Til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Dokumenttype Evalueringsrapport. Dato September 2010 DIGITAL 3D OPMÅLING PILOTPROJEKT PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Dokumenttype Evalueringsrapport. Dato September 2010 DIGITAL 3D OPMÅLING PILOTPROJEKT PÅ SYDDANSK UNIVERSITET"

Transkript

1 Til Universitets- og Bygningsstyrelsen Dokumenttype Evalueringsrapport Dato September 2010 DIGITAL 3D OPMÅLING PILOTPROJEKT PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

2 DIGITAL 3D OPMÅLING PILOTPROJEKT PÅ SYDDANSK UNIVERSITET Revision 04 Dato Udarbejdet af Kristian Birch Pedersen Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Chefrådgiver Rambøll Danmark Kontrolleret af Mie Thomsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Godkendt af Mie Thomsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Ref \E KSB Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 INDHOLD 1. Introduktion Baggrund Muligheder og udfordringer med 3D bygningsmodeller ved renovering og ombygning Formål med dette pilotprojekt Opsummering af pilotprojektets resultater Anbefaling 2 2. Organisation og evalueringsproces 3 3. Afklaring af behov for digitalisering af eksisterende bygninger 3 4. Digitalisering med forskellige metoder Metoder for opmåling og visualisering af måledata 6 5. Erfaringer fra afprøvning Ressourceforbrug til opmåling og 3D modellering Forskelligheder mellem bygningsmodeller baseret på opmåling og bygningsmodeller til projektering Opmålingsnøjagtighed og detaljering Valg af koordinatsystemer, højdeplan og modulsystem Informationsdeling via projektweb DBK kodning Evaluering Klasser for opmåling og modellering af eksisterende bygninger Konklusioner og anbefalinger 19 BILAG Bilag 1 Screen dumps af 3D modeller fra projektet Bilag 2 IKT-teknisk specifikation for opmåling og modellering af eksisterende bygninger

4 1 1. INTRODUKTION Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) har et langsigtet mål om at udvikle sin forretning med drift, vedligehold og modernisering af statslige ejendomme gennem øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Derfor gennemføres afklarende udviklingsprojekter, hvor nye teknologier afprøves i praksis. Dette skal lede frem til specifik erfaringsmæssig viden om hvordan disse teknologier kan bringes i anvendelse på fremtidige projekter. 1.1 Baggrund For at fremme udbredelsen af IKT i byggebranchen iværksatte den danske regering i 2002 udviklingsprojektet Det Digitale Byggeri (DDB). Omdrejningspunktet for DDB var visionen om en arbejdsmetode, hvor alle data er tilknyttet en objekt-orienteret virtuel 3D bygningsmodel 1 som gradvist opbygges gennem byggeriets livscyklus. Det blev besluttet, at den bedste måde at udbrede kendskabet og mulighederne ved anvendelsen af IKT i byggeprocessen var at vedtage bygherrekrav for alle statslige byggerier over en hvis størrelse. På den måde ville det være muligt at gøre byggebranchen opmærksom på de muligheder, der ligger i IKT-anvendelsen og dermed sikre en hurtigere udbredelse i branchen. Et af resultaterne af projektet er, bl.a. at der siden 1. januar 2007 har været krav om anvendelse af bygningsmodeller i projektering og udbud på alt statsligt nybyggeri på over 40 mio. kr. Dette krav er ændret i flere omgange så beløbsgrænsen nu er 20 mio. kr. og har siden 1. januar 2008 også omfattet renovering samt om- og tilbygninger. Endvidere er der krav om brug af projektweb på alle opgave over 3 mio. kr. Kravene om anvendelse af IKT er beskrevet i en bekendtgørelse 2, som UBST som statslig byggeherre er underlagt at bruge. I øjeblikket pågår et opdateringsarbejde af ovennævnte bekendtgørelse, som bl.a. medfører en skærpelse af kravet omkring anvendelse af bygningsmodeller, således at dette bliver obligatorisk på alle ny-, om- og tilbygningsprojekter over 3 mio. kr. 1.2 Muligheder og udfordringer med 3D bygningsmodeller ved renovering og ombygning Ved nybygning er det i dag naturligt for mange arkitekt- og ingeniørfirmaer at anvende 3D bygningsmodeller i forbindelse med projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale. Ved ombygnings- og renoveringsopgaver tages der ved projekteringen ofte udgangspunkt i eksisterende 2D tegningsmateriale, hvilket ikke er i overensstemmelse med de statslige bygherrekrav om anvendelse af IKT. Desuden går bygherre ved anvendelse af 2D-projektering glip af fordelene ved 3Dprojektering i form af f.eks. visualisering af løsningsforslag, interaktive 3D-viewere til brugerinvolvering, automatisk kollisionskontrol til kvalitetssikring og koordinering mellem fagene, modelbaseret mængdeudtræk m.v. Udfordringen mht. anvendelsen af virtuelle 3D bygningsmodeller i forbindelse med renovering og ombygning er i dag, at få skabt modellerne på en så effektiv måde som muligt, og med det rette kvalitets- og detaljeringsniveau. Dette er også en væsentlig forudsætning for at kunne skabe værdi for bygherre og rådgiver ved 3D-projektering i renoverings- og ombygningsprojekter. Der findes flere forskellige metoder til digitalisering af eksisterende bygninger såsom 3D modellering på baggrund af eksisterende tegninger og 3D laserscanning. Disse metoder er nærmere beskrevet i afsnit Formål med dette pilotprojekt Nærværende pilotprojekt har UBST igangsat på Syddansk Universitet med henblik på at undersøge mulighederne for digitalisering af den eksisterende bygningsmasse. Formålet med pilotprojektet er at lave et praktisk forsøg, der gør et moderniseringsprojekt klar til anvendelse af 3D byg- 1 Med objekt-orienteret virtuel 3D bygningsmodel menes en digital model af bygningen, hvor dens indhold er baseret på intelligente objekter, dvs. at alle bygningsdele i modellen indeholder information om hvad de er, deres størrelse, materialeegenskaber mv. Eksempler på objekter i en bygningsmodel kan være vægge, bjælker, døre, vinduer, møbler mv. For læsevenlighedens skyld udlades ofte betegnelsen objekt-orienteret, med mindre dette er særligt vigtigt for konteksten. 2 Se bekendtgørelsen om krav til anvendelse af IKT i byggeriet her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27419

5 2 ningsmodellering i projekteringen og renoveringen. Endvidere ønskes det rette niveau for digitalisering gennem anvendelse af 3D bygningsmodeller for den eksisterende bygningsmasse fastlagt. Bygningerne som danner grundlag for pilotprojektet er laboratoriebygninger på ca m 2, svarende til etape Ø1 og Ø2 i bygningsafsnit 21Ø og 25 på Syddansk Universitet i Odense. Bygningerne skal moderniseres som led i den kommende laboratoriemodernisering. I denne rapport beskrives evalueringen af pilotprojektet. 1.4 Opsummering af pilotprojektets resultater Projektet indledtes med en afklaring af UBST s og Syddansk Universitets behov for digitalisering af de eksisterende bygninger. Her blev det bl.a. fundet, at det eksisterende tegningsmateriale er utilstrækkeligt og ikke altid opdateret, så der kan opstå problemer ved at anvende det i den forestående modernisering. Endvidere skaber det problemer og i forbindelse med den daglige drift af bygningerne. Herefter blev der udført en 3D digitalisering af de eksisterende bygninger med to forskellige metoder henholdsvis baseret på traditionel opmåling med totalstation og ved hjælp af 3D laserscanning. Herigennem blev opsamlet konkret viden om fordelene og ulemperne ved de to metoder. Dette er beskrevet i denne rapport. Et andet resultat af projektet er, at der på baggrund af de forskellige forsøg er udarbejdet en specifikation, som kan anvendes ved udbud af fremtidige opmålings- og 3D digitaliseringsopgaver. Det blev fundet hensigtsmæssigt at definere tre forskellige klasser (kvalitetsniveauer) for digitalisering af eksisterende bygninger. Ved det laveste niveau (klasse 3) opbygges den virtuelle 3D bygningsmodel på baggrund af eksisterende tegninger, og der udføres stikprøvevis kontrolopmåling. Ved det mellemste niveau (klasse 2) udføres en 3D laserscanning af hele bygningen, som anvendes i forbindelse med opbygningen af bygningsmodellen. Denne skal indeholde de primære bygningsdele såsom dæk, vægge, bjælker, døre, vinduer m.v., men ikke installationer. Det højeste niveau (klasse 1) omfatter, som supplement til det mellemste niveau, også en modellering af bygningens installationer. I rapporten er de tre klasser yderligere beskrevet, og det forventede ressourceforbrug opgjort Anbefaling Det anbefales at anvende ovennævnte klasse 2 på hovedparten af UBST s forestående moderniseringsprojekter. Ved mindre og simple projekter bør det dog overvejes om klasse 3 er tilstrækkeligt. Tilsvarende bør det ved særligt komplicerede projekteres overvejes at anvende klasse 1. Det kan også være hensigtsmæssigt i dele af en bygning (f.eks. et teknikrum) at anvende klasse 1. Anbefalingen bygger på en økonomisk betragtning, hvor det er vurderet at være er ca. dobbelt så dyrt, at opnå klasse 1 som klasse 2. Derfor anbefales klasse 1 kun anvendt, hvor dette kan bidrage med merværdi til projektet. Tilsvarende svarer klasse 1, til den metode som anvendes i dag, hvor det indledningsvist i projektet blev konstateret at kvaliteten i det eksisterende digitale materiale ofte ikke er tilstrækkelig. På baggrund af resultaterne af dette pilotprojekt kan det ikke anbefales, at udføre opmåling og modellering af eksisterende bygninger i 3D på baggrund af traditionel opmåling med totalstationen. Det anbefales i stedet fremover som udgangspunkt at anvende 3D laserscanning. Omkostningerne til opmåling med totalstation og 3D laserscanner er af samme størrelsesorden, men 3D laserscanning giver mere værdi i den efterfølgende projektering og udførelse. Denne merværdi skabes f.eks. gennem anvendelse af nye muligheder for visualisering af de scannede bygninger over internettet for alle interessenter på projektet samt mulighed for kollisionskontrol mellem de eksisterende bygninger og det nyprojekterede.

6 3 2. ORGANISATION OG EVALUERINGSPROCES Pilotprojektets organisation fremgår af nedenstående diagram. Bygherre Universitets- og bygningsstyrelsen Bruger og driftsherre Syddansk Universitet - Bygningsafdelingen Bygherrerådgiver - IT i byggeriet Rambøll Arkitekt Creo Arkitekter Landmåler Landmålergården Landmåler 3D laserscanning Rambøll Olie og Gas Figur 1: Organisationsdiagram for pilotprojektet. Projektet indledtes med workshop med deltagere fra bygherre, driftsherre, arkitekt og bygherrerådgiver, hvor projektets mål blev afklaret. Efterfølgende iværksattes opmåling og modellering af den eksisterende bygning efter forskellige principper, som beskrevet i afsnittene herunder. De virtuelle bygningsmodeller dannet på baggrund af de afprøvede metoder blev efterfølgende evalueret i samarbejde med bygherre og driftsherre. De tekniske og organisatoriske udfordringer, som blev observeret igennem projektet er ligesom resultaterne af evalueringerne opsamlet i denne rapport. 3. AFKLARING AF BEHOV FOR DIGITALISERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER I den indledende workshop blev der afholdt en brainstorming session, hvor det blev afklaret hvilket digitalt tegningsgrundlag mv. Syddansk Universitet har i dag, og hvordan de ønsker det skal være fremover. I Figur 2 - Figur 4 er vist det input som blev opsamlet i mind-maps 3 i forbindelse med brainstorming sessionen. 3 Et mind-map er en diagramtype, som er nyttig til at repræsentere ord, ideer, opgaver og lignende omkring et centralt nøgleord. Mind-maps bruges til at generere, visualisere, strukturere, klassificere ideer, og er et hjælpeværktøj til at studere og organisere information, løse problemer samt træffe beslutninger.

7 4 De væsentligste udfordringer ved det nuværende digitale tegnings- og projekteringsgrundlag blev identificeret til at ligge i: Meget varierende kvalitet i det eksisterende digitale eller papirbaserede materiale. Der er usikkerhed omkring det eksisterende materiales brugbarhed, idet der ikke altid er overensstemmelse mellem tegninger og virkelighed Det er ofte forbundet med et stort tidsforbrug til at finde eksisterende materiale pga. af manglende struktur Der mangler optegning af tekniske installationer De fleste tegninger er kun i 2D I Figur 2 er de indsamlede informationer omkring den aktuelle tilstand for det digitale tegningsog projekteringsgrundlag illustreret. Figur 2: Mind-map der illustrerer karakteristika ved det nuværende digitale projekteringsgrundlag på Syddansk Universitet (se figur i fuld størrelse i vedlagte fil Aktuel tilstand.png ). I workshoppen blev der endvidere identificeret en lang række ønsker til forbedringsmuligheder af det nuværende digitale projekteringsgrundlag. De vigtigste af disse er: Forbedring af kvaliteten i det digitale projektgrundlag så alle data er valide Lettere og mere overskuelig adgang til digitale data Digitalisering af tekniske installationer Bedre visualisering Opfyldelse af lovkrav Kompatible data, som også er tilgængelige på langt sigt I Figur 3 er de indsamlede informationer omkring den ønskede tilstand for det digitale tegningsog projekteringsgrundlag illustreret.

8 5 Figur 3: Mind-map der illustrerer ønsker til det digitale projekteringsgrundlag på Syddansk Universitet (se figur i fuld størrelse i vedlagte fil Ønsket tilstand.png ). Med udgangspunkt i afklaringen af den nuværende tilstand og ønsker til fremtiden, blev der defineret en række succeskriterier for pilotprojektet. Det blev klart, at projektet skal have fokus på en fuld men økonomisk forsvarlig digitalisering af hele det bygningsafsnit, som skal moderniseres (etape Ø1 og Ø2). Den nyeste teknologi på området skal afprøves, erfaringer opsamles og de digitale data skal så vidt muligt baseres på åbne standarder såsom IFC (Industry Foundation Classes) for så vidt muligt at fremtidssikre dem. Projektets succeskriterier er desuden illustreret i Figur 4. Figur 4: Mind-map der illustrerer succeskriterier for pilotprojektet (se figur i fuld størrelse i vedlagte fil Succeskriterier.png ).

9 6 4. DIGITALISERING MED FORSKELLIGE METODER I projektets indledende fase fremkom et ønske fra bygherre om at få etableret tre kvalitetsniveauer (klasser) for digitalisering af de eksisterende bygninger. Dette er med henblik på fremover lettere at kunne udbyde opmåling og 3D modellering af eksisterende bygninger. Begrebet klasse indførtes for ikke at skabe forvirring i relation til begrebet informationsniveau 4, som er fastlagt i regi af Det Digitale Byggeri med henblik på etablering af en fælles referenceramme for detaljering af bygningsmodeller i projektering, udførelse og drift. Hensigten med de tre digitaliseringsklasser er, at bygherre for eksisterende bygninger, afhængig af ambitionsniveau for det pågældende projekt, kan vælge et standardiseret niveau og metode for udbud af opmåling og 3D bygningsmodellering. Klasserne er beskrevet i afsnit 6 og udviklet på baggrund af erfaringerne i dette pilotprojekt. 4.1 Metoder for opmåling og visualisering af måledata For at fastlægge indholdet i de tre ovennævnte klasser blev forskellige metoder til opmåling og modellering af de eksisterende bygninger afprøvet. Den umiddelbart simpleste metode til generering af 3D bygningsmodeller er ved på baggrund af det eksisterende tegningsgrundlag at skabe modellerne i et egnet CAD-værktøj, og udføre stikprøvevis registrering af de eksisterende bygninger. På baggrund af et allerede betydeligt erfaringsgrundlag med metoden hos driftsherre og arkitekt samt problemer med validiteten af det eksisterende tegningsmateriale indgår denne metode ikke i afprøvninger i pilotprojektet, men medtages i sammenligningerne af ressourceforbrug ved de forskellige metoder. For at opnå højere kvalitet i de digitale bygningsmodeller end ved modellering på baggrund af eksisterende materiale, blev der iværksat landmåleropmåling og modellering af de eksisterende bygninger. For det første blev der udført en traditionel opmåling af halvdelen af bygningsafsnittet Ø1 (bygning 25) med totalstation, se Figur 5. Ved denne metode opmåles ca. 3-5 punkter pr. flade, som anvendes i den efterfølgende 3D modellering i et CAD-værktøj som f.eks. AutoCad. Opmålingen og modelleringen omfatter de primære bygningsdele: Vægge, gulve, loft, søjler, bjælker, vinduer og døre, men ikke tekniske installationer. Efter modelleringen overføres landmålerens bygningsmodeller via IFC til arkitektens CAD værktøj, i dette tilfælde Revit Architecture vers I Revit udarbejdes på baggrund af 3D modellen mængdeudtræk, rumprogrammer, samt isometri-, plan-, snit og facadetegninger. 4 I bips CAD manual 2008 C102 er specificeret informationsniveau 0-6 for indholdet af information i en virtuel 3D bygningsmodel i alle faser fra programmering til aflevering. Se:

10 7 Figur 5: Totalstation anvendt til traditionel opmåling af eksisterende bygninger. I anden etape af pilotprojektet blev opmålingen udført med en 3D laserscanner, som vist i Figur 6. I modsætning til totalstationen er resultatet af opmålingen med 3D laserscanneren millioner af målepunkter i en punktsky. Punktskyen skabes ved at 3D scanneren på baggrund af en laserstråles refleksion automatisk indsamler 3D koordinator i et givent område - f.eks. et rum i en bygning. Resultatet af en sådan scanning er vist i Figur 7. 5 Figur 6: 3D laserscanner anvendt til rumlig registrering. 5 For yderligere introduktion til mulighederne med 3D laserscanning i byggeriet henvises f.eks. til Vestergård og Sunesen (2009): Udnyttelse af 3D scanning til kvalitetssikring i byggeriet, afgangsprojekt ved Aalborg Universitet,

11 8 Figur 7: Billedet viser en punktsky, som er resultatet af en 3D laserscanning. Punktskyerne kan også visualiseres i en interaktiv viewer 6, hvor brugeren får oplevelsen af at navigere inde i modellen, som vist på Figur 8. Den her illustrerede viewer giver brugeren mulighed for via en simpel brugerflade at zoome, rotere samt udtrække mål og skrive noter i modellen. Den viste model streames 7 over internettet fra en server, og der kan f.eks. opbygges en oversigtsplan hvorfra mange scanninger af ejendommen kan tilgås på overskuelig vis. 6 En interaktiv viewer giver brugeren mulighed for i et simpelt værktøj at se en visualisering af punktskyen. Brugeren har i den interaktive viewer nogle simple funktionaliteter til at rotere, zoome, måle mv., men kan ikke f.eks. editere punktskyen. 7 Streaming er en teknologi, der bruges til at vise store mængder data over internettet. Ved streaming genereres på serveren billeder som sendes til brugerens PC. Det betyder, at brugeren ikke downloader hele punktskyen, men kun billederne, hvilket kan gøre det markant hurtigere at åbne punktskyen og vise den. En tilsvarende teknologi kendes f.eks. fra web-baseret video og TV.

12 9 Figur 8: Eksempel på visning af punktsky i vieweren Netview, hvor brugeren har mulighed for at zoome og rotere samt udtrække mål og annotere. Som supplement til registreringen af punkterne udføres også 360 fotografering, hvilket giver farverne i billedet. Der findes desuden specialsoftware til håndtering af punktskyer, som f.eks. kan omdanne dem til flademodeller af det opmålte eller udføre kollisionskontrol mellem punktskyen og 3D modeller af projekterede løsninger, se Figur 9. Dette software bruges af rådgiveren når der på baggrund af punktskyen skal opbygges virtuelle 3D bygningsmodeller eller laves kollisionskontrol mellem de eksisterende forhold (punktskyen) og det projekterede. Figur 9: Eksempel på visuel kontrol mellem punktsky af eksisterende bygning (vist med grå) og den projekterede løsning (blå). Som anskueliggjort inden for den røde cirkel er der en uoverensstemmelse mellem den projekterede løsning og den eksisterende bygning.

13 10 5. ERFARINGER FRA AFPRØVNING I dette afsnit er der opsamlet en række erfaringer, som blev gjort i løbet af pilotprojektet. 5.1 Ressourceforbrug til opmåling og 3D modellering I et pilotprojekt, som det her beskrevne, hvor der implementeres nye arbejdsmetoder og nye teknologier, vil der naturligt være en form for spild eller oplæring i starten. For at kunne vurdere ressourceforbruget fremadrettet er det herunder opgjorte ressourceforbrug angivet ekskl. oplæring. Ressourceforbruget er estimeret for en bygning svarende til en del af bygning OU21Ø på Syddansk Universitet, dvs. ca m 2 blandet kontor, laboratorier, teknikrum og lager fordelt på 3 plan og ca. 50 rum. I det følgende er ressourceforbruget opgjort for opmåling baseret på henholdsvis totalstation og 3D laserscanner. Ved begge metoder kan leveres en 3D bygningsmodel i IFC-format samt proprietær format i landsdækkende koordinat- og højdesystem så modellen passer sammen med øvrige landsdækkende kortværker. Begge opmålingsmetoder giver en høj absolut nøjagtighed af de indmålte punkter med 2-3 mm middelfejl. I nedenstående Tabel 1 er ressourceforbruget opgjort på baggrund af en opmåling med totalstation og modellering af vægge, gulve, loft, søjler, bjælker, vinduer og døre. Tabel 1: Estimeret ressourceforbrug til opmåling og modellering af 2500 m 2 blandet kontor, laboratorier, teknikrum og lager fordelt på 3 plan og ca. 50 rum vha. opmåling med totalstation. Beskrivelse Beregning & klargøring Opmåling med totalstation Modellering af 3D bygningsmodel Transport m.v. Tidsforbrug 2 dage (1 person) 3 dage (2 personer) 3 dage (1 person) Afhængig af lokalitet I nedenstående Tabel 2 er ressourceforbruget til opmåling og modellering opgjort på baggrund af 3D laserscanning af bygningen. Det omfatter en fuldstændig scanning af bygningen, levering af punktsky, modellering af vægge, gulve, loft, søjler, bjælker, vinduer og døre i 3D og oprettelse af viewer løsning, der kan tilgås af de i projektet involverede parter. Tabel 2: Estimeret ressourceforbrug til opmåling og modellering af 2500 m 2 blandet kontor, laboratorier, teknikrum og lager fordelt på 3 plan og ca. 50 rum vha. 3D laserscanning. Beskrivelse Indmåling af target points 3D laserscanning af bygning Beregning & klargøring af punktsky Modellering af 3D bygningsmodel Transport m.v. Tidsforbrug 2 dage (2 personer) 2 dage (1 person) 2 dage (1 person) 3 dage (1 person) Afhængig af lokalitet Til sammenligning med ovenstående er i Tabel 3 opgjort et estimeret tidsforbrug til 3D modellering på baggrund af eksisterende tegninger og stikprøvevis bygningsregistrering med kamera og opmåling med målebånd. Tabel 3: Estimeret ressourceforbrug til 3D modellering af 2500 m 2 blandet kontor, laboratorier, teknikrum og lager fordelt på 3 plan og ca. 50 rum på baggrund af eksisterende tegninger og stikprøvevis bygningsregistrering med kamera og opmåling med målebånd. Beskrivelse Stikprøvevis registrering Modellering af 3D bygningsmodel Transport m.v. Tidsforbrug 3/4 dag (1 person) 3 dage (1 person) Afhængig af lokalitet

14 11 På baggrund af de leverede 3D bygningsmodeller fra landmåler har arkitekten i Revit Architecture udarbejdet: - Bygningsplaner (inkl. f.eks. toiletter + håndvaske) - Gulvplaner med angivelse af gulvtyper (på baggrund af fotoregistrering). - Loftsplaner - Brandplaner - Snittegninger - Udsnit af udvalgte rum - Facadetegninger - Isometriske visninger sat op på tegninger såsom en oversigtstegning samt en isometrisk visning for hver etage - Relevante mængdelister (efter DBK), såsom dør- og vindueslister - Rumskemaer med arealer og koter for OK gulv, UK dæk/loft, UK bjælkelag o.lign. - Simple rendering fra Revit De plane tegninger er påført overordnede mål samt M-mål for døre og vinduer. Omfanget af ovenstående er estimeret til ca. uge 1 for referencebygningen på 2500 m 2 udført af en erfaren 3D konstruktør. I nedenstående Figur 10 er vist et screen dump af bygningen i Revit Architecture. I bilaget er vedlagt flere screen dumps til illustration. Figur 10: 1. salen af referencebygningen vist i modelleringsværktøjet Revit Architecture. Følgende anslåede timesatser er anvendt til estimering af omkostning til modellering og opmåling af referencebygningen: Tabel 4: Timesatser anvendt til estimering af omkostninger til opmåling af referencebygning. Beskrivelse Timesats (kr/time) Landinspektør 950,- Landmåletekniker og assistent til 3D modellering 500,- Konstruktør til fotoregistrering og 3D modellering på baggrund af eksisterende 650,- tegninger Lejepris for udstyr til 3D laserscanning (ved 2 dage af 8 timer) 750,-

15 12 På baggrund af ovenstående er der estimeret følgende m 2 -priser til opmåling og modellering af referencebygningen på 2500 m 2. Tabel 5: Estimerede omkostninger til opmåling og modellering af referencebygning på 2500 m 2 /50 rum ved anvendelse af forskellige metoder, alle priser er ekskl. moms i DKK. Beskrivelse Pris pr. m 2 Pris pr. rum Opmåling og 3D modellering ved anvendelse af totalstation 25, Opmåling og 3D modellering ved anvendelse 3D laserscanning 26, Fotoregistrering og 3D modellering på baggrund af eksisterende 6,- 390 tegninger Tegningsgenerering, visualisering og mængdeudtræk 10,- 520 Ovenstående estimater er ekskl. mødeaktiviteter, projektledelse, transport, eventuelle revidering, opfølgning m.v., så den faktuelle pris ved indhentning af tilbud må forventes at ligge % højere afhængig af projekttype, organisering og omfang. Ovenstående viser, at opmålingen med totalstation og 3D laserscanning koster stort set det samme. Omfanget af opmålingen med totalstation kan eventuelt mindskes i forhold til dette pilotprojekt, ved frem for en fuld opmåling at bruge den til at kontrollere bygningsmodeller opbygget på baggrund af eksisterende tegninger. Dette ville give væsentligt færre målepunkter, lavere omkostninger men sandsynligvis også ringere kvalitet. Såfremt der også ønskes en opmåling og modellering af de tekniske installationer vurderes prisen ved opmåling med totalstation at være ca. 2,5 gange højere. Ved anvendelse af 3D laserscanner er installationerne allerede opmålt, hvorfor det således kun er 3D modelleringen, som bliver ca. 2,5 gange dyrere. Såfremt opmåling og 3D modellering udbydes i store puljer med en fornuftig tidshorisont forventes det, at der kan opnås væsentligt lavere priser end de ovenfor opgjorte. Det skyldes, at hovedparten af det trivielle arbejde i 3D modelleringen, vil kunne udføres i lavtlønslande. Endvidere vil der med en fornuftig planlægning kunne opnås mere fordelagtige lejepriser på udstyr og bedre ressourceudjævning end det er muligt at opnå ved et enkelt projekt som dette pilotprojekt. 5.2 Forskelligheder mellem bygningsmodeller baseret på opmåling og bygningsmodeller til projektering I projektet blev det meget synligt, at der er forskel på bygningsmodeller baseret på opmåling og bygningsmodeller, der er egnede til projektering. Bygningsmodellerne baseret på opmåling er meget præcise og indeholder de små og store skævheder samt detaljer, som er i den virkelige bygning. Projekteringssoftwaren er imidlertid ikke særlig god til at håndtere de meget præcise opmålte modeller, hvorfor disse sjældent er hensigtsmæssige til projektering og drift af bygninger. Tilsvarende er de automatiserede rutiner i landmålersoftwaren til f.eks. at skabe overflademodeller af de eksisterende konstruktioner ikke særlig egnet til at skabe bygningsmodeller, som er forsimplede til brug i projekteringen. I nedenstående Figur 11, er vist et eksempel på kommentarer fra arkitekten til landmåleren omkring områder, hvor 3D modellen baseret på opmålingen ikke er egnet til projekteringen.

16 13 Figur 11: Eksempel på uoverensstemmelser mellem bygningsmodel baseret på opmåling og model egnet projektering. Med rødt er vist arkitektens kommentarer til landmåleren anført på stueetageplanen i Autodesk Design Review (se figur i fuld størrelse i vedlagte fil Byg25_Stue.pdf ). Det anbefales derfor, at softwareudviklere fremover arbejder imod en forbedret sammenhæng mellem de to domæner. Dette kunne f.eks. ske ved at software til automatisk generering af virtuelle bygningsmodeller havde funktioner til at generere de teoretisk forsimplede modeller, som er praktisk anvendelige i projekteringen eller, at projekteringssoftwaren fik faciliteter til bedre at håndtere de meget præcise modeller uden at påføre brugeren omfattende ekstra arbejde. Dette kunne f.eks. være mere automatiserede modelleringsrutiner til høj detaljering eller smarte funktioner til parallelt at håndtere de to modeller gennem intuitiv visning af henholdsvis teoretiske og virkelige model efter behov. For med den nuværende tilgængelige software, at kunne opnå fordele af både laserscanningen og 3D modelleringen anbefales det, at bygningsmodellerne udarbejdes teoretisk, så de kan anvendes i projektering og driften. I bygningsmodellerne anbefales, at der f.eks. på rumniveau indlægges links til de relevante scanninger. Dette muliggør at brugeren, vil opnå både at have en model, som er let og fleksibel at arbejde med, men samtidig også have let adgang til de helt præcise og målbare data.

17 14 Efter en diskussion af hvorvidt unøjagtigheder skal modelleres præcist eller teoretisk, vurderedes det at: Unøjagtigheder i konstruktioner på under ca. 0,5 1 % rettes op. Det anbefales desuden at udføre en konsistenskontrol mellem punktskyen fra 3D laserscanningen og den teoretiske model for at sikre overensstemmelse mellem de to modeller indenfor tolerancen på 0,5-1 %. En konsistenskontrol 8 skal samtidigt også sikre, at modellerne er korrekt roterede, nulpunkter placeret rigtigt, modellerne ikke indeholder dobbeltobjekter samt at næsten parallelle vægge er parallelle mv. I forbindelse med 3D projektering er konsistenskontrol en af de vigtigste processer til at opnå højere kvalitet i tegninger og modeller end ved 2D projektering. Ved modelleringen tager landmåler ikke stilling til materialer. Landmåler definerer udelukkende typer (e.g. vægge, søjler, dæk). Dette emne blev diskuteret og vurderes umiddelbart fornuftigt, da det ikke altid umiddelbart visuelt kan ses om en væg f.eks. er bærende eller stabiliserende. 5.3 Opmålingsnøjagtighed og detaljering Både opmåling med totalstation og 3D laserscanner giver måleresultater med et par millimeters nøjagtighed. Totalstationen giver som tidligere nævnt nogle få målepunkter pr. bygningsdel og 3D laserscanningen giver op til flere millioner målepunkter pr. rum. Som illustreret på Figur 12 skal der vælges en opløsning for 3D laserscanningen afhængig af hvad den skal bruges til. Opløsningen afhænger af afstanden fra laserscanner til objektet og åbningsvinklen mellem to laserstråler. Som illustreret på figuren vil en opløsning med et grid på omkring 30 mm være tilstrækkelig til at bygningsobjekter kan genkendes, men ønskes en detaljeret bestemmelse af kanter kræves et grid på 10 mm eller mindre. I pilotprojektet valgtes en opløsning med scannelinjer på 360 svarende til en gridstørrelse på ca. 6 mm på 10 meters afstand fra laserscanner til objekt, hvilket gav ca. 20 GB måledata for de ca. 2500m 2 bygning. Figur 12: Eksempel på opmåling af de samme bygningsdele med fire forskellige grid-størrelser. 8 Konsistenskontrol er en automatisk kontrol af 3D bygningsmodeller, som udover kollisioner mellem objekter også omfatter et mere intelligent tjek af en model ud fra foruddefinerede regler. Regler kan f.eks. opbygges til tjek af arealbehov, afstande til flugtveje, handicap-forhold, overensstemmelse mellem virtuelle bygningsmodeller fra forskellige fag mv.

18 Valg af koordinatsystemer, højdeplan og modulsystem På fremtidige projekter skal der tages et valg om målingen skal placeres i forhold til landskoordinater (UTM/ETAS 89) eller det lokale system. På dette projekt bruges det overordnede modulsystem for SDU, hvor nord er drejet lidt. Tilsvarende valgtes det at indlægge bygningsmodellerne i højden efter DVR Informationsdeling via projektweb Til udveksling af informationer i pilotprojektet blev anvendt Byggeweb som projektwebløsning. Som andre projektwebs er Byggeweb hovedsageligt baseret på udveksling af dokumenter, og ikke særligt anvendelig til udveksling af bygningsmodeller. Filer indeholdende bygningsmodeller kan godt uploades til projektweb-løsningen, men dette er dog tidskrævende, og de kan ikke direkte vises herfra, som eksempelvis dokumenter og tegninger. Tilsvarende forsvinder mulighederne for; samtidig redigering, dynamisk samarbejde i modellerne, versioneringsstyring på objekt niveau i databasen fremfor af filer/dokumenter m.v., som er en naturlig del af at arbejde med virtuelle bygningsmodeller. Det anbefales derfor, at der arbejdes for udviklingen af modelserver-løsninger frem for udelukkende at basere informationshåndteringen på dokumentbaserede arbejdsmetoder. Det kunne f.eks. baseres på åbne standarder såsom IFC-formatet, for ikke at etablere monopoler baseret på proprietære løsninger, og deraf manglende interoperabilitet 10. De ca. 20 GB data fra 3D laserscanningen blev ikke udvekslet via byggeweb. 5.6 DBK kodning DBK-kodning blev afprøvet på projektet. Bygningsdele i bygningsmodellerne blev DBK-kodet efter forekomst i resultatdomænet: Produktaspekt, bygningsdele (se evt. Værdien af dette er pt. ret begrænset, men det er ressourceforbruget til at påføre koderne til bygningsmodellen også. Det vurderes derfor pt. ikke at have væsentlig hverken negativ eller positiv betydning for projektet. Det viste sig pt. ikke muligt at overføre DBK-koder fra AutoCad til Revit via IFC. 9 DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) er et højdesystem indført af Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), der er baseret på det seneste præcisionsnivellement af Danmark. 10 Interoperabilitet er systemers evne til at udveksle data og dermed samarbejde.

19 Evaluering SDU s byggetekniske og administrative personale samt UBST s projektledelse har givet positiv feedback på de præsenterede 3D modeller. De blev vurderet til f.eks. at være meget brugbare i forbindelse med udarbejdelse af tilbud på den forestående modernisering. Tilsvarende giver de et godt visuelt overblik over projektet, og mængdeudtrækkene vurderes som tidsbesparende. Der blev dog udtrykt bekymring for hvorledes dataene skal vedligeholdes for at bevare deres nytteværdi. I forhold til succeskriterierne var der et ønske om også at få installationerne med i 3D bygningsmodellerne og beskrivelse af materialer, som ikke blev opfyldt. Dog kan dette ses visuelt i punktsky-vieweren. Punktsky-vieweren blev vurderet særlig anvendelig til reduktion af transporttid både internt hos drifts- og bygherre, men samtidig også hos kommende rådgivere og entreprenører. I Tabel 6 er opsummeret driftsherres administrative og tekniske personales kommentarer til de mest positive og negative aspekter ved anvendelse af punktsky-vieweren og 3D laserscanning. Tabel 6: Opsummering af driftsherres input til positive og negative aspekter ved anvendelse af punkskyviewer og 3D laserscanning. Positive aspekter ved anvendelse af punktsky-viewer og 3D laserscanning - Nemt at arbejde med (viewer) - Stor nøjagtighed - Værktøjet gør det nemt at kommunikere præcist uden at skulle stå sammen i samme rum - Hurtig måde at skabe en 3D model på - God til præsentation - De synlige installationer er med - God til at skabe overblik over et rum, fra en anden lokalitet - Kan anvendes til syn af en bygning Negative aspekter ved anvendelse af punktsky-viewer og 3D laserscanning - Billedet/måling opdateres ikke, gælder kun den dag scanningen er lavet - Billedkvaliteten er ikke så skarp som et foto, det er svært at se nuancer og detaljer - Nøjagtigheden er næsten for stor, skæve vægge må ofte godt være lige I nedenstående Tabel 7 er opsummeret de observerede fordele og ulemper ved de forskellige opmålings- og tilhørende 3D modelleringsmetoder. Tabel 7: Fordele og ulemper ved forskellige opmålings- og 3D modelleringsmetoder. Metode Fordele Ulemper 3D modellering på baggrund af eksist. tegninger og stikprøvekontrol med målebånd - Billigt og hurtigt - Kan udføres af de fleste arkitekt- og ingeniørvirksomheder - Kvalitet og nøjagtighed meget svingende - Eksisterende tegninger er behæftet med fejl som føres videre i projekteringen - Installationer mangler helt - Ikke synlige bygningsdele og teknikrum mangler - Ofte ikke overensstemmelse mellem model og virkelighed - Opmåling kan sjældent helt undværes, hvorfor det kan være mere hensigtsmæssigt at gøre dette fra starten Opmåling med totalstation og efterfølgende 3D modelellering - Kendt teknologi - Stor nøjagtighed - Alle landets landmålervirksomheder bruger teknologien - Få målepunkter - Tidskrævende at opmåle installationer - Hvis det eksisterende tegningsmateriale er af god kvalitet er værditilvæksten af 3D modellerne skabt på denne måde i forhold til modeller skabt på baggrund af eksisterende tegninger og stikprøvekontrol beskeden

20 17 Opmåling med 3D laserscanner og efterfølgende 3D modellering - Alt synligt opmåles - Installationerne er med i punktskyen - Visualiseringen af punktskyen har stor nytteværdi - Der findes software som er stærkt til håndtering af punktskyer til f.eks. kollisionskontrol eller automatisk generering af overflader for det opmålte - 3D modelleringen kan udliciteres til lavtlønslande på baggrund af punktsky - Muligheder for automatisering med f.eks. robotter - Stort udviklingspotentiale - 3D modelleringen skal helst udføres af medarbejdere, som har udført opmålingen, da det er væsentlig lettere at opsætte måledataene til modeller for personer, som kender bygningerne - Ikke synlige bygningsdele kan ikke måles, hvorfor det er væsentligt f.eks. at have åbnet til installationsskakte når laserscanningen foretages - Kan kræve flere opstillinger for at få alle ønskede målepunkter i et rum - Datamængderne kan blive store og svære at håndtere - Almindeligt CAD-software har ofte svært ved at håndtere detaljerede punktskyer - Lejepriser på udstyret kan være høje, men den samlede pris for opmåling er dog ikke højere end for opmåling med totalstation 6. KLASSER FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EK- SISTERENDE BYGNINGER På baggrund af de erfaringer, som er beskrevet i ovenstående afsnit, er der specificeret tre klasser for opmåling af eksisterende bygninger. De tre klasser indeholder en kombination af detaljeringsgrad og opmålingsmetode til digitalisering af eksisterende bygninger. Opmålingen og modelleringen baseret på totalstation og 3D laserscanning viste sig jf. 5.1 at være næsten lige dyre. Værdien af opmålingen med totalstation viste sig dog i praksis, at bidrage meget lidt til værdiskabelsen i projektet, hvorfor denne metode ikke indgår i nedenstående klasser. Klasse 1: "det ypperste" (top niveau): 3D laserscanning af hele bygningen samt 3D modellering af hele bygningen inkl. installationer. Der leveres: - 3D laserscanning af hele bygningen - Punktsky fra laserscanning i proprietær format - 3D objektorienteret bygningsmodel til informationsniveau 4 11 iht. Det Digitale Byggeri. 3D bygningsmodel leveres i IFC format og proprietær format - Unøjagtigheder i bygningsdele på under ca. 0,5 1 % rettes op til teoretisk placering - Konsistenskontrol mellem punktskyen fra 3D laserscanningen og den teoretiske model udføres for at sikre at overensstemmelsen mellem de to modeller er indenfor tolerancen på 0,5-1 % - Klassifikation af objekter i 3D model efter DBK - Punktsky i server-baseret viewer-løsning - Link mellem rum i 3D model og scanninger i punktsky-viewer 11 I bips CAD manual 2008 C102 er specificeret informationsniveau 0-6 for indholdet af information i en virtuel 3D bygningsmodel i alle faser fra programmering til aflevering. Se: Informationsniveau 4 svarer til detaljeringsniveauet for et hovedprojekt.

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk For yderligere oplysninger venligst kontakt: Partner, BIM - Lokalplaner og 3D laserscanning Lokalplaner LE34 har i mange år deltaget i lokalplaners tilblivelse og i virkeliggørelsen af lokalplaner LE34

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Program Lidt om 3D laserscanning generelt Lidt om projektet Ny Nørreport Baggrund for anvendelse

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer Notat Projekt Kunde Fremtidig organisering af bygningsdriften på Aarhus Universitet Aarhus Universitet Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Emne Fra Til Visioner for digitalisering

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Optimering af byggeprojekter

Optimering af byggeprojekter Optimering af byggeprojekter Kristian Birch Pedersen Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Exigo Consult Om Exigo Consult Exigo Consult leverer specialistrådgivning og innovative løsninger i spændingsfeltet

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere