REGERINGENS BOLIGPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGERINGENS BOLIGPOLITIK"

Transkript

1 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse af boligpolitikken som erhvervs- og strukturpolitik rummer en fare for, at vigtige aspekter i boligpolitikken ikke belyses, og at vigtige hensyn ikke varetages. For eksempel sociale, fordelingsmæssige og bypolitiske hensyn. Regeringens politik indebærer en økonomisk støtte til ejere og ringere vilkår for nogle typer lejere. Står det til regeringen, skal der være flere ejere og færre almene lejere. Regeringens argument om, at ejere vedligeholder mere end lejere, holder ikke ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Reduktionen af byfornyelsesrammerne gør, at flere boligområder får lov at forsumpe. Regeringen har, med sine krav til kommunerne om at overholde regeringens skattestop, et ansvar for de boligpolitiske besparelser, kommunerne er tvunget til at gennemføre. Regeringens boligpolitik rammer socialt set skævt. Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen favoriserer generelt boligejerne, men især rige boligejere i attraktive boligområder. De socialt set dårligst stillede grupper og lavindkomstgrupperne stilles ringere gennem besparelser og påtænkt salg af almene boliger. Det er ikke regeringens politik. Men et boligmarked centreret om ejerboligen kan hæmme arbejdskraftens mobilitet. Derfor kan det være god erhvervspolitik at sikre et varieret boligudbud. Det er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig erhvervspolitik, at arbejdskraften skal pendle over lange afstande. Derfor kan boligpolitikken understøtte erhvervspolitikken ved at sikre boliger med varierende boligudgifter. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\bolig-a doc

2 2 REGERINGENS BOLIGPOLITIK Nedenfor behandles forskellige aspekter af regeringens boligpolitik, sådan som den konkret har udformet sig siden valget. Gennemgangen sker under følgende overskrifter: Ændrede rammer for boligpolitikken Ejere fremfor lejere Bypolitikken flere boligområder får lov at forsumpe Indirekte boligpolitik via kommunale besparelser Socialpolitisk facit Boligpolitikken som erhvervspolitik Regeringens boligpolitiske mærkesager har frem til i dag været en fastfrysning af ejendomsværdiskatten hvilket svarer til en fastfrysning af huslejerne i ejerboligerne en mærkbar nedsættelse af rammerne for byfornyelse og forberedelse til et salg af de almene boliger. Det er disse og andre tiltag, der behandles i det følgende. Ændrede rammer for boligpolitikken Det har andet end signalværdi, at regeringen ved sin tiltræden ændrede på ministeriernes opgavefordeling og nedlagde utallige råd, nævn og udvalg. Nedlæggelsen af det hidtidige Boligministerium og fordelingen af opgaverne på tre forskellige ministerier betyder, at ansvaret for udformningen og prioriteringen af boligpolitikken nu ligger i hele tre fagministerier, som imidlertid har hver deres specifikke faglige vinkel: Erhverv- og økonomi, socialpolitik og flygtninge, indvandrere og integration.

3 3 Hovedparten af det gamle By- og Boligministeriums område er placeret i én af Erhvervs- og Økonomiministeriets i alt ti styrelser (Erhvervs- og Boligstyrelsen). I Erhvervs- og Økonomiministeriets overordnede præsentation af sig selv og sine opgaver beskrives boligpolitikken (hvis boligpolitikken da overhovedet nævnes) som erhvervs- og strukturpolitik 1. På dette præsentationsmæssige plan er det en meget underordnet rolle, boligpolitikken tildeles. Regeringens fordeling af ansvaret for boligpolitikken mellem de tre ministerier er på ingen måde oplagt. Er beslutninger om byfornyelse af boliger for eksempel mest erhvervs- eller konjunkturpolitik (støtte til bygge- og anlægssektoren), mest socialpolitik (de der bor i de allermest utidssvarende boliger får hævet deres boligstandard) eller er byfornyelse overvejende en beslutning om at gøre noget for bymiljøerne og boligerne. Svaret kan betyde en hel del for villigheden til at tildele byfornyelsesområdet ressourcer. Det er ganske givet ikke uvæsentligt for den vinkel, hvorunder byfornyelse behandles, hvilket fagministerium der fører pennen. Spørgsmålet er, om de ændrede institutionelle rammer er ideelle til at løse de opgaver, boligpolitikken skal løse og sikre, at de nødvendige hensyn tages? Boligpolitikken er et politikområde med meget stor betydning for den enkelte borgers økonomiske råderum, formue og velfærd. Boligpolitikken har stor 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet præsenterer sig selv på følgende måde på Internettet (www.oem.dk/organisationen) : Økonomi- og Erhvervsministeriet udvikler, tilrettelægger og samordner regeringens erhvervspolitiske strategi, varetager opgaver vedrørende tilsyns- og registreringsvirksomhed, forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning samt søfart. Det bemærkes, at søfartserhvervets nævnes som et af ministeriets kerneområder, og at boligpolitikken ikke nævnes. På findes følgende beskrivelse af ministeriet: Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager opgaver i relation til de mere langsigtede økonomiske forhold, vækstbetingelser og strukturreformer til gavn for virksomheder og forbrugere. Ministeriet fastlægger og administrerer en række grundlæggende rammebetingelser for erhvervsudviklingen og overvåger, analyserer og bidrager til politikudvikling inden for områder, der er centrale for væksten i dansk økonomi og dermed grundlaget for den fremtidige velfærd. Økonomi- og Erhvervsministeriet bidrager til udformning af den økonomiske politik og strukturpolitikken, herunder bl.a. det finansielle område, erhvervs-, bolig- og energiområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet deltager i det internationale økonomisk-politiske samarbejde, ikke mindst i EU.

4 4 betydning for løsningen eller afhjælpningen af sociale problemer og har herudover stor betydning for den økonomiske aktivitet i samfundet. Byernes udseende og beboersammensætningen, udbuddet af ungdoms-, ældre-, og handicapboliger påvirkes også af boligpolitikken. Større reformer af boligpolitikken som for eksempel et salg af de almene boliger, eller markante nedskæringer af byfornyelsen har konsekvenser på alle boligpolitikkens områder. Det er slet ikke ligegyldigt, om disse konsekvenser bliver belyst i hvert tilfælde ikke for dem, ændringerne går ud over. Med regeringens placeringen af det meste af boligpolitikken i Erhvervs- og Økonomiministeriet er der en reel fare for, at boligpolitikken ender med at blive ren erhvervspolitik krydret med mindst mulig social- og bypolitik. Ejere fremfor lejere En af regeringens boligpolitiske mærkesager har været fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten antages at medføre en mindre indtægt for staten på 670 mio. kroner i 2003 (stigende til 1220 mio. kroner i 2005) som tilfalder ejerne. Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten vil ikke gøre det billigere for unge og nuværende lejere at købe en ejerbolig, fordi den lavere ejendomsværdibeskatning vil kapitalisere sig i højere huspriser. Kapitalgevinsten tilfalder de nuværende ejere, og skal lægges oven i skatterabatten. Reduktionen af byfornyelsesrammerne hvert af de kommende år med omkring 750 mio. kroner rammer i princippet både ejerne af de renoveringsmodne ejendomme og de lejere, der bor i ejendommene. Da omkring 70 procent af midlerne til byfornyelse imidlertid går til de store magistratsstyrede kommuner, og op mod 90 procent af midlerne fordeles blandt 37 større bykommuner, er det i høj grad lejerne i udlejningsejendommene, der kommer til at mærke besparelserne i form af en fortsat ringe og utidssvarende boligstandard. Står det til regeringen, bliver der flere ejere af egen bolig. Det skal ske gennem salg af almene lejeboliger. Regeringen har begrundet ønsket om salg med et ønske om at blande boligformer (ejere og lejere) og argumenter om, at ejere er bedre til at vedligeholde deres boliger. De almene boligområder skulle herigennem få et kvalitetsmæssigt løft. Som et eksempel på de positi-

5 5 ve effekter af et salg af almene boliger har regeringen henvist til de positive effekter af Københavns kommunes salg af Thor-ejendommene. Salget af Thor-ejendommene og den positive effekt, dette salg har haft på boligstandarden, behøver ikke at vise andet, end at ejeren Københavns kommune kan have været dårlig til (løbende) at vedligeholde disse ejendomme. Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse indeholder oplysninger om husstandenes udgifter til boligformål, herunder udgifter til materialer til reparation og lignende af boligen og udgifter til reparationer med videre udført af håndværkere på boligen. Oplysningerne findes opgjort på boligform. Figur 1 og 2 viser hvor stor en andel af rådighedsbeløbet (dvs. den indkomst, der er til rådighed til familiernes forbrug) familier i ejerlejligheder, lejelejligheder og almene boliger bruger på håndværksydelser og materialer til egen reparation af boligen. Det ses, at familier i ejerlejligheder bruger en noget større andel af deres rådighedsbeløb til håndværksydelser og en lidt større andel til køb af materialer til reparation af boligen. Ved sammenligning af udgifterne skal man imidlertid tage i betragtning, at lejererne i almene boliger og andre lejeboliger ikke selv skal afholde udgifter til udvendig vedligeholdelse, og at der i den husleje, de betaler, indgår en hensættelse til indvendig vedligeholdelse, som ligger ud over de udgifter, der er vist i figurerne. Ud fra forbrugsundersøgelsens oplysninger om boligudgifter og oplysninger fra LLO om, hvor stor en andel af de gennemsnitlige huslejer, der anvendes på vedligeholdelse, er der i figur 3 beregnet, hvor meget husholdningerne direkte og indirekte anvender på vedligeholdelsen af deres bolig. Figuren viser, at der er meget lille forskel på de beløb, beboere i ejerlejligheder, lejelejligheder og almene boliger anvender på vedligeholdelse (målt i forhold til husholdningernes rådighedsbeløb). Familier i eget hus anvender tilsyneladende en noget mindre del af deres rådighedsbeløb på vedligeholdelse. Ud fra forbrugsundersøgelsens oplysninger ser det ikke ud til, at regeringens formodning om, at ejere er mere ansvarlige overfor boligen og anvender flere ressourcer på vedligeholdelse end (almene) lejere, passer. Hverken når man måler udgifternes andel af husstandenes rådighedsbeløb eller måler i kroner.

6 6 Forskelle i, hvor "præsentable" boligerne ser ud ind- og udvendigt, er snarere udtryk for, at det er forskellige typer af beboere, der bor i henholdsvis lejer- og ejerboliger. Figur 1. Udgift til materialer til vedligeholdelse af bolig i procent af husstandenes rådighedsbeløb :95 94:96 95:97 96:98 97: Egen ejerlejlighed Andelsbolig Lejet lejlighed Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse Figur 2. Udgift til håndværksydelseri procent af husstandenes rådighedsbeløb :95 94:96 95:97 96:98 97: Egen ejerlejlighed Andelsbolig Lejet lejlighed Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse Figur 3. Beregnede udgifter til vedligeholdelse i alt i procent af husstandenes rådighedsbeløb

7 :95 94:96 95:97 96:98 97: Eget hus Lejet lejlighed Egen ejerlejlighed Andelsbolig Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Et salg af almene boliger vil give færre lejeboliger med lav husleje og derfor medføre en fremtidig stigning i boligudgiften for de grupper af mennesker, som de almene boliger især henvender sig til. Færre almene boliger vil forlænge boligkøerne til de almene boliger. Bypolitikken flere boligområder får lov at forsumpe De kommende år vil der blive brugt færre ressourcer på byfornyelse. Det er ikke besparelser, der rammer bredt, men besparelser der vil ramme hårdt i de mest sårbare boligområder. Byfornyelsesmidlerne hæver den bygningsog boligmæssige kvalitet i et område og kan være med til at sætte en positiv spiral i gang i et større område. Det kan ske, hvis byfornyelsesinitiativet trækker stigende private investeringer i renoveringer og vedligeholdelse med sig. Hvis ejendomspriserne i de byfornyede områder stiger også i de ikke byfornyede ejendomme kan det være med til at skabe det finansielle grundlag for øget renovering og vedligeholdelse. Hver fjerde private udlejningsbolig mangler enten bad, toilet eller centralvarme. Byfornyelsen sikrer, at der bliver færre af den slags boliger. Det er svært at se, hvordan det skulle kunne ske uden byfornyelsesmidler. Beskæringen af byfornyelsesmidlerne med 750 mio. kroner hvert af de kommende år betyder, at flere boligområder får lov at forsumpe i længere tid.

8 8 Indirekte boligpolitik via kommunale besparelser Regeringens bestræbelser på at overholde valgløftet om skattestop også på det kommunale område kan vise sig at medføre kommunale besparelser på boligområdet. De konkrete besparelser figurerer ikke i noget regeringsprogram, men er ikke desto mindre den direkte følge af regeringens skattestop. Byggeriet Arbejdsgivere (BYG) regner i deres seneste prognose med, at regeringens krav om ekstra kommunale besparelser kan medføre, at byggeriet af almene boliger i 2002 kan blive væsentligt lavere, og op imod halveret, i forhold til de oprindelige planer. Kommunernes Landsforening har endnu ingen indikationer for hvor mange almene boliger, der vil blive opført i kommunerne i Socialpolitisk facit Regeringens boligpolitik er en politik, der nedprioriterer boligforholdene for de socialt set dårligst stillede, men som også rammer mere bredt for eksempel enlige. De der bor i ejerboliger favoriseres (dog ikke de unge førstegangskøbere) og de beboergrupper, den almene boligsektor henvender sig til, nedprioriteres. De, der bor i ejerbolig og som via fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen tilsammen opnår en huslejenedsættelse på 670 mio. kroner i 2003 (stigende til 1220 mio. kroner i 2005, ifølge regeringens skøn) er de i forvejen mest ressourcestærke i samfundet (omkring halvdelen af alle boliger er ejerboliger og langt de fleste boligejere er par). Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen er ikke lige meget værd for alle boligejere. Fastfrysningen har størst værdi der, hvor boligpriserne stiger stærkest. Det har også betydning, hvor dyr boligen i forvejen er. Alt tyder på, at de eksisterende boligejere i de rigeste og mest attraktive boligområder typisk i udkanten af de store byer har udsigt til de største "huslejenedsættelser" og hertil betydelige kapitalgevinster i vente. Boligejere på for eksempel Bornholm eller i Nordjylland får sandsynligvis relativt lidt ud af regeringens fastfrysning af ejendomsværdiskatten.. Et eventuelt salg af almene boliger vil give færre lejeboliger med lav husleje og derfor medføre en fremtidig stigning i boligudgiften for de grupper af

9 9 mennesker, som de almene boliger især henvender sig til. Det er foruden de socialt set dårligst stillede grupper i samfundet også helt almindelige mennesker, som i forbindelse med en skilsmisse er blevet alene med børn, som på grund af arbejdsløshed eller andet ikke mere har råd til en ejerbolig, som er uddannelsessøgende eller som for eksempel har behov for en ældre- eller handicap-bolig. En sammenligning af de meget forskellige beboersammensætninger i den almene sektor og i ejerboligsektoren viser, hvem det helt konkret er, der nedprioriteres. En sådan sammenligning findes i tabel 1. Det ses, at over halvdelen af de, der bor i almene boliger, er enlige. Der bor desuden relativt flere pensionister, førtidspensionister, unge og flygtninge og indvandrere i almene boliger end i ejerboliger. Tabel 1. Beboersammensætningen for personer over 18 år i 1999 Ejerboliger Almene boliger Andel personer, procent Børnefamilier 36,6 28,3 Enlige 21,5 53,1 Pensionister 11,8 20,0 Førtidspensionister 4,0 12,0 Efterlønsmodtagere 4,9 3, årige 11,6 17,4 Studerende 8,1 11,0 Har videregående uddannelse 20,5 8,7 Boligsikringsmodtagere 0,4 16,2 Boligydelsesmodtagere 0,2 24,5 Langtidsledige* 0,6 1,4 Ikke-OECD land 0,4 7,2 Noter: * Langtidsledige er defineret som personer med en ledighedsgrad på mere en 0,8. Anm.: At nogle få boligejere modtager boligsikring og boligydelse, kan skyldes flytninger mellem boligformer i løbet af året. Kilde: Dansk Økonomi, forår Det Økonomiske Råds Sekretariat. Hvis regeringen får gennemført et salg af de almene boliger, vil kommunerne få sværere ved at få deres boliganvisnings-behov dækket. Kommunerne vil sandsynligvis blive tvunget til at anvise dyrere boliger, hvilket vil betyde højere udgifter for kommunerne.

10 10 Nedsættelsen af byfornyelsesrammerne rammer de socialt set dårligste grupper i samfundet og lavindkomsterne. Det samme gør regeringens totale stop for offentlige tilskud til boligrådgiverne og bortfaldet eller beskæringen af en række socialt motiverede puljer og tilskud (for eksempel puljen vedrørende bypolitiske initiativer og pulje til brobygning for etniske minoriteter). Facit for flygtninge og indvandrerne er, at der gives væsentligt færre midler til deres integration i boligområderne. Stigningen i bevillingen til Byer for alle lokale integrationsplaner kan ikke opveje bortfaldet og beskæringen af en række andre bevillinger til (blandt andet) dette formål. Boligpolitikken som erhvervspolitik Regeringen ser, jf. tidligere, i høj grad boligpolitikken som erhvervs- og strukturpolitik. Boligpolitikken har stor betydning for arbejdskraftens mobilitet og kan derigennem have stor betydning for erhvervene og erhvervsudviklingen. Et boligmarked, der i høj grad er centreret om ejerboliger, kan hæmme mobiliteten fordi det er dyrt og risikofyldt (alt for afhængigt af gunstige eller ugunstige boligpriser) for en boligejer at flytte, hvis man ikke er sikker på, at flytning i en længere årrække er den rigtige beslutning. Derfor kan det være en dårlig erhvervspolitik at mindske udbuddet af lejeboliger for eksempel gennem salg af almene boliger. I attraktive boligområder kan priserne på ejerboliger blive så høje, at det i realiteten ikke er muligt for almindelige indkomster at erhverve sig en bolig af en nogenlunde standard. Erfaringer med salg af almene boliger i England viser, at det er et reelt problem. Det er muligt for arbejdskraften at pendle til disse områder. Men det er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig erhvervspolitik, at arbejdskraften skal pendle over lange afstande. Boligpolitikken kan understøtte erhvervspolitikken ved at sikre et varieret boligudbud med varierende boligudgifter.

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Udfordringer ved udkantsproblematikken

Udfordringer ved udkantsproblematikken Udfordringer ved udkantsproblematikken Danske byers befolkningsvækst fordelt efter størrelse (1930-2013 Markante urbaniseringstendenser 2008-13 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Antal indberettet

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P21-1-15 Dato: 23.3.2015 Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 På grund af det ekstraordinære store

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 96 Bilag 2 Offentligt 14. januar 2016 J.nr. 15-3135149 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende L

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Foredrag ved Helsingør Boligselskabs seminar på Pharmakon i Hillerød d. 11. november 2006 Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte 2014/1 LSF 161 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-34 Fremsat den 11.

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere