføre en del af mødeaktiviteten virtuelt, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 7. Undervisning på skolerne har 1. prioritet, men andre kommunale aktører kan anvende lokalet som 2. prioritet. Fase III 8. Videreudbygning af de virtuelle læringsrum som sikrer et samarbejde mellem ungdomsskole, aftenskole, fritidsundervisning, altså et bredere udbud af kurser i landdistrikterne. Økonomisk overslag og tilbagebetaling for projektet: Udgiften til projektet er i samarbejde med ATEA stipuleret til kr pr. undervisningslokale på hver af de fire skoler og undervisningslokale i skolesektoren (udvidelse af lokale 5 på Kidnakken). Der afsættes kr til uddannelse i anvendelse af IT i undervisningen fra skolesektorens uddannelsespulje. Uddannelsen bygger både på den almindelige tilgang til anvendelse af smartboards i undervisningssitutationen som til anvendelse af det virtuelle undervisningsrum. VUC er positive i forhold til at forestå uddannelsesforløb for de af skolernes lærere som skal forestå undervisningen i lokalerne. Der forventes følgende rationale til finansiering af projektet specifikation fremgår af vedlagte bilag: Skolernes rationale til anden disponering Valghold Kr e 13

14 Efteruddannelse lærere Kr Netværk for faglærere Kr. 0 Mødeaktivitet skoleledere Kr Anden mødeaktivitet Kr Skolernes samlede årlige rationale Kr Ud over at projektet skaber synergi og nye muligheder for pædagogisk udvikling er projektet betalt i løbet af tre år. Rationalet kan anvendes på skolerne til bedre undervisning. Partnere: Skolesektoren har kontaktet VUC, CELF, UCSJ, Faxe Kommune som gerne vil indgå i partnerskab. Interessenter: Projektet igangsættes som et forsøgsprojekt i foråret 2012, og projektet har været drøftet i direktionen, skolesektorens ledergruppe, sektormed og udvalgte lærer og pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer fra de fire skoler, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter, hvor der er opbakning til projektet med henblik på at det kan igangsættes i skoleåret 2012/13. Projektet skal iværksættes med uddannelse fra leverandør og anden ekstern uddannelsesaktør, eksempelvis VUC, som har anvendt teknologien i undervisningen i flere år. Projektstart og tidsplan: Den nye infrastruktur i Lolland Kommunes skoler er rullet ud og etablering af de fire virtuelle undervisningsrum kan etableres i foråret Januar 2012 Udbud af virtuelle klasserum Februar/marts etablering af 5 virtuelle klasserum Marts frivillig uddannelse i anvendelse af lokaler for interesserede ledere og medarbejdere. Forår 2012 undervisningslokaler anvendes på forsøgsbasis til undervisning, mødeaktivitet, uddannelsesaktivitet. Efterår 2012 uddannelse af udvalgte lærere og ledere. Skoleåret 2012/2013 virtuelle valghold etableres på tværs af skolerne e 14

15 Evaluering: Der evalueres årligt på projektet både på effekten af den pædagogiske udvikling og på opfyldelse af det økonomiske rationale. Skolesektoren forestår evalueringen. Reference til andre aktører: Aftale KL/Regeringen: Projektet er i overensstemmelse med den netop indgåede aftale mellem regeringen og KL om budget 2012, hvor der sættes fokus på en styrket anvendelse af IT, så det bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. Det Digitale Råd: Projektet er i overensstemmelse med visionerne for den digitale skole 2. rapport fra det digitale råd maj 2010, som i et fremtidsbillede for undervisningen i 2013 peger på multimediale interaktive undervisningsforløb. KKR: Projektet er i overensstemmelse med visioner i KKR-Sjælland, hvor man i kompetenceparat 2020 peger på at folkeskolen skal udvikle nye læringsformer og have fokus på anvendelse af teknologi og innovation. Bjarne Voigt Hansen e 15

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Vores elever skal kunne klare sig i konkurrencen med de bedste i verden Børne- og Skoleudvalget, Lolland Kommune, 2007 NORDVESTSKOLENS HANDLEPLAN OG INDSATS HOVEDINDSATSOMRÅDER:

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medielæringsstrategi 0-18 år

Medielæringsstrategi 0-18 år Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012

Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012 Marts 2012 Strategi 2012 15, vedtaget på bestyrelsesmøde 27. marts 2012 Kommunikationsstrategi 2012-15 Kommunikationsstrategien i HF & VUC FYN retter sig indadtil mod medarbejdere, kursister og bestyrelse

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Strategi 2012 15. Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 27. marts 2012. Justeret på bestyrelsesmødet d. 25. marts 2014.

Strategi 2012 15. Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 27. marts 2012. Justeret på bestyrelsesmødet d. 25. marts 2014. Strategi 2012 15. Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 27. marts 2012. Justeret på bestyrelsesmødet d. 25. marts 2014. Kommunikationsstrategi 2012-15 Kommunikationsstrategien i HF & VUC FYN retter sig indadtil

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Bilag - skole og fritid

Bilag - skole og fritid Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet...2 2.0 Skolernes digitale parathed...3 3.0 Indsatsområder...4 3.1 Synlige mål...4 3.2 Adgang til velfungerende it for

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune

Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Foto:colourbox.com Maj 2011 1 Holbæk Byråd har på møde den 11. maj 2011 vedtaget Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune. Strategien har

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere