Digitalisering. Handleplan. Skolesektoren Lolland Kommune Side 1/15

Transkript

1 Digitalisering Handleplan Skolesektoren Lolland Kommune 2012 e 1/15

2 Digitalisering giver læring Digitaliseringsstrategi digital handleplan skoler i Lolland Kommune KL udsendte i 2010 et udspil om nysyn på folkeskolen. Her er der fokus på, at folkeskolen skal op i teknologisk gear. It-baseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt itbaserede læremidler og læringsmål skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Kun derved bliver danske børn i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Denne digitaliseringsstrategi har skolesektoren bygge videre på dette med henblik på at videreudvikle den digitale folkeskole i Lolland Kommune. De pædagogiske argumentationer for at anvende digitale redskaber i undervisningen fremgår af nedenstående beskrivelse af virtuelle undervisningsplatforme i Lolland Kommune. Kompetenceudvikling af vejledere og lærere er essentiel i udviklingen, og der sættes fokus på efteruddannelse i fag som eksempelvis dansk og matematik kombineret med IT-didaktik. Den mest effektive undervisning sker ved at UCSJ underviser ude på skolerne med fokus på at fagudvalgene sikrer at IT-didaktikken fungerer ude i klassen. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet, og Lolland Kommune vil søge at få andel i disse midler til udviklingen af den digitale skole. Skolesektoren tager i denne strategi og handleplan afsæt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , hvor der sættes fokus på fuld digital kommunikation med borgerne samt børn og kultur - fra analog til digital. Se link: En del af de forslag der indgår i handleplanen er gennemført i Lolland Kommune, men der skal stadig tages initiativer for at nå de fælles mål om en styrket digitaliseret undervisningen. Lolland Kommune vil trække på KLs støtte i forhold til den videre udvikling. Skolesektorens digitaliseringsstrategi og digitale handleplan har været fremlagt for direktion, ledergruppe, sektormed, udvalgte lærere/pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter med henblik på at få kvalificeret oplægget. Der er opbakning til oplægget, som er justeret på baggrund af input fra interessenterne. Der udarbejdes nyhedsbrev fra skolesektoren, hvor der blandt andet orienteres om ITudviklingen og andre pædagogiske tiltag i løbet af skoleåret. Der er følgende hovedindsatsområder i forhold til digitaliseringen i skolerne i Lolland Kommune: 1. Digital kommunikation og videndeling 2. IT-Infrastruktur og digitale redskaber 3. Den digitale skole digitale læremidler, læringsmål og læringsformer e 2

3 4. Virtuel læringsplatform 1. Vedrørende digital kommunikation og vidensdeling: Handleplan (KL):Digitale løsninger til kommunikation og videndeling er allerede udbredt på alle landets skoler. Det betyder, at der er løsninger til rådighed, hvor lærere, elever og forældre kan være i dialog og videregive informationer. Projektets primære formål er at udvikle løsningerne yderligere, så de kan anvendes til tilrettelæggelsen af elevernes læring og opfyldelsen af deres læringsmål, samt understøtte kommunikation og videndeling mellem lærere, forældre og elever. KL udarbejder endelig projektbeskrivelse i Status Lolland: Alle skoler i Lolland Kommune har siden 2007 anvendt skole-intra, hvor lærere og elever kommunikerer elektronisk. Det er ligeledes besluttet at kommunikationen til forældrene på alle skoler sker via forældreintra. Skoleindskrivning gennemføres digitalt i 2011 for skoleåret 2012/13. To af 4 skolers SFO anvender digital registrering via touchskærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Tilgangen til forældreintra kan ske via Uni-login og senest fra 2011 via NemID. Strategi Lolland: I skoleåret 2012/13 anvender alle lærere skoleintra i kommunikationen med elever og forældre. Skolens ledelse sættes fokus på lærere, elever og forældre som har brug for støtte til aktiviteten. I skoleåret 2012/13 anvender 90 % af forældrene forældreintra. Skolerne tilbyder støtte til forældre i anvendelsen, eventuelt ved åbent hus arrangementer. Senest med udgangen af skoleåret 2012/13 kan eleverne fra hjemmet tilgå undervisningssessioner afviklet på smartboard. Senest primo 2012 har alle skolers SFO digital registrering via touch-skærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Senest med udgangen af 2012 får forældre SMS-advisering ved elevfravær. Økonomi: Initiativerne er finansieret via det nuværende budget for IT i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse. 2. Vedrørende infrastruktur og digitale redskaber Handleplan (KL): Der er investeret massivt gennem mange år i it-udstyr i folkeskolen. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx netværk ikke fungerer. Projektet skal indledningsvis i 2012 frembringe en analyse over, hvad der skal til, for at alle folkeskoler har stabil og hurtig forbindelse til internettet således, at kommunerne er i stand til at vælge en effektiv infrastruktur. Som led i analysen vurderes det, om der skal etableres en fælleskommunal it-infrastruktur, som alle skoler tilslutter sig Status Lolland: Lolland Kommune har oktober 2011 gennemført en opdatering og modernisering af infrastrukturen så der på alle skoler er trådløse net for elever, gæster og admini- e 3

4 stration. Infrastrukturen overvåges fra kommunens IT-sektor med central supportfunktion. Til alle skoler er trukket lyslederkabling, og vil umiddelbart kunne tilslutte sig fælleskommunal it-infrastruktur hvis det etableres. I Lolland Kommune har alle lærere tilgang til notebooks til afvikling af undervisningen ca. 60% af eleverne vil kunne anvende notebooks/pc samtidig og med investeringerne i 2011 er der 80% dækning af elektroniske tavler i klasse- og faglokaler. Strategi Lolland: I 2012 har alle klasselokaler elektroniske tavler, som anbefalet i skolesektorens sektormed (Dette forudsætter at børne- og skoleudvalget kan disponere sin pulje i 2012 i lighed med i 2011). I 2012 kan alle elever medbringe egne notebooks som kan kobles op mod en server i IT-sektoren, hvor eleven afvikler programmer via en virtuel PC. I 2012 har alle lærere adgang til notebooks til undervisningen og til forberedelse af undervisning. I 2012 kan alle elever og lærere tilgå det trådløse nets eksterne del med egne gadgets, telefoner og pads. I 2013 er der fuld notebookdækning for alle elever der ikke ønsker at anvende egne notebooks Økonomi: Forudsætter finansiering via den afsatte pulje i børne- og skoleudvalget til digitalisering i elektroniske tavler og puljen til notebooks for 3. klasseselever. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 3.Vedrørende den digitale skole. Digitale læremidler, læringsmål og læringsformer Handleplan (KL): KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet. KL og regeringen fastlægger i efteråret 2011, hvordan projektet realiseres. Status Lolland: Lolland Kommune har med virkning fra skoleåret organiseret skolernes IT så medarbejdere med driftskompetencer er overført til IT-sektoren for at styrke kvaliteten i vedligehold af systemer. Det medfører at 4 IT-pædagogiske koordinatorer på skolerne kan understøtte anvendelsen af digitale læremidler og udvikling af læringsformer. IT-pædagogiske koordinatorer kan gå forrest i kompetenceudvikling i lærerkollegiet i samarbejde med IT-vejledere på alle skolens afdelinger e 4

5 I 2012 og fremover prioriterer Lolland Kommunes skoler investeringerne i digitale læremidler frem for bøger med henblik på at matche centrale midler afsat til formålet. KL handleplan: For skoleåret 2012/13 sætter skolelederne klare mål for anvendelse af IT og lærermidler i undervisningen på den enkelte skole. Skolelederen har ansvaret for at der udarbejdes handleplan for lærernes interne læring i IT-didaktik i fagudvalg.søndre Skole har medielæseplan som kan bruges som inspiration. Skolesektoren vil i 2012 tage initiativ til at samle pædagogiske IT-koordinatorer mhp. at udvikle ide en ide-bank, som kan trækkes på tværs af skolerne. Alle IT-vejledere indgår i skolens ressourcecenter og tilbydes IT-vejlederuddannelsen i skoleåret og Lærere og pædagoger styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen, og Lolland Kommune vil for skoleåret gennemføre undervisning af lærere hvor fagfaglig efteruddannelse i eksempelvis dansk og matematik kombineres med IT-didaktisk efteruddannelse. Undervisningen vil blive gennemført i samarbejde med UCSJ og foregå på den enkelte skole så efteruddannelsen kan forbindes direkte til lærernes normale undervisningssituation. I digitaliseringsstrategien har KL anført, at kommunerne segregerer for mange børn til specialundervisning. I 2012 vil skolerne styrke anvendelsen af IT som redskab til at understøtte og stimulere børn som har specielle behov i klassen, eksempelvis digitaliseret oplæsning og tale til tekst. Lolland Kommune søger i 2012 optag i KL-projektet digitaliseret skole for en eller flere skoler. Dette med afsæt i partnerskabsprojekt med VUC, CELF, UCSJ og RUC om virtuel undervisning. Økonomi: Kompetenceudvikling finansieres via den centrale uddannelsespulje i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 4.. Vedrørende digitaliseret virtuel læringsplatform. Handleplan (KL): Både i dagtilbud, folkeskole, folkebibliotek og i fritidsundervisningen er dele af opgaveløsningen ikke afhængig af det fysiske sted. Status Lolland: Lolland Kommune deltager i partnerskab med VUC-Sjælland, CELF, UCSJ og RUC om udvikling af virtuelle undervisningsplatforme. Der henvises til nedenstående beskrivelse af virtuel læringsplatform i Lolland Kommune. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning har skolerne et nyt pædagogisk redskab til at etableret bæredygtige hold. Forsøget understøtter også virtuel mødeaktivitet blandt ledere og lærere samt efteruddannelse i samarbejde med UCSJ og RUC. Der vil også blive skabt mulighed for internationale relationer via den virtuelle læringsplatform. e 5

6 Strategi Lolland: Alle skoler har primo 2012 etableret virtuelt klasselokale og gennemført forsøg med virtuel undervisning i 2012 Alle skoler har hold der indgår i virtuel undervisning i Der gennemføres kombination af fysiske og virtuelle ledermøder i Der etableres virtuel efteruddannelse i samarbejde med VUC, UCSJ og RUC i Der er taget initiativ til internationalt samarbejde med grundskole i London, som videreudvikles i 2012 og Økonomi: Projektet finansieres via skolesektorens udviklingspulje for 2011 og 2012, og der søges om muligt medfinansiering via regeringens digitaliseringspulje. Der søges endvidere EU-midler via Comenius-projektet til internationalt samarbejde med skole i London. Virtuelle læringsplatforme i Lolland Kommune: Virtuelle læringsplatforme har igennem en del år været et tema på forskellige undervisningsinstitutioner i Danmark, altså undervisning der bliver trukket ud af klasselokalet og hjem på elevens værelse. De kendte projekter har været traditionelle fjernundervisningskurser som avancerede brevkurser i elektronisk form, som ikke bygger på de betydelige pædagogiske muligheder for læring, herunder læringsstile. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning kan man får et nyt pædagogisk redskab og får etableret bæredygtige hold som medfører at skolerne får bedre økonomi til andre aktiviteter i skolen. Inspirationen til projektet er hentet ved VUC, som gennemfører parallelundervisning i Nakskov og Nykøbing F. og nedenstående model og beskrivelse er udarbejdet af VUC og kan overføres direkte til projektet i Lolland Kommune: e 6

7 a) Holdundervisning Holdundervisning som vi alle kender den med læren som den centrale omdrejningsfigur, der formidler viden og lærdom til eleverne. Det er vigtigt, at underviseren er meget opmærksom på sin læringsstil og er opmærksom på, at eleverne er sammensat af forskellige deltagere med forskellig måde at tilegne sig viden på (eks. auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk). Undervisningen sker i samme tid og sted. b) Parallelundervisning Parallelundervisning er undervisning der sker mellem to lokaler som er placeret forskellige steder geografisk. Det ene lokale kan være i Nakskov, det andet i Maribo. Begge lokaler er udstyret med videokamera og storskærme som gør det muligt at transmittere live mellem lokalerne. Læreren og en del af deltagerne befinder sig i Nakskov den øvrige del af deltagerne befinder sig i Maribo. Alle kan se og høre hinanden, og en elektronisk tavle i hvert lokale, gør det muligt at sende informationer mellem rummene. Det vil sige, at når læreren skriver på den elektroniske tavle, kan det ses i begge lokaler, og når deltagerne i parallellokalet skriver på deres elektroniske tavle, kan deltagergruppen sammen med læren se det skrevne. Undervisningen sker altså på samme tid, men på forskellige geografiske steder. En illustration af parallelundervisning ser således ud: Udvidet parallelundervisning Det er også muligt at gennemføre en udvidet parallelundervisning, hvor flere lokaler er koblet sammen, og hvor der er mulighed for, at enkeltstående PC er med et webkamera kan koble sig på undervisningen. Dette åbner muligheder for, at deltagerne hjemmefra kan følge med i undervisningen og samtidig have mulighed for at deltage aktivt, dvs. at kunne tale med i undervisningen og se og høre de andre deltagere i klasselokalet. En illustration af den udvidede parallelundervisning ser således ud: e 7

8 (illustrationer anvendt efter aftale med VUC) Pædagogiske fordele ved IT-baseret undervisning: Der er netop den 30. juni lanceret en rapport om IT-baseret læring på Europas skoler som peger på at elevernes engagement og resultater bliver forbedret hvis der i undervisningen anvendes en pædagogik hvor der anvendes Informations og Kommunikationsteknologi i undervisningen. Vores undervisningsmetoder og undervisningsplatforme vil komme tættere på den virkelighed som vores elever befinder sig i uden for skolen, hvilket vil styrke elevernes opfattelse af skolen som et tidssvarende undervisningssted, hvor man stimulerer eleverne til at arbejde med den læringsstil som giver den bedste indlæring for eleven. I en netop fremlagt speciale-afhandling om virtuelle undervisningsmiljøer 1 er det centralt, at der i det virtuelle læringsmiljø er en forståelse af, at man gennem IT-baseret undervisning tilfører undervisningen noget, der ellers ikke muligt. Med digitale medier er det muligt at bringe flere elever sammen på tværs af tid og sted. Det betyder, at IT-baseret undervisning i en globaliseret tid, for eksempel i engelskundervisningen, kan kommunikere med engelsksprogede elever på en let og ligetil måde i modsætning til traditionel undervisning, der i bedste fald arbejder med skrivning fra en elev til en anden. 1 Pedersen, Susanne Lund: Den virtuelle skole analyse og design af et E-læringsrum til højt begavede børn, Linien for Design, Kommunikation og Medier, IT-universitetet, København, e 8

9 I forlængelse af ovenstående har IT-baseret undervisning den fordel, at der i det virtuelle læringsmiljø er rig mulighed for lagring og tilgang til information. For at blive i eksemplet med engelskundervisningen er det muligt, at kommunikationen ikke længere bliver via e- mail i en en-til-en-logik, men distribueres ud, for eksempel via chatrooms eller lignende, så hele klassen kan deltage samtidig. Vi har godt forskningsmæssigt belæg for, at den traditionelle undervisning ikke altid formår at motivere alle elever særligt drengene kan have vanskeligt ved at finde undervisningen motiverende. Megen forskning peger på, at det, der særligt motiverer drenge, blandt andet er IT-baseret undervisning. Drengene oplever den traditionelle undervisning som forældet. I fritiden bruger disse drenge en stor del på digitalt samvær gennem blandt andet computer og Playstation. Tal fra Danmarks statistik viser, at i 2006 havde 97% af alle par med børn PC i hjemmet det samme gør sig gældende for 93% af enlige med børn i hjemmet. I forhold til adgang til internettet, så viser tallene, at 94% af par med børn og ca. 82% af enlige med børn har adgang til internettet. I den digitale form for samvær, som særligt drengene anvender, er de digitalt forbundet via internettet ofte i sociale grupper, der tillige anvender headset, således at kommunikationen har flyttet sig fra det rent skriftlige til også at omfatte det mundtlige. Kobles ovenstående med regeringens IT-handleplan, der gav mulighed for at give alle elever fra 3. klasse en computer i undervisningssammenhænge, kan vi derfor kun betragte ITbaseret undervisning som en fremtidssikring af vores undervisningssystem, da al udvikling peger i retning af højere grad af digitalisering både i hjemmet og på undervisningsområdet. IT-baseret undervisning kan i høj grad betragtes som interaktiv. I en artikel og børns læring på nettet skriver Birgitte Holm-Sørensen2, at børnene i deres brug af digitale medier særligt er kendetegnet ved at kunne gøre noget. Børnene sætter pris på at have følelsen af indflydelse og kontrol og bruger for at overkomme dette gerne lyd, chat og billeder til at udfolde sig med. Hun opstiller desuden følgende liste over praksisformer, som børn lægger vægt på: Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere at udtrykke og meddele sig og diskutre samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have relationer, få nye relationer og indgå i relationelle fællesskaber Samarbejde og dele viden 2 Sørensen, B. H.: Børnenes nye læringsforudsætninger didaktiske perspektiver, i Sørensen, B. H., Jessen, C. & Olesen, B. R.. (ed.): Børn på nettet kommunikation og læring, Gads Forlag, (2002) e 9

10 Anvendelsen af IT som redskab i forbindelse med læringsprocesser kan begrundes i, at eleven motiveres igennem en fornemmelse af at være den styrende/aktive part i læringsforløbet, under forudsætning af, at multimedieproduktet er opbygget på en sådan måde, at man aldrig støder mod produktets egne grænser 3. IT-baseret undervisning må derfor betragtes som særdeles tidssvarende og motiverende set fra elevernes synspunkt. Gennem IT-baseret undervisning kan vi derfor forvente større motivation, særligt hos drengene, og dermed øget engagement for undervisningen. Afslutningsvis må det inklusionsfremmende aspekt i IT-baseret undervisning understreges. Den IT-baserede undervisning giver rig mulighed for at tilgodese nogle af de udfordringer, der ellers er i traditionel undervisning: Undervisningsdifferentiering IT-baseret undervisning er i sit udgangspunkt en dynamisk læringsform, der i høj grad ligner projektarbejde, hvor undervisningsniveauet hele tiden afpasses den enkelte elev. Et godt eksempel herpå er de nationale tests, der allerede anvendes i grundskolen. Det betyder, at alle elever kan være med på deres niveau, hvorved lærerens opgave i forhold til undervisningsdifferentiering minimeres, da det digitale medie i høj grad kan varetage eller som minimum understøtte dette. Motivation af eleverne som beskrevet i det foregående tilgodeser den ITbaserede undervisning i høj grad motivationsproblematikker blandt eleverne. Specialpædagogik der er forskningsmæssigt belæg for, at blandt andet elever med ADHD-diagnoser og autismespektrumforstyrrelser drager fordel af ITbaseret undervisning. Det må derfor forventes, at disse elever fagligt vil kunne indgå i undervisningen i almenskolen, hvorfor den IT-baserede undervisning vil have et inklusionsfremmende aspekt. Øget fagligt niveau de digitale medier giver i høj grad læreren mulighed for kontinuerligt at monitorere både klassens og den enkelte elevs faglige niveau gennem statistikker og on-screen-resultater af elevens digitale opgaveløsning. Der ligger således et potentiale for optimering af det faglige niveau, da læreren fortløbende kan monitorere eleverne og dermed justere på undervisningsmaterialet. Lærerens rolle i et virtuelt miljø: Det er naturligvis en forudsætning for den IT-baseret undervisning, at læreren er bekendt med de muligheder og begrænsninger, denne undervisningsform giver. Til det digitaliserede medie er der mange muligheder hvis bare nogle skal nævnes, så kan læreren gøre brug af: 3 Andresen, B. Bent: Fleksibel læring for voksne. Forlaget Systime e 10

11 og mailinglister Hjemmesider Audio- og videokonference Instant messaging Desktop applikationer Learning objects Mobiltelefoner og smartphones Ipads Smartboards Centralt er det, at læreren er opmærksom på, hvilke muligheder, de forskellige teknologier giver og kvalitativt kan vælge imellem disse. Nogle af ovennævnte er fortrinlige til ITbaseret klasseundervisning, og andre egner sig bedre til, at eleverne arbejder digitalt med individuel opgaveløsning på for eksempel pc er, ligesom andre igen er fordelagtige i forskellige former for gruppearbejde. Samtidig indtager læreren, der anvender IT-baseret undervisning, en anden rolle end læreren. Dette er en rolle, som endnu er ret ny og knapt beskrevet. Det må forventes, at læreren i højere grad bliver vejleder end egentlig underviser, da det teknologiske medie i høj grad fungere som underviseren. Dette kræver en lærer, der er velbevandret i de teknologier, der anvendes, og som samtidig kan vejlede eleverne i brugen af disse samt kvalificere elevernes opgaveløsning. Derfor er vigtigt at klæde lærerne på til at indgå i det nye undervisningsmiljø. Det må derfor forventes, at læreren vil have behov for kompetenceudvikling i forhold til IT-baseret undervisning. Det virtuelle klasserum: Det virtuelle klasserum kan opdeles i tre dele: 1. En fællesdel 2. En personlig del til eleven 3. En lukket del til læreren I forhold til ovennævnte er det væsentligt, at der er mulighed for at distribuere, kopiere og lagre data på tværs af ovennævnte tre dele. I den fællesdel er det naturligvis en forudsætning at klasserummet er digitalt udstyret til at håndtere den IT-baserede undervisning. Af nødvendige teknologier for den IT-baserede undervisning kan nævnes: e 11

12 Smartboard Funktionel og hurtig internet opkobling Mulighed for lagring og distribution af undervisningsmateriale både til og fra fællesrummet og elevpc erne samt hjemmet, således at hjemmearbejde med videre kan distribueres mellem skole og hjem Individuelle elevpc er inklusiv headsets Samtidig vil der i fællesrummet være behov for en fælles kanal, eksempelvis en chatfunktion, som alle tilstedeværende i rummet kan benytte, hvor læreren har mulighed for at mute nogle elever. Og derudover bør der også være en to-vejs-kanal mellem henholdsvis lærer og elev, hvor eleven kan stille spørgsmål direkte til læreren uden at de andre elever deltager og for at tilgodese elevernes sociale relationer bør der også være en kanal, hvor eleverne kan spørge hinanden til råds. Den individuelle elevdel skal kunne håndtere en personlig elevprofil, hvor eleven fortæller om sig selv. Derudover skal der være et rum til dialog mellem den enkelte elev og læreren til blandt andet opgavetilbagemeldinger, tidsfrister på afleveringer, personlige må for undervisningen etc. Endvidere bør det være mulig for eleven at dele, lagre eller hente opgaver. Lærerdelen rummer muligheden for monitorering af elevernes faglige præstationer og herigennem at sætte mål for både den fælles og den individuelle undervisning. IT-regler og konsekvens: Der vil i den IT-baserede undervisning være behov for udarbejdelse af regelsæt for brug af teknologi (Chat, Facebook osv.) i skoletiden. Samtidig er det nødvendigt, at læreren kan monitorere elevernes indbyrdes kommunikation via de digitale kanaler. Derudover bør en begrænsning af sidevisninger på blandt andet internettet, der har eksempelvis seksuel eller voldelig karakter, indtænkes i elevernes brugerprofiler ligesom konsekvens ved overtrædelse af IT-regler nøje bør indtænkes. Økonomiske fordele ved IT-baseret undervisning Ud over det pædagogiske perspektiv der er i etableringen af virtuel læringsplatforme ligger der også en økonomisk case i projektet. Fase I: 1. Skolerne kan få styrket økonomi ved at indgå i projektet, idet de midler der anvendes til undervisning af små valghold vil kunne bruges til andre undervisningsaktiviteter på skolen. 2. Det undersøges i hvilket omfang der er mulighed for at vikardækningen kan kvalitetssikres via det virtuelle miljø. e 12

13 Fase II 3. Samarbejde med ungdomsuddannelser. CELF indgår i partnerskabsaftale med VUC og det undersøges om der er mulighed for at samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelserne for at sikre gode overgange og et bredere ungdomsuddannelsestilbud på Lolland. 4. Samarbejde med videregående uddannelser. UCSJ er i gang med at etablere mulighederne for at gennemføre virtuel undervisning mellem deres undervisningssteder. Det medfører at vi decentralt kan stille med medarbejdere i et virtuelt undervisningsprogram afviklet af UCSJ. Færre omkostninger til transport og mindre spildtid til vores medarbejdere/lærerne som kan bruge ressourcen til undervisning og forberedelse til undervisningen. 5. Netværk af faglærer vil kunne mødes virtuelt på tværs af skolerne, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 6. Skoleledere, administrative koordinatorer m.v. vil kunne gennemføre en del af mødeaktiviteten virtuelt, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 7. Undervisning på skolerne har 1. prioritet, men andre kommunale aktører kan anvende lokalet som 2. prioritet. Fase III 8. Videreudbygning af de virtuelle læringsrum som sikrer et samarbejde mellem ungdomsskole, aftenskole, fritidsundervisning, altså et bredere udbud af kurser i landdistrikterne. Økonomisk overslag og tilbagebetaling for projektet: Udgiften til projektet er i samarbejde med ATEA stipuleret til kr pr. undervisningslokale på hver af de fire skoler og undervisningslokale i skolesektoren (udvidelse af lokale 5 på Kidnakken). Der afsættes kr til uddannelse i anvendelse af IT i undervisningen fra skolesektorens uddannelsespulje. Uddannelsen bygger både på den almindelige tilgang til anvendelse af smartboards i undervisningssitutationen som til anvendelse af det virtuelle undervisningsrum. VUC er positive i forhold til at forestå uddannelsesforløb for de af skolernes lærere som skal forestå undervisningen i lokalerne. Der forventes følgende rationale til finansiering af projektet specifikation fremgår af vedlagte bilag: Skolernes rationale til anden disponering Valghold Kr e 13

14 Efteruddannelse lærere Kr Netværk for faglærere Kr. 0 Mødeaktivitet skoleledere Kr Anden mødeaktivitet Kr Skolernes samlede årlige rationale Kr Ud over at projektet skaber synergi og nye muligheder for pædagogisk udvikling er projektet betalt i løbet af tre år. Rationalet kan anvendes på skolerne til bedre undervisning. Partnere: Skolesektoren har kontaktet VUC, CELF, UCSJ, Faxe Kommune som gerne vil indgå i partnerskab. Interessenter: Projektet igangsættes som et forsøgsprojekt i foråret 2012, og projektet har været drøftet i direktionen, skolesektorens ledergruppe, sektormed og udvalgte lærer og pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer fra de fire skoler, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter, hvor der er opbakning til projektet med henblik på at det kan igangsættes i skoleåret 2012/13. Projektet skal iværksættes med uddannelse fra leverandør og anden ekstern uddannelsesaktør, eksempelvis VUC, som har anvendt teknologien i undervisningen i flere år. Projektstart og tidsplan: Den nye infrastruktur i Lolland Kommunes skoler er rullet ud og etablering af de fire virtuelle undervisningsrum kan etableres i foråret Januar 2012 Udbud af virtuelle klasserum Februar/marts etablering af 5 virtuelle klasserum Marts frivillig uddannelse i anvendelse af lokaler for interesserede ledere og medarbejdere. Forår 2012 undervisningslokaler anvendes på forsøgsbasis til undervisning, mødeaktivitet, uddannelsesaktivitet. Efterår 2012 uddannelse af udvalgte lærere og ledere. Skoleåret 2012/2013 virtuelle valghold etableres på tværs af skolerne e 14

15 Evaluering: Der evalueres årligt på projektet både på effekten af den pædagogiske udvikling og på opfyldelse af det økonomiske rationale. Skolesektoren forestår evalueringen. Reference til andre aktører: Aftale KL/Regeringen: Projektet er i overensstemmelse med den netop indgåede aftale mellem regeringen og KL om budget 2012, hvor der sættes fokus på en styrket anvendelse af IT, så det bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. Det Digitale Råd: Projektet er i overensstemmelse med visionerne for den digitale skole 2. rapport fra det digitale råd maj 2010, som i et fremtidsbillede for undervisningen i 2013 peger på multimediale interaktive undervisningsforløb. KKR: Projektet er i overensstemmelse med visioner i KKR-Sjælland, hvor man i kompetenceparat 2020 peger på at folkeskolen skal udvikle nye læringsformer og have fokus på anvendelse af teknologi og innovation. Bjarne Voigt Hansen e 15