Mand, hvor skønt. Den skjulte fusion. Fold vingerne ud og gæt med. Orlov: Nr. 1 & Nu med minister IT: Karrierequiz:

Transkript

1 Nr. 1 & Medarbejderblad for Energinet.dk Nu med minister IT: Den skjulte fusion Karrierequiz: Fold vingerne ud og gæt med Orlov: Mand, hvor skønt

2 11 Alle veje fører til Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov Zoom Medarbejderblad for Indhold Udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Redaktion Anne Cecilie Røge Connie Dyrløv Hans Mogensen (ansv.) Johnnie Geil Inger Bøgh Sanne Safarkhanlou (red.) Stine Hviid Lange Torben Bülow Torben Lindberg Layout MONTAGEbureauet ApS Forsidefoto Palle Peter Skov 4 Efter COP15: Hva gør vi nu? 6 Sæt tænderne i klimavenlige vaner 10 Sundhedsambassadører på spring 18 Den skjulte fusion 20 På tværs 22 MTU: Lyt og lær 24 Babyboom hos analysedrengene 26 Byggeplaner i Ballerup Bladforum Christoffer Rasch Jette Odgaard-Jensen Karin Mortensen Lisa Piil Pedersen Mariann Madsen Stephan Wöllner Torsten Hasle Nielsen Oplag 800 eksemplarer Foto: Jørgen Schytte Kontakt redaktionen Har du ideer, ris eller ros til bladet, så send en mail til redaktionen: zoom@energinet.dk Deadline for artikler til dette nummer 25. februar 2010 Marts Stafetten besøger John Peronard 2

3 Om kaffe, klima og den daglige kattepine det bedste middel mod stress Er du hoppet med på klima-trenden? Eller er du allerede stået af den? Nogle vil mene, at klimaet gik af mode, netop som det stod foran sit internationale gennembrud på den politiske catwalk i Bella Center under COP15. Tanken ligger lige for, efter at verdens ledere i december viste resultatet af deres anstrengelser frem i rampelyset, tsk, tsk. Og hvad så nu? Er vi som hr. og fru Hakkebøf parate til at tage klimaet på os i endnu en sæson? Kan vi finde ud af at sætte mål, der klæder klimaet, men ikke nødvendigvis er skræddersyet til vores liv? Som du sikkert har luret, handler ZOOM bl.a. om klima-kattepinen. Dilemmaerne i de mange små hverdagsvalg. Vil du for eksempel undvære bøffen, bilen og boblebadet for at gøre klimaet en tjeneste? Men der er selvfølgelig også stribevis af andre kreationer i bladet her. Du kan bl.a. finde ud af, hvordan du sparer kroner på madbudgettet, finde ud af hvordan en dyrepasser fandt vej til Energinet.dk, og læse om en fuldtids-kollega, der drømmer om at gå 15 procent op i tid! Kaffe og strøm skal der til De to Stellini-kaffemaskiner i Atriet i Erritsø bruger hver 15,9 kwh på et hverdagsdøgn. En maskine bruger altså godt og vel, hvad der svarer til det daglige elforbrug i en gennemsnitlig dansk familie. Men først de små dilemmaer: Vil du undvære eftermiddagskaffen fra de store kaffemaskiner i Atriet i Erritsø? (Vi kan spare en masse strøm ved kun at have dem tændt om formiddagen...) Kurt Kielstrup Holst, IT- og forretningsarkitekt, Støtteprocesser: - Nej, det ville gøre for ondt at undvære den friskkværnede kaffe. Så lad os hellere overveje, om det rent faktisk batter noget for klimaet/ energiregnskabet, at vi fx slukker kaffemaskinerne om eftermiddagen i de kolde vintermåneder, eller vi måske Christine Engelbreth, indkøbskoordinator, Indkøb: Praksis er sværere end ideologien Jeg er nok den i hele virksomheden, der støtter kaffemaskinerne mest. De laver fantastisk kaffe, og jeg synes hele kaffebars-konceptet er et rigtig godt kunne overveje de store ting som fx at genindvinde varmen fra it-server-kølingen eller sætte et ekstra solpanel op! Jeg må nok indrømme, at jeg prioriterer mine synder. Og kaffe er en af dem, jeg holder fast i, for jeg er altså kaffe-entusiast. Faktisk har jeg i 10 år selv haft en fuldautomatisk kaffemaskine lige som Stellini en, bare meget mindre. Til gengæld gør jeg andre ting, som er klimabevidste. Derhjemme fx har vi bevægelsesfølere til lyset, jeg deltager i en pendlerordning til/fra arbejde og har automatisk temperatursænkning om natten. Vi indstiller også vaskemaskine og opvaskemaskine til at køre om natten - selvom vi ikke har elprisen afregnet på timebasis. socialt element. Jeg vil meget nødig undvære kaffen om eftermiddagen. Det er nemt nok at være ideologisk omkring, at vi alle har ansvar for klimaet - men det er sværere at omsætte til praksis. Noget af det, jeg gør, er at vaske ved 30 grader og bruge sparepærer. Det er ting, hvor resultatet bliver, som det plejer, bare ved at jeg gør tingene lidt anderledes. Små, konkrete skridt, som ikke kræver store ændringer i min dagligdag. Af Inger Bøgh 3

4 Kan man redde verden derhjemme? Når alverdens statsledere ikke kan blive enige om at sætte nogle fælles forpligtende mål for klimaet, hvad batter det så i det store regnskab, at man hænger tøjet på tørresnor, afkorter badet til fem minutter og erstatter bøffen med bønner? Har det overhovedet nogen effekt, når man som privatperson forsøger at handle klima- og miljøbevidst? Zoom vejrer stemningen: Göran Wilke, Netop afgået sekretariatschef, Elsparefonden Det samme som skat Hver gang du skruer ned for varmen eller køber et energieffektivt køleskab, reduceres energiforbruget. Det har en fysisk effekt på CO 2 -udledningen. Sådan er det, så længe vi bruger fossile brændsler. Basta. Hvis energiselskaberne belønner forbrugernes spareiver med at sælge overskydende CO 2 -kvoter, må kvoteordningen laves om. Alternativt kan staten eller virksomheder opkøbe og destruere kvoter. Husk visdomsordet: Reguleringer kommer og går, termodynamikken består. Med snart syv mia. mennesker fylder dit bidrag ikke ret meget i det globale billede. Men din indsats er vigtig, ligesom med skat. Hvis du ikke yder dit bidrag til den fælles husholdning, gør naboen det heller ikke. Når du sparer, er du en rollemodel. Sidst, men ikke mindst: Politikerne er lydhøre over for forbrugernes grønne holdninger, især når forbrugerne også handler grønt. Lykke Friis Klima- og energiminister Foto: Anders Birch Alle må spille med - Det er naturligvis ærgerligt, at der ikke var politisk vilje til en ambitiøs og bindende aftale på COP15. Men det ændrer ikke ved, at vi fortsat skal håndtere klimaudfordringerne. Regeringen arbejder fortsat for en global aftale, samtidig med at vi arbejder for, at Danmark skal omstilles til at være uafhængig af fossile brændsler. Dermed reducerer vi vores CO 2 -udledning markant, samtidig med at vi undgår afhængighed af de lande, der har olien og gassen. Men det er selvsagt en forudsætning, at vi som privatpersoner vil spille med, hvor vi kan. Vi politikere kan beslutte og indgå aftaler, men når det kommer til stykket, er det os alle sammen som privatpersoner, der har muligheden for at træffe egne valg og dermed gøre en forskel. Vi kan fx huske at slukke for lyset, sørge for, at huset er ordentligt isoleret og undlade at fråse med energien. 4

5 Efter COP15 Energinet.dk tager faklen! - Når regeringslederne ikke i første omgang vil vise vejen og sætte konkrete ambitiøse mål op for bl.a. CO 2 -reduktioner ja, så må vi andre tage faklen og vise, hvad vi kan. Sådan lyder adm. dir. Peder Ø. Andreasens svar, hvis man spørger ham om, hvad klimatopmødet i december betyder for Energinet.dk. - Aftale eller ej. Vores og Danmarks mål er det samme: At gøre Danmark fri af fossile brændsler om år. Spørgsmålet er kun, om vi har meget travlt eller mega-travlt, siger han med henvisning til de tilkendegivelser, som statslederne formulerede: - Klimamødet leverede nogle gode politiske intentioner, der bekræfter de ting, der har været meget debat om. At klimaforandringerne er menneskeskabte, og at vi står over for en ganske omfatende penge- og videnoverførsel fra i- til u-landene. I forhold til videnoverføring og systemeksport har Danmark (og Energinet.dk) rigtig meget at byde på, siger han. - I praksis tager vi faklen på den måde, at vi bygger de systemer op, der kan gøre et samfund fri af fossile brændsler. Energinet.dk er allerede godt i gang med at udtænke de intelligente systemer, der kan svinge strømmen fra vedvarende energikilder rundt til fx elbiler og varmepumper. De løsninger, vi kommer op med, bliver i stigende grad efterspurgt over hele verden. Det betyder, at Energinet.dk både kan være med til at generere danske arbejdspladser og sikre væksten i landet. Så vi holder snuden i sporet, løber alt, hvad vi kan, og holder faklen højt. Vi holder snuden i sporet og løber alt, hvad vi kan... I hvor høj grad tænker du over, om du er klima- og miljøbevidst? Oliver Vindex Nielsen Økonom, Gasmarked Ballerup Politiske spørgsmål skal ikke behandles ved køledisken! Helt overordnet er jeg imod, at politiske valg om at nedbringe CO2 osv. skal træffes ved køledisken, når man er ude at handle ind og har trætte unger med. Det er ikke tidspunktet at træffe rationelle valg på, og det understreger, at klimaspørgsmålet i høj er noget, der skal tages hånd om politisk. Det med væsentligheden af en overordnet politisk indsats kan vi også overføre til Energinet.dk. For eksempel har vi noget flaskevand i Ballerup, der smager hæsligt og som er pumpet op i Tyrkiet. Her kunne man tage stilling til, om det er ok at købe og transportere vand fra Tyrkiet til Danmark. Det valg kan man ikke bede tørstige folk, der sidder til møde, om at træffe! Efter COP15 er jeg selvfølgelig blevet mere bevidst om, hvor klimavenlige vi er i min familie, men det er ikke noget, der har ændret vores adfærd mærkbart. Jeg kører fx stadig i bil hver dag og har det fint med at købe asparges fra Peru og flyve på ferie. Men jeg ser selvfølgelig frem til den dag, hvor el-biler er bredt tilgængelige, og hvor vi kan flyve på miljøvenligt brændsel. Når det handler om miljøbevidsthed, er jeg Det flaskevand, der serveres til møderne i Ballerup, er pumpet op i Tyrkiet, fortæller Oliver Vindex Nielsen. Han foretrækker et glas fra automaten. meget mere ideologisk. Jeg går efter de bæredygtige produkter, dvs. hvor der både er tænkt miljø, økologi, fattigdom og fair priser til producenten ind i varen. Det giver mening. Miljø- og klimakonsekvenser er i høj grad fattigdomsproblemer. Af Sanne Safarkhanlou 5

6 Kæmp din klimakamp i køkkenet Alene ved at ændre på dine madvaner kan du gøre kloden en tjeneste og spare tusindvis af kroner. Det kræver bare, at du tænker dig om, inden du fylder indkøbsvognen. Se bare her: D Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. D 22 procent af al miljøforurening i Europa kommer fra madproduktion. D 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, der ikke bliver spist. D Hvis vi alle undgik madspild, ville CO 2 -gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne. D En gennemsnitsfamilie smider det, der svarer til ca kroner om året i skraldespanden pga. madspild. D Planlæg ugens måltider en uge frem, og køb ind til hele ugen. Planlæg måltiderne, så resterne kan bruges på madpakken eller dagen efter. Kilde: Få flere gode hverdagsråd om, hvordan du kan leve mere klima- og miljøbevidst på M 6

7 Klimavenlig mad i kantinerne Danskerne er blandt de mest kødspisende borgere i EU. Det vil CSR-gruppen i Energinet.dk gerne ændre lidt på og derfor kan vi nu indimellem sætte gaflerne i klimavenlige retter. Foto: Palle Peter Skov Verdens kødproduktion forårsager 18 procent af al CO 2 -udledning... Mørbrad, frikadeller og hakkedrenge. Det er livretter for den danske folkesjæl. Vi spiser i gennemsnit 320 gram kød om dagen, viser tal fra FN s fødevareorganisation FAO. Det bliver til godt 80 kilo kød pr. dansk mund om året og det koster dyrt på den store klimakonto. Undersøgelser viser, at verdens kødproduktion forårsager 18 procent af al CO 2 -udledning, og nu vil miljøkoordinator Vibeke Hørlyck og resten af Energinet.dk s CSR-gruppe (Corporate Social Responsibility) gerne have flere grøntsager og andre klimavenlige råvarer på disken. Det er aftalt, at kantinerne i Ballerup, Egtved og Erritsø fremover skal servere klimavenlig mad en gang imellem. Første gang i april, fortæller Vibeke Hørlyck: - Vi har ikke lagt os fast på, hvor ofte vi skal have klimavenlig mad, fordi vi gerne vil have mulighed for at geare op eller ned efter behov. Det kan fx være, at køkkenerne gerne vil servere klimavenlig mad en hel uge ad gangen. Der er tale om et forsøg, som vi håber kollegerne vil tage godt imod. Forslaget vandt vores CSR-konkurrence, fordi det belyser en aktuel problemstilling, og samtidig er det en god måde at skabe opmærksomhed omkring vores CSR på. - Forhåbentlig bliver vores kolleger også inspireret til at tilberede klimavenlig mad derhjemme til familien. Og bare rolig, det bliver ikke kun for vegetarer, men også med et alternativ for kødspiserne, siger Vibeke Hørlyck. ILJØ Jeg har en del klima- og miljøbevidste I hvor høj grad tænker du over, om du er klima- og miljøbevidst? Jørn Hougaard Sørensen Naboret, Egtved Klimabevidst når der er en gevinst BEVIDST vaner, der ligger på rygraden, men det er ikke noget, jeg går og tænker over i hverdagen. For eksempel har vi kun lidt varme på i de rum, som vi ikke bruger, jeg har købt sparepærer til hele huset, sorterer alt mit affald, og det er også mange år siden, at jeg holdt op med at vande haven. Det med en grøn græsplæne i hele sommerhalvåret var noget, jeg havde engang. Jeg køber fx heller aldrig plasticposer, når jeg handler ind, men har fast muleposer til at ligge i bilen. Man kan sige, at jeg er klima- og miljøbevidst, når det ikke direkte besværliggør min dagligdag. Jeg håber, at mit bidrag betyder en lille smule, men jeg er heller ikke så naiv at tro, at Danmark kan redde hele verden. Nogle gange kan jeg godt føle, at der er så mange miljøsyndere, at min indsats ikke har den store betydning. Omvendt er der en miljøsynder mindre, hvis jeg gør noget. Jeg håber bestemt også, at Danmark får held med at få endnu flere vindmøller op. Af Sanne Safarkhanlou 7

8 Den poetiske perfektionist John Peronard hader skævheder og halve løsninger. Han nyder livet som far til fire, chef-mekaniker på svigersønnens rallyteam, supercyklist og senioringeniør i Gasdivisionen, hvor han også er kendt som rimsmed. - En fredag faldt jeg over en flot Jaguar MK VII fra 1953 på internet-auktionen ebay. Og så kom jeg fan me til at købe den. Bagefter var jeg fuldstændig rædselsslagen: Nu ejede jeg en bil, som stod i Los Angeles, og den skulle fjernes inden syv dage. - Min kones kommentar var jeg også ret spændt på. Men hun sagde bare: Jamen, det er jo ikke den model, du har ønsket dig. Hun blev ikke en gang sur. Det var jeg egentlig ret imponeret over. Ønskebilen koster i god stand. For dyrt. Så for at realisere drømmen har John købt en model fra 1967 som trænger til lidt pladearbejde. Det er vist en underdrivelse, for bilen som har fået tilnavnet James står i papkasser på et lager og venter på, at John bliver pensionist og får tid til at reparere på den. Chefmekaniker på rallyteam Foreløbig har John som chefmekaniker på sin svigersøns rallyteam rigeligt at skrue på i sin fritid. Han har brugt timer på at skille gadeversionen af en Mitsubishi Evo IX ad og ombygge den til rallybil. - Jeg kan skille den gearkasse ad med bind for øjnene, siger han. Umiddelbart signalerer John dog ikke meget benzin i blodet, når han kører rundt i sin gamle Citroën Xsara med over kilometer på tælleren. Og han indrømmer også, at han er for gammel til selv at køre stærkt i bil. Tilpas tåbelig I stedet hopper han tit på en af sine tre racercykler. Til sommer skal han for 17. år i træk køre Vätternrunden, et svensk cykelløb på 300 kilometer. - Det begyndte egentlig i DONG, da jeg arbejdede der. Nogle kørte Sjælland Rundt, men så hørte vi om løbet i Sverige, og det lød tilpas tåbeligt så vi meldte os. Under Verdensgaskonferencen i København i 1997 cyklede John og nogle kolleger i øvrigt de 1300 kilometer fra Nancy i Nordfrankrig, hvor den tidligere konference havde været holdt, og hjem til København. John Peronard er chefmekaniker for sin svigersøns rallyteam og ejer selv to ældre Jaguar-biler kaldet James og Winston. 8

9 Ud over bilerne, cyklerne, de fire voksne børn og tre børnebørn er der jo også lige fuldtidsarbejdet som senioringeniør i Teknik og Dokumentation. Reciprok seniorordning Som 65-årig har John mulighed for at benytte Energinet.dk s seniorordning gå 20 procent ned i tid og 15 procent ned i løn. - Men hvorfor skulle jeg dog det! Jeg har rigtig mange spændende arbejdsopgaver. Så jeg søgte HR-afdelingen om en reciprok seniorordning, hvor jeg ville gå 15 procent op i tid og 20 procent op i løn. Det havde de vist aldrig været udsat for før. Svaret var i hvert fald, at det ikke kunne lade sig gøre, fortæller John, som kan fejre 25 års jubilæum i DONG og Energinet.dk til april næste år. John glæder sig til at skulle i gang med at anlægge den kommende kompressorstation på gasledningen mellem Egtved og Tyskland. - Vi er den eneste tekniske hjælpefunktion for vores teknikere rundt om i landet. Og jeg kan godt lide kombinationen af at sidde bag skrivebordet De hurtige og være ude i marken, siger John, mens han viser billeder fra arbejdet med at udskifte de store ventiler på gasledningen, der løber under Storebælt. - Der gik 88 kilo elektroder til at svejse et t-stykke på. Men der er også tale om 40 millimeter gods, fortæller John tydeligt fascineret af dimensionerne. Uudholdelige skævheder Hans baggrund som maskinarbejder og maskiningeniør betyder, at han ikke kan holde ud, hvis ting er skæve. Det fik ham til at rive de 350 eternitplader af sit hus og lægge nogle nye. Det betyder også, at han på arbejdet er noget nær perfektionist. En god egenskab, når gasanlæg skal vedlige- STAFETTEN ZOOMs stafet har skiftet løbedragt og vil fremover besøge kolleger, der på den ene eller anden måde skiller sig lidt ud. Det kan være, de har et spændende job - eller som personer er farverige og interessante. Denne gang har Naturgaslageret i Lille Torup sendt stafetten til senioringeniør John Peronard i Teknik og Dokumentation i Gasdivisionen. Jeg er den eneste i min omgangskreds, der har en gammel bil stående i papkasser. Det er en Jaguar MK II fra 1967, som jeg skal pusle med, når jeg bliver ældre og får mere tid. På det seneste har jeg haft en vild lyst til at smadre de vindmøller, som står på land. For de ser grimme ud. Og når vi nu lægger elkabler i jorden, så burde vindmøllerne i det mindste ud i havet. Atomkraft vil være langt bedre. Af historiske personer ville jeg helst være Christian den 4. Han var en foretagsom herre, som satte gang i meget. Jeg er træt af mig selv, når... mit hår er for langt, og jeg fedter mig igennem tilværelsen. Som uddannet maskinarbejder har jeg den sygdom, at ting ikke må være skæve. Så det irriterer mig, hvis jeg forfalder til at prøve at skyde genvej. Så river jeg det hele fra hinanden igen og laver den rigtige løsning. Jeg har i øvrigt haft den samme frisør i Vanløse siden 1969 og har en fiks idé om, at ingen anden skal klippe mit hår. Mine kolleger siger om mig, at jeg er rimelig hjælpsom, tror jeg. Jeg er vist også kendt for at være en ordkløver og hade stavefejl. Og for at skrive vers til fødselarer i sektionen. Jeg vil gerne sende stafetten videre til e-tekniker Michael Scheüer, der lige har været på cykeltur i Sydafrika! holdes og projekteres, så arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt. - Jeg får nogle gange alverdens spørgsmål om, hvad der kan gå galt hvis nu.... Men jeg kan godt garantere dig, at jeg står ikke nær et gasanlæg, som skal repareres, hvis jeg ikke er 100 procent sikker på, at alt er planlagt ordentligt. Af Torben Lindberg Foto: Jørgen Schytte 9

10 Energibundter giver os et kærligt puf du får fyldt det rigtige på tallerkenen til frokost, siger Mona Sandberg. Derudover sørger ambassadørerne for en masse konkrete tiltag, fx at der nu lanceres pausegymnastik på InSite. Sundhedsambassadørerne går gerne selv forrest, når det handler om at føre ideerne ud i livet. Her er Mariann Madsen, Jeanette Köhler og Gitte Sørensen i gang med pausegymnastikken. Rollespil Health Group står for at klæde ambassadørerne på til rollen. Ikke bare ved at give dem den nyeste viden om kost og motion, men også gennem rollespil, der gør det meget konkret, hvordan man fx kan tackle det, når hverdagen er fyldt op med fuldtidsjob, børn, indkøb m.m., og man synes, det er umuligt at få motion ind i hverdagen. Mødelokalet er skiftet ud med en gåtur. Fløden i kaffeautomaten erstattet af mælk og på sektionsseminaret står yogaøvelserne de 5 tibetanere og wellness på programmet. Vores nye sundhedsambassadører sprudler af ideer, der kan gøre os alle sammen lidt sundere. Og de prøver dem selv af. Det handler om kost, og det handler om motion. Og det handler om at få gode vaner også når vi er på arbejde. Det må gerne være let. Og sjovt. - Vores sundhedsambassadører er ikke et sundhedspoliti, der slår hårdt ned på onsdags-kagen. Men de vil hjælpe med at holde vores blik rettet mod, at hvis man fx spiser et stykke kage, så kommer det med på kontoen. Og så kan det være, der skal en ekstra løbetur til for at få regnskabet til at gå op, siger Mona Sandberg, HR. Kakao og chokolademælk Sundhedsambassadørerne er alle frivillige medarbejdere, som brænder for sagen. De har allerede indkøbt en motionscykel til Lille Torup, fået chokolademælken i Egtved fortrængt af den sundere kakao, sørget for, at der kommer nakke-/ryghold i Ballerup, osv., osv. Sagt på en anden måde forsøger de kærligt og respektfuldt at motivere deres kolleger til at tage vare på egen sundhed. - Sundhedsambassadørerne er der, hvis du synes, du kunne trænge til et lille puf hen til løbeskoene, eller hvis du har brug for et godt råd til, hvordan Af Inger Bøgh Hvem er sundhedsambassadørerne? Gitte Sørensen, Dorthe Andersen, Bjarne Fogh Schougaard, Jeanette Köhler, Morten Braae Nielsen, Sisse Larsen, Anne Cecilie Nesager Røge, Christine Engelbreht, Dorte Truelsen, Ellen Nielsen, Jakob Bruun Andersen, Jeanette Kring Nicholaisen, Mariann L. Madsen, Helle Coretto, Lisa Piil Pedersen, Connie Greisen, Michael Scheuer, Gitte Nielsen, Jonna N. Pedersen Fakta om sundhedsambassadørerne - Ambassadørkorpset blev stiftet i september Ca. 20 medarbejdere har frivilligt meldt sig - De er på alle Energinet.dk s lokationer - Modtager uddannelse af vores sundhedsleverandør, Health Group - Mødes 4-6 gange om året, hvor erfaringer udveksles - Samarbejder med ledelse, arbejdsmiljøorganisation og HR - Læs mere på InSite 10

11 Alle veje fører til Har du styr på, hvem der fodrer ulvene og nusser om aberne i Givskud Løvepark? Kender du en, der både kan kalde sig historielærer og landstræner i badminton? Og er du klar over, at du har en kollega, der har hjulpet 800 babyer til verden? Nej? Jamen, så gæt med i ZOOM s lille karrierequiz Vi begynder med lidt af det, de tre medarbejdere laver i dag Af Sanne Safarkhanlou 11

12 En daglig dosis adrenalin - Jeg får en masse energi af mit arbejde, hvor der er mange peaks, og hvor jeg dagligt er i kontakt med en masse forskellige mennesker. De skiftende arbejdstempi og hurtige deadlines giver mig et adrenalinkick, som jeg har det virkelig godt med. Oven i det er energi jo et område, der har trange vilkår, fordi det pr. definition er et svært stofområde. Selvom vi har masser af gode og vigtige historier at fortælle, er det altid op ad bakke det udgangspunkt synes jeg er utrolig sjovt og givende. Connie Dyrløv Pressechef Frihed med bander på Jeg er ret ny i jobbet, begyndte 1. december 2009, og oplever Energinet.dk som et fantastisk sted at være. Både fordi der er styr på tingene, fordi man ved, hvor man vil hen, og fordi Energinet.dk tager sig godt af sine medarbejdere. Mit job i Naboret betyder, at mine opgaver er meget alsidige og afvekslende, og jeg sætter stor pris på den frihed, jeg har til selv at planlægge og strukturere mit arbejde uden at der er nogen, der kigger mig over skulderen. Samtidig kan jeg også godt lide følelsen af, at der er bander på, forstået på den måde, at jeg frit kan udfolde mig inden for nogle gode, faste rammer. At jeg rammer mod banden, hvis jeg går forkert eller for langt. Den fornemmelse har jeg det godt med. Christian Bruun Jørgensen Konsulent, Naboret 12 Zoom nr. 1 & 2 10

13 Resultater gennem mennesker - For mig giver det rigtig god mening at være med til at skabe en virksomhed, hvor vi har en høj overligger mht. professionel standard. For at få resultater af topkvalitet har vi brug for en virksomhed, hvor der er plads til menneskelig trivsel og rummelighed, dvs. at der skal være plads og udviklingsmuligheder at vi udviser omsorg og tolerance i forhold til hinanden. Det giver mig en personlig tilfredsstillelse, at jeg kan være med til at skabe sådan et sted, hvor der er vækst og professionalisme samtidig med, at vi passer godt på hinanden. Steen Dalsgaard Sørensen HR-direktør 17

14 Flere strenge at spille på Som landstræner arbejder man med mennesker i præstationssammenhæng... Jeg blev i bund og grund lærer ved en fejltagelse. Det skyldes nok, at jeg kommer fra en familie, som er alt andet end akademisk. Hvor der ikke fandtes nogen med en højere uddannelse. Derfor var den fælles beslutning om, at jeg skulle gå på seminarium et stort skridt fremad jeg var mønsterbryderen. Egentlig burde jeg have gået på universitet og læst jura eller psykologi i stedet, for det var det, der havde min interesse. Men i stedet gik jeg i gang med at blive folkeskolelærer med hovedfag i religion og historie. Da jeg så kom i gang med at undervise, fandt jeg meget hurtigt ud af, at det faglige fyldte langt mindre, end jeg havde forestillet mig. Det pædagogiske og sociale fyldte det meste, og det var som at slå i en dyne, hvis man ville ændre noget. Skolen, jeg var ansat på, var præget af en træghed, der gjorde, at viljen til at skabe forandringer reelt ikke var til stede. Jeg har altid spillet badminton og desuden uddannet mig som træner, og mens jeg gik og tænkte på, om jeg skulle læse videre, kom der et tilbud fra Holland, om jeg ville være landstræner for badmintonlandsholdet. Det sagde jeg ja til. Coaching Det blev til 8½ år som landstræner for det hollandske badmintonforbund og landstrænerjobbet blev på visse punkter også begyndelsen på mit job inden for HR. Som landstræner arbejder man med mennesker i præstationssammenhæng man skaber resultater gennem mennesker. Desværre kom badmintonforbundet i økonomiske vanskeligheder og derfor stoppede samarbejdet. Derefter tog vi til Danmark igen, hvor jeg var lærer i et år, inden jeg blev landstræner for det danske hold. Det var et meget spændende job, hvor jeg arbejdede en del med coaching, og jeg fik i den forbindelse et godt samarbejde med en psykolog vedrørende videreudvikling af spillere og trænere. Men drømmen om at få en akademisk uddannelse spøgte stadig og det lykkedes mig at blive færdig som jurist som 44-årig. Jeg valgte jura, fordi jura ikke har så mange obligatoriske undervisningsdage som flere andre uddannelser. Så jeg kunne tage bøgerne med på rejserne. På et tidspunkt deltog jeg sammen med psykologen på en konference, hvor der var flere direktører fra Jysk Telefon til stede. Jeg spurgte en af direktørerne, hvordan man skulle få et job der og han svarede, at jeg kunne starte med at spørge ham! Det var lige på det tidspunkt, hvor telebranchen blev liberaliseret, at jeg kom til Jysk Telefons Erhvervsselskab. Det blev senere til TDC, hvor jeg var i 15 år, inden jeg kom til Energinet.dk, der jo også er et barn af liberaliseringen. Derfor kan jeg også genkende mange af processerne, som energibranchen gennemgår. Så den korte version er, at jeg har været lidt omkring men hele vejen har beskæftiget mig med at hjælpe andre mennesker i retning af udvikling og performance. 13

15 Jeg stoler 100 procent på mig selv 14 Zoom nr. 1 & 2 10

16 Jordemoder med hår på brystet! - Da jeg i 92 blev uddannet fra Jordemoderskolen, kom jeg ud til en virkelighed, der var benhård og havde nogle arbejdsvilkår, der var meget lidt familievenlige. Selve jordemodergerningen er utrolig smuk, romantisk, fantastisk og givende men det gik ud over min egen familie. På det tidspunkt var der en enorm mangel på jordemødre, halvdelen af stillingerne på Odense Universitetshospital var ledige og vi var altid underbemandede. Jeg havde fx mange vagter på 23 eller 26 timer også selvom jeg var gravid. Det var svært at holde ferie, når man ville. Vi kunne kun få ferie i skolernes vinter- eller efterårsferie hvert 7. år, og vi kunne ikke få tre ugers sammenhængende ferie, medmindre det var i maj eller september. Det var ikke let at forene med mand og tre små børn. Jeg tænkte tit på, at kontrasten mellem det fantastiske, der foregik på fødestuen, og det liv, vi havde uden for stuerne, var svær at håndtere. Liv og død - Der var specielt en episode en lørdag formiddag, hvor det blev meget klart for mig, at jeg måtte skifte kurs: På den ene stue lå der en nybagt 2. gangs-mor med sin dejlige baby, og hun havde oven i købet fået veer på sit første barns fødselsdag. Det kunne ikke være mere lykkeligt. På stuen i den anden ende af gangen, lå der er kvinde, der skulle sige farvel til sit dødfødte barn. Hendes liv var fuldstændig slået i stykker. Jeg skulle tage mig af begge kvinder og der tænkte jeg: Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg skal rumme al den lykke og ulykke på samme tid. Da jeg havde truffet beslutningen om at skifte job, valgte jeg journalistikken. Jeg ville have en uddannelse, der var så tilpas bred, at jeg kunne arbejde mange steder. Til min store overraskelse fandt jeg hurtigt ud af, at jeg faktisk allerede var ret god til at interviewe og formidle. Det er i virkeligheden det, man gør som jordemoder. Spørger ind, lytter efter. Mine sammenlagt 12 år i gerningen og ca. 800 fødsler har gjort, at jeg har fået hår på brystet. Jeg er tryg ved at træffe beslutninger under pres. Det kan godt være, at der er nogen, der bagefter vil sige, at jeg skulle have handlet anderledes, men i selve situationen stoler jeg 100 procent på mig selv. Og så har jeg også fået det perspektiv på livet, at det er ok, hvis jeg ikke bliver færdig til deadline. Det er der ikke nogen, der dør af. 15

17 Spændende Jeg manglede udfordringer til hovedet men kedeligt i længden Under uddannelsen var jeg bl.a. i praktik i Løveparken Givskud Zoo, og bagefter blev jeg ved et lykketræf fastansat samme sted. Her fik jeg ansvaret for at passe mange af de afrikanske savannedyr såsom gnuer, zebraer, forskellige antiloper, dværgflodheste og berberaber. Når man har med dyr i fangenskab at gøre, er der mange faste rutiner, som man skal følge samtidig med, at man skal gøre meget ud af at aktivere dem, fordi de har begrænset plads og får maden serveret. Det kan fx være i forbindelse med fodringen, hvor man kan præsentere foderet på forskellige måder. Man kan fx fryse abernes mad ned i en spand, og hænge den frosne isklump op i et træ, så aberne skal arbejde lidt for at pille bærrene og frugten ud. Man kan også lægge forskellige slags lort ind i ulveanlægget, så ulvene får færten af, at der er et byttedyr i nærheden. Det kan de få lang tid til at gå med at undersøge. Fornærmet chimpanse - Når man er så meget sammen med dyrene, bliver man selvfølgelig også tæt knyttet til nogle af dem. Der var bl.a. en af chimpanserne, Sam, som jeg og mange andre i Givskud havde et personligt forhold til. Sam var førerhannen, og han gjorde alt for at vise, at jeg var accepteret som en af flokken. Han kunne fx sidde og nusse mine hænder, til de var helt rene. Han kunne også blive jaloux. Der var bl.a. en episode, hvor jeg havde min kæreste med i dyreparken, og da Sam opdagede det, vendte han resolut ryggen til og skulede surt efter mig. Meget fornærmet. Sam døde desværre formentlig af alderdom for et par år siden, og det var hårdt for os alle sammen. Han var en ener. Men selvom det udefra ser ud til, at livet som dyrepasser er meget rigt på nære oplevelser, er hverdagen ret rutinepræget og forudsigelig. Når man om morgenen har tilset dyrene og lukket dem ud, skal man fodre og muge ud og videre til næste stald, og så ser man faktisk ikke mere til dyrene den dag. Det er kun en lille del, 5-10 procent, af arbejdet, der er virkelig spændende - Jeg har altid været vild med dyr og blev positivt overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg kunne tage en decideret uddannelse som dyrepasser på Kolding Tekniske Skole. Det var egentlig meningen, at jeg skulle læse til skovtekniker, men det blev i stedet til dyrebruger med speciale inden for eksotiske zoologiske dyr. at flytte, modtage eller aktivere dyr. Så det blev for kedeligt og ensformigt, og jeg manglede i den grad udfordringer til hovedet. Derfor besluttede jeg at studere igen og tog en uddannelse som kort- og landmålingstekniker. Det er et fag, hvor man har mulighed for at være meget udendørs, og hvor man også skal bruge hovedet. Der er meget matematik og andre slags hovedbrud, som jeg også godt kan lide. Efter små fem år som landmåler kom jeg så til Energinet.dk, hvor jeg stadig både kommer ud i det fri og samtidig har nogle afvekslende opgaver, der udfordrer mig intellektuelt. Men jeg har ikke sluppet løveparken helt. Hver 3. weekend passer jeg stadigvæk mange forskellige dyr, mest fordi jeg ikke rigtig kan slippe løveparken som institution og den løsning fungerer rigtig godt. 16 Zoom nr. 1 & 2 10

18 Den skjulte fusion Kun få kolleger i Energinet.dk kan fortsætte arbejdet, hvis it-systemer går ned. Alligevel er det stort set gået ubemærket hen, at IT-afdelingen gennem et helt år har flyttet, opdateret, udskiftet og skrottet it-systemer til den store guldmedalje. For ingen af de mange bolde i luften endte på gulvet. Projektleder Birger Rosager sammen med stakkevis af de serverdele, som ITafdelingen brugte det meste af 2009 på at få flyttet fra lokalerne i Skærbæk til Erritsø og Egtved. Selv om meget er skiftet ud og opdateret, så står der stadig en del systemer med gamle konfigurationer rundt om i krogene, som spærrer for nyt udstyr Nu har fusionen snart været et overstået kapitel i et par år. Sådan er holdningen vist nok hos de fleste medarbejdere fra top til gulv i Energinet.dk. Kollegerne i IT-afdelingen ser dog lidt anderledes på sagen. De knokler stadig for at få de sidste it-systemer fra det gamle Elkraft, Eltra og Gastra til at nynne med på virksomhedens fællessang, men efter et hyperaktivt år med flytning, opdatering, udskiftning og skrotning af it-udstyr en masse især fra det midlertidige hovedsæde i Skærbæk kan vores hårdt prøvede kolleger endelig begynde at vejre morgenluft. 18 Zoom nr arbejdstimer Til gengæld kan de så se tilbage på en indsats, der har krævet tæt på arbejdstimer at løse alene i Faktisk hele seks mandeår m/k. - Nu mangler vi stort set kun at flytte de gamle it-systemer fra de midlertidige nødkontrolrum i Skærbæk, Egtved og Ballerup, fortæller projektleder Birger Rosager lettet og ikke uden stolthed i stemmen. Birger og kollegerne har da også al mulig grund til at klappe hinanden på skuldrene, for det er faktisk lykkedes dem at flytte, opdatere, installere og Advarsel kun for nørder! skrotte på livet løs uden så meget som at tabe bare én af de mange bolde i luften. For der er ikke forekommet én eneste uplanlagt nedetid for forretningen i hele processen. De flyttede systemer er nu opdateret til Windows 2003-servere med seneste servicepakke, og alle applikationer er tilpasset det nye netværks sikkerhedskoncept. Alle SharePoint-baserede systemer som Eksterne projektrum, ForskEL og InSite er flyttet til en engelsk basisversion af hensyn til fejlfinding og diagnose. I samme ombæring er SharePoint-miljøerne blevet konsolideret som basis for den nye SharePoint-baserede internet-platform, der er på vej. Her er en liste over væsentlige applikationen, som er blevet opdateret og flyttet: DPS (driftsplanlægningssystemet), produktionsfilserver, nuværende internet-version, selvbetjeningsportalerne for el og gas, BizTalkintegration, EDIMAN SAP-integration, SAP DocuTec, Panda El, Panda Gas, Panda Service, GTMS, GSMS, Gepard Data Warehouse, Acadre og Exchang . Desuden en sværm af mindre applikationer, bl.a. Meridian, APV, Mega, Cumulus og Ediel. Dertil kommer infrastrukturrelaterede systemer som FTP, antivirus, anti-spam, remote VPN, overvågning og backup. Enkelte systemer er blevet nedlagt. Desuden er oversættelsestjenesten Trados lagt ud i byen. Det gamle værktøj til at forudse vindkraft, WPPT, er erstattet med en nyere version.

19 Fra Ford A til Tesla Roadster Der var høj cigarføring og en lille én til halsen, da IT-afdelingen og frænder tirsdag den 12. januar fejrede flytningen af de sidste servere fra Skærbæk til Erritsø. - Stort set alle i Energinet.dk er jo afhængig af it-systemer i dag. Alene derfor er det vores fornemste opgave at få ændringerne til at forløbe så umærkeligt som muligt, tilføjer Birger. Han lægger på den anden side heller ikke skjul på, af it-folkene på sin vis drukner i deres egen succes. For resultatet har jo været, at deres store indsats stort set er gået hen over hovedet på de fleste, eftersom it-udstyret har fungeret upåklageligt gennem hele forløbet. Windows 7 skal optimere drift De store omlægninger på it-området har også banet vejen for at skifte til styresystemet Windows 7. For ifølge Birger ville det jo ikke være særlig hensigtsmæssigt at bygge et nyt hus på et gammelt fundament. - Windows 7-projektet sigter mod større stabilitet på alle vores IT-systemer. Det skal hjælpe os til at vide, hvad der er galt, før systemet går ned, uddyber Birger. Desuden standardiserer og automatiserer Windows 7 systemet så meget, at it-folkene sparer tid. Det kan spare penge for Energinet.dk, da tiden i stedet kan gå til projekter, som ikke lægger beslag på ret mange eksterne ressourcer. - Selv om meget er skiftet ud og opdateret, så står der stadig en del systemer med gamle konfigurationer rundt om i krogene, som spærrer for nyt udstyr. Men det største problem er nok, at det efterhånden er svært at finde gamle kolleger, der kender og kan servicere systemerne, erkender Birger, som i øvrigt lige er blevet fastansat i Energinet.dk efter et par års virke som konsulent. Af Torben Bülow Fotos: IT-afdelingen Fra Ford A til Tesla Roadster på ingen tid. Sådan kan man populært beskrive den udvikling, som Energinet.dk s it-systemer har gennemgået på bare et år. Dog ikke med et fingerknips, for ITafdelingen har investeret ikke færre end arbejdstimer og en pæn pose penge i den enorme opgave, som nu nærmer sig sin afslutning. Her er lige en hurtig gennemgang af hovedpunkterne i projektet, som især har handlet om at flytte servere spækket med it-systemer fra det midlertidige hovedsæde i Skærbæk til Erritsø. Ved projektets start stod der 318 servere i Skærbæk, fordelt på 191 fysiske maskiner og 143 virtuelle server-miljøer. IT og partnerfirmaer har efterfølgende flyttet 21 systemer til henholdsvis Erritsø og Egtved uden opdateringer, mens mellem seks og otte helt er lukket. Der betyder altså, at omkring 290 systemer er blevet opdateret det svarer til halvandet system for hver arbejdsdag. Der mødte it-folkene et sandt virvar af ledninger, da systemerne skulle flyttes fra Skærbæk. Elektronikskrot er en ren guldmine Ud over store mængder sølv og kobber indeholder elektronikskrot så meget guld, at det faktisk udgør verdens største guldmine. Sagen er, at mange ultrafine lodninger kun kan udføres med netop guld. Så derfor stod IT-afdelingen med lidt af et dilemma, da de skulle skrotte 10 ton elektronikudstyr efter oprydningen i it-systemerne. På den ene side en masse værdifulde metaller, på den anden side harddiske smækfyldt med data, som for enhver pris ikke må spredes for alle vinde. Certifikat garanterer for data Løsningen skulle findes hos vores hardwareleverandør, svenske Atea, der nu genbruger størstedelen af udstyret, mens Hewlett-Packard tager sig af resten. Alene den centrale disk i Skærbæk vejede et ton og måtte fjernes med mobilkran. Atea sorterer alt plastik og kabelskrot fra i Lyngby, før selskabets fællesnordiske center i Uppsala fjerner data og udsteder certifikater på hver enkelt tømt og smadret harddisk. En billig løsning for Energinet.dk, eftersom Atea kun kræver et mindre vederlag for arbejdet mod til gengæld at kunne råde over udstyret. Zoom nr

20 ! Kemikalie -inspektion i april I Energinet.dk har vi en forpligtelse til at sikre, at man arbejder med de stoffer og materialer, der er mindst muligt skadelige for mennesker og miljø. Derfor har Arbejdsmiljø taget initiativ til at få tjekket op på de kemikalier, som vi anvender på de forskellige lokationer. Vores kemikalier styres via et it-system, som hedder Chemi Control, og i dette system henter vi leverandørbrugsanvisninger og udarbejder de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger. Selvom it-systemet kan meget, kan det ikke, sådan i fysisk forstand, kikke i skabene og sortere i sagerne, så derfor dette initiativ. Da vi ikke selv har de nødvendige kvalifikationer til at få sorteret ud i kemikalier og evt. anbefale nogle gode erstatningsprodukter, har vi allieret os med en kemiker fra Alectia, Jytte Jensen. Jytte vil i uge 15 besøge gaslageret, Egtved,Tjele,Vester Hassing og Erritsø. I Ballerup har vi ikke nogen form for værkstedsfunktioner, og det er derfor ikke relevant at tage til Ballerup. Af Karin Mortensen På Flyv en tur til familiearrangement Lørdag den 28. august slår Energinet.dk endnu engang teltdugen op for dig og din familie - og omdanner området omkring hovedsædet i Erritsø til en vaskeægte festplads for store og små. Om du som ved sommerarrangementet i 2008 både kan se trylleri og slås med trolde er fortsat en velbevaret hemmelighed men sikkert er det, at du kan være med i konkurrencen om at vinde en tur for to i helikopter, hvis du melder dig til senest 1. maj. (Hvis du helst vil blive ved jorden, er sidste frist for tilmelding 15. maj.) Så husk tilmelding på InSite fra 12. april. Af Sanne Safarkhanlou Fotos: Palle Peter Skov 20