Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts ) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet den 5. marts side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Budgetudvalget om Forhøjelse af Grundskyldspromillen efter Lov af 31. Marts Fra Skatteinspektøren forelaa følgende Skrivelse: "Herved undlader jeg ikke at henlede det ærede Byraads Opmærksomhed paa, at 4 Aars-Perioden for de nugældende Grundskyldsog Ejendomsskyldspromiller udløber med dette Skatteaars Udgang, og at Grundskyldspromillen herefter vil kunne forhøjes med indtil 1 Promille for den efterfølgende 4-aarige Periode. Dog skal det ved en eventuel Forhøjelse iagttages, at den kommunale Grundskyld og Ejendomsskyld ikke kommer til at udgøre mere end 1/6 af alle de Udgifter, som efter Gennemsnittet af det sidste Tiaar i det hele har været Genstand for Ligning paa fast Ejendom og paa Personer. Med Hensyn hertil skal jeg oplyse, at de Skatter, der kommer i Betragtning ved Dette dokument er fra Side 1 af 8

2 Gennemsnitsberegningen, er Opholdskommuneskat og Erhvervsskat for til , Hus- og Grundskat for til samt Grund- og Ejendomsskyld for til hvilke Skatter for de omhandlede 10 Aar er paalignet med ialt Kr. Gennemsnittet er altsaa Kr. og 1/6 heraf udgør Kr., hvilket Beløb er Maksimum for Udskrivning af Ejendomsskatter i den kommende Periode. Ved en Forhøjelse af Grundskyldspromillen med 1 Promille og en hertil svarende Forhøjelse af Ejendomsskyldspromillen, der altid skal udgøre 3/4 af Grundskyldspromillen, vil man med de nugældende Vurderinger naa op paa en samlet Udskrivning i Ejendomsskatter af Kr., hvilket altsaa er ca Kr. under Maksimum, og Forhøjelsen vil give en Merindtægt paa ca Kr. aarlig. Samtidig med Fastsættelsen af Promillerne vil der være at tage Bestemmelse om det skattefri Fradrag, der i Øjeblikket er 5000 Kr. for hver Ejendom, samt endvidere 1000 Kr. for hver Beboelseslejlighed med Køkken, som Ejendommen indeholder udover een Lejlighed. Fradraget kan i Købstæderne variere fra 3000 til 8000 Kr., og hvis man tænker sig en Forhøjelse til Maksimum, vil dette betyde en Mindreindtægt i Ejendomsskyld paa ca Kr. Beslutning om Promillernes Fastsættelse samt om Fradragets Størrelse skal træffes af Byraadet i Forbindelse med Vedtagelsen af Overslaget for det første Regnskabsaar i vedkommende 4-aarige Periode, og Fradraget skal godkendes af Indenrigsministeriet." Budgetudvalget indstiller, at Grundskyldspromillen forhøjes med 1 /oo samt at det skattefri Fradrag fastsættes til 8000 Kr. - J. Chr. Møller og Holst-Knudsen forbeholder sig deres Stilling. H. P. Christensen forelagde paa den socialdemokratiske Gruppes Vegne Forslaget og anbefalede det til Vedtagelse. Der skulde nu foretages en ny Taksation af Ejendommene, og for saa vidt denne ikke viste nogen Nedgang, vilde Forhøjelsen andrage ca Kr., men dette Beløb gik ned til Kr. ved at forhøje det skattefri Fradrag til 8000 Kr. J. Chr. Møller antog, at naar Forslaget kom fra den socialdemokratiske Gruppe, var det vel paa Forhaand vedtaget. For 4 Aar siden vedtog man en saa betydelig Forhøjelse af Grundskylden, at man nok kunde have nøjedes hermed en Tid endnu. De smaa Ejendomme mærkede jo ikke Forhøjelsen meget, det vilde særlig falde paa de større Ejendomme, og det var faktisk en Prioritet, som man skød ind her, en begyndende Socialisering af Ejendommene, hvorved disse blev mindre værd. Hvad Villaer angik kunde Dette dokument er fra Side 2 af 8

3 Taleren nævne, at en Villa ved Taarbækvej til Kr. fik et Paalæg af 47,80 Kr. og for større Villaer blev det forholdsvis mere. Antagelig vilde Flertallet henvise til Odense, som havde højere Grundskyld end Aarhus, men her var andre Forhold at tage i Betragtning, og i andre Retninger vilde Flertallet næppe bruge Odense som Forbillede. Der laa ogsaa i Forslaget en Slags Henstilling til Ejerne om at forhøje Huslejen. Taleren vilde ikke opfordre dertil, men det var i Virkeligheden den eneste Vej, ad hvilken Grundejerne kunde faa nogen Godtgørelse, og flere af de mindre Husejere havde i Forvejen svært nok ved at svare deres Afgifter. Taleren vilde fraraade at vedtage Forslaget og anbefale at stemme imod det. Holger Eriksen anbefalede Forslaget, der vilde give en Merindtægt af Kr. Grundskylden var en af de retfærdigste Skatter, og den kunde ikke let væltes over paa andre. Man maatte derfor beklage, at Loven var indrettel saaledes, at Afgiften ikke kunde forhøjes mere end til et vist Beløb, og ligeledes burde der kunne fradrages mere pr. Lejlighed; men det var ikke Socialdemokratiets Skyld, at Loven var saaledes. Det var ogsaa beklageligt, at man ikke var i Stand til at opkræve noget af den Grundværdistigning, der som Regel skabtes ved de offentlige Foranstaltninger, Gadeanlæg, Sporvejslinier o. lign., og som private Grundejere tog Fordelen af. Forslaget kunde derfor ikke kaldes nogen Prioritet, men en yderst ringe Godtgørelse til Samfundet, som har overladt dem Jorden. Man burde i alle Tilfælde udnytte Skatten helt og bringe den op til det Maksimum, som Loven tillader. Det skabte ikke nogen Særstilling for Aarhus, idet flere Byer laa højere; i Odense var Promillen 6,30, i Esbjerg 7,65, i Skive 7,20, i Maribo 7, og mange Byer havde noget lignende som Aarhus. Hvis man vilde se paa, hvorledes Skatten vil virke, saa havde Fabrikant Møller jo givet Grundejerne den Idé at forhøje Huslejen. Det lod sig dog næppe gøre at forhøje denne yderligere; Taleren vilde tværtimod hævde, at man ved at forhøje Skatten paa Jorden fremmede Byggeriet; derved fremskaffedes flere Lejligheder, og Huslejen vilde da snarere gaa ned. Jordspekulanterne blev nemlig tvungen til enten at bygge eller sælge deres Jord til en rimelig Pris, og naar Bolignøden var forbi, kunde Huslejen ikke kunstigt holdes oppe. Grundejerne havde i Krigsaarene og derefter tjent store Penge paa deres Ejendomme, og det var ikke for tidligt,at dekom tilatafgive en Del deraf, men detblev forøvrigtsaalidt, at det næppe kunde mærkes,og dervarforhaabentlig ingen, der vildeværebekendtatforhøje deres Leje af den Grund. Der blev en væsentlig Forhøjelse for de store Forretningsejendomme inde i Byen, men disse Butikker var ogsaa lejet ud til en saadan Pris, at de kunde bære det. For de mindre Ejendomme blev det kun en Ubetydelighed, og for nogles Vedkommende blev der en Nedgang, hvilket fremgik af de Dette dokument er fra Side 3 af 8

4 Stikprøver, som var foretaget af Skattekontoret. Man saa heraf, at f. Eks. Ejendomme ved Lauge Kochs Vej og Marienlunds Allé fik en Nedgang, et Bygningskompleks som Teglgaarden med 100 Lejligheder fik en Forhøjelse af ialt 580 Kr. eller 5,80 Kr. pr. Lejlighed, og der var ikke ret mange Steder, hvor Forhøjelsen blev større. Taleren vilde anbefale Forslaget, som var fuldt retfærdigt. P. Petersen var ikke enig med den sidste ærede Taler; men det forbavsede ikke, at Forslaget var fremkommet, for fra den Side kløede Fingrene altid efter at faa større Skatter lagt paa Ejendomme og Grunde. Taleren skulde iøvrigt ikke komme særlig ind paa Journalist Briksens lange politiske Foredrag. Hvis det var Meningen at gaa til denne Forhøjelse for at holde Skatteprocenten nede, kunde man selvfølgelig sige, at indirekte Skatter er godt; men naar Byrden skal lægges paa en bestem! Klasse eller Gruppe af Borgere, saa hørte Billigheden op. Grundejerne havde Byrder nok i Forvejen; del var f. Eks. dem, der betalte det meste af Vandværkets Overskud paa Kr. Det eneste, Taleren kunde give Hr. Eriksen Ret i, var, at Skatten vanskeligt kunde lægges over paa Lejerne. Grundejerne havde før været ude i trange Tider, og de kunde komme igen, hvis Lejen faldt, men Skatten skulde nok vedblive at bestaa. Naar en Mand købte en Ejendom, hvilket vel ikke var nogen Forbrydelse, saa undersøgte han først, hvilke Skatter og Afgifter, der var paa Ejendommen, og man kunde ikke forlange, at Folk skulde regne med, at der om ½ Aar vilde komme en Forhøjelse af Ejendomsskatten, der forringede Værdien af Ejendommen. De Kr. var Rente af 3 Mill. Kr., som altsaa blev skubbet ind som en Hæftelse paa Ejendommene, der gik forud for alt andet. Henvisningen til Odense var storartet, for man maatte vel saa regne med, at d Hrr. kunde regere saaledes, at man i Løbet af nogle Aar kommer ned til en Skat af 5 %, og i saa Fald skulde Taleren ikke sige noget om Ejendomsskatten. Man havde nu kun den Trøst, al det ikke var lovligt at gaa højere, og naar man nu gik til Maksimum, havde Grundejerne i hvert Fald ikke noget at takke Flertallet for, Rasmus Rasmussen bemærkede, at Hr. Eriksens Udtalelse om, at en høj Grundskyld vilde tvinge Folk til at bygge mere, kunde tyde paa, at han ønskede et Byggekrak. Men et saadant vilde ikke mindst komme til at gaa ud over Arbejderne, og de mærkede ogsaa den forhøjede Skat i Boligforeningerne. Taleren havde hellere set, at man var gaaet den modsatte Vej og havde nedsat Grundskylden, og den vilde heller ikke give Kommunen den Merindlægt, som man regnede med. Skattebeløbet gik fra den almindelige Indtægt, hvorved altsaa den personlige Skat blev mindre, og Staten vilde miste en Del i Formueskat, men Forslaget vilde ramme haardest blandt de mange, der havde bygget Smaahuse i Byens Periferi, og Dette dokument er fra Side 4 af 8

5 hvor Kommunen havde kautioneret for Prioritetslaan; disse Folk sad i Forvejen saa haardt i det, at det vilde falde dem vanskeligt blot at betale 10 Kr. mere i Skat. Taleren vilde anbefale at stemme imod Forslaget. J. Chr. Møller havde ved at høre Hr. Eriksens lange Tale faaet det Indtryk, at han var blevet Retsstatsmand eller Radikal, idet han talte saa ivrigt om Grundskyld og Skat paa Jord. Spørgsmaalet om Grundværdistigning havde ikke meget at gøre med det foreliggende Forslag; her drejede det sig alene om Grundskyld. Det var rigligt, at en Del smaa Ejendomme fik en mindre Lettelse, men til Gengæld fik Villaer en betydelig Forhøjelse; de fleste af disse var bygget paa Grunde, der var købt af Kommunen, og Jorden var i Forvejen købt dyrt nok. Angaaende den af Hr. Eriksen omtalte Grundspekulation vilde Taleren gøre opmærksom paa, at omtrent al Jorden ved Aarhus ejedes af Kommunen, og for de faa private Grunde betød det ikke meget. Det kunde ikke nytte at sige, at andre Byer ligger højere, her var Forslag om at gaa til Lovens Maksimum, og saa kunde man ikke komme højere. Forholdene paa Rigsdagen var der næppe Grund til at komme ind paa. J. P. N. Siig udtalte, at en Ejendom ikke behøvede at være ret stor, før den vilde falde 1000 Kr. i Værdi, naar den Forhøjelse blev indført. Hr. Eriksen fremsatte den mærkelige Teori, at naar en Vare blev dyrere at fremstille, kunde den sælges billigere. Naar Jorden blev dyrere, maatte Ejendommene ogsaa blive det, og hvorledes Lejen saa skulde falde, forstod Taleren ikke; det kunde i hvert Fald kun ske ved et Krak, hvor Grundejerne tvingestil atlejeud til den Pris, der bydesdem. Mankundevelheller ikke være sikker paa, at Skatten ikke vil berøre Huslejen. Hvis en Villa med 2 Lejligheder fik en Forhøjelse paa 50 Kr., var dervelikke meget at sige til, at Ejeren delte denne Forhøjelse med sin Lejer. I Aarhus var der næppe megen Spekulation i Jord; det var tværtimod saaledes, at de, der ejede Jord, søgte snarest muligt at komme af med den; det var et Tab at have Grunde liggende, naar man saa paa, at en Kapital til 4 % fordobles i Løbet af 18 Aar. Kommunen forlangte i Forvejen ret stramme Priser for sine Grunde, og en Forhøjelse af Skatten vilde næppe give Folk mere Lyst til at købe Grunde til Bebyggelse. Holger Eriksen vidste ikke, om han havde talt særlig længe; det var jo et relativt Begreb; men der maatte sikkert tales meget længere, hvis det skulde lykkes at gøre Konsul Petersen begribelig, hvad Talen var om; han savnede Kendskab til de mest elementære Begreber i Samfundslære, naar han kaldte Jordskatten en indirekte Skat. Direkte Skatter opkrævedes efter en stigende Skala og faldt haardest paa de store Indtægter, saa det var en forholdsvis god Skat, selv om en Del væltede den over paa andre ved Forhøjelse al Priserne. Grundskatten faldt direkte paa Jorden og var vanskelig at overvælte paa andre, og derfor var de Konservative ogsaa Dette dokument er fra Side 5 af 8

6 meget kede af denne Skat. Endelig havde man indirekte Skatter, der faldt lige saa haardt paa dem, der intet tjener, som paa dem, der tjener meget, og dem var de Konservative selvfølgelig særlig glade ved. Konsul Petersen burde derfor have undladt at betegne Grundskatten som en indirekte Skat. En Mand, der vilde købe en Ejendom til Spekulation, burde vide, at Grundskylden ikke er fastlagt, men kan ændres, og hvis han ikke havde saa megen Omtanke, var der ingen Grund til at have Medlidenhed med ham. Naar Hr. Rasmussen udtalte en vis Frygt for at faa bygget for meget, saa var der vist ingen Fare derfor foreløbig, naar man saa, hvorledes en Mængde Mennesker boede i Lysthuse og daarlige Kælder- og Kvistlejligheder; men selvfølgelig vilde de Folk, der byggede i Øjeblikket, nødig have bygget mere. Ligeledes søgte Hr. Rasmussen at gøre det Kunststykke at eliminere den foreslaaede Skatteforhøjelse bort, det var den gamle Metode, men der var næppe mange, der troede derpaa, og skulde det betyde, at Staten mistede en Del i Formueskat, vilde Taleren ikke græde derover, naar man saa, hvorledes Staten væltede de Byrder, der rettelig tilkom den, over paa Kommunerne. Naar han talte om de stakkels Mennesker, der havde bygget Smaahuse ude i Periferien, saa glemte han at se paa Statistiken fra Skattekontoret, for deraf fremgik, at de fleste, af disse tværtimod fik en Lettelse, og en Mand, der alene beboede en Villa til Kr., havde nok Raad til at betale Skatten. Taleren var ikke blevet Retsstatsmand, og der var ingen Grund for Fabrikant Møller til at mene dette, for Kravet om at beskatte Grundværdien var et gammelt socialdemokratisk Krav, og hvis Hr. Møller endnu fulgte med i de politiske Forhold, vilde han vide dette. Taleren havde ikke udtalt sig saaledes, som Hr. Siig paastod, men kun hævdet, at en forøget Grundskyld vilde tvinge Spekulanterne til at sælge Jorden billigere, saa vilde flere bygge, og naar der saaledes blev Lejligheder nok, vilde de ogsaa blive billigere. Til Hr. Siigs Eksempel angaaende Forhøjelse af Lejen vilde Taleren pege paa Statistiken, hvoraf det fremgik, at ingen Villa med 2 Lejligheder fik en Forhøjelse paa 50 Kr.; det højeste var 19 Kr. og for de fleste omkring ved 5 Kr., saa Hr. Siigs Tal var fuldstændig fri Fantasi. H. J. Baden erindrede om, at da Grundskyldspromillen sidst blev forhøjet, fik Grundejerne ogsaa tra Byraadet et Vink om, at den kunde væltes over paa Lejerne, eller der udtaltes i hvert Fald Frygt for, at det vilde ske. Nogle Husejere benyttede sig ogsaa deraf og det tilmed saa rigeligt, at de fik et ret godt Opkrævningsgebyr; derfor kunde de nok betale Forhøjelsen nu. Det var glædeligt at høre Grundejernes Repræsentanter udtale, at det vilde blive vanskeligt at vælte Skatten over paa Lejerne. Det var vist rigtigt, at Huslejen i Øjeblikket laa saa højt, at man havde naaet Toppen, og hvis Dette dokument er fra Side 6 af 8

7 man gik til en yderligere Lejeforhøjelse i de ældre Ejendomme, blev det vist vanskeligt at faa dem lejet ud. Fabrikant Møller beklagede, at en Mand, som boede i en Villa til Kr. fik en Forhøjelse af 47 Kr. Men naar han havde Raad til at betale 2450 i Husleje, betød en saadan Forhøjelse ikke noget. I de 4 Aar, der var gaaet, siden Lejerbeskyttelsen bortfaldt, var Huslejen forhøjet ret stærkt, selv om der var mange hæderlige Undtagelser blandt Grundejerne, derfor kunde Ejendommene nok bære denne Skat, og saa længe de nye Ejendomme kunde lejes ud til 750 Kr. for en Toværelserslejlighed, fandt de nok ogsaa en Skilling til den Smule Grundskat. P. Petersen indrømmede, at det vilde være haabløst for Hr. Eriksen at faa Taleren til at erkende hans Skatteteoriers Rigtighed. Taleren havde haft Kendskab til Grundskatten længe før Hr. Eriksen blev voksen og vilde selv med Fare for at synke dybt i hans Agtelse fastholde sin Udtalelse om, at det var en indirekte Skat eller Forbrugsskat. Enten man brugte en hel Del Gas og Elektricitet og betalte det til Byens Kasse, eller man boede i en stor Villa og betalte Grundskat til Byen, blev Forholdet ganske det samme. Rasmus Rasmussen havde ikke sagt, at der vilde komme et Byggekrak; det var Hr. Eriksen, der vilde have bygget saa meget, at det kunde medføre et Krak. Taleren var udmærket kendt med, at Folk boede i Lysthuse o. lign., men ved at forhøje Grundskylden fordyrede man Byggeriet og gjorde det endnu vanskeligere for disse Folk at betale en Lejlighed. J. P. N. Siig mente ikke, at de byggende tjente særlig stærkt for Tiden, men der var næppe noget at sige til, at de fik en rimelig Avance, for den Tid kunde komme, da Ejendommene kom til at staa ledige, og saa fik de ikke noget godtgjort. Et Byggekrak kunde hurtig komme, blot mellem to Flyttedage, saa der var altid en vis Risiko ved at bygge; Huset stod der og skulde forrentes, enten det kunde lejes ud eller ikke, og naar Skatterne stadig steg, var det ikke morsomt. Angaaende det af Taleren nævnte Eksempel, saa kunde man jo tænke sig, at Manden i Villaen ved Taarbækvej havde haft en Lejer, og saa laa det nær at tænke, at de to Beboere maatte dele Skatteforhøjelsen. Saaledes kunde der sikkert findes flere Eksempler. Vald. Pedersen betonede, at naar der skal laves noget, kostede det Penge, og fra socialdemokratisk Side foreslog man denne Forhøjelse for at faa en Merindtægt af Kr. Der var næppe Grund til at optræde med forloren Medlidenhed, fordi en Mand skal betale 10 Kr. mere om Aaret i Skat, saa maatte man hellere tænke paa de Arbejdere, som nu maaske skulde lockoutes, fordi de ikke godvillig vilde afstaa 500 Kr. aarlig af deres Indtægt. Et Krak som man havde i skulde man nødig opleve igen; det bragte de fleste af Murermester Rasmussens Kolleger til Tiggerstaven, i hvert Fald dem, som havde bygget paa Trøjborg. Taleren hørte selv til Dette dokument er fra Side 7 af 8

8 Grundejerne, men vilde dog sige, at hvis en saadan Skat kunde bevirke, at Aarhus stadig kunde udvikle sig videre til Gavn for Byens Beboere, saa skulde man nødig modsætte sig en saa ringe Udgift. Hvis en Husejer ikke kunde sidde ved sin Ejendom, fordi han fik en Skatteforhøjelse af 30 Kr. aarlig, saa maatte han hellere forlade den straks. Alle burde kunne tiltræde Forslaget, men der var gaaet Politik deri, og saa skulde man følge Parolen. Det kunde kaldes indirekte Beskatning, saafremt Grundejerne straks vilde lægge Udgiften over paa Lejerne, men saa smaalig var Grundejerstanden næppe. Holger Eriksen konstaterede, at Konsul Petersen var meget glad ved at have kendt indirekte Beskatning længe før Taleren blev født. Men det havde maaske været bedre for ham, om dette Kendskab ikke havde været saa gammelt, saa havde der været større Chancer for, at han ikke havde glemt det. H. P. Christensen bemærkede, at der maaske blev Lejlighed til at tale mere om dette Spørgsmaal ved Budgetbehandlingen, og saa vilde man muligvis finde d Hrr. paa en anden Side end i Dag. Indstillingen vedtoges med 9 Stemmer mod 8. Uddrag fra byrådsmødet den 23. marts side 11 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Sagen angaaende Forhøjelse af Grundskyldspromillen. (2. Behandling). Indstillingen vedtoges. Dette dokument er fra Side 8 af 8

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 36-1907) Originalt emne Foreninger Gadefejning Grundejerforeninger Offentlig Renlighed i Almindelighed Renlighed, Offentlig Snekørsel og Snekastning Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Originalt emne Begravelsesvæsen Den gamle Borgmestergaard Krematorium Museum Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 4. februar 1915 2) Byrådsmødet den 11. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Originalt emne Kommunens Laan Laan Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. oktober 1937 2) Byrådsmødet den 28. oktober 1937 3) Byrådsmødet den 18.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Originalt emne Boligforhold Bolignød (Husvilde) Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. januar 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 340-1917) Originalt emne Boligforhold Boligtilsyn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 25. oktober 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 824-1934) Originalt emne Anlæg og Istandsættelse af Gader og Veje Gader Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1935 - side 3 Klik

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 301-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 301-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 301-1919) Originalt emne Erhvervelse af Grunde og Jorder Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juli 1919 2) Byrådsmødet den 12. juli 1919 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 128-1926) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gader Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere