Digitalisering. Handleplan. Skolesektoren Lolland Kommune Side 1/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering. Handleplan. Skolesektoren Lolland Kommune 2012. Side 1/15"

Transkript

1 Digitalisering Handleplan Skolesektoren Lolland Kommune 2012 e 1/15

2 Digitalisering giver læring Digitaliseringsstrategi digital handleplan skoler i Lolland Kommune KL udsendte i 2010 et udspil om nysyn på folkeskolen. Her er der fokus på, at folkeskolen skal op i teknologisk gear. It-baseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt itbaserede læremidler og læringsmål skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Kun derved bliver danske børn i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Denne digitaliseringsstrategi har skolesektoren bygge videre på dette med henblik på at videreudvikle den digitale folkeskole i Lolland Kommune. De pædagogiske argumentationer for at anvende digitale redskaber i undervisningen fremgår af nedenstående beskrivelse af virtuelle undervisningsplatforme i Lolland Kommune. Kompetenceudvikling af vejledere og lærere er essentiel i udviklingen, og der sættes fokus på efteruddannelse i fag som eksempelvis dansk og matematik kombineret med IT-didaktik. Den mest effektive undervisning sker ved at UCSJ underviser ude på skolerne med fokus på at fagudvalgene sikrer at IT-didaktikken fungerer ude i klassen. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet, og Lolland Kommune vil søge at få andel i disse midler til udviklingen af den digitale skole. Skolesektoren tager i denne strategi og handleplan afsæt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , hvor der sættes fokus på fuld digital kommunikation med borgerne samt børn og kultur - fra analog til digital. Se link: En del af de forslag der indgår i handleplanen er gennemført i Lolland Kommune, men der skal stadig tages initiativer for at nå de fælles mål om en styrket digitaliseret undervisningen. Lolland Kommune vil trække på KLs støtte i forhold til den videre udvikling. Skolesektorens digitaliseringsstrategi og digitale handleplan har været fremlagt for direktion, ledergruppe, sektormed, udvalgte lærere/pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter med henblik på at få kvalificeret oplægget. Der er opbakning til oplægget, som er justeret på baggrund af input fra interessenterne. Der udarbejdes nyhedsbrev fra skolesektoren, hvor der blandt andet orienteres om ITudviklingen og andre pædagogiske tiltag i løbet af skoleåret. Der er følgende hovedindsatsområder i forhold til digitaliseringen i skolerne i Lolland Kommune: 1. Digital kommunikation og videndeling 2. IT-Infrastruktur og digitale redskaber 3. Den digitale skole digitale læremidler, læringsmål og læringsformer e 2

3 4. Virtuel læringsplatform 1. Vedrørende digital kommunikation og vidensdeling: Handleplan (KL):Digitale løsninger til kommunikation og videndeling er allerede udbredt på alle landets skoler. Det betyder, at der er løsninger til rådighed, hvor lærere, elever og forældre kan være i dialog og videregive informationer. Projektets primære formål er at udvikle løsningerne yderligere, så de kan anvendes til tilrettelæggelsen af elevernes læring og opfyldelsen af deres læringsmål, samt understøtte kommunikation og videndeling mellem lærere, forældre og elever. KL udarbejder endelig projektbeskrivelse i Status Lolland: Alle skoler i Lolland Kommune har siden 2007 anvendt skole-intra, hvor lærere og elever kommunikerer elektronisk. Det er ligeledes besluttet at kommunikationen til forældrene på alle skoler sker via forældreintra. Skoleindskrivning gennemføres digitalt i 2011 for skoleåret 2012/13. To af 4 skolers SFO anvender digital registrering via touchskærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Tilgangen til forældreintra kan ske via Uni-login og senest fra 2011 via NemID. Strategi Lolland: I skoleåret 2012/13 anvender alle lærere skoleintra i kommunikationen med elever og forældre. Skolens ledelse sættes fokus på lærere, elever og forældre som har brug for støtte til aktiviteten. I skoleåret 2012/13 anvender 90 % af forældrene forældreintra. Skolerne tilbyder støtte til forældre i anvendelsen, eventuelt ved åbent hus arrangementer. Senest med udgangen af skoleåret 2012/13 kan eleverne fra hjemmet tilgå undervisningssessioner afviklet på smartboard. Senest primo 2012 har alle skolers SFO digital registrering via touch-skærme samt elektronisk forældrekommunikation og SMS-adviseringer. Senest med udgangen af 2012 får forældre SMS-advisering ved elevfravær. Økonomi: Initiativerne er finansieret via det nuværende budget for IT i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse. 2. Vedrørende infrastruktur og digitale redskaber Handleplan (KL): Der er investeret massivt gennem mange år i it-udstyr i folkeskolen. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx netværk ikke fungerer. Projektet skal indledningsvis i 2012 frembringe en analyse over, hvad der skal til, for at alle folkeskoler har stabil og hurtig forbindelse til internettet således, at kommunerne er i stand til at vælge en effektiv infrastruktur. Som led i analysen vurderes det, om der skal etableres en fælleskommunal it-infrastruktur, som alle skoler tilslutter sig Status Lolland: Lolland Kommune har oktober 2011 gennemført en opdatering og modernisering af infrastrukturen så der på alle skoler er trådløse net for elever, gæster og admini- e 3

4 stration. Infrastrukturen overvåges fra kommunens IT-sektor med central supportfunktion. Til alle skoler er trukket lyslederkabling, og vil umiddelbart kunne tilslutte sig fælleskommunal it-infrastruktur hvis det etableres. I Lolland Kommune har alle lærere tilgang til notebooks til afvikling af undervisningen ca. 60% af eleverne vil kunne anvende notebooks/pc samtidig og med investeringerne i 2011 er der 80% dækning af elektroniske tavler i klasse- og faglokaler. Strategi Lolland: I 2012 har alle klasselokaler elektroniske tavler, som anbefalet i skolesektorens sektormed (Dette forudsætter at børne- og skoleudvalget kan disponere sin pulje i 2012 i lighed med i 2011). I 2012 kan alle elever medbringe egne notebooks som kan kobles op mod en server i IT-sektoren, hvor eleven afvikler programmer via en virtuel PC. I 2012 har alle lærere adgang til notebooks til undervisningen og til forberedelse af undervisning. I 2012 kan alle elever og lærere tilgå det trådløse nets eksterne del med egne gadgets, telefoner og pads. I 2013 er der fuld notebookdækning for alle elever der ikke ønsker at anvende egne notebooks Økonomi: Forudsætter finansiering via den afsatte pulje i børne- og skoleudvalget til digitalisering i elektroniske tavler og puljen til notebooks for 3. klasseselever. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 3.Vedrørende den digitale skole. Digitale læremidler, læringsmål og læringsformer Handleplan (KL): KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne massivt i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet. KL og regeringen fastlægger i efteråret 2011, hvordan projektet realiseres. Status Lolland: Lolland Kommune har med virkning fra skoleåret organiseret skolernes IT så medarbejdere med driftskompetencer er overført til IT-sektoren for at styrke kvaliteten i vedligehold af systemer. Det medfører at 4 IT-pædagogiske koordinatorer på skolerne kan understøtte anvendelsen af digitale læremidler og udvikling af læringsformer. IT-pædagogiske koordinatorer kan gå forrest i kompetenceudvikling i lærerkollegiet i samarbejde med IT-vejledere på alle skolens afdelinger e 4

5 I 2012 og fremover prioriterer Lolland Kommunes skoler investeringerne i digitale læremidler frem for bøger med henblik på at matche centrale midler afsat til formålet. KL handleplan:http://www.kl.dk/imagevault/images/id_49812/imagevaulthandler.aspx For skoleåret 2012/13 sætter skolelederne klare mål for anvendelse af IT og lærermidler i undervisningen på den enkelte skole. Skolelederen har ansvaret for at der udarbejdes handleplan for lærernes interne læring i IT-didaktik i fagudvalg.søndre Skole har medielæseplan som kan bruges som inspiration. Skolesektoren vil i 2012 tage initiativ til at samle pædagogiske IT-koordinatorer mhp. at udvikle ide en ide-bank, som kan trækkes på tværs af skolerne. Alle IT-vejledere indgår i skolens ressourcecenter og tilbydes IT-vejlederuddannelsen i skoleåret og Lærere og pædagoger styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen, og Lolland Kommune vil for skoleåret gennemføre undervisning af lærere hvor fagfaglig efteruddannelse i eksempelvis dansk og matematik kombineres med IT-didaktisk efteruddannelse. Undervisningen vil blive gennemført i samarbejde med UCSJ og foregå på den enkelte skole så efteruddannelsen kan forbindes direkte til lærernes normale undervisningssituation. I digitaliseringsstrategien har KL anført, at kommunerne segregerer for mange børn til specialundervisning. I 2012 vil skolerne styrke anvendelsen af IT som redskab til at understøtte og stimulere børn som har specielle behov i klassen, eksempelvis digitaliseret oplæsning og tale til tekst. Lolland Kommune søger i 2012 optag i KL-projektet digitaliseret skole for en eller flere skoler. Dette med afsæt i partnerskabsprojekt med VUC, CELF, UCSJ og RUC om virtuel undervisning. Økonomi: Kompetenceudvikling finansieres via den centrale uddannelsespulje i skolesektoren. Opfølgning: Skolelederne trækker på viden på tværs af skolerne og har ansvaret for at rapportere udviklingen årligt i kvalitetsrapporten. Der vil i kvalitetsrapporten blive indarbejdet brugerundersøgelse 4.. Vedrørende digitaliseret virtuel læringsplatform. Handleplan (KL): Både i dagtilbud, folkeskole, folkebibliotek og i fritidsundervisningen er dele af opgaveløsningen ikke afhængig af det fysiske sted. Status Lolland: Lolland Kommune deltager i partnerskab med VUC-Sjælland, CELF, UCSJ og RUC om udvikling af virtuelle undervisningsplatforme. Der henvises til nedenstående beskrivelse af virtuel læringsplatform i Lolland Kommune. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning har skolerne et nyt pædagogisk redskab til at etableret bæredygtige hold. Forsøget understøtter også virtuel mødeaktivitet blandt ledere og lærere samt efteruddannelse i samarbejde med UCSJ og RUC. Der vil også blive skabt mulighed for internationale relationer via den virtuelle læringsplatform. e 5

6 Strategi Lolland: Alle skoler har primo 2012 etableret virtuelt klasselokale og gennemført forsøg med virtuel undervisning i 2012 Alle skoler har hold der indgår i virtuel undervisning i Der gennemføres kombination af fysiske og virtuelle ledermøder i Der etableres virtuel efteruddannelse i samarbejde med VUC, UCSJ og RUC i Der er taget initiativ til internationalt samarbejde med grundskole i London, som videreudvikles i 2012 og Økonomi: Projektet finansieres via skolesektorens udviklingspulje for 2011 og 2012, og der søges om muligt medfinansiering via regeringens digitaliseringspulje. Der søges endvidere EU-midler via Comenius-projektet til internationalt samarbejde med skole i London. Virtuelle læringsplatforme i Lolland Kommune: Virtuelle læringsplatforme har igennem en del år været et tema på forskellige undervisningsinstitutioner i Danmark, altså undervisning der bliver trukket ud af klasselokalet og hjem på elevens værelse. De kendte projekter har været traditionelle fjernundervisningskurser som avancerede brevkurser i elektronisk form, som ikke bygger på de betydelige pædagogiske muligheder for læring, herunder læringsstile. Forsøget i Lolland Kommune med virtuel læringsplatform bygger på muligheden for at kombinere holdundervisning med parallelundervisning. Parallelundervisning medfører, at man får mulighed for at gennemføre undervisning i valgfag på tværs af udskolingen i de fire skoler i Lolland Kommune, uanset at der ikke på den enkelte skole er elever nok til et valgfag. Med muligheden for virtuel parallelundervisning kan man får et nyt pædagogisk redskab og får etableret bæredygtige hold som medfører at skolerne får bedre økonomi til andre aktiviteter i skolen. Inspirationen til projektet er hentet ved VUC, som gennemfører parallelundervisning i Nakskov og Nykøbing F. og nedenstående model og beskrivelse er udarbejdet af VUC og kan overføres direkte til projektet i Lolland Kommune: e 6

7 a) Holdundervisning Holdundervisning som vi alle kender den med læren som den centrale omdrejningsfigur, der formidler viden og lærdom til eleverne. Det er vigtigt, at underviseren er meget opmærksom på sin læringsstil og er opmærksom på, at eleverne er sammensat af forskellige deltagere med forskellig måde at tilegne sig viden på (eks. auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk). Undervisningen sker i samme tid og sted. b) Parallelundervisning Parallelundervisning er undervisning der sker mellem to lokaler som er placeret forskellige steder geografisk. Det ene lokale kan være i Nakskov, det andet i Maribo. Begge lokaler er udstyret med videokamera og storskærme som gør det muligt at transmittere live mellem lokalerne. Læreren og en del af deltagerne befinder sig i Nakskov den øvrige del af deltagerne befinder sig i Maribo. Alle kan se og høre hinanden, og en elektronisk tavle i hvert lokale, gør det muligt at sende informationer mellem rummene. Det vil sige, at når læreren skriver på den elektroniske tavle, kan det ses i begge lokaler, og når deltagerne i parallellokalet skriver på deres elektroniske tavle, kan deltagergruppen sammen med læren se det skrevne. Undervisningen sker altså på samme tid, men på forskellige geografiske steder. En illustration af parallelundervisning ser således ud: Udvidet parallelundervisning Det er også muligt at gennemføre en udvidet parallelundervisning, hvor flere lokaler er koblet sammen, og hvor der er mulighed for, at enkeltstående PC er med et webkamera kan koble sig på undervisningen. Dette åbner muligheder for, at deltagerne hjemmefra kan følge med i undervisningen og samtidig have mulighed for at deltage aktivt, dvs. at kunne tale med i undervisningen og se og høre de andre deltagere i klasselokalet. En illustration af den udvidede parallelundervisning ser således ud: e 7

8 (illustrationer anvendt efter aftale med VUC) Pædagogiske fordele ved IT-baseret undervisning: Der er netop den 30. juni lanceret en rapport om IT-baseret læring på Europas skoler som peger på at elevernes engagement og resultater bliver forbedret hvis der i undervisningen anvendes en pædagogik hvor der anvendes Informations og Kommunikationsteknologi i undervisningen. Vores undervisningsmetoder og undervisningsplatforme vil komme tættere på den virkelighed som vores elever befinder sig i uden for skolen, hvilket vil styrke elevernes opfattelse af skolen som et tidssvarende undervisningssted, hvor man stimulerer eleverne til at arbejde med den læringsstil som giver den bedste indlæring for eleven. I en netop fremlagt speciale-afhandling om virtuelle undervisningsmiljøer 1 er det centralt, at der i det virtuelle læringsmiljø er en forståelse af, at man gennem IT-baseret undervisning tilfører undervisningen noget, der ellers ikke muligt. Med digitale medier er det muligt at bringe flere elever sammen på tværs af tid og sted. Det betyder, at IT-baseret undervisning i en globaliseret tid, for eksempel i engelskundervisningen, kan kommunikere med engelsksprogede elever på en let og ligetil måde i modsætning til traditionel undervisning, der i bedste fald arbejder med skrivning fra en elev til en anden. 1 Pedersen, Susanne Lund: Den virtuelle skole analyse og design af et E-læringsrum til højt begavede børn, Linien for Design, Kommunikation og Medier, IT-universitetet, København, e 8

9 I forlængelse af ovenstående har IT-baseret undervisning den fordel, at der i det virtuelle læringsmiljø er rig mulighed for lagring og tilgang til information. For at blive i eksemplet med engelskundervisningen er det muligt, at kommunikationen ikke længere bliver via e- mail i en en-til-en-logik, men distribueres ud, for eksempel via chatrooms eller lignende, så hele klassen kan deltage samtidig. Vi har godt forskningsmæssigt belæg for, at den traditionelle undervisning ikke altid formår at motivere alle elever særligt drengene kan have vanskeligt ved at finde undervisningen motiverende. Megen forskning peger på, at det, der særligt motiverer drenge, blandt andet er IT-baseret undervisning. Drengene oplever den traditionelle undervisning som forældet. I fritiden bruger disse drenge en stor del på digitalt samvær gennem blandt andet computer og Playstation. Tal fra Danmarks statistik viser, at i 2006 havde 97% af alle par med børn PC i hjemmet det samme gør sig gældende for 93% af enlige med børn i hjemmet. I forhold til adgang til internettet, så viser tallene, at 94% af par med børn og ca. 82% af enlige med børn har adgang til internettet. I den digitale form for samvær, som særligt drengene anvender, er de digitalt forbundet via internettet ofte i sociale grupper, der tillige anvender headset, således at kommunikationen har flyttet sig fra det rent skriftlige til også at omfatte det mundtlige. Kobles ovenstående med regeringens IT-handleplan, der gav mulighed for at give alle elever fra 3. klasse en computer i undervisningssammenhænge, kan vi derfor kun betragte ITbaseret undervisning som en fremtidssikring af vores undervisningssystem, da al udvikling peger i retning af højere grad af digitalisering både i hjemmet og på undervisningsområdet. IT-baseret undervisning kan i høj grad betragtes som interaktiv. I en artikel og børns læring på nettet skriver Birgitte Holm-Sørensen2, at børnene i deres brug af digitale medier særligt er kendetegnet ved at kunne gøre noget. Børnene sætter pris på at have følelsen af indflydelse og kontrol og bruger for at overkomme dette gerne lyd, chat og billeder til at udfolde sig med. Hun opstiller desuden følgende liste over praksisformer, som børn lægger vægt på: Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere at udtrykke og meddele sig og diskutre samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have relationer, få nye relationer og indgå i relationelle fællesskaber Samarbejde og dele viden 2 Sørensen, B. H.: Børnenes nye læringsforudsætninger didaktiske perspektiver, i Sørensen, B. H., Jessen, C. & Olesen, B. R.. (ed.): Børn på nettet kommunikation og læring, Gads Forlag, (2002) e 9

10 Anvendelsen af IT som redskab i forbindelse med læringsprocesser kan begrundes i, at eleven motiveres igennem en fornemmelse af at være den styrende/aktive part i læringsforløbet, under forudsætning af, at multimedieproduktet er opbygget på en sådan måde, at man aldrig støder mod produktets egne grænser 3. IT-baseret undervisning må derfor betragtes som særdeles tidssvarende og motiverende set fra elevernes synspunkt. Gennem IT-baseret undervisning kan vi derfor forvente større motivation, særligt hos drengene, og dermed øget engagement for undervisningen. Afslutningsvis må det inklusionsfremmende aspekt i IT-baseret undervisning understreges. Den IT-baserede undervisning giver rig mulighed for at tilgodese nogle af de udfordringer, der ellers er i traditionel undervisning: Undervisningsdifferentiering IT-baseret undervisning er i sit udgangspunkt en dynamisk læringsform, der i høj grad ligner projektarbejde, hvor undervisningsniveauet hele tiden afpasses den enkelte elev. Et godt eksempel herpå er de nationale tests, der allerede anvendes i grundskolen. Det betyder, at alle elever kan være med på deres niveau, hvorved lærerens opgave i forhold til undervisningsdifferentiering minimeres, da det digitale medie i høj grad kan varetage eller som minimum understøtte dette. Motivation af eleverne som beskrevet i det foregående tilgodeser den ITbaserede undervisning i høj grad motivationsproblematikker blandt eleverne. Specialpædagogik der er forskningsmæssigt belæg for, at blandt andet elever med ADHD-diagnoser og autismespektrumforstyrrelser drager fordel af ITbaseret undervisning. Det må derfor forventes, at disse elever fagligt vil kunne indgå i undervisningen i almenskolen, hvorfor den IT-baserede undervisning vil have et inklusionsfremmende aspekt. Øget fagligt niveau de digitale medier giver i høj grad læreren mulighed for kontinuerligt at monitorere både klassens og den enkelte elevs faglige niveau gennem statistikker og on-screen-resultater af elevens digitale opgaveløsning. Der ligger således et potentiale for optimering af det faglige niveau, da læreren fortløbende kan monitorere eleverne og dermed justere på undervisningsmaterialet. Lærerens rolle i et virtuelt miljø: Det er naturligvis en forudsætning for den IT-baseret undervisning, at læreren er bekendt med de muligheder og begrænsninger, denne undervisningsform giver. Til det digitaliserede medie er der mange muligheder hvis bare nogle skal nævnes, så kan læreren gøre brug af: 3 Andresen, B. Bent: Fleksibel læring for voksne. Forlaget Systime e 10

11 og mailinglister Hjemmesider Audio- og videokonference Instant messaging Desktop applikationer Learning objects Mobiltelefoner og smartphones Ipads Smartboards Centralt er det, at læreren er opmærksom på, hvilke muligheder, de forskellige teknologier giver og kvalitativt kan vælge imellem disse. Nogle af ovennævnte er fortrinlige til ITbaseret klasseundervisning, og andre egner sig bedre til, at eleverne arbejder digitalt med individuel opgaveløsning på for eksempel pc er, ligesom andre igen er fordelagtige i forskellige former for gruppearbejde. Samtidig indtager læreren, der anvender IT-baseret undervisning, en anden rolle end læreren. Dette er en rolle, som endnu er ret ny og knapt beskrevet. Det må forventes, at læreren i højere grad bliver vejleder end egentlig underviser, da det teknologiske medie i høj grad fungere som underviseren. Dette kræver en lærer, der er velbevandret i de teknologier, der anvendes, og som samtidig kan vejlede eleverne i brugen af disse samt kvalificere elevernes opgaveløsning. Derfor er vigtigt at klæde lærerne på til at indgå i det nye undervisningsmiljø. Det må derfor forventes, at læreren vil have behov for kompetenceudvikling i forhold til IT-baseret undervisning. Det virtuelle klasserum: Det virtuelle klasserum kan opdeles i tre dele: 1. En fællesdel 2. En personlig del til eleven 3. En lukket del til læreren I forhold til ovennævnte er det væsentligt, at der er mulighed for at distribuere, kopiere og lagre data på tværs af ovennævnte tre dele. I den fællesdel er det naturligvis en forudsætning at klasserummet er digitalt udstyret til at håndtere den IT-baserede undervisning. Af nødvendige teknologier for den IT-baserede undervisning kan nævnes: e 11

12 Smartboard Funktionel og hurtig internet opkobling Mulighed for lagring og distribution af undervisningsmateriale både til og fra fællesrummet og elevpc erne samt hjemmet, således at hjemmearbejde med videre kan distribueres mellem skole og hjem Individuelle elevpc er inklusiv headsets Samtidig vil der i fællesrummet være behov for en fælles kanal, eksempelvis en chatfunktion, som alle tilstedeværende i rummet kan benytte, hvor læreren har mulighed for at mute nogle elever. Og derudover bør der også være en to-vejs-kanal mellem henholdsvis lærer og elev, hvor eleven kan stille spørgsmål direkte til læreren uden at de andre elever deltager og for at tilgodese elevernes sociale relationer bør der også være en kanal, hvor eleverne kan spørge hinanden til råds. Den individuelle elevdel skal kunne håndtere en personlig elevprofil, hvor eleven fortæller om sig selv. Derudover skal der være et rum til dialog mellem den enkelte elev og læreren til blandt andet opgavetilbagemeldinger, tidsfrister på afleveringer, personlige må for undervisningen etc. Endvidere bør det være mulig for eleven at dele, lagre eller hente opgaver. Lærerdelen rummer muligheden for monitorering af elevernes faglige præstationer og herigennem at sætte mål for både den fælles og den individuelle undervisning. IT-regler og konsekvens: Der vil i den IT-baserede undervisning være behov for udarbejdelse af regelsæt for brug af teknologi (Chat, Facebook osv.) i skoletiden. Samtidig er det nødvendigt, at læreren kan monitorere elevernes indbyrdes kommunikation via de digitale kanaler. Derudover bør en begrænsning af sidevisninger på blandt andet internettet, der har eksempelvis seksuel eller voldelig karakter, indtænkes i elevernes brugerprofiler ligesom konsekvens ved overtrædelse af IT-regler nøje bør indtænkes. Økonomiske fordele ved IT-baseret undervisning Ud over det pædagogiske perspektiv der er i etableringen af virtuel læringsplatforme ligger der også en økonomisk case i projektet. Fase I: 1. Skolerne kan få styrket økonomi ved at indgå i projektet, idet de midler der anvendes til undervisning af små valghold vil kunne bruges til andre undervisningsaktiviteter på skolen. 2. Det undersøges i hvilket omfang der er mulighed for at vikardækningen kan kvalitetssikres via det virtuelle miljø. e 12

13 Fase II 3. Samarbejde med ungdomsuddannelser. CELF indgår i partnerskabsaftale med VUC og det undersøges om der er mulighed for at samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelserne for at sikre gode overgange og et bredere ungdomsuddannelsestilbud på Lolland. 4. Samarbejde med videregående uddannelser. UCSJ er i gang med at etablere mulighederne for at gennemføre virtuel undervisning mellem deres undervisningssteder. Det medfører at vi decentralt kan stille med medarbejdere i et virtuelt undervisningsprogram afviklet af UCSJ. Færre omkostninger til transport og mindre spildtid til vores medarbejdere/lærerne som kan bruge ressourcen til undervisning og forberedelse til undervisningen. 5. Netværk af faglærer vil kunne mødes virtuelt på tværs af skolerne, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 6. Skoleledere, administrative koordinatorer m.v. vil kunne gennemføre en del af mødeaktiviteten virtuelt, hvilket medfører mindre udgifter og tidsanvendelse til kørsel. 7. Undervisning på skolerne har 1. prioritet, men andre kommunale aktører kan anvende lokalet som 2. prioritet. Fase III 8. Videreudbygning af de virtuelle læringsrum som sikrer et samarbejde mellem ungdomsskole, aftenskole, fritidsundervisning, altså et bredere udbud af kurser i landdistrikterne. Økonomisk overslag og tilbagebetaling for projektet: Udgiften til projektet er i samarbejde med ATEA stipuleret til kr pr. undervisningslokale på hver af de fire skoler og undervisningslokale i skolesektoren (udvidelse af lokale 5 på Kidnakken). Der afsættes kr til uddannelse i anvendelse af IT i undervisningen fra skolesektorens uddannelsespulje. Uddannelsen bygger både på den almindelige tilgang til anvendelse af smartboards i undervisningssitutationen som til anvendelse af det virtuelle undervisningsrum. VUC er positive i forhold til at forestå uddannelsesforløb for de af skolernes lærere som skal forestå undervisningen i lokalerne. Der forventes følgende rationale til finansiering af projektet specifikation fremgår af vedlagte bilag: Skolernes rationale til anden disponering Valghold Kr e 13

14 Efteruddannelse lærere Kr Netværk for faglærere Kr. 0 Mødeaktivitet skoleledere Kr Anden mødeaktivitet Kr Skolernes samlede årlige rationale Kr Ud over at projektet skaber synergi og nye muligheder for pædagogisk udvikling er projektet betalt i løbet af tre år. Rationalet kan anvendes på skolerne til bedre undervisning. Partnere: Skolesektoren har kontaktet VUC, CELF, UCSJ, Faxe Kommune som gerne vil indgå i partnerskab. Interessenter: Projektet igangsættes som et forsøgsprojekt i foråret 2012, og projektet har været drøftet i direktionen, skolesektorens ledergruppe, sektormed og udvalgte lærer og pædagoger fra sektormed, DLF-kredsen, pædagogiske IT-koordinatorer fra de fire skoler, skolesektorens pædagogiske udviklingskonsulenter, hvor der er opbakning til projektet med henblik på at det kan igangsættes i skoleåret 2012/13. Projektet skal iværksættes med uddannelse fra leverandør og anden ekstern uddannelsesaktør, eksempelvis VUC, som har anvendt teknologien i undervisningen i flere år. Projektstart og tidsplan: Den nye infrastruktur i Lolland Kommunes skoler er rullet ud og etablering af de fire virtuelle undervisningsrum kan etableres i foråret Januar 2012 Udbud af virtuelle klasserum Februar/marts etablering af 5 virtuelle klasserum Marts frivillig uddannelse i anvendelse af lokaler for interesserede ledere og medarbejdere. Forår 2012 undervisningslokaler anvendes på forsøgsbasis til undervisning, mødeaktivitet, uddannelsesaktivitet. Efterår 2012 uddannelse af udvalgte lærere og ledere. Skoleåret 2012/2013 virtuelle valghold etableres på tværs af skolerne e 14

15 Evaluering: Der evalueres årligt på projektet både på effekten af den pædagogiske udvikling og på opfyldelse af det økonomiske rationale. Skolesektoren forestår evalueringen. Reference til andre aktører: Aftale KL/Regeringen: Projektet er i overensstemmelse med den netop indgåede aftale mellem regeringen og KL om budget 2012, hvor der sættes fokus på en styrket anvendelse af IT, så det bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. Det Digitale Råd: Projektet er i overensstemmelse med visionerne for den digitale skole 2. rapport fra det digitale råd maj 2010, som i et fremtidsbillede for undervisningen i 2013 peger på multimediale interaktive undervisningsforløb. KKR: Projektet er i overensstemmelse med visioner i KKR-Sjælland, hvor man i kompetenceparat 2020 peger på at folkeskolen skal udvikle nye læringsformer og have fokus på anvendelse af teknologi og innovation. Bjarne Voigt Hansen e 15

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Vores elever skal kunne klare sig i konkurrencen med de bedste i verden Børne- og Skoleudvalget, Lolland Kommune, 2007 NORDVESTSKOLENS HANDLEPLAN OG INDSATS HOVEDINDSATSOMRÅDER:

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 3. En historie anno 2015 Side 4. Vision for It i folkeskolen Side 5. Pejlemærker Side 6

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 3. En historie anno 2015 Side 4. Vision for It i folkeskolen Side 5. Pejlemærker Side 6 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 En historie anno 2015 Side 4 Vision for It i folkeskolen Side 5 Pejlemærker Side 6 Strategi i praksis Side 7 Handleplan Side 9 Baggrund for strategi Bilag 1: Aftalen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 3.1: Den digitale skole digitale

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SKOLEPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE SKOLEPOLITIK ALLERØD KOMMUNE SKOLEPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2011 Indhold Forord...3 Indledning...5 Fælleskommunale indsatsområder for de kommende år...7 Indsatsområde: Inklusion og fællesskaber...7 Indsatsområde: IT

Læs mere

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen?

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen? Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i uddannelsestilbudene... fra København og Århus til Gedser og Skagen? Hør mere om Global Classroom og deltag

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere