Energirigtig bygningsautomation Fase 1 - Forundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtig bygningsautomation Fase 1 - Forundersøgelse"

Transkript

1 Dansk Energi Net PSO-ELFORSK jnr (projekt nr ) Energirigtig bygningsautomation Fase 1 - Forundersøgelse September 2009 Hovedrapport Primær energiforbrug [kwh/m²/år] Beta Alfa ± 1 C ± 2,5 C Temperaturglid

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Dansk Energi Net PSO-ELFORSK jnr (projekt nr ) Energirigtig bygningsautomation Fase 1 - Forundersøgelse September 2009 Hovedrapport Dokumentnr 01 Version 02 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PKO RMH RMH

3 1 Forord Projektet Energirigtig bygningsautomation Fase 1 - Forundersøgelser er støttet af Dansk Energi - Net gennem energiforskningsprogrammet PSO - F&U 2008 og gennemført af følgende projektkonsortium med COWI som projektleder: COWI A/S: Reto M Hummelshøj & Peter Kaarup Olsen AAU, Inst for Byggeri og Anlæg: Henrik Brohus DTU-BYG, ICIEE: Bjarne W Olesen TAC A/S: Anders Bang Skjødt & Peter Giliamsen Denne hovedrapport er en sammenfatning af projektets resultater, som yderligere er dokumenteret i form af en række delrapporter og datablade Disse er vedlagt hovedrapporten som bilag Projektgruppen påtager sig ikke ansvar for videre brug af projektets resultater Henvendelse vedrørende projektet kan ske til COWI: Reto M Hummelshøj: Peter Kaarup Olsen: September 2009 P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

4 2 Summary Building Automation is a significant and sometimes overlooked element of low-energy buildings to ensure large energy savings by eg demand control and to ensure optimised operation of ventilation system, cooling and heating system etc in both new buildings and in modernisation of existing buildings In the building design including installation, automation makes up a large part of the total construction costs A rough figure is DKK/m² It is estimated that energy-efficient building automation can reduce buildings' energy demand by about 15 kwh/m² (electricity and heating) on average Based on this possible reduction of building energy demand, the project deals with optimisation of control/adjustment of building installations for lighting, heating, cooling and ventilation systems An investigated key parameter is how much it will be okay for the room temperature to "glide" (change) during the occupied hours in a heavy and a light office building, and how this will influence the energy demand and the sensation of the indoor climate The project shows that it is possible to save about 15 kwh/m² primary energy by letting the temperature "glide" +2,5 o C during the daily occupied hours instead of +1 o C With this operation philosophy, the building constructions' thermo-active capacity can be utilised better, and there will be less requirements for automation and operation of the climate system In the project is assessed how large a zone area can be covered by typical sensors in order to maintain a satisfactory indoor climate and the corresponding energy demand The electricity consumption for building automation may account for up to 6 kwh/m² per year The project has made a preliminary basis for indicating a good practice for 1) automation of buildings with a view to good indoor climate and a low energy demand and 2) necessary equipping with meters to be able to document energy savings and energy consumption with specific focus on division of electricity consumptions Two hypotheses/development goals have been confirmed: It is possible to obtain a good/better indoor climate and lower energy demand with simplified automation solutions Much energy can be saved with methods for more flexible specifications for indoor climate and comfort zones P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

5 3 Resumé Bygningsautomationen er et væsentligt, til tider overset, element i lavenergibyggeri for at sikre store energibesparelser bla ved behovsstyring og ved at sikre en optimal drift af ventilationsanlæg, køle-/varmeanlæg mv i såvel nybyggeri som ved modernisering af eksisterende byggeri Ved projektering af bygningsinstallationer udgør automation en stadig større andel, og der anvendes ofte kr/m 2 hertil i anlægsomkostninger Det vurderes, at energirigtig bygningsautomation i gennemsnit kan reducere bygningers energiforbrug med omkring 15 kwh/m 2 ligeligt fordelt på el og varme Projektet tager udgangspunkt i denne mulige reduktion af bygningers elforbrug og andet energiforbrug ved optimering af reguleringen af bygningsinstallationer til belysning, varme- og ventilationsanlæg mv En nøgleparameter er, hvor meget man kan lade rumtemperaturen glide i løbet af brugstiden i en let og en tung bygning, og hvilken indflydelse det får på oplevelsen af indeklimaet og energiforbruget Projektet viser, at der kan spares ca 15 kwh/m 2 i primærenergiforbrug ved at lade temperaturen glide +2,5 o C over den daglige brugstid i stedet for +1 o C Med denne driftsfilosofi udnyttes bygningsdelenes varmeakkumulerende egenskaber bedre, og der stilles mindre krav til automation og drift af klimatiseringsanlæg Det er også vurderet, hvor stort et zoneareal der kan dækkes med typiske sensorer for at opretholde et tilfredsstillende indeklima og det dertil forbundne energiforbrug Elforbruget til bygningsautomation kan udgøre op til 6 kwh/m² pr år Projektet har skabt et foreløbigt grundlag for at kunne anvise en god praksis for 1) automatisering af bygninger med sigte på godt indeklima og lavt energiforbrug og 2) nødvendig bestykning med målere for at kunne dokumentere energibesparelser og energiforbrug med særlig fokus på opdeling af elforbrug Projektet har bekræftet 2 hypoteser/udviklingsmål: Der kan opnås et godt/bedre indeklima og lavere energiforbrug med forenklede automationsløsninger Der kan spares meget energi med metoder for en mere fleksibel specifikation af indeklimakrav og komfortzoner P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

6 4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Summary 2 Resumé 3 1 Indledning 6 11 Baggrund og idé 6 12 Formål 8 13 Projektet og det videre arbejde 8 2 Problemformulering Krav om godt indeklima Potentiale for besparelser Observerede problemstillinger 11 3 Indeklimakategorier og ALFA-BETA koncept Indeklimakategorier ALFA-BETA konceptet 14 4 Fleksible komfortkrav 16 5 Moderne kontorbyggeri - to eksempler 18 6 Eksempel 1 - Dan-Ejendommes kontorbygning Bygningsbeskrivelse Driftserfaringer Målt energiforbrug Indeklima Simulering med BSim Energiforbrug versus temperaturglid 34 P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

7 5 7 Eksempel 2 - Københavns Energis kontorbygning Bygningsbeskrivelse Driftserfaringer Målt energiforbrug Indeklima Simulering med BSim Energiforbrug versus temperaturglid 57 8 Perspektiver og konklusioner 59 9 Anbefalinger God praksis for optimeret og energirigtigt bygningsdesign og -automatik Optimeret styring og styringsstrategi God praksis for Intelligente Bygnings Installationer (IBI) Stort besparelsespotentiale i elforbrug til it-serverum og køling/ventilation mv Formidling Demonstration (fase 2) - forslag til videre arbejde Referencer Appendiksrapport 77 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Besigtigelsesreferat for Dan-Ejendommes kontorbygning Appendiks 2 Besigtigelsesreferat for Københavns Energis kontorbygning Appendiks 3 BSim analyse af Dan-Ejendommes kontorbygning Appendiks 4 BSim analyse af Københavns Energis kontorbygning - rapport Appendiks 5 BSim analyse af Københavns Energis kontorbygning - bilagsrapport Appendiks 6 Indeklima- og energi undersøgelse af Dan-Ejendommes kontorbygning Appendiks 7 Indeklimaundersøgelse af Københavns Energis kontorbygning Appendiks 8 "TAC News" om besparelsespotentiale Appendiks 9 Egetforbrug for automatikløsninger P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

8 6 1 Indledning Denne rapport sammenfatter resultaterne af PSO-projektet Energirigtig Bygningsautomation For et hurtigt overblik henvises til resumé først i rapporten 11 Baggrund og idé Bygningsautomationen er et væsentligt til, tider overset, element i lavenergibyggeri for at sikre store energibesparelser bla ved behovsstyring og ved at sikre en optimal drift af ventilationsanlæg, køle-/varmeanlæg mv i såvel nybyggeri som ved modernisering af eksisterende byggeri Ved projektering af bygningsinstallationer udgør automation en stadig større andel, og der anvendes ofte kr/m 2 hertil Energirigtig bygningsautomation er dog vigtig for at reducere bygningers energiforbrug Projektet tager udgangspunkt i den mulige reduktion af bygningers elforbrug og andet energiforbrug ved optimering af reguleringen af bygningsinstallationer til belysning, varme- og ventilationsanlæg mv Herunder vurderes det, hvor meget styring der egentlig er behov for, for at opretholde et tilfredsstillende indeklima og forbedre bygningernes energimæssige ydeevne En baggrundserfaring er, at færre følere og regulatorer mv brugt på den rigtige måde er bedre end meget styringsudstyr, som ikke er optimeret Men en avanceret bygning har naturligvis også en god, måske bedre ydeevne, hvis anlægget er optimeret Det er relevant at vurdere bygningsautomation i forhold til forskellige indeklimakrav Projektet skaber et grundlag for at kunne anvise en god praksis for 1) automatisering af bygninger med sigte på godt indeklima og lavt energiforbrug og 2) nødvendig bestykning med målere for at kunne dokumentere energibesparelser og energiforbrug med særlig fokus opdeling af elforbrug I projektet forfølges 2 hypoteser / udviklingsmål: Der kan opnås et godt/bedre indeklima og lavere energiforbrug med forenklede automationsløsninger Der kan spares meget energi med metoder for en mere fleksibel specifikation af indeklimakrav og komfortzoner P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

9 7 I dette projekts fase 1 (forberedende for senere demonstration) testes hypoteserne med gennemgang af udvalgte bygninger, interview med driftspersonale og understøttende simuleringer Baggrunden for at se nærmere på mere fleksible indeklimakrav er en ny trend kaldet "CoolBiz" (og "WarmBiz") Denne trend blev omtalt på Healthy Buildings 2006 konferencen (HB 2006) og går ud på, at der åbnes op for en mere fleksibel specifikation af indeklimaet og komfortzoner ved, at der i højere grad styres efter udeklimaet Igangsætningen af denne trend kan bla tilskrives Japan, hvor den japanske premierminister i 2005 som et led i landets klimastrategi var talsmand for at medarbejdere via deres påklædning og tilpasning kan reducere behovet for energi brugt til opvarmning og især køling under varme somre ved at smide jakke og slips Begrebet CoolBiz dækker i Japan primært over en reduktion af kontorbyggeriets energiforbrug, men har også ført til et mere afslappet påklædningskodeks Undersøgelser præsenteret på HB 2006 viser, at mennesker over 2-4 dage bla i valg af beklædning relativt uproblematisk tilpasser sig ændrede indeklimabetingelser Dvs at temperaturglidning over dagen kan tillades, bare det sker gradvist, hvilket selvsagt giver muligheder for store energibesparelser frem for at styre efter feks 22 grader konstant lufttemperatur, som ikke er unormalt Undersøgelser viser også, at det potentielle problem med faldende menneskelig produktivitet ved højere temperaturer kan imødekommes og kompenseres ved strålingskøling (og dermed holde den operative temperatur i komfortintervallet) eller ved energieffektiv naturlig ventilation eller eventuelt ved personlig ventilation (højere lufthastigheder i nærzonen med lokal tilførsel af friskluft) Den nye trend, hvor der ved kravspecifikation til indeklima også tages hensyn til den enkelte bygnings energiforbrug, forventes fortsat at vinde indpas i fremtidige normer på området I den internationale standard EN ISO 7730 er det allerede gjort ved at specificere særskilte krav for vinter (opvarmningssæsonen, højere beklædningsisolering ~ 1 clo) og sommer (kølesæson, lavere beklædningsisolering ~ 0,5 clo) Herved gives der mulighed for store energibesparelser EU-normen EN15251 giver mulighed for at stille indeklimakrav i flere klasser og har et særskilt afsnit omkring bygninger uden mekanisk køling På ICIEE DTU er der netop gennemført undersøgelser på personers komfort ved temperaturændringer i løbet af dagen, ligesom ICIEE har belyst sammenhængen med personers produktivitet Her viser det sig, at en ændring af rumtemperaturen i løbet af dagen inden for komfortzonen accepteres Daglige temperaturvariationer er vigtige for optimal udnyttelse af en bygnings termiske masse EU normen EN13790 for energiberegning af køle-varmebehovet giver mulighed for at tage højde for årstidsvariationer og temperaturvariationer over dagen Dette vil kunne give store besparelser ikke kun i energiforbrug, men også i maksimumbelastninger, dvs besparelser både i anlæg og driftsudgifter P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

10 8 Bygninger med klimatilpasset arkitektur, der i højere grad følger udeklimaet, kaldes i CoolBiz terminologien for ALFA-bygninger, mens bygninger med behov for strengere komfortkrav/flere installationer grundet høj intern belastning (af IT, personer eller solindfald) kaldes BETA-bygninger Begge bygningstyper kan udføres som lavenergibygninger og vil også fremover leve side om side; men den grundlæggende styrings- og reguleringsfilosofi og opbygning af installationerne er forskellig Projektet giver ikke køb på indeklimakomfort og menneskelig produktivitet, men søger at finde optimale løsninger, der tilgodeser komfort såvel som lavt energiforbrug I en efterfølgende Fase 2 (Demonstration) vil de løsninger, som vurderes at være bedste praksis for henholdsvis ALFA- og BETA-bygninger, blive afprøvet, målt og dokumenteret med udgangspunkt i konkrete bygninger/byggerier 12 Formål Det er projektets mål at undersøge og udvikle bedre metoder for energirigtig bygningsautomation og udbrede brugen heraf, herunder at undersøge betydningen af en mere fleksibel specifikation af indeklimakrav i forhold til udeklima, som et virkemiddel til at opnå lavere energibrug Projektet vil med udgangspunkt i 2 forskellige bygninger undersøge sammenhænge mellem fleksible indeklimakrav, reguleringsfilosofi, energiforbrug og omkostninger Projektet vil på basis af de registrerede forhold og analyser beskrive gode løsninger for bygningsautomation og formidle den opbyggede viden til interessentgruppen ved at anvise god praksis Målet er, at de bedste løsninger hurtigt finder anvendelse i praksis og herved fører til et forbedret samspil mellem godt indeklima, lavt energiforbrug og god økonomi Udover at være katalysator for igangsættelse af videre udvikling af nye energikoncepter og danne grundlag for demonstration indgår projektet i undervisningsmateriale på AAU og DTU 13 Projektet og det videre arbejde Projektet indeholder følgende tekniske udviklingstrin/faser: Fase 1: Forprojekt (denne rapport) Fase 2: Demonstrationsprojekt (videregående projekt, hvortil der søges støttemidler under PSO/EUDP-programmet) Fase 1: Forprojekt Sammenfatning af erfaringer, vurdering af mulighed for dansk byggeri, udvikling af god design praksis, forud for fuldskala demonstration Fase 2: Demonstrationsprojekt Dokumentation og afprøvning af forbedrede, optimalt bestykkede automationsløsninger og formidlingsaktiviteter Projektet kan se på flere bygninger og de- P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

11 9 monstrere løsningerne i praksis på nye bygninger og i forbindelse med renovering, hvor der ombygges til en mere fleksibel driftsstrategi i henhold til de ønskede klimaklasser og årstiden Projektets slutrapport vil for fase 2 indeholde starten på en slags "Best Practice" på området og vil kunne danne reference/ skole for kommende byggerier Det foreslås derfor at udarbejde en informationspjece om projektet, som kan distribueres bredt i byggebranchen, som forventes hurtigt at tage resultaterne til sig og indarbejde løsningerne i deres daglige virke Fase 2 forventes udført i Herefter (eventuel Fase 3) forventes produktmodning og almen anvendelse at kunne ske på normale markedsvilkår Forprojektet (Fase 1, denne rapport) belyser problemstillinger mødt i moderne byggeri, som kan undersøges på flere niveauer/detaljeringsgrader Forankret i deltagernes brede erfaringsbase anvender projektet som udgangspunktet en relativt praktisk tilgang og afsøger gradvist forhold, der kræver nærmere analyse, og som forventes at ville kickstarte flere udviklingsforløb, også på producentsiden For bedst muligt sammen med interessentgruppen og Dansk Energi Net, at kunne tilrette det videre projektforløb er projektforløbet faseopdelt, startende med dette demonstrationsforberedende forprojekt Projektet indeholder i hovedtræk følgende aktiviteter: 1 Udvælgelse af to typiske/repræsentative bygninger, som er forskellige i geometri og materialevalg - gerne en tung og en let bygning Begge bygninger skal have en styring af de klimatiske forhold ved hjælp af varme og ventilation - måske også køling (passiv eller mekanisk) 2 Anvendelse af måledata over en nødvendig periode for i nødvendigt omfang at kunne få klarhed over delforbrug og de klimatiske forhold 3 Interview med driftspersonale/brugere omkring tilfredshed med indeklimaet 4 Opstilling af et profil over, hvorledes temperaturen glider i hver af de to bygninger såvel sommer som vinter og bestemmelse af sammenhængen mellem forbrug, temperaturglid og bygningskonstruktionen 5 Tilpasning af simuleringsmodel, eventuelt en generisk, i overensstemmelse med de målte resultater og gennemførelse af nye simuleringer, hvor der styres ind efter at bygningen opfylder de 3 krav, der er gældende for tilfredshed I, II og III (A, B og C) Bestemmelse af tilhørende beregnet energiforbrug så vidt muligt opgjort på delforbrug for hver af de to bygninger på såvel I, II og III niveau 6 Vurdering af, hvad det betyder for nødvendig automation for hver af bygningstyperne afhængig af krav om I, II eller III tilfredshed 7 Udarbejdelse af en sammenfatning, fortrinsvis i skemaform, over betydningen af de forskellige parametervariationer og behov for registrering af delforbrug, til brug i en beslutningsproces, når en specifik bygning er valgt P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

12 10 2 Problemformulering 21 Krav om godt indeklima Projektet er samfundsmæssigt relevant, da et godt reguleret indeklima er afgørende for produktiviteten og brugertilfredshed på arbejdspladsen, ligesom der vil ses en effekt på behageligt indeklima og reduktion af sygefravær Dette og energibesparelsen har et betydeligt potentiale i forhold til opfyldelse af nationale målsætninger Internationalt er projektet relevant, idet Danmark er blandt de globalt førende inden for forskning i indeklima med en stor bagvedliggende industri, der leverer de nødvendige komponenter til at sikre et godt indeklima med lavt energiforbrug 22 Potentiale for besparelser Bygningsautomation er afgørende for kontrol af det bygningsrelaterede elforbrug, der udgør over 40 % af EU's energiforbrug I forlængelse af EU's bygningsdirektiv og de nye energirammekrav i bygningsreglementet er projektet energipolitisk relevant, da der ligger et stort energibesparelsespotentiale i en mere optimeret brug af energibesparende bygningsautomation Det vurderes, at energirigtig bygningsautomation i gennemsnit kan reducere bygningers energiforbrug med omkring 15 kwh/m 2 ligeligt fordelt på el (herunder til køling) og varme Antages det, at energimæssig forbedret bygningsautomation benyttes i halvdelen af det nybyggede kontorbyggeri (2005 tal), vil det give en årlig el-besparelse på 23 mio kwh, eller ton CO 2 pr år akkumuleret efter 10 år Besparelserne relaterer primært til de regulerede objekter (lys, varme, varmt, vand, ventilation og køling mv) - men også mulighed for opfølgning på delforbrug og nedbringelse af komponenternes egetforbrug er vigtig Projektet vil kunne danne basis for input feks i forbindelse med næste skærpelse af BR kravene, der forventes omkring år 2010 P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

13 11 23 Observerede problemstillinger Intentionerne ved installering af IBI 1, CTS 2, BMS 3 og SCADA 4 er gode; men ofte står erfaringerne med drift af anlæggene ikke helt mål med intentionerne, hvilket der er mange grunde til Af væsentlige grunde kan nævnes mangel på anvisninger i optimal bestykning i forskellige typer bygninger med forskellige indeklimakrav og brugernes vanskeligheder med reprogrammering af systemerne Den væsentligste årsag er nok, at der er tale om et grænseområde, hvor flere fagområder mødes, nemlig energi, vvs-, og elinstallationer samt relationer til brugere og driftspersonale Risici for problemer opstår erfaringsmæssigt i grænseflader, og det er derfor netop her, der er behov for at gøre en ekstra indsats for at øge den fælles forståelse af systemerne blandt de involverede interessenter i byggeriet med henblik på at øge kvaliteten i forhold til de anvendte løsninger og afholdte investeringer Der er samstemmende fra de personer, som projektet er drøftet med, udtrykt stor interesse og et klart behov Der er også konstateret behov for en bedre dokumentation, indkøring og opfølgning på automationsanlæg Det er ikke unormalt, at der går 1-2 år, før anlæggene kører nogenlunde efter intentionerne, og herefter tager det yderligere lang tid at trimme driften til det optimale Man kan derfor tænke, at nogle af de anvendte løsninger måske er gjort unødvendigt komplicerede Der ligger endvidere en udfordring i at nedbringe energiforbrug til automation Eksempelvis bør en aktuator til f eks en omskifteventil kun bruge energi, når ventilen skifter position Nogle aktuatorer bruger 4-6W i tomgangstab IBIbokse bruger typisk det samme Når man i erhvervsbyggeri lægger de mange små forbrug sammen fra automatikkomponenter, er det ikke unormalt med 3 W/m² i tomgangstab = 7,5 W/m 2 i primærenergi Når dette tal ganges med 8760 timer pr år, bliver energiforbruget hertil ganske betydeligt Med hensyn til dokumentation af energiforbrug ses også problemer specielt på el-siden, hvor installationer og tavler ikke opbygges, så man kan skelne forskellige typer energiforbrug fra hinanden, således at opdeling passer med Be06: køling, ventilation, pumper, belysning mv 1 Intelligente Bygnings Installationer 2 Central Tilstandskontrol og Styring 3 Building Management System 4 Supervisory Control And Data Acquisition P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

14 12 3 Indeklimakategorier og ALFA-BETA koncept 31 Indeklimakategorier I forbindelse med indeklima i bygninger findes forskellige standarder, der kan anvendes som projekteringskriterier for ventilation i bygninger De vigtigste standarder er DS 474, ISO EN 7730, CR1752 og EN15251 I det følgende beskrives komfortgrænserne for det termiske og atmosfæriske indeklima svarende til standarden EN15251 [3], der bla anvendes i analyserne i dette projekt Standarden opdeler i tre designkategorier: I, II og III De tre kategorier kan også benævnes klasse A, B og C, hvilket er gjort nogle steder i rapporten Kategori I svarer til en høj forventning til indeklimaet, kategori II til middel forventning og kategori III til moderat forventning Kategorierne er opdelt i henhold til, hvor mange personer der kan forventes utilfredse med det termiske indeklima Kategori I svarer 6 % utilfredse, mens kategori II og III svarer til henholdsvis 10 % og 15 % utilfredse med hensyn til det termiske indeklima For det atmosfæriske indeklima svarer kriterierne for de tre kategorier derimod til 15 %, 20 % og 30 % utilfredse Der findes en lang række designkriterier opstillet for de tre kategorier, hvilket Tabel 2 illustrerer Tabel 1 angiver nogle af de primære Tabel 1 Tilladeligt interval for den operative temperatur 5 og tilladelig indendørs CO 2 -koncentration for de tre kategorier Indeklimakategori Termiske designkriterier Atmosfæriske designkriterier Operativ temperatur CO 2 Kategori I (klasse A) Kategori II (klasse B) Kategori III (klasse C) Sommer Vinter 24,5±1,0 C 22,0±1,0 C 460 ppm 24,5±1,5 C 22,0±2,0 C 660 ppm 24,5±2,5 C 22,0±3,0 C 1190 ppm 5 Den operative temperatur er defineret som et middeltal mellem lufttemperaturen og middelstrålingstemperaturen (den ensartede temperatur af de omgivende flader) P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

15 13 De termiske designkriterier er konstrueret i forhold til det forventede antal utilfredse personer og anvendes som setpunkter for henholdsvis styring af naturlig ventilation, mekanisk ventilation/køling samt opvarmning For opvarmning om vinteren anvendes den nedre værdi som setpunkt, hvor den øvre værdi anvendes som setpunkt for køling om sommeren Eksempelvis vil det for kategori I være henholdsvis 21,0 C og 25,5 C Det atmosfæriske indeklima dækker her over den oplevede luftkvalitet bestemt indirekte via CO 2 -koncentrationen i indeluften Værdierne for CO 2 -koncentrationen er det tilladelige indendørsniveau Det forudsættes, at luften udendørs normalt i gennemsnit indeholder 350 ppm CO 2 For kategori III skal der dermed ses bort fra Arbejdstilsynets vejledning om ikke at overskride et CO 2 - indhold i indeluften på 1000 ppm Det er således klart, hvordan den valgte kategori kan bruges som design kriterium Vælges et skrappere kriterium (mindre temperaturinterval), vil det medføre et større dimensionerende varmetab og større dimensionerende kølebelastning og større ventilationsmængder, dvs installationer med større kapacitet samt tilsvarende større energiforbrug Vælges en "lavere" kategori, bliver installationerne således mindre At der er dimensioneret for en kategori betyder dog ikke, at man ved driften af en bygning vil ligge i denne kategori hele tiden Der kan således dimensioneres for kategori III, men i store dele af året kan kravene til kategori I sagtens overholdes Kun når udeklimaet er i nærheden af det dimensionerende udeklima (sommer, vinter), kan man ikke opretholde de højere krav I standarden anbefales således at angive den %-del af året, hvor indeklimaet befinder sig i de tre kategorier som en vurdering af indeklimaet I nedenstående tabel findes flere detaljer fra EN15251 vedrørende designkriterier hørende til de tre indeklimakategorier De viste kriterier gælder for to kontortyper, hvor der regnes med en brugstid fra kl 9-17 og en beklædningsisolans på 0,5 clo Tabel 2 Detaljeret liste for kategori I, II og III med designkriterier for to typer kontorer/bygninger Bygnings- /rum type (varmesæson) Enkeltrumskontor Åbent kontorlandskab Personaktivitetsniveau Persontæthed met person/m 2 o C Ventilationsrate (kølesæson) Kategori Operativ temperatur Støj- niveau Sommer Vinter o C db(a) l/s m2 1,2 0,1 I 23,5-25,5 21,0-23,0 30 2,0 II 23,0-26,0 20,0-24,0 35 1,4 III 22,0-27,0 19,0-25,0 40 0,8 1,2 0,07 I 23,5-25,5 21,0-23,0 35 1,7 II 23,0-26,0 20,0-24,0 40 1,2 III 22,0-27,0 19,0-25,0 45 0,7 P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

16 14 32 ALFA-BETA konceptet Til bestemmelse af en bygnings energimæssige, termiske og atmosfæriske ydeevne kan benyttes det såkaldte ALFA- og BETA-koncept ALFA-bygninger defineres som bygninger med klimatilpasset arkitektur, der i højere grad følger/ benytter passive principper (varmeakkumulering og naturlig ventilation), og som tillader, at rumtemperaturen glider nogle grader i løbet af en arbejdsdag BETA-bygninger er derimod bygninger, hvor der styres efter strengere komfortkrav, hvilket medfører flere installationer, feks mekanisk ventilation og luftkonditionering /køling grundet høje interne belastninger (af IT, personer eller solindfald) Oftest er BETA-bygninger fuldt mekanisk konditioneret med køling, mens ALFA-bygninger er opbygget med nattekøling, naturlig ventilation og med mulighed for vinduesåbning en del af året Dette resulterer i forskellige styringsmæssige bestykning af bygningen afhængig af, om det er en ALFA- eller BETA-bygning Begge bygningstyper kan udføres som lavenergibygninger og vil også fremover leve side om side; men den grundlæggende styrings- og reguleringsfilosofi og opbygning af installationerne er forskellig For at afgøre, om en bygning kan kategoriseres som værende ALFA eller BETA, er muligheden for adaptivitet (tilpasning) afgørende På Figur 1 er der opstillet et diagram, hvor der skelnes mellem ALFA- og BETA-bygninger baseret på muligheden for adaptivitet, hvor personer i ALFA-bygninger har størst mulighed for at påvirke deres egen termiske situation Udvælgelsesproceduren illustreret i Figur 1 tager hensyn til henholdsvis adfærdsmæssig og psykologisk adaptivitet i form af muligheden for åbning af vinduer og justering af beklædningsisolansen Endvidere er kravet til fri justering essentielt og ufravigeligt, såfremt bygningen skal kunne kategoriseres som værende ALFA, som det det fremgår af Figur 1 P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

17 15 Figur 1 Kategorisering af bygninger som henholdsvis ALFA- og BETA-kategori [van der Linden et al, 2006], [Kurvers et al, 2006] P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

18 16 4 Fleksible komfortkrav I dagens standarder angives kravene til det termiske indeklima normalt som et temperaturinterval for den operative temperatur (i alle standarder bruges den operative temperatur for rumtemperaturen) Typisk for kontorbygninger er temperaturintervallet baseret på siddende arbejde (1,2 met) og relativ fugtighed mellem 40 % (vinter) og 60 % (sommer) og endelig en let sommerbeklædning (0,5 clo) og om vinteren en typisk beklædning på 1 clo For den normale kategori II svarer dette til et temperaturinterval C om vinteren (opvarmning) og C om sommeren (køling) Dvs i princippet kan rumtemperaturen bevæge sig inden for det givne interval Men dette interval skal indeholde både de forskelle, der kan være på grund af uensartet fordeling af rumtemperaturen (koldt ved vinduet, varmt ved bagvæggen), variationer på grund af temperaturreguleringen og det temperaturglid, vi her prøver at anvende Har man således et rum med meget uensartet temperaturfordeling, er der mindre interval tilbage til temperaturglid og svingninger på grund af styringen Der findes også visse krav til, hvor hurtige ændringer er acceptable En nylig undersøgelse på ICIEE-DTU viser, at ændringer på op til 2,5 C/time er acceptable, så længe det er inden for komfortintervallet Undersøgelsen viste også, at komfortintervallet ikke kan udvides ved et temperaturglid Et spørgsmål er stadig, om man kan tillade, at temperaturen året rundt på et kontor kan glide mellem 20 C og 26 C, hvis brugeren har mulighed for at ændre sin beklædning mellem 0,5 og 1 clo Ligeledes er det uklart, hvornår man går fra sommer- til vintersituationen Ofte er det defineret som den periode, der er brug for køling (sommer) og for opvarmning (vinter) Men i kontorer kan den samme bygning have brug for opvarmning om morgenen og køling om eftermiddagen, især hvis der ikke tillades temperaturglid EN15251 indeholder særskilte temperaturkriterier for bygninger, der ikke har mekanisk køling, men mulighed for at åbne vinduer Her er kravene til rumtemperaturintervallet afhængig af middel-udetemperaturen Dette betyder for danske klimaforhold ikke noget i forhold til kravene for bygninger med mekanisk køling Den maksimale rumtemperatur for kategori II er stadig 26 C For det sydlige Europa har det stor betydning P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

19 17 Som vist tidligere ved bygningssimuleringerne betyder et højere krav til indeklimaet, at der skal dimensioneres større køle-, varme-, ventilationssystemer Skærpede indeklimakrav betyder normalt også et stigende energiforbrug Nu er det maksimale energiforbrug i forvejen begrænset af kravene i bygningsreglement Således vil et skrappere krav indeklimaet ikke kunne resultere i en overskridelse af energikravene P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

20 18 5 Moderne kontorbyggeri - to eksempler To nyere kontorbygninger er i projektet udvalgt som case til nærmere undersøgelse af bygningsautomation og energiforbrug De vurderes at være repræsentative for typisk nyere kontorbyggeri Ved at se på to forskellige bygninger er det muligt at lave sammenligner i forhold til feks forskelle i geometri og materialevalg samt forskellig bygningsautomation Den ene bygning er en forholdsvis let bygning i Hellerup, mens den anden er en tung bygning i Ørestaden Begge kontorbygninger er opført inden for de sidste 6 år Projektdeltagerne har besøgt begge bygninger og besigtiget den pågældende bygningsautomation sammen med driftspersonale på stedet Der blev foretaget grundig gennemgang af bygningernes installationer, herunder varme-, køle- og ventilationssystem samt belysning, solafskærmning og øvrig bygningsautomation Gennemgangen inkluderede besigtigelsen af bygningernes teknikrum Generelt var formålet med bygningsbesigtigelserne at indsamle fleste mulige data vedrørende den installerede bygningsautomation og bygningskonstruktionen generelt samt energiforbrug mv Der er for begge bygninger opbygget en simuleringsmodel i programmet BSim på baggrund af indsamlede data Parametervariationerne i disse modeller har været diskuteret af projektdeltagerne, og resultaterne er efterfølgende blevet analyseret Bemærk, at der er forskel på, hvordan ALFA-BETA konceptet defineres i de to eksempler P:\68369A\3_Pdoc\4_Report\Energirigtig bygningsautomation rapportdoc

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM »Lidt om mig Fagleder Indeklima og seniorrådgiver indenfor energi og indeklima Underviser i Indeklima på Civilingeniør-uddannelsen

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Adresse: Hermans Vænge 48 Postnr./by: 4440 Mørkøv BBR-nr.: 316-023615-019 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere